Sproghandleplan Daginstitution Langmark

Transkript

1 Sproghandleplan Daginstitution Langmark Daginstitution Langmarks Sproghandleplan er bygget op på flg. måde: Fælles for Langmark Her er beskrevet sprogindsatser og overordnede mål for for hele Langmark. Sprogvejledernes arbejde Her er beskrevet sprogvejledernes arbejde og ansvarsområder Gruppes sproghandleplan Her inspireres hver gruppe til hvordan og hvornår de vil indarbejde de sproglige mål og rutiner i deres pædagogsike praksis 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Overordnet sprogindsats... 3 Generel indsats... 5 Mål... 5 Tiltag... 5 Tegn... 7 Evaluering... 7 Systematik ifh. til børnesamtaler... 8 Eksempel til inspiration... 8 Skabelon for generelle mål:... 9 Den fokuserende/særlige indsats Læseleg Skabelon til læselegsgrupper Den fokuserende/særlige indsats Hit med lyden Sprogsamtale med forældrene Sprogvejledernes opgaver: Årskalender for sprogvejlederne Skabelon til Nyhedsbrevet Sprognyt Overblik over Sprogvurderinger Indledning Dette er Langmarks 2. udgave af sproghandleplanen. Sproghandleplan er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra sprogvurderingen, evalueringen på sprogarbejdet og sprogvejledernes observationer. Sprogvejlederne har sammen med ledelsen udarbejdet første udkast til handleplanen, der efterfølgende er kvalificeret af personalet. Justeringerne i 2. udgave af sproghandleplanen er kvalificeret af sprogvejlederne. 2

3 Overordnet sprogindsats I Langmark har der igennem mange år, været en øget sproglig indsats. Den sproglige handleplan for er udover 4 tydelige mål, et inspirationsværktøj til, at få indarbejdet yderligere sproglig systematik og rutiner i det pædagogiske arbejde. Derudover er sproghandleplanen et dokument til nye medarbejdere. Horsens kommunes handleplan for sprog og skriftsprog findes her: Udvikling af sprog er i Langmark det væsentligste indsatsområde. Kropssprog og talesprog inddrages i alle pædagogiske aktiviteter med børnene fra morgen til aften. Daginstitutionens sproglige miljø er kendetegnende ved, at alle medarbejdere er gode sproglige rollemodeller. Mål for den overordnede sprogindsats Daginstitutionen arbejder indenfor de opstillede sproglige mål i kvalitetsaftalen. Børnenes sproglige færdigheder skal forbedres år for år. De 3-årige i Rytterkilden er målet en stigning til 35 point De 3-årige i Flintebakken er målet en stigning på 30 % De 5-årige i Rytterkilden er målet en stigning til 50 point De 5-årige i Flintebakken er målet en stigning på 10% Målet er at styrke børnenes receptive og produktive sprog, samt deres ordforråd og lydelige kompetencer. Tiltag Deltagelse i forskningsprojektet Vi lærer sprog for 0-2 års området fra Dialogisk læsning læseleg for alle børn. Hit med Lyden i alle grupper. Systematisk børnerettede samtaler Anvendelse af de 10 sprogstrategier se næste side Førmatematiske begreber anvendes dagligt. Sprogsamtaler med forældrene når børnene fylder 2 hvis de bruger 2 sprog i hjemmet samt 4 år hvis børnene vurderes at skulle have en fokuseret eller særlig sprogindsats. Bogkufferter fra biblioteket når børnene fylder 3 år. Sprogtiltag på skolens læringscenter for 2-6 årige. Oplæg fra Pia Thomsen sprogforsker april 2017 Inspiration fra sprogvejledernes celleskema omkring hverdagsrutiner. Børnene inddeles i mindre grupper Vi har faste rutiner hver dag Børnene har faste spisepladser Vi arbejde med tydelige mål for læring Vi arbejde med tydelig guidning for børnene gerne med visuel støtte Vi arbejder tematisk 3

4 Vi arbejde med fokusord Vi anvender feedback Tegn Børnene har et alderssvarende sprog Børnene kender bogstavelydene Børnene anvender fokusordene gruppen har arbejdet med Børene svarer og udfører handlinger i forhold til de spørgsmål de stilles Børnene samtaler med hinanden Børnene kan løse konflikter ved anvendelse af sproget Dokumentation og Sprogvurderingen evaluering Observationer af sprogvejlederen Børneskemaerne progression Forældresamtaler hvor børneskemaet inddrages SMTTE Praksisfortællinger Vi arbejder med ord der rimer Vi arbejder med former og farver på vores aktive gulv 4

