Netværk om kvinder. Jobcentrenes samarbejde med frivillige. Idékatalog. Idékatalog. Maj Maj Kjeld Hansen Marianne Saxtoft

Transkript

1 Idékatalog Maj 2011 Kjeld Hansen Marianne Saxtoft Jobcentrenes samarbejde med frivillige Netværk om kvinder Idékatalog Maj 2011 Kjeld Hansen Marianne Saxtoft

2 Jobcentrenes samarbejde med frivillige I de fleste jobcentre bliver der tænkt tanker om samarbejde med frivillige foreninger, organisationer og enkeltpersoner i EU's frivillighedsår Nogle jobcentre har konkrete, gode erfaringer, andre har planer og intentioner, og andre igen er overvejende skeptiske og forbeholdne. De jobcentre, CABI har talt med, udtrykker hvad enten de overvejende har erfaring, planer eller skepsis interesse for at høre om andre jobcentres erfaringer og overvejelser. Det er en del af baggrunden for dette idékatalog. CABI har i foråret 2011 gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse om jobcentrenes samarbejde med frivillige. Resultaterne af undersøgelsen er sammenfattet i notatet Jobcentrenes samarbejde med frivillige notat fra kvantitativ undersøgelse med landets jobcentre, maj Undersøgelsen viser bl.a., at 40 pct. af jobcentrene samarbejder eller har samarbejdet med frivillige organisationer eller foreninger om den aktive beskæftigelsesindsats. Dette idékatalog opsamler resultaterne af en række efterfølgende, kvalitative interviews med udvalgte jobcentre om samarbejde med frivillige. Hensigten med idékataloget er at formidle de positive erfaringer at præsentere hele spektret af holdninger fra gode erfaringer til skepsis som grundlag for diskussion og stillingtagen. Idékataloget beskriver samarbejdsformer, cases, holdninger og forventninger, oplæg til diskussion og holdningsafklaring samt gode råd.

3 Samarbejdsformer Generelt har kommunerne en længere tradition og flere erfaringer med at samarbejde med frivillige på ældreområdet, det sociale område og fritids- og kulturområdet end på beskæftigelsesområdet. Derfor kan jobcentrene formodentlig hente inspiration til samarbejdet med frivillige også fra andre områder end selve beskæftigelsesområdet. Kommuners samarbejde med frivillige omfatter forskellige former for samarbejde med organisationer, foreninger, individuelle frivillige og via kommunale frivilligkoordinatorer. Samarbejde med organisationer og foreninger - definitioner På forskellige forvaltningsområder samarbejder kommuner dels med frivillige organisationer og dels med frivillige foreninger. Ved en frivillig organisation forstås her en organisation, der modtager økonomisk støtte til bl.a. aflønning af medarbejdere. Det kunne f.eks. være Kofoeds Skole eller KFUMs Sociale Arbejde i Danmark. Typisk vil samarbejdet med kommunen være formaliseret i en samarbejdsaftale, der f.eks. beskriver, hvor mange pladser den frivillige organisation stiller til rådighed, og hvad den frivillige organisation yder. Ved en frivillig forening forstås her en forening, der ikke udfører lønnede opgaver men eventuelt modtager 18-midler eller støtte efter folkeoplysningslovens bestemmelser. Det kunne f.eks. være Dansk Flygtningehjælp eller en spejderforening. Typisk vil samarbejdet med kommunen være mere uformelt, og foreningen vil selvstændigt og uafhængigt gennemføre aktiviteter, som kommunen mere indirekte kan drage nytte af ved f.eks. at gøre borgere opmærksomme på foreningens aktiviteter eller gøre foreningen opmærksom på borgeres behov. Samarbejde med individuelle frivillige Nogle kommuner laver direkte aftaler med den enkelte frivillige uafhængigt af frivillige organisationer og foreninger. Det kan være en kommunal institution f.eks. et plejecenter der har frivillige tilknyttet individuelt. I Projekt kommunen og civilsamfundet en erfaringsopsamling fra 19 kommunale projekter beskriver Lundgaard Konsulenterne erfaringer fra en række projekter, hvor frivillige har været inde på matriklen i forskellige kommunale institutioner (biblioteker, daginstitutioner, folkeskoler, ældre- og plejecentre m.v.). I de fleste tilfælde var de frivillige ikke tilknyttet gennem frivillige foreninger eller organisationer. Side 3

