Virkningsevaluering af metodeudviklingsprojekt. dagpengemodtagere. Sammenfatning

Transkript

1 Virkningsevaluering af metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere Sammenfatning Februar 2012

2 2

3 1. Formål og baggrund med projektet Rebild Kommune igangsatte et metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i efteråret Rebild Kommune ønsker med metodeudviklingsprojektet at afprøve to forskellige koncepter. Det ene projekt, som Jobcenter Rebild står for, er et virksomhedsrettet forløb med brug af mentor. Det andet forløb, som AS3 står for, er et vejlednings- og opkvalificeringsforløb med jobsøgning og udplacering. Begge forløb har en maksimal varighed på 13 uger med borgeroptag i starten af september 2011, og blev afsluttet primo december Der eksisterer i dag ikke sikker viden om, hvad der virker for langtidsledige dagpengemodtagere. For fremover at kunne vælge den rette strategi og indsats ønskes en evaluering af de to projekter med henblik på at få mere viden om, hvordan disse koncepter virker i forhold til målgruppen. Virkningsevaluering er en relevant evalueringsmetode til at belyse de spørgsmål, som ønskes undersøgt. Udover at der med evalueringen skabes viden om, hvad der virker for langtidsledige dagpengemodtagere, så skabes der i projektet også erfaring med, hvordan virkningsevalueringer kan tilrettelægges og gennemføres. Metodeudviklingsprojektet afprøver den håndbog, der er udviklet i forbindelse med projektet: Hvad virker i aktiveringsindsatsen? 1, og der skabes derfor praktisk erfaring med, hvordan en virkningsevaluering og elementer fra denne kan bruges i forbindelse med udvikling og evaluering af et nyt koncept. Det overordnede spørgsmål i evalueringen af metodeudviklingsprojektet er, hvad der virker i indsatsen overfor langtidsledige dagpengemodtagere herunder en vurdering af, hvorvidt de to koncepter skaber forskellige resultater for målgruppen. Evalueringen afdækker, hvilke resultater de to projekter skaber i forhold til at få målgruppen i ordinært job, uddannelse eller ansættelse i løntilskud. Derudover afdækker evalueringen, hvilke undermålgrupper de to koncepter virker bedst i forhold til, og de virksomme mekanismer i de to indsatser identificeres. Desuden undersøges det, hvilke delmål der kan fremmes med en 13 ugers indsats dvs. en belysning af, hvilke kompetencer, overbevisninger og mestringsevner sådanne projekter kan fremme hos målgruppen, og som er relevante i forhold til at komme i ordinært job eller uddannelse. Evalueringen er udarbejdet for Beskæftigelsesregion Nordjylland og Rebild Kommune, med støtte fra Det Lokale Beskæftigelsesråd i Rebild. Evalueringen kan downloades fra Beskæftigelsesregion Nordjyllands hjemmeside ( 1 Se hovedrapporten Hvad virker i aktiveringsindsatsen (2011) og Håndbog i virkningsevaluering inden for beskæftigelsesområdet (2011) for mere detaljeret viden om, hvad en virkningsevaluering er. 3

4 Hvis der ønskes yderligere information om de to forløb, kan følgende kontaktes: Det virksomhedsrettede forløb i Rebild Kommune: Anne Mette Uttrup Brügge, Center for Arbejdsmarked, Rebild Kommune. Tlf.: Vejlednings- og opkvalificeringsforløbet hos AS3: Bente Møller, AS3 Employment, Aalborg. Tlf.: Læsevejledning I hovedrapporten finder du sammenfatningen i kapitel 2. Kapitel 3 præsenterer undersøgelsesdesignet, som er anvendt i evalueringen af metodeudviklingsprojektet. Kapitel 4 giver en karakteristik af målgruppen som deltager på de to forløb, baseret på information fra progressionsmålingsværktøjet. Kapitel 5 og 6 går i dybden med beskrivelse og evaluering af de to forløb, først det virksomhedsrettede forløb og derefter vejlednings- og opkvalificeringsforløbet. God læselyst. 4

