Inklusion gennem undervisningsledelse

Transkript

1 Inklusion gennem undervisningsledelse Peter Andersen Forlagschef, Dafolo A/S;; ph.d. studerende, LSP AAU/UCN Den 8. januar 2013

2 Disposition Formål Begrebsafklaring undervisningsledelse og inklusion Inklusion og undervisningsledelse Inkluderende ledelse af elevens adfærd Inkluderende ledelse af elevens faglige læring Spørgsmål

3 Formål klasseledelse som kun adfærdsledelse (nyt begreb: undervisningsledelse) undervisningsledelse i relation til inklusion? Hvad kan man gøre? Retningslinjer/principper (konsensus), undervisningsledelse og inklusion er i jeres klasse(r)/team/skole

4 Lærerens ledelse af undervisningen Klasseledelse, læringsledelse, adfærdsledelse, klasserumsledelse, didaktisk ledelse, classroommanagement, undervisningsledelse m.fl. Hvad taler vi om? Taler vi om det samme? Der hersker begrebsforvirring

5 Begrebsafklaring Adfærdsledelse + læringsledelse = klasseledelse (ledelse af elevernes adfærd) Læringsledelse: Hvordan kan man lede elevernes faglige læring? Læring er altid selv-læring Adfærdsledelse og læringsledelse er ikke adskilte størrelser Klasseledelse og god undervisning to sider af samme sag;; alligevel adskillelse i hovedparten af den tilgængelige forskning;; en fordel forskningsmæssigt, men er det primært en analytisk konstruktion? Inklusion er lige så meget et didaktisk anliggende som et quick En didaktisk veltilrettelagt undervisning øger sandsynligheden for læringsudbytte, minimal problemadfærd og inklusion (faglig som social);; denne hypotese skal yderligere testes empirisk Behov for empiriske analyser af den komplekse interaktion i klassen (Qvortrup, 2012)

6 Gængs opfattelse af klasseledelse De fleste forskere definerer klasseledelse som adfærdsledelse: kompetanse i å holde orden og skape produktiv arbeidsro gjennom å fremme og skjerme undervisning og læringsaktiviteter i samarbeid med eleverne (Ogden, 2012, p. 17) De fleste lærere forstår klasseledelse som adfærdsledelse (Andersen, 2011): man kan sørge for at få ro i en klasse der har jeg været heldig at være sammen med nogle rigtig gode lærere, der kunne vise mig

7 Undervisningsledelse er ikke kun

8 Hvad er inklusion? proces, hvori skolen øger muligheden for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsudbytte 2009 inspiration fra Manchester-definitionen (Mel Ainscow m.fl.)) Disse sociale og faglige fællesskaber skal ledes Derfor: Både ledelse af elevernes adfærd (psykologi), men også ledelse af elevernes læring (didaktik)

9 Den didaktiske trekant

10 Hvorfor er undervisningsledelse så vigtigt i forhold til inklusion? Relationskompetence, didaktisk kompetence og ledelseskompetence (Nordenbo m.fl., 2008;; Hattie, 2009) Lærerens undervisningsledelse er den vigtigste faktor for elevens læringsudbytte (Marzano, 2003) eleverne lærer mere (Lillejord, Manger og Nordahl, 2010) Tilstedeværelsen af urolige elever reducerer læringsudbyttet for de andre elever med 5 procent (Fletcher, 2008) I forhold til de faglige resultater er de vigtigste faktorer det relationelle samt ro i klassen (Egelund på baggrund af PISA 2003) God social læring fører til 25 % mere skolefaglig fremgang end den egentlige undervisning (Ogden, 2012) Især fagligt svage elever har gavn af god undervisningsledelse

11 Undervisningsledelse understøtter inkluderende læringsmiljøer Kendetegn: Gode relationer (såvel elever som personale) Tydelige positivt formulerede regler og rutiner, der følges op på En tilpas arbejdsro (hverken for meget eller for lidt) Tydelige mål og klare forventninger, som der løbende relateres til/gives feedback på målet er ledestjernen, ikke aktiviteten (EVA, 2012) hvad skal vi lære? Ikke: Hvad skal vi lave? Tydelig rollefordeling: Hvad gør læreren? Hvad gør Læreren er en tydelig leder af såvel den sociale som den faglige læring Differentiering og struktur (Klette og Lie, 2006)

12 mål og forventninger: Hvis man ikke ved, hvor man skal hen, kan man ikke vide, hvilken vej man skal gå!

