SPØRGSMÅL/SVAR BUDGET

Transkript

1 Nr. Spørgsmålsstiller Spørgsmål Spørgedato Svaransvarlig Svardato 1 Carsten Oddershede Hvor meget er det muligt at hæve skatten indenfor frit lejde Økonomi & Indkøb ordningen? Hvad er de økonomiske konsekvenser herved for både kommune og borgere? 2 Niclas Bekker Poulsen Hvad ville det koste at klassificere Brydestien (Hundigegårdskvarteret) til en offentlig sti, som kommunen varetog vedligeholdelsen af. Stien vil blive en brugt cykelvej for mange af de nye elever som skal til Krogårdsskolen, og derfor har vi en interesse i at den er tilgængelig hele året Teknik & Miljø Niclas Bekker Poulsen Hvor mange børn er der pr. pædagog i vores institutioner i henholdsvis vuggestue/børnehave. 4 Niclas Bekker Poulsen Hvad ville det kræve/koste at tilsikre, at der ikke er pædagoger som står alene med mange børn i yderpunkterne af åbningstiden (max 6 i børnehave og max 3 i vuggestue)? 5 Jette Andersen Hvad kan der spares af kroner på årsbasis, men en nednormering på 1 aftenvagt og 1 dagsvagt i " Det Akutte tilbud" i Aktivhuset Freyas. 6 Niclas Bekker Poulsen Hvad vil det koste at sænke lærernes gennemsnitstal således, at der undervises gennemsnitligt 730 timer årligt? Hvad vil man spare ved indførelse af ovenstående set i lyset af vi i dag betaler overtid for alle timer over 750 timer? Er der et besparelsespotentiale i ovenstående ved at man kan forvente mindre brug af vikar? 7 Niclas Bekker Poulsen Hvis man gerne vil hæve andelen af uddannet lærere i vores skoler, således at minimum 90% er faglært i forhold til det vi har i dag, hvad vil det koste? 8 Niclas Bekker Poulsen Kan der gives en uddybende forklaring på forskellen på sidste års budgetspørgsmål 5, samt dette år besvarelse på skat fra Carsten Oddershede. I svaret til Carsten Oddershede i år, er den gennemsnitlige merskat 920,- per år per bolig ( ca. 76,- om måneden), hvor den sidste år var ca. 51,- per måned? Hvad ville merskatten være per 1/2 million ens grund bliver beskattet af, hvis skattelettelserne bliver annuleret? Dagtilbud & Skoler Dagtilbud & Skoler Job & Socialservice Dagtilbud & Skoler Dagtilbud & Skoler Økonomi & Indkøb BUDGETOPLÆG

2 Nr. Spørgsmålsstiller Spørgsmål Spørgedato Svaransvarlig Svardato Carsten Odershede Hvor mange resurser vil der blevet frigivet, hvis al registrering, benchmarking og konkurrenceudsættelser (NPM) blev afskaffet indenfor følgende områder. 1: Hjemmepleje og plejecentre 2: Skoler, herunder rengøring og teknisk personale 3: Daginstitutioner 4: Andre områder? En forudsætning for beregningerne er at vi afviger fra gældende lovgivning og indgår i et frikommuneforsøg. Beregningerne må evt. godt vise, hvad der er muligt indenfor lovgivning og hvad der kræver dispensation (fx afskaffelse af fritvalgsordning for hjemmepleje). Se link: Spørgsmålet besvares ikke, da det vurderes, at være for ressource krævende. 9 Carsten Odershede Jf. beregninger fra sidste års budgetmapper fik Enhedslisten beregnet hvad indtægt/udgifter var forbundet med at hæve skatten til Ishøj niveau. Beregningerne ønskes genpubliceret. Derudover ønsker beregninger på indtægter og udgifter under samme vilkår som overstående, men med følgende skattestigning: Grundskyld hæves 1, Kommuneskat hæves 1 %, Dækningsbidraget hæves Carsten Odershede Roskilde kommune bygger i samarbejde med Rockwool Fonden og en almen boligforening boliger til 5000 kr/m2. der er af af typen 0 energi. Det betyder at en etværelses lejligheder kommer til at koste 3000 kr/mdr. og treværelses lejligheder (80 m2.) 5000 kr. incl. forbrug. Hvis Greve kommune skulle bygge lignende boliger til alle vores flygtninge, hjemløse og ældre der står på venteliste til sådanne boliger, hvor mange vil det så koste Greve kommune? Beregningen skal både vise total prisen og den lånefinansieret udgift pr. år. Der skal i beregningerne tages højde for den demografiske udvikling i kommunen Økonomi & Indkøb Økonomi & Indkøb BUDGETOPLÆG

3 Nr. Spørgsmålsstiller Spørgsmål Spørgedato Svaransvarlig Svardato 11 Carsten Odershede Der ønskes en beregning af en midlertidig løsning, hvor der laves midlertidig indkvartering af flygtninge og hjemløse i parcelhuse. Alle flygtninge som nu bor i pavilloner, samt hjemløse skal kunne indkvarteres i parcelhuse. Beregningen skal vise hvad vi spare ved at opsige og undgå fremtidig leje af pavilloner, samt hvad det koster at lånefinansiere projektet Teknik & Miljø Carsten Odershede Hvad vil det koste at gennemføre Enhedslistens forslag om en jobgaranti for 225 timers reglen jf. forslag stillet i Byrådet d. 20/6? Beregningerne skal så vidt muligt tage højde for de merudgifter som kommunen vil blive påført som konsekvens af social udstødelse, når borgerne rammes af 225 timers reglen og at udgangspunktet er at det private erhvervsliv skal løse det meste af opgaven i samarbejde med jobcenteret Job & Socialservice Carsten Odershede Jf. beregninger fra sidste års budgetmapper fik Enhedslisten Job & Socialservice beregnet hvad udgifter var forbundet med at sikre fuld beskæftigelse blandt unge under 25 år. Beregningerne ønskes genpubliceret. Der ønsker desuden er beregning af hvor mange resurser initiativet frigiver blandt sagsbehandlere og i jobcenteret. 14 Carsten Odershede Jf. beregninger fra sidste års budgetmapper fik Enhedslisten Sundhed & Pleje beregnet hvad udgifter var forbundet med at sikre minimums normeringer for ældre. Beregningerne ønskes genpubliceret. 15 Carsten Odershede Jf. beregninger fra sidste års budgetmapper fik Enhedslisten Dagtilbud & Skoler beregnet hvad udgifter var forbundet med at sikre Danmarks bedste normeringer i daginstitutionerne. Beregningerne ønskes genpubliceret. 16 Carsten Odershede Hvis Greve kommune laver en løsning som den Solrød har Teknik & Miljø lavet i forbindelse med genanvendelse af tang, hvad vil det så koste og hvordan er det muligt? Kan anlægget evt. laves i samarbejde med andre kommuner/lande? 17 Carsten Odershede Hvad vil det koste hvis Greve kommune indførte en grænse for antallet af sager, som sagsbehandlere indenfor familieområdet har, på maksimum 35 sager? Børn & Familier BUDGETOPLÆG