5 2. Sammenfatning Rebild Kommune igangsatte et metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i efteråret Baggrunden for projektet er at undersøge, hvad der virker bedst i forhold til denne målgruppe. Derfor blev der igangsat to forskellige forsøgsprojekter: Et virksomhedsrettet forløb med mentorstøtte som Jobcenter Rebild har gennemført, og et vejlednings- og opkvalificeringsforløb med udslusning, som en privat leverandør har gennemført. Begge forløb har haft en varighed på 13 uger. Det virksomhedsrettede forløb har afprøvet et nyt koncept for virksomhedspraktik, hvor de centrale elementer er, at deltagerne hurtigt sluses ud i virksomheder. Dette muliggøres ved et grundigt forarbejde med at finde mulige praktikpladser og at få skabt et godt og hurtigt match mellem borger og virksomhed. Som noget væsentligt finder der en tæt opfølgning sted undervejs i virksomhedspraktikken via en mentorfunktion samt via jævnlige gruppesamtaler. Derudover er der indlagt walk and talk seancer hver 14. dag i forbindelse med gruppeseancerne, ligesom der er indlagt jobsøgningsaktiviteter og mulighed for individuel rådgivning. Vejlednings- og opkvalificeringsforløbet er opbygget ud fra den grundtanke, at hvis man arbejder med borgernes motivation, engagement, bevidsthed om eget ansvar via en grundig afdækning af kompetencer og realistiske jobmål skaber det en god base for, at deltagerne bliver mere motiveret og realistiske i deres jobsøgning og derved øger sandsynligheden for langvarige jobeffekter. Forløbet er derfor tilrettelagt således, at deltagerne starter med at få afdækket faglige, sociale og personlige kompetencer, som danner baggrund for at opstille realistiske jobmål. Herudfra lægges en individuel handlingsplan for jobsøgningen, som også kan indeholde virksomhedspraktik. Dette sker på baggrund af en kombination af forskellige aktiviteter, som veksler mellem undervisning med temaoplæg, individuelle og gruppebaserede øvelser, eget arbejde med jobsøgning, individuel rådgivning og coaching, kontakt til og besøg af virksomheder mv. De to forløb er derfor meget forskelligt opbygget og opererer ud fra to forskellige tilgange. Det virksomhedsrettede forløb bygger på hurtig udslusning til virksomheder, mens vejlednings- og opkvalificeringsforløbet bygger på en grundig forberedelse før udslusning til virksomheder. 2.1 Kendetegn for målgruppen Målgruppen for metodeudviklingsprojektet har været udtrukket af Jobcenter Rebild, og fordelingen af deltagere på de to projekter er foregået ved, at der har været tilstræbt en ligelig fordeling på en række baggrundsfaktorer såsom køn, alder mv. Der har i alt deltaget 49 borgere i projektet 25 på det virksomhedsrettede forløb og 24 på vejlednings- og opkvalificeringsforløbet. 5

6 Kendetegnende for målgruppen er, at der er en nogenlunde ligelig fordeling mellem kvinder og mænd, dog med en anelse overvægt af mænd. Aldersmæssigt er over halvdelen af deltagerne mellem år. Over halvdelen har grundskole eller erhvervsuddannelse som højest gennemførte uddannelse. Kun få har en mellemlang videregående uddannelse. Hovedparten af deltagerne har haft mellem 1-3 års ledighed gennem de seneste fire år. Meget få har over 3 års ledighed bag sig. Næsten alle deltagere har under 2½ års erhvervserfaring gennem de seneste fire år. Den mest fremtrædende udfordring, som deltagerne selv peger på i forhold til at komme i job er, at der ikke er nok ledige jobs, som passer til deres kompetencer. Det peger 69 pct. af deltagerne på. En tredjedel peger på, at de ikke har tilstrækkelig relevant uddannelse i forhold til at få et job. 2.2 Resultater fra de to forløb Helt overordnet set har det virksomhedsrettede forløb haft succes med at få de langtidsledige i ordinært job, uddannelse eller i løntilskud. I det virksomhedsrettede forløb har næsten tre fjerdedele af deltagerne opnået dette, mens det er tilfældet for 37 pct. af deltagerne på vejlednings- og opkvalificeringsforløbet. Det er værd at bemærke, at 33 pct. af borgerne på vejlednings- og opkvalificeringsforløbet er endt i virksomhedspraktik. Dette er dog ikke en del af slutmålene, men kan muligvis være et skridt på vejen mod slutmålene. Det vil derfor blive interessant at følge borgerne fremadrettet i målinger hhv. 3 og 6 måneder efter forløbet, for at se hvad effekterne af forløbene er på længere sigt. De konkrete udslusningsresultater er præsenteret i nedenstående tabel. Tabel 2.1: Udslusningsresultater for de to projekter Kategorier Virksomhedsrettede forløb Vejlednings- og opkvalificeringsforløb Antal Procent Antal Procent Ordinært arbejde Ordinær uddannelse Privat løntilskud Offentligt løntilskud Succesfulde resultater Virksomhedspraktik - - 8* 33 Overgået til anden aktivering mv Sygemeldt I alt Kilde: New Insight på baggrund af opgørelser fra projekterne * En i virksomhedspraktik har arbejde som vikar ved siden af ca. 20 timer om ugen. En anden er lovet løntilskudsjob, når virksomhedspraktikken slutter. Det virksomhedsrettede forløb har skabt progression på 9 ud af 10 parametre i progressionsmålingsværktøjet. Disse parametre belyser borgernes udvikling på de delmål, der skal opfyldes i projektet. Vejlednings- og opkvalificeringsforløbet har skabt progression på 6 ud af ti parametre. Det er illustreret i følgende tabel. 6

