Kvalitetsrapport forkortet udgave.

Transkript

1 Fremlagt i Udvalget for Børn og Familie, den 14. april 2015 Kvalitetsrapport forkortet udgave. Dagtilbud Et kort resume af Kvalitetsrapporten for Dagtilbud i regnskabsåret 2013 udarbejdet i februar

2 1. INDHOLD Indhold 1. Indhold Forord Indledning De politiske rammer: Status på helhedsplanen for Dagtilbud: Status på sidste kvalitetsrapport:... 5 Kompetencer der kan forfølge de 4 pejlemærker: Resultater:... 7 Børnenes kompetencer måles på 4 sproglege elementer: Konklusioner og anbefalede udviklingstiltag: FORORD Den 27. september 2012 vedtog Byrådet i Mariagerfjord Kommune en helhedsplan for Dagtilbud med titlen: Mariagerfjord Kommune gør en forskel for børnene Børnene gør en forskel for os. Helhedsplanen er bygget op omkring Mariagerfjord Kommunes udviklingsstrategi BIDAS (Bosætning, Innovation, Digitalisering, Sundhed). I helhedsplanen er der en beslutning om, at flere institutioner ledelsesmæssigt skal sammenlægges og der er en klar definering af, hvor stor en institution skal være, for at være økonomisk bæredygtig. Budgetåret 2013 er det år denne kvalitetsrapport omhandler og det er det år, hvor implementeringen af helhedsplanen igangsættes. År 2013, som denne kvalitetsrapport omhandler, er således et markant forandrings år for Dagtilbud. År 2013 har i Dagtilbud været et særdeles initiativrigt år med massiv kompetenceudvikling. Det næste skridt er nu, at få kompetencerne implementeret i dagligdagen, i den pædagogiske praksis. På trods af det særdeles initiativrige år, har der i Dagtilbud været holdt fokus på kerneopgaven og de fokuspunkter der er udmeldt. Ministeriets sprogpakke i 2011 bevirkede et øget fokus på sprogstimuleringen. En del af sprogpakken var kompetenceudvikling omkring sprogstimulering i 0-6 års området. I årene 2012, 2013 er der arbejdet med at få implementeret disse kompetencer i praksis. Det vil derfor være ret interessant i denne kvalitetsrapport, at dykke ned i, hvordan det så er gået med kvaliteten på det sprogstimulerende område. Kvalitetsrapporten er udarbejdet i 2 versioner; En kort folkeudgave, som er et kort resume af hele kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten i sin fulde længde, med dokumentationsmateriale for de konklusioner der drages. Til slut i rapporten, er der draget nogle konklusioner med anbefalinger om initiativer, der skal tages de næste 2 år. God læselyst. Nina Hæsum Dagtilbudschef Mariagerfjord Kommune 1

3 Februar INDLEDNING Kvalitetsrapporten er et dokument, der skal fungere som et dialog- og udviklingsredskab mellem dagtilbud og Byråd til drøftelse af såvel status som udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør en grundbestanddel i det kommunale tilsyn, som kvalificeres af en dialog mellem det politiske niveau og dagtilbudsledere. Kvalitetsrapporten skal desuden samle den dokumentation, der ifølge Dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå Byrådet. Den skal endvidere opfylde de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er Dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år i ulige år. Rapporten udkommer I første halvdel af året. De faglige resultater i rapporten bygger på detaljerede oplysninger fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger. De øvrige oplysninger genereres af forvaltningen. Denne kvalitetsrapport vil tegne et billede af den samlede kvalitet i Mariagerfjord Kommunes dagtilbud og vise nogle tendenser for arbejdet i dagtilbuddene. Den brugeroplevede kvalitet indgår ikke i denne rapport, hvilket er et bevidst fravalg primært på grund af tid. Frem mod 2017, hvor den næste kvalitetsrapport skal udkomme, skal måling af den brugeroplevede kvalitet opprioriteres. Kvalitetsrapporten for 2013 vil sætte fokus på, hvordan kvaliteten er på det sprogstimulerende område. GOD LÆSELYST Pædagogisk konsulent Marianna Egebrønd Dagtilbudschef Nina Hæsum Telefon (direkte) mobil maege@mariagerfjord.dk ninie@mariagerfjord.dk 2