4 Nr. Spørgsmålsstiller Spørgsmål Spørgedato Svaransvarlig Svardato 18 Carsten Odershede Hvad vil den anslåede pris være for at gennemføre den plan, Teknik & Miljø som kommunen i øjeblikket har i hørring for Hundige Strandvej, samt resten af strandvejen? Beregningerne skal tage udgangspunkt i at vejen snævres ind til 1 spor i hver retning på hele strækningen. 19 Carsten Odershede Hvad er de økonomiske konsekvenser, hvis alle Job & Socialservice kontanthjælpsmodtagere kvit og frit fik kontanthjælp? Altså et absolut minimum af kontrol, beskæftigelsesindsatser, virksomhedsstøtte mv. hvor der på den ene side frigives resurser og øges omkostninger. 20 Pernille Beckmann Hvad har der været vedtaget af besparelser i Økonomi & Indkøb prioriiteringsrummet på hhv. det samlede børne- og ungeområde og skoleområde fra Budget ? Hvad har den gennemsnitlige besparelse været fra og fra ? Og hvad har der været afholdt af anlæsgudgifter på idrætsområdet i samme periode. 21 Morten Dahlin Hvor meget betalte en gennemsnitshusstand (parcel) i Greve Kommune i grundskyld i 2016? Hvor meget betalte en gennemsnitshusstand i Greve Kommune i ejendomsværdiskat i 2016? Hvor meget betalte et ægtepar (med en indkomst svarende til gennemsnittet i Greve Kommune) i Greve Kommune i indkomstskat (alle indkomstskatter) i 2016? Hvor meget ville det årligt koste et ægtepar i et parcelhus (Med en indkomst svarende til gennemsnittet i Greve Kommune) hvis man hævede grundskylden og kommuneskatten til Ishøjniveau? Hvis det ikke er muligt at få præcise tal for 2016 er 2015-tal ok Økonomi & Indkøb Morten Dahlin Hvor meget mere skal en gennemsnitsparcelejer betale mere i grundskyld i 2017 som følge af den automatiske regulering? Og hvor meget ekstra får Greve Kommune som indtægt som følge af den automatiske regulering? Økonomi & Indkøb BUDGETOPLÆG

5 Nr. Spørgsmålsstiller Spørgsmål Spørgedato Svaransvarlig Svardato 23 Morten Dahlin Hvad vil Greve Kommune få i merindtægt hvis man Økonomi & Indkøb a) Sætter grundskyldspromillen op til niveauet for 2013? Her skal der udelukkende medregnes den merindtægt vi får som direkte konsekvens af skattestigningen og ikke de eventuelle merindtægter vi får som følge af reguleringsprocenten b) Sætter grundskyldspromillen op til niveauet for 2014? Her skal der udelukkende medregnes den merindtægt vi får som direkte konsekvens af skattestigningen og ikke de eventuelle merindtægter vi får som følge af reguleringsprocenten 24 Morten Dahlin Hvor meget er der i årene blevet investeret i Teknik & Miljø renovering/tilbygning på kommunens folkeskoler? EPCprojekter skal opgives særskilt. 25 Pernille Beckmann Hvad vil det betyde at levetidsforlænge ipads. Er det muligt? Dagtilbud & Skoler BUDGETOPLÆG

6 Budgetspørgsmål 1 Hvad er de økonomiske konsekvenser herved for både kommune og borgere? Stillet af: Carsten Oddershede Dato: 26. maj 2016 Besvaret af: Økonomi & Indkøb Svar dato: 8. juni 2016 I Lov om skattesanktion fra 2008 indgår bestemmelsen om såkaldt frit lejde. Det frie lejde indebærer, at de kommuner, der tidligere har sat skatten ned, friholdes for en individuel nedsættelse af bloktilskuddet for den del af en skattestigning, der modsvares af en tidligere skattesænkning. Såfremt en kommune med frit lejde vælger at hæve skatten svarende til deres frie lejde, vil kommunen blive friholdt for en individuel modregning i tilfælde af et samlet brud på skatteaftalen. Den kollektive modregning vil kommunen stadig få andel i hvis kommunernes samlede skatter stiger. En eventuel skattestigning ud over frit lejde vil være omfattet af sanktionen på linje med skattestigninger foretaget i kommuner, der ikke har optjent frit lejde. Frit lejde gælder ligesom skattesanktionen for indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift. Det frie lejde opgøres på baggrund af de skattepoint, som skatten er sænket med og således ikke med baggrund i det historiske provenu. Det frie lejde beregnes som et samlet provenu for alle tre skattearter. Byrådet vedtog i hhv og 2015 at sætte grundskylden ned. I 2014 blev den sat ned fra 18,06 promille til 17,69, mens grundskyldspromillen i 2015 blev sat ned til 16,94. Dækningsafgiften er i 2015 sat ned fra 5 til 4,5 promille. Bemærk der er budgetteret med en sækning af dækningsafgiften til 4 promille fra Såfremt Greve kommune sætter hhv. grundskyld og dækningsafgidt op igen til niveauerne fra før skattesænkningerne (og ikke sænker dækningsafgiften som forudsat), inden for frit lejde ordningen, vil kommunen i 2017 forventeligt opnå et forhøjet provenu på ca. 18,5 mio. kr. Beløbet betales af hhv. borgere og virksomheder. De økonomiske konsekvenser for de enkelte virksomheder og borgere vil afhænge af deres individuelle skatteforhold. For en gennemsnitlig parcelejer i Greve kommune vil det betyde en gennemsnitlig grundskyldsforhøjelse på ca. 920 kr. i 2017.

7 Budgetspørgsmål 2 Hvad ville det koste at klassificere Brydestien (Hundigegårdskvarteret) til en offentlig sti, som kommunen varetog vedligeholdelsen af. Stien vil blive en brugt cykelvej for mange af de nye elever som skal til Krogårdsskolen, og derfor har vi en interesse i at den er tilgængelig hele året. Stillet af: Niclas Bekker Poulsen Dato: 8. juni 2016 Besvaret af: Teknik & Miljø Svar dato: 22. juni 2016 At optage Brydestien som offentlig sti vil koste ca kr. årligt i driftsudgifter, i et år med mild vinter. Beløbet dækker kun løbende vedligehold, renholdelse og vintervedligeholdelse. Omkostninger til nyt slidlag på stien er således ikke medregnet heri. Inden en optagelse af stien som offentlig vil der skulle forhandles med grundejerforeningen om, hvorvidt de skal asfaltere stien, inden kommunen overtager denne. Ved at optage stien som offentlig vil kommunen fremadrettet stå for asfalteringerne på stien, hvilket vil belaste kommunens asfaltbudget yderligere. En kommune må ikke forskelsbehandle. Optages Brydestien som offentlig, vil det derfor skabe præsedens i forhold til kommunens øvrige private fællesstier, som benyttes af skolebørn. Andre grundejerforeningers ønsker om optagelse af deres stier som offentlige vil skulle imødekommes. De samlede omkostninger må derfor forventes at blive betydeligt større, hvis Brydestien gøres offentlig. Eriksmindestien vil blive lige så belastet som Brydestien, så her må en henvendelse fra grundejerforeningen forventes at komme, hvis Brydestien optages som offentlig. Brydestien og Eriksmindestien er sammenhængende, men skifter navn under Hundige Centervej. Der er mange stier i kommunen, som benyttes af skolebørn, og som er private fællesstier, og hvor vedligeholdelsen og snerydning varetages af grundejerforeningerne. Det er administrationens opfattelse, at dette fungerer fint, og hovedparten af grundejerforeningerne opfylder deres forpligtelse. Enkelte grundejerforeninger henvender sig og ønsker, at stierne optages som offentlige, fordi skolebørn benytter stien. Kommunen er ikke forpligtet til dette, og grundejerforeningerne skal opfylde reglerne i lov om private fællesveje, selvom skolebørn benytter stien. Optagelse af private fællesstier, som skolebørn benytter, som offentlige, vil således betyde, at der for hver sti skal afsættes midler til drift og til nye slidlag.