7 Tabel 2.2: Oversigt over opnået progression på de ti parametre. Opgjort på de to forløb. Indikator Søger du job inden for andre områder, end det, du har erfaring indenfor? Det virksomhedsrettede forløb Vejlednings- og opkvalificeringsforløbet + 2,00 0 Har du en idé om, hvordan du bedst kan finde et job? + 1,17 + 0,55 Tror du på, at du får et arbejde? + 1,08-0,05 Hvor god er du til at fortælle om dig selv og dine kompetencer, fx i en jobansøgning, til en jobsamtale eller til en arbejdsgiver? + 0,67 + 0,40 Hvor stor selvtillid har du? + 0,67 + 1,00 Kan dine kompetencer bruges på arbejdsmarkedet? + 0,67-0,10 Kan du selv påvirke, om du kan få et job? + 0,50 + 0,85 Har du en positiv energi i hverdagen? + 0,34 + 0,65 Hvor godt føler du dig klædt på til at søge job? + 0,25 + 0,15 Hvordan er dine evner til at begå dig på en arbejdsplads? - 0,50-0,25 Kilde: New Insight A/S på baggrund af data fra progressionsmålingsværktøj. Den opførte værdi er lig med afvigelsen fra startmåling og slutmåling for indikatorerne, som er besvaret på en 10-skala. Hvis tallet er positivt (angivet med +), har der været progression. Hvis tallet er negativt (angivet med -), har der været regression. For det virksomhedsrettede forløb kan det fremtrækkes, at forløbet har haft særlig stor succes med at skabe progression på indikatoren, der belyser, om borger søger job inden for andre områder, end det de har erfaring med. På vejlednings- og opkvalificeringsforløbet er det indikatoren om selvtillid, som forløbet har skabt særlig stor progression på i forhold til de øvrige indikatorer. Generelt i forhold til de forskellige progressionsparametre er det interessant, at det virksomhedsrettede forløb er særlig godt til at skabe progression på meget jobrettede indikatorer, såsom at borgerne søger job inden for andre områder, end det de har erfaring med, at de bliver bevidste om, hvor de kan søge job, og hvor deres kompetencer passer godt ind, samt at de tror på, at de kan finde et arbejde. Vejlednings- og opkvalificeringsforløbet er kendetegnet ved at skabe progression på mere bløde parametre såsom selvtillid og positiv energi i hverdagen, men også at deltagerne selv kan påvirke, om de får et job. Der er en sammenhæng mellem progression på delmålene (belyst via progressionsmålingsværktøjet) og sandsynligheden for at opnå job, uddannelse eller løntilskud. Det er et væsentligt opmærksomhedspunkt, da det betyder, at beskæftigelsesmedarbejdere undervejs i forløbet derfor fremadrettet vil kunne bruge progressionsmålinger som pejlemærker for borgerens sandsynlighed for at komme i job, uddannelse og løntilskud. Progression på disse prædikterer således jobsandsynligheden. Sammenhængen mellem progression og jobsandsynlighed slår tydeligst igennem på følgende indikatorer: Har du en ide om, hvordan du bedst kan finde et job? Hvor godt føler du sig klædt på til at søge job? Kan du selv påvirke, om du kan få et job? Hvor god er du til at fortælle om dig selv og dine kompetencer i forbindelse med jobsøgning? 7