4 Kvalitetsrapport 2013 resume. 4. DE POLITISKE RAMMER: Børnepolitikken vedtaget i 2007: Mariagerfjord Kommunes børnesyn beskrives således: Børn fødes som socialt og kommunikativt kompetente individer, der udvikler sig i de relationer, de indgår i med nære voksne. Den arbejdsmetode der beskrives i børnepolitikken lyder således: Børn har behov for at føle sig værdifulde og anerkendte i forhold til deres nære voksne for at kunne udvikle sig til sunde mennesker. Udgangspunktet i arbejdet med børn og unge må derfor være, at skabe mulighed for at de indgår i udviklende og bæredygtige relationer til nære voksne Følgende værdier er beskrevet i børnepolitikken: Læring, Helhed, Omsorg, Forskellighed, Anerkendelse, Ansvar, Leg- venskab, Sundhed. Dagtilbudspolitikken, vedtaget i 2010: Den pædagogiske kvalitet i Mariagerfjord Kommune består først og fremmest af: Sunde relationer, som understøtter og fremmer barnets udvikling, Sunde relationer handler om den måde barnet indgår i fællesskab med andre på, hvor anerkendelse og barnets perspektiv er centrale elementer. Den voksnes ansvar for relationernes kvalitet og forløb Den voksnes ansvar for relationerne kendetegnes ved voksne, der tager barnets perspektiv og voksne, der har fokus på motiverne og følelserne bag barnets handlinger. Inklusion af alle børn Inklusion af alle børn betyder, at den voksne viser en åben og tryg invitation til kontakt og deltagelse overfor det enkelte barn, og at institutionens pædagogiske praksis tilpasses det enkelte barns udviklingsniveau og behov. Der tages altid udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet. Det betyder, at der kan være børn hvis udvikling understøttes bedst i små miljøer og med en meget struktureret pædagogik. I disse situationer understøttes barnets udvikling bedst i de særlige børnegrupper Mariagerfjord Kommune har oprettet. Kend din kommune I budgetaftalen for 2013 blev der afsat midler til kulturelle formål kend din kommune, hvor den enkelte institution kunne søge af puljen til udflugter/ekskursioner i beløbsstørrelsen ca kroner. Samlet puljebeløb ca Økologi i daginstitution I budgetaftalen for 2013 vedtog Byrådet en økologipulje på kr ,- til mere økologi i daginstitutionerne. Sundhedspolitik: Byrådet vedtog i 2012 en sundhedspolitik for årene Sundhedspolitikken har underoverskriften; I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Der er følgende overskrifter i sundhedspolitikken; Rammer for det gode liv, Sundhed som naturlig del af hverdagen, Målrettet indsats overfor børn og unge. Sundhedsbegrebet er i sundhedspolitikken defineret ud fra WHO s Ottowa Charter: Sundhed skabes af mennesker indenfor de rammer, hvor de til daglig lærer, arbejder, leger og elsker. Sundhed skabes ved at yde omsorg for sig selv og andre, ved at kunne tage beslutninger og være herre over sine livsvilkår og 3

5 ved at sikre, at det samfund man lever i, skaber betingelse, som giver alle mulighed for at opnå sundhed. Målet er bl.a. at uddanne en sundhedsambassadør i hver institution Sprogvurdering og sprogstimulering: Det siger loven: Lovgivningsmæssigt skal børn omkring 3 år sprogvurderes, hvis der er formodning om at barnet har behov for sprogstimulering. Alle børn som ikke er optaget i dagtilbud skal sprogvurderes ved 3 år. Ifølge Dagtilbudslovens 11, stk. 5, skal tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud, og hvor mindst én af forældrene ikke er i beskæftigelse, modtage et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen, hvis sprogvurderingen af barnet i 3-års alderen