5 Generel indsats Langmarks generelle sprogindsats tager udgangspunkt i de understøttende sprogstrategier. Mål Alle grupper arbejder tematisk og systematisk med fokusord og sproglige mål, der knytter an til temaet.(ordforråd) Vi anvender SMTTE skabelon og evalueringsplan fra den pædagogiske læreplan. SMTTE skabelon Evalueringsskema Alle medarbejdere arbejder systematisk med børnerettede samtaler. Alle børn for udvidet deres ordforråd. Alle børn for udvidet deres lydelige kompetencer. Nedenstående tiltag skal kendetegne vores sproglige hverdagspraksis. Tiltag Alle medarbejdere i Langmark undervises(aktionslæring) af sprogvejlederen i de sproglige hverdagsstrategier ( se datoer i kalender for sprogvejledere). Taler tydeligt. dvs. udtaler alle ord tydeligt og bruger grammatikken rigtigt, fx gentager det rigtige, hvis barnet siger: Vil du tage vante på mig gentages Jeg vil gerne give dig vanten på, hvis barnet siger: Jeg har blod gentages Ja, du bløder. Husk også at bruge udsagnsordene, (de ord du sætter at foran). Ikke retter barnets udtale eller sætningsopbygning, men i stedet eftersiger det rigtige ord eller den rigtige sætning. Leger med sproget. Dvs. bruger rim, remser og drilleord (homonymer) når det er muligt. Drilleord (homonymer) er fx sukker, der både er noget man kan spise og noget man kan gøre. Andre homonymer er blad, får, pære m.fl. Du kan sætte andre bogstaver ind i barnets navn og rime på barnets navn. Du kan lave nye ord fx handsker og vanter kan bliver til vansker. Du kan lege med betydningen af ord fx en regnorm kunne være en vandslange. Du kan arbejde med sammensatte ord fx saftevand der er sammensat af safte og vand. 5

6 Bruger ord som barnet ikke kender. Ord barnet ikke kender, skal visualiseres, dramatiseres eller konkretiseres eller forklares med et ord barnet kender og bruges i en sammenhæng. Bruger et rigt og nuanceret sprog. Dvs. bruger mange mellemfrekvente ord og synonymer, antonymer (modsætninger fx flere/færre, stor/lille, varm/kold), forholdsord, former (fx geometriske former) og farver. Der er ingen grund til at simplificere sproget for barnets skyld. Inddrager barnet i mange børnerettede samtaler (dialoger) igennem hele dagen, dvs. snakker med barnet om morgenen, i aktiviteter, i garderoben, på badeværelset, ved måltider, på legepladsen osv., HUSK: Barnet gives meget taletid. Som hovedregel tilstræbes 5 turtagninger pr. samtale. Tommelfinger reglen er, at et barns (0-6 års område) sætning skal bestå af den dobbelte alder plus 1 fx hvis man er 3 år skal sætningen være på 7 stavelser. Giv barnet tid til at svare og lån barnet ord. Følger barnets interesse i samtalen, stiller mange spørgsmål og bruger åbne spørgsmål: Hvordan, hvad, hvornår, hvorhen. Vær opmærksom på andre børn, der kan tager over i samtalen eller svare for barnet. Benytter en multimodal tilgang til pædagogikken. Barnet tilegner sig hurtigst færdigheder og sprog ved både at se, røre, gøre og høre. Inddrager barnet i alle dagens aktiviteter forberedelse, borddækning, oprydning mv. Italesætter de fælles handlinger og forventningerne til barnet. Bruger mange synonymer og mellemfrekvente ord. Sørger for at barnet har let adgang til bøger og tegneredskaber. Dvs. snakker om det I tegner og skriver og stimulerer barnets interesse for at skrive- og læse. Bidrager til at grupperummene indeholder tal, bogstaver og andre sprogstimulerende muligheder. Højtlæsning er en del af hverdagen, fx i form af dialogisk læsning. Inden du læser en bog for børnene, kan du med fordel vælge 2-3 opmærksomhedspunkter, som børnene skal lytte efter, når du læser bogen. De 2-3 ting danner baggrund for den efterfølgende samtale med børnene. Spiller mange spil med barnet fx: Billedlotteri, vendespil og puslespil, sekvenskort oa. og snakke om billederne. Det styrker barnets arbejdshukommelse, turtagning og koncentration. Synger som en del af hverdagsrutinerne: Sang, sanglege, rim og remser. Indvolvering af forældredeltagelse gennem gruppens nyhedsbreve. 6

