Dialogmøde. Transskribering af flipover fra dialogmøde den 24. april 2013 vedr. status på ændringer af skolestrukturen. Børn og Unge afdelingen

Transkript

1 Transskribering af flipover fra dialogmøde den 24. april 2013 vedr. status på ændringer af skolestrukturen Bilag til møde i udvalget for børn og unge d. 12/6 2013, sag 12/38364 Børn og Unge afdelingen

2 Indhold Abstrakt...3 den 24. april Deltagere...4 Forud for mødet...4 Mødet...4 Vestermarkskolen/Skårup skole...6 De 3 vigtigste læringspunkter...6 Vestermarkskolen...6 Skårup Skole...6 Noter til læringspunkter...6 Vestermarkskolen...6 Skårupskole...6 Dette er vigtigt at bringe ind på borgermødet...7 Vestre Skole, Rantsauzminde Skole og Tåsingeskolen...8 De 3 vigtigste læringspunkter...8 Noter til læringspunkter...8 Dette er vigtigt at bringe ind på borgermødet...9 Issø-skolen og Stokkebækskolen...10 De 3 vigtigste læringspunkter...10 Noter til læringspunkter...10 Dette er vigtigt at bringe ind på borgermødet...11 Ørkildskolen og Nymarkskolen...12 De 3 vigtigste læringspunkter...12 Noter til læringspunkter...12 Dette er vigtigt at bringe ind på borgermødet...13 Tved Skole og Thurø Skole...14 De 3 vigtigste læringspunkter...14 Tved Skole...14 Thurø Skole...14 Noter til læringspunkter...15 Dette er vigtigt at bringe ind på borgermødet...15 Bilag 1 Mødeprogram med vejledning...16 Bilag 2 Oversigt over skolernes evaluering...17 Side 2

3 Abstrakt Denne transskribering indeholder flipovers og metodebeskrivelse fra et dialogmøde mellem politikere, skoleledere, skolebestyrelsesmedlemmer samt konsulenter og ledere fra skoleadministrationen i Svendborg Kommune. Mødet blev afholdt d 24. april 2013, som et led i evalueringsprocessen af ændring af skolestrukturen på baggrund af beslutning i Udvalget for Børn og Unge i Svendborg Kommune. Mødet fandt sted på Vestermarkskolen i Vester Skerninge. Forud for mødet havde skolerne udarbejdet beskrivelser af deres egne oplevelser i forbindelse med strukturændringen. Oplevelser der tog udgangspunkt i et oplæg fra skoleadministrationen. Se Bilag 2 Oversigt over skolernes evaluering. Nærværende dokumentet viser resultatet af en proces, hvor skolerne enkeltvis har reflekteret over de vigtigste læringspointer samt udvikling af nye kompetencer. Refleksioner de til sidst deler med hinanden. t havde desuden til opgave, at det skulle inspirere til et efterfølgende borgermøde. Ved gennemgang af flipovers fra dialogmødet fandt administrationen, at en række udsagn fra dialogmødet var særligt meningsfulde. Disse var: Sæt borgerkompetencer i spil Forstærket dialog mellem alle parter omkring skolen Forældrestatus børneperspektiv Professionshensyn Lokalsamfundshensyn Evaluering af delelementer f.eks. helhedsskolen, skoledistrikter, klassekvotienter, ungeskoler Strukturændringer har store menneskelige omkostninger Bæredygtighed Dialog Ting tager tid Forstærket dialog mellem alle parter omkring skolen Kulturskabelse og sammenhængskraft på matrikel skoler Fokus på læring på alle niveauer Forstærket dialog Kvalitet har mange ansigter At lade os inspirere af hinanden At stille spørgsmål At navigerer i kaos - Lægge skinnerne, mens toget kører i fuld fart! Fokus på kerneopgaverne På baggrund af ovennævnte udsagn, valgte administrationen at ordne og formulere i fire fokusområder: Dialog, Læring, Sammenhængskraft og Hensyn under overskriften Verdens bedste folkeskole i Svendborg Kommune, hvordan? Side 3

