IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune
|
|
- Mads Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune Her kan du læse om hvilke didaktiske, pædagogiske, tekniske og organisatoriske målsætninger Ikast Brande kommunes skolevæsen har opstillet og hvilke handlinger, det medfører. Skoleafdelingen Ikast-Brande kommune
2 Forord Vi lever i en tid, hvor globaliseringen i stigende grad sætter dagsordenen for vores velfærdssamfund. Vi er nødt til at forholde os til de udfordringer, der er forbundet hermed. En af de helt store udfordringer er den teknologiske udvikling, som vi i Danmark møder fra alle kanter. Skal Danmark klare sig i konkurrencen, er vi nødt til at forberede eleverne i den danske folkeskole bedst muligt til de udfordringer, de vil møde fremtiden. På skoleområdet i Ikast-Brande Kommune er det besluttet, at vi skal forsøge at forberede vores elever på de fremtidige teknologiske og digitale udfordringer. Derfor blev der i 2009 igangsat en proces, der havde til hensigt at udarbejde en samlet IT - strategi for alle skoler, hvilket er grundlaget for denne IT-handleplan. Resultatet af handlingsplanen blev en række målsætninger og konkrete anbefalinger i forhold til den fremtidige IT-strategi for Ikast-Brande Kommune på skoleområdet. Handleplanen har været behandlet politisk i byrådet, med det resultat, at hver enkelt elev fra 0. klasse til 10. klasse i Ikast-Brande Kommune skal have stillet en pc eller ipad til rådighed i undervisningen. Denne handleplan er tilpasset de politiske beslutninger og forkortet i forhold til den originale udgave med tilføjelser til, hvad der er igangsat og igangsættes i forhold til den kommunale IT-strategi. 2
3 Handleplan Indledning Eleverne er ikke længere digitale tilflyttere, men indfødte, hvorfor de fra livets start stifter bekendtskab med digitale enheder og dermed hurtigt bliver fortrolige med, hvordan de fungerer. Denne viden bringes med sig ind i skolen og der er ikke i samme grad som tidligere behov for at lære børnene de basale ITfærdigheder. Vi er gået fra at undervise i IT til også at undervise gennem IT og om IT. Det medfører et behov for et nyt design af den didaktik, der skal praktiseres i fremtidens skole. Det er vores overbevisning, at digitaliseringen ikke er målet, men midlet. Det handler ifølge Birthe Aagesen om at skabe adgang til verden, skabe et dynamisk indhold, lade eleverne få hænderne på og give eleverne mulighed for at reflektere og samarbejde på nye digitale måder. Det kræver derfor digitalredskabsgymnastik på lærerværelset. Målsætninger fordelt på områder Vi har i vores handlingsplan valgt at arbejde med målsætninger frem for visioner. Forklaringen herpå er hastigheden på den moderne teknologi. Vi har oplevet, at hvad vi havde som vision for de næste tre år, blev pludselig en realitet inden for få måneder pga. af nye teknologiske muligheder. Det tekniske område IT-vejlederens primære arbejdsopgaver bærer i dag mere præg af at servicere personalet i forhold til programmer og platforme. De nye arbejdsopgaver har medført, at IT-vejlederen også skal have et pædagogisk fokus i samarbejdet med ressourcepersoner fra det pædagogiske læringscenter. For at kunne fastholde dette fokus er vi afhængige af, at det tekniske område følger med udviklingen og er fremtidssikret i forhold til: Digitale enheder Netværk og servere Applikationer (fx Apps til forskellige tablets og/eller platformsuafhængige onlineapplikationer.) 3
4 Det organisatoriske område på skolen I forhold til det organisatoriske er det vores målsætning, at der etableres interventioner på den enkelte skole gennem pædagogiske læringscentre samt et fælles kommunalt netværk. Netværket skal have et specielt fokus på den didaktiske og pædagogiske udvikling og indsamle viden herom og vil blive organiseret kommunalt. Netværket har endvidere til hensigt at skulle støtte op om den didaktiske og pædagogiske implementering, som vi ser, er nøglen til at lykkes med IT i undervisningen. I skoleåret 12/13 blev lærer og pædagog netværk oprettet i følgende skolefag: Dansk Matematik Engelsk, Tysk og Fransk Kristendom, Historie og Samfundsfag Fysik/Kemi, Biologi, Geografi og Natur/Teknik Billedkunst, Musik, Sløjd, Hjemkundskab og Idræt SFO og IT Målsætningen i forhold til det pædagogiske læringscenter tager