Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Pædagogiske læreplaner for Maglebjergskolens Sfo 3 Sociale kompetencer 4 Sociale kompetencer

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Pædagogiske læreplaner for Maglebjergskolens Sfo 3 Sociale kompetencer 4 Sociale kompetencer A-afdelingen. Turkis og Lime gruppe 5 Sociale kompetencer Lille B. Rosa og Lilla gruppe 6 Sociale kompetencer Store B. Lilla og Rød gruppe 7 Sociale kompetencer Gul gruppe 8 Krop og bevægelse 9 Krop og bevægelse A-afdelingen. Turkis og Lime gruppe 10 Krop og bevægelse Lille B. Rosa og Lilla gruppe 11 Krop og bevægelse Store B. Lilla og Rød gruppe 12 Krop og bevægelse Gul gruppe 13 Personlige kompetencer 14 Personlige kompetencer A-afdelingen. Turkis og Lime gruppe 15 Personlige kompetencer Lille B. Rosa og Lilla gruppe 16 Personlige kompetencer Store B. Lilla og Rød gruppe 17 Personlige kompetencer Gul gruppe 18 Natur og naturfænomener 19 Natur og naturfænomener A-afdelingen. Turkis og Lime gruppe 20 Natur og naturfænomener Lille B. Rosa og Lilla gruppe 21 Natur og naturfænomener Store B. Lilla og Rød gruppe 22 Natur og naturfænomener Gul gruppe 23 Kulturelle udtryksformer og værdier 24 Kulturelle udtryksformer og værdier A-afd.Turkis og Lime gruppe 25 Kulturelle udtryksformer og værdier Lille B. Rosa og Lilla gruppe 26 Kulturelle udtryksformer og værdier Store B. Lilla og Rød gruppe 27 Kulturelle udtryksformer og værdier Gul gruppe 28 Sprog 29 Sprog A-afdelingen. Turkis og Lime gruppe 30 Sprog Lille B. Rosa og Lilla gruppe 31 Sprog Store B. Lilla og Rød gruppe 32 Sprog Gul gruppe 33 2

3 Pædagogiske læreplaner for Maglebjergskolens Sfo Indførelse af pædagogiske læreplaner på Sfo-området er en politisk beslutning, der gælder for alle Sfo er på landsplan. Hos os på Maglebjergskolen vil de være et supplement til de elevhandle-planer, der er for alle børn. De pædagogiske læreplaner indeholder mål og eventuelle delmål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læreproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. Der fremgår endvidere overvejelser omkring læringsmål, metoder og aktiviteter. Det normale barn vil opnå læring, når barnets erfaringer, blandt andet gennem nysgerrighed og eksperimenteren via sansemæssige oplevelser af forskellig karakter, skaber en betydningsfuld erkendelse. Dette kan være på baggrund af egne oplevelser eller i fællesskab med andre, når disse erkendelser fører til brug af øget viden. Det vil sige: Når barnet handler på et højere udviklingsniveau end tidligere, er der sket en læring. Maglebjergskolens børn har nogle udfordringer i fht at opnå læring på denne måde, da de har forskellige handicaps, der udfordrer læringen for det enkelte barn. Det kan i flere tilfælde diskuteres hvorvidt det enkelte barn får en reel større viden, eller om det enkelte barn har tillært automatiserede kompetencer for at kunne begå sig. Børnene tillærer automatiserede kompetencer inden for forskellige områder fx de sociale, de basale og de praktiske områder. Vi har børn, der på grund af deres handicap, har brug for hjælp til alle dagligdags rutiner. Vi har børn, der har brug for meget struktur og genkendelighed i den daglige rytme, da de ellers kan blive meget utrygge. Med alle de forskellige børn på Maglebjergskolens Sfo må vi bede om tolerance i tolkningen af begrebet læring. Sfo en er kendetegnet ved nærværende voksne, der tilrettelægger børnenes og de unges muligheder for, i dagligdagen, at sætte spor. Der er plads til det enkelte barns forskellighed og fokus på trivsel, udvikling og læring. I løbet af året vil have generel fokus på årets konkrete læreplanstemaer og i bestemte uger og i nogle ferier har vi særlig fokus på årets læreplanstemaer. Vi har valgt at dele beskrivelserne op, så de enkelte afdelinger har hver deres afsnit under hvert af de seks læreplanstemaer. A-afdelingen består af Turkis og Lime gruppe. C-afdelingen er Gul gruppe. Lille b består af Rosa og Lilla gruppe. Store B af Lilla og Rød gruppe. Lilla gruppe figurerer under både lille b og store B, pga. aldersspredningen i deres børnegruppe. 3

