Gymnasiereformen og udfordringer
|
|
- Trine Lorenzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 95 Gymnasiereformen og udfordringer et blik fra gulvet Jeanette Marie Axelsen, Vordingborg Gymnasium og HF Kommentar til Helle Mathiasen: Gymnasiereformen og udfordringer, MONA, I MONA, nr. 3, årgang 2016 læste jeg en artikel om Gymnasiereformen og udfordringer skrevet af Helle Mathiasen fra Institut for Naturfagenes Didaktik ved KU. Artiklen giver et blik på nogle af de tiltag der er i den nye reform, samt nogle af de kommende udfordringer. Men jeg sidder tilbage med en følelse af at jeg ikke er blevet så meget klogere. Der kommer mange bud på hvad der kunne være interessante nye forskningsfelter, men i forhold til at reformen skal presses igennem nu, så gør tidsperspektivet i sig selv en forskningsbaseret tilgang til den nye reform til en umulig opgave. Hvad jeg havde håbet på var konkrete bud på udfordringer og anbefalinger fra en aftagerinstitution som en håndsrækning til gymnasielærerne i matematik og naturvidenskabelige fag, som længe har givet udtryk for de problemstillinger der ligger i den nye reform. Eller bare som input til Matematikkommissionen og læreplansgruppernes arbejde. Hvis man skal koge artiklen Gymnasiereformen og udfordringer ned til få punkter, så kan de sammenfattes til følgende: Lærerne bør inddrages i læreplansarbejdet for at implementering vil lykkes. Nytænkning af prøve- og evalueringsformer kan med fordel være et didaktisk perspektiv og fundament i læreplansarbejdet. Der er et behov for at løfte lærernes didaktiske kompetencer. Ledelserne har også et behov for et pædagogisk og didaktisk løft. Implementeringen kræver et fagligt, et fagdidaktisk og pædagogisk overskud for ikke at vi skal ende op med en undervisningspraksis uberørt af den nye reform.
2 96 Jeanette Marie Axelsen KOMMENTARER Mere konkret hvorfor eller hvordan lærerne bør inddrages, bydes der ikke rigtigt ind med. Det samme kan man sige om de andre punkter. Det er på mange måder ikke punkter man kan være specielt uenig i. Så hvad er egentlig udfordringerne for matematikundervisningen i gymnasiet i den nye reform? Det faglige løft Et fagligt løft kan man som akademiker jo ofte glædes ved. Det bliver sjovere at undervise, skulle man tro. I forbindelse med 2005-reformen blev der på mit gymnasium diskuteret faren ved at indføre det tværfaglige arbejde da det ville sænke det faglige niveau idet der gik tid fra fagene til fordel for det tværfaglige. Ligeledes har det større fokus på arbejdet med CAS-værktøjer også på mange måder krævet tid fra undervisningen på bekostning af matematiske emner. Om det faglige niveau er sænket, kan derfor blive en påstand, men jeg konstaterer blot at mange af de emner jeg underviste i da jeg startede som gymnasielærer, dem ser jeg ikke skyggen af i dag. Men eleverne er til gengæld blevet udfordret med at skulle forholde sig til fagenes metoder og reflektere over deres begrænsninger i arbejdet med AT altså nogle generiske kompetencemål for uddannelsen. I den kommende reform er de generiske kompetencer der skal styrkes og indskrives i fagplanerne, fx de innovative, digitale, globale og karrierekompetencer. Mathiesen påpeger at: Litteraturen samt forsknings- og udviklingsprojekter kan fortælle om den svære øvelse som det er at implementere intentionerne om generiske kompetencer i de enkelte fags læreplaner. Nu vil man så igen have det faglige niveau løftet, og ud med badevandet ryger AT. Der er såmænd mange gode ting at sige om den sag at AT ryger ud. Ifølge en rapport fra EVA udgivet 2014 hvor man har evalueret AT, er nogle af udfordringerne en større ensartethed i kravene så karaktergivningen kan blive mere ensartet og afspejle en bedre sammenhæng mellem karaktererne og det AT-faglige udbytte hos eleverne. Ligeledes skrives til sidst under opmærksomhedspunkter (EVA-rapport, 2014, s. 63) at: Det forekommer relevant igen at se på, hvordan AT bidrager til reelle studiekompetencer set fra de studerendes og de videregående uddannelsers perspektiv. Så man vil hermed slippe for nogle af de udfordringer som AT stadig indeholder. Men AT har givet anledning til det tværfaglige samarbejde og dermed også til at sætte fx matematik ind i en mere anvendelsesorienteret sammenhæng. Dermed har arbejdet i AT kunnet understøtte den indførelse i læreplanerne i forbindelse med reformen i 2005 at matematik skulle være mere anvendelsesorienteret samt virkelighedsnær. At se sit fag i anvendelse er både spændende og udfordrende og giver
3 Gymnasiereformen og udfordringer 97 mange gange en ny glæde ved faget. Men hvor man kunne håbe at dette ville give bedre resultater fordi eleverne nu forhåbentlig ville blive mere motiverede, så har vi set hvordan især B-niveauet har lidt under reformen Ifølge rapporten Gymnasiets drenge matematikfagets drenge (Bagger-Jensen et al., 2011) er det især drengene vi taber. Nu skal vi så til at have næsten alle igennem et B-niveau. Det kan blive interessant al den stund der også i denne reform bliver understreget at vi skal være anvendelsesorienteret. Tanken er jo god nok. Men for mange virker et fag som matematik løsrevet fra al virkelighed, og mange har måske også oplevet matematiklærere der ligefrem har været ligeglade med anvendelsesdelen. Motivationen for mange elever er ofte: Hvad kan det bruges til? (se fx Helle Alrø et al., MONA, nr. 2, 2009). Selvom de fleste er enige om at matematik er et vigtigt fag, så er det ikke motivation nok. Matematik har bare den egenskab at det ikke bliver lettere når vi skal anvende faget. Vores elever synes ofte at en matematikopgave hvor man bare skal sætte ind i en formel og finde et resultat, er langt nemmere end at sætte faget ind i en kontekst hvor der skal oversættes mellem et naturligt sprog og et formelt sprog. Det er nemlig svært at gennemskue hvilken matematik der skal anvendes for at svare på spørgsmål fra dagligdagen. En anden udfordring omkring det faglige løft er så på lærersiden. Da jeg var studerende i 1990 erne, blev bifag ændret til sidefag. Her var der en masse diskussioner om hvorvidt man overhovedet var i stand til at kunne undervise med bare 1 1 /2 årsværk. Faglig supplering ved siden af pædagogikum blev virkeligheden for flere fordi niveauet i gymnasiet fordrede stor og bred faglig viden. Gymnasieskolen bragte i februar 2010 en artikel omkring ansættelsen af en folkeskolelærer som årsvikar på et gymnasium i Vestjylland for at få dækket timerne i matematik. Der blev lagt en plan for efteruddannelse, men som artiklen også skriver, så ville det først efter en længere årrække være muligt at opnå kompetencerne for at undervise i matematik. I denne periode har læreren stadig undervist på gymnasiet i alle sine fag mens efteruddannelsen har fundet sted. Dette er stadig en stigende tendens, og i det mest grelle tilfælde har vi set ansættelser hvor ansættelsen ikke var fulgt op med planer om efteruddannelse. Her har undervisningsministeriet dog afgjort at dette ikke kan være muligt (folkeskolen. dk, august 2016). Dette er selvfølgelig et udslag af at vi mangler matematiklærere i gymnasieverdenen, og rektorerne er udfordret med timer der skal læses, og ingen eller kun ganske få ansøgere melder sig. Med den nye reform indskrives nu muligheden for at undervisere med en professionsbachelor kan få ansættelse inden for matematik og andre naturvidenskabelige fag hvorimod det inden for humaniora og samfundsvidenskabelige fag er som før. Naturligvis. Alle andre faggrupper har rigeligt med kandidater hvorfor er matematik udfordret? Ifølge Erik Kjær Pedersens oplæg som velkomst til Mød Math på KU i 2015, så er antallet af kandidater med matematik vokset gennem de sidste