8 Budgetspørgsmål 3 Hvor mange børn er der pr. pædagog i vores institutioner i henholdsvis vuggestue/børnehave. Stillet af: Niclas Bekker Poulsen Dato: 9. juni 2016 Besvaret af: Dagtilbud & Skoler Svar dato: 16. juni 2016 På Byrådets budgettemamøde den 29. marts 2016 blev der fremlagt nøgletal vedr. personalenormeringen på dagtilbudsområdet i Greve Kommune. I tabellen nedenfor fremgår personalenormeringen i hhv. vuggestuer, børnehave og integrerede institutioner i 2014: Personalenormering på dagtilbudsområdet, 2014 Vuggestuer Børnehaver Aldersintegrerede institutioner Greve 3,2 6,6 6,9 I vuggestuer var der 3,2 indskrevne børn pr. fuldtidsbeskæftiget med pædagogiske arbejdsopgaver, mens der i børnehaver var 6,6 indskrevne børn pr. fuldtidsbeskæftiget med pædagogiske arbejdsopgaver. I de aldersintegrerede institutioner er der indmeldt såvel 0-2 årige som 3-5 årige. Her var der i Greve Kommune 6,9 indskrevne børn pr. fuldtidsbeskæftiget med pædagogiske arbejdsopgaver i Det skal bemærkes, at der i Greve Kommune kun er 2 vuggestuer, dvs. daginstitutioner hvor der kun er indmeldt 0-2 årige. De resterende 0-2 årige børn i daginstitutioner er indmeldt i aldersintegrerede institutioner med både 0-2 årige og 3-5 årige børn. Desværre er det ikke muligt at opdele personalenormeringen på 0-3 årige og 3-5 årige i integrerede institutioner. I Greve Kommune skyldes det, at der tildeles et beløb pr. barn, og at det pædagogiske personale ikke specifikt ansættes til at passe børn i en bestemt aldersgruppe i integrerede institutioner.

9 Budgetspørgsmål 4 Hvad ville det kræve/koste at tilsikre, at der ikke er pædagoger som står alene med mange børn i yderpunkterne af åbningstiden (max 6 i børnehave og max 3 i vuggestue)? Stillet af: Niclas Bekker Poulsen Dato: 9. juni 2016 Besvaret af: Dagtilbud & Skoler Svar dato: 1. juli 2016 I Greve Kommune afhænger budgettidelingen til institutionerne af antal indmeldte børn. For hvert indmeldte barn tildeles således et enhedsbeløb til løn til pædagogisk personale og et enhedsbeløb til drifstramme. Vuggestuebørn tæller i den forbindelse for 2 enheder, mens børnehavebørn tæller for 1 enhed. Administrationen har ikke kendskab til, at der skulle være institutioner, hvor de tildelte ressourcer ikke er tilstækkelige til, at hele åbningstiden kan dækkes med pædagogisk personale på forsvarlig vis. Det gælder også yderpunkterne i åbningstiden. Det skal her bemærkes, at der i beregningen af enhedsbeløbet til løn er taget højde for åbningstiden. Der er desuden en minimumsgrænse på 42 enheder i tildelingen af ressourcer til institutionerne, da det ikke er muligt at dække åbningstiden med færre ressourcer. Det vil være nødvendigt at iværksætte en særskilt analyse for at fastslå, om/i hvilket omfang det pædagogiske personale oplever at stå alene med mange børn i yderpunkterne af åbningstiden. En sådan analyse vil være tidskrævende, og kan derfor ikke udarbejdes indenfor svarfristen. Antallet af børn i den enkelte institution varierer både i løbet af den enkelte dag og dagene imellem. Selv om der i institutionerne arbejdes med at sikre overensstemmelse mellem det pædagogiske personales mødetidspunkter og børnenes fremmøde, er det dog uundgåeligt, at den enkelte pædagogiske medarbejder vil opleve at have ansvar for et varierende antal børn. Hvis der også i yderpunkterne af åbningstiden skal være maks. 6 børnehavebørn eller 3 vuggestuebørn pr. pædagogisk medarbejder, vil det betyde, at der næsten skal være en personalenormering svarende til det nuværende gennemsnit over en hel dag, jf. svar på spørgsmål 3. Det vil i givet fald betyde, at institutionerne skal tildeles ekstra ressourcer til lønudgifter. Af skemaet nedenfor fremgår som eksempel, hvor mange ekstra ressourcer til pædagogisk personale institutionerne skal tildeles, hvis der til hver af Greve Kommunes 32 institutioner tilknyttes hhv. 1 eller 0,5 årsværk ekstra. Bemærk at der er tale om bruttotal. Der er således ikke taget højde for ændringer i forældrebetaling, søskendetilskud og økonomisk fripladstilskud: 1 ekstra årsværk pr. inst. 1/2 ekstra årsværk pr. inst. Pædagogiske medarbejdere (60/40)* 12,6 mio 6,3 mio Pædagoger 13,6 mio 6,8 mio Pædagogmedhjælpere 11,1 mio 5,5 mio * 60/40-fordeling faglært/ufaglært, som indgår i den nuværende ressourcetildelingsmodel.

10 Budgetspørgsmål 5 Hvad kan der spares af kroner på årsbasis, men en nednormering på 1 aftenvagt og 1 dagsvagt i " Det Akutte tilbud" i Aktivhuset Freyas. Stillet af: Jette Andersen Dato: 13. juni 2016 Besvaret af: Job & Socialservice Svar dato: 29. juni 2016 Det Sociale Akuttilbud er et delvist statsfinansieret projekt og Greve Kommune modtager ca. 1,0 mio.kr. i tilskud årligt i perioden Såfremt der ændres i normeringen med 1 dagsvagt og 1 aftenvagt er det ikke længere muligt at opretholde tilbuddet i dets nuværende form, hvilket er en forudsætning for, at kommunen fortsat kan modtage statstilskuddet på ca. 1,0 mio.kr.årligt til og med år 2017.