4 Sociale kompetencer De sociale spilleregler og kommunikation er centralt i forhold til at kunne indgå og omgås med andre mennesker i sociale sammenhænge, samt til at kunne begå sig i det offentlige rum. Det er vigtigt at få en forståelse for sin egen rolle i sociale sammenhænge, samt at blive bevidst om og få erfaringer med egne og andres grænser. Vi ønsker, at børnene skal kunne fungere i samfundet og få mest mulig indflydelse på eget liv. Vi danner rammer for fællesskabet, så sociale regler indlæres og muligheden for at danne venskaber opstår. De sociale regler fører til handlinger, der gavner barnet og deres forståelse for fællesskabet. Sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig i samspil med andre børn og voksne. Hos os: - er grundtonen i huset er præget af respekt og tolerance i fht andre mennesker - støtter vi børnene i deres glæde og opmærksomhed overfor andre børn - optræder vi som tydelige forbilleder og modeller, ved altid at gribe ind når vi ser uhensigtsmæssige handlinger - åbner vi for en refleksion, dvs. at vi hjælper med at oversætte hvad børnene siger til hinanden, hvis der er tale om misforståelser og konflikter - hjælper vi med at lytte til og forstå hinandens initiativer - sørger vi for at børnene ikke mobber og slår hinanden 4

5 Sociale kompetencer - A-afdelingen. Turkis og Lime gruppe I afdelingen for børn med autisme arbejder vi ud fra det enkelte barns kompetencer og ressourcer. De sociale spilleregler og kommunikation er centrale udviklingsområder, som disse børn ofte har det vanskeligt med. De vil derfor igennem længere forløb præsenteres for sociale sammenhænge og få redskaber til at omgås andre mennesker. Udviklingen af kontakt og samspil med andre er i fokus. Afdelingens pædagogiske tilgang er inspireret af Teacch programmet At vælge aktivitet ud af 2-3 Mulige, præsenteret af voksne At børnene viser interesse og deltager i forskellige aktiviteter At få større accept af det man er mindre god til At kunne tabe og vinde med næsten samme sind I perioder har vi grupper på tværs Hver gang vi arbejder i grupper på tværs, er der en gruppe, der står for sund kost til eftermiddagsmad Udfordre børnenes lyst til at være sammen med andre børn og voksne fra A-afdelingen Større tolerance overfor hinanden Større glæde ved sociale arrangementer Dele interesser med andre og udøve dem sammen Glæde ved deltagelse i grupper på tværs Børnene inspirerer hinanden på tværs af grupper og alder Tilvalg af sund kost 5

6 Sociale kompetencer Lille b- Rosa og Lilla gruppe Det er vigtigt at få en forståelse af sin egen rolle i sociale sammenhænge, samt at blive bevidst om og få erfaring med egne og andres grænser, så børnene kan deltage i sociale sammenhænge og få mulighed for at begå sig i det offentlige rum. At kunne spise sammen At kunne deltage i fælles aktiviteter At kunne deltage i leg med andre At kunne tage kontakt og initiativ At kunne vente på tur At skabe rammer der giver ro til at spise fx ved at dele op i mindre grupper At lave individuelle aftaler om hvor meget børnene skal spise før end de er færdige med måltidet At skabe tryghed og forudsigelighed i aktivitetsforløbene At være opmuntrende og støttende ved positive tilkendegivelser overfor barnet At skabe rammer for leg At lave legegrupper, hvor der er fokus på udvikling af de sociale kompetencer At barnet spiser sin mad At der er ro når man spiser og at man på sigt kan tale stille sammen At barnet gerne vil deltage At bidrage positivt til fælles aktiviteter At blive i aktiviteten At sige JA til at lege At blive i legen At give en lyd, berøring eller skabe kontakt At kunne behovsudsætte At vise glæden og genkendelighed ved gentagende aktiviteter 6

