KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Center 10 - Århus High School

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Center 10 - Århus High School 347 Elever. Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 41,1% Af skolens elever har dansk som andetsprog Center 10 - Århus High School Høgevej Aarhus V Tlf.: Skoleleder: Poul Højmose phoe@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Center-10, Aarhus High School er Aarhus Kommunes 10. klassecenter. Der var 357 elever pr. 5/9- heraf 307 elever i 10. klasse fordelt på 13 klasser (Home Room), 10 elever i Unge i Centrum, 6 elever på Enkeltfag og 34 elever i Fokusskolen (en særligt tilrettelagt undervisning på 8. og 9. klasse niveau). I skoleåret 2010/11 har der været 9 forskellige linjer (Musik, Kunst & Design, Fodbold, Boglig m.fl.). Eleverne kommer fra mere end 60 forskellige skoler, så derfor starter skoleåret med en Camp for at lære eleverne at kende og forskellige tests for at finde ud af elevernes faglige niveau og potentialer. Vi har taget det bedste fra high school- og efterskoleverdenen og forenet det. Eleverne får på den måde mulighed for at sammensætte sit skema, hvor fagligheden er høj, og der er mulighed for niveaudeling. Vi er en IT-baseret skole. Vi arbejder med udvikling af relationer og det sociale medansvar samtidig med, at der er fokus på et spændende ungdomsmiljø. Vi samarbejder med gymnasier, Aarhus Tech, Social og Sundhedsskolen, Jordbrugets Uddannelses Center og Aarhus Købmandsskole. Og vi har skarp fokus på det eleverne skal hen til efter 10. klasse en ungdomsuddannelse. Alle vores elever bliver screenet i læsning, skrivning og matematik. Efter behov tester vi desuden for ordblindhed og sætter derefter ind med vejledning og undervisning, der er tilpasset eleven ( samarbejde med FO). Vi har et kompetencecenter, hvor eleverne kan få hjælp, støtte og sparring til alt, der ikke direkte har med undervisningen at gøre. Her er også tre vejledere fra Ungdom-mens Uddannelsesvejledning placeret. Der er lektiecafe, og der er spændende aktiviteter og undervisningstilbud i fritiden bl.a. i samarbejde med FU. Enhver virksomhed har en mission et eksistensgrundlag. Center-10, Aarhus High Schools mission er at gøre unge, der umiddelbart ikke er uddannelsesparate til en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, parate til dette via 10. klasse. Så alt, hvad vi arbejder med, har sigte på at opfylde 95% målsætningen. s grundlæggende værdier Potentiale, Udvikling, Medansvar og Arbejdsglæde - er funderet i Aarhus Kommune og Børn & Unges værdigrundlag. Vi ser ikke os selv som afslutningen på folkeskolen, men som begyndelsen på en ungdomsuddannelse! 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Ikke tidl. udarbejdet kvalitetsrapport (ny skole fra sommeren ). RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Ikke tidl. udarbejdet kvalitetsrapport (ny skole fra sommeren ). 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Klar og konkret forventningsafstemning. Modtagelse af og informationer af nye elever og forældre: Orientere forældrene i forbindelse med informationsmøder for nye elever (og forældre), indslusningssamtaler (for nye elever og forældre) og forældre møder, orienteres der om hvad skole forventer af forældrene og hvad forældrene til gengæld kan forvente af skolen. At som forældre til en elev på Center-10, Aarhus High School kan man forvente, at: - Ens barn får et godt og trygt skoleliv - Ens barn får en god og faglig udfordrende undervisning - Man bliver informeret om forhold, som vedrører barnets/den unges skolegang - Man bliver taget alvorligt og lyttet til På den anden side forventer Center-10, Aarhus High School af forældrene, at: - Barnet/den unge møder til tiden, udhvilet og mentalt og fysisk er klar til at være skoleaktiv - Barnet/den unge opfører sig ordentligt over for andre - De følger med i og støtter barnets skolegang - De deltager i skole-hjem-samtaler og møder, der er af betydning for barnets skolegang - De via ForældreIntra og andre kommunikationskanaler er i løbende dialog med skolen om barnets skolegang og udvikling - Både forældre og elev tager kontakt, såfremt de har spørgsmål eller oplever problemer - De og lærerne omtaler hinanden respektfuldt og loyalt - De, eleven og skolen er sammen om at tage vare om klassens/linjens social liv Ovenstående fremgår også af skolens hjemmeside og i skolens brocure, som alle nye elever og forældre modtager. Kontaktlærerollen: Hver elev på Center-10, Aarhus High School har en kontaktlærer - én kontaktlærer har typisk 15 elever. Det er kontaktlærerens opgave løbende, at være i dialog med forældrene. Herunder orienterer forældrene om elevens faglige, personlige og sociale udvikling. Er der ulovligt fravær eller opgaver der ikke afleveres, tager kontaktlæreren straks direkte kontakt til forældrene via sms, tlf., mail/intra og eller møde/samtale. 6 KVALITETSRAPPORT Høj informations/kommunikationsniveau via Intra og via kontaktlæreren.

