XXIV. Arbejdsstyrke, arbejdsmarked og. arbejdsmarkedsreformer

Transkript

1 XXIV. Arbejdsstyrke, arbejdsmarked og arbejdsmarkedsreformer

2 XXIV.1 Erhvervsfrekvens for 15-6 årige, 3 Pct Kilde: OECD, Labour Statistics. Pct CAN NZL USA ITA OECD gennemsnit Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.1

3 XXIV. Udvikling i 15-6 åriges erhvervsfrekvens, Pct ITA BEL JPN ESP USA NZL PRT CAN Pct. Anm.: 1981 for Irland, 1983 for Belgien og Danmark, 198 for Storbritannien og 1986 for New Zealand. Kilde: OECD, Labour Statistics. Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.

4 XXIV.3 Årlige arbejdstimer pr. beskæftiget, 3 Timer Timer JPN USA CAN ITA AUT OECD gennemsnit Anm.: Data for Island, Luxembourg og Schweiz er fra Kilde: OECD Labour Statistics. Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.3

5 XXIV. Udvikling i arbejdstimer pr. beskæftiget, , timer W. ITA JPN ESP CAN USA , timer Kilde: OECD, Labour Statistics. Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.

6 XXIV.5 Udviklingen i arbejdstiden pr. beskæftiget, Timer Timer USA W. JPN Anm.: Serien for Danmark er ført tilbage fra 1983 vha. udviklingen i arbejdstiden jf. N. Kærgaard (1991) og Danmarks Statistik, 5-års oversigten. Kilde: OECD Labour Statistics. Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.8

7 XXIV.6 International opgørelse af arbejdstid, 3 Aftalt ugentlig arbejdstid 3 Ugentlig arbejdstid for fuldtidsbeskæftige de Ugentlig arbejdstid for deltidsbeskæftige de Aftalt, betalt fravær 3 Timer Dage Officielle ferie/helligdage 3 Gns. aftalt arbejdst id 3 Timer 37 39,1 18, , 37,5 39,, , , , 37 38,9 19, 31, , 39 39,5 18, ,8 37,5 37, ,5 37, 3,3 18,8, ,6 38,8 39,9, , 37,7 39,9 17,7 9,1 1, ,8 EU gns ,7 6,5 1, ,8 Anm.: Den gennemsnitlige, aftalte arbejdstid fås ved at normalisere ferie og fravær til arbejdstimer. For Finland er oplysningen om aftalt, betalt fravær for. Kilde: EIRO (). Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, tabel 3.1

8 XXIV.7 Arbejdsindsatsens udvikling pr. indbygger fordelt på forklaringsbidrag, 197- Procentvis ændring Procentvis ændring JPN ESP BEL ITA CHE ISL CAN NZL USA Arbejdstimer pr. indbygger Forklaringsbidrag: Andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder Beskæftigelsesrate Arbejdstimer pr beskæftiget Kilde: OECD, Employment Outlook (). Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.9

9 XXIV.8 OECD-Indicator of Employment Protection Cardinal Score summarizing first-level indicators of employment protection rules Indicators of rules for regular contracts or individual dismissals Indicators of rules for temporary contracts Weighted Average OECD EPL Indicator Indicators of rules for collective contracts Higher Scores = Stricter Regulation

10 XXIV.9 Indeks over jobbeskyttelsesregler, 3 Indeks, 3,5 3,,5, 1,5 1,,5,, Indeks 3,5 3,,5, 1,5 1,,5, PRT ESP ITA JPN CAN USA Kilde: OECD (d). Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.5

11 XXIV.1 Indeks over jobbeskyttelsesregler, 3 EPL indikator Employment protection legislation indikator EPL indikator 3 1 Kilde: OECD (d), indikator version. 3 1 PRT TYR MEX ESP GRC BEL ITA AUT POL SLK KOR CZE JPN HUN CHE NZL CAN USA Regler for midlertidig beskæftigelse Krav for kollektive afskedigelser Regler for individuel afskedigelse Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.35

12 XXIV.11 Indeks over fleksibilitet ved ansættelse, 3 8 Indeks Indeks ITA USA NZL CAN Anm.: Indeks for tilgængelighed af deltidsansættelse og tidsafgrænsede kontrakter. Jo lavere indekstal jo mere fleksible regler. Kilde: Verdensbanken på baggrund af Botero m.fl. () Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.38