viser, at barnet har behov for en sprogunderstøttende indsats. Tosprogede børn, der modtager et sprogstimuleringstilbud har både behov for en sprogstimuleringsindsat, der ligger ud over de almindelige pædagogiske aktiviteter i dagtilbuddet samt en målrettet pædagogisk indsats i dagtilbuddet gennem et dagligt samvær med andre børn og voksne. I Mariagerfjord Kommune foregår sprogstimuleringen altid i et dagtilbud. Status på Dagtilbud: Dagtilbud består i februar 2014 af: 22 kommunale børnehuse fordelt på 8 dagtilbud (fællesledelse) 4 selvejende børnehuse som alle i løbet af 2015 bliver kommunale. De tre af børnehusene har fællesledelse. 4 private daginstitutioner 14 private passere. 1 kommunal dagpleje Det kommunale pasningsområde er inddelt i 8 Børne- Familiedistrikter. De private daginstitutioner og de private passere fastsætter selv mål og værdier for det pædagogiske arbejde. Mariagerfjord Kommune har tilsynet med de private enheder. Mariagerfjord Kommune lever op til forsyningsforpligtelsen. 5. STATUS PÅ HELHEDSPLANEN FOR DAGTILBUD: I forhold til helhedsplanen for dagtilbud mangler følgende at blive effektueret: Bygge ny institution i Assens, Bygge ny institution i Hobro Nord Etablere indsatsdagplejere udarbejdelse af retningslinjer og mål for uddannelse af indsatsdagplejere er foregået i Etablere indsatsgrupper i Hadsundområdet Følgende følgevirkninger, som ikke er beskrevet i Helhedsplanen opstod: Som følge af lukning af Astrup Børnehave opstod der en privat børnehave Friskolen i Hvilsom søgte om at overtage Børnehaven Tusindfryd i Hvilsom. Den er nu privatinstitution under Hvilsom Friskole. Børnegården som havde fællesledelse med Tusindfryd, har nu fællesledelse med Rosenhaven og Onsild Børnehave. 4

6 6. STATUS PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT: Sidste kvalitetsrapport konkluderede, at der i næste periode skulle rettes fokus på følgende: Udviklingsområder: Social Inklusion Videreudvikling af læreplanstemaet kultur og kulturelle udtryksformer, med særlig fokus på børnenes viden om kultur, kulturhistorie og kulturel dannelse Videreudvikling af læreplanstemaet natur og naturfænomener Implementering af IT i det pædagogiske arbejde for, med og af børn Fortsat fokus på sprogindsatsen Forfølger pejlemærkerne i Tarsk Force om fremtidens dagtilbud. o Opbygning af stærk evalueringskultur o Målrettet forældresamarbejde Arbejde med sundhedsbegrebet Kompetencer der kan forfølge de 4 pejlemærker: En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion Målrettet forældresamarbejde En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer Gennemførte initiativer som følge af kvalitetsrapportens konk lusioner: Tilførte kompetencer til dagtilbud i 2013 via diplomfag: Diplomfag Antal deltagere bemærkninger Social inklusion 69 pædagoger Herunder hele støttepædagogkorpset Neuropsykologi og neuropædagogik 17 pædagoger Herunder støttepædagogkorpset 0-3 års udviklingspsykologi 26 pædagoger Målrettet støttepædagoger, vuggestuepersonale og dagplejepædagoger. Innovationsledelse 28 ledere Målrettet de pædagogiske ledere og dagtilbudslederne Andre faglige kompetenceløft i 2013: Kompetenceudvikling Målgruppe og antal Bemærkninger - Anerkendende kommunikation 31 Pædagogmedhjælpere Rotationsprojekt for pædagogmedhjælpere 16 - Arbejde ud fra ICDP uger + 2 dage - Udviklingspsykologiens fokus på relations kompetencer - Relationernes betydning - Inklusion Inklusion og læring: - Inklusion og ledelse - Evalueringskultur - Ledelse og støttepædagoger - Inklusion og læring 24 ledere (pædagogiske ledere + dagtilbudsledere) Specielt tilrettelagt kompetenceforløb over 7 dage. 5