4 Kommunal frivilligkoordinator Nogle kommuner samarbejder med frivillige gennem en kommunalt ansat frivilligkoordinator med ansvar for f.eks. rekruttering, opkvalificering, opgavefordeling, match og frivilligpleje i forhold til individuelle frivillige eller med ansvar for samarbejdet med frivillige organisationer og foreninger. Jobcenter Middelfart har således en frivilligkoordinator, der har opbygget og koordinerer et netværk af frivillige mentorer for unge med særlig risiko for frafald fra ungdomsuddannelser. Dette netværk er beskrevet som case nedenfor. En række kommuner har frivilligkoordinatorer på ældreområdet, der koordinerer netværk af frivillige omkring kommunens ældre- og plejecentre. Cases - de gode erfaringer Jobcenter Middelfart frivilligt mentorkorps Jobcenter Middelfart har på halvandet år opbygget et korps på frivillige, ulønnede mentorer for kontanthjælpsmodtagere og unge under uddannelse med særlig stor risiko for frafald fra uddannelsen. Det er lykkedes at fastholde unge i uddannelse, der har fire til otte frafald fra uddannelser bag sig. Mentorernes opgaver er mangfoldige: råd og vejledning, hjælp til at komme op om morgenen, hjælp til at styre økonomien, lektiehjælp m.v. Uddannelse af mentorer og match med borgere varetages af en koordinator, der er medarbejder i jobcenteret. Borgere henvises til koordinatoren fra sagsbehandlere i forskellige afdelinger i kommunen og fra kommunens skoler. De frivillige mentorer har oprettet deres egen mentorforening, der har søgt fonde, så de nu har deres egne midler, hvor bl.a. den kommunale koordinator søger penge til aktiviteter. Foreningen laver et stort antal arrangementer, f.eks. fællesspisning, hvor byens kokke på skift har stillet sig gratis til rådighed for at komme og lave mad sammen med de unge. En mentor har stillet et stykke jord til rådighed, hvor nogle af de unge dyrker grøntsager, bl.a. til fællesspisningen. De frivillige mentorer har mulighed for at deltage i netværksarrangementer for virksomhedsmentorernes netværk med 600 medlemmer, og kåringen af årets virksomhedsmentor er nu udvidet med den årlige kåring af en frivillig, social mentor. Koordinatoren ser det som en stor fordel, at mentorerne er frivillige og ulønnede de har lyst til indsatsen, er klar til den og er motiverede. Der er meget stor interesse for at blive frivillig mentor, og det er derfor let at skaffe tilstrækkeligt mange egnede og motiverede frivillige. Koordinatorens ressourcer til at uddanne og matche er den væsentligste flaskehals for omfanget af samarbejde mellem jobcenter og frivillige. Side 4

