Beretning 2010 Status på job og handicap

Transkript

1 10 Beretning 2010 Status på job og handicap

2 2

3 Beretning 2010 Status på job og handicap 1. Resumé Opfølgning på de konkrete mål i Regeringens handicapstrategi Status på anvendelsen af de kompenserende ordninger Effekterne af Specialfunktionen Job & Handicap s indsats 2 2. Indledning Kort om den generelle beskæftigelsessituation for personer med funktionsnedsættelse 5 3. Opfølgning på de konkrete mål i Regeringens handicapstrategi Opfølgning på mål 1: Opfølgning på mål 2: Opfølgning på mål 3: 7 4. Status på anvendelsen af de handicapkompenserende støttemuligheder Datagrundlaget for kapitlet Anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger i SJHs egne indsatser Kurser Markedsføring Samspil Viden Projekter Litteraturliste 21 3

4 1. Resumé Hvert år udarbejder Specialfunktionen Job & Handicap (SJH) en beretning. Beretning 2010 er den 4. i rækken. I dette kapitel opsummeres beretningens vigtigste konklusioner Opfølgning på de konkrete mål i Regeringens handicapstrategi Samtlige 3 mål i Regeringens handicapstrategi er nået pr. 1. juni Andelen af virksomheder, der har personer med funktionsnedsættelse ansat, er 39% i 2010 I 2010 svarer 46,3%, at de slet ikke er utrygge ved at arbejde sammen med en person med en psykisk funktionsnedsættelse 30,7% af de førtidspensionister, der har taget imod tilbud om at komme til afklaringssamtale i jobcentret, er kommet i beskæftigelse 1.2. Status på anvendelsen af de kompenserende ordninger Datamaterialet vedr. de kompenserende ordninger er i 2010 ikke så omfattende, som det har været tidligere. Det er således begrænset i hvor udstrakt grad, der kan gøres status på anvendelsen af ordningerne. Udgifterne til Personlig assistance i erhverv er steget med ca. 1/3 fra 2008 til 2010 Udgifterne til Personlig assistance under efter- og videreuddannelse er steget med ca. 1/4 fra 2008 til 2010 Andelen af personer med et handicap, der er i beskæftigelse og som benytter et hjælpemiddel, er steget fra 12,5% i 2008 til 15,6% i 2010 Udgifterne til job med løntilskud til nyuddannede personer med et handicap (Isbryderordningen) er steget fra 1 mio. kr. i 2008 til 4 mio. kr. i 2010 Andelen af personer, der er kommet i job ved at benytte ordningen om Fortrinsadgang, er steget fra 7 personer i 2009 til 8 personer i Specialfunktionen Job & Handicap s indsats SJH s indsatser er rettet imod professionelle, primært medarbejdere i jobcentrene. Den ønskede effekt - at personer med handicap kommer i job og dermed medvirker til at øge udbuddet af arbejdskraft - opnås således igennem andre. SJH har en daglig hotline, der kan benyttes af alle, men som primært bruges af nøglepersonerne i jobcentrene. Antallet af henvendelser har fundet et stabilt niveau over de seneste år og ligger i 2010 på gennemsnitligt 5 henvendelser om dagen 4

5 Jobcentrene efterspørger i stigende grad kurser i de kompenserende ordninger, og et øget antal jobcentermedarbejdere deltager på SJH s grundkurser SJH afholdt i 2010 to temadage for nøglepersonerne. I 2011 suppleres temadagene med en konference, således at der i alt i 2011 er 3 særskilte arrangementer med det formål at styrke nøglepersonernes kompetencer. Temadagene er meget populære, og der er stabil tilslutning fra nøglepersonerne, som efterspørger den direkte, personlige kontakt med SJH SJH har i 2010 og første halvdel af 2011 udviklet og fornyet hjemmesiden I forbindelse med fornyelsen af hjemmesiden har SJH s nyhedsbrev fået nyt design og er blevet mere enkelt og overskueligt. Nyhedsbrevet udsendes 6 til 8 gange om året og udsendes til godt 400 personer Guiden (opslagsværk om lovgivningen i praksis) er opdateret og udvidet med flere afsnit 2 dvd-produktioner omkring henholdsvis psykiske og fysiske funktionsnedsættelser er produceret. Dvd erne er distribueret til samtlige jobcentre med det formål at øge kendskabet til de kompenserende ordninger I 2010 er SJH s samspil med andre interessenter tydeliggjort og systematiseret. SJH mødes regelmæssigt med en lang række interessenter. Bl.a. samarbejdes om projekter, konferencer, udvikling af blanketter og fortolkningen af loven i praksis SJH har i 2010 afsluttet projektet Fra underkendt til anerkendt på arbejdsmarkedet. I forlængelse heraf har SJH i samarbejde med 5 jobcentre iværksat et nyt projekt omkring jobcentrenes indsats for personer med psykiske og kognitive problemstillinger Med bevillingen for 2011 fik SJH tilført midler til at understøtte jobcentrenes indsats for unge udviklingshæmmede med særlige behov. Formålet med indsatsen er at bringe unge, der har gennemført den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, i job på det ordinære arbejdsmarked. Indsatsen betegnes Særlig tilrettelagt arbejdskraftformidling - forkortet STAFF. Herudover er SJH i 2011 koordinator af kampagnen Søg job evner i fokus igangsat af Danske Handicaporganisationer og Beskæftigelsesministeriet. 5