7 Høj informations/kommunikationsniveau via Intra og via kontaktlæreren. FORÆLDRENES Som resultat ser TILFREDSHED vi, at... MED SAMARBEJDET Stor forældretilfredshed med den daglige kontakt til skolen (kontaktlæreren) og i relation til forældreinddragelse (jf. vores efterskoletankegang). Delmål: At der er en meget tæt kontakt og dialog mellem elevens kontaktlærer og forældrene. Der hvor der er problemer med fremmøde (ulovligt fravær) og manglende afleveringer af opgaver - kontakter kontaktlæreren forældrene den samme dag (eller inden for tre-fire dag). Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Specielt der hvor der er en god forældre støtte/opbakning, lykkes det os, at få elever med fremmødeproblemer til at får en mere stabil og aktiv skolegang. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt.. 77,9% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skolen.. 75,7% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i spørgsmål vedr. barnets læring ,1% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel ,1% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed ,4% 49,4%...beslutninger vedr. skolen.. 60,4% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set.. 81,3% 79,5%...SFO samlet set... 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Potentialer (én af vores fire grundlæggende værdier): Ansættelse af de bedste og mest talentfulde medarbejdere (faglig, pædagogisk og i forhold til relationsområdet). Være en attraktiv arbejdsplads med fokus på medansvar, udvikling og arbejdsglæde (vores tre andre grundværdier). Vi har markant fokus på efter- og videreuddannelse af medarbejdere. Ved at have de bedste medarbejdere har vi også de bedste forudsætninger for at finde potentialerne hos eleverne og sætte ind. Niveaudelt undervisning og differentieret undervisning: Med baggrund i screeninger, test, indslusningssamtaler, modtagne oplysninger fra afgivende skole m.m. placeres eleverne ikke i en bestemt klasse, men på hold. Det kan meget vel være, at én elev er sammen med en bestemt lærer i matematik, som er dygtig til elever, der er talblinde. Den samme elev kan være sammen med helt andre elever i dansk og igen nogle andre i engelsk. Niveaudelingen sker efter, at eleven har været på camp og gennemgået test/screeninger m.m.), og niveaudelingen vil aldrig være fast, men dynamisk. Faglig læsning og vejlederfunktioner. Læs & Lær - et ud af 23 initiativer i Aarhus Kommunes 95 % handleplan implementeres. Alle medarbejdere gennemgår et uddannelsesforløb inden for området i Der er oprettet vejlederfunktioner inden for dansk (tre), matematik (to) og IT (én). Indsatsen har til mål: at eleverne tilegner sig strategier og redskaber til at forstå og anvende fagenes tekster at alle lærere varetager undervisningen i faglig læsning og skrivning som en fælles opgave at (læse)vejlederen vejleder og faciliteter implementeringen af faglig læsning og skrivning Faglig og pædagogisk kvalitetssikring. Kvalitetssikring og faglig sparring/feedback: I det seneste OECD Review fra maj anbefales det, at der arbejdes med at integrere lærervurderinger og lærerudvikling i skolens evalueringssystem. Ledelsen (pædagogisk leder) skal være tæt på lærerne og deres undervisning, i forhold til i videst muligt omfang at understøtte skolens faglighed og pædagogiske mål, samt tilbyde faglig og pædagogisk støtte og udvikling til/af lærerne. Vi ved bl.a. fra Hilbert Mayer (2005; Hvad er god undervisning), at især tre lærerkompetencer har betydning for elevernes udbytte af undervisningen: Fagdidaktisk kompetence, klasseledelses-kompetence og relationskompetence. Hver medarbejder tilbydes jævnligt faglig- og pædagogisk feed back af den pædagogiske leder. Konkret vil et forløb være: 9 KVALITETSRAPPORT - Læreren og den pædagogiske leder mødes kort og forbereder forløbet. Læreren præsenterer undervisningsforløbet, og den pædagogiske leder gennemgår kort fikspunkter i forhold til fagdidaktiske