7 Sociale kompetencer Store B. Lilla og Rød gruppe Det er vigtigt at de unge får mest mulig indflydelse på eget liv og de unge lærer at tage ansvar og etablere gode samværs- og leveregler, samt evnen til tilknytning og sociale færdigheder, for derigennem at kunne fungere bedst muligt i samfundet. At opnå kendskab til samfundets normer og værdier At de unge introduceres i fællesskabet og lærer om ansvarlighed overfor sig selv og andre Learning by doing fx regelmæssigt at tage med ud og handle, på udflugter, køre i bus, museumsbesøg i det offentlige rum De unges udvikling støttes gennem planlagte, selvvalgte eller spontane aktiviteter. Fx rollelege, regellege periodevis Trin for Trin -undervisning At de unge ved fx indkøb lærer køkultur, ikke rydder hylderne, ikke henvender sig unødigt til fremmede i butikken m.m At de unge deltager i udflugter på en hensigtsmæssig måde At de unge viser hensyn overfor andre At de unge kan sige fra på en god måde 7

8 Sociale kompetencer Gul gruppe Det er vigtigt at børnene og de unge udvikler kommunikative og sociale kompetencer, så de har mulighed for at indgå i et menneskeligt fællesskab. Muligheden for at selv at vælge til og fra, øger livskvaliteten. At indgå i sociale samspil At kunne kommunikere At forstå og håndtere sin omverden At være modtagelig for forskellige oplevelser At være selvstændigt aktiv At skabe rammerne for en aktivitet At skabe tryghed og forudsigelighed i aktivitetsforløbet Vi tager hele barnets situation under overvejelser ved en social aktivitet Opfordre til at følge med i vores ugeplan At børnene udviser glæde og nysgerrighed At udvise lyst til at tage kontakt til andre, fx ved hjælp af lyd, berøring eller skabe øjenkontakt At vente på tur 8

9 Krop og bevægelse Det er vigtigt at børn oplever fysisk udfoldelse og at de vedligeholder og udvikler sig motorisk for bl.a. få bedre kropskendskab og kropsbevidsthed. Dette betyder at vi tilbyder børnene mulighed for i strukturerede forløb, samt på egen hånd at udfordre sig selv motorisk, få selvtillid, og derved opnå større livsglæde. Med krop og bevægelse hører også sund kost og sunde spisevaner, som medvirker til bedre kropslige og motoriske muligheder for den enkelte. Fysisk udfoldelse og kropsbevidsthed skaber bedre mental sundhed og dermed større mulighed for læring. 9

10 Krop og bevægelse A-afdelingen. Turkis og Lime Det er vigtigt at vores børn oplever, at fysisk udfoldelse og sund mad kan gavne dem fysisk såvel som psykisk. At de oplever sig som en del af noget socialt på tværs af grupperne og at det enkelte tilbud bliver tilpasset det enkelte barn, så vi møder dem, der hvor de er bedst og med mulighed for at udvikler sig yderligere. At alle børn giver udtryk for på en eller anden måde at trives i de aktiviteter vi tilbyder. At børnene får tilbudt et sundt måltid mad når vi arbejder på tværs. At bevægelse med tiden bliver en del at barnets hverdag. At barnet oplever sig som en del af en afdeling, med børn og voksne fra den anden A gruppe. I perioder har vi grupper på tværs. Vi tilrettelægger grupper ud fra barnets og gruppens kompetencer, vi ændre praksis og aktiviteterne, hvis det er nødvendigt, så tilbuddene passer det enkelte barn og gruppen. Fysiske aktiviteter kan fx være: Cykling, stavgang, rulleskøjter, løb og badminton Hver gang vi arbejder med grupper på tværs, vil der være en gruppe der laver sund kost, som alle får tilbudt til eftermiddagsmad. At vi oplever en større motivation og overskud, når børnene udfolder sig fysisk, samt udholdenhed og udvikling af en bedre kondition og fysisk tilstand. Små tiltag mod sundere mad. At vi oplever børn der fungere bedre i hverdagen, fordi de har det bedre i deres krop. 10