4 98 Jeanette Marie Axelsen KOMMENTARER mange år. Men de bevæger sig ud på det private jobmarked efterfølgende. Så ligger udfordringen i den prestige eller mangel på samme det er at undervise i gymnasiet? Eller er problemet et helt andet sted? Signalet bliver også at det er forundt alle der har set tilpas meget matematik, at undervise i faget på gymnasialt niveau. Så en diskussion omkring hvor meget det kræver at undervise i matematik på gymnasiet, vil være passende, men sammenholdt med en snak om dannelsen i faget, som Mathiasen også berører. For alt efter hvilket matematiksyn man har, så vil der komme forskellige bud på både fagets indhold samt hvilke faglige kvalifikationer der skal til for at kunne formidle faget på gymnasialt niveau. Så det faglige løft i gymnasiets matematikundervisning bliver en udfordring og i første omgang for Matematikkommissionen. Man kan så undre sig over, når både forskning og erfaringer tyder på at der ligger nogle modsatrettede udfordringer inden for dette felt, at kommissionen kun har fået 5 møder a 2 timer til at komme med et udspil til læreplansgrupperne. Og disse grupper har ifølge en af deltagerne kun fået 3 arbejdsdage. En evaluering af reformen om nogle år bliver allerede spændende. Digitale kompetencer Mathiasen påpeger også lærerkompetencerne som et problem og kalder på et fagligt og didaktisk løft af lærerne. Men hendes påstand rækker videre, for det gælder også lærere med de faglige kvalifikationer i orden. Mathiasen betragter de generiske kompetencer hvor IT-kompetencer er én af dem. Med udviklingen af brugen af CAS op igennem 00 erne har diskussionerne omkring brugen af CAS og den didaktik der bør følge med, været mange og lange. Og flest er diskussionerne omkring eksamensopgaverne. Der har været en række kurser om brugen af Web2.0 i undervisningen, og CMU 1 lancerede for et par år siden et flot tilbud om at få en coach til udvikling af didaktik i forbindelse med brugen af CAS i undervisningen. Tiltag som disse rammer en bestemt gruppe af undervisere og som oftest kun dem der i forvejen tænker IT og CAS didaktisk ind i undervisningen. Kommer det ind i læreplanerne mere specifikt hvilke IT-kompetencer eleverne skal have, som fx at kunne lave simulerin ger, så bliver der nok, som Mathiasen også påpeger, behov for et løft. Men en udfordring der først skal løses, bliver at få defineret mere konkret hvad digital dannelse er, og hvad IT-kompetencer dækker over, førend vi kan se på hvilke behov for løft der kræves. Og her ville et bud fra Mathiasen have været godt når nu ikke reformudspillet er så specifikt. 1 CMU er center for Computerbaseret MatematikUndervisning ved KU,
5 Gymnasiereformen og udfordringer 99 Lederløft Et andet løft som Mathiasen nævner flere gange, er et didaktisk og pædagogisk løft af ledere. Her er der til gengæld tavshed omkring hvorfor og hvor det er ledere bliver udfordret. Set fra mit ståsted er det bl.a. hvordan ledere får sikret lærernes faglige, didaktiske og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer, og om lederne er i stand til at skelne mellem de tre ting. Et styreredskab for lederne på mit eget gymnasium er karaktergennemsnit, vores løfteevne og elevtrivselsundersøgelserne. Heldigvis kan vi bryste os af at vi klarer det godt, men skal det fortsætte, kræver det et fastholdt fokus på videreudvikling af lærere samt at give tid og plads til at udforske nye didaktiske tiltag i det små og på skoleplan. På mange skoler i dag er der restriktioner på antallet af efteruddannelsesdage pr. år for den enkelte. Dette begrænser i høj grad den enkelte underviser i faglig og didaktisk udvikling og dermed på lang sigt at kunne løfte mere fagligt. Oven i dette er der med den nye overenskomst i 2013 kommet en udfordring med bl.a. motivation. Vores nyansatte lærere er forundret over hvor meget tid vi bruger på ting der ikke har med