11 Budgetspørgsmål 6 Hvad vil det koste at sænke lærernes gennemsnitstal således, at der undervises gennemsnitligt 730 timer årligt? Hvad vil man spare ved indførelse af ovenstående set i lyset af vi i dag betaler overtid for alle timer over 750 timer? Er der et besparelsespotentiale i ovenstående ved at man kan forvente mindre brug af vikar? Stillet af: Niclas Bekker Poulsen Dato: 17. juni 2016 Besvaret af: Dagtilbud & Skoler Svar dato: 1. juli 2016 Det vil koste mellem mio. kr. at nedsætte lærernes gennemsnitstimetal til 730 undervisningstimer/årligt. Vi betaler ikke overtid i dag for timer over 750, men vi betaler undervisningstillæg på 90 kr./time over 750 timer. Estimeret vil det betyde en besparelse i forbindelse med udgifter til undervisningstillæg på 2,3 mio. kr. Besparelsespotentialet i forbindelse med vikarforbrug er vanskeligere at estimere, men det umiddelbare bud er, at der kan forventes et mindre forbrug af vikarer.

12 Budgetspørgsmål 7 Hvis man gerne vil hæve andelen af uddannet lærere i vores skoler, således at minimum 90% er faglært i forhold til det vi har i dag, hvad ville det koste? Stillet af: Niclas Bekker Poulsen Dato: 20. juni 2016 Besvaret af: Dagtilbud & Skoler Svar dato: 1. juli 2016 Generelt er spørgsmålet vanskeligt at svare på, da der er mange faktorer der indvirker på svaret, bl.a. nyansættelser, fratrædelser, den faktiske opgavefordeling på skolerne, alt sammen faktorer der kan ændre billedet på relativt kort tid. Lovgivningen på området fastsætter, at i 2020 skal 95% af elevernes undervisning varetages af lærere med undervisningskompetence. Den samlede omkostning ved at ramme målet om 90 % dækning af undervisningen udført af lærere med formel undervisningskompetence i alle fag vil udgøre mindst 7,4 mio. kr. Forudsætningen for beregningen er at kursusforløb tilkøbes på CFU, og at de pågældende lærere i forvejen gennem undervisningspraksis og tilgrænsende faglige kvalifikationer har en delvis undervisningskompetence.

13 Budgetspørgsmål 8 Kan der gives en uddybende forklaring på forskellen på sidste års budgetspørgsmål 5, samt dette år besvarelse på skat fra Carsten Oddershede. I svaret til Carsten Oddershede i år, er den gennemsnitlige merskat 920,- per år per bolig ( ca. 76,- om måneden), hvor den sidste år var ca. 51,- per måned? Hvad ville merskatten være per 1/2 million ens grund bliver beskattet af, hvis skattelettelserne bliver annuleret? Stillet af: Niclas Bekker Poulsen Dato: 17. juni 2016 Besvaret af: Økonomi & Indkøb Svar dato: 27. juni 2016 Ad 1) Forskellen mellem budgetspørgsmål 5 fra sidste år og svaret i budgetspørgsmål 1 til Carsten Oddershede skyldes to elementer. I budgetspørgsmål 5 fra sidste år er alene regnet på konsekvensen af, hvis man trækker skattelettelsen fra 2015 tilbage. I budgetspørgsmål 1 til Carsten Oddershede er regnet på effekten af skattelettelsen fra både 2014 og 2015, hvorfor beløbet er højere. Derudover tager beregningerne udgangspunkt i det på beregningstidspunktet kendte udskrivningsgrundlag. Det forventede grundlag for 2017 i hhv og 2016 afviger også fra hinanden. Dette medfører visse forskydinger. Ad 2) Såfremt skattelettelsen fra 2015 rulles tilbage vil merskatten (grundskylden) pr. halve million udgøre ca. 375 kr. i 2017, svarende til ca. 31 kr. pr. måned.

14 Budgetspørgsmål 9 Jf. beregninger fra sidste års budgetmappe fik Enhedslisten beregnet hvad indtægt/udgifter var forbundet med at hæve skatten til Ishøj niveau. Beregningerne ønskes genpubliceret. Derudover ønskes beregninger på indtægter og udgifter under samme vilkår som overstående, men med følgende skattestigning: Grundskyld hæves 1, Kommuneskat hæves 1 %, Dækningsbidraget hæves 1. Sidste år spørgsmål 1) Kommuneskat: Hæves til 25 % (Ishøj niveau): provenu og gennemsnitlig omkostning pr. greveborger. 2) Dækningsbidrag: Fra 4,5 til 9 : (Ishøj niveau) 3) Grundskyld: Hæv grundskylden fra 16,94 til 25 (Ishøj niveau). Udgift for borgerne pr. måned i hhv.: Typisk 1970 er parcel: Strandgrund: Mindre parcel/rækkehus: Hvad er det samlede provenu? Yderligere spørgsmål 4) Hvad er effekten af, at kommuneskat hæves 1 %, dækningsbidraget hæves 1 og grundskyld hæves 1. Stillet af: Carsten Oddershede Dato: 28. juni 2016 Besvaret af: Økonomi & Indkøb Svar dato: 4. august 2016 Ad 1) Såfremt skattesatsen i 2017 hæves til Ishøj niveau (25 pct.) fra de nuværende 23,9 pct. vil det betyde et merprovenu for kommunen på ca. 100 mio. kr. Dette vil koste en gennemsnitsskatteborger i Greve kommune ca kr. årligt. Antages det, at byrden afholdes af borgerne i den erhvervsaktive alder (25-64 årige) vil det koste en gennemsnitlig erhvervsaktiv ca kr. årligt. Ad 2) Sættes dækningsbidraget på erhvervsejendomme op fra 4 promille til 9 promille vil det betyde et merprovenu for kommunen på ca. 21 mio. kr. Bemærk, at dækningsbidragssatsen nedsættes til 4 promille fra 2017 (fra 4,5). Det skal tilmed bemærkes, at udskrivningsgrundlaget i 2017 er noget højere end i 2016 pga. revurderringer fra skat. Den samlede effekt er, at provenuet øges i forhold til Ad 3) Hæves grundskylden fra 16,94 promille til 25 promille vil det betyde et merprovenu for kommunen på ca. 105 mio. kr. BUDGETOPLÆG 1 XX.XX.2016