11 Krop og bevægelse Lille b. Rosa og Lilla Det er vigtigt, at vores børn vedligeholder og udvikler sig motorisk for at få bedre kropskendskab/bevidsthed. Dette kan betyde at de får større muligheder for på egen hånd at udfordre sig selv motorisk, få større selvtillid og derved større livsglæde. At børnene bliver introduceret til mange forskellige fysiske aktiviteter. At fremme børnenes sundhed, at styrke og udvikle grov- og finmotorik. At opleve glæde ved fysisk udfoldelse. At opnå flere færdigheder ved fysisk udfoldelser. Børnene skal bevæge sig hver dag. En gang om ugen er vi i hallen hvor der er mulighed for forskellige bevægelseslege, dans og øvelser. At børnene udviser glæde ved fysisk aktivitet og deltager aktivt. At børnene selv tager initiativ til fysiske udfoldelser. At børnene opnår større fysisk stabilitet. 11

12 Krop og bevægelse Store B. Lilla og Rød gruppe. Gennem bevægelse får de unge nærhed og kropslig kontakt, og de udvikler forståelse af egne og andres grænser. De får endvidere viden om spilleregler i fx forskellige boldspil. Det er vigtigt, at de unge får en bevidsthed om, hvad sund kost er, og at de gennem fællesprocessen får en forståelse for sammenhæng mellem indkøb og indtagelse af sund kost. At de unge skal introduceres til mange forskellige fysiske aktiviteter, såvel grov - som finmotorisk. At de unge bliver mere bevidste om sund kost. Alle har ugentlige fysiske aktiviteter i Aula, hallen, legeplads eller ved gå ture. Alle skal på skift med ud og handle, og have mulighed for at deltage i forberedelsen af maden med hensyntagen til deres udviklingstrin. At de unge giver udtryk for at de glæder sig til de fysiske aktiviteter og deltager aktivt. At de unge bliver bedre til at udføre de forskellige aktiviteter i hverdagen. At de unge interesserer sig for hvad maden består af. At de unge spiser maden. 12

13 Krop og bevægelse Gul gruppe Det er vigtigt, at vores børn vedligeholder og udvikler sig motorisk for at få bedre kropskendskab/bevidsthed. Dette kan betyde at de får større muligheder for på egen hånd at udfordre sig selv motorisk, få større selvtillid og derved større livsglæde. At børnene bliver introduceret til mange forskellige fysiske aktiviteter. At fremme børnenes sundhed, at styrke og udvikle grov- og finmotorik. At opleve glæde ved fysisk udfoldelse. At opnå flere færdigheder ved fysisk udfoldelser. Børnene tilbydes ståstativ, NFwalker, gangvogn, gåsejl, rullebræt og diverse lejringer, samt udspændinger. Massage samt fys-program og sansemotorik er en del af aktivitetsplanen At børnene udviser glæde og nygerrighed. At de viser lyst til at undersøge. At vise genkendelighed ved en aktivitet. 13

14 Personlige kompetencer Børns personlige udvikling formes dels i barnet selv, dels i samspillet med andre børn og i samspillet med de voksne, som er i daglig kontakt med barnet. For at kunne udvikle sig personligt og dermed sine personlige kompetencer, skal vi bidrage til, at barnet opnår den størst mulige forståelse af sig selv samt give redskaber til at kunne kommunikere med omverdenen. I denne proces er det vigtigt at blive bevidst om egne grænser og derigennem kunne sige til og fra. En bevidstgørelse af egne gode kompetencer og at få succesoplevelser ved det at kunne give fra sig er en væsentlig del af barnets personlige udvikling. Dette er fundamentet til at kunne deltage og drage udbytte af det omgivende samfund. Samtidig lægger vi vægt på en bevidstgørelse af egen fremtoning, selvhjulpenhed og hygiejne. 14