7 - Inklusion og forældresamarbejde - Fra tanke til handling - Videndeling og oplæg ICDP niveau 1 16 pædagoger 3 ugers kursus Præmatur-kurser 66 pædagogiske 2 dages kursus medarbejdere Familiestue-kursus 3 pædagoger I samarbejde med Havbakkeskolen, hvor de samtidig fik uddannet lærer til familieklasserne Sundhedsambassadører 31 medarbejdere Fordelt på dagpleje og 19 børnehuse Min institution 39 pædagoger Etablering af touch skærme og det digitale dialogværktøj med forældre fremmøde protokol mm. 1 dags kursus i anvendelsen. Øvrige initiativer i 2013/14 som følge af status på sidste kvalitetsrapport. Etablering af der flerkulturelle Børnehus i Jernbanegade et sprogstimuleringstilbud for tosprogede børnehavebørn. Sprogstimuleringsindsatsen blev i 2013 optimeret ved at sætte ekstra fokus på dialogisk læsning. I forhold til de tosprogede indførtes det evidensbaserede koncept omkring dialogisk læsning hvor der arbejdes med gode ord i en uge i hele institutionen og i hjemmet (Jette Løntofts model). Ansættelse af en naturvejleder i november, som igangsætter af læreprocesser omkring natur, naturfænomener og kultur. Der blev arbejdet med sundhedspakkerne uddannelse af sundhedsambassadører Arbejdet med Task Force s pejlemærker er igangsat i 2014 bl.a. via deltagelse i forsknings- og udviklingsprojektet Fremtidens Dagtilbud I 2013 blev Min institution etableret i alle institutionerne og i 2014 blev der vedtaget en it- /digitalisringsstrategi for dagtilbud. Udviklingstiltag dagplejen. I 2013 har dagplejen haft Inklusion på, som et tema på dialogmøde med det politiske udvalg, samt på det årlige personalemøde Der er arbejdet på, at gøre hjemmesiden mere aktiv fx med profilbeskrivelse af dagplejerne, legestuernes aktivitetsplaner er synlige og udvikling af det virtuelle hus til at erstatte den traditionelle folder til forældrene. Fra sommeren 2013 overgik alt skriftligt korrespondance med dagplejerne via mail fra kontoret. Der blev således i 2013 arbejdet meget med at digitalisere dagplejen. Der skete også et fagligt kompetenceløft i dagplejen i pædagoger på et modul om inklusion. 2 dagplejere på Pau uddannelse Kurser i præmaturitet og innovation Anerkendende pædagogik Første hjælp Krop og bevægelse og musik I sidste halvdel af året gennemførtes et mini undervisningsforløb med børnene i alle legestuer, hvor en medarbejder fra kulturskolen underviste 3 gange af ca. ½ time for børn og dagplejere. Projektet fortsatte i første halvdel af 2014 inden det havde været afviklet i alle legestuer. 6

8 Der indledende arbejde i forhold til Helhedsplanens vision om indsatsdagplejere, blev indledt ved at udarbejder retningslinjer og mål for uddannelse af indsatsdagplejere- uddannelsen sættes dog først i værk i foråret 2014 Forældrebestyrelsen rettede fokus på natur ved at have naturvejleder til at hold oplæg på det årlige forældremøde. 7. RESULTATER: Dokumentationsdelen som kan studeres i den egentlige kvalitetsrapport, retter sig primært mod effekten på det øgede fokus der har været på den sproglige udvikling siden sprogpakken kom i Barnets sproglige udvikling er på mange måder omdrejningspunktet for de værdifulde fællesskaber og den læring og udvikling der omtales i børnepolitikken og dagtilbudspolitikken. Børnenes kompetencer Generelt vurderer det pædagogiske personale, at børnenes kompetencer fordelt på de 6 læreplanstemaer er rigtig gode. Børnenes trivsel Det pædagogiske personale vurderer ligeledes børnenes trivsel i institutionen, til at være rigtig god. Der er ikke ret stor forskel på områderne og der scores alle steder mellem 3,6 og 4,0, hvor 4,0 er det højeste. Børnenes sundhed I personalets vurdering af børnenes sundhed, skal de svare på følgende 2 spørgsmål: Vil du generelt betegne barnet som sundt og raskt? Er barnet glad for fysisk aktivitet? På begge spørgsmål vurderer personalet børnenes sundhed mellem 3,6 og 