7 Højfrekvente ord Mellemfrekvente ord Lavfrekevente ord Er de nemme ord, som hyppigt forekommer i dagligdagen såsom stol, synge, glad mv. Børn tilegner sig disse ord i de daglige samtaler og i nærværet med voksne og andre børn. Er de ord, som indgår naturligt i kompetente sprogbrugeres ordkendskab fx udmattet, forbløffet og kærligt. Denne type ord nuancerer en sammenhæng. Det er muligt at forklare betydningen af mellemfrekvente ord med ord børnene kender. Disse ord er særdeles velegnet til fokusord og dialogisk læsning. Er de ord, som udelukkende bruges af specifikke faggrupper så som espalier, regredierer mv. Det er ord børnene ofte først stifter kendskab til i skolen i fagspecifikke fag. Tegn Det pædagogiske personale har børnerettede samtaler dagligt med min. 5-7 turtagninger Personalet deltager aktivt i børns leg. Børnene genkender bogstaver og bogstavelyde. Børnene kan rime på minimum eget navn. Personalet anvender de understøttende sprogstrategier i hverdagen. Alle børn deltager i forløb med sprogfremmende tiltag. Evaluering Observationer fra sprogvejlederen i oktober. Sprogvurderingen. Praksisfortællinger både fra børn og medarbejdere Videoklip 7

8 Systematik ifh. til børnesamtaler En børnerettet samtale er en samtale hvor barnet: Børnehaven Flintebakken, Flintebakken 145 Inddrages i dialoger med personalet igennem hele dagen. Som hovedregel tilstræbes 5 turtagninger pr. samtale. Tommelfinger reglen er, at et barns (0-6 års område) sætning skal bestå af den dobbelte alder plus 1. Hvis barnet er 3 år, skal svaret bestå af 7 stavelser. Barnet gives tid til at svare og vi låner gerne barnet ord. I samtalen følges barnets interesse og vi bruger åbne spørgsmål: Hvordan, Hvad, Hvornår, Hvorhen.. Vær opmærksom på børn der gerne vil hjælpe til og tage over i samtalen eller svarer for barnet. Børnerettede samtaler kan finde sted alle steder igennem hele dagen fx om morgenen, i aktiviteter, i garderoben, på badeværelset, ved måltider, på legepladsen osv., Vi tilstræber 5 børnrettede samtaler med alle børn hver dag. Der er mange dilemmaer indbygget: afbrydelser, deltagelse fra de andre børn, forstyrrelser, konflikter, mv. Eksempel til inspiration Skemaet kan bruges til at få en pejling på, om vi er opmærksomme på alle børn i gruppen. Skemaet kan bruges i perioder som fx relationsskemaet. MEDARBEJDER: UGE: Evalueres uge: Børn Interesse M T O T F progression 8

9 Skabelon for generelle mål: I skabelonen er beskrevet vores sproglige metoder indenfor hvert af de generelle mål. Til inspiration kan grupperne anvende nedenstående skema til at udvælge periodens sproglige fokus i gruppen. Den pædagogiske indsats skal være konkret og kan variere. Formålet er at få indarbejdet de sproglige mål i vores hverdagsrutiner. Mål: Pædagogisk indsats: Hvem: Hvornår: Udvide børnenes ordforråd: Udvide børnenes Lydelige kompetencer Vi arbejder med fokusord tilknyttet det pædagogiske tema. Vi arbejder med sprog i hverdagsrutinerne og anvender mange mellemfrekvente ord i dialog med børnene samt før matematiske begreber Tegn: Vi arbejder med rim eller remser som en del af den daglige praksis. Vi synger ugentligt fx når vi venter på hinanden i overgangen fra fx garderobe til badeværelse. Samling til tur, badeværelse til spisning. Alle Alle Alle Evaluering: Når der evalueres på et læreplanstema. Indarbejdes som rutine i den pædagogiske praksis. Vi benævner alle bogstaver, vi møder i aktiviteter med børnene fx et skilt og anvender elementer fra Hit med lyden. Alle Alle børn genkender alle børn i gruppens forbogstaver i deres navn. Tegn: Evaluering: På afdelingsmøder, sprogvejleder er ansvarlig. Strukturerede børnesamtaler: Vi vil have 4-5 børnesamtaler hverdag, hvor vi er opmærksomme på turtagning ud fra børnenes interesse. Noteres i skema. Tegn: Vi er ansvarlige for børnene i vores: spisegrupp e(?) Evaluering: På teammøde. 9