15 Personlige kompetencer A-afdelingen. Turkis og Lime gruppe Vi arbejder ud fra det enkelte barns kompetencer og ved at udvikle de personlige kompetencer, opnår børnene den størst mulige selvstændighed og uafhængighed gennem målrettede daglige rutiner og regler. Det giver en forudsigelighed, så børnene evner at deltage i aktiviteten. Afdelingens pædagogiske tilgang er inspireret af TEACCH programmet. At opbygge et fundament til at udvikle personlig kompetence gennem målrettede aktiviteter spilleregler og rutiner At opnå selvstændighed og uafhængighed Hverdagen er synliggjort ved hjælp af gentagelser af faste daglige rutiner ved hjælp af visuel visning (piktogrammer, pecs, boardmaker, skrevne dagsskema, konkreter, rollespil) Ved grupper på tværs, og pige- og drenge-grupper øves relationer til andre børn og voksne. Der gives mulighed for at øve deres personlig kompetence ved at henvende sig til og lave noget sammen med andre. At barnet udviser tryghed At barnet er mere selvhjulpent At barnet har selvværd At barnet viser selvstændighed, større tolerance og tager initiativ. 15

16 Personlige kompetencer Lille b. Rosa og Lilla gruppe Vi lægger vægt på at børnene lærer at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet og i dem selv: Fra engagement, venskab og kærlighed til konkurrence og lære at putte ting i pytkassen. Vi lægger yderligere vægt på at barnet tager ansvar for egne valg og lærer konsekvensen af disse valg. At opnå størst mulig forståelse af sig selv og andre. At opnå størst mulig selvhjulpenhed og medbestemmelse. At selektiv kunne sige til og fra. Give børnene små og overskuelige valg samt bevidstgøre dem om konsekvensen af dem. Vise selve handlingen af at blive selvhjulpen og derefter kun give verbalt støtte. Gøre opmærksom på hvordan andre reagerer. Bruger Trin for trin Empatitræning, hvor vi øver forståelsen af følelsesudbrud. At der er færre konflikter og mindre uro. At kunne fortage valg ved verbal eller anden støtte. At barnet kun behøver hjælp ved verbalt støtte eller støtte med boardmaker. 16

17 Personlige kompetencer Store B. Lilla og Rød gruppe. Vi lægger vægt på at de unge mennesker bliver værdigfulde deltagere i og medskabere af et socialt fællesskab. Vi vil have fokus på, at de kan mærke egne grænser og kunne sige til og fra på en hensigtsmæssig måde. At blive en værdifuld deltager og medskaber af det sociale og kulturelle fællesskab. At blive så selvhjulpen som mulig. At kunne begå sig indenfor de givne normer og rammer i samfundet. At guide og være rollemodeller for de unge. Gennem Learning by doing, så børnene lærer gennem erfaring. At vi finder det enkelte barns alsidig interesse/kompetence områder. At de unge igennem deres egen erfaringer lærer at tackle hvad kan jeg og hvad kan jeg ikke (kompetencer/begrænsninger) At de unge på eget initiativ tager kontakt til andre på en konstruktiv måde, og derved finder glæden ved fællesskabet. At de unge forsøger sig på egen hånd, og oplever sig selv som værdifulde deltager. At uhensigtsmæssig adfærd er aftagende. 17

18 Personlige kompetencer Gul gruppe Vi lægger vægt på at børnene lærer at kommunikere med kropssprog, mimik, redskaber eller lyde for bedre at kommunikere med omverden og få medbestemmelse i eget liv. Samspillet mellem børnene vægtes for fremme nysgerrighed, og derved udvikling. At opnå at kunne bruge redskaber til kommunikation. At hverdagen er genkendelig med tryghed og forudsigelighed i fokus. At børnene bruger 0-1-kontakt (til fx at svare Ja/Nej) At børnene benytter talemaskinerne til at fortælle om deres oplevelser hjemme, i skole og sfo. At børnene benytter PODD-bøger (billeder). At aktiviteterne i ugeplanen er de samme i en længere periode. At kunne genkende redskaber til kommunikation. At børnene udviser glæde og nysgerrighed i fht aktiviteterne. At børnene er i balance - fx udviser overskud til at deltage i samspil og aktiviteter. 18

19 Natur og naturfænomener Naturen er en skatkiste og en enestående legeplads for både sind og krop. Naturen giver mulighed for at udforske egen krop og formåen, samtidig med at vi påvirkes både fysisk og psykisk. Naturen er et stort læringsrum både fagligt, motorisk og mentalt, som kan være med til at pirre nysgerrigheden og udforske rammerne. Samtidig er naturen også noget vi skal værne om og lære at passe på. 19