15 Udgiften pr. måned for boligejerne vil gennemsnitligt være, (med udgangspunkt i) : Et gennemsnitligt parcel fra 1970 erne: ca. 540 kr. Mindre parcel/rækkehus: ca. 270 kr. Strandgrund: ca kr. Det samlede provenu af ovenstående skatteændringer til Ishøj niveau til betyde en merindtægt for Greve kommune på ca. 227 mio. kr. Ad 4) Hvad er effekten (merindtægten) af, at Kommuneskat hæves 1 %: 94 mio. kr. Dækningsbidraget hæves 1 : 4 mio. kr. Grundskyld hæves 1 : 13 mio. kr. Generelle bemærkninger vedr. skatteforhøjelser: Hvis kommunerne under ét hæver skatten vil der i medfør af lov. nr. 709 af 25. juni 2010 ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Loven skal sikre, at kommunerne under ét ikke sætter skatten i vejret. Det betyder, at det tilskud som kommunerne får fra staten (statstilskuddet) bliver reduceret, hvis kommunerne samlet set hæver skatterne (indkomstskat, grundskyld og/eller dækningsafgift). Sanktionen er både kollektiv og individuel. Hvis den kommunale skat på landsplan hæves, vil det samlede statstilskud til kommunerne blive reduceret (kollektiv sanktion). Derudover vil de kommuner, som har sat skatten op få reduceret deres andel af statstilskuddet (individuel sanktion). Ved den individuelle sanktion vil statstilskuddet blive reduceret med en andel af det beløb, der udgør forhøjelsen af den samlede kommunale skatteudskrivning. Andelen udgør i budgetåret 75 pct., i det første og andet år efter budgetåret 50 pct. og i det tredje år efter budgetåret 25 pct. Skattestigning i Greve Kommune uden sanktion er derfor kun mulig: hvis andre kommuner nedsætter deres skat tilsvarende hvis kommunen af ministeriet (efter ansøgning) får lov til at sætte skatten i vejret Hvis ikke en de to betingelser er på plads vil en kommune, som hæver skatten, få reduceret statstilskuddet via den individuelle sanktion. I budgetaftalen mellem KL og regeringen for 2017, har Social- og Indenrigsministeriet afsat en ramme på 200 mio.kr. til skatteforhøjelser. Kommunerne kan indenfor denne ramme søge ministeriet om fritagelse for den individuel sanktion ved en forhøjelse af skatten. Dette sker efter bestemte kriterier (ansøgningsfristen til denne pulje er 2/9-2016). Det kræves dog at andre kommuner sætter skatterne tilsvarende ned, indenfor rammen på 200 mio. kr. Sker det ikke vil kommunerne under ét blive ramt af den kollektive sanktion. Det skal tilmed bemærkes, at sætter kommunen skatten op vil tilskuddet fra skattenedsættelsespuljen som kommunen fik i B og B bortfalde. Kommunen fik tilskud som følge af hhv. grundskylds- og dækningsafgiftnedsættelse. Kommunen vil heller ikke i en periode på 5 år være omfattet af den såkaldte frit lejde bestemmelse, som fritager kommuner, der tidligere har nedsat skatten, for evt. individuelle sanktioner i forbindelse med en skattestignig. Det skal dog bemærkes, at de skattenedsættelser kommunen allerede har foretaget i hhv og 2015 godt kan rulles tilbage uden kommunen udsættes for individuelle sanktioner. BUDGETOPLÆG 2 XX.XX.2016

16 Budgetspørgsmål 10 Roskilde kommune bygger i samarbejde med Rockwool Fonden og en almen boligforening boliger til 5000 kr/m2. der er af af typen 0 energi. Det betyder at en etværelses lejligheder kommer til at koste 3000 kr/mdr. og treværelses lejligheder (80 m2.) 5000 kr. incl. forbrug. Hvis Greve kommune skulle bygge lignende boliger til alle vores flygtninge, hjemløse og ældre der står på venteliste til sådanne boliger, hvor mange vil det så koste Greve kommune? Beregningen skal både vise total prisen og den lånefinansieret udgift pr. år. Der skal i beregningerne tages højde for den demografiske udvikling i kommunen. Stillet af: Carsten Oddershede Dato: 28. juni 2016 Besvaret af: Økonomi & Indkøb Svar dato: 8. august 2016 Det er ikke umiddelbart muligt for os at opgøre, hvor mange personer der står på venteliste til diverse almene boliger i forskellig størrelse. Men vi kan lave et scenarie, der beregner husleje-niveau for et alment boligbyggeri med forskellige boligstørrelse. Vi vurderer, at et alment boligbyggeri på samlet ca m2 med blandede boligstørrelser efter nedenstående fordeling driftsmæssigt vil kunne være rentabelt og dermed attraktivt for et boligselskab: 40 etværelses boliger á 35 m2 40 toværelses boliger á 60 m2 40 treværelses boliger á 80 m2 I alt 120 boliger Ved opførelse af boliger og udnyttelse af maksimumbeløbsgrænsen pr. m2 for opførelse af almene boliger vil byggeomkostninger og grundpris beløbe sig til følgende (estimat): Byggeomkostninger i alt (maksimumsbeløb), etagebyggeri Byggekredit (88 pct.) Kommunal grundkapital (10 pct.) Beboerindskud (2 pct.) Grundpris inkl. byggemodning og inkl moms Husleje eksklusivt forbrug (el, vand, varme) pr. måned estimeres til: Etværelses bolig: kr. Toværelses bolig: kr. Treværelses bolig: kr. Der er fastsat en maksimal grænse på 60 pct. af bruttohuslejen, som en kontanthjælpsmodtager kan modtage. Dvs. husleje for f.eks. en etværelses lejlighed for en kontanthjælpsmodtager kan beløbe sig til kr. pr. måned plus forbrug.

17 Budgetspørgsmål 11 Der ønskes en beregning af en midlertidig løsning, hvor der laves midlertidig indkvartering af flygtninge og hjemløse i parcelhuse. Alle flygtninge som nu bor i pavilloner, samt hjemløse skal kunne indkvarteres i parcelhuse. Beregningen skal vise hvad vi spare ved at opsige og undgå fremtidig leje af pavilloner, samt hvad det koster at lånefinansiere projektet. Stillet af: Carsten Oddershede Dato: 28. juni 2016 Besvaret af: Teknik & Miljø Svar dato: 3. august 2016 Beregningen er baseret på den nuværende løsning med midlertidig indkvartering af 40 flygtninge i 4 lejede pavilloner med en samlet kapacitet på 40 værelser. Der er ikke taget højde for indkvartering af hjemløse. Pavillonløsning: Drift kr. årligt Anlægsinvestering kr. - Lejemålet kan opsiges efter 2 år og der kan efter planloven maksimalt dispenseres i op til 5 år, Parcelhusløsning: Drift kr. årligt Anlægsinvestering kr. - Beregningen er baseret på, at der oprettes 10 familielignende bofællesskaber med 4 personer i hver, idet kommunen køber 10 parcelhuse, på ca. 150 m2, til en gennemsnitlig købspris på 3,5 mio. kr. - Familielignende boligfælleskaber er karakteriseret ved, at de omfatter få beboere (<5), og der oprettes en lejekontrakt for hver beboer, som giver adgang til at benytte et værelse og fællesrum i form af køkken og bad, men ikke et selvstændigt lejemål for hver boligenhed i ejendommen alle bor i nummer 75 i modsætning til 75A, 75B, 75C osv. - Eftersom ejendommene er købt, er der tale om, - I bofælleskaber, som ligger udenfor Almenbolig området, kan der ikke opnås boligstøtte i bofællesskaber på mindre en 5 personer. Besparelse i Pavilloner ved at opsige nuværende lejemål: kr. årligt - driftsudgift ved parcelhusløsning: kr. Besparelse: ca. 0,5 mio. kr. årligt. Lånefinansering af projektet: Finansieringsomkostningen (renteudgiften) er anslået til kr. årligt baseret på et 2% fastforrentet lån på 35,0 mio. kr. Initialomkostningern til låneoptagelse er ikke taget med i beregningen, ligesom OMK på kr. til initialmøblering heller ikke indgår i låneberegningen. Hvis der låneoptages til køb af parcelhuse vil der som udgangspunkt skulle deponeres et tilsvarende beløb. Deponeringen kan kun undgås hvis ministeriet giver dispensation, hvilket ikke kan forventes til en løsning af permanent karakter.