13 XXIV.1 Indeks over fleksibilitet ved afskedigelser, 3 Indeks Indeks ITA NZL CAN USA Anm.; Indeks for lovfæstede afskedigelsesgrunde og procedurer, opsigelsesvarsel og fratrædelsesgodtgørelse. Jo lavere indekstal, jo mere fleksible regler. Kilde: Verdensbanken på baggrund af Botero m.fl. () Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.39

14 XXIV.13 Udvikling i indeks over jobbeskyttelsesregler, Indeks ult. 198'erne CAN USA CHE PRT ITA GRC ESP BEL AUT JPN Indeks 3 Kilde: OECD (d). Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.6

15 XXIV.1 Indeks over øvrige beskæftigelsesbestemmelser, 3 Indeks Indeks ITA CAN NZL USA Anm.: Indeks for arbejdstidsbestemmelser, mindsteløn og arbejdsgiverbetalte fridage. Jo jøjere indeks, jo stærkereregulering. Kilde: Verdensbanken på grundlag af Botero m.fl. () Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.7

16 XXIV.15 Lønspredning Pct. Pct USA CAN NZL ITA Anm.: Tal for er fra og fra for, NZL,,,, og ITA. Lønspredningen er forholdet mellem 1. og 9. løndecil. Kilde: OECD () Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.8

17 XXIV.16 Jobmobilitet, 1998 pct. pct Anm.: Jobmobilitet er her antal beskæftigede i nuværende stilling i mindre end 1 år sat i forhold til til antal beskæftigede begge år. Data for Irland er fra Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet () på baggrund af Stimpson () Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.9

18 XXIV.17 Gennemsnitlig jobanciennitet, år år USA Anm.: Gns. jobanciennitet er her antal år beskæftiget i nuværende job. Kilde: OECD () Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.1

19 XXIV.18Andel af arbejdsstyrken, der årligt berøres af ledighed, pct. - Pct. 5 5 Pct AUT Kilde: OECD (d). Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.11

20 XXIV.19Andel af ledige med hhv. mindst 6 og 1 mdr. ledighed, 3 Pct Pct. 6 USA 6 måneder 1 måneder Kilde: OECD (d). Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.1

21 XXIV.Strukturel ledighed i pct. af arbejdsstyrken, 3 1 Pct. Pct ESP ITA CAN SW NZL USA JPN PRT CHE Anm.: Tal for Sverige er fra Kilde: OECD (c). Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.13

22 XXIV.1Udvikling i strukturel ledighed i pct. af arbejdsstyrken, pct CHE PRT JPN USA NZL CAN ITA ESP Pct. Anm.: Seneste tal for Sverige er fra Kilde: OECD (c). Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.1

23 XXIV. Udvikling i samlet ledighed, Pct Pct USA Kilde: OECD, Labour Force Statistics. Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.15

24 XXIV.3 Lønstigningstakt, Pct Pct USA Kilde: OECD, Labour Force Statistics. Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.16

25 XXIV.Pct.vistimelønsstigning og arbejdsløshed 195- lønstign. arb.løsh

26 XXIV.5 Phillipskurven ledige i pct. af arb.styrke lønstigningstakt

27 XXIV.6Udgifter til beskæftigelsespolitik i pct. af BNP, 1 Pct. af BNP Pct. af BNP BEL ESP AUT PRT ITA GRC Aktive arbejdsmarkedsudgifter Passive arbejdsmarkedsudgifter Kilde: EU Kommissionen (3). Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.17

28 XXIV.7Udgifter til beskæftigelsespolitik i pct. af BNP målt per ledig i arbejdsstyrken, 1 Udgiftsbrøk Udgiftsbrøk BEL AUT PRT ESP ITA GRC Aktive arbejdsmarkedsudgifter Passive arbejdsmarkedsudgifter Anm.: Udgifterne i pct. af BNP er korrigeret med den standardiserede ledighedsrate. Heri indgår aktiverede ikke, hvorfor nævneren undervurderes, og udgiftsmålet overvurderes. Kilde: EU Kommissionen (3) Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.18

29 XXIV.8Udvikling i kvinders erhvervsfrekvens , frekvens,8,7 NZL,6 USA CAN,5 KOR JPN BEL PRT,,3 ITA ESP,3,,5,6,7,8, frekvens Anm: *1983 for Belgien, Danmark og Irland,198 for Storbritannien og 1986 for New Zealand. Kilde: OECD Labour Statistics. Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.

