1. Resumé Indledning Evalueringens formål og baggrund Evalueringsspørgsmål Evalueringskriterier 8 2.

Transkript

1

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 5 2. Indledning Evalueringens formål og baggrund Evalueringsspørgsmål Evalueringskriterier Læsevejledning 9 3. Evalueringens metode Evalueringens overordnede resultater Anbefalinger Elsparefondens virke Elsparefondens baggrund og formål Elsparefondens organisering og økonomi Elsparefondens indsatsområder og målgrupper Elsparefondens strategi Typer af virkemidler Oversigt over aktiviteter Analyse af den hidtidige og nuværende indsats Barrierer Teoretisk beskrivelse af barrierer for energibesparende adfærd Elsparefondens identifikation af barrierer og forbrugernes oplevelser af barrierer Identificerede barrierer i private husholdninger Identificerede barrierer i den offentlige sektor Sammenfatning af barrierer Elsparefondens arbejde med barrierer og virkemidler De anvendte virkemidler Match mellem barrierer og virkemidler Effekt af match mellem barrierer og virkemidler Effektivitet Baggrund for nøgletal for effektivitet Vurdering af effektivitet Benchmarking med andre aktørers aktiviteter Nyskabelse og udvikling Organisation Kursskifte og fremtidige aktiviteter Indhold i kursskiftet Frivillige aftaler Konceptudvikling og markedsmodning Samlet rådgivningskoncept 65 Evaluering af Elsparefonden 3

4 11.5 Hjemmesider Organisering og fremtidige krav Kursskiftets effektivitet 68 Bilag 1: Kampagnespecifikke resultater 69 Bilag 2: Elsparefondens aktiviteter 83 Hidtidige aktiviteter 84 Aktuelle aktiviteter 89 Nye tiltag 95 Bilag 3: Økonomiske beregninger 99 Bilag 4: Følsomhedsanalyse Evaluering af Elsparefonden

5 1. Resumé I denne evalueringsrapport præsenterer Rambøll Management, i samarbejde med Rambøll Energi og Olie/Gas, en evaluering af Elsparefondens samlede virke. Formål og metode Formålet med evalueringen er at belyse Elsparefondens samlede virke. Evalueringen er gennemført i perioden april september 2004 og baseret på en gennemgang af eksisterende evalueringer, dokumenter, interview med interessenter samt kvantitative undersøgelser blandt energi/indkøbsansvarlige i offentlige organisationer og forbrugere. Kort om Elsparefonden Elsparefonden blev etableret i Fonden er ledet af en bestyrelse bestående af en formand og otte andre medlemmer, der udpeges af Økonomi- og Erhvervsministeren. Elsparefonden har et årligt budget på ca. 90 mio. kr., der finansieres via et elsparebidrag på 0,6 øre per kwh. Fondens daglige drift varetages af et sekretariat med seks medarbejdere. Derudover udliciteres en lang række opgaver til eksterne konsulenter. Elsparefonden har indfriet målsætningerne Elsparefonden har til formål at fremme besparelser i elforbruget i boliger og i offentlige institutioner i overensstemmelse med samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Endvidere har det været et vigtigt mål at skabe en øget konkurrence på området og udvikle nye virkemidler for derigennem at sikre en større effektivitet af de anvendte midler. Evalueringen viser, at Elsparefonden i meget høj grad har indfriet disse målsætninger. Det overordnede mål var, at fondens aktiviteter skulle lede til årlige elbesparelser på GWh i Evalueringen viser, at de årlige besparelser i 2007 kan estimeres til ca GWh, hvilket er 28 procent mere end forventet. Følsomhedsanalyser viser, at dette kan svinge mellem ca. 700 GWh og ca GWH. Det vil sige, at selv om de mest kritiske antagelser på de fem hovedaktiviteter er vurderet pessimistisk, vil målet på de Gwh næsten blive indfriet 1. Omvendt vil en mere positiv udvikling af de kritiske antagelser føre til endnu større besparelser. Elsparefondens resultater i forhold til brændselsbesparelser overstiger ligeledes de opstillede mål. I 2007 forventes aktiviteterne at bidrage til en brændselsbesparelse på 6,4 PJ, hvilket er langt over målet på 2,7 PJ. Målene er opnået med en samfundsøkonomisk gevinst på en miljøeffektiv måde Denne besparelse er sket i meget stor overensstemmelse med samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Således viser evalueringens resultater, at Elsparefondens aktiviteter samlet har givet en samfundsøkonomisk gevinst. Endvidere viser evalueringen, at denne gevinst er opnået på en miljøøkonomisk effektiv måde sammenlignet med traditionelle virkemidler. Samfundet har således på samme tid både forbedret miljøet og sparet omkostninger. Forbrugerne har fået valuta for elsparebidraget Elsparefondens aktiviteter er finansieret gennem en afgift i form af et elsparebidrag på 0,6 øre per kwh, der er brugt i boliger og den offentlige sektor. Set fra et forbrugerperspektiv er dette elsparebidrag blevet anvendt effektivt. Således er værdien af elbesparelser opgjort til 7,8 milliarder kroner eller mere end 10 gange de indbetalte elsparebidrag. 1 Se bilag 4 for en nærmere præsentation af følsomhedsanalysen Evaluering af Elsparefonden 5

