Daginstitution Egebjerg
|
|
- Ellen Lange
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Daginstitution Egebjerg Handleplan for sprog og skriftsprog Indsatsområder Tiltag Tegn Evaluering Den overordnede, fælles sprogindsats i hele dagtilbuddet. kvalitetsmål Vi har fokus på ordforråd og sprogforståelse med det formål at stige med 25 procent over to år.. Vi tilstræber hyppige børnerettede samtaler med mindst 5 turtagninger. Vi strukturerer dagen, så børnene får mulighed for at være i mindre grupper, hvor taletiden til det enkelte barn bliver større. Ansvarlige: Pædagogerne på grupperne er ansvarlige for den Vi kan se, at vores procentscore i sprogvurderingerne er stigende. Ved analyse af sprogvurderingsresultaterne skal vi løbende kunne se forbedrede resultater. Den endelige evaluering er resultaterne af sprogvurderingerne, der viser, hvor mange procent vi er steget. 1
2 pædagogiske praksis, herunder at sætte medhjælpere / pædagogiske assistenter og studerende ind i den metodiske del. Sprogvejlederen yder sparring og instruerer i metodeanvendelse. Ledelsen har det overordnede ansvar. Den generelle indsats Sprog er fælles læreplanstema i hele huset i marts og april Vi sætter fokus på børnerettede samtaler og børns fortællinger. Målet er, at personalet øver sig og øger bevidstheden om, at kvaliteten af interaktioner er af afgørende betydning for børns motivation og læring. Forældrene klædes på, til at understøtte deres børns sproglige udvikling via forældrebrev og smttemodel. Vi bestræber os på børnerettede samtaler med mindst 5 turtagninger. (De under-støttende sprogstrategier er synlige i hele institutionen ). Vi benytter registreringsskemaer, så vi har fokus på om alle børn er en del af børnerettede samtaler. Vi strukturerer / systematiserer aktiviteter der fremmer børns fortælle-evne, så de dagligt kommer i spil. Der er fokus på processen via: Personale: Vi ser voksne der bringer sig selv i spil og udfolder fantasien. Vi ser voksne der deler ud af konstruktive reflektioner over egen og andres interaktioner med børn. Vi ser, at fortælleaktiviteterne er synlige og aktive på grupperne / på legepladsen. Børn: Vi ser børn, der har haft sjove oplevelser, og børn der er motiverede for at samtale Dokumentation: Beskrivelser. Praksisfortællinger. Børneinterview. En person fra hver gruppe laver en gang ugentlig en beskrivelse af en børnerettet samtale. Alle grupper laver en praksisfortælling og et børneinterview i løbet af perioden. 2
3 Aktive sekvensbillleder. At skabe nye historier ud af gamle kasserede bøger. At lave historier på ipad med støtte fra en voksen. Fortællinger fra dagligdagen evt. via støtte-billeder. Aktive voksne i fortællerstolen på legepladsen. Sprogvejlederen inspirerer børn og voksne med aktive fortællinger og fortælling ud fra en multimodal metode i fællesrummet samt visualisering af sange. omkring det. Forældre: Vi får tilbagemeldinger i form af besvarelser ud fra få specifikke spørgsmål, der relaterer sig til perioden. Sprogvejlederen lægger pædagogiske overvejelser på børneintra ift. mandags aktiviteterne. Evaluering: Sprogvejlederen vil med hjælp fra ledelsen omsætte vores læringsprocesser til synlig læring. Så vi får et visuelt overblik over vores igangværende læringsprocesser. På personalemødet d.19. maj 2015 evaluerer vi ud fra følgende: Tovholder for perioden: Sprogvejlederen. Ansvarlige for udførelsen: Pædagogerne i hvert team tager ansvar for egen læring og betragter perioden som et øverum, hvor alle dygtiggør sig og gør deres bedste. Forældreinddragelse: Forældrene bliver klædt på til at styrke deres børns sproglige Så vi de tegn vi ville? Hvad skal vi have justeret til næste gang? Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Da vi var bedst- på hvilken måde gjorde vi det så? Hvordan kan vi bruge denne viden i andre 3