6 2. Indledning Denne årsberetning er den 4., Specialfunktionen Job & Handicap (SJH) udarbejder. Målgruppen for beretningen er alle interessenter på området, og den er udformet med henblik på at kunne nå bredt ud og være let forståelig. Formålet med beretningen er at skabe overblik og sammenhæng imellem den indsats, der ydes af SJH og i resten af Danmark for at få flere personer med funktionsnedsættelse i job. Organisatorisk er SJH placeret i Beskæftigelsesregion Syddanmark. SJH yder en landsdækkende understøtning af beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap via rådgivning, information og udvikling. Den faglige viden om job og handicap på jobcentrene understøttes gennem juridisk-praktisk hotline, generel informationsvirksomhed, omfattende kursusvirksomhed, netværksdannelse/opfølgning for nøglepersoner i jobcentrene og Andre Aktører samt gennem statistik og statistikopfølgning. Det er det enkelte jobcenter i landets kommuner, der har ansvaret for den direkte indsats for borgere og virksomheder. SJH varetager ikke enkeltsagsbehandling. SJH tager afsæt i, at personer med funktionsnedsættelse som udgangspunkt bør have den samme ordinære indsats som andre ledige. Hvis der er tvivl om, hvorvidt funktionsnedsættelsen kan udgøre en barriere for, at personen kan komme i job eller fastholde sit job, kan nøglepersonen på handicapområdet inddrages. Såfremt funktionsnedsættelsen viser sig at være en barriere, bliver en supplerende indsats, hvor bl.a. de kompenserende ordninger anvendes, nødvendig. (Rambøll 2009: 13-14) Figur 1: Strategi for beskæftigelsesindsatsen over for ledige med handicap Alle ledige med handicap handicap Kan være en barriere Ordinær indsats Jobsøgning Aktive tilbud Trække på specialviden Kontakte nøgleperson handicap er en barriere Supplerende indsats Målrettet aktiveringtilbud KOMP ordning Kilde: Rambøll

7 I denne beretning er det valgt, at indskrænke kapitlet om SJH s indsatser i forhold til de tidligere år. Kapitlet har i år fokus på, hvad effekten af SJH s indsats er, og hvordan den bidrager til at øge udbuddet af arbejdskraft, understøtte princippet om én indgang, understøtte sagsbehandlingen og bidrage til øget viden på området job og handicap. I dette års beretning er det valgt at udelade kapitlet om udviklingen i anvendelsen af fleksjob, antal førtidspensioner, revalidering m.m. Ønskes mere information om udviklingen inden for disse områder henvises til Beskæftigelsesregionernes analyser samt hvor aktuelle tal kan hentes. I 2010 har det ikke været muligt at få de nøgletal, der tidligere har dannet grundlag for kapitlet om de kompenserende ordninger. Derfor er det begrænset, hvor meget, der på baggrund af talmateriale, kan siges om indsatsen for at bringe flere personer med funktionsnedsættelse i beskæftigelse Kort om den generelle beskæftigelsessituation for personer med funktionsnedsættelse SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) har i perioden 2002 til 2010 undersøgt udviklingen inden for handicap og beskæftigelse (SFI 11:08). Undersøgelsen viser, at faldet i beskæftigelsen i de senere år er ens for personer både med og uden funktionsnedsættelse. Andelen af personer med funktionsnedsættelse i beskæftigelse er faldet fra 51,2% i 2008 til 46,6% i For personer uden funktionsnedsættelse er beskæftigelsen i samme periode faldet fra 81,9% til 77,3%. For personer med en psykisk funktionsnedsættelse er beskæftigelsen 30,7%. 35,4% af personerne med en psykisk funktionsnedsættelse, der er i job, er ansat på særlige vilkår. Tilsvarende er det 23% af den samlede andel af personer med funktionsnedsættelse, der er ansat på særlige vilkår. Andelen af personer i alderen år, der svarer ja til, at de har en funktionsnedsættelse eller et længerevarende helbredsproblem er faldet fra 18,6% i 2008 til 15,9% i Faldet er størst blandt personer med mindre funktionsnedsættelse. SFI s undersøgelse viser, at andelen af lønmodtagere med funktionsnedsættelse, der oplever, at deres arbejdsgiver udviser tilstrækkeligt hensyn til deres funktionsnedsættelse, er steget fra 2005 til

8 3. Opfølgning på de konkrete mål i Regeringens handicapstrategi Med det formål at få flere personer med handicap i job iværksatte Regeringen i 2009 strategien Handicap og job det kan lade sig gøre. Udgangspunktet for strategien er, at der ligger et fælles ansvar hos virksomheder, jobcentre og personer med funktionsnedsættelse for at fastholde eller inkludere personer med funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet. Der blev iværksat 9 initiativer og opstillet 3 konkrete mål. I kapitlet gives et samlet overblik over udviklingen i indsatsen i forhold til de 3 konkret opstillede mål Opfølgning på mål 1: Andelen af virksomheder, der har personer med handicap ansat, skal vokse med 5 procentpoint i strategiperioden. Det vil sige, at 27 procent af virksomhederne i 2012 skal have en person med handicap ansat SFI har undersøgt andelen af virksomheder, der har personer med funktionsnedsættelse ansat. Resultatet fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3.1. Virksomheder, der har ansat personer med handicap. Antal og pct. opdelt pr. region År/ region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden/ Landsdækkende Sjælland Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct Kilde: SFI Der findes ikke tal for 2009, idegt SFI ikke har foretaget en måling dette år. Som det fremgår af ovenstående tabel, er andelen af virksomheder, der har personer med funktionsnedsættelse ansat, 39% i Dermed er målet nået allerede i Der er sket en stigning på 13 procentpoint fra 2008 til Antallet af virksomheder, der har personer med funktionsnedsættelse ansat, er steget i samtlige regioner. Region Midtjylland er den region, hvor andelen er størst Opfølgning på mål 2: Fem procentpoint flere end i dag skal være trygge ved at arbejde sammen med en psykisk syg. Det vil sige mindst 37 procent i 2012 skal svare, at de er trygge ved at arbejde sammen med en psykisk syg 8