4 den 24. april 2013 Dette dokument er en transskribering af indhold på flipover ved dialogmøde på Vestermarkskolen i Vester Skerninge vedr. status på ændringen af skolestrukturen. Mødet tog udgangspunkt i refleksion over egen status/evaluering samt inspiration til hvilke temaer der skulle bringes ind på borgermødet den 14. maj. Deltagere På mødet deltog politikere, skoleledere, skolebestyrelsesmedlemmer samt konsulenter og ledere fra skoleadministrationen. Forud for mødet Forud for dialogmødet, havde skolerne lavet status og gjort evaluering over forløbet med ændring af skolestrukturen. I oplæget til skolernes arbejde, blev de blandt andet bedt om at lade sig inspirere af de 8 områder fra Grundlæggende hensyn Daglig bæredygtighed og kvalitet : Ledelse Organisation Pædagogisk kvalitet Lærerkompetencer Inklusion Overgang til ungdomsuddannelserne ungdomspædagogik Skolens fysiske rum Skolen og det omgivende samfund Der var frit metodevalg i forhold til, hvordan evalueringen skulle gennemføres samt til afleveringsformen. Input til dialogmødet var således skolernes tilbageblik på de udfordringer og de valg, ændringen af skolestrukturen fik dem til at udleve. Et andet forhold, der fik indflydelse på processen, var det opdrag Udvalget for Børn og Unge gav administrationen om at gennemføre en evaluering på ændring af skolestrukturen. Begrebet evaluering skulle således spille en central rolle i processen. Et tredje opdrag var, at indholdet fra dialogmødet skulle danne grundlag for et efterfølgende borgermøde. Mødet Med afsæt i Humberto Maturana s domæneteori traf vi (skoleadministrationen) det valg at ville fokusere på det refleksive domæne. En antagelse var, at en meget stor del af det indleverede materiale rummede historier fra det produktive og etiske domæne. Og for at give mødet og processen en perspektiverende retning formulerede vi derfor refleksive spørgsmål. Se spørgsmål og mødeprogram i Bilag 1 Mødeprogram med vejledning. Side 4

5 Der var to timer til rådighed og processen blev delt op i tre faser: 1. Refleksion over det indsendte materiale skolevis 2. Refleksion over, hvilke evner og kompetencer skolerne kunne få øje på, de havde udviklet 3. Input til, hvad deltagerne så som vigtige pointer at medtænke i borgermødet Materialet fra processerne blev afleveret på flipoverpapir. Til sidste lavede vi en Post-It fernisering, hvor deltagerne havde mulighed for at se de andres refleksioner og komme med kommentarer via Post-It s. Side 5

6 Vestermarkskolen/Skårup skole De 3 vigtigste læringspunkter Vestermarkskolen Ordentlighed Engagement Ting tager tid Dialog Turde tage en beslutning Bæredygtighed Behov for struktur Skårup Skole Udholde mere end man regner med Strukturændring har store menneskelige omkostninger Politikker ikke lytter/hører efter til gode saglige argumenter Noter til læringspunkter Vestermarkskolen Forandringsparate Risikovillighed Åbenhed Sætte mål Turde tage initiativ Skårupskole? Side 6

7 Side 7

8 Dette er vigtigt at bringe ind på borgermødet Skoledistrikter Sæt borgerkompetencer i spil Lyt til hinanden o Dialog imellem o Forældre ledelse o Elever ansatte Giv tid til processerne Side 8

9 Vestre Skole, Rantsauzminde Skole og Tåsingeskolen De 3 vigtigste læringspunkter Inklusionsopgave - Kompetenceudvikling af personalet Organisatoriske nye muligheder Ledelsesmæssig understøttelse i form af resurser og direkte ledelse Kommentar: Hvilke? Ledelse - Virkningsfulde processer Optimering af resurser Forstærket dialog mellem alle parter omkring skolen Noter til læringspunkter Forstærket dialog Fleksibilitet Ledelses- og personaleudvikling Bedre læringsmiljøer Børnene lærer mere Kommentar: Er det en fornemmelse eller kan det dokumenteres? Side 9

10 Side 10

11 Dette er vigtigt at bringe ind på borgermødet Forstærket dialog mellem alle parter omkring skolen. Forældrestatus børneperspektiv Fokus : Mobilitet o Læring o Praksis Side 11

12 Issø-skolen og Stokkebækskolen De 3 vigtigste læringspunkter Kulturskabelse og sammenhængskraft på matrikelskoler TTT men ikke for meget Kommentar: Kan I uddybe dette? Stor forældre/elev/lærer mm tilfredshed med nuværende struktur Udfordret på resurser Kommentar: Var vi også udfordret på resurser før ny skolestruktur? Noter til læringspunkter Mulighed for at bruge kompetencer på tværs af matrikler Kvalitet har mange ansigter At lade os inspirere af hinanden Faglig sparring ->kompetenceudvikling Side 12

