Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud Område Midtbyen- Klostervangen. Hillerød kommune

Transkript

1 Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud Område Midtbyen- Klostervangen Hillerød kommune

2 1.0. Gennemgang af trekantsmodel Model for det pædagogiske arbejde med: Læreplanstemaer, politiske indsatsområder - den generelle kerneopgave i Hillerød Kommunes dagtilbud Krop og bevægelse Dagligdagen Barnets aktive lege og læringsvirksomhed Omsorg og anerkendende relationer Sundhed, inklusion, læring, forældresamarbejde Natur og naturfænomener Sociale, personlige og sproglige kompetencer Trivsel, udvikling og læring Kultur og kulturelle udtryksformer 1

3 4.1. Dagligdagen Dagligdagen Hvad er vores overordnede principper (fastlagt i samarbejde med Områdebestyrelse /bestyrelse) og hvordan understøtter de, de dagligdagsopgaver, der er skitseret i den blå trekant? I Midtbyen arbejder vi ud fra 2 overordnede principper, det ene er, at vi til stadighed arbejder med fleksible og alsidige børnefælleskaber, større som mindre, for at sikre tid til udvikling trivsel, fordybelse og kontinuitet for såvel det enkelte barn som børnegrupper, samt sikre inklusion og demokratisk dannelse. Det betyder: At vi hører/ser og kontinuerligt og systematisk udforsker børnenes perspektiv (herunder legen), og planlægger det pædagogiske arbejde ud fra dette. At vi har stort fokus på at arbejde med og omkring relationer. At pædagogerne er sammen med børnene om noget, og de ting der igangsættes, de mål der arbejdes med giver mening og har betydning for såvel det enkelte barn, som børnegruppen. At vi arbejder med alsidige og differencerede læringsmiljøer. At forældrene medinddrages, og er ligeværdige samarbejdspartnere omkring det enkelte barn, og omkring forskellige børnefællesskaber. I Klostervangen ses det ved at: 2

4 Vi ser legen som en aktivitet af lige så stor lærings- og dannelsesværdiværdi som planlagte aktiviteter Vi arbejder situationsdidaktisk, dvs. vi griber nuet/ barnets optagethed Vi arbejder med planlagte aktiviteter med afsæt i udvalgte temaer, årstider, højtider m.v. Vi etablerer fællesskaber omkring leg og andre aktiviteter ud fra - Venskaber el. spirende venskaber,vi gerne vil understøtte - alder og interesser - et barns eller børns behov for at blive hjulpet ind i fællesskaber - en faglig vurdering af, at barnet har brug for kompetenceudvikling - når venskaber tilsyneladende ikke er hensigtsmæssige, er vu nysgerrige og undersøgende på, hvad venskabet betyder og indebærer for børnene Vi indretter os med læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i enkelt børns/ gruppers behov og interesser, samt i de aktuelle temaer, vi arbejder med. Vores udearealer tænker vi også som læringsmiljøer Ved forældresamtaler udarbejder vi fælles dagsorden. Forældre inddrages i snak om, hvordan børnenes indbyrdes relationer kan styrkes gennem legeaftaler Vi inddrager forældre i snak om ansvar og forståelse for børnefællesskabet, trivsel i huset og ikke kun ansvar for eget barns trivsel. Vi taler om betydningen af, hvordan de andre børn omtales i hjemmet, at det har betydning for fællesskabes udvikling og børnenes indbyrdes relationer. I 2016 har vi i Klostervangen særligt fokus på arbejdet med sprog/ sproglig udvikling. 3 gange om ugen arbejder vi med Læseklubber for de ældste vuggestuebørn og for børnehavebørn. Børnene er inddelt i mindre grupper med en fast pædagog tilknyttet gruppen. Der læses/leges efter et bestemt 3

5 princip, læses et bestemt antal bøger og gruppen eksisterer i 3 mdr. Herefter dannes nye grupper. Det andet overordnede princip er, at de professionelle voksne hele tiden arbejder med deres positionering (også kaldet voksen orden), dvs. følger barnet/børnene, og hele tiden foretager faglige pædagogiske valg og er fleksible, der hvor det giver mening for såvel det enkelte barn, som for børnegruppen. Dette for, i så høj grad som muligt, at sikre det enkelte barns tryghed, trivsel, dannelse og udvikling. Det betyder: At alle pædagoger er i stand til at iagttage og intervenere i forhold til børns leg, læring og relations dannelse. Er det en god leg Hvem har udbytte af legen Hvad er læringen i lige netop denne leg - Skal jeg som pædagog give plads/ro til legen (være iagttagende) tage styringen af legen foreslå alternativer til en hel anden leg stoppe legen. At det, så vidt det overhovedet er muligt, er kendte pædagoger, der følger barnet/børnene gennem de fælleskaber, der måtte opstå eller konstrueres i Dagtilbuddene for at sikre kontinuitet og tryghed, men at der samtidig bevidst åbnes op for at byde nye voksne ind i fællesskabet for at tilgodese alsidigheden og udvikling af (og dermed læring) forskellige relationer. I Klostervangen ses det ved at: Ved overgang fra vuggestue til børnehave inkluderes barnet langsomt og gradvist i børnehavens hverdag Børnene har en basisgruppe og en primær voksenkontakt. Når et lille barn starter i vuggestuen, er det primært 2 voksne, der tager sig af barnet i den første tid. Vi voksne kender alle børn i hele huset. Vi har et fællesskab på tværs i huset. Børnene kan bevæge sig 4