18 Budgetspørgsmål 12 Hvad vil det koste at gennemføre Enhedslistens forslag om en jobgaranti for 225 timers reglen jf. forslag stillet i Byrådet d. 20/6? Beregningerne skal så vidt muligt tage højde for de merudgifter som kommunen vil blive påført som konsekvens af social udstødelse, når borgerne rammes af 225 timers reglen og at udgangspunktet er at det private erhvervsliv skal løse det meste af opgaven i samarbejde med jobcenteret. Stillet af: Carsten Oddershede Dato: 28. juni 2016 Besvaret af: Job & Socialservice Svar dato: 3. august 2016 Det er ikke muligt at give nogle entydige svar på det stillede spørgsmål. Dels er der for nuværende ikke overblik over hvor mange, der konkret vil blive ramt af 225 timers reglen, dels er det umuligt at forudsige om nogle af de, som bliver ramt af 225 timers reglen vil få afledte sociale vanskeligheder, som f.eks boligløs eller andet. Administrationen vil dog nedenfor opstille nogle scenarier i forhold til det stillede spørgsmål. Såfremt kommunen udsteder en jobgaranti, vil kommunen skulle påtage sig en forpligtigelse for de 225 timer, såfremt de 225 timer ikke kan opnås hos private arbejdsgivere. Hvor vidt og i hvilken udstrækning private arbejdsgivere vil tilbyde småjobs, på de minimum 225 timer er ikke til at forudsige. Der er for nuværende ikke et konkret overblik over hvor mange der vil blive berørt af 225 timers reglen pr. 1. oktober 2016 og det efterfølgende halve år. Der har været sendt breve ud til de, som potentielt kan blive ramt reglen, og der pågår for nuværende partshøringer og undersøgelser af de kontanthjælpsmodtagere, som ikke umiddelbart anses for at kunne fritages for 225 timers reglen. Det umiddelbare skøn er at cirka 250 vil blive berørt af reglen fra 1. oktober og det efterfølgende halve år. Såfremt disse 250 kontanthjælpsmodtagere ikke opnår ordinær småjobs på de minimum 225 timer hos private arbejdsgivere, vil kommunen, ved udstedelse af en jobgarati skulle henvise til beskæftigelse på kommunale arbejdspladser. Med en minsteløn på cirka 120 kr. i timen samt feriegodtgørelse og øvrige sociale udgifter, vil kommunens udgift være på cirka 135 kr. i timen, og samlet for de 225 timer vil udgiften være på kr. Såfremt 100 kontanthjælpsmodtagere vil blive henvist til kommunal beskæftigelse på de 225 timer, vil den kommunale lønudgift være på lidt over 3 mio. kr., som vil være en udgift indenfor servicerammen. Omvendt vil der ligge en besparelse i forhold til kommunens udgifter til kontanthjælp, da dele af lønindtægten skal modregnes i kontanthjælpen. Den umiddelbare sparede kontanthjælp for kommunen vil være 1,7 mio. kr for de 100 kontanthjælpsmodtagere. Men ved opfyldelse af 225 timers reglen vil kontanthjælpsmodtagerens have ret til den fulde kontanthjælp, og vil således ikke få nedsat hjælpen. Ved udbetaling af den fulde kontanthjlæp vil det betyde en kommunal nettoudgift på 0,96 mio. kr. Den samlede kommunale besparelse til kontanthjælp, hvis de 100 opfylder 225 timers reglen, vil være på 0,74 mio.kr, som ligger uden for servicerammen. Der vil således samlet være en kommunal merudgift på 2,24 mio. kr,. hvis kommunens udstedelse af en jobgaranti medfører at 100 kontanthjælpsmodtagere henvises til et kommunale job i 225 timer.

19 Såfremt Jobcentret skal påtage sig opgaven for at finde småjobs i private virksomheder til de som rammes af 225 timers reglen, vil der enten være behov for øgede ressourcer til den virksomhedsrettede kontakt, eller skulle ske en omprioritering af de opgaver som løses i dag, såsom tilvejebringelse af ordinære fuldtidsjob, støttede beskæftigelse i form af fleksjob, løntilskud og praktik til borgere som ikke er jobparate med henblik på at de kommer nærmere ordinær beskæftigelse. Jobcentret vil indenfor de eksisterende rammer henvise de som bliver berørt af 225 timers reglen til Jobcafeen (Jobcenteres aktive tilbud) i Greve Videnscenter med henblik på at understøtte dem i selv at opnå småjobs. Som nævnt i indledningen er det umuligt at forudsige om nogle af de, som bliver ramt af 225 timers reglen vil få afledte sociale vanskeligheder som f.eks boligløshed, psykiske vanskeligheder som stress eller depression eller andet. Såfremt en kontanthjælpsmodtager får nedsat sin kontanthjælp på grund af 225 timers reglen, og herefter har vanskeligheder med at betale sine boligudgifter, og derfor må fraflytte sin bolig, har kommunen en forpligtigelse til at støtte kontanthjælpsmodtageren i forhold til dennes boligløshed. I yderste konsekvens kan det være, at denne kontanthjælpsmodtager må henvises til et forsorgshjem. Kommunes betaling for en enkelt plads på et forsorgshjem ligger typisk på kr. om måneden og den årlige udgift vil således andrage kr. Det er et generelt problem i Greve, at det er meget svært at opnå billige boliger til nogle af de borgere, som er på kommunale overførelsesindkomster, og denne problematik må forventes at blive forstærket med kontanthjælpsloftet, 225 timers reglen og den nye lavere integrationsydelse til de som ikke har opholdt sig i landet i 7 år indenfor de seneste 8 år. BUDGETOPLÆG