10 undervisningsforløbet, og den pædagogiske leder gennemgår kort fikspunkter i forhold til fagdidaktiske kompetencer, klasseledelseskompetencer og relationskompetencer. - Den pædagogiske leder deltager i én lektion. KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER - Efterfølgende drøfter og evaluerer læreren og den pædagogiske leder lektionen. Medborgerskab som et skemafag med prøve (er også omtalt andetsteds). Tæt og direkte samarbejde med ungdomsuddannelserne: På såvel lederplan, medarbejderplan og elevplan, har vi i forbindelse med forskellige projekter og indsatser løbende og direkte samarbejde med primært: Langkær Gymnasium, Delmål: Århus Statsgymnasium, Århus Akademi, Århus TECH (primært fire indgange), Social- og Sundhedsskolen, Købmandsskolen, Jordbrugets UddannelsesCenter Århus og skolen for Klinikassistenter og Tandpleje (SKT), Aarhus Universitet. Ydermere har vi tæt kontakt og samarbejde med mange forskellige virksomheder i hele Børn Aarhus og unge området udnytter (praktik egne og evner udvidet og potentialer brobygning). med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Som resultat ser vi, at... Målsætningen Stor forældretilfredshed de aarhusianske - hvad skoler også en er, intern at karaktergennemsnittet evaluering på elevniveau for eleverne indikrere i Aarhus - med skolens Kommune evne skal til at ligge udfordre over landsgennemsnittet den enkelte barn for (men alle vi fag skal ved være folkeskolens endnu bedre). afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Andelen af skolens elever der er igang med en ungdomsuddannelse er betydelig højere end kommunens samlede for årgangen (men her skal vi også betydelig højere mål). ligger markant over Aarhus Kommunes målsætning vedrørende forældres tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Vi lykkes med mange unge der tidligere har haft det svært i skolen. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit Stor medarbejdertilfreds, samt god trivsel blandt medarbejderne gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk Tæt skriftlig og veludbygget læsning samarbejde med ungdomsuddannelserne... 2,9 3,7 6,6 NB: Det ville være godt om 10. klasse karaktererne sammenlignes med øvrige 10. klasser og evt. 10. klasse på Dansk landsplan. skriftlig retskrivning.. 1,8 2,0 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling.. 2,0 3,1 6,6 Dansk skriftlig orden.. 1,8 5,0 6,0 Dansk mundtlig.. 2,4 3,3 7,6 Matematik færdigheder.. 3,7 2,6 7,0 Matematik problemløsning.. 1,3 0,7 6,3 Engelsk mundtlig.... 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig.... 6,3 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig ,0 Tysk mundtlig ,6 Fransk mundtlig ,2 Historie mundtlig ,2 Samfundsfag mundtlig ,3 Kristendomskundskab mundtlig ,4 Biologi skriftlig.... 7,6 Geografi skriftlig.... 7,8 Valgfag Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab ,2 Samlet gennemsnit.. 2,3 2,9 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag ,9. -0,2-0,2 2,6. 5,7 6,4 10,9 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn -. 73,6% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen klassetrin... 92,1% 1. klassetrin... 92,4% 2. klassetrin... 94,4% 3. klassetrin... 94,3% 4. klassetrin... 92,5% 5. klassetrin... 89,7% 6. klassetrin... 90,7% 7. klassetrin... 87,2% 8. klassetrin. 75,0%. 86,4% 9. klassetrin. 66,7% 82,6% 85,8% 10. klassetrin - 83,0% 88,0% 87,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i s konkrete mål for afgangsårgangen pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang. 38,9% 13,6% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter. 5,6% 45,5% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter årgang - årgang årgang årgang.. 