6 rundt mellem vuggestue og børnehave, når de har lyst/mod til det og det ellers er passende. Det betyder, at mange voksne bliver kendte for børnene. Det pædagogiske personale hjælper hinanden i visse situationer, hvor det vurderes, at det tjener barnets bedste, at kollegaen tager over Hvordan arbejder vi med og sikrer vi udviklende lærings og legemiljøer? Herunder hvordan fastholder vi fokus på voksenorden? Det gør vi i Midtbyen ved: - at arbejde efter de 2 overordnede principper. - at arbejde didaktisk og med kontinuerlig evaluering af det pædagogiske arbejde - at dokumentere, at det er det, vi gør ved hjælp af Tegn på Læring, Praksisfortællinger, Aktionslæringsskemaer Relations-matrix og Samarbejdspapirer. - at følge Dagtilbud Børns tilrettelagte efterudd./kurser - jævnligt at afholde fælles pædagogmøder med fokus på netop disse emner. Eks Pædagogen som leder af pædagogiske processer. - at samarbejde omkr. dette i ledelsesteamet i midtbyen, så lederne kan understøtte pædagogerne i dette arbejde i dagligdagen. 5

7 4.2. Krop og bevægelse/ hvordan barnet via kroppen lærer at udvikle sig Krop og bevægelse Hvad vil vi? / vores mål I 2016 og ind i 2017 vil vi med udgangspunkt i vores nye didaktiske tilgang til det pædagogiske arbejde sætte ekstra fokus på læreplanstemaet Krop og bevægelse. I Midtbyen vælger vi at kalde det Kropslig dannelse med legen som udgangspunkt Børns udvikling og læring sker gennem bevægelse og leg i og med kroppen, - læring er i kroppen. Kropslighed har væsentlig betydning for barnets evne til at reflektere og forholde sig til verden. Hele dannelsesprocessen er hos barnet (især det helt lille barn) en kropslig proces. Krop og bevægelse er for børn eksistentielle livsudtryk. Barnet lærer gennem bevægelse og gennem leg. Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. I Midtbyen har vi et mål om at styrke og understøtte børns udvikling af- og bevidsthed om- deres motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, for at give dem de bedste forudsætninger for at udvikle sig. Hvilke metoder vil vi anvende for at nå vores mål? Vi vil arbejde med pædagogens rolle/voksenorden. Bl.a. gennem aktionslæring. Arbejde med temaer om berøring, bevægelse, kropslighed og sundhed på alle niveauer, så vi rammer det enkelte barns udvikling, 0-6 år. Vi vil arbejde med Tegn på læring i forbindelse med temaet. Vi vil arbejde med vores lege/læringsmiljøer og have fokus på barnets/børnenes leg. Vi vil i vores forældresamarbejde i 2016/17 have skærpet opmærksomhed på at videregive viden om ovenstående tema. 6

8 Vi vil etablere en fælles temaaften for forældre. I Klostervangen ses det ved at: I børnehaven arbejdes med kamplege i modsætning til at slås. Børnene er med i beskrivelse af regler. Børn, der har udfordringer med forskellige områder af sociale kompetencer, inddrages. Vi indretter læringsmiljøer, der giver mulighed for børnenes egne udfoldelser (ikke voksenkonstruerede) Legepladsen indrettes med større konstruktionsmaterialer Børnehaven arbejder i værksteder med temaet ude og inde Vuggestuen arbejder med temaer i temaet i perioder af 3-4 uger. Vi konstruerer læringsmiljøer knyttet til dette tema Hvordan vil vi inddrage og arbejde med de tre kompetencer? De sociale, personlige og sproglige kompetencer er altid i spil, uanset hvad vi beskæftiger os med, og vil i ovenstående tema blive medinddraget og komme i fokus efter børnenes behov og pædagogens faglige refleksioner. Hvilke politiske indsatsområder er i spil, når vi arbejder med krop og bevægelse? Alle 4 politiske indsatsområder er i spil, og er med til at danne den baggrund, hvor fra vi arbejder med temaet. ( Sunde Børn. Inklusion. Forældresamarbejde og Roller. Læring/Uddannelse ) 7