9 SFI har i Handicap og beskæftigelse udviklingen mellem 2002 og 2010 undersøgt holdningerne til personer med en psykisk funktionsnedsættelse blandt beskæftigede i alderen år. I 2010 svarer 46,3%, at de slet ikke er utrygge ved at arbejde sammen med en person med en psykisk funktionsnedsættelse. Dermed er målet nået i I samme rapport spørges ligeledes til betænkeligheder blandt beskæftigede i alderen år ved at arbejde sammen med en person med en psykisk funktionsnedsættelse. I 2010 svarer 24%, at de slet ikke er betænkelige ved at arbejde sammen med en person med en psykisk funktionsnedsættelse. Tilsvarende svarer 70% og 79% i samme undersøgelse, at de slet ikke er betænkelige ved at arbejde sammen med en kollega, der er henholdsvis blind eller sidder i kørestol. (SFI 11:08 s Se også SFI 10:28) 3.3. Opfølgning på mål 3: 15 procent af de førtidspensionister, der tager imod tilbud om at komme til afklaringssamtaler i jobcentret, skal komme i beskæftigelse Som et led i at nå dette mål deltager 16 kommuner i projektet Førtidspensionister i job, der er placeret i jobcentrene. Målet for projektet er at udvikle og afprøve kommunernes procedurer for at bistå førtidspensionister med afklaring og jobsøgning. Projektet begyndte d. 1. april 2010 og fortsætter 1½ år frem. En jobkonsulent er tovholder og ansvarlig for indsatsen samt yder støtte til jobsøgning og/eller jobformidling. Førtidspensionisterne bliver informeret om jobmuligheder og tilbud om afklaring og jobformidling via breve og pjecer. De modtager et klippekort, der giver dem ret til 5 afklaringssamtaler. D. 1. maj 2011 var i alt 572 førtidspensionister kommet i job. Det svarer til, at 30,7% af alle, der har taget imod tilbuddene, er kommet i job (kilde Dermed er mål 3 opfyldt i maj Af de 572 job er hovedparten (87%) i job med løntilskud til førtidspensionister. ca. 1/10 er deltidsjob på ordinære vilkår. 2% er fleksjob, hvor førtidspensionisten har gjort sin pension hvilende. 2 ud af 3 job er etableret i en privat virksomhed. (kilde 9

10 4. Status på anvendelsen af de handicap kompenserende støttemuligheder At have en funktionsnedsættelse betyder langt fra at skulle leve uden for arbejdsmarkedet. Personer med funktionsnedsættelse kan anvende deres kompetencer på lige fod med andre. Der eksisterer p.t. 5 ordninger, der har til formål at kompensere personer med handicap og styrke deres muligheder for at fastholde et job eller blive inkluderet på arbejdsmarkedet. Støttemulighederne er således en del af jobcentrenes værktøjskasse og bør inddrages som et af flere redskaber til at begrænse tilgangen af personer på permanente offentlige ydelser. De 5 kompenserende ordninger er: Personlig assistance i erhverv Personlig assistance under efter- og videreuddannelse Hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning Job med løntilskud til nyuddannede med et handicap Isbryderordningen Fortrinsadgang til stillinger hos offentlige arbejdsgivere I dette kapital gøres status på anvendelsen af ordningerne i Udover de 5 kompenserende ordninger er revalidering, fleksjob og mentorordningen også effektive redskaber, der er med til at få ledige personer med handicap i job. Som skrevet indledningsvis følges der i denne beretning ikke op på disse 3 ordninger. Ønskes yderligere information henvises til Beskæftigelsesregionernes analyser og Datagrundlaget for kapitlet Data om Personlig assistance I de foregående beretninger er der gjort status på ordningerne både på landsplan og regionalt. Det har været muligt at følge udviklingen i antallet af bevillinger af Personlig assistance fordelt på type af funktionsnedsættelse samt udviklingen i gennemsnitudgifterne til Personlig assistance, ligeledes opdelt på handicap. Pr. 1. august 2009 blev det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem etableret. Det nye system har medført en ændring i måden, kommunerne indberetter anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger på. Efter 1. august 2009 indberetter kommunerne blot deres udgifter til Personlig assistance. Der indberettes ikke oplysninger om type af funktionsnedsættelse, antal bevillinger eller antal bevilgede timer. Herudover indberetter kommunerne ikke længere Personlig assistance til personer med en psykisk funktionsnedsættelse særskilt. 10