8 Tror du på, at du får et arbejde? Søger du job inden for andre brancher, end det du har erfaring inden for? Det er kun på parameteret positiv energi i hverdagen, at progressionen for borgere, som ikke kommer i job/uddannelse/løntilskud, er større, end for dem som kommer i job. 2.3 Hvem virker de to forløb bedst for? Resultaterne her skal tages med visse forbehold, da populationerne er meget små på de to projekter i forhold til at kunne sige noget om dette. Usikkerheden er størst på vejlednings- og opkvalificeringsforløbet, da 9 borgere har opnået et succesfuldt resultat her set i relation til slutmålene. Men selvom der er dobbelt så mange borgere med succesfuldt resultat på det virksomhedsrettede forløb, er der også en stor usikkerhed i data her. Analysen viser, at det virksomhedsrettede forløb virker bedst for: Borgere med begrænset erhvervserfaring inden for de seneste fire år Borgere i alderen år Borgere med lavt uddannelsesniveau Borgere med en ledighedsperiode på to år eller mere indenfor de seneste fire år ift. at opnå progression Kvinder opnår i højere grad job end mænd Mænd opnår i højere grad løntilskud end kvinder Forløbet virker lige godt for mænd og kvinder ift. uddannelse De mere kvalitative data bekræfter, at forløbet virker bedst for borgere med begrænset uddannelsesniveau, som tidligere har erhvervet arbejdserfaring, men som har brug for at komme ud på nogle arbejdspladser og få styrket netværket i forhold til jobsøgning, herunder også borgere med behov for karriereskifte. Vejlednings- og opkvalificeringsforløbet ser ud til at virke bedst for: Mænd opnår i højere grad job end kvinder Stort set ligelig kønsfordeling mellem dem, der opnår løntilskud Borgere under 45 år er overrepræsenterede blandt de borgere, der opnår job, uddannelse og løntilskud set i relation til aldersspredningen for alle borgere på forløbet Borgere med erhvervsuddannelse Borgere med mindre end 1 års ledighed De kvalitative data peger på, at forløbet er mest velegnet til borgere, der har brug for nye ideer til, hvor de kan søge job, brug for at opdatere CV og få indspark til jobansøgninger. Vurderingen er, at det særligt har været godt for ledige, der stiler efter og har været vant til mere stillesiddende job, fx inden for kontorbranchen. Derimod er forløbet ikke velegnet til borgere, der har svært ved at sidde stille i længere tid og koncentrere sig, fx ufaglærte mænd der har været vant til fysisk krævende arbejde. 8

9 2.3.1 Hvad virker særligt godt i det virksomhedsrettede forløb? Det virksomhedsrettede forløb har skabt succesfulde resultater for en stor del af deltagerne. Derfor kan der videregives en del læring fra dette forløb. De væsentligste aktiviteter, som fungerer særligt godt, og som andre vil kunne lære af, er: Introforløb og forberedelse af virksomhedspraktik Selve virksomhedspraktikken Opfølgning under virksomhedspraktik Gruppesamtaler (til dels). Begrundelsen for et mindre forbehold i forhold til gruppesamtalerne er, at der er en mindre del af deltagerne, som ikke har fået så meget ud af gruppesamtalerne. Men da størstedelen af deltagerne vurderes at profitere af dette, er det medtaget her. Hvad angår introforløb og forberedelsen til praktikken, skal denne aktivitet sikre, at alle borgere får en praktikplads inden for kort tid. De virksomme mekanismer er her, at der sker et hurtigt og godt match mellem borger og virksomhed, og i den forbindelse også, at borgeren motiveres for praktikken. Læring fra forløbet er, at det bedst sikres ved, at beskæftigelsesmedarbejder på forhånd har arbejdet med det virksomhedsopsøgende arbejde og fået udarbejdet et katalog over mulige praktikpladser. Derudover at der opdyrkes et godt kendskab til virksomheden generelt og hvilke arbejdsopgaver der er relevante i forhold til virksomhedspraktikken. I forhold til borgerne er det vigtigt at skabe et empatisk pres i form af en tydeliggørelse af, at det er et krav, at deltagerne kommer i virksomhedspraktik, hvis de skal profitere af forløbet. Det handler her om tydelig kravsætning samtidig med, at deltagerne opnår hjælp til at opfylde dette krav. I forhold til praktikelementet er det vigtigt at skelne mellem, hvorvidt der er tale om en afklaringspraktik eller en rekrutteringspraktik. Afklaringspraktikker er relevante for borgere, der skal have identificeret et konkret jobmål og få udvidet deres perspektiv for jobsøgning. Det kan eksempelvis være borgere med brug for branche- og arbejdsfunktionsskifte. For at en afklaringspraktik kan opnå succes med dette er det afgørende, at borger får mulighed for at afprøve nye relevante arbejdsfunktioner. For at borger bedst muligt kan udnytte denne mulighed, er det vigtigt, at formålet med praktikken står klart for både virksomhed og borger. Hvis borger går ind i praktikken med klar forventning om job i den pågældende virksomhed, kan det føre til skuffelse og utilfredshed. Fokus skal således være på at opnå indsigt og til dels træning i nye jobfunktioner. Dette skal stå klart for både virksomhed og borger. Rekrutteringspraktikker har til formål at skabe relevante jobåbninger for borgeren enten på den pågældende virksomhed eller på en tilsvarende. Derudover er formålet at afdække, hvorvidt der er behov for supplerende kurser, uddannelse eller evt. løntilskud, hvor forskellige kompetencer skal styrkes. For at opnå succes med en rekrutteringspraktik er det afgørende, at der er udsigt til ansættelse. Det betyder, at det kan være relevant at afbryde praktikker på arbejdspladser, som ikke 9