4 udvikling via forældrebrev og Smtte-model. Desuden inviteres forældrene til en udendørs sammenkomst, hvor de besvarer et spørgeskema ift. vores fælles sproglige indsats. sammenhænge? Den generelle indsats. Mål: At børnene udvikler et godt sprogligt fundament i færdigheder indenfor det produktive talesprog, det receptive talesprog, samt lydlige kompetencer og kommunikative kompetencer. Indsatser: Fælles metoder for alle grupper: Vi tilstræber en multimodal tilgang. (Benytter flere tilgange, når vi arbejder med et emne) Vi arbejder med børnerettede samtaler. (Benytter de understøttende sprogstrategier, hvor barnets spor er i fokus). Vi benytter dialogisk læsning. (Samtaler om bøgers indhold). Vi arbejder med Hit med lyden. De 5 alfabeter: Sproglyds alfabet. Bogstavs alfabet. Dyre alfabet. Vuggestuen: Personale: Vi ser personale, der bruger deres faglige pædagogiske indsigt i dialog med forældre. Vi ser imødekommende voksne, der er nærværende og aktive i børnehøjde. Vi ser voksne, der griber nuet ift. børnerettede samtaler. Vi ser voksne, der aktivt arbejder med Hit med lyden i dagligdagen. Vi ser voksne med motiverende og inspirerende tilgange til sprogarbejdet. Børn: Dokumentation: Praksisfortællinger. Børnerettede samtaler. Ansvarlig for udførelsen: Ledelsen og det pædagogiske personale har det overordnede ansvar for at indsatsen bliver dokumenteret via praksisfortællinger og børnerettede samtaler. Alle personaler har et ansvar for at lave praksisfortællinger og børnerettede samtaler. Det pædagogiske personale er ansvarlige for løbende at 4
5 Håndtegns alfabet. Form alfabet. (Vi lader os inspirere til forskellige aktiviteter i alle aldersgrupper). Vi arbejder med fokusord. (Hvor vi angriber ord fra mange vinkler, så sproget nuanceres). I vuggestuen arbejder vi med: Opdeling i mindre grupper med fokus på nærvær og kommunikation. At give børnene førstehåndserfaringer, hvor de både kan se, røre, gøre og høre. Mimik og gestik. Rutiner og gentagelser. (Både i handlinger, ord, kropssprog m.m.). At øve turtagning (lige fra pludrestadiet, hvor der pludres / tales tilbage til barnet. Sang / rim og remser. At skrible. I børnehaven arbejder vi med: Opdeling i mindre grupper Vi ser børn, der er drevet af motivation og lyst til at pludre og samtale. Vi ser børn, der udviser glæde, interesse, motivation og genkendelighed ift. vores sproglige tiltag. Vi ser børn der udviser skriverattityde / børn med lyst til at skrible. Vi ser børn med en særlig opmærksomhed overfor sproglyds alfabetet, dyrealfabetet og håndtegns - alfabetet. (Ift. egen jegforankring / NUZO). Vi ser at det enkelte barn på eget initiativ eller invitation deltager sprogligt i fællesskaber på gruppen / venskabsgruppen. At det enkelte barn har et alderssvarende sprog indenfor det produktive talesprog, det receptive talesprog, de lydlige kompetencer og de kommunikative kompetencer. Forældre: Vi ser forældre med indsigt i evaluere på teammøder / storteammøder. Sprogvejlederen kan inddrages for vejledning og sparring. Ledelsen har ansvaret for, at evalueringen tages op på personalemøde og med forældrebestyrelsen en gang årligt. Der evalueres ud fra følgende: Summativ evaluering status? Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering 5
6 med fokus på nærvær og kommunikation. Rime-lege. At støtte op om børns fortællinger hjælpe med en start, en midte og en slutning. Synonymer / antonymer. At vi som rollemodeller anvender et rigt, nuanceret og varieret talesprog. Skriblerier, legeskrivning. Eksperimenterende lege med bogstaver (ude/inde). I storbørnsgruppen arbejder vi med: Opdeling i mindre grupper med fokus på nærvær og kommunikation. At støtte op om børns fortællinger hjælpe med at strukturere en begyndelse, en hovedhandling og en slutning. Børnerettede samtaler. Rime-lege. Synonymer / antonymer. At have fokus på over- og underbegreber. Talemåder, gåder og vittigheder. børns sproglige udvikling, og forældre der aktivt støtter op om vores tiltag. Vi oplever forældre i dialog med personale om betydningsfulde emner. Børnehaven: Personale: Vi ser personale, der bruger deres faglige pædagogiske indsigt i dialog med forældre. Vi ser imødekommende voksne, der er aktive i børnehøjde. Vi ser voksne, der griber nuet ift. børnerettede samtaler. Vi ser voksne, der aktivt arbejder med Hit med lyden i dagligdagen. Vi ser voksne med motiverende og inspirerende tilgange til sprogarbejdet. Børn: Vi ser børn, der er drevet af motivation og lyst til at samtale. Vi ser børn, der udviser glæde, interesse, motivation udvikling og læring? Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Hvorfor? Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? 6