6 Effektivitet gennem virkemidler der matcher barriererne Den høje effektivitet er opnået ved anvendelse af strategier og virkemidler, der effektivt adresserer de primære barrierer for energieffektiv adfærd blandt forbrugere og offentlige organisationer. Som følge af Elsparefondens uafhængighed af politiske, bureaukratiske og kommercielle hensyn, er det lykkedes fonden at udvikle en bred og effektiv palette. Denne rummer for det første en række udbudsorienterede virkemidler i form af prislister, prispres, licitation, gearing af tilskud og frivillige aftaler. Disse virkemidler har i høj grad påvirket såvel udbud af energieffektive produkter som prisen på samme. Kombineret med Elsparefondens legitimitet i offentligheden, har dette i høj grad bidraget til den høje effektivitet. Fra tilskud til frivillige aftaler De senere år har Elsparefonden gennemgået et kursskifte, hvor der i stigende grad lægges vægt på frivillige aftaler med producenter og forhandlere af elforbrugende produkter, udvikling og markedsmodning af elbesparende produkter samt rådgivningskoncepter, der i høj grad gør brug af de teknologiske muligheder, som Internettet rummer. Dette ændrede fokus er hensigtsmæssigt set i forhold til de fremtidige besparelsespotentialer. Energieffektiviteten i de fleste produkter er efterhånden så stor, at besparelsespotentialet for den enkelte forbruger er stærkt faldende. Men for samfundet er der dog fortsat betydelige besparelser at hente. I det lys forekommer det hensigtsmæssigt i højere grad at arbejde med frivillige aftaler, der udfaser de mindst energieffektive produkter. Det samme gør arbejdet med at udvikle energibesparende produkter. Nye udfordringer for Elsparefonden Kursskiftet stiller dog samtidig Elsparefonden overfor ny udfordringer. Brugen af frivillige aftaler fordrer et tættere samarbejde med Elsparefondens interessenter. Evalueringen viser, at der i dele af interessentkredsen eksisterer en negativ opfattelse af fonden som samarbejdspartner. Denne opfattelse er blandt andet et resultat af de virkemidler, fonden tidligere havde stor fokus på, især en stor fokus på pris. Indgåelse af de første tre frivillige aftaler viser dog, at Elsparefonden er en attraktiv samarbejdspartner. der stiller krav til organiseringen Elsparefondens kursskifte og den heraf følgende brug af en meget bred palette af virkemidler stiller fonden overfor nye ressource- og kompetencemæssige udfordringer. Sammenlignet med en virkemiddelpalette der primært er baseret på tilskud, er den ny bredere palette af virkemidler mere ressource- og kompetencekrævende. Det er derfor evaluators vurdering, at de eksisterende bindinger på sekretariatets størrelse ikke er hensigtsmæssige set i forhold til de nye udfordringer. På baggrund af evalueringen anbefaler evaluator, at Elsparefonden.. udvikler en strategi og koncepter for brug af hjemmesider fokuserer mere på branding og systematisk måling af image overvejer sin strategiske placering i den samlede energisparekæde øger fokuset på interessenthåndteringen udvikler nye mål for effektivitet analyserer ressource- og kompetencebehovet i forhold til de fremtidige udfordringer. 6 Evaluering af Elsparefonden

7 2. Indledning I denne rapport præsenteres resultaterne af evalueringen af Elsparefondens aktiviteter. Evalueringen er gennemført for Elsparefonden af Rambøll Management i samarbejde med Rambøll Energi og Olie/Gas i perioden maj-september Til at varetage styringen af evalueringen og formulering af anbefalinger har Elsparefondens bestyrelse nedsat et uafhængigt evalueringspanel. Panelets medlemmer er: Lektor Hanne Foss Hansen, adm. direktør Jens Bærentsen, fhv. bankdirektør Knud Sørensen og professor Peter Neergaard. Endvidere har to repræsentanter for Elsparefondens bestyrelse, Ken Zillmer og Steen Gede samt Elsparefondens sekretariat deltaget i panelets møder. 2.1 Evalueringens formål og baggrund Evalueringen har til formål at analysere og vurdere Elsparefondens samlede virke, herunder fondens organisering. Evalueringen har både et reaktivt og proaktivt sigte. Med udgangspunkt i en analyse og vurdering af hidtidige og nuværende aktiviteter skal evalueringen bidrage til at etablere et samlet vidensgrundlag for prioriteringen og tilrettelæggelsen af de fremtidige aktiviteter. Baggrunden for, at evalueringen er blevet igangsat på nuværende tidspunkt, er, at Elsparefonden inden for de seneste år har foretaget et større kursskifte i de virkemidler og strategier, der anvendes. Bestyrelsen for Elsparefonden har derfor fundet det hensigtsmæssigt, at der foretages en samlet evaluering af fondens virke. Elsparefonden har løbende gennemført eksterne evalueringer af de virkemidler og aktiviteter, der er gennemført, siden fonden startede sit virke i Nærværende evaluering er dog den første, der vurderer Elsparefondens samlede virke. De allerede gennemførte evalueringer er derfor inddraget som en del af grundlaget for den samlede evaluering. 2.2 Evalueringsspørgsmål Mere konkret vil evalueringen besvare følgende spørgsmål: I hvilket omfang Elsparefonden har formået at identificere og imødekomme de barrierer, som forbrugerne oplever for at handle energirigtigt? I hvilket omfang Elsparefonden har formået at påvirke markedet for elforbrugende apparater, så priserne er faldet og udbuddet af energi-rigtige produkter er øget? I hvilket omfang har Elsparefonden formået at udvikle og anvende nye, effektive virkemidler? Har forbrugerne fået valuta for elsparebidraget? Har Elsparefonden gennemført omkostningseffektive tiltag målt som sparet kwh pr. virkemiddel krone? Hvilke samfundsøkonomiske omkostninger pr. sparet kwh har Elsparefondens aktiviteter afstedkommet? Hvor store elbesparelser har Elsparefonden opnået? Har Elsparefondens indsats været succesfuld sammenlignet med traditionelle virkemidler? Kan Elsparefonden drage lære af erfaringer fra kampagner på andre områder? Har Elsparefonden prioriteret områder og virkemidler hensigtsmæssigt? Evaluering af Elsparefonden 7

8 Evalueringens genstandsfelt er fondens samlede virke, dvs. både gennemførte, aktuelle og fremtidige aktiviteter. 2.3 Evalueringskriterier I vurderingen af evalueringsspørgsmålene har evaluator lagt nedenstående kriterier til grund for vurderingen. Disse kriterier er diskuteret med repræsentanter for det nedsatte evalueringspanel, Elsparefondens bestyrelse og sekretariat. Figur 2.1: Evalueringsspørgsmål Evalueringsspørgsmål Benchmark/kriterier Delanalyse 1: Virkemidler og brug heraf I hvilket omfang har Elsparefonden formået at identificere og imødekomme de barrierer, som forbrugerne oplever for at handle energirigtigt? I hvilket omfang har Elsparefonden formået at påvirke markedet for elforbrugende apparater, så priserne er faldet, og udbuddet af energirigtige produkter er øget? I hvilket omfang har Elsparefonden formået at udvikle og anvende nye effektive virkemidler? Match mellem barrierer identificeret i surveys og evalueringer og en gennemgang af virkemidler Udvikling i udbud og priser over tid Udvikling i udbud og priser sammenlignet med andre lande Vurdering fra repræsentanter for branchen Antal nye virkemidler, der er anvendt over tid Ekspertvurdering af virkemidlernes innovative karakter Vurdering af virkemidlernes relative effektivitet Delanalyse 2: Økonomisk vurdering af Elsparefondens virke Har forbrugerne fået valuta for elsparebidraget? Har Elsparefonden gennemført omkostningseffektive tiltag målt som sparet kwh pr. virkemiddel krone? Hvilke samfundsøkonomiske omkostninger pr. sparet kwh har Elsparefondens aktiviteter afstedkommet? Hvor store elbesparelser har Elsparefonden opnået? Benchmarking af fondens aktiviteter i forhold til traditionelle virkemidler Erfaringsopsamling i forhold til andre offentlige kampagner Har den gennemsnitlige husholdning fået sine 0,6 øre pr. kwh tilbage i form af besparelser? Vurdering af virkemidlernes relative effektivitet Sammenligning med omkostningseffektivitet hos andre aktører Sammenligning med fastsatte mål om en forventet elbesparelse på GWh/ pr. år i år 10. Kortlægning Sammenligning med C0 2-reduktioner i Energi 21, traditionelle virkemidler og den tidligere ordning for elvarmekonvertering Mål: Årlig besparelse på GWh i 2007 Vurdering af virkemidlernes relative effektivitet Ekspertvurdering Ekspertvurdering af virkemidlernes potentiale på andre områder 8 Evaluering af Elsparefonden

