Kognition, læseforståelse og litteraturundervisning

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Danskdidaktik konference: Hvor skal vi hen? Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet 10. og 11. januar 2012 Kognition, læseforståelse og litteraturundervisning Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Forskning og Innovation, UCL UNIVERSITY COLLEGE

2 Forskningsspørgsmål Danskfagets didaktik som lig med de danskfaglige elementers læringspotentiale Hvad er de danskfaglige elementers læringspotentiale? Det står ofte hen i det uvisse Sløret af den instrumentelle målrationalismens falske entydighed Henhører under det nationalromantiske ubevidste

3 Kontekstualisering eller forskningsudfordringer Vejen frem er at skabe en forskningsmæssig sammenhæng mellem forskningsviden og den danskdidaktiske faglighed Sammenhængen skal styrke bestemmelsen af en ny faglighed, der ikke simpelt er instrumentel, men en konkretisering af den kategoriale dannelse i form af klare lærings- og kompetencemål der er meningsfulde for børn og unge i den konkrete postmoderne og globale verden, de lever i og som frigør fagligheden fra formelle rammer og gør den nærværende for eleverne

4 Undersøgelsesmetode Undersøge det læringspotentiale der er i et givet område på baggrund af forskningsbaseret teori om området Hvad kan litteraturteori (af forskellig art) fortælle os om, hvad læringspotentialet er i litteratur Se på den kognitive tilgang et eksempel blandt mange En sådan tilgang er ikke blot en mekanisk udfolde af et læringspotentiale, men skaber en ny forståelse af det fagdidaktiske potentiale og dermed nye indsigter

5 Resultater Hvad siger den kognitive sprog- og litteraturteori kort fortalt? Den siger, at der er sammenhæng mellem sproget og vores forståelse af og viden om verden. At forstå sprog, at forstå litteratur og mere specifik at læse, handler om viden om verden og sansninger af verden Ord har et begrebsligt indhold, der altid er koblet til viden om verden eller sansninger og erfaringer med verden. Semantikken er en forklædt encyklopædi (Eco) Fx forår, paraply, kat. At forstå sprog, og ikke mindst at kunne læse, handler derfor ikke om afkodning af ords betydning, men altid om inferering ordet henviser til viden om verden, sansninger, forståelser At lære at læse handler om at lære verden at kende Litteraturen åbner særligt mod denne verden, fordi den åbner mod en nuanceret refleksion af begreber, sansninger og erfaringer Den litterære bevidsthed er vores almindelige bevidsthed: den handler om vores begreber og forestillinger om verden. De er ikke litterære, men helt dagligdags!

6 Resultater - Hvilken didaktiske mål fremhæver en kognitiv sprogteori? Hvad er litteraturens kategoriale læringspotentiale? Hvad kan eleverne lære af at læse litteratur? Litteraturen udvikler elevernes kognition deres forståelse af verden Udvikler deres begrebsdannelse og forestillingsevne. Træner deres sprog- og tekstforståelse (læseforståelse) og mere præcist infereringskompetence Begrebsforståelse og inferering er centralt i alle forhold. Det er almene kognive kompetencer Litteraturen repræsenterer ikke en særlig måde at tænke på. Det er dén måde, vi tænker på

7 Eksempler på sammenhæng mellem sprog, litteratur og viden om verden (fra Christina Hesselholdt Hovedstolen (1998) jeg lå på ryggen på kælken, som min far trak, og kiggede op i himlen, der var sort med glimmer og nåede hele vejen rundt om mig (Kælken) Når rullegardinerne blev trukket ned, blev der lagt låg på den æske, som stuen i forvejen var. (Rullegardinerne) Teksterne trækker på viden, erfaringer, sansninger og følelser. Den rene afkodning skaber ikke meget mening