11 Som følge af Bekendtgørelse om registrering og indberetning af data på beskæftigelsesområdet til det statistiske datavarehus og det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen (BEK 441, 13. maj 2011) har kommunerne pligt til at indberette oplysninger, der vedrører Personlig assistance. Det burde således i fremtiden blive muligt at få oplysninger om udgiften til- og antal bevillinger af Personlig assistance. I 2011 er iværksat en evaluering af ordningen Personlig assistance. Resultaterne af denne evaluering vil kunne være med til at supplere udgiftsoplysningerne fra 2011, således at beretningen til næste år vil kunne give et mere nuanceret billede af udviklingen i anvendelsen af ordningen. Data om hjælpemidler/arbejdsredskaber Der er ingen oplysninger om hverken forbrug eller antal bevillinger af hjælpemidler/arbejdsredskaber i Udviklingen på området vil derfor ikke være en del af denne beretning. På samme vis som for Personlig assistance er hjælpemidler/arbejdsredskaber omfattet af Bekendtgørelse om registrering og indberetning af data på beskæftigelsesområdet til det statistiske datavarehus og det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen (BEK 441, 13. maj 2011 ). Det burde således i fremtiden blive muligt at få tal vedr. såvel antal bevillinger som udgiften til bevilgede hjælpemidler/ arbejdsredskaber. SFI har i deres rapport Handicap og beskæftigelse udviklingen fra 2002 til 2010 undersøgt andelen af personer med en funktionsnedsættelse i beskæftigelse, der benytter et hjælpemiddel. Konklusionen er, at 15,6% af personer med en funktionsnedsættelse, der er i beskæftigelse, benytter et hjælpemiddel. I 2008 var det 12,5%. Selv om der er tale om en stigning fra 2008 til 2010, oplyser SFI, at den ikke er signifikant (SFI 11:08 s. 65). 11

12 4.2. Anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger i 2010 Nedenstående tabel viser det samlede aktivitetsbillede på de fem handicapkompenserende ordninger. Tabel 4.2.: Aktivitetsbillede for de 5 ordninger opdelt på personer og forbrug i kr. 2007, 2008, 2009 og 2010 A antal personer forbrug i kroner Ordning (3) (3) 2010 (4) ( ) ( ) Personlig assistance ,5 mio. 261,1 mio. 175,9 mio. i erhverv Personlig assistance ,8 mio. 6,4 mio. 5,8 mio. 346,2 mio. (5) til personer med en psykisk funktionsnedsættelse Personlig assistance ,8 mio. 4,8 mio. 4,5 mio. 6,0 mio. under efter- og videreuddannelse Hjælpemidler m.v. i 22,2 mio. 23,1 mio. 14,0 mio. staten i jobcentret (1) Isbryderordningen (2) ,0 mio. 1,0 mio. 0,8 mio. 4,0 mio. Fortrinsadgang I alt ,2 mio. 296,4 mio. 201,0 mio. Anmærkning: 1) Der er i ikke tilgængelige oplysninger om antal personer, der har modtaget hjælpemidler m.v. hos staten i jobcenteret. 2) For isbryderordningen gælder, at kommunerne for 75% refusion fra staten. Det oplyste tal i tabellen er der for det oplyste regnskabstal for 2010 tillagt 25%. 3) Tallene for 2009 er kun tilgængelige for perioden ) Udgifterne i 2010 er ikke direkte sammenlignelige med udgifterne i de forrige år, idet der i regnskabstallene for 2010 er taget højde for den kommunale restafregning i 2009 og Derudover er det fra 2010 kun halvdelen af udgifterne, der fremgår af regnskabstallet. Det skyldes, at kommunerne kun får 50% direkte refusion, mens de resterende 50% gives via beskæftigelsestilskuddet. Kommunerne indberetter således blot 50% af udgifterne til Personlig assistance til Arbejdsmarkedsstyrelsen. I tabellen er det valgt at gange de indberettede tal med 2, således at der giver en ca. billede af det samlede forbrug i Kilde: AMS/Navision og indberetninger fra jobcentrene ( indhentet ved elektronisk spørgeskema, februar 2008, januar 2009 og maj 2011). 5) Herudover indberetter kommunerne ikke længere Personlig assistance til personer med en psykisk funktionsnedsættelse særskilt. Personlig assistance Når man ser på tallene for Personlig assistance i erhverv for både personer med en fysisk og en psykisk funktionsnedsættelse er udgiften fra 2008 til 2010 steget med knapt 1/3. Ligeledes er udgifterne til Personlig assistance til efter- og videreuddannelse steget med ca. 1/4. Om stigningen skyldes et øget antal bevillinger eller, at gennemsnitsudgiften pr. bevillingsmodtager er steget, er det ikke muligt at drage konklusioner om. 12