50,0% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter - 79,6% 86,8% 80,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,3% 76,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser.. 81,4% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Se potentialet: Èn af skolens værdier er netop potentiale. Vi ser og udvikler den enkelte elevs potentiale! AKT-funktion: har en AKT-funktion (Adfærd Kontakt Trivsel). Funktionen er ca. halvtids og understøtter dels den enkelte lærer til at arbejde med adfærd, kontakt og trivsel blandt eleverne og arbejde individuelt med eleverne. AKT-læreren afholder interne kurser for lærerne og arbejder direkte med individuelle elever. Linjefag: Den unge kan i 10. klasse sammensætte ca. halvdelen af skemaet selv. Dvs., at indholdet af skolegangen langt hen af vejen bør være selvmotiverende. Alle elever tilknyttes én bestemt linje, hvor omkring en tredjedel af undervisningen foregår. Vi udbyder bevidst linjer, der tilgodeser og bevidstgør elevers fysiske, psykiske og sociale sundhed/ trivsel. Eksempelvis tilbyder vi linjerne: Mennesker mødes: Her arbejdes med det psykiske, pædagogiske, kulturelle og kommunikative område. Linjen indeholder bl.a.: velgørenhedsarbejde, rollespil, Freud og Jung, retorik performance, kropssprog, overtaci, børnekultur, leg & læring, omsorg, teamwork, samfundsforhold og empati. Task Force og dykning: En fysisk og mental linje hvor der arbejdes med udholdenhed og selvværd. Linjen vil styrke selvværd og tro på egne muligheder. I linjeundervisningen indgår også hård fysisk træning, udholdenhedsidrætter, styrketræning samt en adventuredel. Gastronomilinjen: Her arbejdes med sund- og ernæringsrigtigt kost. Linjen er aktiv ifm. fester og arrangementer på skolen og der er et tæt samarbejde med Mad til mennesker på Aarhus TECH. Fodboldlinjen: Ud over de tekniske og taktiske elementer i fodbold, arbejdes/trænes der inden for det mentale og det fysiske område, herunder styrke- og udholdenhedstræning. Der arbejdes med holdånd, samarbejde m.m. Sport og Sundhed: Grundformen opbygger vi ved hjælp af løb, cykling, svømning og forskellige former for styrketræning. Der arbejdes med glæden ved at være fysisk aktiv. Der arbejdes med læren om sund ernæringsrigtig- og varieret kost. Der arbejdes med selvværd, holdånd og kammeratskab. Desuden udbydes linjerne: Film- og Medier, Boglig, Naturfag, Kunst og Design, Erhvervslinjen - 20/20 linjen, Musik, Teater og International samfund & kultur. Sports- og idrætsaktiviteter på skolen i forlængelse af skoledagen: Endelig tilbydes elever to gange om ugen i forlængelse af skoletiden og i samarbejde med FU forskellige idræts- og sportsaktiviteter. Et aktiv elevråd: Et aktivt Elevråd arbejder sammen med medarbejderne og ledelsen om elevernes trivsel ved bl.a. afholdelse af forskellige arrangementer. Mulighed for ekstra hjælp m.m.: Det at trives og have/få sunde vaner hænger også sammen med at blive udfordret på det faglige område, hvad enten man har et lavt eller højt fagligt niveau. Derfor tilbydes EKSTRA HJÆLP TIL LÆSNING, SKRIVNING & MATEMATIK. Der er ansat tre læsevejledere, to matematikvejledere og en IT-vejleder. Samlet udgør disse vejlederfunktioner ca. én heltidsstilling. Vejlederne understøtter lærerne og eleverne i at kvalificere den faglige undervisning, så eleverne får størst mulig udbytte af deres skolegang. Alle elever bliver screenet i læsning, skrivning og matematik. Det gør vi for at få størst mulig viden om den enkeltes 19 KVALITETSRAPPORT

20 elever bliver screenet i læsning, skrivning og matematik. Det gør vi for at få størst mulig viden om den enkeltes faglige niveau og behov. Det er vigtige informationer for at kunne planlægge den helt rigtige undervisning for den enkelte elev. Ved behov tester vi desuden for ordblindhed og sætter derefter ind med vejledning og undervisning, ELEVERNES der er tilpasset TRIVSEL eleven (i samarbejde med FO). Ordblindeundervisningen er individuel på små hold. har et kompetencecenter, hvor elever (og forældre) kan få hjælp, støtte og sparring til alt, der ikke direkte har med undervisningen at gøre men har at gøre med elevens trivsel, sundhed og fremtid. Her sidder Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), socialrådgivere, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel). Kompetencecentret er åbent dagligt eller efter aftale. I den faglige Delmål: undervisning