7 Regellege, hvor reglerne vises, mens legen leges eller inden legens begyndelse. (f.eks. To mand frem for en enke el. Banke banke bøf At vi som rollemodeller anvender et rigt, nuanceret og varieret talesprog. Eksperimenterende lege med bogstaver (ude/inde). Legeskrivning / at skrive eget navn. Ansvarlige for udførelsen: Pædagogerne har ansvaret for systematiseringen og tilrettelæggelsen af den sprogpædagogiske praksis på grupperne. Pædagogerne er ligeledes ansvarlige for at sætte medhjælpere / pædagogiske assistenter og studerende ind i den metodiske del. Alle personaler på grupperne er ansvarlige for at udføre den pædagogiske praksis på daglig basis. Sprogvejlederen inspirerer med tiltag samt yder vejledning og sparring i det omfang der er brug for. og genkendelighed ift. vores sproglige tiltag. Vi ser børn, med en særlig opmærksomhed / interesse ift. de fem alfabeter (Ift. egen jeg-forankring / NUZO). Vi ser børn med lyst og gåmåmod ift. skriblerier / legeskrivning. Vi ser børn, der selvstændigt kan rime (gerne vrøvleord). Vi ser, at det enkelte barn på eget initiativ eller invitation deltager sprogligt i fællesskaber på gruppen / venskabsgruppen / i huset. At det enkelte barn har et alderssvarende sprog indenfor det produktive talesprog, det receptive talesprog, de lydlige kompetencer og de kommunikative kompetencer Forældre: Vi ser forældre med indsigt i børns sproglige udvikling, og forældre der aktivt støtter op om vores tiltag. Vi oplever forældre i dialog 7
8 Ledelsen har det overordnede ansvar. Forældreinddragelse: Forældrene informeres om anbefalingerne til et sprogrigt miljø. Hermed er de godt klædt på til at understøtte deres børns sproglige udvikling. med personale om betydningsfulde emner. Storbørnsgruppe: Personale: Vi ser personale, der bruger deres faglige pædagogiske indsigt i dialog med forældre. Vi ser imødekommende voksne, der er nærværende og aktive i børnehøjde. Vi ser voksne, der aktivt arbejder med Hit med lyden i dagligdagen. Vi ser voksne med motiverende og inspirerende tilgange til sprogarbejdet. Børn: Vi ser børn, der er drevet af motivation og lyst til at samtale. Vi ser børn, der udviser glæde, interesse, motivation og genkendelighed ift. vores sproglige tiltag. Vi ser børn med en særlig opmærksomhed / interesse ift. de fem alfabeter, og en forståelse for at lyd og bogstav hænger sammen. Vi ser børn med lyst og 8
9 gåpåmod ift. legeskrivning og det at skrive eget navn. Vi ser børn der har et varieret ordforråd, og børn der taler om sprog. (Giver forklaringer og uddybninger af ord og ytringer). Vi ser børn der leger med sproget og rimer. Vi ser børn, der mestrer at fortælle en historie eller genfortælle oplevelser. Vi ser, at det enkelte barn på eget initiativ eller invitation deltager sprogligt i fællesskaber på gruppen / i venskabsgruppen / i huset. At det enkelte barn har et alderssvarende sprog indenfor det produktive talesprog, det receptive talesprog, de lydlige kompetencer og de kommunikative kompetencer. Forældre: Vi ser forældre med indsigt i børns sproglige udvikling, og forældre der aktivt støtter op om vores tiltag. Vi oplever forældre i dialog 9
10 med personale om Den fokuserede/særlige indsats. Målet er at sikre progression ift. barnets egen NUZO. For at afdække børnenes sproglige færdigheder, så børn med (risiko for) vanskeligheder sikres en hurtig og tidlig indsats: Vi sprogvurderer børnene når de er 3,3 og 5,0 år. 3 og 5 års vurderingerne suppleres med en TRAS, når resultaterne viser at, børnene har brug for en fokuseret / særlig indsats. Ansvarlig for udførelse: Pædagogerne udfører sprogvurderingen og afsætter altid tid til at gennemgå resultaterne med forældrene. Herunder en dialog om, hvordan vi i fællesskab understøtter barnets udvikling. Flersprogede børn der har brug for en fokuseret / særlig indsats kan tilbydes en supplerende test. Vis hvad du kan -materialet benyttes her. Sprogvejlederen er ansvarlig for udførelsen. betydningsfulde emner. Personale: Vi ser, at personalet får dagligdagen struktureret / systematiseret, så den understøttelse barnet har brug for, dagligt kommer i spil. Børn: Vi ser, at barnet opnår progression ift. egen individuelle handleplan. Forældre: Vi ser forældre, der har kendskab og forståelse for deres børns udfordringer samt understøtter deres udvikling. Dokumentation: Ift. barnets individuelle afdækning, undersøger vi barnets progression ved at følge op på TRAS hver 6. mdr. Der er desuden mulighed for at lave en genvurdering af sprogvurderingen. Barnets individuelle handleplan inddrages systematisk på teammøder / storteammøder, hvor pædagogerne har ansvaret for at indsamle viden og praksisfortællinger, så vi sikrer at handleplanen er aktiv. Sparringsmøde: En gang i kvartalet er husets fagmøde reserveret til statusopdateringer af hele husets handleplaner. Her skabes et særligt sparringsrum for de pædagoger der er ansvarlige for handleplaner. Ledelsen og sprogvejlederen deltager i dette sparringsteam. Pædagogernes dokumentation kommer i spil og vi sparrer ift. barnets progression og den struktur/systematik det kræver 10
11 Sprogvejlederen er desuden ansvarlig for at yde sparring og vejledning ift. analysen af resultaterne af sprogvurderingerne samt bidrage med aktuelle handlestrategier for understøttelse af den sproglige udvikling. fra pædagogernes side. Forældreinddragelse: Forældrene inddrages i evalueringen af handleplanen hvert kvartal. Det sker ved et statusmøde. Her drøftes progressionen af vores tiltag i institutionen og i hjemmet. Pædagogerne har mulighed for at drøfte sproglige udfordringer med tale-høre konsulenten på mini-sprogkonference. Der er mulighed for at forældrene og pædagogen deltager i en konference ift. at få sparring på deres barns sproglige udfordringer. Via barnets individuelle sproghandleplan sikres en indholdsmæssig sammenhæng mellem den almene og den fokuserede / særlige indsats. (Se: fagmodel for handleplaner). Evaluering: Så vi de tegn vi ville? Hvad skal vi have justeret til næste gang? Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Hvorfor? Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? Ordkendskab At børn og unge i såvel dagtilbud som skole udvikler et nuanceret ordkendskab som Vuggestue. Børnehave 3-5 årige. Storbørnsgruppe 5-6 årige. Personale: Vi ser, at personalet skaber en struktur, der sikrer en Evalueringsskemaerne vi benytter som dokumentation er: 11
12 forudsætning for læring Børnene arbejder systematisk med fokusord med forældreinddragelse. Vi benytter evalueringsskemaer (fra TEL) i det omfang det giver mening. Børnene får læst højt flere gange ugentligt og den dialogiske tilgang vægtes højt. Gennem nærvær og kommunikation arbejder personalet aktivt og systematisk med at udvikle barnets ordkendskab med afsæt i det enkelte barns nærmeste udviklingszone. Ansvarlige for udførelsen: Det er pædagogernes ansvar systematisk at udvælge fokusordene ift. den pågældende børnegruppe. Alle personaler på grupperne er ansvarlige for den daglige understøttelse af børnenes ordkendskab. Sprogvejlederen understøtter personalets indsats via sparring systematik omkring arbejdet med fokusord. Evalueringsskemaer (fra TEL) synliggør om vores systematik og måden vi angriber fokusord på er tilstrækkelig. Vi ser at sprogvurderingernes resultater ift. ordkendskab (ordforråd/sprogforståelse) forbedres år for år. Børn: Vi ser børn der udviser forståelse for fokusordene og anvender dem. Evalueringsskemaerne (fra TEL) afslører om alle børn tilegner sig en viden om det enkelte fokusord. Samt om der er enkelte børn, der konsekvent ikke tilegner sig fokusordene. Vi ser børn der tager initiativ, er motiverede og engagerede i bogsamtaler. Rød gul grøn Iagttagelsesskema Sandt eller falsk. (Ses i TEL s sprogpolitiske handleplan). Ansvarlige for evalueringen: Pædagogerne i hvert team er ansvarlige for at evalueringsskemaerne bliver udfyldt (i det omfang det giver mening), men selve udfyldelsen af skemaerne kan uddelegeres til alle personaler i teamet. På teammøder laver personalet status opdateringer ift. arbejdet med fokusordene. (Evalueringsskemaerne er ment som et arbejdsredskab, der kan guide os i, om vi har alle børn med). Sprogvejlederen understøtter personalets indsats gennem vejledning og sparring. Ledelsen skaber rammerne for at sprogvejlederens viden og ressourcer kommer i spil. Ligeledes er det ledelsens ansvar at vores arbejde med fokusord evalueres på fagmøder / 12