9 Evalueringsspørgsmål Benchmark/kriterier Delanalyse 2: Økonomisk vurdering af Elsparefondens virke Har Elsparefonden prioriteret områder og virkemidler hensigtsmæssigt? Er kursskiftet og de planlagte fremtidige aktiviteter hensigtsmæssige? Match mellem barrierer identificeret i surveys og evalueringer og en gennemgang af virkemidler Nye fokusområder rummer større besparelsespotentiale end eksisterende Nye virkemidler opfattes som legitime af sektorens aktører Nye virkemidler passer ind i eksisterende koncept og organisatorisk kapacitet 2.4 Læsevejledning I dette indledende kapitel præsenteres først evalueringens formål, evalueringsspørgsmål og evalueringskriterier. Den overordnede evalueringsmetode præsenteres i kapitel 3. Kapitel 4 er en kort gennemgang af evalueringens hovedresultater, mens kapitel 5 indeholder anbefalinger til Elsparefondens fremtidige virke. Kapitel 6 indeholder en kort introduktion til Elsparefonden, dens virkemidler og aktiviteter. Herefter følger i kapitel 7 til 11 den egentlige analyse af resultaterne opdelt på henholdsvis den hidtidige og nuværende indsats (kapitel 7), effektivitet (kapitel 8), nyskabelse og udvikling (kapitel 9), betydning af Elsparefondens organisatoriske rammer (kapitel 10) og den fremtidige indsats kursskiftet i kapitel 11. Evaluering af Elsparefonden 9

10 10 Evaluering af Elsparefonden

11 3. Evalueringens metode Metodisk baserer evalueringen sig på en kombination af kvalitative og kvantitative metoder. Dokumentstudie Evalueringen tager udgangspunkt i eksisterende dokumenter. Det drejer sig først og fremmest om de evalueringer og analyser, der hidtil er gennemført af Elsparefondens aktiviteter. Evalueringer af kampagner gennemført af andre aktører på området er ligeledes blevet analyseret. Dokumenter udarbejdet af Elsparefonden selv udgør ligeledes centrale datakilder. Det drejer sig bl.a. om handlingsplaner og kampagneforberedende dokumenter. Derudover har evaluator gjort brug af en intern selv-evaluering, som fonden har udarbejdet i Kvalitative dybde-interview Med udgangspunkt i analyser af eksisterende dokumenter er der gennemført en lang række kvalitative dybde-interview med interessentkredsen omkring Elsparefonden. I alt er der gennemført 31 interview med i alt 27 organisationer, som er inddelt i følgende kategorier: 1. Producenter og produktudviklere 2. Energiselskaber/-rådgivning 3. Branche- og indkøbsorganisationer 4. Samarbejder med/konsulent for Elsparefonden 5. Andet Af hensyn til de interviewedes anonymitet vil der ikke i nærværende rapport være en liste over interviewede personer. Der vil undervejs blive refereret til interessentkategorien og ikke til navngivne organisationer eller personer. Hertil har evaluator foretaget interview med Elsparefondens tidligere formand samt samtaler og møder med Elsparefonden løbende. Workshop med kommunikationseksperter Der blev afholdte en workshop blandt fire kommunikationseksperter med erfaring i at påvirke holdninger og adfærd gennem kampagner. De fire kommunikationseksperter har erfaring med kampagner på sundheds-, miljø- og energiområdet. Undersøgelse med forbrugere Der er i forbindelse med Rambøll Standardbus gennemført interview med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 17 år. Interviewene er gennemført som telefoninterview og typisk gennemført i tidsrummet fra kl til på hverdage. Respondenterne er tilfældigt udtrukket fra telefondatabaser over fastnettelefonnumre. Interviewene er gennemført i perioden fra den 7. juni til den 10. juni. Stikprøven er på 995 personer. Interviewpersonen er altid den person i husstanden, der sidst har haft fødselsdag. Der interviewes aldrig substitutter i husstanden. Der foretages op til 6 genopkald pr. husstand. Der er i forbindelse med dataanalysen efterstratificeret mht. demografi. Evaluering af Elsparefonden 11

12 Undersøgelse blandt energi/indkøbsansvarlige Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt energi/-indkøbsansvarlige i statslige, amtslige og kommunale organisationer. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en kombination af internetbaseret besvarelser og telefoniske interview. Alle respondenter modtog et brev med oplysning om undersøgelsens formål og gennemførelse samt et link til en hjemmeside med spørgeskemaet. Personer, der ikke havde udfyldt spørgeskemaet inden 10 dage blev efterfølgende kontaktet med henblik på at gennemføre interview telefonisk. Stikprøve bestod af 583 energi/indkøbsansvarlige. Ud af disse besvarede 412 spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 71, hvilket må karakteriseres som meget tilfredsstillende. Registeranalyser Med henblik på at belyse effektiviteten af Elsparefondens arbejde er der udarbejdet en række effektanalyser med udgangspunkt i eksisterende data. Metoden bag disse analyser er nærmere beskrevet i vedlagte bilag Evaluering af Elsparefonden