i dansk, matematik, engelsk og i tysk, fransk, fysik/kemi tager vi udgangspunkt i det faglige niveau og potentiale hos den enkelte elev. Derfor arbejder vi målrettet med hold- og niveaudeling, samt undervisningsdifferentiering. I lektiecaféen er der, som minimum, to faglærere klar med ekstra faglig støtte tre gange om ugen. "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Endelig har vi en klar politik om, at eleverne hele skoleåret igennem skal møde kendte lærer. Vi har således etableret et Åbent Læringscenter (ÅLC). Er der sygdom i lærerstaben, dækkes undervisningen altid af en lærer fra ÅLC eller en anden lærer, som eleven kender. Aarhus Se også Kommunes under målsætning Rumlighed side er, at 27. forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Som resultat ser vi, at... Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget Vores tilfredse unge mennesker med... kommer glade i skole. Langt 2007 de fleste af vores elever trives godt og har en tilfredsstillende fysisk og psykisk sundhed....barnets trivsel i skolen -. 84,2% 85,1% Tilfredshed med resultatet fra Store Trivselsdag. Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Nedgang i gennemsnitlige fraværsdage i alt pr. elev (men er stadig for høj). Vi skal forbedre/nedbringe andelen af elever med over 10% fravær. Stor kontinuietet omkring eleverne med baggrund i lavt sygefravær/trivsel blandt personalet. Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad klassetrin... 98,4% 1. klassetrin... 96,9% 2. klassetrin klassetrin KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden klassetrin... 98,3% 5. klassetrin... 98,6% 6. klassetrin... 99,0% 7. klassetrin... 98,5% 8. klassetrin. 100,0%. 98,7% 9. klassetrin. 100,0% 95,8% 97,7% 10. klassetrin - 97,0% 95,8% 96,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen klassetrin... 95,1% 5. klassetrin... 93,2% 6. klassetrin... 92,8% 7. klassetrin... 91,0% 8. klassetrin. 50,0%. 90,5% 9. klassetrin. 66,7% 87,5% 88,6% 10. klassetrin - 92,5% 91,3% 91,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere klassetrin... 93,6% 5. klassetrin... 94,7% 6. klassetrin... 94,8% 7. klassetrin... 92,4% 8. klassetrin. 75,0%. 93,7% 9. klassetrin. 83,3% 87,5% 92,4% 10. klassetrin - 86,0% 89,2% 90,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 / / /11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær). 2,2 1,4 3,1. 9,0 5,7 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev. 3,2 5,7 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev. 14,4 12,7 11,6 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 / / /11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær. 28,4% 21,2% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 / / /11 Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev. 14,7 11,4 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal. 12,7% 12,3% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe klassetrin... 70,6% 1. klassetrin... 76,2% 2. klassetrin... 80,1% 3. klassetrin.... Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder klassetrin... 94,0% 5. klassetrin... 94,6% 6. klassetrin... 95,6% 7. klassetrin... 95,2% 8. klassetrin. 100,0%. 92,9% 9. klassetrin. 100,0% 82,6% 93,1% 10. klassetrin - 76,3% 85,8% 84,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 / / /11 0. klassetrin klassetrin klassetrin - 30,8% 40,0% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt klassetrin... 1,0% 8. klassetrin. 0,0%. 2,2% 9. klassetrin. 16,7% 33,3% 6,2% 10. klassetrin - 30,2% 32,5% 24,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange klassetrin... 0,6% 8. klassetrin. 0,0%. 3,3% 9. klassetrin. 33,3% 33,3% 16,1% 10. klassetrin - 39,9% 39,4% 34,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige uden fyldninger i tænderne... 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller)... 