20 Budgetspørgsmål 13 Jf. Beregninger fra sidste års budgetmapper fik Enhedslisten beregnet hvad udgifter var forbundet med at sikre fuld beskæftigelse blandt unge under 25 år. Beregningerne ønskes genpubliceret. Der ønskes desuden en beregning af hvor mange resurser initiativet frigiver blandt sagsbehandlere og i jobcenteret. Stillet af: Carsten Oddershede Dato: 28. juni 2016 Besvaret af: Job & Socialservice Svar dato: 3. august 2016 Nedenfor fremgår den beregning Job & Socialservice foretog i september 2014, på baggrund af Carsten Oddershedes spørgsmål d. 31. august 2014 (Budgetspørgsmål 17 d. 31. august 2014) Der er i forbindelse med besvarelsen af nærværende spørgsmål 13 ikke foretaget nye beregninger, idet antalsforudsætningerne fra juli 2014 stort set er identisk med antallet i maj 2016 I maj 2016 var der 48 fuldtidsforsikrede ledige under 25 år og 7 jobparate kontanthjælpsmodtagere, i juli 2014 var det 49 forsikrede ledige og 6 kontanthjælpsmodtagere, jf. opgørelsen nedenfor. I runde tal ville udgiften i 2016 til 55 helårspladser (inklusiv løn og prisstigninger) beløbe sig til godt 16 mio. kr. i lønudgifter og cirka 2 mio. kr. til holdledere, arbejdstøj og materialer. Dette giver en udgift på 18 mio. kr. Herfra skal fratrækkes udgifter til administration (sagsbehandling, ydelsesudbetaling og den virksomhedsopsøgende indsats for målgruppen), jf. spørgsmålet. Det skønnes at der samlet bruges 1,5 årsværk til de 55 helårspersoner, svarende til en udgift på knapt kr. Samlet set vil udgiften andrage 17,3 mio. kr. indenfor servicerammen. Besparelsen til forsørgelsesydelser, a-dagpenge og kontanthjælp, vil til de 55 helårspersoner være på cirka 7 mio. kr., som er uden for servicerammen. De samlede omkostninger ved ansættelse af 55 helårspersoner fratrukket administrative udgifter og besparelsen til forsørgelsesudgifterne vil beløbe sig til omkring 10,3 mio. kr. Budgetspørgsmål 17 Tal pr. juli måned 2014 Forsikrede ledige Kontanthjælp I alt Antal jobparete under 25 år Overenskomstmæssig løn i servicekorps Indenfor servicerammen Besparelse på forsørgelsesområdet Udenfor servicerammen

21 Ansættelse af 3 ledere i servicekorps samt arbejdstøj Indenfor servicerammen Merudgift Netto Beregnet besparelse på udbetaling af a-dagpenge og kontanthjælp Brutto (gennemsn ref. 35 %) u/25 forsikret ledig maksimalt u/25 kontanthjælp hjemmeboende u/25 kontanthjælp udeboende Løn til personer i servicekorps inkl. pension og feriegodtgørelse (iht. overenskomst) BUDGETOPLÆG

22 Budgetspørgsmål 14 Jf. beregninger fra sidste års budgetmapper fik Enhedslisten beregnet hvad udgifter var forbundet med at sikre minimums normeringer for ældre. Beregningerne ønskes genpubliceret. Stillet af: Carsten Oddershede Dato: 28. juni 2016 Besvaret af: Sundhed & Pleje Svar dato: 3. august 2016 Center for Sundhed & Pleje vurderer, at hvis Enhedslistens minimumsrettigheder skal indføres på ældreområdet i Greve Kommune, vil det koste ca. 8,7 mio. kr. årligt. Forudsætningerne bag estimatet er Greve Kommunes nuværende serviceniveau, der allerede omfatter bad to gange ugentligt samt rengøring hver anden uge. Merudgiften på 8,7 mio. kr. udgøres således af følgende to punkter: Praktisk hjælp: 1288 personer skal have en årlig hovedrengøring på 2 timer til en gennemsnitlig timepris på 293 kr. Det koster i alt 0,76 mio. kr. Personlig pleje: 849 personer skal have en ugentligt ledsaget gåtur til en gennemsnitlig timepris på 336 kr. Det koster i alt 7,25 mio. kr.

23 Budgetspørgsmål 15 Jf. beregninger fra sidste års budgetmapper fik Enhedslisten beregnet hvad udgifter var forbundet med at sikre Danmarks bedste normeringer i daginstitutionerne. Beregningerne ønskes genpubliceret. Stillet af: Carsten Oddershede Dato: 28. juni 2016 Besvaret af: Dagtilbud & Skoler Svar dato: 3. august 2016 Jf. rappor kortlægning af kommunernes personaleforbrug og strukturelle svingede normeringen i daginstitutioner mellem 2,61 og 5,4 børn pr. fuldtidsansat med pædagogiske arbejdsopgaver i de danske kommuner i Der er her tale om en beregning, hvor alle børn vægtes som 0-2 årige. Hvis beregningen i stedet laves så alle børn vægtes som 3-5 årige, svingede normeringerne mellem 4,54 og 9,4 børn pr. fuldtidsansat med pædagogiske arbejdsopgaver. I Greve Kommune passede hver pædagogisk medarbejder i 2014 hvad der svarer til 3,8 børn i alderen 0-2 år eller 6,62 børn i alderen 3-5 år. Såfremt normeringen i Greve Kommune løftes, så det svarer til landets bedste normering, vil der være behov for ca. 200 stillinger ekstra. Det vil koste sted mellem 69 og 85 mio kr. årligt at besætte disse stillinger, alt afhænging af, om der ansættes pædagogmedhjælpere eller pædagoger. Bemærk, at metoden i indeværende beregning af behovet for ekstra pædagogisk personale er ændret i forhold til beregningen, der blev lavet til Budget I beregningen vedr. Budget blev behovet for pædagogisk personale således beregnet som forskellen mellem faktisk antal ansatte i 2013 og forventet antal ansatte i 2015 ved forhøjet normering. I indeværende svar er behovet bereget som forskellen mellem forventet antal ansatte i 2017 med den nuværende normering, og forventet antal ansatte i 2017 med den forhøjede normering. Samtidig er det i indeværende besvarelse muligt at benytte nye data fra KORA, hvilket i denne sammenhæng vurderes at være en fordel i forhold til de data fra Danmarks Statistik, som blev benyttet i besvarelsen til Budget Alt i alt betyder det, at behovet for ekstra pædagogiske personale vurderes at være væsentligt højede i indeværende besvarelse end i besvarelsen til Budget Bemærk, at de angivne beløb er bruttobeløb dvs. før der er taget højde for ekstra indtægter i form af forældrebetaling og ekstra udgifter hvad angår økonomisk fripladstilskud og søskendetilskud. Det er desuden forudsat, at dagtilbudsområdet bliver tilført ressourcer jf. demografiberegningen til Budget

24 Budgetspørgsmål 16 Hvis Greve kommune laver en løsning som den Solrød har lavet i forbindelse med genanvendelse af tang, hvad vil det så koste og hvordan er det muligt? Kan anlægget evt. laves i samarbejde med andre kommuner/lande? Stillet af: Carsten Oddershede Dato: 28. juni 2016 Besvaret af: Teknik & Miljø Svar dato: 3. august 2016 Solrød Biogasanlæg har kostet 105 mio. kr. Opførelsen af anlægget er sket med støtte fra EU- Kommissionen. Det nøjagtige støttebeløb er ukendt. Anlægget kan laves i samarbejde med andre kommuner. Solrød Kommune havde i den indledende fase kontakt til Greve Kommune mhp. en fælles løsning, men der var på daværende tidspunkt ikke politisk interesse i Greve Kommune. Solrød Biogas har på forespørgsel oplyst, at deres input af tang kun udgør et lille grundlag for deres produktion (7.400 t tang fra stranden, t organisk biprodukt fra CP Kelco, t restprodukt fra Chr. Hansen, t husdyrgødning). Det er ikke rentabelt at etablere et biogasanlæg alene på tang, dertil er tangmængderne for små. For at et biogasanlæg bliver rentabelt, skal der minimum kunne leveres t. biomasse, helst minimum t. Det er derfor afgørende, at der er virksomheder, der kan levere egnet biomasse, og at dette kan ske indenfor en acceptabel transportafstand, da transport netop udgør en stor udgift. Om det er muligt at etablere et biogasanlæg i Greve Kommune vil derfor primært indebære en undersøgelse af, om der er egnede virksomheder i og/eller i nærheden af Greve Kommune, som kan (samt vil) være interesserede i at levere egnet biomasse til et biogasanlæg.