13 4. Evalueringens overordnede resultater I dette kapitel præsenteres evalueringens overordnede konklusioner. Konklusionerne er baseret på de analyser, der præsenteres i kapitel 7, 8, 9, 10 og 11. Elsparefonden har opnået meget store el- og brændselsbesparelser Elsparefonden har opnået meget store elbesparelser. Når den forventede effekt af de seneste tiltag medregnes, så vil Elsparefondens målbare aktiviteter føre til akkumulerede besparelser på ca GWh set over projekternes samlede levetid. I 2007 estimeres den samlede årlige besparelse til ca GWh. Det er evaluators vurdering, at resultaterne fra de 12 målbare aktiviteter giver et godt estimat af fondens samlede effekt. På den ene side har man også gennemført andre aktiviteter med en effekt der ikke umiddelbart kan måles. På den anden side er der noget af effekten fra de 12 målbare aktiviteter der må tilskrives samarbejdet med andre aktører. I de 12 aktiviteter, der udgør grundlaget for de kvantitative beregninger, har Elsparefonden været den klart dominerende aktør og den aktør, der har bidraget med den største del af strategi og finansiering. I to kampagner (A-pærekampagnen og hvidevarekampagnen) har andre aktører dog bidraget med cirka 20 % af finansieringen, ifølge Elsparefonden. I to andre kampagner (standby-kampagnen og skolekampagnen) har andre aktører ligeledes spillet en stor rolle. Disse to kampagner har dog kun genereret meget begrænsede elbesparelser. På den baggrund vurderer evaluator, at de to forhold opvejer hinanden og at den beregnede besparelse på ca udgør et godt estimat for de samlede elbesparelser i Af bemærkningerne til lovforslaget om Elsparefonden er det angivet, at man i det 10. år efter ordningens etablering (2007) forventer elbesparelser på GWh. Med en forventet besparelse på GWh i år 2007 ligger de forventede elbesparelser mellem 28 og 36,5 procent over det forventede. Følsomhedsanalyser viser, at dette kan svinge mellem ca. 700 GWh og ca GWH. Det vil sige, at selv om de mest kritiske antagelser på de fem hovedaktiviteter er vurderet pessimistisk, vil målet på de Gwh stadigvæk næsten blive indfriet 2. Omvendt vil en mere positiv udvikling af de kritiske antagelser føre til endnu større besparelser. På den baggrund vurderer evaluator, at Elsparefonden i meget høj grad har indfriet målet for, hvor store elbesparelser indsatsen skal føre til. Det samme er tilfældet når det gælder brændselsbesparelser. Her var målet, at aktiviteterne skulle lede til, at der i 2007 blev realiseret brændselsbesparelser på 2,7 PJ. Med en forventet brændselsbesparelse på 6,4 PJ i 2007 overstiger disse besparelser langt det forventede mål på 2,7 PJ. CO 2 reduktionen er sket med stor miljøøkonomisk effektivitet Den opnåede elbesparelser vil føre til en C0 2 -reduktion på ca tons i Reduktionen er opnået gennem anvendelse af effektive virkemidler. Denne vurdering er baseret på en sammenligning med traditionelle virkemidler. Udgangspunktet for Elsparefonden var Energi I Energi 21 var effektivitetskravet i forhold til CO 2 -reduktion en max. CO 2 -skyggepris på 600 kr. per ton Se bilag 4 for en nærmere præsentation af følsomhedsanalysen 3 Energi 21 er regeringens plan fra 1996 for en bæredygtig energiudvikling i Danmark i en international sammenhæng. For yderligere uddybning se Evaluering af Elsparefonden 13

14 Til sammenligning har Elsparefonden formået at opnå en gennemsnitlig CO 2 - skyggepris på -55 kr. per ton, altså en effektivitet, der er 10 gange større end det max krav, der var sat i energi 21. Elsparefondens resultater er ligeledes flotte, når man sammenligner med den elvarmekonverteringsordning der fandtes inden Elsparefonden blev etableret. Målet var, at Elsparefondens ordning skulle være dobbelt så effektiv som den tidligere ordning. Med en skyggepris på 726 kr. per ton havde den tidligere ordning en CO 2 -skyggepris der er 13 gange så høj som den gennemsnitlige CO 2 - skyggepris for Elsparefondens aktiviteter. Det eneste traditionelle energibesparende virkemiddel, som er mere effektivt i forhold til at reducere udslip af CO 2, er brugen af normer for vinduer, gaskedler og cirkulationspumper. Dette virkemiddel falder dog uden for den palette, som Elsparefonden har mulighed for at benytte sig af. Samlet set er det evaluators vurdering, at Elsparefondens virkemidler er effektive sammenlignet med traditionelle virkemidler. Elbesparelser har været en samfundsøkonomisk gevinst Energibesparelser opnås gennem aktiviteter, der kræver et vist ressourceforbrug. Det drejer sig både om de ressourcer Elsparefonden benytter til sine aktiviteter, eksempelvis tilskud og kampagnematerialer, men også de ressourcer som målgruppen selv anvender til medfølgende investeringer. Gennem elbesparelser sparer den enkelte forbruger og den enkelte offentlige institution en række penge. På den samfundsmæssige niveau spares der ligeledes penge i form af et mindre behov for eksempelvis kraftværker. De gennemførte analyser viser, at den økonomiske værdi af de besparelser der finder sted overstiger de omkostninger, der bruges på at fremkalde besparelserne. I gennemsnit er værdien af de besparelser som kan tilskrives Elsparefondens aktiviteter 4 øre pr. sparet kwh, svarende til en samlet samfundsøkonomisk gevinst på 338 millioner kroner. Samtidig med at der er sparet el, har samfundet ligeledes sparet penge. Meget høj forrentning af forbrugernes elsparebidrag Et er at samfundet har sparet ressourcer ved at spare el. Noget andet er om besparelser også har været til gavn for den enkelte forbrugers økonomi. Elsparefonden kan anskues som en investeringsforening, hvor der investeres 0,6 øre/kwh på elforbrug i boliger og i den offentlige sektor. Dette elsparebidrag udgør et samlet budget på ca. 90 millioner om året. I de otte år fra 1997 til 2004 har fonden haft et budget på ca. 0,72 milliarder. De samlede brugerbesparelser på de nuværende og gennemførte projekter er opgjort til 7,8 milliarder over projekternes levetid. Dette svarer til, at elforbrugerne sammenlagt har fået deres investering mere end 10 gange igen. Med denne forrentning af elsparebidraget vurderer evaluator, at den gennemsnitlige forbruger i meget høj grad har fået valuta for elsparebidraget. 4 Den miljø-økonomiske effekt opgøres i form af de såkaldte CO 2skyggepriser. CO 2skyggeprisen defineres som det beløb, det koster samfundet at spare et ton CO 2. En negativ CO 2skyggepris er således et udtryk for, at samfundet både spare penge og reducerer CO 2. 5 Udregnet efter den klassiske metode uden at medtage nettoafgiftsfaktoren, skatteforvridningstabet eller de positive effekter fra reducerede SO2 og Nox emissioner. 14 Evaluering af Elsparefonden