udgangspunkt i, at forskellige ressourcepersoner samles i et pædagogisk læringscenter. Herved tror vi på, at vi opnår en synergieffekt ved at forskellige personer har forskellige kompetencer at bidrage med. Skoleafdelingen igangsætter sammen med ressourcepersoner en proces, hvor dette beskrives med tanke om en egentlig implementering i skoleåret 14/15. Det pædagogiske område Vi har en målsætning om at gøre eleverne studieparate og livsduelige. Det vil vi gøre ved at gøre dem digital bevidste og give dem en række gode digitale kompetencer og digital dannelse i forhold til brug af IT og digitale enheder. Når eleverne forlader folkeskolen, skal de være bevidste om de muligheder, de digitale enheder giver og de fristelser og påvirkninger, som de digitale enheder også fører med sig. Ved at gøre eleverne digital bevidste og digital kompetente, vil elever fra Ikast-Brande være godt forberedt til at klare de udfordringer, de vil møde i deres liv med digitale medier. 4
5 Faghæfte 48 sætter ligeledes fokus på digital kompetence, der står bl.a.: Informationsteknologien og IT - relaterede kompetencer er som dannelsesbegreb stadig mere centralt i samfundet og derfor også i skolen. Faghæftet henviser til fire relevante temaer, der har til hensigt at udvikle elevernes digitale dannelse. De fire temaer der skal indgå i den faglige og tværfaglige undervisning er: Informationssøgning og - indsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser, skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Temaerne vil optræde i forskellige former for anvendelsen af IT i de enkelte fag. Vores målsætning er at skabe læringsmiljøer og læringsfællesskaber, hvor digitale enheder er centrale værktøjer. Vore læringsmiljøer tager afsæt i inklusionstanken, hvor der skal være forskellige deltagelsesmuligheder, forskellige muligheder for tilstedeværelse, samtidig med at der finder læring og dannelse sted. I forhold til ovenstående forståelse af inklusion, så åbner de digitale enheder forskellige former for deltagelsesmuligheder og nye måder at tænke tilstedeværelse på. Elever og lærer bliver i et vist omfang uafhængige af tid og rum. Målsætningen er at skabe en ny forståelse af de læringsarenaer, som den danske folkeskole generelt står for. Med dette projekt får vi mulighed for at benytte mange repræsentationsformer og flytte klasserummet ind mellem hænderne på eleverne. Hermed bliver eleverne i langt højere grad involveret i deres egne læringsprocesser. Med en digital enhed til hver tror vi på, at vi kan motivere de unge mennesker i langt højere grad end tidligere, idet vi møder børn og unge med den teknologi, de er omgivet af. Med en digital enhed til alle har vi også i langt højere grad mulighed for at differentiere undervisningen. Teknologien vil både støtte elever med særlige udfordringer og udfordre de fagligt stærke elever. Eleven får selv mulighed for at påvirke det stof, der skal arbejdes med og dermed også sværhedsgraden. Hermed bliver eleven ansvarlig for egen læring og den digitale dannelsesproces. 5
6 Didaktisk udvikling - en nødvendighed Det tekniske kan løses, og vi er i Ikast-Brande meget langt på området. Det er vores målsætning, at vi i Ikast-Brande skal lykkes med integrationen af IT i undervisningen. Vi må ikke fortsætte den traditionelle undervisning blot med strøm på. Skræk scenariet er, at vi er i besiddelse af gode tekniske ressourcer, men at de blot inddrages lejlighedsvis. Nøglen til at lykkes er, at der på flere niveauer satses på udvikling af ny didaktik og at adgangen til de digitale lærermidler bliver åbne for personalet i Ikast-Brande Kommune. Lærerne skal have kendskab til, hvorledes IT bliver en integreret del af den daglige undervisning, ligesom der skal være en klar målsætning med anvendelsen af de digitale ressourcer. Det er vores målsætning, at lærerne skal kunne inddrage deres professionalitet og være med til at udvikle et nyt design for den didaktik. Ikke sådan at forstå, at vi skal lykkes med IT i undervisningen for IT ens skyld, men fordi vi tror på, at IT i undervisningen kan understøtte de faglige mål, være et inklusionsredskab, styrke det faglige niveau, motivere eleverne og øge mulighederne for differentiering i undervisningen. Det er desuden vores målsætning, at eleverne, lærerne og forældrene i højere