Pædagogisk arbejdshæfte Galaksen 2014

Transkript

1 Pædagogisk arbejdshæfte Galaksen 2014 Galaksen2014 Trine Lind og Claus Jensen

2 Indholdsfortegnelse Indledning Metoder i vores praksis Refleksion:... 4 Praksisfortællinger:... 4 Smittemodellen:... 5 Kompetencehjulet:... 5 Læringsfokus for Vuggestue børnene Læringsfokus for børnehavebørn Førskolebørnene:... 9 Sociale kompetencer: Personlige kompetencer: Pædagogens fokus område: Konkrete redskaber: Grundlæggende arbejdsopgaver Personalet arbejder med:... 11

3 Praksis beskrivelse af Galaksens pædagogiske læreplaner. Indledning. Pædagogiske læreplaner har været et lovkrav siden Det er vigtigt at alle medarbejder kender vores lærerplaner og læser dem grundigt igennem. Vores lærerplaner skal afspejle vores praksis. Lærerplanerne beskriver vores værdi sæt i det daglige pædagogiske praktiske arbejde. Hovedoverskrifterne er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Natur og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier. Det er kendetegnende for arbejdet med de pædagogiske læreplaner, at de er styret af et voksenperspektiv. Det er de voksne, der sætter rammerne for, hvilke aktiviteter der sættes i gang samt målet herfor. I arbejdet med børnemiljø er det derimod børneperspektivet, der er omdrejningspunktet. Her handler det om, at give børnene medbestemmelse på indholdet og organiseringen af deres hverdag, og give deres stemmer udtryk og værdi. Børnemiljø og læreplaner beriger hinanden, og sammentænkningen øger kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Dette materiale er ikke en endegyldig manual på praksis, men tænkt som fælles arbejdsredskab til at sikre udvikling og kvalitet for alle børn der går i Galaksen. Dette betyder ikke at vi gør alle ting ens i det daglige, men at hovedoverskrifterne er de samme og at alle børn har de samme vilkår for udviklingsmuligheder. Dette betyder at vi har stor fokus på vores praksis og det børnemiljø vi skaber i vores institution og at vi i galaksen lever op til vores egne læreplaner. Det er altid en udfordring at omsætte skrevne værdier i praksis. Dette arbejdsredskab skal bruges som en guidning til at sikre, at vi arbejder med det vi siger vi gør i praksis.

4 Metoder i vores praksis. Refleksion: Vores primære arbejdsredskaber til udvikling af praksis er først og fremmest hinanden. At vi/jeg bruger refleksionen til at ændre på egen praksis. Man kan ikke lave om på andre end sig selv. Al samspil foregår og bestemmes af relationerne hinanden imellem, derfor ændres det omkring mig, hvis jeg ændre på det jeg selv går og gør. Til dette bruges praksisfortællinger på en faglig velfunderet måde. Praksisfortælling Konkrete beskrivelser af praksis Ny Læring. Erkender og optager ny viden. Læreprocessen afspejles i praksis Faglig Refleksionsproces. Analyse og tolkning af læring og børnemiljø Praksisfortællinger: Praksisfortællinger er kort og godt fortællinger fra praksis, som bliver skrevet ned, optaget på video eller genfortalt på anden relevant vis. Det er vigtigt, at fortællingen bliver gengivet så tæt på sin oprindelige form som muligt. Der må ikke ske en tolkning endnu. Praksisfortællingen er taget ud af en kontekst, som kaldes praksisfelter. Et praksisfelt kan fx være i garderoben, til samling eller hvad det er vi ønsker at få belyst. Det vil sige, at institutionens pædagogiske praksis og børnenes hverdagslæring bliver observeret gennem et praksisfelt, som efterfølgende gennemgår en analyse. Som personalegruppe / fag person skærpes hermed vores koncentration og egen faglighed på et lille udsnit af hverdagen, som er med til at sætte gang i næste trin refleksionerne. 2 Den faglige refleksionsproces er tolkningsdelen, hvorudfra vi beskriver praksisfeltets børnemiljø, læringsmiljø og udviklingsmuligheder. Det er på dette trin, vi begynder at tolke på fortællingen. Hvad ser, hører og oplever vi og hvor vil vi gerne bevæge os hen. Her kan vi ligeledes overveje, hvilke læreplanstemaer der er fremtrædende inden for praksisfeltet. Den