15 Elsparefonden har anvendt omkostningseffektive virkemidler De virkemidler Elsparefonden har anvendt er omkostningseffektive. Det ses ved at sammenligne Elsparefondens virkemiddelomkostninger (omkostningerne til at spare én kwh eller en CO 2 reduktion på et ton) med omkostningerne for den tidligere konverteringsordning før Elsparefondens etablering (omstilling af ældre boliger til kraftvarme). Elsparefonden har samlet set anvendt 90 virkemiddelkroner til et reduceret ton CO 2. Til sammenligning skulle den tidligere ordning anvende 419 virkemiddelkroner for at opnå samme effekt. Forventningen til Elsparefonden var, at fondens investeringer skulle være dobbelt så effektive som den tidligere ordning. Så med en gennemsnitlig omkostningseffektivitet, der er 4,6 gange så stor, har Elsparefonden klart overopfyldt forventningerne til den samlede omkostningseffektivitet. Evalueringen viser, at der er relativ stor variation mellem de forskellige aktiviteter, når man ser på omkostningseffektiviteten målt som virkemiddelkrone pr. sparet kwh. Den mest virkemiddeleffektive aktivitet har været Elspareskinnen med en omkostning på 0,3 øre pr. sparet kwh. Den laveste effektivitet har Standby-kampagnens med en omkostning på 3,8 kr. pr. sparet kwh. Når man sammenligner virkemiddeleffektiviteten mellem de gennemførte og igangværende aktiviteter på den ene side og de planlagte aktiviteter på den anden side, kan man se, at de planlagte aktiviteter i gennemsnit har en lidt lavere virkemiddeleffektivitet (10 øre mod 7 øre). Dette resultat indikerer, at Elsparefonden i fremtiden må forventes at skulle foretage større investeringer for at spare én kwh. Elsparefonden har påvirket markedet for elforbrugende apparater Evalueringen viser, at Elsparefonden har været i stand til at påvirke markedet. For både A-mærkede hvidevarer og A-pærer er der sket en varig forbedring af udbud af energirigtige produkter, ligesom priserne er faldet som følge af Elsparefondens aktiviteter. Når det gælder belysningsløsninger, er der ligeledes indikationer på, at Elsparefondens aktiviteter har haft indflydelse på såvel priser som udbud. Der er dog kun tale om indikationer. En mere valid vurdering vil kræve, at branchen og Elsparefonden iværksætter mere detaljerede undersøgelser. På baggrund af ovenstående resultater, er det evaluators vurdering, at Elsparefonden på flere områder i høj grad har formået at påvirke markedet for elforbrugende apparater i form af lavere priser og et bedre udbud. Elsparefonden har formået at identificere og imødekomme de barrierer, som forbrugerne oplever for at handle energirigtigt Elsparefonden har været i stand til at identificere de vigtigste barrierer for energirigtig handlen og initiere og implementere virkemidler, der forsøger at imødegå disse barrierer. Man har især arbejdet ud fra en barriereopfattelse der hedder: Enkelt, sikkert, billigt og synligt. Evalueringens analyser peger på, at man især har været succesfulde med at nedbryde prisbarrieren til gavn for private forbrugere. De store kampagner for at fremme købet af A-mærkede hvidevarer og A-pærer har bidraget til, at de langsigtede priser er faldet. Det er evaluators vurdering, at de barrierer der gør det besværligt og usikkert i overvejende grad er blevet nedbrudt. Offentliggørelse af positivlister på hjem- Evaluering af Elsparefonden 15

16 mesider har været et effektivt instrument til at nedbryde disse barrierer. Det samme har de pakkeløsninger, der blev tilbudt som led i el-konverteringen. Udvikling og markedsføring af produkter som elspareskinnen er ligeledes et eksempel på, at man har gjort det nemt og sikkert at agere energirigtigt. Endelig har det øgede udbud af produkter bidraget til at nedbryde barriererne. De seneste år har der fra Elsparefondens side været fokus på at nedbryde den barriere, der består i, at elforbruget ofte ikke er særligt synligt. Hjemmesider, hvor man kan foretage selvtjek, er blevet anvendt som et centralt virkemiddel. Analyserne viser, at det er vigtigt, at sådanne elementer ikke står alene, men kobles på øvrige kampagneaktiviteter, så det på den måde synliggøres. Samlet set er det evaluators vurdering, at Elsparefonden har formået at identificere og imødekomme de barrierer, som forbrugerne oplever for at handle energirigtigt. Elsparefonden har formået at udvikle og anvende nye, effektive virkemidler Elsparefondens første 7 år har været præget af nytænkning og innovation. På virkemiddelsiden har fonden undergået en løbende udvikling og evnet hurtigt at tilpasse sine midler til de behov og barrierer, der er blevet identificeret. Når man ser på de virkemidler, fonden anvender i dag, er der tale om en meget bred vifte, der rummer traditionelle tilskudsordninger, klubber, indkøbsaftaler, prisoversigter, hjemmesider, frivillige aftaler, konceptudvikling og andet. Den brede palette af virkemidler sætter Elsparefonden i stand til at arbejde effektivt med både udbuds- og efterspørgselssiden. Det er evaluators vurdering, at Elsparefonden i høj grad har bidraget med effektiv nytænkning. Erfaringsopsamling i forhold til andre offentlige kampagner På grundlag af en workshop med kommunikationseksperter er Elsparefondens virkemidler og strategier blevet vurderet i forhold de erfaringer, der er gjort i offentlige kampagner inden for andre sektorer. Denne analyse viser for det første, at Elsparefonden har etableret en bred og hensigtsmæssig palet af virkemidler, der kombineres på en hensigtsmæssig måde i de push-pull strategier, der anvendes. Analysen viser for det andet, at udviklingen af nye, direkte adfærdspåvirkende produkter i form af elspareskinnen vurderes som relativt nyskabende og meget hensigtsmæssige, idet det giver mulighed for at påvirke holdning og adfærd simultant i kampagnesammenhæng. Det er evaluators vurdering, at Elsparefonden har udviklet virkemidler, der vil kunne anvendes på andre områder, f.eks. i forbindelse med investeringstunge fornyelser og energiforbedringer byfornyelse og isolering. Hensigtsmæssig prioritering af områder og virkemidler Evalueringens analyser viser, at Elsparefonden generelt har foretaget en hensigtsmæssig prioritering af områder og virkemidler. Denne vurdering baseres blandt andet på, at fonden på samme tid har været nyskabende og omkostningseffektiv. En anden indikator for hensigtsmæssigheden af prioriteringen af områder og virkemidler er udviklingen i effektiviteten over tid. Hvis man ser på omkostningseffektiviteten målt som virkemiddelkrone pr. sparet kwh. så viser resultaterne, at planlagte tiltag forventes at være lidt mindre effektive end de gennemførte og igangværende. Det er evaluators vurdering, at dette fald i omkostningseffektiviteten primært skyldes, at man Elsparefonden fra begyndelsen fo- 16 Evaluering af Elsparefonden