grad skal kunne følge elevernes faglige udvikling. Formålet med de digitale læreprocesser er at styrke elevernes faglighed og ruste dem bedre til fremtiden herunder at kunne bruge teknologien kreativt og kritisk. Eleverne skal kunne vurdere kvaliteten af information på nettet samt udtrykke sig i de nye medier og samarbejde digitalt og internationalt. For at kunne støtte eleverne anbefaler vi, at personalet tilegner sig relevante digitale kompetencer gennem efteruddannelse og videndeling. Digitale læremidler vil kunne højne kvaliteten af undervisningen i bærende fag som dansk, matematik, sprog- og naturfag. De motiverer og inddrager eleverne mere aktivt og gør det muligt at lære på den måde, i det tempo og på det niveau, der passer bedst til den enkelte elev. Dermed kan de digitale enheder også bruges som et aktivt redskab i forhold til vores inklusionsprojekt. Der bliver altså brug for en ny didaktik, men det kræver forskning, uddannelse og ikke mindst videndeling. Pædagogisk og didaktisk udvikling. Brugen af digitale enheder skal ikke være et lejlighedsvist supplement i undervisningen. Fremover handler det om at integrere digitale læremidler langt mere konsekvent i den daglige undervisning. Det er vores anbefaling, at lederne i IBK aktivt støtter op om de nye udfordringer ved at stille krav og udfordringer til 6
7 personalet på skolerne. Forskningsresultater viser desuden, at ledelse og rammesætning er afgørende faktorer i forhold til den omstillingsproces, der er nødvendig. Organisering på skolerne I dag har vi bl.a. biblioteksmedarbejdere, IT-vejledere, læsevejledere, lærere med speciale i specialpædagogik som ressourcepersoner. Det er vores anbefaling, at de hver især udvikler sig inden for hvert deres område, samtidig med at der skabes rammer for et pædagogisk læringscenter på den enkelte skole. For personalet på skolen betyder det, at al henvendelse sker ét sted. Det pædagogiske læringscenters fornemste rolle bliver at inspirere lærerne i forhold til didaktisk og pædagogisk planlægning, samtidig med at de hver især følger med udviklingen på hver deres område. Der opfordres endvidere til at støtte op om Danske Skoleelever initiativ til at øge udbredelsen af digitale patruljer i folkeskolen. En digital patrulje består af en gruppe af skolens elever, som er IT -superbrugere, der hjælper deres kammerater i klassen med at løse tekniske problemer og viser dem nye muligheder for at bruge IT i undervisningen. Organiseringen af det fælles kommunale IT-netværk Det er vores anbefaling, at der organiseres et fælles kommunalt IT- netværk bestående af 24 undervisere og et antal SFO-medarbejdere. Dette netværk foreslår vi inddeles i seks grupper målrettet undervisning og en målrettet SFO se netværkene på side 4. Hver enkelt gruppe har som hovedopgave at inspirere kolleger og fremme den didaktiske IT -udvikling i faget. Opgaverne til grupperne ser således ud: - Vedligehold af en fagplatform som holder fingeren på pulsen for det faglige område. - Vedligehold af et kursuskatalog over anbefalelsesværdige eksterne kurser for lærere indenfor fagområdet. - Anmelde / Vurdere IT-baseret undervisningsmateriale indenfor fagområdet. - Beskrive eksempler på undervisningsforløb hvor IT indgår. - Vedligehold af en Q and A indenfor området. - Udbyde tre former for workshop/kurser i løbet af skoleåret: 7
8 a. I løbet af skoleåret skal hver gruppe udbyde tre centrale inspirationsworkshops. Indholdet beskrives af det enkelte fagudvalg, som også afholder kurset. Varigheden af disse workshops er 2-3 timer. b. Faggrupperne stiller sig til rådighed for at afholde inspirationsworkshops på de enkelte skoler. Her kan faggruppen på den pågældende skole komme med ønsker til emner, som der ønskes sparring og inspiration på. Varigheden af disse workshops er 2-3 timer. c. Det tredje tilbud er fælleskommunale kurser, hvor alle faggrupperne følger samme plan. Hver faggruppe planlægger et kursusforløb på ca. 3x3 timer. Første gang er tænkt som en inspirationsgang, hvorefter deltagerne går i praksis hjemme på skolerne. Anden kursusgang er tænkt som videndeling, erfaringsudveksling og feedback. Tredje kursusgang er tænkt som en evaluering af de gennemførte forløb og sparring med henholdsvis netværksgruppen og de andre kursister. I skoleåret 12/13 har der været