13 og vejledning. Ledelsen har det overordnede ansvar ift. at skabe rammer for, at sprogvejlederens særlige viden bringes i spil og udnyttes ift. det systematiske arbejde med ordkendskab. Forældrene informeres jævnligt om, hvordan man som forældre kan arbejde med ordkendskab og får redskaber til, hvorledes de kan understøtte udviklingen derhjemme. Forældre: Vi ser forældre med en indsigt i betydningen af et stort ordkendskab, samt forældre der er aktivt deltagene i brugen af fokusordene. personalemøder. Evaluering: Så vi de tegn vi ville? Hvad skal vi have justeret til næste gang? Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Hvorfor? Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? Kontinuitet At alle aktører (børn, elever, forældre, ledelse og pædagogisk personale) oplever sammenhæng og kontinuitet i arbejdet med sprog og skriftsprog mellem / i de forskellige dagtilbud og skoleformer. Den røde tråd i huset, der skaber kontinuitet mellem grupperne, er at vi arbejder målrettet med materialet Hit med lyden. (De 5 alfabeter). Aktiviteterne differentieres ift. alder og behov. Ansvarlige for udførelsen: Pædagogerne på grupperne er ansvarlige for at få dagen struktureret så Hit med Lyden -aktiviteter er aktive og Tegn ift. kontinuitet i huset. Personale: Vi ser voksne med motiverende og inspirerende tilgange. Børn: Vi vil se børn der profiterer af arbejdet med de 5 alfabeter og udviser genkendelighed, glæde og gåpåmod ift. aktiviteterne. Vi ser børn der i overgangene udviser tryghed og genkendelighed ift. at Dokumentation for kontinuitet i huset: Praksisfortællinger. Børnerettede samtaler. Ansvarlige for evalueringen: Pædagogerne i hvert team er ansvarlige for den løbende evaluering på teammøder / storteammøder samt at få dokumenteret gennem praksisfortællinger og børnerettede samtaler. Sprogvejlederen understøtter personalets indsats gennem 13
14 synlige i dagligdagen. Alle personaler er ansvarlige for udførelsen af diverse aktiviteter på daglig basis. Sprogvejlederen yder vejledning og sparring og inspirerer ift. aktiviteter ved behov. Ledelsen har det overordnede ansvar for at Hit med lyden lever i hele huset. Forældreinddragelse: Forældrene informeres jævnligt om det pædagogiske arbejde med Hit med lyden, og får redskaber til, hvorledes de kan understøtte udviklingen derhjemme. Overgangsaktiviteter fra børnehave til SFO og børnehaveklasse. Hit med lyden De 5 alfabeter: - Sproglyds alfabet. Hit med lyden - materialer er synlige og aktive i hverdagen. Vi ser børn med en begyndende forståelse for at lyd og bogstav hører sammen. Forældre: Vi ser forældre der udviser forståelse for, hvad materialet Hit med lyden kan, og forældre der selv er aktive i udførelsen. Tegn ift. overgangsaktiviteter mellem børnehave - SFO skole. Personale: Vi ser voksne med motiverende og inspirerende tilgange. Børn: Vi ser trygge børn, der trives i overgangene. Vi ser børn, der har en forståelse for at lyd og bogstav hænger sammen. vejledning og sparring. Ledelsen er ansvarlig for, at evalueringen finder sted på personalemøde 1 2 gange årligt. Desuden er der mulighed for at føre status på fagmøder. Der evalueres ud fra: Så vi de tegn vi gerne ville? Hvad skal vi have justeret til næste gang? Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Hvorfor? Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? Dokumentation for overgang fra børnehave til SFO og børnehaveklasse: Sprogvurderingsresultater. Vi vil løbende reflektere over kvaliteten af sammenhængen og kontinuiteten (den røde tråd) i vores sprogarbejde mellem dagtilbud, SFO og skole. 14
15 - Bogstavs alfabet. - Dyre alfabet. - Håndtegns alfabet. - Form alfabet. Aktiviteterne tilpasses gruppens behov. Ordet rundt med Bjarne og Frida (En måde at arbejde med ordkendskab på). Udføres i den sidste del af tiden i børnehaven samt i SFOén og i børnehaveklassen. Besøge SFOén kontinuerligt i op til 5 mdr. inden opstart. Bringe barnets bog med videre i SFOén. Kendt personale følger med børnene i SFOén fra majjuli. Ansvarlige for udførelsen: Vi ser børn med en begyndende interesse for skriftsproget. (Ses gennem legeskrivning, børn der skriver egne navne, og børn der sammenligner skrift). Vi ser børn der har et varieret ordforråd, og børn der taler om sprog. (Giver forklaringer og uddybninger af ord og ytringer). Vi ser børn der mestrer at fortælle en historie eller genfortælle oplevelser. Vi ser børn der leger med sproget. (leger med ord