13 Side 13

14 Dette er vigtigt at bringe ind på borgermødet Professionshensyn Lokalsamfundshensyn Side 14

15 Ørkildskolen og Nymarkskolen De 3 vigtigste læringspunkter Fokus på læring på alle niveauer kræver nytænkning af ledelse og organisering Kommentar: Er der konkrete forslag/ initiativer hverdagen? Flere matrikler er en udfordring til Flere matrikler er en udfordring Kommentar: Er der behov for at Ørkildskolens afdelinger kommer til at fungere mere selvstændigt? Ting tager tid Forankring er både udfordring og kæmpe udviklingspotentiale begge dele tager tid og energi Kommentar: Men giver vel også energi? Noter til læringspunkter At navigere i kaos/lægge skinnerne, mens toget kører i fuld fart Samarbejde om overgange At være skarpe på den forskel, der gør en forskel At have fokus på kerneopgaven Kommentar: Meget enig Side 15

16 Side 16

17 Dette er vigtigt at bringe ind på borgermødet Fokus på de fysiske rammer! o Genopretning o Aldersrelateret indretning/læringsmiljøer Hvad bliver den politiske tilbagemelding/opfølgning til skolerne, skolebestyrelser/ medarbejdere Side 17

18 Tved Skole og Thurø Skole De 3 vigtigste læringspunkter Tved Skole På trods af at, at elever, forældre og personale var imod en ny skolestruktur, så var det ikke så farligt og der kom også noget positivt ud af det. Kan man gøre mere for at imødegå modstanden imod forandringer? En større enhed (fra 1 til 2 sporet skole) medfører flere kompetencer i personalet, faglig bæredygtighed, bedre økonomi, flere muligheder.. Nyt blod kan være positivt. Det kan være positivt at få nye klassekammerater, nye kolleger og ny ledelse En stor forandring med brud for elever, forældre og personale skaber en forstyrrelse, det tager Også en del tid, inden skolen igen er i flow. Den tid har haft en betydning for den videre udvikling af kerneopgaven Der er mange (for mange) indsatser på én gang: Ny skolestruktur, helhedsskole, idrætsskole, inklusion.. Kommentar: For mange for hurtigt Thurø Skole Fokus på faglig kontinuitet fra kl. IT BOYD og kompetenceudvikling Forældreundersøgelse Forpligtigelse Side 18

19 Noter til læringspunkter Inklusion med værdighed At stille spørgsmål At være en del af fællesskabet Kommentar el spørgsmål: Til Hvad eller Hvem? + Menes der på skolen eller i kommunen Dette er vigtigt at bringe ind på borgermødet Form som i Borgerforeningen i går. Med xantal korte oplæg til panel af Udvalget for Børn og Unge Evaluering af den fulde proces Hvad bør evt. laves om fremadrettet? Evaluering af delelementer f. eks. o Helhedsskolen o Skoledistrikter o Klassekvotienter o Ungeskoler Side 19

20 Bilag 1 Mødeprogram med vejledning Side 20

21 Bilag 2 Oversigt over skolernes evaluering Det er et gennemgående tema i størstedelen af besvarelserne, at der er gjort status ud fra de 8 fokus punkter fra Grundlæggende hensyn Faglig bæredygtighed og kvalitet. Status med fokus på handlinger og følelser, som udtryk for bl.a. engagement, ejerskab. Eks. fra skolernes evalueringer (sætningerne er taget ud af sammenhæng): Der er skemalagte teammøder ugentligt, hvilket sikrer, at rammerne for pædagogisk arbejde af høj kvalitet er til stede, så der stilles passende krav til alle elever, Vestre skole. Skolens størrelse og elevsammensætning giver en mangfoldighed, som er værdifuld for elevernes dannelse, Nymarkskolen. Ny kultur skal bygges op på ny. Det har været frustrerende ikke at have haft tid til at finde fælles fodslag, men utroligt det trods alt er gået så fint, Rantzausminde skole. Side 21

22 Man oplever, at der på Tved Skole nu er en skole med en bedre bæredygtighed. Økonomisk, personalekompetencer.., Tved skole, forældreperspektiv om hvad er lykkedes. Tåsingeskolen har valgt at lave et spørgerskema, hvor design af spørgsmål ligeledes udtrykker engagement og ejerskab. Et spørgsmål om overgang til ungdomsuddannelserne ungdomspædagogik er formuleret på følgende måde: Hvordan opleves indførelsen af den ny skolestruktur i forhold til, at lærerne kobles ind i netværk og fora for videndeling med henblik på at udvikle ungdomspædagogikken? På baggrund af skolernes status og evaluering tilrettelagde administrationen en proces til et ekstraordinært dialogmøde. Her blev følgende refleksive spørgsmål besvaret og kommenteret i faste grupper: Hvad er de tre vigtigste læringspunkter? Hvad er man også blevet gode til i forandringsprocessen? Hvad er vigtigt at bringe ind i borgermødet? Side 22