undervisningen at gøre, og her ligger der også en udfordring for lederne. For hvad skal der til for at motivere sine lærere? Anerkendelse er et ord der ofte florerer, men at anerkende kan gøres på mange måder, og det skal nok ikke være ved at give de effektive og dygtige lærere mere arbejde som man ofte har set i forbindelse med den praktiske udmøntning af differentieret undervisning hvor dygtige elever blot får flere opgaver fordi de når mere og er så dygtige. Bogpolitikken på nogle af skolerne får også her en indflydelse. Pressede bogbudgetter har skabt en ny tendens som er forlag der laver flat rate-aftaler med skolerne som går ud på at man for en relativt billig sum får adgang til og binder sig for samtlige digitale udgivelser fra forlaget i alle fag. Dette betyder i praksis at man som underviser dikteres en bestemt lærebog. Men lærebøger er trods alt blot fortolkninger af læreplanerne, og dermed er det ikke givende for undervisningen at undervise kun efter én lærebog. Dette kan også være en demotiverende faktor. Det kræver en leder med visioner, et blik for sine medarbejdere og et blik for undervisning og hvad det er for en størrelse. Det koster penge og ressourcer at lave god undervisning med et fagligt løft. Så med en presset økonomi fra de kære politikere som nu også kommer med en reform der skal være udgiftsneutral, så kan der ikke komme mange kreative løsninger ud af disse rammer. Og her kunne det måske komme ind at lederne skal efteruddannes så de også bliver klædt på til udfordringerne med den nye reform.
6 100 Jeanette Marie Axelsen KOMMENTARER Evaluering Nytænkning af prøve- og evalueringsformer kan med fordel blive en ledetråd i det kommende læreplansarbejde. Således indleder Mathiasen sin artikel, og det er svært at være uenig i denne betragtning. Længere nede i artiklen skriver hun: Forskningen viser at der er en klar sammenhæng mellem prøveform og undervisningspraksis, og denne alignment-tilgang er som udgangspunkt vigtig. Udfordringen er at tænke den rette prøveform til de intenderede mål. Hvis prøveformen kun tester en delmængde af de intenderede kompetencemål, vil undervisningspraksis glide i retning af det, der bliver målt på ved eksamen. Det ville her være rart med anbefalinger fra en forsker inden for didaktik til at give nogle idéer til hvilke didaktiske perspektiver og hvilket fundament man passende set fra et forskningsmæssigt synspunkt kunne inddrage i det arbejde der er i fuld gang i kommissionen og lidt senere i læreplansgruppen. Prøve- og evalueringsformer trænger i den grad til et gennemsyn i øvrigt i en lang række fag og det er heller ikke ny viden at undervisningen retter sig ind efter eksamen. Så hvordan sikrer vi et fagligt og didaktisk løft gennem arbejdet med læreplanerne? Matematiklærerforeningen har i 2015 lavet en tænketank som havde til formål i samarbejde med fagkonsulenten i matematik på STX, Bodil Bruun, at tænke nye eksamensformer. Arbejdet er endt ud i forslag til nye prøveformer både mundtligt og skriftligt i matematik på alle tre niveauer. Målet har været at få testet flere af de kompetencer som blev omdrejningspunktet for matematikundervisningen efter Mogens Niss KOM-rapport fra 2002 og at få CAS mere meningsfuldt ind ved eksamen. Det kunne have været rart hvis Mathiasen fx havde kigget på disse nye tanker om eksamensformer i matematik for at give et bud på hvorvidt det ville danne udgangspunkt for et didaktisk perspektiv og fundament. Sammenfatning Så hvad har vi af udfordringer set her fra gulvet hvor jeg som daglig underviser står? Det er umiddelbart positivt at ville løfte elever fagligt, og som matematiker bør jeg ikke være ked af at de fleste elever skal have faget på mindst B-niveau. Men vi er som samlet gruppe udfordret i forhold til tid på flere planer. Tid til arbejdet for dem der skal lave de nye rammer for den kommende matematikundervisning fordi der ligger en del udfordringer i at skulle lave til dels et fagligt løft, især for et fag som Mat B som har store dumpeprocenter og i særdeleshed blandt drengene, og dels med udfordringer i forhold til lærernes kompetencer. Det kræver tid til implementeringen og udvikling af en didaktik der kan honorere nye krav også med planer om nye eksa-