og rimer). Forældre: Vi ser forældre der har kendskab til og aktivt understøtter tiltagene. En gang årligt på et fælles personalemøde evaluerer vi på vores fælles indsats ud fra børnehaveklassens sprogvurderings-resultater, og laver en afsluttende evaluering på baggrund af vores løbende evaluering. Læsevejleder og sprogvejleder har haft et sparringsmøde inden personalemødet. Sparringen er gået på analyse og eventuelle forslag til justeringer af børnehavens sproglige fokusområder. Læsevejlederen og sprogvejlederen er ansvarlige for at formidle relevant viden samt yde sparring ift. eventuelle nye tiltag m.m. Løbende evaluering: Vi vil evaluere vores praksis på baggrund af den læring der kommer til udtryk hos børnene. Det vil vi gøre gennem følgende evalueringsspørgsmål: Summativ evaluering status? Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering 15
16 Det pædagogiske personale fra børnehaven og SFOén samt ledelsen er ansvarlige for udførelsen. Organisering af det fortløbende samarbejde mellem dagtilbud, SFO og skole. Se årshjul for mødeaktiviteter. Heri fremgår det bl.a. at læsevejleder og sprogvejleder har sparringsmøde ift. resultaterne af sprogvurderingerne en gang årligt. Vi benytter sprogvurderingsresultaterne og (Hjernen og hjertet) læringshjulet som dokumentation i vores overlevering. Justering? Hvad skal vi justere til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Hvorfor? Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? Ansvarlige for evalueringen: Personalet i børnehaven, SFOén og børnehaveklassen har i samarbejde med ledelsen ansvaret for at gennemføre den årlige evaluering. I løbet af skoleåret besøger børnehaven og pædagogerne skolen, og elever og børnehaveklasselærere besøger daginstitutionen. Ansvarlige for mødeindkaldelse: 16
17 Ledelsen henholdsvis i Daginstitution Egebjerg og på Egebjergskolen står for indkaldelse af personale til alle fællesmøder, samt at få planlagt at personalet fra skolen og i børnehaven besøger hinanden. Kompetenceanvendelse At alle pædagoger har den fornødne viden til at tilrettelægge differentierede læringssituationer på baggrund af børnenes sproglige og skriftsproglige forudsætninger samt at sprogvejlederen har den fornødne viden til at rådgive og vejlede det pædagogiske personale omkring dette. Vores personale i hele huset har på to personalemøder fået viden og indsigt samt konkrete anvisninger ift: Materialet Hit med lyden. Analyse af vores sprogvurderinger. Sprogkonsulent Nynne Thorup stod for formidlingen. Sprogvejlederen har gennem oplæg på personalemøder formidlet og givet anvisninger til konkret pædagogisk praksis ift: Metoden Børnerettede samtaler. Tidlig skrift. Jeg-forankringens betydning for børnenes læring. Personale: Vi ser, at sprog tænkes ind i alle læreplanstemaer. Vi ser, at materialet Hit med lyden anvendes i sjove og motiverende aktiviteter i dagligdagen. Vi ser, at børnerettede samtaler er en aktiv del af dagligdagen. Vi ser, at personalet søger sparring, hvis der er tvivlsspørgsmål ift. udførsel af praksis m.m. Børn: Vi ser børn, der benytter sig af sproglige strategier fra Hit med lyden. Vi ser børn, der er interesserede / motiverede i samtaler med voksne. Vi ser børn, der har gavn af Dokumentation: Praksisfortællinger. Børnerettede samtaler. Det pædagogiske personale er ansvarlige for at evaluere på vores sproglige indsatser herunder vores kompetencer og progression. Redskabet hertil er SMTTE-modellen. Der evalueres på teammøder og storteammøder. Sprogvejlederen samt ledelsen er ansvarlige for jævnligt at inspirere / visualisere med synlig læring. Ledelsen har det overordnede ansvar for den årlige evaluering. 17
18 Undgå skoleficering. multimodale tilgange. Sprogvejlederen har udført/ udfører forløb med børn og personale i hele huset, hvor begreber som: Multimodal tilgang Fokusord Visualisering Matematisk forståelse Hit med lyden kommer i spil og udføres i konkret praksis. De tilhørende pædagogiske overvejelser skriftliggøres og er herefter tilgængelige for både personale og forældre. Forældre: Vi ser forældre, der er interesserede i vores metoder og materialer og gør brug af dem. En pædagog fra hvert teams deltager d. 6. maj 2015 i et heldags-sprogkursus. Sprogvejlederen kompetenceudvikler sig på sprognetværksmøder samt sparring fra tale- og hørekonsulent og sprogkonsulent. 18