13 Job med løntilskud til nyuddannede med et handicap Isbryderordningen Isbryderordningen har til formål at give nyuddannede med funktionsnedsættelse mulighed for at få erhvervserfaring/opnå ansættelse inden for det område, som deres uddannelse har kvalificeret dem til. Det er i 2010 ikke muligt at få oplyst antallet af personer, der har benyttet Isbryderordningen. I 2007 og 2008 blev der på landsplan brugt 1 mio. kr. på ordningen. I 2010 var udgiften steget til 4 mio. kr. Ordningen har tidligere været anvendt i begrænset omfang. Den er et vigtigt redskab i ungeindsatsen, idet den kan være med til at bygge bro fra uddannelse til job for nyuddannede personer med en funktionsnedsættelse. SJH valgte derfor allerede i 2009 at gøre ekstra meget ud af at informere jobcentre m.fl. om ordningen. SJH har både i november 2009 og maj 2011 spurgt nøglepersonerne i jobcentrene om deres anvendelse af ordningen. 29 af 91 jobcentre har i 2011 svaret på spørgsmålene. De 29 jobcentre har tilsammen etableret 23 Isbryderordninger i I 2007 blev etableret 12 ordninger. Det svarer til næsten en fordobling af antallet fra 2007 til Fortrinsadgang Personer med funktionsnedsættelse kan have svært ved at opnå beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, også selv om de har de nødvendige kvalifikationer. Fortrinsreglerne giver kvalificerede personer, der pga. af en funktionsnedsættelse har vanskeligt ved at opnå ansættelse, garanti for jobsamtale. Fortrinsreglerne gælder i forbindelse med ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere. Personen med funktionsnedsættelse ansættes, hvis arbejdsgiveren vurderer, at vedkommende er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere. Udviklingen i anvendelsen af fortrinsadgang følges via en spørgeskemaundersøgelse blandt nøglepersonerne på handicapområdet i 13

14 Nedenstående tabel viser anvendelsen af fortrinsadgang på landsplan Tabel 4.3: Fortrinsadgang ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere, bevilling til stadepladser m.v. og taxikørsel. Sammenligning af 2007, 2008, 2009 og 2010 *. år antal henvendelser og Antal gange fortrinsadgang Antal, der har fået job ansøgninger til jobcentret har kunnet anvendes efterfølgende *Note: Det er i ingen af årene muligt at sige noget om, hvor mange enkeltpersoner, der benyttede sig af ordningen, idet en henvendelse/ansøgning til jobcentret eller antal gange fortrinsadgang har kunnet anvendes, ikke er udtryk for, at ordningen faktisk er benyttet. Det er heller ikke ud fra undersøgelserne muligt at konkludere, om den enkelte person har benyttet sig af at søge med fortrin til en eller flere stillinger. Kommunerne har pligt til at orientere jobcentrene om ledige bevillinger til stadepladser og taxa. Antallet af opslåede ledige taxabevillinger eller bevillinger til stadepladser indgår som følge deraf som antal gange fortrinsadgang har kunnet anvendes. Idet en del oplysninger kommer fra kommunerne, kan det forklare, hvorfor antallet af gange fortrinsadgang har kunnet anvendes i nogle tilfælde overstiger det antal henvendelser og ansøgninger jobcentret har modtaget. Som det ses af ovenstående tabel er såvel antallet af henvendelser og ansøgninger til jobcentret om fortrinsadgang og antal gange fortrinsadgang har kunnet anvendes steget fra 2009 til I SJH mærkes det ligeledes, at der er kommet mere fokus på ordningen. Antallet af henvendelser om ordningen via SJH s hotline er næsten fordoblet fra 2009 til I de første 4 måneder af 2011 har der været lige så mange henvendelser vedr. ordningen, som i hele Det øgede fokus på fortrinsadgang skyldes formentlig finanskrisen og den efterfølgende stigning i ledigheden. Der er rift om de ledige stillinger, og derfor er personer med funktionsnedsættelse formentlig blevet mere opmærksomme på at anvende ordningen. Til trods for den øgede anvendelse af ordningen, er antallet af personer, der får job ved at benytte fortrinsadgang, ikke steget med mere end 1 fra 2009 til

15 5. SJH s egne indsatser I kapitlet gør SJH status over egen indsats. På grund af det fremskredne tidspunkt for udgivelse af beretning for 2010 er det valgt at indregne første halvår af 2011 i status over egne aktiviteter. Formålet med SJH s indsats er at bidrage til at øge udbuddet af arbejdskraft, understøtte princippet om én indgang, understøtte sagsbehandlingen og bidrage til øget viden på området Job & Handicap. Specialfunktionens indsatser er rettet mod de professionelle: medarbejderne i jobcentrene, medarbejdere hos Anden Aktør, UU-vejledere og medarbejdere fra andre forvaltninger i kommunerne. Opgaverne tager afsæt i SJHs indsatsplan 2010, som rummer 4 kerneområder: Understøtte Et øget udbud af arbejdskraft, Understøtte princippet om én indgang, Understøtte sagsbehandlingen, Medvirke til større viden om beskæftigelse og handicap. Den ønskede endelige effekt, at personer med funktionsnedsættelse kommer i job og dermed medvirker til at øge udbuddet af arbejdskraft, opnås således gennem andre Kurser Siden SJH blev etableret i 2007 har der været udbudt kurser i de kompenserende ordninger til jobcentrene, Anden Aktør, UU-vejledere og andre. SJH udbyder et Grundkursus i lovgivning og forvaltning omkring de kompenserende ordninger. Særligt for nøglepersonerne udbydes temadage, hvor mere komplicerede problemstillinger behandles. Jobcentrene efterspørger i stigende grad kurser i brugen af de kompenserende ordninger, og SJH har derfor gradvist øget antallet af Grundkurser. På Grundkurserne deltager et stigende antal jobcentermedarbejdere. Hvor det tidligere i høj grad var nye nøglepersoner, deltager nu i højere grad øvrige medarbejdere fra jobcentrene. I 2010 arrangerede SJH to temadage specielt tilrettelagt for nøglepersonerne én lokalt i hvert enkelt netværk i foråret og én i slutningen af året, hvor nøglepersonerne var samlet i den østlige og den vestlige del af landet. I 2011 suppleres ovenstående med en temadagsrunde i efteråret til alle netværkene, således at der samlet i 2011 arrangeres 3 temadage specielt tilrettelagt for nøglepersonerne. Temadagene er meget populære og har stor, stabil tilslutning fra nøglepersonerne. Nøglepersonerne efterspørger den direkte personlige kontakt med konsulenterne fra SJH. SJH har i 2010 undervist på CVU-Den Sociale Højskole og ønsker fremover at udvide samarbejdet med alle institutioner, det udbyder socialrådgiveruddannelsen. 15