13 Inkluderende ledelse af elevernes adfærd?

14 Inkluderende ledelse af elevernes adfærd Fra fokus på hvad læreren gør, når der opstår uro, til hvilke faktorer der er gældende, når der ikke er (for meget) uro Fra fokus på lærerens personlighed til fokus på læringsmiljøet alle kan blive habile undervisningsledere;; det kan læres Få og tydelige regler, som eleverne har været med til at udforme: Struktur og rutiner skaber et trygt læringsrum! -on-task Undervisningen begynder og slutter til tiden;; i gennemsnit går der seks minutter, før undervisningen kommer i gang, hvilket især går ud over de svage elever. De fleste lærere kommer ind i klassen cirka fem minutter efter, at det har ringet ind. Kun i hver femte time tager læreren imod eleverne og opnår en langt bedre start på undervisningen (Egelund og Tetler, 2009) Præ-vention (forebyggelse og pro-aktivitet) er bedre end inter-vention;; forskellen på gode og knap så gode undervisningsledere er forebyggelsen (Kounin, 1970) overblik og multitasking AV-udstyr, bordopstillinger, gruppedannelser etc.) Disciplin og arbejdsro (hverken for meget eller for lidt) disciplinære problemer løses enten stilfærdigt eller om muligt uden for timen - The Ripple Effect interventionen kan gøre det værre Glidende effektive overgange mellem aktiviteter (ofte kimen til uro);; 15 % af undervisningstiden går med overgange (Doyle, 2006);; momentum

15 Lavest mulige interventionsniveau Konsekvens;; hurtig indtræden i fællesskabet Non-verbal løsning Verbalt fremhæve den ønskede adfærd Advarsel om mulig konsekvens Omdirigere adfærden Ignorere

16 Inkluderende ledelse af elevernes adfærd Strategisk undervisningsledelse (før undervisningen) og situationsbestemt undervisningsledelse (i undervisningen);; en tendens til at undervurdere førstnævnte? Planlagt, men situationsafhængig: (Meyer, 2005) Metoderne skal i sig selv være inkluderende (Soodak og McCarthy, 2011) Klasse- eller undervisningsledelse er ikke noget, der udføres på eleverne, men udføres med eleverne Demokratisk ledelse: Målet helliger ikke midlet Membership eleven skal altid føle sig som en del af et eller flere fællesskaber (belonging), og Friendship legegrupper, fælles klasseaktiviteter, venskabsklasser etc. Collaboration i alle led

17 (Kilde: Thomas Nordahl) Struktur og tydelighed Autoritær Autoritativ Elevrelation Forsømmende Eftergivende

18 Inkluderende ledelse af elevernes faglige læring En ny 2/3-regel (Haug, 2012) Pas på individualiseret undervisning: De fagligt svageste elever tabes Differentiering fortolkes som individualisering (EVA, 2011) Individualiserede undervisningsforløb er præget af lav arbejdsindsats, brok og uro Eleverne skal ikke overlades til egen ( Klette, 2009) Struktur i undervisningen betyder mere end variation (Nordahl et al., 2010) For mange forskellige undervisningsaktiviteter og for mange forskellige sociale sammenhænge (f.eks. forskellige undervisningshold) kan virke læringshæmmende (Lillejord, Manger og Nordahl, 2010) Variation må ikke blive et mål i sig selv Differentiering fungerer bedst i en relativt stram lærerstyret organisering inden for klassens fællesskab (Klette, 2009) Er fællesskabet en lidt overset dimension i differentieringen?