5 bærende kraft i denne refleksionsfase er en tolkningsguide, som omfatter tre forskellige refleksionsperspektiver: Det faglige perspektiv - Hvad var dine første umiddelbare tanker, da du hørte fortællingen? - Hvordan fremstår episoden set med faglige øjne? - Hvad er den/de involverede parters intentioner? - Skabes der utilsigtede udsatte positioner? Eksklusion! - Hvad er den/de involverede parters dilemmaer/udfordringer? Børneperspektiv - Hvordan ser episoden ud set med barnets/børnenes øjne? - Hvad er barnets/børnenes intentioner? - Hvad er barnets/børnenes udfordringer - Hvad er barnets/børnenes læringsbetingelser og muligheder, læreprocesser? - Hvordan fremstår børnemiljøet ud fra en indlevelse i barnets/børnenes oplevelse? Forældreperspektiv - Hvordan ser episoden ud set med forældrenes øjne? - Hvilke forældreinteresser er der i fortællingens forløb? - Er der dilemmaer set fra et forældreperspektiv? - Er der udfordringer til praksis set fra et forældreperspektiv? De tre refleksionsperspektiver øger vores bevidsthed og nysgerrighed og er tilsammen med til at styrke refleksionerne. Jo flere perspektiver vi reflekterer ud fra, jo mere brugbar er selve læringen i forhold til vores egen praksis. I stedet for at vi sidder med definitionsmagten og på en eller anden måde tager udgangspunkt i, hvad der er sandt og falsk, så tager vi udgangspunkt i de forskellige perspektiver, og hvordan vi sammen kan blive klogere og skabe de bedste forudsætninger for det enkelte barn.. Smittemodellen: Bruges hver gang der er noget i gentagne gange undre jer over. Noget som fylder i jeres bevidsthed. Det kan være enkelte børn eller udfordringer på stuen, som I ikke lige umiddelbart kan få løst i praksis. Den kan rigtig fint kobles sammen med praksisfortællingerne, som afsluttende redskab til, at skabe nye metoder eller nye måder at agerer på i praksis. Derudover bruger i smittemodellen til planlægning af læreplaner og indsatsområder. Kompetencehjulet: Skal bruges når der er et barn der ikke udvikles normalt eller der er noget i undre jer over eller er usikre på.

6 Derudover skal alle børn med tale udfordringer af den ene eller anden art sprogscreenes i kompetencehjulet. Kompetencehjulet findes på Alle faste medarbejdere skal have hvert sit login til kompetencehjulet. Læringsfokus for Vuggestue børnene. Det lille barn er meget behovsstyret og har brug for omsorg og nære relationer. Overgangen fra hjemmet til Vuggestue, kan være en stor udfordring for det lille barn. Barnet og familie skal vænne sig til nye mennesker, omgivelser og ikke mindst til en helt ny hverdag. Børnene kommer hjemme fra trygge omgivelser og skal til at vænne sig til at være adskilte fra mor og far. Her vil mange børn opleve separations angst og har ekstra behov for at få den omsorg de har brug for. Barnet oplever mor og far som den sikre base i livet, og denne base er det umådeligt svært at give slip på for barnet. Men samtidig er det oplevelsen af at have en sikker base, der skal hjælpe barnet på sigt med at være adskilt fra far og mor. De allerfleste børn giver med gråd utryg for at de bliver kede af og usikre på at blive overladt til fremmede, og græder derfor helt naturligt, når de bliver afleveret i vuggestue eller dagpleje. De fleste forældre er bekymrede for, at skulle aflevere deres barn første gang. Vores fokus ved det lille Vuggestuebarn: - At skabe relationer til de nære voksne - At være aktiv med kroppen og være i kontakt med stuens børn og voksne - Motorisk udvikling kravler, krybe, sidde, gå. - At bevæge sig rundt og undersøger det nære miljø og de omgivelser barnet er i og omkring. - At være adskilt og blive genforenet - At opleve samspil med omverden Vores fokus ved det ældre Vuggestuebarn: - Bliver nysgerrig på de andre børn og voksne - Efterligner andre børn ved lyde, bevægelser, mimik mm - Har indlevelse i andre børns følelser - Viser omsorg for andre børn f.eks. give sut, hvis et andet barn er ked af det. - Udvikler sproget. - Kommunikere verbalt med omverden - Udvikler sig motorisk bliver mere sikker på motorikken gå, løbe - Undersøger omgivelserne udforsker verden ex. Vælter klodser, hælder mælk ud af koppen. - Begynder at have kropsfornemmelser ex. Sidde på potte, tørre næse