16 Enkelte jobcentre er ikke repræsenterede på temadagene, hvilket ifølge de oplysninger, SJH har modtaget, skyldes prioritering af andre opgaver i jobcentrene. Grundkurser og temadage tager brugen af de kompenserende støttemuligheder op, og forvaltningen af lovgivningen gennemgås. Der gives en lang række eksempler på, hvordan de kompenserende ordninger kan anvendes i forhold til ledige, sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og fastholdelse af medarbejdere på virksomhederne. Kursusdeltagerne giver udtryk for et stort udbytte af SJH s kurser og temadage. Flere giver eksempler på, hvordan de får idéer til nye løsningsmuligheder løsninger de ikke havde forestillet sig mulige: Hjælpemidler, personlig assistance og andre redskaber som gør det muligt at fastholde og indsluse personer med funktionsnedsættelser i job. Kurserne og temadagene medvirker således til at øge udbuddet af arbejdskraft samt understøtte sagsbehandlingen. Det, at en række af de øvrige medarbejdere fra jobcentrene deltager på kurserne, understøtter princippet om én indgang. Borgere og virksomheder kan således i højere grad blive betjent af alle medarbejdere i jobcentret, når det vil være hensigtsmæssigt at bringe de kompenserende ordninger i anvendelse Markedsføring En helt afgørende forudsætning for at de kompenserende ordninger kommer i spil og medvirker til at øge udbuddet af arbejdskraft og tilknytningen til arbejdsmarkedet for personer med handicap er, at der blandt borgere, på virksomheder og i særdeleshed på jobcentrene er kendskab til at ordningerne findes. Nøglepersonerne på jobcentrene har en væsentlig rolle i den sammenhæng, idet de lokalt er formidlere af de muligheder, der ligger i brugen af personlig assistance, hjælpemidler mv. SJH søger at understøtte denne formidlingsopgave ved både at udarbejde materiale, som nøglepersonerne kan benytte i deres formidling og samtidig formidle bredt, således at borgere og virksomheder bliver opmærksomme på mulighederne for kompensering. SJH har i 2010 og første halvdel af 2011 haft øget fokus på brugerorienteret kommunikation. De redskaber, som udvikles, skal være meningsfyldte og brugbare på jobcentrene. Samtidig er layout og visuelle virkemidler moderniseret og opkvalificeret på alle SJH s produkter. 16

17 Hjemmeside I 2010 og 2011 (første halvdel) har SJH målrettet udviklet og fornyet hjemmesiden med henblik på at dække de professionelles behov for information og oplysning. Hjemmesiden betragtes som en væsentlig samlet informationskilde, og SJH har et stadigt fokus på, at den er opdateret og informativ. Her er samarbejdet med andre interessenter givtigt ift. udveksling af oplysninger og muligheden for at linke til andre hjemmesider med tilgrænsende indhold. Guide Et opslagsværk udarbejdet af SJH om lovgivningen i praksis, eksempler på bevillingsskrivelser, metoder til succesfuld anvendelse af de kompenserende ordninger og anvisning på en række af de aktører, der findes på det rummelige arbejdsmarked. Guiden revideres og opdateres jævnligt og er i 2010 udbygget med kapitler omkring Fleksjob, Revalidering og Mentor. Guiden er således et brugbart medie til at understøtte sagsbehandlingen i jobcentrene. Nyhedsbrev SJH udgiver et nyhedsbrev 6 8 gange årligt. Nyhedsbrevet sendes til en bred skare i skrivende stund modtager godt 400 nyhedsbrevet, som indeholder lovgivningsmæssige nyheder og nyt fra diverse rapporter og analyser af beskæftigelse for personer med handicap. Nyhedsbrevet har ændret form og indhold og er tilpasset mulighederne på den nye hjemmeside, således at det fremstår læsevenligt læseren kan vælge at orientere sig om emnerne i overskriftsform og/eller klikke sig videre og fordybe sig yderligere i emnerne. DVD og andre medier SJH har i samarbejde med LAP (Landsforeningen af psykiatribrugere), jobcentre, borgere og virksomheder produceret 2 DVD er om borgere med henholdsvis psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i job og uddannelse. DVD-erne er sendt til alle nøglepersoner og efterspørges af fagforeninger m.fl. til formidling lokalt. Hjemmeside, Nyhedsbreve, Guiden, PP-slides og DVD-produktioner er alt sammen redskaber, nøglepersonerne kan anvende direkte i deres egen formidling lokalt. Let tilgængelige redskaber til formidling er væsentlige i bestræbelserne på at udbrede kendskabet til de kompenserende muligheder og dermed få endnu flere borgere med handicap i job eller fastholdt i beskæftigelse. Formålet med produkterne fra SJH er at inspirere og motivere og samtidig være saglige og objektive i fremstillingen af, hvordan der kan kompenseres for funktionsnedsættelser. Der er mange tilkendegivelser af, at det producerede materiale er anvendeligt og nyttigt. Der er en løbende dialog med jobcentrene om udvikling af brugbare produkter. 17