10 Dialogisk læsning fx ved samling. Når vi læser bøger eller synger ved samling, fortæller vi børnene, hvad de skal lære og hvilke ord der er fokusord. Vi læser den samme bog hver uge. Læseleg Der er tilrettelagt læselegsgrupper - se skema Tegn: Evaluering: Vi arbejder med læseleg Vi arbejder med fokusord igennem eventyr 10

11 Den fokuserende/særlige indsats Læseleg Børnehaven Flintebakken, Flintebakken 145 Mål for den særlige og Alle grupper arbejder systematisk med metoden læseleg. fokuserede sprogindsats Tiltag Alt fast personale kender og kan anvende metoden Der udarbejdes en plan for, hvilke børn der skal deltage i læseleg det vurderes ud fra observationer og sprogvurderingen. Det organiseres hvem der skal udføre opgaven tidspunkt og lokale. Forældrene informeres om, hvornår barnet deltager i forløbet og vi informerer om, at vi har forventninger til at barnet kommer. Lone og Camilla har lavet læsekufferter til 0-2 årsområdet Alle pædagoger kan anvendelse BCB screeningsværktøj Tegn Børnene anvender de nye ord, de har lært i andre sammenhænge Børene svarer og udfører handlinger i forhold til de spørgsmål de stilles Børnene samtaler med hinanden Børnene udvider deres ordforråd Børnene responderer på samtale Dokumentation og Sprogvurderingen evaluering Observationer af sprogvejlederen Praksisfortællinger TRAS for og efter forløbet Intersproganalyse på udvalgte børn BCB Skabelon til læselegsgrupper Medarbejdere: Børn: Hvornår: Hvor: Periode: 11

12 Den fokuserende/særlige indsats Børnehaven Flintebakken, Flintebakken 145 Hit med lyden Mål for den særlige og fokuserede sprogindsats Alle grupper arbejder systematisk med elementer fra metoden Hit med Lyden Tiltag Alle kan arbejde med metoden Hit med lyden. Vi arbejder med sproglyde i de aktiviteter, hvor det giver mening Vi trækker lyde ud af ord Børnene præsenteres for bogstaver og der snakkes om konsonanter og vokaler Tegn Børnene rimer og bruger rimeord. Børnene leger med sproget og bruger fjolleord. Børnene genkender bogstaver og sproglyde Børnene skriver bogstaver Dokumentation og evaluering Sprogvurderingen Observationer af sprogvejlederen Børneskemaerne progression Praksisfortællinger Børneskema Sprogsamtale med forældrene Vi vil de næste 2 år eksperimenter med systematiske sprogsamtaler med forældrene. Vi har erfaret at der skal mere fokus og guidning på forældrenes opgave i forhold til barnets sprogudvikling. Når børnene er 2 år indkaldes alle forældre, til børn der bruger 2 sprog, til en sprogsamtale. Derudover indkaldes de børn hvor det vurderes at være en god ide se skabelon. Når børnene er 4 år indkaldes alle forældre til børn der vurderes til at skulle have en fokuseret/særlig sprogindsats til en sprogsamtale se skabelon på de næste sider der er både skabelon til forberedelse til sprogsamtale samt skabelon til afholdelse af samtalen. 12

13 Forberedelse til sprogsamtale Børnehaven Flintebakken, Flintebakken 145 Dato: Barnets navn og modersmål: Forældrenes navn og modersmål: Hvad er barnets behov? (ordforråd, sprogforståelse, sætningsopbygning, hørelse, lydelige kompetencer. Hvilke ressourcer kender vi hos familien? (netværk, søskende, muligheder i hverdagen) Skal forældrene se filmen fra sproget er en gave før samtalen. Filmen: Hvad gør forældrene allerede i dag af sprogstimulerende tiltag? Hvad vil vi spørge forældrene om i forhold til deres motivation og ønsker til sprogaktiviteter? -barnet interesser derhjemme -ønsker til aktiviteter. Forslag til forældrene? Materiale til hjemlån? Bøger vi læser i gruppen, kopiark med gode Apps til ordforråd, materiale fra sprog er en gave? Hvordan vil vi følge op? Møde, via video, billeder Andet? 13