5 Koordinatoren vurderer, at samarbejdet med frivillige kunne udvides til flygtninge og til ensomme, isolerede borgere. Fra Sport Til Job unge nydanskere i sportsklub-netværk I projektet Fra Sport Til Job er der oprettet integrationspartnerskaber mellem jobcenter, sportsklubber, frivillige og lokale netværk i tre kommuner. I partnerskaberne afklares unge nydanskere mellem 15 og 25 år med hensyn til interesse og muligheder for uddannelse, fritidsjob og job. Det sker gennem sportslige aktiviteter og andre aktiviteter i tilknytning til sportsklub eller andre tilholdssteder for unge i lokalområdet. Vejledning og opkvalificering sker gennem jobklubaktiviteter: udarbejde CV, afsøge ledige jobs, skrive jobansøgninger, vejlede og træne jobsøgningssituation, hjælpe med den første kontakt til virksomheder, støtte den unges kontakt til virksomheden og følge op på erfaringerne sammen med den unge og på virksomheden. I partnerskabet er der en koordinator lønnet af kommunen der er rekrutteret og ansat med udgangspunkt i klubben/partnerskabet. Koordinatoren har baggrund og tilknytning til sportsklubben og signalerer ikke kommune. Der samarbejdes med klubbens frivillige ledere og trænere, der hjælper med udvikling og opfølgning på de kompetencer, den unge udvikler gennem aktiviteter i klubben eller i samspil med koordinatoren. Koordinatoren opsøger virksomheder med henblik på konkrete job eller fritidsjob til den unge. Virksomhederne lægger vægt på klubbens forberedelse af og opfølgning på den unge og på samarbejdet under introduktion til jobbet. Den unges tilknytning til klubben og de sportslige aktiviteter medvirker til fastholdelse i job og uddannelse. Partnerskabet mellem kommune, sportsklub og frivillige i lokalområdet skaber netværk og fællesskaber til gavn for de unge. Ud over det uddannelses- og beskæftigelsesrettede fokus er der en høj grad af forebyggende og inkluderende effekt af indsatsen. Partnerskabets roller og opgaver er beskrevet i en partnerskabsaftale mellem de involverede parter. I projektperioden har ca. 60 pct. af de unge udsluset fra projektet påbegyndt uddannelse eller fået fritidsjob eller job. Projektet er beskrevet på Side 5

6 KFUMs Sociale Arbejde projekt Indsats på Kanten Projekt Indsats på Kanten var målrettet udsatte ledige med en kaotisk livssituation og ingen eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet bag sig. Projektet var tilknyttet 12 af organisationens sociale cafeer, væresteder eller bosteder. Projektet involverede en række frivillige, som bidrog med intensiv, opsøgende og støttende indsats i forhold til den enkelte ledige. Alle lokale projekter havde tilknyttet en formidlingskonsulent med koordinerende funktion i den enkeltes forløb, som varetog kontakten til de mange parter, der var involveret i hver enkelt sag. Formidlingskonsulenterne var også til rådighed for de frivillige støttepersoner, når der var brug for det. Cafeer, væresteder og bosteder var omdrejningspunkt for kontakten mellem den ledige og formidlingskonsulenten og for tilknytning af frivillige støttepersoner. Her deltog den ledige i de daglige aktiviteter og opnåede en afklaring af interesse og muligheder for job eller uddannelse. Med tilknytning af frivillige støttepersoner opnåede den ledige en intensiv støtte og opbakning, samtidig med at formidlingskonsulenterne fik frigivet tid og ressourcer til koordinering og samarbejde med de øvrige parter, der var involveret i den enkelte lediges forløb. Målet for den 4-årige projektperiode var tilknytning af 300 af de mest udsatte borgere. Resultatet blev 732 deltagere. 43 pct. af disse kom i job eller uddannelse. Der var 92 frivillige tilknyttet projektet. Du kan læse mere om projektet på KFUMs Sociale Arbejde projekt Indsats i Udkanten Projekt Indsats i Udkanten er igangsat i 2011 med afsæt i erfaringer bygget på flere års arbejde med opsøgende, individuelt tilrettelagte vejlednings- og afklaringsforløb for udsatte ledige længst væk fra arbejdsmarkedet, bl.a. i KFUMs sociale cafeer. Projektets mål over en 4-årig periode er oprettelse af 30 socialøkonomiske virksomheder med inddragelse af 100 frivillige og 300 udsatte borgere. I projektet involveres socialt udsatte i idéudvikling og etablering og drift af socialøkonomiske virksomheder og bliver således sociale iværksættere. De socialøkonomiske virksomheder kan f.eks. være sociale cafeer som Kafé Kolind på Djursland, der er oprettet og drevet af KFUMs Sociale Arbejde i Danmark. Målet er, at de socialøkonomiske virksomheder skal involvere det omkringliggende lokalsamfund og skal sætte fokus på empowerment af udsatte ledige i en form, der rækker ud over den enkeltes situation og omfatter hele lokalsamfund. Du kan læse mere om Projekt Indsats i Udkanten på Side 6