18 5.3. Samspil Det er væsentligt at have et tæt samspil mellem de forskellige led i beskæftigelsesindsatsen. SJH er i 2010 rykket tættere på beskæftigelsesregionerne og Arbejdsmarkedsstyrelsen gennem den ændrede organisatoriske opkobling pr. 1. januar Dette giver et bedre afsæt for koordinering af aktiviteter og indsatser og medvirker til at skabe sammenhæng i indsatsen overfor jobcentrene. SJH s indsatser i 2010 er således tæt koblet til den ordinære beskæftigelsesindsats i jobcentrene og brugen af de kompenserende ordninger er i højere grad i 2010 bragt i spil i sammenhæng med jobcentrenes ordinære indsats fx virksomhedscentre, bestræbelserne på at begrænse tilgangen til permanent offentlig forsørgelse, indsatsen overfor sygedagpengemodtagere osv. Netværk Nøglepersonerne er knyttet sammen i netværk i hele landet. Netværkene har eksisteret siden 2007 og organiseres lokalt af nøglepersonerne selv. Der er stor forskel på, hvor velfungerende netværkene er, og SJH har i 2010 iværksat en målrettet udviklingsproces med henblik på at understøtte og styrke alle netværkene, så det opleves opkvalificerende og udviklende at deltage. Nøglepersonerne giver tydeligt udtryk for, at netværkene er et vigtigt element i forvaltningen af lovgivningen på området og at udvekslingen af erfaring og viden opkvalificerer deres arbejde og bidrager til mere ensartet forvaltning af loven regionalt. 1-2 gange årligt arrangerer SJH temadage i netværkene, og det er et ønske fra flere netværk, at SJH i højere grad deltager i netværksmøderne. SJH har hidtil været tilbageholdende, idet netværkene må finde næring lokalt for at opretholdes, og SJH finder det afgørende, at netværkene er selvkørende og selvmotiverende for at være bæredygtige i længden. Ud over temadagene har SJH deltaget i flere netværksmøder i 2010 og første halvdel af Dette vil muligvis udvikle sig i forlængelse af udviklingsprocessen i netværkene, afhængig af netværkenes ønsker til SJH. Samarbejde med jobcenterchefer SJH har i 2010 og første halvdel af 2011 haft en refleksionsgruppe for jobcenterchefer. Refleksionsgruppen har været et godt forum til at få belyst emner ud fra et organisatorisk, ledelsesmæssigt perspektiv og til gensidig udveksling af synspunkter. Generelt samspil med andre interessenter I løbet af 2010 er SJH s samspil med andre interessenter tydeliggjort og systematiseret. SJH mødes regelmæssigt med Arbejdsmarkedsstyrelsen, Beskæftigelsesregionerne, Kommunernes Landsforening, Beskæftigelsesankenævnene, Danske Handicaporganisationer, CABI og Det Centrale Handicapråd og bidrager således til sammenhæng og udvikling af indsatsen for personer med handicap. 18

19 Eksempler på samarbejdsemner: Blanketudvikling Handicapkonferencer Hjemmesideudvikling Projekter Loven i praksis I 2010 har SJH indledt et særligt samarbejde med Schultz om i højere grad at indarbejde forvaltningen af kompensationsloven i Schultz lovsamlinger. Samspillet med andre dele af beskæftigelsessystemet og andre interessenter er til gensidig inspiration og medvirker til at øge viden generelt om beskæftigelse og handicap. Konkrete samarbejdsemner som fx blanketudvikling bidrager til en mere smidig og enkel sagsbehandling i jobcentrene og understøtter dermed sagsbehandlingen. SJH s indsats for at understøtte og udvikle nøglepersonsnetværkene vurderes at bidrage til at understøtte sagsbehandlingen. Helt enkelt udtrykt af nøgleperson fra Mariagerfjord: Netværkene gør hverdagen lettere Viden Som et led i understøtningen af sagsbehandlingen indsamler og udbreder SJH viden om beskæftigelse for personer med handicap. Viden er her både lovgivningsmæssig viden og generel viden om metoder til at sikre en tilknytning til arbejdsmarkedet for personer med funktionsnedsættelse. SJH indsamler således teoretisk viden og supplerer hermed den praktisk funderede viden indsamlet via hotline og kontakten til praksis. Både den teoretiske viden og den mere praksisnære viden anvendes i formidlingen af Den gode praksis. Hotline Nøglepersoner, jobcentermedarbejdere og Andre Aktører kontakter dagligt SJH via hotlinen med spørgsmål og behov for sparring omkring forvaltningen af lovgivningen og etablering af ordningerne i praksis. SJH understøtter således direkte sagsbehandlingen og bestræbelserne på at sikre arbejdskraftudbuddet til virksomhederne. Antallet af henvendelser har fundet et stabilt niveau på ca. 5 henvendelser dagligt i gennemsnit. 19