7 Gymnasiereformen og udfordringer 101 mens- og evalueringsformer. Og med rekrutteringsproblemerne inden for matematik, så kunne man frygte et større pres på gruppen af matematiklærere. Ligeledes kan en udfordring blive implementeringen og håndteringen fra ledelsesside. Og her tænker jeg både ledelse som rektorerne, men også vores minister. Det er før set, hvordan uddannelsessektorens øverste ledelse har presset ordninger ned over hovedet på dem på gulvet. Men måske bliver flere problemer løst af hele karakterkravssnakken og de mulige konsekvenser som kunne være at færre elever kommer ind på STX. Referencer Alrø, H. et al. (2009). Matematik er noget man bruger til at lave lektier med. MONA, 2009(2). Bagger-Jensen, C. et al. (2011). Gymnasiets drenge matematikfagets drenge. Rapport fra FoUprojekt, Institut for Naturvidenskabernes Didaktik. EVA-rapport om evaluering af almen studieforberedelse Mathiasen, H. (2016). Gymnasiereformen og udfordringer med fokus på naturfagene og matematik. MONA, 2016(3). Ravn, K. (2016). Folkeskolelærere kan ikke fastansættes på STX. Folkeskolen.dk, august Wissing, L. (2010). Folkeskolelærer i gymnasiet. Gymnasieskolen, februar 2010.
Matematik og løfteperspektiver i perspektiv
84 Matematik og løfteperspektiver i perspektiv Jeanette Axelsen, Vordingborg Gymnasium & HF Kommentar til Helle Mathiasen og Claus Seidelin Jessen: Matematik og løfteperspektiver Et forskningsprojekt med
Læs mereVelkommen. Fagdidaktisk kursus i matematik for erfarne lærere, marts 2015. Matematiklærerforeningen & Bodil Bruun, Fagkonsulent
Velkommen Fagdidaktisk kursus i matematik for erfarne lærere, marts 2015 Matematiklærerforeningen & Bodil Bruun, Fagkonsulent Possibilityisnowhere! Possibilityisnowhere! Matematikfagets status digitalisering
Læs mereStyrkede gymnasiale uddannelser
Styrkede gymnasiale uddannelser Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Benedicte Kieler Side 1
Læs mereKursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia
Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereGymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?
Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Afslutningskonference for FoU-projekt om gymnasiefremmede elever Høje-Taastrup Gymnasium 29. marts 2011 Aase Bitsch Ebbensgaard
Læs mereMONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere
MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2006-4 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det
Læs mereMatematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Kroghs
Læs mereFølgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser
Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen
Læs mereMONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere
MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det
Læs mereElevernes udspil til gymnasiereform
Elevernes udspil til gymnasiereform 2014 Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 8 14 18 22 24 Indledning Eleverne og undervisningsformerne
Læs mereSvar på spørgsmål 101(Alm. del): I brev af 6. maj 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 219 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 101 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og
Læs mereRektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf
1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.
Læs mereGymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org
Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?