19 Pædagogerne har en stor indsigt og viden, ift. de sproglige tiltag vi udfører. Desuden ved pædagogerne, at de kan søge mere relevant viden i TEL s sprogpolitiske handleplan. Vi skal prioritere tid til at indarbejde gode rutiner og systematisere vores sprogpædagogiske praksis. Sprogvejlederen er ikke tilknyttet en bestemt gruppe og er derfor let tilgængelig ift. sparring og vejledning. Ledelsen sikrer kompetenceudvikling via vores årshjul for mødeaktiviteter ift. hvilke temaer der tages op på fagmøder og personalemøder. 19
Dagtilbuddets handleplan for sprog og skriftsprog
Dagtilbuddets handleplan for sprog og skriftsprog Dagtilbudslederen skal sikre, at der udarbejdes og implementeres en handleplan for sprog for hele dagtilbuddet. Handleplanen skal udmønte kommunale indsatsområder
Læs mereSproghandleplan for Daginstitution Bankager
Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem
Læs merePædagogiske læreplaner Daginstitution Egebjerg. Børnehaven
Pædagogiske læreplaner 2015-2017 Daginstitution Egebjerg Børnehaven Pædagogiske læreplaner Daginstitution Egebjerg 2015-2017 Forord: Dagtilbudsloven stiller krav om, at alle dagtilbud, offentlige såvel
Læs merePædagogiske læreplaner Daginstitution Egebjerg. Storbørnsgruppen
Pædagogiske læreplaner 2015-2017 Daginstitution Egebjerg Storbørnsgruppen Pædagogiske læreplaner Daginstitution Egebjerg 2015-2017 Forord: Dagtilbudsloven stiller krav om, at alle dagtilbud, offentlige
Læs mereDaginst. Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog 2015-2016
Daginst. Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog 2015-2016 Vision Horsens Kommunes vision med handleplanen for sprog og skriftsprog er, at alle børn og unge udvikler fleksible sproglige og skriftsproglige
Læs merePædagogiske læreplaner Daginstitution Egebjerg Vuggestuen
Pædagogiske læreplaner 2015-2017 Daginstitution Egebjerg Vuggestuen Pædagogiske læreplaner Daginstitution Egebjerg 2015-2017 Forord: Dagtilbudsloven stiller krav om, at alle dagtilbud, offentlige såvel
Læs mereD.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE. Børnehuset Ved Åen
SPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE Børnehuset Ved Åen FORMÅL DEN NYE RAMME SKAL SIKRE: At børn der skal sprogvurderes bliver det At der sker opfølgning på sprogvurderingerne At der skabes systematik og skriftlighed
Læs mereSproghandleplan Daginstitution Langmark
Sproghandleplan 2016-2018 Daginstitution Langmark Daginstitution Langmarks Sproghandleplan er bygget op på flg. måde: Fælles for Langmark Her er beskrevet sprogindsatser og overordnede mål for 2016-2018
Læs mereKvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012
Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune
Læs mereFAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG
KØBENHAVNS KOMMUNE BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG I KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGTILBUD 0-5 ÅR JUNI 2017 1 Indhold 1. Sociale relationer 2 2. Inklusion og fællesskab 3
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereFå gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats
Få gang i sproget fokus på sprogvejlederens indsats Indhold på workshop 1. Oplæg ved pædagogisk konsulent Sanna Lassen; Horsens Kommunes organisatoriske strategi i forhold til sproglig indsats på 0-6årsområdet
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6
Læs mereBedre sprog giver et bedre børneliv
Bedre sprog giver et bedre børneliv Børnegården Frederiksholm FART PÅ SPROGET Sprogforskningsprojekt fra Center for Børnesprog ved Syddansk universitet Pædagoger der fortsatte deres eksisterende praksis
Læs meredii grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf
Grøfthøjparken 2 8260 Viby J Tlf. 4185 5723 Indhold Indledning s. 04 Relationer s. 05 Pædagogens rolle s. 06 Børns kompetencer s. 08 Krop og bevægelse s. 09 Børns venskaber s. 10 Læring og kvalitet s.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereSprogarbejde i hele institutionen:
Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da
Læs mereVelkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring
S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereHandleplan for læse- og sprogstrategier.
Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er
Læs merefor Dagtilbuddet Skovvangen
Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra
Læs mereOverordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse
Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereLokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen
Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereBørnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes
Læs merestimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Hulahophuset
Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereBørneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Deltagere: Leder Elsebeth Kaasing, pædagog Dorte Frederiksen, pædagog Lisbeth Pedersen, Jørn Godsk og Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder
Læs mereSprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud
Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Himmelblå 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehuset Himmelblå Dato for tilsynet: 8. marts 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Dagtilbudsleder
Læs mereSprog og læsehandleplan 0-6 år:
Sprog og læsehandleplan 0-6 år: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn og 3-6 årige, har vi udarbejdet en lokal handleplan for
Læs mereSprog og læsehandleplan 0-6 år:
Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Blæksprutten - det kulturelle børnehus og Daginstitutionen Alderslyst: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune DFK` pejlemærker Sociale relationer Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mere01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere
Læs mereNotat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats
Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Kastaniehuset
Tilsynsrapport 2019 for Kastaniehuset Tilstede: Forældrerådsmanden: Pædagog: Pædagogiskleder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs mereFra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereBørnehuset Himmelblå s læreplan
Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til
Læs mereBørnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv
Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Naturen er et ekstra læringsrum og udelivet har stor betydning for os, da vi mener det er vigtigt at børnene får et godt kendskab til naturen, og hvordan og hvad
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereSprog- og læsepolitik
Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereEvaluering af indsatsområder2015/16
Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:
Læs mereTilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra
Tilsynsnotat 2016 Institution: Børnehuset Petra Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv hvilke overvejelser
Læs mereMål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering
Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde 2017-2018 Velkommen til dagtilbuddet Rønde Børnehus, som består af Børnehuset Moesbakken og Børnehuset
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
Læs merePædagogisk tilsyn 2019
Pædagogisk tilsyn 2019 Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Inklusion og fællesskab Det sås, at personalet primært orienterede sig mod -og havde fokus på barnet. Det observeres, at det
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs mereINKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område
Læs mereFatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger
Læs mereSCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE
SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereHerning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet
Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET hjernen&hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Børnenes kompetencer 3 1.2 Børnenes trivsel 4 1.3 Børnenes sundhed 4 1.4 Børnenes
Læs mereBilag 2 - Opsamling på evaluering af indsatsområde sprog
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? MÅL: For børn -Børns sprog- og skriftsproglige udvikling skal år for år være i den bedst mulige progression I mindre I nogen I høj 3 10
Læs mereVejledning til sprogvurderinger. -Dagtilbud og indskoling
Vejledning til sprogvurderinger - og indskoling September 2016 I Holbæk Kommune arbejder vi systematisk og fagligt med udvikling af børns sprog og læsekompetencer. For at sikre pædagoger og lærere de bedste
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereLokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT)
Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT) 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs mereViborg Kommune. Spurvehuset UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Spurvehuset UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum 3 2 Børn og unges udvikling og læring 4 3 Fællesskaber 5 4 Overgange mellem
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereSproghandleplan i Hassel-Huset
Hasselvej 40A 8751 Gedved Sproghandleplan i Hassel-Huset Revideret sommeren 2018 Indledning Sprog er menneskets indgang til andre mennesker og til verden, dermed er sproget et basalt element i livet, og
Læs mereNORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
Læs mereDialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk
Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion
Læs merePersonlige kompetencer
Personlige kompetencer Alle børn får lige muligheder for at få kendskab til computer og IPad. Børnene får et sundt, naturligt og afslappet forhold til computer og IPad i dagligdagen. Vi arbejder hen imod
Læs meremmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune
Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereTilsyn 2017 Børnehaven Lille å ved Nørreådal Friskole Antal børn: 34
Tilsyn 2017 Børnehaven Lille å ved Nørreådal Friskole Antal børn: 34 Hvordan er normeringen på institutionen? Antal uddannet personale: 4 pædagoger Kirsten, daglig leder 37t Ann 37t Signe 33t Vinni 30t
Læs merePædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg
Pædagogisk læreplan 2015-2017 Børnehaven Sølyst 1 Børnehaven Sølyst April 2015 Leder: Anny Hansen Underskrift: Bestyrelsesformand: Ole Tranberg Underskrift: Børnehaven Sølyst 2 Evaluering Læreplanen Børnehaven
Læs mereIndsatser i Dagplejen
Indsatser i Dagplejen Dagplejens Fortælling Det tør og gør vi i Dagplejen: I dagplejen har vi sunde og glade børn, der trives og udvikler sig i et lille kendt og trygt miljø. Alle støtter vi op omkring
Læs mereAftale for Firkløveret
(Tema: Trivsel) Det er et mål, at alle børn i dagtilbuddet deltager i inkluderende fællesskaber, der giver kompetence til at skabe gode og nære relationer. A. Der er progression i den generelle trivsel
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereMål og dataindsamling i dagtilbud. Oplæg ved Kristine Schroll dagtilbudsleder og Birte Grønbæk dagtilbudsleder
Mål og dataindsamling i dagtilbud Oplæg ved Kristine Schroll dagtilbudsleder og Birte Grønbæk dagtilbudsleder Det fortæller vi om Mål og data i dagtilbud Sprogvurderinger som redskab Pilotprojekt i Grenåvej
Læs mereLæreplaner 2015/2016 Afdeling: Æbletræet
Læreplaner 2015/2016 Afdeling: Æbletræet Indhold AFDELINGENS LÆREPLAN 2015 / 2016... 3 SKEMA TIL BRUG FOR MEDARBEJDERNES BESKRIVELSE AF LÆREPLANSTEMA... 11 RefHeading Toc424734885 1 2 Åbyhøj Dagtilbud
Læs mereSprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014
Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning
Læs mereVejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet
Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 3 1.3 Pædagogiske principper 3 1.4
Læs mereUdvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn
Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god
Læs mere