4,0 hvor 4,0 er det højeste. Som ved vurderingen af børnenes trivsel, er der ikke den store forskel på de enkelte intuitionernes vurderinger. Idet der arbejdes meget med sundhedspakkerne, skal der til næste kvalitetsrapport udvikles en mere detaljeres vurdering af børnenes sundhed. Det vil ske i samarbejde med den sundheds arbejdsgruppe der er nedsat tværfagligt. Sprogvurdering og sprogstimulering af børnene: Der har siden 2012 været stort fokus på sprogstimuleringen især i børnehaverne, men også i dagpleje og vuggestuerne. I 2013 er alle børn blevet sprogvurderet i dagplejen inden de starter i børnehave. Det betyder, at der er langt flere sprogvurderinger at måle på i 2013 end der var i Derfor kan resultaterne for de to år være svære at sammenligne. Således er der kun registreret 41 sprogvurderinger i 2012, hvorimod der er registreret 108 i Det er dog tydelig, at den generelle indsats er steget, hvilket sandsynligvis skyldes det øgede fokus på sprogstimuleringen i 0-2 års området og i børnehaverne. De målinger der er foretaget over en 3 årig periode viser, at der er sket en ganske betydelig udvikling af børnenes sproglige kompetencer. Det er både i 0-2 års området og det er i børnehaverne. Målingerne viser også, at der stadig er en opgave med de børn der har brug for en særlig indsats og for de børn vi modtager, der har et andet modersmål end dansk. Børnenes sproglige kompetencer: Børnenes kompetencer måles på 4 sproglege elementer: 1. Det produktivt talesprog er det barnet siger, med fokus på elementerne; ordforråd, evnen til at genfortælle og grammatiske færdigheder. 2. Det receptive talesprog - er barnets sprogforståelse med fokus på elementerne; ord, begreber og komplekse sætninger. 7

9 3. De lydlige kompetencer - er barnets evne til at være opmærksom på sprogets sproglyde og bogstaver. Det er færdigheder der danner barnets læsekompetencer. 4. De kommunikative kompetencer - er det barnet gør med sproget; indlede en samtale, overholde regler for turtagning i dialogen lytte/svare/lytte osv. Sprogvurderingerne opgøres i resultaterne; Generel indsats når barnet følger den aldersmæssige udvikling Fokuseret indsats når barnet skal have lidt ekstra sprogstimulerende aktiviteter Særlig indsats når barnet skal have tilrettelagt et særligt stimuleringsforløb ofte med hjælp fra ekstra ressourcer som sprogpædagog og/eller tale- hørepædagog. Børnenes kompetencer for den sproglige dimension Produktivt talesprog : I vurderingerne på de 3-årige børn er der sket en markant stigning af børn, der følger den almindelige udviklingskurve en generel indsats. Samtidig er der en mindre stigning i den særlige indsats der hvor der er brug foret særligt tilrettelagt sprogstimuleringsforløb. Dialogiske læsning, hvor barnet selv skal være sproglig aktiv og genfortælle er aktiviteter, der er med til at fremme barnets produktive talesprog. Stigningen af børn der følger den normale alders udviklingskurve, kan være udtryk for, et øget fokus på denne form for sprogstimulering i dagplejen og vuggestuerne. Børn der har behov for en særlig indsats, kan være børn, der også er indstillet til talepædagogisk behandling. Dagplejens og vuggestuernes fokus på sprogstimulering er sandsynligvis forklaringen på den øgede stigning af gruppen af børn, der følger den alderssvarende udviklingskurve den generelle indsats. I forhold til resultaterne for de børn der er på vej i skole, ses en markant udvikling af børnenes produktive talesprog i den tid de har gået i børnehave. Børnenes kompetencer for den sproglige dimension Receptive talesprog : Forskningen har i flere år vist, at de børn der har sværest ved at lære i skolen, er børn hvis sprogforståelse er mangelfuld. Arbejdet med dialogisk læsning, og hvor der arbejdes med