9 4.3. Natur og naturfænomener/ at arbejde med naturvidenskab /science Natur og naturfænomener Hvad vil vi? / vores mål I Midtbyen ønsker vi først og fremmest at understøtte og udvikle barnets nysgerrige, udforskende og eksperimenterende tilgang til verden. Vi ønsker, at hjælpe barnet med at lære den fysiske verden, der omgiver det, at kende og at opleve og forstå den natur, det lever i og har medansvar for. Vi ønsker, at barnet gennem naturen får erfaringer med at kategorisere, systematisere og beskæftige sig med begreber, sammenhænge, tal og årsag/virkning. Hvilke metoder vil vi anvende for at nå vores mål? Den didaktiske tilgang i vores pædagogiske arbejde er startet ud med Science/naturvidenskab. Der har været ekstra fokus på dette tema i 2014 og starten af Dette arbejde fortsættes fremover. Der er uddannet sciencepædagoger i næsten alle dagtilbud i Midtbyen. Disse har et særligt ansvar for at have fokus på natur og naturfænomener og arbejde på tværs af dagtilbuddene og i fleksible fællesskaber for at til gode se de forskellige børns behov og læring i forhold til dette tema. Disse pædagoger mødes regelmæssigt for at planlægge, udføre og evaluere forløb inden for temaet ved hjælp af Tegn på læring Praksisfortællinger og Aktionslæringsskemaer. Vi deltager i samarbejdet med skovskolen. Vi deltager i den årlige Science-festival sammen med skovskolen. 8

10 Vi håber vi i foråret får besøg af naturstyrelsens, Grønne Spirers NATURBUS, der i år kan danne en fin overgang til fokus på temaet Krop og bevægelse, da deres emne er Krop og bevægelse i naturen En af vores sciencepædagoger deltager i et fælles nordisk projekt, der kaldes NATGREB, og hendes inspiration og viden på området, vil vi få formidlet ud til alle vores pædagoger. Se evt. I Klostervangen ses det ved at: Vi tænker naturen/ udeliv som et rum, hvor der foregår aktiviteter såvel spontane som planlagte på lige fod med anvendelse af husets rum. Naturen bruges som fordybelsesrum i mindre fællesskaber. Naturen udvikler og styrker børnenes fantasi og motorik, fordi intet kan være givet på forhånd. Hjemme har vi bålhytte med plads til undersøgelse af diverse naturmaterialer og dyr, som kan være samlet på ture eller fundet hos os selv. Når vi opholder os på legepladsen, som er både stor og for en del skovagtig, forholder vi os sammen med børnene til: - Man kan være ude i al slags vejr - Sammenhæng mellem påklædning og vejr/ årstider - Årstidernes skiften på samme sted, at få skærpet opmærksomheden omkring årstidernes kendetegn - At kunne orientere sig i og se sammenhænge i forhold til årstider: traditioner, højtider, fødselsdage - At mærke/ opdage naturens elementer: lege i sne, vandpytter, mudder, mærke varme, kulde og blæst. - Legepladsen er en eventyrverden for vuggestuebørnene og her er der mulighed for at udforske planter og små dyrs liv. Vi går foran og pirrer børnenes iboende nysgerrighed 9

11 Vi går med børnene ved siden af eller bagved, når de finder ting, de bliver optagede af. Aktuelle naturfænomener inddrages i større eller mindre forløb fx solformørkelse eller planeter og måner. Sammen med børnene undersøger vi fænomener, vi undrer os over eller ønsker mere viden omkring Vi anvender IT og andre medier til at søge oplysninger Vi tager fotos med Ipad for at undersøge nærmere, når vi kommer hjem i huset Vi samler dyr og planter for at se på dem gennem elektronisk forstørrelsesglas koblet til PC eren. Hvordan vil vi inddrage og arbejde med de tre kompetencer? De sociale, personlige og sproglige kompetencer er altid i spil, uanset hvad vi beskæftiger os med, og vil i ovenstående tema blive medinddraget og komme i fokus efter børnenes behov og pædagogens faglige refleksioner. Hvilke politiske indsatsområder vil vi arbejde fokuseret med og hvordan? Alle 4 politiske indsatsområder er i spil, og er med til at danne den baggrund, hvor fra vi arbejder med temaet. ( Sunde Børn. Inklusion. Forældresamarbejde og Roller. Læring/Uddannelse ) 10