17 kuserede på områder med høj omkostningseffektivitet. Evaluator ser det ikke som et udtryk for, at fonden ikke systematisk har formået at bruge de strategier og virkemidler, der har størst effektivitet. Det ses blandt andet ved, at fonden nu har nedlagt ordningen med at konverterer fra el til gas, som havde en relativt lav økonomisk effektivitet målt i forhold til både virkemiddelkroner og samfundsøkonomiske omkostninger per sparet kwh. Det forhold, at Elsparefonden forlader sig mindre på de relativt økonomisk ineffektive tilskudsordninger bekræfter ligeledes denne vurdering. Endelig viser resultaterne, at den samfundsøkonomiske effektivitet er stigende. Evalueringens mere kvalitative data understøtter ligeledes denne konklusion. For det første vurderer uafhængige kommunikationseksperter, at de anvendte virkemidler har været hensigtsmæssige. For det andet er der god overensstemmelse mellem analyser af oplevede barrierer hos forbrugere og offentlige organisationer og de anvendte virkemidler. Elsparefonden har haft stor fokus på pris, hvilket anses for at være en stor barriere for at anvende mere energirigtige produkter. Samlet set er det evaluators vurdering, at Elsparefonden har prioriteret områder og virkemidler hensigtsmæssigt. Hensigtsmæssigt kursskifte, der kræver nye relationer til samarbejdspartnere og vurdering af kompetencer og ressourcer? På baggrund af evalueringens samlede datamateriale er der lavet en analyse af det kursskifte fonden har foretaget og de aktiviteter, der er planlagt i forbindelse med handlingsplan Analysen viser, at kursskiftet er hensigtsmæssigt set i forhold til barrierer og besparelsespotentiale. For mange elforbrugende produkters vedkommende er energieffektiviteten blevet høj. Besparelsespotentialet for den enkelte forbruger er dermed blevet så lavt, at det ofte ikke længere er rationelt for den enkelte at anvende ressourcer på at finde de mest energieffektive produkter. For samfundet derimod er der fortsat betydelige besparelser at hente, og det kræver en anden form for indsats. Den delvis mislykkede standby-kampagne vidner om dette. I det lys forekommer det hensigtsmæssigt i højere grad at arbejde med frivillige aftaler, der udfaser de mindst energieffektive produkter. Det samme gør arbejdet med at udvikle energibesparende produkter. Det er klart evaluators vurdering, at kursskiftet er hensigtsmæssigt. Men det stiller samtidig Elsparefonden overfor nye udfordringer. For det første kræver en øget brug af frivillige aftaler et samarbejde med interessenterne, som i højere grad er præget af samarbejde og dialog. Det er til dels et skift i forhold til de tidligere strategier, hvor Elsparefonden havde behov for at bruge markedsmekanismerne mere offensivt for at tilvejebringe de prisfald, der var krævet for at øge forbrugernes efterspørgsel på de mest energieffektive produkter. Evalueringen viser, at denne strategi har været meget effektiv og givet Elsparefonden et image som en stærk og resultatorienteret organisation, der kan være en attraktiv samarbejdspartner. Men det har på den anden side også skabt modstand i visse brancher og bevirket, at nogle interessentgrupper har en negativ holdning til Elsparefonden. Det betyder, at Elsparefonden i forhold til nogle brancher og interessenter vil være en attraktiv samarbejdspartner, hvilket indgåelsen af de første tre frivillige aftaler vidner om. Men i forhold til andre brancher, der har været utilfredse med Elsparefondens adfærd de første år, vil det være nødvendigt at få reetableret det samarbejdsklima og den tillid, der er nødvendig for at få et konstruktivt samarbejde om frivillige aftaler. Evaluering af Elsparefonden 17

18 Den stigende involvering i konceptudvikling rummer en anden udfordring for Elsparefonden. Udvikling og introduktion af Elspareskinnen har vist, at Elsparefonden er i stand til at generere gode ideer til nye produkter og kan spille en central rolle i markedsmodningen ved at anbefale produktet og garantere et minimumssalg. Samtidigt løb Elspareskinnen ind i problemer i forhold til, at nogle udgaver måtte trækkes tilbage, idet de ikke opfyldte de lovgivningsmæssige krav. Efterfølgende har Elsparefonden strammet op på sine kontrolprocedurer. I det omfang konceptudvikling kommer til at spille en central rolle i Elsparefondens palette af virkemidler, vil det til stadighed være centralt for Elsparefonden at sikre kvaliteten af de udviklede koncepter for at bevare troværdigheden hos både producenter og forbrugere. Som vist ovenfor indebærer Elsparefondens kursskifte, at man i stigende grad anvender nye virkemidler. Da fonden fortsætter med at benytte eksisterende virkemidler som tilskud, rådgivning, a-klub o.a. er den samlede virkemiddelpalette i dag større end tidligere. Udover at paletten af virkemidler er steget, så er mange af de nye virkemidler væsentlig mere ressourcekrævende sammenlignet med fondens udgangspunkt, som primært var administration af tilskud. Da Elsparefonden har været underlagt bindinger på størrelsen af sekretariatet, har Elsparefonden hidtil håndteret dette ved at udlicitere opgaver til eksterne konsulenter. Dette omfatter også projektstyrings og koordineringsopgaver, hvor man primært har købt ressourcer og ikke specielle kompetencer. Set i lyset af Elsparefondens fremtidige ressourcekrævende virkemiddelpalette, er det evaluators vurdering, at bindingerne på sekretariatets størrelse bør tages op til fornyet overvejelse. 18 Evaluering af Elsparefonden