udvalgte fokusord, er med til at fremme det receptive talesprog. Som ved det produktive talesprog, så viser resultaterne fra sprogvurderingerne hos de 3-årige børn, en markant udvikling i retning af, at færre børn har brug for en særlig fokuseret indsats og flere børn følger den aldersmæssige udviklingskurve. Denne markante udvikling kan tillægges et øget fokus i dagplejen og vuggestuerne på sprogstimuleringen bl.a. via dialogisk læsning, hvor sprogforståelsen udfordres. I forhold til resultaterne for børn på vej til skole i 2014, er der et tydeligt udviklingsmønster i retning af, at flere børn i børnehavealderen får udviklet deres receptive sprogforståelse. Det er en tendens, der er vigtig at fastholde i fremtiden, idet det er en vigtig forudsætning for den læring der skal foregå i skolen. Børnenes kompetencer for den sproglige dimension Lydlige kompetencer : I forhold til resultaterne for de 3-årige børn, ses en stigning i antallet af børn med behov for generel indsats og et fald i børn med behov for fokuseret og særlig indsats. Leg med fokusord, sammensatte ord, lydord og rim og remser er aktiviteter i det pædagogiske arbejde der fremmer børns lydlige kompetencer. Alt sammen sprogstimulering der er lagt ind i den dialogiske læsning og i arbejdet med fokusord. Der ses i graferne en svingende udvikling, hvilket kan forklares med, at der i årene 2013 og 2014 er visiteret flere børn med et andet modersmål end dansk i vuggestuerne, dagplejen og børnehaverne. Det er ofte svært for tosprogede børn at fange sproglydende og bogstavslydende. At rime med ord er f.eks. meget svært for tosprogede småbørn der er i færd med at lære dansk. I forhold til de børn, der er på vej til skole, ses kun en lille udvikling af de lydlige kompetencer i børnehavealderen. Forklaringen herpå kan findes i, at der er i 2013 og 2014 er modtaget forholdsvis mange tosprogede børn og børn, der er i deres begynderstadie af dansk, hvilket naturligt påvirker gennemsnittet, som er det resultat der sammenlignes ud fra. 8

10 Ser vi isoleret på resultaterne for børn på vej til skole, uden at sammenligne med resultaterne for de 3- årige, så er der en markant udvikling af antallet af børn, der følger den aldersmæssige udvikling og der er et fald i antallet af børn der har brug for en særlig indsats, hvorimod den fokuserede indsats er status quo. Børnenes kompetencer for den sproglige dimension Kommunikative kompetencer : Denne del af sproget er velstimuleret både hos de 3-årige og hos børn der skal i skole. Denne del af sproget bliver stimuleret i fælleskabet og i legen, hvor man bidrager med sproglige kompetencer i rollelegen. Dialogens elementer, hvor man skiftes til at lytte og sige noget i en sammenhæng tager først rigtig fart i takt med, at rollelegen udvikles. Derfor ses det bedste resultat også hos det barn der er på vej til skole. Stort set alle har kompetencen ved skolestart. Dog er der 2 % som ikke kan. Det er børn der er tosproget og som lige er kommet til landet og det er børn der har et andet handicap. Arbejdet med de tosprogede børn i børnehaverne I 2013 blev arbejdet med sprogstimulering, integration og inklusion af de tosprogede børn intensiveret i kraft af etableringen af Det Flerkulturelle Børnehus i Jernbanegade. Der blev i forbindelse med etableringen taget kontakt til den førende forsker på området Jette Løntoft som opkvalificerede sprogstøttepædagogerne, i at anvende metoden omkring dialogisk læsning med fokusord tre gange om ugen. Sprogstimuleringen handler om at give børnene kompetencer i forhold til det danske sprog, sprogforståelsen og lydlig opmærksomhed. Metoden er at læse den samme bog tre gange, men på forskellig måde, i løbet af en uge og udvælge et antal fokusord, som der arbejdes med i forhold til bogen, læreplanstemaerne, den øvrige børnegruppe og de daglige processer der er i institutionen. Metoden betyder, at de sprogpædagoger der rejser rundt til institutionerne, skal være i institutionen tre gange i løbet af en uge. I arbejdet med de tosprogede er der i Mariagerfjord Kommune 2 modeller: 1 model for de børn der er bosat udenfor Hobro-området. 