25 Budgetspørgsmål 17 Hvad vil det koste hvis Greve kommune indførte en grænse for antallet af sager, som sagsbehandlere indenfor familieområdet har, på maksimum 35 sager? Stillet af: Carsten Oddershede Dato: 28. juni 2016 Besvaret af: Børn & Familier Svar dato: 4. august 2016 En overslagsberegning Årsløn ca. gennemsnit Antal rådgivere pt. 21 sager pr rådgiver 50 antal sager 1050 beregnet antal rådgivere ved 35 sager 30 Merudgift pr. år til løn budgetområde * = kr. Der vil formentlig også være et behov for øgede ledelsesressourcer i forbindelse med en så kraftig udvidelse af personalestaben. I budgetmappen er der under budgetområde 101 Administration fremlagt et forslag, som indebærer en forretningsmæssig investering. Dette kan ses som et alternativt forslag.

26 Budgetspørgsmål 18 Hvad vil den anslåede pris være for at gennemføre den plan, som kommunen i øjeblikket har i hørring for Hundige Strandvej, samt resten af strandvejen? Beregningerne skal tage udgangspunkt i at vejen snævres ind til 1 spor i hver retning på hele strækningen. Stillet af: Carsten Oddershede Dato: 28. juni 2016 Besvaret af: Teknik & Miljø Svar dato: 4. august 2016 Ombygningen af Hundige Strandvej, fra Greve Centervej til kommunegrænsen mod Ishøj, vurderes at koste ca. 60 mio. kr. Der er taget udgangspunkt i en ombygning til grundprofil A fra høringsmaterialet. Estimatet er baseret på en overslagsberegning af udgiften til selve vejanlægget, og der tages derfor forbehold for følgende yderligere, afledte udgifter: Belysning Eventuel klimatilpasning i forhold til håndtering af skybrudshændelser/regnvand (beregningen forudsætter almindelig vejafvanding) Lokale forhold, som måtte kræve projekttilpasninger Beplantning i rabat Ændringer af tværprofilet på delstrækninger Eventuelle nyanskaffelser af signaludstyr (beregningen forudsætter at alt eksisterende signaludstyr kan genbruges)

27 Budgetspørgsmål 19 Hvad er de økonomiske konsekvenser, hvis alle kontanthjælpsmodtagere kvit og frit fik kontanthjælp? Altså et absolut minimum af kontrol, beskæftigelsesindsatser, virksomhedsstøtte mv. hvor der på den ene side frigives resurser og øges omkostninger. Stillet af: Carsten Oddershede Dato: 28. juni 2016 Besvaret af: Job & Socialservice Svar dato: 3. august 2016 Spørgsmålet er meget kompleks, og det vil være mere end vanskeligt at afgive entydig svar. Trods dette vil der forsøgt svaret på spørgsmålet. Besvarelsen vil være opdelt i : 1. Alt sagsbehandling( udover udmåling af og udbetaling af kontanthjælp ) og beskæftigelsesrettet indsats afskaffes 2. Lovens minimumskrav overholdes, men tiltag udover lovens skæres bort. Ad 1. Såfremt al sagsbehandling og virksomhedsrettet indsats skæres bort, skønnes det at der kan reduceres med cirka 13 administrative årsværk svarende til en skønnet besparelse på 5,4 mio. kr. Hertil kommer besparelsen på beskæftigelsesfremmende tilbud, som skønnes i indeværende år at beløbe sig til netto 7,1 mio. kr for modtagere af kontanthjælp. Samlet vil der således kunne ske en besparelse på 12,5 mio. hvis kommunen valgte kun at udmåle og udbetale kontanthjælp. I perioden januar-maj 2016 har i gennemsnit 466 bogere (eksklusiv flygtninge der har modtaget kontanthjælp i integrationsperioden. De overgik pr. 1/7 i år til integrationsydelse) modtaget kontanthjælp. Det forventes at udgiften til kontanthjælp vil beløbe sig til omkring 60 mio. kr. brutto i indeværende år. Det forventes, at der vil kunne opnås en statslig refusion på 23 %, svarende til 13,8 mio. kr. Kommunes nettoudgift vil være på ca. 46,2 mio. kr. Såfremt kommunen ikke overholder lovens krav om ret og pligt(samtaler, aktivering m.m), må det forventes, at kommunens revision finder at kommunen ikke opfylder betingelserne for at hjemtage refusion fra staten. Såfremt der ikke kan hjemtages refusion fra staten på de skønnede 13,8 mio. kr., vil det samlet blive en nettoudgift på minimum 1,3 mio. Hertil må det antages, at udgifter til kontanthjælp vil stige når det helt overlades til den enkelte ydelsesmodtager, at tage vare på sin egen situation. Ad 2. Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik stiller nogle minimumskrav til ret og pligt samt rådighed for arbejdsmarkedet. Adminstrationen finder det svært at opstille niveauer, som ligger under lovenes minimumskrav. I forhold til ret og pligt hvad angår kontanthjælpsmodtageres deltagelse i beskæftigelsesfremmende tilbud ligger kommunens indsats over lovens minimumskrav. Der er forskellige tidsfrister, på hvornår en jobparat og en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager skal have første tilbud og herfeter gentagne tilbud. Tilbudne skal være af minimum 14 dages varighed. I gennemsnit skal en kontanthjælpsmodtager deltage i minimum 4 ugers beskæftigelsersfremmende tiltag i løbet af et år.

28 I 2015 deltog en kontanthjælpsmodtager i gennemsnit i 14,7 uger i beskæftigelsesfremmende tiltag. Det er således 10,7 uger over lovens minimumskrav. I svaret ovenfor blev det oplyst at der i 2016 skønnes at blive forbrugt 7,1 mio. kr til beskæftilsesfremmende tiltag. Hvis dette beløb forholdsmæssigt reduceres i forhold til Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsts minimumskrav på gennemsnit 4 uger i løbet af et år, vil der kunne ske en reduktion på knapt 5,2 mio. kr. Det må antages at en reduktion i den beskæftigelsesfremmende indsats og understøtning af kontanthjælpsmodtagernes opnåelse af et ordinært arbejde, vil have som konsekvens, at den gennemsnitlige varighed vil stige i forhold til 2015, hvor den gennemsnitlige varighed med udbetaling af kontanthjælp var 36 uger. Dette vil medfører øgede udgifter til udbetaling af kontanthjælp. BUDGETOPLÆG