7 Holdninger og forventninger De jobcenterchefer og -medarbejdere, CABI har interviewet om jobcentres samarbejde med frivillige, udtrykker meget forskellige erfaringer, holdninger og forventninger til dette samarbejde. Som nævnt ovenfor har kommunerne færre erfaringer med samarbejde med frivillige på beskæftigelsesområdet end på ældreområdet, det sociale område og fritids- og kulturområdet. Derfor bygger en del af de jobcenterchefer og -medarbejdere, CABI har interviewet, deres vurderinger på forventninger snarere end på konkrete erfaringer i forhold til mulighederne for samarbejde mellem jobcentre og frivillige. Interviewene dækker et bredt spektrum fra entusiasme til skepsis. Det har ført til en opstilling af tre arketyper, som vi har kaldt den entusiastiske den forventningsfulde den skeptiske. Der er jobcenterchefer og -medarbejdere, der falder rent inden for én af arketyperne og der er nogle, som spænder over to arketyper. Den entusiastiske Nogle af de entusiastiske har set gode resultater med ressourcesvage, langvarigt ledige, der er kommet i praktik i f.eks. væresteder drevet af frivillige organisationer. Gennem at være sammen med og arbejde sammen med frivillige og ansatte har de ledige opbygget selvværd, sociale kompetencer og netværk og er kommet tættere på arbejdsmarkedet. En af de entusiastiske har set gode resultater med frivillige mentorer for unge, der er i stor risiko for at droppe ud af uddannelse (se casebeskrivelsen ovenfor). Der er meget stor vilje til at blive frivillig, og det er let at skaffe kvalificerede mentorer. De frivillige er meget motiverede og tager initiativer til et stort antal aktiviteter med de unge. De entusiastiske udtrykker generelt, at det frivillige område rummer nogle drivkræfter, som hverken en offentlig eller en privat virksomhed kan rumme. Den forventningsfulde En del chefer og medarbejdere i jobcentrene har positive holdninger og forventninger til samarbejde mellem jobcenteret og frivillige selv om de har et begrænset erfaringsgrundlag at bygge det på. Side 7

8 Nogle har haft de første kontakter, har opbygget en gensidig forståelse med de frivillige og vil meget gerne etablere et samarbejde. De fremhæver bl.a., at det frivillige foreningsliv kan være meget værdifuldt at deltage i for borgere, der er isolerede og ensomme, fordi der er stor mangfoldighed og forståelse i de frivillige foreninger. De peger bl.a. på muligheden for, at borgere typisk i matchgruppe 3 gennem at komme i en frivillig forening kan bryde deres isolation og komme ud i samfundet, og at de frivillige foreninger på den måde kan hjælpe med socialiseringsopgaven. De forventningsfulde fremhæver bl.a., at den frivillige har en styrke i ikke at være myndighed, fordi der ikke er et magtforhold mellem den frivillige og borgeren. En jobcenterchef blandt de forventningsfulde mener, at organiseringen af kommunens samarbejde med frivillige på beskæftigelsesområdet organisatorisk bør placeres ved siden af jobcenter og ydelsescenter, så det ikke er hægtet op på de klassiske driftsog myndighedsopgaver. Den skeptiske En anden del af cheferne og medarbejderne i jobcentrene er skeptiske over for ideen om et samarbejde mellem jobcenteret og frivillige. Denne skepsis synes at bygge på forventninger og forestillinger om begrænsninger og problemer snarere end på konkrete, dårlige erfaringer. De skeptiske fremhæver bl.a., at det er for usikkert og risikabelt at lade frivillige være f.eks. mentor eller kontaktperson for borgere på kontanthjælp med svære sociale og psykosociale problemer kommunen kan ikke sikre, at de frivillige kan løfte opgaven. En skeptiker fremhæver, at med den totale produktionsplanlægning, der er inden for kernefunktionen i jobcentrene, er der ikke plads til den usikre arbejdskraft, der ville være i frivillige. Nogle fremhæver, at frivillige på det sociale område kan være med til f.eks. at give nyankomne flygtninge den allerførste introduktion til livet i Danmark men mener ikke, der er tilsvarende muligheder på beskæftigelsesområdet. En skeptiker udtrykker, at kommunen kan hjælpe frivillige foreninger med arbejdskraft, men at der ikke er nogen frivillige, der gør noget for kommunen. Ligeledes påpeger en skeptiker, at frivillige meget hurtigt kan blive advokater for borgerne og dermed kommunens modstandere. En skeptiker mener, at der er en udbredt naivitet omkring, hvad man kan få ganske almindelige borgere til at gøre for ledige, og at det er ønsketænkning, at vi træder ind i en ny æra, hvor frivillige i stort omfang tager sig af samfundets svageste. Side 8