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Medinddragelse af medarbejdere og elever. Det kan være elevrådet, personalemøder, MED-møder, pædagogiske møder, fællesmøder med eleverne m.m. Vi har fokus på elevarrangementer, som Introfest, Gallafest, og årlige traditioner, som Musikteaterforestillingen, biograf/filmaftner, og ex. Kunst & Design Linjen, der præsenterer deres kollektion i fm. en catwalk for alle elever, samt IntroCamp (internat) for alle elever den anden uge i det nye skoleår og m.m. Klare forventninger og aftaler: Alle nye elever og forældre inviteres til indslusningssamtaler, hvor bl.a. forventninger afstemmes. Vi forventer af eleverne: - De yder en indsats for at forbedre det faglige niveau samt udfordrer deres personlige og sociale udvikling altså tager et (med)ansvar - De respekterer de mennesker, de møder på skolen. Der skal være plads til alle - De er motiveret, engageret og deltager aktivt og positivt - De møder til tiden og overholder indgåede aftaler deres forældre skal ringe afbud ved sygdom mellem kl til kontoret - De forstår, at rengøringspersonalet gør rent efter dem, men IKKE rydder op efter dem - De respekterer, at skolen og skolens område er alkohol- og stoffrit Kontaktlærerrollen: En kontaktlærer har typisk 15 elever. Kontaktlæreren er: - s direkte kontakt til hjemmet - Elevens betydningsfulde voksne i hele skoleforløbet den der ser den unge og følger op - Kontaktlæreren følger op på elevens trivsel og skoleforløb i øvrigt - Almen dannelse - Arbejdet omkring valg af ungdomsuddannelse, samarbejde med UU o.a. - M.m. Almen dannelse: Seksualundervisning, besøg af trafikinformator, budget/økonomistyring (i samarbejde med banker), kulturforståelse, alkohol og stoffer, samt drøfte god skolegang, fremmøde, aflevering af opgaver m.m. Foregår i et samarbejde med faglæreren koordineret af kontaktlæreren. 27 KVALITETSRAPPORT Medborgerskab på skemaet. Alle elever undervises to hele timer i faget medborgerskab. Medborgerskab bliver et prøvefag.

28 prøvefag. Ungemiljøet. Det oprettes en ny funktion (omlægning af stilling) med markant fokus på ungemiljøet, omgivelser og FÆLLESSKABER bygninger hvilket OG skal SOCIALE ses i lyset RELATIONER af de udfordringer I SKOLEN vi har, og ikke mindst i forhold til den omstændighed at forberede de unge til en ungdomsuddannelse (95 %). Der vil være stor fokus på ungemiljøet: - Køkken/mad, elevcafé, sikkerhed/tryghed, og at eleverne tager et medansvar. Sørge for at huset og matriklen oser af et mangfoldigt ungemiljø, hvor eleverne tager ejerskab og medansvar. Der skal være et klart link til Elevrådet og til undervisningen i medborgerskab. På den måde vil/skal en hel del af teknisk servicelederområdet (pædagogisk) varetages af eleverne. Stoleoprydning, Delmål: sætte scene op, tage scene ned, oprydning m.m. Den nye funktion vil have fokus på organisering, medinddragelse og ledelse i forhold til alt uden for undervisningen herunder aktiviteter, "Børn arrangementer og unge er en før del og af efter et ligeværdigt skoletid og fællesskab" i pauserne, samt skabe miljø for undervisning og projektopgaver, der foregår uden for klasse-rummet, herunder OSO-opgave m.m. Se også under Trivsel og Sundhed side 19. Som resultat ser vi, at... Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Vi har en høj grad af forældre og elevtilfredshed vedrørende, at man oplever lige muligheder for alle. Som skole, er vi udfordret på området idet vi har en meget uhomogen gruppe af unge, som kommer fra mere Andelen ende 60 af forskellige elever, der skoler har og eller med mangeartede kulturelle, sociale og personlige baggrunde. Vi er på trods af sommetider markante indsatser har en god på området ven ikke på et for os selv tilfredsstilende niveau Derfor har vi også strtegisk besluttet, at sætte medborskab på skemaet og gøre en markant indsats på ungemiljøområdet (beskrevet ovenstående). 0. klassetrin... 97,8% 1. klassetrin... 97,8% 2. klassetrin... 98,4% 3. klassetrin... 97,8% 4. klassetrin... 99,0% 5. klassetrin... 98,7% 6. klassetrin... 99,2% 7. klassetrin... 98,9% 8. klassetrin. 100,0%. 98,8% 9. klassetrin. 