fokus på punkt c. I skoleåret 13/14 vil de andre punkter igangsættes. IT og SFO Den udarbejdede IT-strategi har som hovedformål at understøtte undervisningsaktiviteter, som har sit udgangspunkt i folkeskolelovens fagrække med tilhørende Fælles Mål. Det er dog vigtigt at understrege, at samarbejdet mellem undervisning og fritid er vigtigt i denne sammenhæng, idet eleverne vil medbringe deres IT-redskaber i fritidsordningen. Derfor skal der også fokuseres på, at medarbejdere i SFO kan understøtte elevernes brug af IT. Hver SFO skal i skoleåret 12/13 udarbejde en IT-handleplan til implementering i skoleåret 13/14. Forventninger til skolerne Dette område vil blive omfattet af den centralt-regulerede-selvstyring. Det betyder, at skolerne får mulighed for at påvirke udviklingen på den enkelte skole, samtidig med at der fra centralt hold stilles nogle ydelser til rådighed. Vores anbefaling i forhold til, hvad der stilles til rådighed centralt, og hvad der er forventningerne lokalt, ser således ud: Centralt: Internetforbindelse med til enhver tid tilstrækkelig kapacitet. Drift og vedligehold af det kommunale netværk også kaldet vores backbone. Drift af de centrale servere. 8
9 Licenser til styresystem, antivirus, udrulningsværktøjer og Officepakke. Koordinering af det kommunale IT-netværk, organisering af fælles indkøb, sparring i forhold til investeringer og daglige udfordringer. Lokalt: Drift af det lokale netværk på skolen (kabling, switche i underkrydsfelter, access-points). Der kan blive behov for en optimering/udbygning af det trådløse netværk i takt med udvidelsen af antallet af enheder. Projektorer til ophængning i undervisningslokaler. Det anbefales, at der frem mod 2015 findes projektorer i alle undervisningslokaler. Pædagogisk software, vedligeholdelse af licenser og abonnementer på digitale lærermidler. Vogne/skabe til opbevaring af computere/tablets. I takt med stigende brug af private enheder, vil der blive behov for skabe til sikker opbevaring af disse. Behovet for en innovativ evaluering Det er vores anbefaling af projektet evalueres undervejs, både i forhold til om implementeringen har fundet sted, men i lige så høj grad om de forventede effekter er blevet indfriet. Vi vil anbefale en innovativ evalueringsform, hvor en fremadrettet udvikling er målet med evaluering. Det vil ydermere have den gevinst, at et kommende udvalg vil kunne bruge resultaterne til videreførelse af udvikling på området. Forventede effekter Med afsæt i vores målsætninger og anbefalinger forventer vi følgende effekter: Større faglighed som følge af en større tilgængelighed af digitale medier bliver muligheden for at inddrage IT i længere forløb væsentlig forbedret. Det vil styrke fagenes faglighed, da man ved hjælp af IT kan medtænke mange forskellige medier i arbejdet med de enkelte fagmål. Ligeledes vil muligheden for hurtig og nem informationssøgning på internettet blive kvalificeret med øget tilgængelighed. De nye medier giver også mulighed for at anderledes arbejdsmetoder i fagene. Eleverne kunne f.eks. lave videoer og podcast, hvor de gengiver den viden, som de har opnået i undervisningen. Krav og mål til fagene er omskiftelige. Man vil gennem den digitale undervisning nemmere kunne håndtere disse krav til faget, da man let kan skifte indholdet i sin undervisning ud. 9
10 Understøtter vores inklusionstanke de øgede muligheder for at anvende IT som et værktøj til at differentiere undervisningen, så den passer til den enkelte elev, vil være til gavn for alle elever Mere tid til undervisning i en optimal situation med 1:1 vil den tid der bruges på booking, transport og login kunne anvendes til reel undervisning. Enhederne er klar ved timens start, kan hurtigt blive brugt og pakket væk igen. Mere motiverede elever specielt drengene eleverne mødes på deres bane med deres egen teknologi, hvilket samtidig er ensbetydende med, at vi også fanger drengenes opmærksomhed. Mindre elevfravær ved at eleverne kan hente undervisningsmateriale på nettet, og det ikke er nødvendigt altid at være fysisk tilstede, er det forventeligt, at eleverne er mere motiverede til at møde ind til undervisning. Det er også erfaringen fra skoler, som har kørt 1:1 i en periode. Mere studieparate elever når eleverne forlader folkeskolen, skal de uddannelsesparathedsvurderes