10 stiller job i udsigt. Imidlertid er en afgørende virksom mekanisme også, at borgerne omvendt forstår at gribe de muligheder, der opstår. Det betyder, at borger skal være god til at synliggøre egne kompetencer og udvise stærkt ønske om job og derudover have fokus på at se muligheder. Hvad angår opfølgning under praktikker, skal dette medvirke til, at borger gennemfører virksomhedspraktikken. Virksomme mekanismer for opfølgningsarbejdet er, at der sikres den rette hjælp og støtte undervejs, og at borgeren opnår succesoplevelser i praktikken. Afgørende for dette er, at der er klare rammer for opfølgningen i form af faste aftaler om tidspunkter og indhold for opfølgningsmøderne, hvor både virksomhedspraktikanten, beskæftigelsesmedarbejder og virksomhedsrepræsentant deltager. Netop deltagelse af alle tre parter skaber et godt udgangspunkt for, at borger får tilbagemeldinger på sin indsats. Anerkendelse fra arbejdspladsen er en central kilde til en succesoplevelse for borgeren. Herudover er det centralt, at beskæftigelsesmedarbejder sikrer hurtig reaktion og evner konfliktløsning, hvis der opstår uoverensstemmelser mellem borger og virksomhed. Det sidste element, der skal fremtrækkes, er gruppesamtaler. Disse har primært til formål at rette fokus på borgerens evne til at begå sig på en arbejdsplads og sikre indblik i egne ressourcer. I gruppesamtalen vendes de udfordringer, som borger kan opleve i forbindelse med praktikken, og det er her muligt at få indspark til, hvordan disse udfordringer kan tackles, og input til forskellige muligheder som borger kan afprøve. For gruppesamtalerne er det afgørende, at borgerne er motiverede for at dele deres viden med hinanden. Det aktiveres bedst ved at sikre trygge rammer, og at der er fokus på løsninger og muligheder i stedet for begrænsninger samt ved at der er mod til at skabe en tilpas forstyrrelse forstået således, at borger udfordres i de rette doser på deres eksisterende forestillinger. Det er særligt centralt, hvis en borger har en tendens til at ryge ind i de samme udfordringer. Her kan det være vigtigt at udfordre den måde, borger tackler en given situation på eksempelvis. Det kan også omhandle at arbejde med nogle bestemte orienteringer eller overbevisninger, som kan virker mindre befordrende for, at borger profiterer af virksomhedspraktikken. Samlet set er det kombinationen af forberedelse til virksomhedspraktikkerne, selve praktikkerne, den tætte og inkluderende opfølgning samt de jævnlige gruppesamtaler, der vurderes at være de centrale elementer i forløbet, der skaber den høje succesrate Hvad virker særligt godt i afklarings- og opkvalificeringsforløbet? De væsentligste aktiviteter, der fungerer særligt godt, og som andre vil kunne lære af, er: Individuel coaching Individuel rådgivning Jobsøgningsaktiviteter (til dels) Fællesundervisningen 10