100,0% 91,7% 97,5% 10. klassetrin - 97,5% 98,3% 98,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,1% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,3% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen klassetrin ,3% 5. klassetrin ,5% 6. klassetrin ,1% 7. klassetrin ,5% 8. klassetrin ,2% 9. klassetrin ,8% 70,6% 10. klassetrin ,0% 72,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen klassetrin... 95,6% 1. klassetrin... 96,2% 2. klassetrin... 96,4% 3. klassetrin... 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen klassetrin... 6,2% 5. klassetrin... 4,5% 6. klassetrin... 3,3% 7. klassetrin... 2,7% 8. klassetrin. 25,0%. 2,6% 9. klassetrin. 0,0% 4,2% 2,6% 10. klassetrin - 2,5% 2,5% 3,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning.. 66,4% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse ,6% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Center-10 er som skole ny, det er nyt at have en skole udelukkende for unge, det er nyt at have en skole, hvor der skal hverves nye kunder til butikken hvert år helt fra bunden og uden at have et egentligt skoledistrikt. Vi oplever i skolebestyrelsen, at Center-10 løbende evaluerer, tager initiativer og udvikler skolen. Når hvert år bringer et nyt hold elever, er man ikke bundet på andet end fagmålene og personale og ledelse har sammenhængskraft og mod til at gå endnu et skridt videre for at få alle de unge godt igang med ungdomsuddannelserne. Der udvikles nye linjer, og i det kommende år vil basisfagene blive undervist i hold efter den struktureringsgrad, der passer til den enkelte elev. Det faglige mål er det samme for alle. Aktiv intensiv udfordrende gælder alle på Center-10. Center-10 modtager en meget blandet gruppe af unge. omfatter ud over 10.-klasserne også Fokusskolen og Unge i Centrum, to særlige skoletilbud som bibringer Center-10 pædagogiske og specialpædagogiske kompetencer, som er en styrke ind i den samlede medarbejderstab. har samtidig satset på videreuddannelse, så der pr er ansat en AKT-lærere, tre læsevejledere, to matematikvejledere og en IT-vejleder langt flere end normalt på folkeskoler. Men det er nødvendigt for at møde de elever, der kommer til Center-10 med et meget svagt standpunkt. De testes i starten af skoleåret, og hvert år opdages bl.a. ordblindhed hos adskillige, som ville have profiteret af en indsats tidligere i skoleforløbet. Deres afgangskarakterer bliver ikke høje, men de bliver med solid rådgivning fra UU-vejlederne og omhyggeligt valgte brobygnings- og praktikforløb sporet videre på en ungdomsuddannelse, de kan se mening i. Ledelsen på Center-10 er meget opmærksom på, at eleverne oplever både tillid og konsekvens. Der er i skolens Lounge skabt et ungemiljø, som inviterer til etablering af kammeratskaber på tværs af linjevalg, boligområde osv og det virker, men er stadig meget præget af at være et kælderrum. Når det bliver forbedret, vil Center-10 have et miljø, der er mere tillokkende end at følges i etniske grupper på tur til butikkerne nær skolen. Ledelsens konsekvens kommer til gengæld, hvis en elev mener, skolen er ligegyldig så arbejder skolen med på at finde et bedre tilbud. Forældrenes tilfredshed er lige som elevernes meget høj. Ledelse og kontaktlærer er ikke kun lette at komme i kontakt med der er med baggrund i den ugentlige opfølgning også initiativ fra skolens side til dialog med elev og hjem. Personalets engagement viser sig også, når man til samtaler og informationsmøder har mulighed for at træffe alle skolens lærere og de kender eleven godt. Engagementet bliver gengældt med en god forældreopbakning. Desværre er der nogle unge, som har ondt i livet, står meget alene, måske uden støtte hjemmefra og med en uheldig omgangskreds. For dem er det ønskeligt med et skolehjem i tilknytning til Center-10 og evt. mulighed for at tage et 11. år. Det er nødvendigt, at også de kommer i gang med en ungdomsuddannelse, hvis vi skal have 95 % til at gennemføre. På Skolebestyrelsen vegne Elsebeth Pii Svane (bestyrelsesmedlem og formand for FSA), Anne Agerbo Østergaard (næstformand) og Liselotte Heuser (formand).