20 Natur og naturfænomener A- afdelingen. Turkis og Lime gruppe. Naturens påvirkning giver ro til at børnene bedre kan håndtere hverdagen. Ved at eksperimentere og bruge naturens materialer får børnene bedre kendskab til deres omgivelser. Det er vigtigt at børnene lære om fx årets rytme, årstiderne, kulde og varme, for bedre at kunne håndtere de skift i deres liv. At få kendskab til naturen At lære den korrekte påklædning, der passer til årstiderne At sanserne: syn, lyde, lugte ogmføle stimuleres At bruge naturen til at lære fx farver, tælle, konkreter At blive opmærksom på naturfænomener som fx sne, regn, hagl, sol og vind At børnene udfordrer naturen motorisk Bestræbe os på at være ude hver dag Grupper på tværs fx at cykle, gåture og bålplads Indsamle materialer til collage og dekorationer At børnene kan orientere sig efter vejrforholdene At børnene får styrket deres rum- og retningssans At børnene bliver vænnet til at færdes i naturen 20

21 Natur og naturfænomener Lille b. Rosa og Lilla gruppe. Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelse af den natur, vi lever i og har ansvar for. Vi lægger vægt på at børnene får kendskab til naturen - fagligt, fysisk og kreativt. At være i naturen giver mulighed for at udvikle fantasien, blive påvirket og inspireret til nye lege, udfordringer og venskaber. At lære at passe på naturen. At lære at bruge naturen som udfoldelsessted. At lære om årets gang. At lære hvad naturen har at byde på og kan bruges til. Vi bruger naturen omkring os skov, mark, strand og søer, hvor de kan lege, gå ture m.m. og vi viser og inspirerer til udfoldelse. Vi taler om at man ikke må smide affald i naturen. Viser hvis andre har gjort det. Vi samler materialer i naturen og bruger dem enten som inspirationskilde eller til at lave kreative ting med. Vi taler om året gang og mærker det på egen krop At børnene undres og stiller spørgsmål. At børnene selv søger naturen og dens udfordringer. At børnene bliver opmærksomme på vejrets forskelligheder. 21

22 Natur og naturfænomener Store B. Lilla og Rød gruppe Vi lægger vægt på at de unge mennesker lærer at have respekt for naturen gennem oplevelser og forskellige erfaringer med natur, naturfænomener i det omkringliggende miljø. At de unge lærer at have respekt og forståelse for naturen. At de unge oplever de forskellige årstider. At de unge får erfaring med natur, naturfænomener og miljø. At de unge lærer forskel på de forskellige dyr og planter. At de unge oplever glæden ved at være i naturen og bruge naturen positivt og kreativt. At de unge skal have mulighed for og tid til fordybelse. Vi bestræber os på at alle jævnlig kommer ud og oplever naturen. Vi vil være medlevende voksne og give børnene mulighed for oplevelser og erfaringer i naturen. At de unge udviser glæden når vi skal ud i naturen. At de unge stiller spørgsmål og virker nysgerrige. At de unge behandler naturen med respekt. 22

23 Natur og naturfænomener Gul gruppe Det styrker børnenes sanser, når de får mulighed for at opleve naturens skiftende årstider. Børnene drager erfaringer i fht naturen ved at opleve og mærke dens forandringer. At blive trygge ved forskellige vejrtyper. At lære hvad naturen har at byde på: Fx duft, lyde, blæst, regn og sne. At børnene er ude på alle tider af året også selv det kan være grænseoverskridende At vi bruger naturens materialer til sanseoplevelser inde og ude.. fx blade, sne, jord, grene osv. At børnene viser at de mærker vejrets forskellighed At børnene tør og virker mere trygge ved aktivt at mærke/sanse i naturen 23

24 Kulturelle udtryksformer og værdier Det er vigtig at bevare og udvikle kulturen og de traditioner vi har i Sfo en og at give børnene mulighed og viden om forskellige udtryksformer og værdier for derigennem at udfolde og udfordre børnenes nysgerrighed og tolerance. Det gør vi ved at socialisere os på tværs af grupper i huset og gennem andre faggrupper og specialskoler. Sfo ens kendetegn for kultur og traditioner er: At bevare og udvikle de traditioner vi har, at vi har mulighed for kulturelle tilbud i det offentlige rum: teater, biograf, musik, bibliotek m.m. at have forskellige ferietemaer. Hver gruppe har ligeledes deres egne traditioner. Vi arbejder med at børnene sætter deres egne fodspor og at der er plads til deres forskelligheder. 24