11 Forbeholdet i forhold til jobsøgningsaktiviteterne skyldes, at de kun har virket for nogle, mens der ses den modsatte opfattelse hos andre. Da vurderingen er, at størstedelen profiterer af dette element, når det har været i kombination med den individuelle rådgivning, er det medtaget her. Alle fire aktiviteter er overlappende, og der arbejdes generelt ud fra tre overordnede temaer i aktiviteterne: 1. Afdækning af faglige, personlige og sociale kompetencer 2. Ud fra kompetencerne sættes realistiske mål i forhold til konkrete job 3. På denne baggrund iværksættes intensiv og proaktiv jobsøgning Da aktiviteterne er overlappende, vil både de virksomme mekanismer og delmålene ofte blive realiseret af flere af aktiviteterne. Nedenfor er virksomme mekanismer og tilhørende moderatorer imidlertid præsenteret separat som knyttet til en aktivitet. Hvad angår den individuelle coaching, skal denne aktivitet sikre, at borgerne opnår ansvarsfølelse ift. egen situation og bliver bevidste om faktorer, som den enkelte selv kan påvirke ift. egen jobsituation og viljen til at påvirke dem. Coachingen skal desuden medvirke til at styrke borgernes selvtillid, selvværd og motivation. Det er ikke alle borgere, der tilbydes coaching, idet den er målrettet borgere, der har brug for personlig læring om selverkendelse, og hvad der skal til for at komme i mål. Den virksomme mekanisme for coachingen er, at borgerne får motivation for forandring. Det sikres bedst ved, at der tages udgangspunkt i den enkeltes aktuelle situation, så borgeren bliver mødt, hvor borgeren er. Det er endvidere vigtigt med en anerkendende og positiv tilgang til den ledige, hvor der lyttes til borgerne og tages tid til at snakke med dem, så de føler sig forstået. Overfor borgere med personlige problemer kan det også være vigtigt at spørge ind til den enkelte med nogle spørgsmål, som udfordrer den enkelte og går tæt på. Det er desuden centralt, at der er fokus på, hvordan den ledige selv kan påvirke sin jobsituation. Dvs. det handler om at sætte ord på og identificere de områder i livet som helhed og i arbejdslivet i særdeleshed, som den ledige selv har indflydelse på. Et redskab til at aktivere ansvarsfølelse er også at lave klare aftaler, mål og forventninger i samarbejde med borgerne. Dette kan eksempelvis være via handlingsplaner eller lignende. Den individuelle rådgivning og jobsøgningsaktiviteterne fungerer meget overlappende, og virker i forhold til at afklare borgernes kompetencer og på denne baggrund skabe realistiske jobmål. Dette giver endvidere borgerne mulighed for at øge deres handlekraft i form af målrettet, proaktiv og intensiv jobsøgning, hvilket igen løbende styrker deres evne til at præsentere dem selv. For at opnå succes med disse aktiviteter er det afgørende, at der skabes motivation for jobsøgningen. Læring fra forløbet viser, at motivationen aktiveres for de enkelte borgere på forskellige måder, hvorfor også en individuel tilgang til hver enkelt borger i jobsøgningsaktiviteterne virker til at være essentielt for at skabe progression for flest mulige borgere. Den individuelle tilgang til borgerne indebærer bl.a. at tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, kompetencer og ønsker. Endvidere kan 11