Læs mereEvaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport
Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereSELVEVALUERING Solrød Gymnasium juni 2019
SELVEVALUERING Solrød Gymnasium juni 2019 Indledning Den årlige selvevaluering er skriftlig og drøftes i bestyrelsen. Selvevalueringen offentliggøres efterfølgende på skolens hjemmeside. Selvevalueringen
Læs mereSpørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering
Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Netværksprojekterne om anvendelsesorientering som afsluttes juni 2012 Navn og institution SDU, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Projektleder
Læs mereSAMSPILLET MELLEM GYMNASIET OG DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER MED SPECIFIKT FOKUS PÅ DET FAGLIGE NIVEAU
SAMSPILLET MELLEM GYMNASIET OG DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER MED SPECIFIKT FOKUS PÅ DET FAGLIGE NIVE DISPOSITION Skæbnefællesskab Fra student til studerende Samarbejdet mellem gymnasieskolen og universiteterne
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereÅrligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4%
Karakterkrav på i dansk og matematik på 4 for stx og 2 for hf Procentdel der ved optag ikke opfylder krav Årligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4% 2 566 370 1 2 2 Dette er en vurdering
Læs mereMatematik i marts. nu i april
Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereOvergangen fra grundskole til gymnasium
Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereBaggrund og formål for projektet
Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs merea d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge
A k a d e m i e t Program for foråret 2011 Årgang Akademiet Mørkhøjvej 78 2700 Brønshøj Tlf: 4454 4736 info@ungetalenter.dk www.ungetalenter.dk Akademiet er støttet af Region Hovedstaden Forår 1.g Akademisk
Læs mereFremtidens naturfag i folkeskolen
MONA 2006 1 109 Fremtidens naturfag i Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte pr. 1. november 2005 et udvalg med opgaven at udarbejde et oplæg til regeringens handlingsplan for naturfagene i. Udvalget
Læs mereDen nye hf-faglighed - samspil og samarbejde
Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533
Læs mereImplementering af gymnasiereformen for bestyrelser
DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER Implementering af gymnasiereformen for bestyrelser 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for reformen
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereEvalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium
Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereNy skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet
Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereRetorik FIP Fagkonsulent Sune Weile
Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt
Læs mereTysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Læs mereAlmendannelse og professionsdannelse i gymnasiet
Almendannelse og professionsdannelse i gymnasiet Danske Gymnasiers Årsmøde 25. november 2016 Annegrete Larsen, Kontor for Gymnasiale Uddannelser Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Almendannelse
Læs mereOplæg om lektier. Data og overvejelser
Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereBrænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?
Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne
Læs mereHvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?
Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereInvitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx
Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Engelskfaget i stx udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse af uddannelse
Læs mereAnvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse
Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde
Læs mereReferat fra PS-mødet den 17. september 2014
www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs mereFagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel
Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul
Læs mereKompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereFIP-arbejdsmøde om international økonomi Netadgang: Havea9ce10me. Marts 2017
FIP-arbejdsmøde om international økonomi Netadgang: Havea9ce10me Marts 2017 Dagsorden for i dag 9.30-10.00 Morgenkaffe 10.00-11.00 Opsamling fra sidst - Kort oplæg om de nye læreplaner til faget. Claus
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Læs mereDen skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf
Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering
Læs mereNye eksamensformer - mulige scenarier
Nye eksamensformer - mulige scenarier Matematik på hf Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf Nye eksamensformer?? Problemer, der skal løses: Internet er et vilkår mundtligt og skriftligt
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs merepå stx og hf DASG / Matematiklærerforeningen 2015