14 Sprogsamtale med forældrene Dato: Barnets navn og modersmål: Forældrenes navn og modersmål: Mål for barnets sproglige udvikling. -ordforråd, -sprogforståelse, -sætningsopbygning Hvilke tiltag sætter vi i gang i daginstitutionen? Hvilke tiltag sætter vi i gang i hjemmet? Hvilke tegn vil vi gerne se? Dokumentation? Materiale til hjemlån? Hvordan følge vi op? Hvornår følger vi op? Andet? 14

15 Sprogvejledernes opgaver: Undervisning i sprog, i hverdagsrutiner samt børnerettede samtaler (turtagning), til alt nyt personale 4 gange om året. (Kirsten) Vejledning af studerende 2 gange om året. (Anita) Månedlige møder med Lone se årsplanlægning. Observation og feedback i uge 44 i efteråret til alle grupper i Langmark. Der udarbejdes særskilt drejebog. Nyhedsbreve 5 gange om året. se årsplanlægning. Nyhedsbrevene udkommer efter sprogmøderne og vil ligeledes udgøre referater fra diverse møder og netværk. Deltager i forældresamtaler hvor det skønnes relevant (der hvor børnene vurderes til en fokuseret eller særlig indsats deltager sprogvejlederen altid). Netværksmøder for forældre på Flintebakken (Irene/Camilla) Deltagelse i Sprogteam Langmark 4 gange om året (lokalområdets netværk). Deltager i kommunale netværk. Tovholder i forskningsprojekt vi lærer sprog Deltager i møder med tosprogstaskforce og relevante konferencer. Observerer og vejleder i hverdagen både børn og kolleger systematik. Afholder Læselegsgrupper samt underviser i metoden til nye medarbejdere. Vejleder i sprogvurdering udarbejder sprogvurderinger efter aftale med afdelingen/gruppen Laver en overordnet analyse af sprogvurderingerne og forslår indsatser og mål. Sparring på sproglige mål for det enkelte barn ud fra resultater af sprogvurderingen og observationer. Børneskemaerne vil indeholde sproglige mål der er taget fra sprogvurderingen. 15

16 Årskalender for sprogvejlederne 2017 Børnehaven Flintebakken, Flintebakken 145 Januar Februar Marts April Maj Juni Undervisning Opfølgning Medarbejdere Kirsten Kirsten Vejledning Fredag Kl.8-9 Anita Nyhedsbrev Irene Nyhedsbrev Birgitte Nyhedsbrev Camilla Møde m. Lone Møde m. Lone Møde m. Lone Møde m. Lone Juli August September Oktober November December Undervisning Opfølgning Undervisning Opfølgning medarbejdere medarbejdere Kl Kirsten Kl Kirsten Kl Kirsten Kl Kirsten Nyhedsbrev Lone Vejledning Kl.8-9 Anita Nyhedsbrev Anita Nyhedsbrev Kirsten Observation og Feedback Uge 44. Møde m. Lone Kl.8-9 Møde m. Lone Kl.8-9 Møde m. Lone Kl.8-9 Møde m. Lone Kl

17 Skabelon til Nyhedsbrevet Sprognyt Børnehaven Flintebakken, Flintebakken 145 Sprognyt Dato: Diverse Igangværende indsatser Læseleg Lydelige kompetencer Hit med lyden Relevante hjemmesider Sprogvurdering Login Googel: Filmen: og Brugernavn: password: Irene Vuggestuen Flintebakken Børnehaven Flintebakken Vuggestuen Rytterkilden Børnehaven Rytterkilden Brugernavn: Brugernavn: Brugernavn: Brugernavn: Kode: Kode: Kode: Kode: 17

18 Overblik over Sprogvurderinger Børnehaven Flintebakken, Flintebakken 145 Alle børn sprogvurderes når de er 2,11 år i vuggestuen eller når de er 3,3 år(-+ 1 måned) i børnehaven og den måned børnene fylder 5 år (+- 1 måned). Januar Februar Marts April Maj Juni 3 år 3 år 3 år 3 år 3 år 3 år 5 år 5 år 5 år 5 år 5 år 5 år Juli August September Oktober November December 3 år 3 år 3 år 3 år 3 år 3 år 5 år 5 år 5 år 5 år 5 år 5 år 18