30 XXIV.9Offentlige udgifter til børnefamilier i pct. af BNP, Pct., Pct., 3,5 3,5 3, 3,,5,5,, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, AUT NZL JPN Tilskud Service Anm.: Tilskud omfatter f.eks. barselsdagpenge og børnetilskud, mens service dækker udgifter til børnepasning m.v. Desuden indgår udgifter til anbringelse af børn uden for hjemmet. Kilde: OECD (, 3a og a). Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.1,

31 XXIV.3Mulige indretninger af ledighedsunderstøttelse Privat opsparing og låntagning Evt. karensperiode Arbejdsløshedsforsikring (dagpenge) Trin 1: Trin : Indk.afhængig Fast ydelse Begr. varighed Individuel ret Bidrags- og skattefinansieret Social sikring (kontanthjælp) Fast ydelse Ubegrænset varighed Behovstestet Familiebaseret rettighed Skattefinansieret Privat ledighedsforsikring Karensperiode Supplerende ydelse eller huslejegaranti Tidsforløb som ledig Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.

32 XXIV.31Beskæftigelseskrav og varighed af dagpenge, Beskæftigelseskrav opgjort i måneder Ydelsesperiode opgjort i måneder Tabel 3.3: Beskæftigelseskrav og varighed af dagpenge, Beskæftigelseskrav i.f.t. ydelsesperiode* 1 8,5 1 3,3 7-,1-, , JPN 6 3-1,5-6 1,6 USA AUT 1,6-1 1-,6 Anm.: * Jo højere værdi, jo strengere er beskæftigelseskravet i.f.t. ydelsesperioden. Kilde: Se bilag 1. Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, tabel 3.3

33 XXIV.3 Rådigheds- og sanktionskrav, Rådighedskrav Sanktionskrav Indeks 5 3 Indeks 5 3 Indeks Indeks AUT ESP BEL PRT ITA Anm.: Ledige kontanthjælpsmodtagere skal leve op til samme rådighedsreglersom dagpengemodtagere. (.. PRT ITA ESP BEL AUT Kilde: Finansministeriet (a) Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figurerne 3.3 og 3.

34 XXIV.33 Varighed af understøttelse fordelt på ydelsestyper, BEL CHE ESP JPN AUT CAN USA NZL Dagpenge (Trin 1) Dagpenge (Trin ) Social sikring antal år Anm.: 8 år i figuren svarer til ubegrænset varighed. Schweiz og USA har ingen føderal social sikring, men der findes forskellige programmer i de enkelte kantoner/delstater. I USA har hjælpen ofte form af food-stamp programmer og beskæftigelsesafhængige skatterabatter. I Canada og Japan er den primære sociale sikring hjælp til forsørgere. I Frankrig og Spanien er varigheden af social sikring begrænset, men kan i særlige tilfælde forlænges. Kilde: EU MISSOC () samt SSA () og SSA(a). Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.5

35 XXIV.3Bruttokompensation af tidligere indkomst Bruttokompensationsgrad Bruttokompensationsgrad 1,9,8,7,6,5,,3,, ,9,8,7,6,5,,3,,1 Gennemsnitsløn for industriarbejder Tidligere dagsløn i euro (forsørgere med børn) Anm: Den maksimale dagpengesats i var 86 euro i Danmark, 81 euro i Sverige (de første 1 dage) og 9 euro i Norge (98 i tilfældet med børn). Omregningssatsen for euro er her 7, for Danmark, 9, for Sverige og 8,1 for Norge. Kilde: Egne beregninger efter inspiration af Nordisk Ministerråd (1999). Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, figur 3.6

36 XXIV.35Reformtiltag og virkning påledighed Reformtiltag Virkning Løndannelse Øget centralisering af lønforhandlinger Øget regelbaseret beskyttelse af arbejdstagere Ledighedsunderstøttelse Højere kompensation + Længere ydelsesperiode (+) Skærpede beskæftigelseskrav - Skærpede rådighedsregler - Flere ressourcer til aktiv - arbejdsmarkedspolitik Højere skat på arbejdskraft + Anm.: Fortegnet for centralisering af lønforhandlingerne kan variere mellem forskellige analyser, idet decentralisering også øger løntilpasningen i forhold til den enkeltes marginale produktivitet. Ydelsesperiodens fortegn er i sig selv ikke signifikant i denne analyse, hvilket kan skyldes, at varigheden indirekte er modelleret i det anvendte mål for kompensation til ledige. Kilde: Finansministeriet (a). - + Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, tabel 3.1