1 brug af it i matematikundervisningen på stx og hf Selve omgangen med CAS er selvfølgelig et udtryk for brug og udvikling af hjælpemiddelkompetence,. Ræsonnementskompetencen nævnes ikke. Citat fra Matematik
Læs mereKOM OG MØD OS. - sjove og udfordrende aktiviteter på Herning Gymnasium. God at blive klog på
KOM OG MØD OS - sjove og udfordrende aktiviteter på Herning Gymnasium God at blive klog på HOP IND PÅ STX - og bliv et par dage eller flere... Science Battle 3 Verdenssprogdag 6 Gymnasiematematik 7 Krop
Læs mereTEORETISK PÆDAOGIKUM
Ny studieordning for Toretisk Pædagogikum 2019-2023 og Det fagdidaktiske projekt i pilotforløbet i matematik 2018/2019 Morten Blomhøj IMFUFA, INM, RUC TEORETISK PÆDAOGIKUM 2019-2023 SDU står for organisering
Læs mereProgram for fagdidaktisk kursus matematik HTX
Program for fagdidaktisk kursus matematik HTX Kære kursusdeltager. Så nærmer tiden sig for det fagdidaktiske kursus i matematik for undervisere på htx. Tidspunkt: uge 41 - tirsdag d. 7. oktober til torsdag
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereResultatlønskontrakt
Resultatlønskontrakt 2017 2018 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i et brev af 27. juni 2013 bemyndiget bestyrelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens leder. Rektor forhandler efterfølgende
Læs mereHundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau
Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereMATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV
1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,
Læs mereSide 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret
Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn
Læs mereKvalitetsplan for Paderup Gymnasium 2018/19
Kvalitetsplan for Paderup Gymnasium 2018/19 Grundforløbet På Paderup Gymnasium har vi en vision om at opstille ambitiøse mål og holde opmærksomt øje med vores fremskridt på vej mod disse mål gennem en
Læs mereHVORDAN EVALUERER MAN EN REFORM? WORKSHOP PÅ LEDELSESTRÆF I DANSKE GYMNASIER, 2. MARTS 2018
HVORDAN EVALUERER MAN EN REFORM? WORKSHOP PÅ LEDELSESTRÆF I DANSKE GYMNASIER, 2. MARTS 2018 REFORMEVALUERING HVAD ER FORMÅLET Målopfyldelse nås målet? Implementering processen på skolen Læring og vidensudvikling.
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag 24. Maj 2012, Rødkilde Gymnasium Christine Holm, Institut for Naturfagenes Didaktik Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Formål med dagen
Læs mereEvalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.
Den 14. marts 014 Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 011 til 013. I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende udvalg,
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereUNDERVISNINGSMILJØVURDERING
UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 18 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Baggrund og metode... 2 2 Sammenfatning og anbefalinger... 3 3 Resultater... 4 3.1 Elevernes motivation for at vælge TG... 4 3.2 Elevernes overordnede
Læs mereMONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere
MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2006-3 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Danmarks
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereResultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf
Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.
Læs mereBrænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?
Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereForsøg og udviklingsprojekter
Forsøg og udviklingsprojekter Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd) Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing) Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011) Udviklingsprojekt:
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereFra intentioner til læreplaner
Fra intentioner til læreplaner Matematikkommissionens overvejelser Niels Grønbæk Institut for Matematiske Fag DMUK-møde, 11. maj 2017 14/06/2017 2 Matematikkommissionen Det indgår i aftale af 3. juni 2016
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mereInnovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra
Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013
Læs mereLæringsmål og teknisk kompetente matematiklærere
69 Læringsmål og teknisk kompetente matematiklærere Rune Hansen, UC SYD Kommentar til Else Marie Jensen: Et undersøgende blik på læringsmål og elevplaner i matematik på min skole, MONA, 2016 4. I løbet
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereRathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune
Læs mereDet udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg
Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler
Læs mereFaglig udvikling i praksis Græsk og latin
Faglig udvikling i praksis Græsk og latin Fredericia Gymnasium 21. april 2016 Anne Bisgaard Vase, Fagkonsulent i græsk, latin, oldtidskundskab og almen sprogforståelse Side 1 Dagens program 09.30 10.00
Læs mere