8 Fra et abstrakt niveau til et (mere) konkret: 3 måder vi tænker på Kognitive former, der går forud for sproget, men findes i det og dermed også i litteraturen. Metaforer Eksempel: Stuen som en æske med låg Hun lægger låg på sine følelser (LIDENSKAB ER EN VÆSKE UNDER PRES) Begrebsskemaer (percepter/koncepter): stereotyper, scripts og scenarier Eksempel: Kælk, far, nat ( himlen, der var sort ), stue, aften ( Når rullegardinerne blev trukket ned ) Billedskemaer (topologiske skemaer) Eksempel: himlen, der. nåede hele vejen rundt om mig BEHOLDER-skema: et objekt befinder sig inden i eller uden på en beholder (indre/ydre) jeg lå og kiggede op i himlen OP/NED-skema: et objekt er vertikalt oprejst

9 Didaktiske pointer Man skal i forståelsen af tekster inferere. Det er ikke muligt at forstå metaforer eller begreber ved at lave en bogstavelig afkodning ( en stue med låg ) Vanskeligt for tosprogede det er inferering generelt, da begrebers betydning er kulturelle og skal læres Der er også trankulturelle og transhistoriske erfaringer og de skaber indgange i tekster Man skal have viden om verden som den basale læsekompetence og arbejdet med at forstå begreber og træne forestillingsevnen er det centrale i den videregående læseundervisningen

10 Et didaktisk eksempel Kingo i Hierte-Suk (1681), vers 1-4 Naar jeg, O GUd paa Havet er Og Bølge-ryggen giennemskiær, Da kand jeg mig erindre, At i mig selv der er et Hav Beskrivelse af en velkendt erfaring af voldsomme følelser, der opleves som et oprørt hav. Bruger konventionelle metaforer: DET INDRE ER DET YDRE og DET INDRE ER ET LANDSKAB. Kan forbindes med moderne erfaringer : Han bærer følelserne uden på tøjet (DET INDRE ER DET YDRE) Jeg er i oprør (DET INDRE ER ET LANDSKAB).

11 Perspektiver: Hvad gør man i praksis? Læser litteratur meget langsomt, stiller konkrete spørgsmål, der guider elevene igennem (instruktivt) og anvender analytiske samtaler TURDE læse svær litteratur Man skal ikke anvende alle begreberne, men læreren skal vide, hvordan sprog og litteratur er konstrueret, så de kan planlægge deres undervisning målrettet

12 Konklusion og spørgsmål, der kan diskuteres Den videnskabelige og teoretiske forankring af fagdidaktikken åbner mod konkrete læringsmål og åbner faglige detaljer for lærerne og eleverne gør det konkret hvorfor en given læring er værdifuld for eleverne Den upræcise faglighed skaber en overfladisk og usikker læring En mulig ny vej: fundering af fagdidaktikken i fagligheden fremfor pædagogikken?

13 Litteratur Davidsen, Helle Munkholm (2012): Fagdidaktikkens autonomi., in Cursiv. Nr Davidsen, Helle Munkholm(2011): Kognitiv litteraturanalyse, Dansklærerforeningens forlag, 2011 Davidsen, Helle Munkholm (2006): Litteratur & encyklopædi semiotiske og kognitive aspekter af den litterære tekst mening. Syddansk Universitetsforlag 2006 Hansen, Thomas Illum (2011): Kognitiv litteraturdidaktik. Dansklærerforeningens Forlag Lakoff, George (1987): Women, Fire and Dangerous Things. The University of Chicago Press Lakoff, G. & Johnson M. (1980): Metaphors We Live By. The University of Chicago Press. Oversat til dansk: Hverdagens metaforer Hans Reitzel Lakoff, G. & Turner M. (1989): More Then Cool Reason. The University of Chicago Press. Schank, R & Abelson, R.P. (1977): Scripts, Plans, Goals and Understanding. Lawrence Erlbaum Associates Turner, Mark (1991): Reading Minds. Princeton University Press Turner, Mark (1996): The Literary Mind. Oxford University Press. Oversat til dansk: Den litterære bevidsthed Haase