19 5. Anbefalinger I dette afsnit 5 præsenteres evalueringens anbefalinger. Som det fremgår af de overordnede konklusioner, der er præsenteret i afsnit 4, så har Elsparefonden opnået meget flotte resultater i form af elbesparelser og deraf afledte C0 2 -reduktioner. Disse resultater er opnået ved anvendelse af effektive virkemidler. Samtidigt viser evalueringen, at Elsparefonden løbende har formået at tilpasse sine virkemidler til de aktuelle behov. Fra primært at fokuserer på Elvarmekonvertering baseret på tilskud og forhandling af rammeaftaler har fonden undergået et glidende kursskifte imod en meget bredere palette af virkemidler der omfatter konceptudvikling, frivillige aftaler og rådgivning. Det er evaluators vurdering, at dette kursskifte i meget store træk matcher de centrale barrierer for en energibesparende adfærd blandt private forbrugere og offentlige organisationer. På den baggrund giver evalueringen ikke anledning til anbefalinger, der medfører markante omlægninger og omprioriteringer. Den strategiske ramme som handlingsplanen for 2004 udstikker udgør et godt arbejdsgrundlag for de kommende år. De følgende anbefalinger skal derfor ses som forslag, der kan understøtte den kurs, som allerede er udstukket. Anbefaling 1: Udvikling af en strategi og koncepter for brug af hjemmesider Elsparefonden bruger i stigende omfang hjemmesider som virkemiddel. I forhold til de fremtidige planer om at udvikle rådgivningskoncepter, der i høj grad baseres på internetbaserede selvhjælpsværktøjer, vil betydningen af dette medie stige. Evalueringen har påvist, at der dels mangler en samlet strategi for brugen af hjemmesider. Som et resultat af dette fremstår hjemmesiderne i dag som tilfældige og uensartede. Mange af hjemmesiderne har store besøgstal som følge af, at de indeholder relevante informationer, men ofte er brugervenligheden relativ lav. På den baggrund anbefaler evaluator, at Elsparefonden udvikler en samlet strategi for brugen af hjemmesider. Denne strategi bør forholde sig til forhold som succeskriterier for siderne, adgang til siden, anledning til at besøge siden, layout og design, brugertest, løbende evaluering m.m. Anbefaling 2:Branding og systematisk måling af image Elsparefonden benytter i stigende grad virkemidler som konceptudvikling og modning og frivillige aftaler. Effektiviteten af disse typer af virkemidler beror i høj grad på Elsparefondens genkendelighed og troværdighed blandt forbrugere. Elsparefonden har således i stigende grad behov for at have et stærkt brand. Evalueringen viser, at to ud af tre forbrugere ikke kender Elsparefonden, som hermed har et stort uudnyttet potentiale i forhold til genkendelighed. På den baggrund anbefaler evaluator, at Elsparefonden styrker den generelle branding af fonden og de værdier og den kvalitet, som fonden garanterer, når den anbefaler et produkt. I forlængelse af en mere generel branding bør Elsparefonden løbende måle fondens genkendelighed og troværdighed. Udover løbende at afdække behovet for generel branding kan disse resultater også bruges til at dokumentere Elsparefondens værdi som samarbejdspartner i forbindelse med indgåelse af frivillige aftaler. Anbefaling 3: Strategiske valg om placering i den samlede virkemiddelpalette Hidtil har Elsparefondens aktiviteter været fokuseret på at skabe adfærdsændringer gennem ændrede køb og investeringer. Forsøg på at ændre vaner og livsstil har man været tilbageholdende overfor. Ligeledes har man afholdt sig fra at komme med forslag til virkemidler som normer og afgifter, der ligger uden for fondens kerneområde. Den valgte strategi har hidtil vist sig meget effektiv. I Evaluering af Elsparefonden 19

20 de kommende år vil der også stadigvæk være muligheder for at opnå elbesparelser ved at fremme udbredelsen af energieffektive apparater, fx på standby området. Men det er evaluators vurdering, at mulighederne for at reducere elforbruget gennem tiltag, der primært fokuserer på selve købssituationen bliver mindre, idet mange produktgrupper er blevet meget mere energieffektive de senere år. På den baggrund anbefaler evaluator, at Elsparefonden overvejer sin rolle i den samlede energisparekæde. Fonden bør blandt andet overveje om man skal markere sig med holdninger i forhold til forbrugernes adfærd uden det skader mulighederne for de øvrige virkemidler. Ligeledes kan holdningsdannende aktiviteter i forhold til de årige også overvejes. Denne gruppes prioritering af elbesparelser er lavere end andre gruppers, samtidig med at langt størstedelen af dem (77 %) ved at de kan spare mere. Endelige bør Elsparefonden overveje mulighederne for at påvirke brugen af de traditionelle virkemidler som fx normer. Fonden er tidligere kommet med forslag på dette område. En øget involvering i arbejdet med at udforme normer falder naturligt i tråd med den stigende anvendelse af frivillige aftaler. Anbefaling 4: Øget fokus på interessenthåndtering Elsparefonden er omgivet af en bred interessentkreds med interesser, der ikke i alle situationer har været sammenfaldende med fondens interesser. I takt med, at fonden i stigende grad benytter sig af frivillige aftaler, der fordrer en aktiv medvirken fra interessenterne, bliver interessenthåndtering af stigende betydning. Evalueringen viser, at der er varierende vurderingerne af de eksisterende samarbejdsrelationer. De har fungeret meget godt i forbindelse med kontorkampagnen og de frivillige aftaler. Her er samarbejdspartnerne blevet inddraget i god tid, og fonden har været meget modtagelig for gode råd. Elsparefonden bør derfor internt evaluerer fremgangsmåderne i disse tilfælde og overveje, hvordan disse erfaringer kan bruges fremover. Som det er fremgået af evalueringen, er der grupper af interessenter, som har en negativ opfattelse af Elsparefonden. Fonden bør derfor undersøge, hvordan man får etableret et konstruktivt samarbejde med de dele af interessentkredsen, der har en negativ opfattelse af fondens virke. Disse initiativer bør sigte på at udbrede kendskabet til Elsparefondens brede palette og muligheder for at designe kampagner, der skaber en win-win situation for samtlige involverede aktører. Anbefaling 5: Udvikling af nye effektivitetsmål og -indikatorer Med det glidende kursskifte har Elsparefonden langsomt forladt de oprindelige fokusområder. Det er dog sket uden, at der eksplicit er formuleret nye mål for fondens effektivitet. Evaluator anbefaler derfor, at fonden i samarbejde energimyndigheder og det politiske niveau opstiller nye mål for virkemiddelkroner pr. sparet kwh, samfundsøkonomisk effektivitet og C0 2 -skyggepriser. I forlængelse af dette bør Elsparefonden endvidere udarbejde en række nye resultat og effektindikatorer, der bedre kan monitorer indsatsen i forhold til det offentlige. Indsatsten på dette område viser sig først på længere sigt. Samtidig er det en indsats, der er vanskelig at måle, da det er vanskeligere at isolere effekten af disse tiltag fra andre tiltag. Evaluator anbefaler derfor, at Elsparefonden for det første definerer klare mål for denne indsats og for det andet etablerer et monitoreringssystem, der er i stand til at måle de effekter, der opnås på indsatsen på det offentlige område. 20 Evaluering af Elsparefonden