7 Pædagogisk praksis: - Vi har fokus på relationerne til barnet. - Vi skaber tryghed og giver børnene den omsorg de har brug for. - Vi sikre en god overgang fra hjem til vuggestue, så børnenes start på bliver så god som mulig. - Vi ser det enkelte barn og tilgodeser det enkelte barn. - Vi arbejder med trivsel i hele børnegruppen. - Vi har glæde i vores daglige praksis. - Vi lægger stor vægt på god kommunikation og samarbejde med forældrene. Læringsfokus for børnehavebørn. Det lille børnehavebarn skal lære at gå i børnehave. Børnene kommer fra mindre verden med færre børn, og kan derfor være usikre og søgende i begyndelsen af perioden. Barnet er i en periode, hvor det skal lære at være en del af noget større. Det vil sige, at kunne indgå i forskellige grupperinger og tage hensyn til andre. At udvikle sociale kompetencer og være en del af det sociale fælles liv der er i institutionen. De fleste forældre er også her bekymrede for, at skulle aflevere deres barn første gang. Selv om at de kommer fra vuggestuen er det stadig en ny epoke i deres barns liv, som kan være svært at omstille sig til. Vores fokus ved det 3 årige barn: - Venskaber begynder at fylde mere i barnets verden. - Optaget af fantasiens verden, magisk tænkning. - Begynder at lege rollelege. - Konstruerer - sætter ting sammen og piller dem fra hinanden igen. - Afprøver forskellige materialer. - Leger med sproget og udvikler det verbale sprog. - Øver sig motorisk og udvikler sig hurtigt. - Vil gerne spille spil og begynder at vise forståelse for regellege. - Bliver mere og mere selvhjulpen. Meget fokus på egen kunnen vil og kan selv - Bliver optaget af renlighed toiletbesøg, pudse næse, vaske hænder - Begynder at forstå egne og andres følelser. - Vi har stor fokus på inklusion. At være en betydningsfuld del af det sociale fællesskab. - Det er vigtigt at barnet udvikler gå-på-mod, nysgerrighed og tør udfordre sig selv. - Det er vigtigt at barnet respekteres for den det er og blive styrket i at sige til og fra.

8 - Det 3 årige barn lærer gennem kroppen og ved at gøre tingene, så der er megen bevægelse for denne aldersgruppe. Vores fokus ved det 4 årige barn: - Legen er livsvigtig for barnet og fantasien udvikles. - Optaget af eventyr, fortællinger, rollespil. - Leger med sproget og udvikler de sproglige kompetencer - Følelserne fylder ligeledes rigtig meget i denne alder og børnene har brug for at få bearbejdet og anerkendt disse. - Har brug for at forstå verden. Er meget videbegærlige. - Inklusion - Venskaber er meget vigtige. - Begynder at udtrykke sig kreativt. - Begynder at interessere sig for skriftsproget og tæller. - Kan lide at få små konkrete opgaver/give succes oplevelser af egen kunnen Følelserne betyder rigtig meget for det 4-årige barn. Ved at inddrage det følelsesmæssige aspekt i læringsmæssige initiativer, kobler børnene sig engageret på initiativerne f.eks. god/ond trygt/farligt rigtig/forkert. De har et stort behov for at forstå verden. De begynder at bevæge sig ud og ind af fantasiens verden. De er stadig optaget af den gode fortælling og er meget afhængige af stemninger. De spørger ofte er det i virkeligheden? de har svært ved at forstå ironi De kobler sig nemt på de voksnes tanker og ideer, derfor er det en stor udfordring for de voksne, at skabe en hverdag, som er iderig og udfordrende. Humor og fantasi betyder stadig meget for dem. Børnene begynder for alvor at danne venskaber, og er interesserede i at besøge hinanden udenfor børnehavetiden. Vores fokus på det 5 årige barn: - Legen udvikler sig til at dreje sig meget mere om regler og nogle gange er formulering (forhandling) af reglerne for legen, det vigtigste for børnene. - Legen får en mere undersøgende og forskende side. - Børnene søger mere og mere eksakt viden. - De danner kammeratskaber, venskaber, kliker på godt og ondt, de er ofte konkurrerende. - De bliver ofte millimeter retfærdige. - De er optaget af nærmiljøet, og begynder at forstå livets sammenhænge. - De er interesseret i de andre børns familiemæssige sammenhænge. - De begynder at interessere sig for skriftsproget.