25 Kulturelle udtryksformer og værdier A-afdelingen. Turkis og Lime gruppe Det er vigtigt at børnene får mulighed for at få viden om kultur, traditioner, og at det enkelte barn så vidt muligt bliver præsenteret for anderledes kulturformer. At fastholde både skolens, Sfo s, børnenes og årets traditioner At børnene får kendskab til andres kultur At få mulighed for at opleve kultur uden for skolen At afprøve og forholde sig til kulturelle udtryksformer At deltage i faste traditioner f.eks. Featureuge, madlavning, jul, påske, udsmykning At være kreativ til de forskellige traditioner At gå i biograf, museum mm At køre tog, bus og tilbyde mulige aktiviteter i det offentlige rum At børnene oplever forudsigelighed At børnene oplever dem genkendelighed At børnene har forståelse for omverden At børnene har ro til at deltage i forskellige aktiviteter 25

26 Kulturelle udtryksformer og værdier Lille b. Rosa og Lilla gruppe Det er vigtigt at børnene får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kreative tilbud. Vi fastholder både skolens, børnenes og årets traditioner. Gennem mødet med andre og det anderledes, kan vi definerer vores egen kulturelle ståsted og genkende vores egen kulturelle rødder. At børnene får forståelse for andres levevis og kultur At børnene får mulighed for at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. At de ligeledes får mulighed for at opleve kulturen udenfor Sfo en. At børnene i vores forskellige temauger og en featureuge har mulighed for at udfolde sig både kreativt og verbalt. Jo mere varieret børnene får lov til at udfolde sig og jo flere kulturelle møder de oplever, jo mere bred bliver også deres opfattelse af såvel verden, andre mennesker, som deres egne muligheder og potentialer. At børnene genkender traditionerne og vi fx siger nu er det jul og de så ved at det indeholder nisser, juletræer m.m. At børnene kender årets gang At børnene selv tager initiativ til og fortæller om traditionerne 26

27 Kulturelle udtryksformer og værdier Store B-afdelingen. Lilla og Rød gruppe. Gennem mødet med andre udtryksformer, udvikles de unge til nysgerrige og tolerante mennesker. Når de bliver præsenteret for forskellige tilbud, bliver deres opfattelse og forståelse af omverden og andre mennesker større. Og de får viden om kultur, forskellige traditioner og kunstneriske tilbud. At vi præsenterer de unge for kultur, traditioner og kunstneriske udtryksformer i daglig dagen, for derigennem gøre dem interesseret i verdens mangfoldigheder Vi vil inspirere og opfordre til forskellige aktiviteter: Ture ud af huset. Traditioner. Kreativt værksted. Kulturelle temaer. Vi taler med de unge om deres forskellige baggrunde. Dette vil vi gøre i hverdagen og på forskellige tema dage At de viser glæde ved at deltage i aktiviteterne. At de bliver nysgerrige og viser initiativ i aktiviteterne. At de viser initiativ til selv at opsøge viden. 27

28 Kulturelle udtryksformer og værdier Gul gruppe Det er vigtigt at børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, traditioner og kreative tilbud. Gruppen har egne traditioner, men deltager desuden i Sfo ens fælles traditioner inkl. årstidens traditioner At børnene deltager aktivt i Sfo s traditioner At børnene præsenteres for de danske højtider, fx jul og påske Vi inddrager børnene i bagning eller kreative aktiviteter (de ser, mærker og dufter) Vi lytter til musik, viser billeder og konkreter, visualisere om højtiden/traditionen At de viser glæde ved at deltage i aktiviteterne. At de bliver nysgerrige og viser initiativ i aktiviteterne. 28

29 SPROG Sprog skaber kontakt og giver mulighed for at dele følelser og oplevelser. Via dialog styrkes fællesskabet og muligheden for at løse problemer og konflikter. De sproglige forudsætninger giver muligheden for at sige til og fra, samt at udtrykke hvad man mener og på den måde blive forstået af sine omgivelser. Dette er en forudsætning for at have størst mulig indflydelse på valg i eget liv. Vi lægger vægt på at støtte op om alle udtryksformer, også for børn uden eller med begrænset verbalt sprog. Ved at være åben overfor alle udtryksformer hjælper vi børnene til at sætte ord på deres oplevelser i hverdagen, samt fremmer forståelsen af sig selv og andre. 29