9 Et bredt spektrum Som det fremgår af beskrivelsen af de tre arketyper, er der en meget stor variation i de holdninger til samarbejde mellem jobcentre og frivillige, CABI har mødt i rækken af interviews. Der er tilsyneladende flest positive forventninger til samarbejde med frivillige hos de jobcentre, der har mest erfaring med dette samarbejde. Og der er tilsyneladende størst skepsis over for samarbejde med frivillige hos de jobcentre, der har mindst erfaring med samarbejdet. Imidlertid er holdningerne på området så markante, at det synes at være oplagt for en kommune og et jobcenter allerførst at se på og drøfte holdninger og forventninger. Start med holdningerne og forventningerne Gode resultater og positive erfaringer med samarbejde mellem jobcenter og frivillige opnår man formodentlig kun, hvis holdningerne og forventningerne til samarbejdet er positive og hvis aktiviteterne og rammerne giver god mening for både de frivillige og jobcenteret. Samarbejdet passer ikke bare uden videre ind i den totale produktionsplanlægning inden for kernefunktionen i jobcentrene, som en af skeptikerne udtrykker det. Samarbejdets succes vil afhænge af, at det opleves som umiddelbart meningsgivende. Derfor bør den allerførste, indledende øvelse i et samarbejde mellem jobcenter og frivillige være at afdække, om der er den nødvendige basis i form af holdninger og forventninger om et meningsfuldt samarbejde blandt de chefer og medarbejdere, der i givet fald skal beslutte og gennemføre dette samarbejde. I kan bruge beskrivelserne af prototyperne ovenfor til at tage hul på denne afdækning: Hvilke 3 udsagn og synspunkter i beskrivelserne er du mest enig i? Hvilke 3 er du mest uenig i? Placér dig ind på skalaen fra entusiastisk til skeptisk. Hvis samarbejdet skal blive en succes, skal der være en god base af entusiaster og forventningsfulde blandt dem, der skal trække læsset. Side 9

10 Gode råd om organisering og information Hvis grundlaget er på plads, og det bliver besluttet at udvikle jobcenterets samarbejde med frivillige, kan det være nyttigt at være opmærksom på nogle få, enkle råd om organisering og information: Hold fokus på, at samarbejdet giver god mening for både de frivillige og jobcenteret. Lav klare aftaler om ansvar og roller. Skab størst mulig sikkerhed for, at de frivillige kan løfte opgaven. Vær parat med hjælp og støtte, hvis der alligevel opstår problemer. Sørg for tydelig ledelsesmæssig opbakning til samarbejdet. Sørg for forankring hos nøglepersoner, der er engagerede i samarbejdet. Undgå for meget bureaukrati. Disse enkle råd bygger på erfaringer fra CABIs evalueringer af projekter, der involverer samarbejde med frivillige, på Projekt kommunen og civilsamfundet en erfaringsopsamling fra 19 kommunale projekter fra Lundgaard Konsulenterne og på interviews med jobcenterchefer og -medarbejdere. Det kan være en udfordring for et jobcenter at operere på et område, hvor man løbende bliver udfordret og målt på, at aktiviteterne er umiddelbart meningsgivende og bygger på engagement. Men der er tilsyneladende potentiale for et meget stort udbytte, når det lykkes. Side 10