20 Samlet antal henvendelser til SJH s hotline Antal henvendelser Gennem hotlinen har SJH en direkte og personlig kontakt til jobcentrene, hvilket er til gensidig fordel. Dels får SJH et fint indblik i de udfordringer, jobcentermedarbejderne og nøglepersonerne står i, og dels får jobcentrene direkte vejledning, rådgivning og sparring til deres afgørelser. SJH fører statistik over henvendelserne med henblik på at følge den generelle udvikling i henvendelserne og udsøge specielle emner til temadagene for nøglepersoner. Henvendelserne drejer sig primært om personer ansat i ordinære stillinger Ansættelsesform/forsørgelsesgrundlag Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ordinær ansættelse Selvstændig Fleksjob Førtidspensionist* Ledig** Sygedagpenge Revalidering Under uddannelse Procenterne er opgjort af det samlede antal henvendelser det pågældende år. * Både i ordinær besk. og i job m. løntilskud * * Både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Der bliver oftest ringet til SJH s hotline om personer med mobilitetsproblemer Handicaptyper Høre Syn Mobilitet Ordblind Psyk./Kogn. antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct Procenterne er opgjort af det samlede antal henvendelser det pågældende år. SJH s hotline er efterspurgt, og jobcentermedarbejderne udtrykker glæde over og tilfredshed med den sparring, rådgivning og vejledning, de modtager fra SJH. Ofte ringer jobcentermedarbejderne til hotlinen umiddelbart før en samtale, et virksomhedsbesøg eller lign., og således medvirker hotlinen direkte til at understøtte sagsbehandlingen i jobcentrene. 20

21 5.5. Projekter Som led i arbejdet med at bidrage til at øge viden omkring beskæftigelse for personer med en funktionsnedsættelse følger SJH med i de projekter, der iværksættes i beskæftigelsesregi, fx af De Lokale Beskæftigelsesråd samt i tilgrænsende områder fx under Servicestyrelsen. SJH indsamler hermed generel viden om metoder, om beskæftigelse for personer med funktionsnedsættelse og formidler de interessante konklusioner videre til samarbejdspartnere og jobcentre. Projekter, rapporter, analyser mv. registreres hos SJH i et samlet dokument med henblik på at skabe overblik over den eksisterende viden på området. Herudover iværksætter SJH mindre projekter og engageres i projekter iværksat af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Fra underkendt til anerkendt på arbejdsmarkedet SJH har i 2010 afsluttet og udgivet resultaterne af projektet Fra underkendt til anerkendt på arbejdsmarkedet. I projektet blev rettet fokus på, hvilken indsats der er brug for ift. personer med psykisk/kognitiv funktionsnedsættelse. I forlængelse heraf har SJH i samarbejde med 5 jobcentre iværksat et nyt projekt omkring jobcentrenes indsats for personer med psykiske og kognitive problemstillinger Fra underkendt til anerkendt på arbejdsmarkedet 2. Jobcentrene i de 4 største byer 2 i København, 1 i Århus, 1 i Odense og 1 i Ålborg medvirker i projektet. De tilbydes et forløb med en ekstern konsulent hvor fokus er rettet mod elementer i egen organisation med betydning for, hvordan det lykkes at indsluse/fastholde personer med psykisk/ kognitiv funktionsnedsættelse i job. Kampagnen Søg job evner i fokus Beskæftigelsesministeriet, DH og de 2 virksomhedsnetværk VINSA og VFSA har iværksat en kampagne med titlen Søg job evner i fokus, som er rettet mod henholdsvis jobcentre, borgere og virksomheder. SJH udfører kampagneaktiviteterne rettet mod jobcentrene og er samtidig koordinator for alle kampagneaktiviteterne hos de forskellige parter i kampagnen. Kampagnen løber fra d. 2. maj 2011 til d. 31. oktober STAFF-projektet Der er for 2011, 2012 og 2013 afsat midler på Finansloven til en særlig indsats for unge med udviklingshæmning, der gennemfører den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). I den forbindelse er der ansat 2 virksomhedskonsulenter i hver af de 5 største kommuner og 2 konsulenter i SJH til at understøtte indsatsen i alle landets kommuner. Projektet betegnes: Særligt tilrettelagt arbejdskraftformidling - forkortet til STAFF. Formålet med indsatsen er at sikre de unge mulighed for at komme videre til ansættelse på det ordinære arbejdsmarked efter, at de har gennemført den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. 21

22 22 En af SJH s kerneopgaver er at bidrage til øget viden om, hvordan personer med funktionsnedsættelse bedst muligt fastholdes og indsluses i job. Som centralt placeret specialfunktion har SJH mulighed for at følge, hvilke projekter der iværksættes landsdækkende og lokalt. Jobcenterchefer udtrykker overfor SJH ønske om, at der sorteres i de mange undersøgelser, rapporter og projekter mhp. at SJH formidler de interessante konklusioner videre. Dette medvirker til at validere indsatsen lokalt, idet jobcentrene hermed får teoretiske input til deres praksis, hvilket de ellers ikke ville få i samme omfang.

23 6. Litteraturliste Rambøll (2009) Evaluering af handicapindsatsen løsningskatalog SFI (2010) Virksomhedernes sociale engagement årbog 2010 (10:28) SFI (2011) Handicap og beskæftigelse udviklingen mellem 2002 og 2010 (11:08) Hjemmesider: 23

24 Udgivet af: Specialfunktionen Job & Handicap Vestre Engvej Vejle Tlf Layout: Anne Lyders og Anne Edwards Krenchel 24