12 4.4. Kultur og kulturelle udtryksformer Kultur og kulturelle udtryksformer Hvad vil vi? / vores mål En af mange forudsætninger for at blive et helt menneske er at kende og forstå den kultur, og det land man bor i, ligesom det er vigtigt, at det enkelte barn oplever sig som en del af et kulturelt fællesskab. Kulturelle mønstre videregives fra generation til generation, det sociale samspil har udspring i historie, traditioner og æstetiske mønstre. Vores mål er, at medvirke til og støtte barnet i en begyndende kulturel dannelse, den dannelse, der senere i livet bl.a. skal gøre det muligt for det enkelte individ at leve i og tage ansvar for et demokratisk samfund. Vi har ligeledes som mål, at præsentere dem for alsidige kulturelle udtryksformer, og at understøtte det udtryk barnet/børnene selv skaber. Hvilke metoder vil vi anvende for at nå vores mål? Vi vil sørge for at barnet/børnene først og fremmest præsenteres for og gives viden om danske traditioner og kulturelle udtryksformer, men også får kendskab til og en begyndende forståelse for andre kulturer og udtryksformer. Vi vil sikre demokratiske processer i børnehøjde. Vi vil arbejde med og dokumentere dette tema ved hjælp af Tegn på læring og Praksisfortællinger. Vi vil sikre de voksnes evalueringer og faglige refleksioner ved hjælp af aktionslæring. 11

13 I Klostervangen ses det ved at: Vi har i Klostervangen et fast forankret og beskrevet værdisæt (jf. værdigrundlag), som afspejles i vores pædagogiske tilgang, omgangsform og tone mellem børn og voksne og mellem voksne. Målet er, at det også afspejler sig børnene imellem. Vi guider børnene omkring normer og omgangsform ud over at vi er gode rollemodeller. I naturlige sammenhænge - hvor det giver mening bringes børnenes forskellige kulturelle baggrunde i spil i børnegruppen. - Vi hænger flag op, som repræsenterer de lande, hvor børnene har rødder. Bruges også som afsæt for snak med børnene om forskellige lande. - Ind imellem tilberedes mad, som repræsenterer den kultur, børnene kommer fra - Vi taler om de kulturer, der er repræsenteret blandt børn og personale i huset Børnenes nysgerrighed griber vi som anledning til at tale om forskelle men ikke mindst om ligheder Vi giver børnene kendskab til den danske kulturarv gennem bl.a.: - Sange, sanglege, musik og lege - Rim og remser, historiefortælling og eventyr - Holde traditioner i hævd og fejre højtider - Vi taler om andre kulturer. Derved bliver det også tydeligt, hvad der kendetegner dansk kultur Madkultur og pædagogik er tæt forbundet - Vi guider i, hvordan man samtaler rundt om et bord sådan at der kan tales om lidt af hvert fx børns og voksnes oplevelser, hvad der skal ske i den kommende tid, sund og usund mad og hvad kroppen har brug for - Vi guider i god bordskik tale ordentligt om maden, be om mad, sende fade rundt, øve sig i at spise 12

14 med kniv og gaffel og vente med at rejse sig fra bordet - Under måltider er det naturligt at tale om maden fra andre kulturer end dansk om forskelle og om ligheder. Det er også en god anledning til at tale om de forskelle der er i familierne også i danske familier Sang og musik har i de fleste perioder en central plads i huset. Vi præsenterer mange forskellige musikgenrer for børnene samt musik, der kendetegner forskellige dele af verden. Skabende kreativitet fylder meget i huset både i tilknytning til temaer og som stilleaktiviteter. Børnene præsenteres for og der anvendes forskellige materialer og teknikker fx skitsetegning før malerier, forskellige farver og malingers egenskaber, historiefortælling knyttet til tegning/maling. Legen bruges til bearbejdning af kulturelle oplevelser og aktiviteter Vi understøtter børnenes egne legekulturer, som giver plads til kreativitet og fantasi Vi voksne går aktivt ind i børnenes lege inviteret eller på eget initiativ for at understøtte og hjælpe til udvikling af legen Vi er opmærksomme på og respekterer, at der eksisterer både drenge- og pigekultur. Vi kan arrangere særlige aktiviteter og ture for hhv. drenge og piger Al kultur er ikke accepteret. Vi blander os, hvis vi ikke synes den er i orden fx talemåder eller ekskluderende adfærd. Hvordan vil vi inddrage og arbejde med de tre kompetencer? De sociale, personlige og sproglige kompetencer er altid i spil, uanset hvad vi beskæftiger os med, og vil i ovenstående tema blive medinddraget og komme i fokus efter børnenes behov og pædagogens faglige refleksioner. 13

15 Hvilke politiske indsatsområder vil vi arbejde fokuseret med og hvordan? Alle de 4 politiske indsatsområder er i spil, og er med til at danne den baggrund, hvor fra vi arbejder med temaet. ( Sunde Børn. Inklusion. Forældresamarbejde og Roller. Læring/Uddannelse ). 14