1 model for de børn der er bosat i Hobro-området. For de børn, der er bosat udenfor Hobro-området er der ansat 2 sprogstøttepædagoger, som rejser rundt til institutionerne og laver sprogstimulering. Der udvælges hver uge et antal fokusord, som to sprogs barnet arbejder med så de 4 sproglige elementer (det produktive, det receptive, det lydlige og det kommunikative) omkring fokusordene. Institutionerne præsenteres for ordene, så de har mulighed for at supplere sprogstøttepædagogens arbejde. For de børn, der er bosat i Hobro-området, tilbydes de primært en børnehaveplads i Stoldalen og Det Flerkulturelle Børnehus Jernbanegade. I det flerkulturelle Børnehus er der også mulighed for, at forældrene kan komme i praktik for at lære om den danske kultur og de kan afprøve det dansk de lærer på sprogskolen. Der er et tæt samarbejde mellem Stoldalen og Det Flerkulturelle Børnehus, idet det er de samme sprogmedarbejdere der laver sprogstimulerende aktiviteter i de 2 børnehuse og i øvrigt er der fællesledelse mellem de to børnehuse. 9

11 8. KONKLUSIONER OG ANBEFALEDE UDVIKLINGSTILTAG: Kvalitetsrapport Dagtilbud 2013 RESUME Der har i 2013 været rigtig meget satsning på fagligt kvalitetsløft. I år , skal fokus rettes mod implementeringen af de faglige kompetencer - den viden der er i personalegrupperne skal omsættes i praksis. I er 10 børnehus og 5 dagplejegrupper med i forsknings- og udviklingsprojektet Fremtidens Dagtilbud. De deltagende enheder er: Børnehaven Bloksbjerg, Hobro Børnehaven Myretuen, Valsgård Børnehaven Solstrålen i Vebbestrup Børnehaven Onsild Børnehaven Lærkereden, Hadsund Børnehuset Lærkebo, Mariager Børnehuset Solstrålen, Hadsund Børnehuset Spiren, Hadsund Dagplejegruppen Midtbyen, Hobro Dagplejegruppen Veddum Dagplejegruppen Bymarken Dagplejegruppen Arden Dagplejegruppen Valsgård. Formålet med forsknings og udviklingsprojektet Fremtidens Dagtilbud, er bl.a. At finde den pædagogiske model der kan være med til at knække kurven for negativ social arv. Det der arbejdes med er en pædagogisk didaktisk model med fire faser; analyse, planlægning, gennemførelse og evaluering. Den pædagogiske model der skal afprøves kræver, at personalet har tid til refleksioner, analyser og planlægning i møder uden deltagelse af børn. Dette giver i alle de deltagende enheder store udfordringer i forhold til, at der er behov for flere møder især her i afprøvningen. Samtidig anvendes der meget tid på målinger af børns kompetenceudvikling, idet det er et forskningsprojekt der skal dokumentere om den pædagogiske model har den effekt på børns udvikling der er lagt op til. I skal der tages initiativer til, at de øvrige institutioner i kommunen også kommer til at arbejde med den pædagogiske model, idet den indeholder elementer, der kan få de faglige kompetencer, der er tilført institutionerne omkring inklusion, i spil. Den sidste del af helhedsplanen skal gennemføres herunder: Ny institution i Assens Ny institution i Hobro Nord Sammenlægning af institutionerne Myretuen, Solstrålen Vebbestrup og Wiegården. I forhold til næste kvalitetsrapport, så skal der tages følgende initiativer: Målinger på den brugeroplevede kvalitet Samarbejde med sundhedsgruppen omkring forebyggelsespakkerne og samarbejde om at blive i stand til at måle børnenes sundhed mere nuanceret. Foretage målinger på implementeringen af de inklusionskompetencer, der er tilført dagtilbud. 10