30 Sprog A-afdelingen. Turkis og Lime gruppe. Vi arbejder ud fra det enkelte barns kompetencer og ressourcer og med udgangspunkt i Total kommunikation for at barnet kan opnå uafhængighed og selvstændighed. Vi samarbejder med talepædagoger, som understøttelse af det enkelte barns sproglige udvikling At give udtryk for behov At få indflydelse på eget liv og hverdag At kunne gøre sig forståelig for omverden At give dem forståelse for hvad de gør og siger At give dem ro i hverdagen At øve forskellige udtryksformer At give dem indflydelse At give dem valg muligheder At understøtte deres selvstændighed At arbejde med Total kommunikation fx talemaskine, pecs, pictogrammer, kropssprog, mimik, talte og det skrevne sprog, computer, billeder og konkreter At børnene udviser initiativ til kommunikation. At børnene giver udtryk for egne behov og ønsker 30

31 Sprog Lille b. Rosa og Lilla gruppe. Sproget kan udtrykkes på mange forskellige måder: Talesprog, Tegn Til Tale, boardmaker, udpegning, kropssprog, non verbalt sprog, mimik, talemaskine mm. Sproget er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, samt at kunne give udtryk for egne behov og ønsker. Sproget er også en forudsætning for løsninger af problemer og konflikter samt at få mulighed for at erhverve sig viden og erfaringer. At kunne kommunikere både barn og barn, samt voksen og barn i mellem. At kunne sige til og fra. At kunne deltage kommunikativt aktivt i fælles leg. At kunne formidle sine oplevelser At udfordre børnene til at kommunikere kreativt dvs. at kunne udtrykke sig på mange forskellige måder eller ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. At børnene forsøger at gøre sig forståelig. At børnene er i stand til at finde den udtryksform, som er tilpasset deres formåen og behov. At børnene gøre et forsøg på til at indgå en dialog. 31

32 Sprog Store B. Lilla og Rød gruppe. Vi vil styrke og udvikle det enkelte barns kommunikative evner, for derved at styrke det sociale fællesskab. Sprog er et universelt værktøj til problemløsning og konflikthåndtering. Vi støtter barnets sprog gennem de forskellige kommunikationsformer, så som Tegn Til Tale, kropssprog, billedsprog, board maker m.m. Vi samarbejde med talepædagogerne, hvorved vi giver de unge de bedste muligheder for at udvikle meninger, følelser og vi støtter børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i hverdagen. At de unge får kendskab til så mange forskellige udtryksformer som muligt. At de unge kan udtrykke egne behov og mening At vi i hverdagen, i det omfang der er behov for det, bruger Tegn Til Tale sammen med det talte sprog. At vi i hverdagen sætter ord og begreber på tanker følelser og handlinger. At bruge og aflæse kropssprog, fx via Trin for Trin, spil, film m.m. At de unge udviser lyst og glæde, og selv tager initiativ til kommunikation. At de unge kan give udtryk for egne behov og ønsker. 32

33 Sprog Gul gruppe Det er vigtigt at styrke og udvikle det enkelte barns kommunikationsevner, så barnet kan gøre sig forståelig for omverdenen. Vi lægger vægt på at dagen er tryg, opmuntrende og rar, så barnet er i balance og har overskud og lyst til at undersøge og kommunikere. At kunne gøre sig forståelig for omverdenen. At kunne genkende redskaber til kommunikation og dermed opnå indflydelse på egen hverdag og eget liv. At sikre at rammerne er trygge og genkendelige, så barnet tør undersøge og indgå i kommunikation og dialog At sikre at barnets signaler bliver set og hørt Vi arbejder med POOD-bøger, pc er med touch-skærm, 0-1-kontakter, talecomputere, alpha-talker, go-talk samt Tegn Til Tale At børnene fortæller hvad de fx har lavet hjemme eller om hvilke børn/voksne der er tilstede i dag. At de kan deltage i dialog At børnene udviser glæde ved at blive forstået 33