i forhold til, om de er studieparate. Med de vaner og rutiner de har fået gennem undervisning med IT, om IT og gennem IT, så er det forventeligt, at de er bedre rustet til at klare en ungdomsuddannelse. Hvor der i øvrigt også stilles krav om IT- kundskaber og IT- kompetencer. Gode digitale vaner I den tid vi lever i, har vi som skole en forpligtigelse til at give eleverne de gode digitale vaner. Hvornår man skal arbejde og hvornår man kan tage en pause, er en af de udfordringer, som det moderne menneske har. Vi skal også lære eleverne, hvordan man anvender medierne som et arbejdsredskab og ikke kun som underholdning. Mindre papirforbrug Med 1:1 bliver der ikke i samme omfang brug for papir. Scanning kommer til at afløse papiret. En skole der bliver mere uafhængig af tid og rum - Vi forventer, at undervisningen i højere grad bryder med den faste tankegang, at den skal gennemføres indenfor et bestemt tidspunkt på et bestemt sted. F.eks. kunne man forestille sig flere projekter, der tager udgangspunkt i web 2.0 teknologi, hvor elever kommunikerer og producerer via hjemmesider/programmer på internettet på tidspunkter og steder, der er mere hensigtsmæssige. Klasserummet kan langt nemmere end før flyttes ud af de fysiske rammer på skolerne. Den enkelte lærer - Vi forventer, at den enkelte lærer ikke længere føler sig begrænset af, at itenheder kun er til rådighed på bestemte tidspunkter i løbet af ugen. Det betyder større autonomi og kreativitet mht., hvordan IT kan inddrages i undervisningen på alle planer. Denne lyst til at prøve nye veje af vil give lærerne flere erfaringer og dermed forøge deres it-kompetencer. 10
11 Nye digitale muligheder - vi forventer, at eleverne i perioden igangsætter innovative eller entreprenante forløb, vi i dag ikke forestiller os. Vi forventer, at den øgede adgang til at bruge IT overalt, og da manglen på materiel ikke længere vil være en begrænsende faktor men ligefrem en motiverende faktor, vil fører til læringsprocesser, vi ikke kender i dag. Disse vil i vid udstrækning være båret af frontløbere og vidensdeling via netværk, da skolevæsenet normale kursusstruktur er alt for langsom i denne sammenhæng. Udvidet brug af SkoleIntra - alle skoler i Ikast-Brande anvender i dag SkoleIntra, med de målsætninger og anbefalinger denne handleplan foreslår, tror vi på at brugen blandt både elever og forældre vil stige, i takt med at adgangen til digitale medier stiger. Afslutning I denne IT-handleplan for skoleområdet i Ikast-Brande har vi udarbejdet en række målsætninger efterfulgt af en række anbefalinger. Både målsætninger og anbefalingerne er fremkommet gennem dialog, inspirationsture og deltagelse i diverse konferencer. Visse af vores målsætninger og anbefalinger bygger på nogle forventninger til fremtiden. Vores forventninger er selvfølgelig ikke taget ud af den blå luft men skabt gennem dialog og andre fagprofessionelles forventninger inden for skoleverdenen. Vi tror på, at vi i Ikast-Brande kommune med dette projekt kan skabe helt nye inkluderende og innovative læringsmiljøer, hvor den enkelte elev får forskellige deltagelsesmuligheder og kan være til stede i undervisningen på helt nye måder. De forventede effekter bygger dels på andres erfaringer og dels på gisninger foretaget med vores egne fagprofessionelle perspektiver. Det er med stor fornøjelse, at vi ser frem til det videre arbejde med IT- implementeringen i Ikast-Brande Kommune på baggrund af vores arbejde med denne IT -handleplan. 11
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereFaglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mereDigital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereDigitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Læs mereIMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN
IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereResultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen
Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet
Læs mere2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Mål De nationale mål for folkeskolereformen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereDEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi
DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereSMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.
SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen. De 5 bogstaver i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereToftevangskolen Strategi for digitalisering 2013
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereIT-handleplan for Toftlund Distriktsskole
IT-handleplan for Toftlund Distriktsskole 2016-2018 1 Denne IT-handleplan er udarbejdet for Toftlund Distriktsskole i efteråret 2016. Den tager udgangspunkt i Tønder kommunes IT-strategi og folkeskoleloven.
Læs mereDigitale kompetencer til undervisere
Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.
Læs mereSkoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.
Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse
Læs mereOplæg til drøftelse af IT- strategi
IT-strategi. Hunderupskolen Januar 2013 Generelle anbefalinger: Det anbefales, at it-infrastrukturen tilgodeser, at: Elever og lærere kan logge på netværksforbindelser uden lange svartider, hvor som helst
Læs mereTVED SKOLE IT og Medialiseringsstrategi. - Tved Skole, skolevej 2, 5700 Svendborg
TVED SKOLE 2013. IT og Medialiseringsstrategi - Tved Skole, skolevej 2, 5700 Svendborg. 2013. Indholdsfortegnelse. INDLEDNING..side 2 TVED SKOLES IT OG MEDIALISERINGSSTRATEGI...side 3 VISION. side 3 KOMPETENCEUDVIKLING..side
Læs mereDen Digitale Døttreskole
Den Digitale Døttreskole Juni 2016 1 Status Den Digitale Døttreskole, Christianhavns Døttreskoles strategi for Pædagogisk IT, er opdateret i maj 2016 på baggrund af til dels afslutningen og evalueringen
Læs mereKompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6
INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber
Læs mereIt i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014
It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og
Læs mereFunktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske
Læs mere2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:
IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereIT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP
IT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP It-strategi 0-18 år Glostrup Kommune 2014 Indhold Indledning... 2... 3... 4... 5 Side 1 af 5 Indledning It i almindelighed er i dag en fuldstændig integreret del
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs merePå vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015
Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereDigitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune
Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereOrientering om implementering af Meebook
Orientering om implementering af Meebook På skolerne i Esbjerg Kommune har vi fra skoleåret 2018-2019 valgt at anvende læringsplatformen Meebook. Tidligere har læringsplatformen Educa været andvendt. Som
Læs mereDigitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs merePolitikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne. 9. september 2017
Politikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne 9. september 2017 Digitaliserings- og IT-strategi Udgangspunktet: Den innovative folkeskole et 3-årigt projekt med læringsforsøg en grundlæggende
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereForslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015
½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur
Læs mereSTRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14
STRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14 Lindebjerg SFO, Lindebjergskolen Store Valbyvej 248B, Gundsølille 4000 Roskilde Digitaliseringen af samfundet bliver stadig mere kompleks. Teknologi er
Læs merePædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune
Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereOdder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.
Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både
Læs mereUdfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste
Læs mereSKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET
SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET 1. Baggrund s. 2. Strategiens formål s. 3. Hvad er vores opdrag? s. 4. Hvor vil vi hen? s. 5. Strategiens områder s. Kommunikation
Læs mereIT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU
GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereEvaluering it i fagene 2012-2013
Evaluering it i fagene 2012-2013 Dansk I hvilken udstrækning har workshopforløbet i 2012/2013 givet dig redskaber til at bruge it i din daglige undervisning? 20 7 23 51 Dansk I hvilken grad har indholdet
Læs mereDe følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereDigitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)
Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereElizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April
ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg
Læs merePædagogisk IT-strategi Furesø 2013
Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk
Læs mereSelvevaluering på RpR
Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter
Læs mereAfprøvning af Tablets evaluering
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Evaluering af afprøvningen af tablets på seks skoler NOTAT Dato: 27. maj 2013 Af: Peter Dam Larsen Bilag 1: Afprøvning af Tablets evaluering J. nr. 27.00.00A00
Læs mereRevidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20
Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)
Læs mereI projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus.
Læringprojekt multimodalitet, 4.årgang - et samarbejde mellem Hatting skole, Torsted skole og Pædagogiske UdviklingsCenter BØRN OG UNGE Pædagogisk Udviklingscenter, Horsens Jyllandsgade 16 8700 Horsens
Læs mereKompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI
AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereNordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016
Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs merePLC og beskrivelse af alle områder
IKT-gruppen PLC og beskrivelse af alle områder Kristine påbegynder en IKT-uddannelse i løbet af næste skoleår, som udbydes af kommunikationscenteret Hillerød. Uddannelser giver: viden om alternativ og
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mere