12 det være centralt for nogle borgere, som har særligt svært ved at gå i gang med jobsøgningen, at de får en håndholdt indsats. Det er endvidere vigtigt, at borgerne oplever, at de får nye input til deres ansøgningsproces. Mange af borgerne har pga. deres ledighedsperiode tidligere været på jobsøgningskurser, hvilket skaber behov for at bygge ovenpå deltagernes eksisterende jobsøgningsmateriale og jobsøgningskompetencer. Det sidste aktivitet, som skal fremtrækkes, er fællesundervisningen. Denne har bl.a. til formål at skabe større viden om arbejdsmarkedet, jobkrav, muligheder mv., nye ideer til jobsøgning og bedre sociale kompetencer. Desuden har den ligesom jobsøgningsaktiviteterne og den individuelle rådgivning til formål at afklare borgernes kompetencer og realistiske jobmål. Endelige er der øvelser i fællesundervisningen, som er målrettet en styrkelse af borgernes evne til at præsentere sig selv. For at fællesundervisningen bliver succesfuld, er det afgørende, at der skabes læring, dialog og social interaktion. Læringen aktiveres bl.a. ved oplæg om relevante temaer, som giver borgerne mulighed for ny viden, der er relevant for deres arbejdsmarkedsmarkedssituation. Det er vigtigt med en energisk og varieret undervisning, der tager højde for forskellige læringsstile hos borgerne. Endelig er det vigtigt, at der i undervisningen sker erfaringsudveksling. Særligt en øvelse i fællesundervisningen, Den Glade Stol, har bidraget positivt til erfaringsudvekslingen, da den har givet borgerne nye input til nye jobmuligheder og redskaber til at tænke i nye veje. 2.4 Læring af metodeudviklingsprojektet Metodeudviklingsprojektet har givet vigtig læring om, hvad der virker for langtidsledige dagpengemodtagere. Virksomhedspraktikforløbet virker særlig godt for nogle borgere Virksomhedspraktikforløbet med tæt opfølgning virker særligt godt for langtidsledige borgere, der er kendetegnet ved at have begrænset erhvervserfaring inden for de seneste fire år med en længere ledighedsperiode bag sig og med begrænset uddannelsesniveau. Særligt også for borgere med brug for at få styrket netværket i forhold til jobsøgning og med behov for karriereskifte. Virksomhedspraktikker giver mulighed for at borgerne kan afprøve nye forskellige jobfunktioner og få åbnet øjnene for, at deres kompetencer kan bruges inden for jobfunktioner og brancher, de ikke tidligere har været i. Vigtigt med tæt og konsekvent opfølgning i virksomhedspraktikken Det er en vigtig læring, at virksomhedspraktikker kan være meget forskellige. Den form, der har været praktiseret i det virksomhedsrettede forløb, ser ud til at være særligt effektfuldt. Det særlige ved denne virksomhedspraktikform har været den tætte opfølgning, hvor alle tre parter (arbejdsplads, borger og beskæftigelsesmedarbejder) med jævne mellemrum holder opfølgningsmøder. Her er der fokus på borgerens udvikling, hvad vedkommende præsterer, og at der er tid, rum og mulighed for at give uddybende feedback til borgeren på hans arbejdsindsats. Der har 12

13 endvidere i forbindelse med rekrutteringspraktikkerne været mod til at afbryde disse, hvis de ikke har haft et jobperspektiv. Der har også været borgere, der har været meget kritiske over for virksomhedspraktikelementet. Her er en vigtig læring fra projektet, at selv de kritiske borgere efter at have været i virksomhedspraktik kan se, at disse har skabt nogle fordele for dem. Blandt andet i form af at have noget at stå op til, at afprøve nye arbejdsfunktioner, lære nyt og nye mennesker og få etableret et nyt netværk. Vigtigt med den rette form for virksomhedspraktik Der har også været etableret virksomhedspraktikker i vejlednings- og opkvalificeringsforløbet. Her viser det sig, at der ikke er samme effekter selv når vi kun ser på de borgere, der har været i praktik. Det giver yderligere støtte til, at den form, som det virksomhedsrettede forløb har haft, er det, der skaber virkningen. Det er altså ikke virksomhedspraktik i sig selv, der skaber de gode resultater, men den rette virksomhedspraktikform der er afgørende. Det er en vigtig læring. Det er også en vigtig læring at give videre, at det kan være afgørende for succesen, at der er en tydelighed omkring, hvorvidt praktikken er en afklarings-, trænings- eller rekrutteringspraktik. Afklarings- og træningspraktikker har ikke et umiddelbart jobperspektiv i den virksomhed, de foregår i men tjener til at afklare jobmål for borger. Rekrutteringspraktikker derimod har fokus på at opnå ansættelse. Det er vigtigt at gøre dette klart for både borgere og virksomheder. Stadig behov for alternativer til det virksomhedsrettede forløb At det virksomhedsrettede forløb har skabt så store umiddelbare jobeffekter gør ikke, at der ud fra denne evaluering kan komme en anbefaling om, at det er dette, som alle langtidsledige skal tilbydes. Denne analyse har som ovenfor beskrevet netop vist, at det er for bestemte undermålgrupper indenfor gruppen af langtidsledige dagpengemodtagere, at denne form for virksomhedspraktik virker i forhold til. Vejlednings- og opkvalificeringsforløbet har ikke vist sig så effektfuld i den form, det har haft. Det betyder ikke, at der ikke kan udtrækkes læring heraf. Der skal derudover tages det forbehold, at analysen af de langsigtede jobeffekter efter henholdsvis 3 og 6 måneder ikke er gennemført endnu, hvorfor vi skal være forsigtige med at konkludere for håndfast. Der er brug for alternativer til det virksomhedsrettede forløb. Her har evalueringen af vejlednings- og opkvalificeringsforløbet givet nogle pejlemærker for, hvad der kan udvikles videre på. Vejlednings- og opkvalificering kan være godt for nogle i forkortet form Et forløb, hvor der arbejdes med borgernes motivation, engagement, bevidsthed om eget ansvar via grundig afdækning af borgerens ressourcer, kompetencer og jobperspektiv, kan være givtig for nogle. Noget tyder på, at borgere med en vis uddannelsesbaggrund kan profitere af et forløb, hvor der arbejdes ud fra en kombination mellem fællesundervisning og den individuelle rådgivning. Det vil være mest velegnet til borgere, der kan sidde stille og koncentrere sig gennem længere 13