19 Inkluderende ledelse af elevernes faglige læring Meget Rammesætning, repetition og opsamling (effektmedier) gør vi nok ud af disse Fælles opstart, løbende opsamlinger og fælles afslutning;; skaber sammenhæng på/gentagelse af tidligere lært stof);; forståelseskontrol Ligevægt mellem differentiering (individualisering) og integration (fællesskabet)

20 (Kilde: Thomas Nordahl) Fagorientering Faglig autoritær Faglig autoritet Elevcentrering Magtesløs Symmetrisk ven med

21 School-management Hvordan tematiseres undervisningsledelse af skoleledelsen? Konsekvenssystem hvordan understøtter skoleledelsen lærerens ledelse? Mangler ofte (Ogden, 2012) Værdier hvordan understøtter skolens værdier lærerens ledelse?

22 Konklusion Undervisningsledelse er ikke kun adfærdsledelse undervisning(sledelse) Inklusion og undervisningsledelse handler ikke kun om psykologi, men også didaktik Differentiering og struktur

23 Spørgsmål?

24 Litteratur Andersen, Peter (2011): Undervisningsledelse læreren som leder af undervisningen, I: Madsen, Claus (red.): Grundbog i Pædagogik til lærerfaget, Aarhus: Forlaget Klim. Doyle, W. (2006): Ecological approaches to classroom management, IN: Evertson, C.M. og C.S. Weinstein (ed.): Handbook of Classroom Management. Research, Practice, and Contemporary Issues. Mahwah, New Jersey og London: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers, pp Evertson, Carolyn M. og Carol S. Weinstein (ed.) (2006): Handbook of Classroom Management. Research, Practice, and Contemporary Issues. Mahwah, New Jersey og London: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers. Hattie, John (2009): Visible Learning. A Synthesis of over 800 Meta-Analyses relating to Achievement. New York: Routledge. Heckmann, Lene Skovbo og Karina Villumsen (2009): Klasse- og læringsledelse en kopi- og arbejdsmappe. Frederikshavn: Dafolo Forlag. Hermansen, Mads (2010): Spilleregler i klassen. Læringsledelse i teori og praksis. København: Akademisk Forlag. Haug, P. (2012) (red.): Kvalitet i opplæringa. Arbeid i grunnskolen obsert og vurdert. Oslo: Det Norske Samlaget. Klette, K. (2008): Når elever får ansvaret for å forvalte egen ulykke, IN: Bedre Skole, nr. 1, pp Klette, K. & Lie, S. (2006): Sentrale Funn. Foreløpige resultater fra PISA+ prosjektet. Oslo: Det utdanningsvitenskapelige faktultet, Universitetet i Oslo. Krejsler, John og Lejf Moos (red.) (2008): Klasseledelse magtkampe i praksis, pædagogik og politik. Frederikshavn: Dafolo Forlag. Lohmann, Gert (2008): Klasseledelse og samarbejde. Analyser og handlemuligheder. København: Gyldendals Lærerbibliotek. Nordahl, Thomas (2011): Lærerens ledelse af klasser og undervisningsforløb. Frederikshavn: Dafolo Forlag. Ogden, Terje (2012): Klasseledelse. Praksis, teori og forskning. Oslo: Gyldendal Akademisk. Plauborg, Helle, Jytte Vinther Andersen, Gitte Holten Ingerslev og Per Fibæk Laursen (2010): Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskole og gymnasium. København: Hans Reitzels Forlag. Oliver, R.M., Wehby, J.H. og Reschly, D.J. (2011): Teacher classroom management practices: effects on disruptive or aggressive student behavior. Campbell Systematic Reviews. Oslo: The Campbell Collaboration. Secher-Schmidt, Maria-Christina (red.) (2011): Klasseledelse og fag at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg. Frederikshavn: Dafolo Forlag. Soodak, L.C. og McCarthy, M.R. (2011): Classroom Management in Inclusive Settings, IN: Evertson, C.M. og C.S. Weinstein (ed.): Handbook of Classroom Management. Research, Practice, and Contemporary Issues. Mahwah, New Jersey og London: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers, pp Qvortrup, Lars (2012): Den myndige lærer Niklas Luhmanns blik på uddannelse og pædagogik. Frederikshavn: Dafolo Forlag.

25