9 Børnene er nu i en sammenhæng, hvor de er de ældste i børnehaven, og hvor de begynder at opleve en vis trivialitet, som betyder, at de ofte udfordrer de voksne. De fylder meget i børnehaven. De kan i den periode opleves som noget selviske og grænseoverskridende. Samtidig er de på vej i ingenmandsland dvs., at de skal til at begynde i skole. De gør sig mange forestillinger om, hvordan det vil være at begynde i skolen. For nogle børn kan dette nye ukendt fylde rigtig meget i deres tanker og følelser. Pædagogisk praksis: - Vi guider børnene i at være gode kammerater og styrker deres venskaber. - Vi guider børnene if. til at forhandle, når der opstår uenigheder. - Vi giver børnene relevante svar, men samtidig stiller vi spørgsmål, som får børnene til selv at tænke og finde løsningsmuligheder. - Vi sikre gode læringsmiljøer for børnene og skaber rum til, at de kan udforske og fordybe sig i de emner som optager dem. - Vi giver børnene flere pligter og opgaver if. til fællesskabet. - Vi har til stadighed stor fokus på inklusionen og giver børnene mere medansvar i forhold til hinanden. - Vi hjælper børnene og guider dem udi det sociale liv og fællesskab. - Vi styrker dem i deres relationer og venskaber. - Vi lægger stor vægt på inklusion og er meget opmærksomme på det enkelte barn. - Vi guider børnene i forhold til at være en god kammerat. - Vi sikrer at børnene involveres i deres hverdag (børnemiljø) - Vi arbejder med at inddrage det følelsesmæssige aspekt i arbejdet med børnene, herunder lære børnene at mærke egne følelser og aflæse andre børns følelser. Empatien mellem hinanden. - Vi har fokus på at lære børnene at handle på andre børns følelser f.eks. hente hjælp, hvis en kammerat er ked af det. - Vi tænker nu i større grupper og forbereder børnene til skolen. - Vi brobygger til skolen. Førskolebørnene: I galaksen kommer børnene i storgruppe året før barnet skal i skole. Alle vores førskolebørn hedder Uglerne. Galaksens læringsmål for de kommende skolebørn er delt op i nogle hovedoverskrifter primært med udgangspunkt i barnets personlige og sociale kompetencer.

10 Sociale kompetencer: - Børnene skal kunne indgå i mange forskellige relationer og kontekster. - Vi arbejder med venskaber gode venner kontra uvenner. - Vi styrker børnene i fællesskaber og i at anerkende hinanden i det fællesskab. - Vi styrker børnenes kommunikative evner i fællesskabet. Personlige kompetencer: - At barnet tilegner sig kompetencer udi de sociale spilleregler der er i gruppen. - Vi giver det enkelte barn tilpasse faglige udfordringer. Alt efter hvad barnet udviser interesse for. Ex. tal, begreber, farver, former mm. - Vi styrker barnets emotionelle balast. Man skal kunne være i centrum (at være på) og andre gange trække sig i baggrunden for andre kammerater. Ligeledes styrker vi barnet i at kunne håndtere modstand. - Vi har fokus på at børnene bliver selvhjulpen, kan vente på tur, tage tøj af og på, holde styr på egne ting mm. Pædagogens fokus område: - Vi vægter børnemiljøet højt. - Vi har fokus på forskellige læringsstile og tager udgangspunkt i barnets intelligenser og styrkesider. - Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og har fokus på forskellighed i gruppen. At børnene lære at vi er forskellige og har forskellige behov. Dette for at sikre lige vilkår for det enkelte barn. - Vi har fokus på at de voksne omkring børnene er en ligeværdig del af fællesskabet. - Vi bruger meget sproget sammen med børnene. Og styrker barnets sproglige kundskaber i at kunne begå sig i gruppen. At kunne sige til og fra, at kunne bruge sproget konstruktivt i konfliktløsning, at kunne bruge sproget i forhold til egne ønsker og behov. - Vi har fokus på succes oplevelser hos det enkelte barn og i fællesskabet. - Vi har stor fokus på inklusion Konkrete redskaber: - Fri for mobberi - Den gode stol (ens styrker) - Alle børn har arbejdshæfter - Vi bruger dialog, eventyr og fortællinger.

11 - Vi arbejder med tegneopgaver - Vi arbejder med Skole paratheds undersøgelse (SPU) Grundlæggende arbejdsopgaver. - Det alle skal vide noget om. Personalet tilegner sig løbende ny viden om børns læring og udvikling, og de bruger denne viden i hverdagen og i samarbejdet med forældrene. Det pædagogiske arbejde i hverdagen skal leve op til vores læreplaner og værdisæt, som ligeledes er beskrevet deri. Børnenes læringsmiljø vurderes løbende i forhold til det psykiske, fysiske og æstetiske. Personalet arbejder med: - Anerkendende tilgang til det enkelte menneske. - Inkluderende fællesskaber for alle børn: Inklusion og fællesskabsfølelse sker ikke af sig selv! - Betydningen af mødet med børnene. Alle personaler er opmærksomme på et ligeværdigt møde med det enkelte barn og udviser grundlæggende respekt, empati og anerkendelse. - Betydningen af magt og etik i den ligeværdige relation til barnet. - At planlægge og arbejde i mindre grupper i rum, som er indrettet så de understøtter temaerne i læreplanen, herunder legepladsen - At organisere børnene i store grupper - At indsamle observationer og dokumentation på det enkelte barns læring og udvikling - At medarbejderne oplever, at det er vigtigt for børnenes læring og udvikling, at arbejde i aldersopdelte grupper - Dialogen med børnene - Forskellige anerkendende konfliktløsningsmetoder - At være afprøvende på nye metoder og udveksle med de øvrige kolleger - Naturvidenskabelige arbejdsmetoder - Anerkendende metoder omkring værdier og guidning af børnene - Brobygning if. med overgang til skole