14 tid, og hvor der lægges op til selvstændigt arbejde, der kræver en vis selvdisciplin. Derudover vil det være målrettet borgere, der har brug for at arbejde med jobsøgning. En lære, der kan tages med videre, er, at et sådant forløb måske mest af alt kan ses som en for-forløb, der kan danne baggrund for videre aktiviteter for borgerne som fx virksomhedspraktik eller løntilskud. Derfor er det også vigtigt, at forløbslængden her skæres ned. Vigtigt med en bedre og mere koordineret introduktion og opstart En læring på tværs af de to forløb er, at det er vigtigt at forberede opstarten; både i forhold til at informere borgerne i tilpas tid, før tilbuddet starter, og i forhold til at inddrage a-kasser og fagforeninger. Der kan for borgerens vedkommende tænkes i at afholde en introduktion 1-2 uger før opstart, hvor borger informeres om tilbuddet, hvad indhold og mål er med forløbet, og dermed også hvad borgerne kan forvente sig at tage med videre fra forløbet. En sådan introduktion kan eventuelt afholdes i samarbejde med beskæftigelsesmedarbejdere fra projektet og jobcenteret. Fordelen ved det er, at borgerne her får klar og entydig information fra jobcenter og projektet. En forudgående introduktion til borgerne før opstart gør også, at borgerne kan nå at indstille sig på det forløb, de skal deltage i. En fordel med tættere/bedre dialog med a-kasser og fagforeninger Med hensyn til a-kasser og fagforeninger kan det være en fordel at skabe en dialog om tilbuddene. Noget tyder på, at der er behov for at informere tættere om, hvad tilbuddene kan skabe af værdi for borgerne, og hvorfor forløbene anbefales. Der har i begge projekter været en oplevelse af, at nogle af borgerne har været præget af deres fagforeninger/a-kassers holdning til forløbet, hvilket i nogle tilfælde har skabt en negativ forventning fra borgernes side. Det er ikke fremmende for borgerens læring af forløbet. Det anbefales i den forbindelse, at der fremlægges dokumentation fra jobcentrets side i forhold til, hvad effekterne er af de forløb, som borgerne tilbydes. Sammenhæng mellem progression på indikatorer og jobsandsynligheden Afslutningsvist skal det fremtrækkes, at en interessant læring fra projektet er, at der en sammenhæng mellem progression på indikatorerne og jobsandsynligheden. Det betyder, at indikatorerne kan bruges fremadrettet af beskæftigelsesmedarbejdere undervejs i forløbet som pejlinger på, om forløbet går i den rigtige retning for den enkelte borger. Det er et nyskabende redskab, der kan give vigtige input undervejs til beskæftigelsesmedarbejderen om, hvorvidt der er behov for at justere i indsatsen. Hvis det skal anvendes efter den hensigt, er det en forudsætning, at beskæftigelsesmedarbejderne får adgang til at se borgerbesvarelserne. Progressionsmålingerne kan også fremadrettet anvendes til at dokumentere, hvilke deleffekter der er fremkommet i indsatsen, og som er særligt interessante, hvis borger ikke kommer i job/uddannelse/løntilskud. Det kan også være relevant at give borgerne tilbagemeldinger på dette særligt når det kan påvises, at en progression på disse øger jobsandsynligheden. 14