21 Anbefaling 6: Analyse af ressource- og kompetencebehov i forhold til den fremtidige strategi Elsparefondens organisationsstruktur med et lille sekretariat og stor brug af outsourcing har klare fordele i form af stor grad af fleksibilitet, men også visse ulemper. Den store brug af eksterne konsulenter bevirker, at overblikket over og samspillet mellem aktiviteter er begrænset til meget få personer. Det gør Elsparefonden sårbar overfor fravær og sygdom, ligesom man risikerer, at den akkumulerede viden ikke i tilstrækkelig grad forankres i organisationen. Samtidig risikeres det, at nøglepersoner får en belastningsgrad, der kan gøre det vanskeligt at følge op på alle de initiativer, der sættes i søen. Endvidere betyder det, at kerneopgaver varetages af eksterne konsulenter til væsentlige højere omkostninger uden at det skaber en merværdi. Elsparefondens kursskifte og de heraf følgende mere ressourcekrævende aktiviteter forstærker de ulemper den nuværende organisering har. Evaluator anbefaler derfor, at der iværksættes en større analyse af Elsparefondens ressource- og kompetencebehov. Denne analyse bør fokuserer på to forhold; (1) hvor er de enkelte opgaver bedst placeret, herunder hvorvidt Elsparefonden har behov for at udvide antallet af medarbejdere i sekretariatet, og (2) hvilke kompetencer skal fonden besidde for at kunne varetage disse opgaver. Evalueringens resultater indikerer, at der især er et behov for nærmere at analysere, hvilke kompetencer der er behov for i forhold til at håndtere konceptudvikling den omfattende brug af Internettet. Evaluering af Elsparefonden 21

22 22 Evaluering af Elsparefonden

23 6. Elsparefondens virke I dette kapitel gives en kort introduktion til Elsparefonden, dens formål, organisering og strategi, typer af virkemidler samt en oversigt over og kort gennemgang af de væsentligste gennemførte og igangværende aktiviteter. 6.1 Elsparefondens baggrund og formål Elsparefonden blev etableret i Etableringen af Elsparefonden var et led i den daværende regerings energihandlingsplan Energi 21, der havde til formål at reducere energisektorens C0 2 udledning. 7 Indtil Elsparefondens etablering havde det primært været elforsyningsvirksomhederne og Energistyrelsen, der havde været de væsentligste aktører på elbesparelsesområdet. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at der var et behov for at tilføre energispareområdet flere ressourcer i almindelighed. Samtidig påpeges det, at der er behov for at tilføre området nye aktører. For det første skal en ny aktør skabe en øget konkurrence på området og dermed sikre en større effektivitet af de anvendte midler. For det andet er der et behov for at bringe aktører på banen med en anderledes incitamentstruktur end elforsyningsselskaberne. Som el-leverandører har elforsyningsselskaberne et langsigtet økonomisk incitament til at undgå at begrænse elforbruget. Elsparefonden adskiller sig også markant fra de offentlige organisationer der hidtil havde stået for initiativer på området. I forhold til disse organisationer har Elsparefonden meget større frihedsgrader og kan væsentligt nemmere benytte sig af mere markedsorienterede virkemidler som eksempelvis udbud. Afsnit 7 indeholder en nærmere analyse af de forskellige aktørtyper. Af fondens formålsparagraf fremgår følgende: Elsparefonden har til formål at fremme besparelser i elforbruget i boliger og i offentlige institutioner i overensstemmelse med samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn. I henhold til loven kan fonden yde tilskud til udvikling, markedsføring, anskaffelse og anvendelse af elbesparende apparater og udstyr. 6.2 Elsparefondens organisering og økonomi Bestyrelse og sekretariat Elsparefonden ledes af en bestyrelse, der består af en formand og otte andre medlemmer, som udpeges af Erhvervs- & Økonomiministeren. Formanden og to af medlemmerne skal være uafhængige af de øvrige i bestyrelsen repræsenterede interesser. De seks øvrige medlemmer skal repræsentere forsyningsvirksomheder, andre erhvervsvirksomheder, forbrugerne, kommuner og amtskommuner samt energi- og miljøorganisationer. Bestyrelsen etablerer et selvstændigt sekretariat. Omkostningerne til fondens administration afholdes af fondens midler. Af bemærkningerne til lov om Elsparefonden fremgår det, at fonden skal etablere et mindre sekretariat samt at fonden skal uddelegere en række driftsopgaver. Pt. består sekretariatet af seks medarbejdere inklusive sekretariatschefen. Sekretariatets begrænsede størrelse udspringer af en forventning om, at fonden skulle koncentrere sig om én stor opgave, nemlig elvarmekonvertering. For- 6 Lov nr af 27. december Jf. bemærkninger til lovforslaget. Evaluering af Elsparefonden 23

24 ventningen var, at denne konvertering vil beslaglægge 90 pct. af fondens bevilling. Sekretariatet udliciterer en lang række opgaver til eksterne konsulenter. Disse opgaver kan opdeles i to typer af opgaver. En type består af ekspertbistand til opgaver af en meget teknisk karakter. Den anden type opgaver der udliciteres er generel projektledelse. Her udliciteres primært for at få ressourcer til at styre fondens kerneaktiviteter. Udlicitering af disse opgaver sker primært som følge af de bindinger, som der er lagt på sekretariatets størrelse. Udover de ovenstående opgaver har fonden endvidere udliciteret driften af fire eksterne sekretariater (Sekretariat for A-klubben, belysningssekretariatet, tilskudssekretariatet for belysningskampagnen og tilskudssekretariat for fjernvarme). Elsparefondens økonomi Elsparefonden har en årlig samlet bevilling på 90 mio. kr. Denne bevilling stammer fra provenuet af det særlige elsparebidrag på 0,6 øre/kwh der opkræves hos husholdningerne og det offentlige. Som følge af kampagneaktiviteter vedrørende særligt energieffektive køle/fryseskabe, er bevillingen forhøjet med 10 mio. kr. i 2004 og Hovedparten af fondens bevilling anvendes til investeringstilskud. I år 2005 drejer det sig om ca. 65 mio. kr. 30 mio. kr. anvendes til de øvrige aktiviteter, hvilket primært omfatter: kampagner, rådgivnings- og informationsaktiviteter, tilskudsadministration og kvalitetskontrol, hjemmesider, projektledelse m.m. Elsparefonden udliciterer en stor del af sine arbejdsopgaver. Omkostningerne til eksterne konsulenter til løsning af projektstyrings- og koordineringsmæssige udgør årligt ca. 4 mio. kr. 24 Evaluering af Elsparefonden