UNDERVISERENS VIDENSFUNDAMENT

Transkript

1 UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING MED SÆRLIGT FOKUS PÅ DISSES BETYDNING FOR TEORI/PRAKSIS 15. M 2016 UNDERVISERENS VIDENSFUNDAMENT Pædagogisk praksisviden Pædagogik og didaktik Undervisningsvidenskab Vidensform Individuel og social Refleksionsviden, som på den ene side er optaget Videnskabelig viden om erfaringsviden om, af uddannelsessystemets problemer og på den pædagogiske og didaktiske hvordan undervisning anden side tilstræber en vis afstand til den temaer kan/bør gennemføres konkrete praksis Videnskode Praktisk funktionel: virker Vejledende: sådan kan du tænke og gøre Ny videnskabelig det? undervisning viden/videnskabelig værdi Eksempel Det her er en god måde at organisere feedback på i fag Du kan tilrettelægge feedback sådan og sådan.. eller sådan Feedback har stor betydning for læringsudbyttet 15. M

2 DET EMPIRISKE VENDEPUNKT: UNDERVISNINGSVIDENSKABENS INDTOG I DIDAKTIKKEN Stigende optagethed af, at didaktiske valg også kan begrundes videnskabeligt Hvad er god undervisning? (Meyer) Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet (Helmke) Læringseffekt og synlig læring (Hattie) I skolen har vi brug for en velfunderet dokumentation, som grundlag for pædagogiske indsatser. Alt andet vil være som at famle sig frem i blinde (Helmke 2013:13) 15. M 2016 HVAD SIGER DEN EMPIRISKE FORSKNING OM GOD UNDERVISNING? Helmke (2013, p ) Meyer (2005, p ) Hattie (2009, p. 197) Klasseledelse Klar strukturering af undervisningen Selv-evaluering af egne præstationer Klarhed og struktur Betydelig mængde ægte læretid Piaget-inspirerede forløb Konsolidering og sikring af det lærte Læringsfremmede arbejdsklima Formativ evaluering Aktivering Indholdsmæssig klarhed Mikro-undervisning: at træne underviserkompetencer Motivation Meningsdannende kommunikation Acceleration: at sikre at eleverne udfordres optimalt Læringsfremmende klima Metodemangfoldighed Klasserumsadfærd Elevorientering Individuelle hensyn Målrettet intervention for studerende med læringsvanskeligheder Kompetenceorientering Intelligent træning Klarhed i undervisningen Håndtering af heterogenitet Transparente præstationsforventninger Fokus på metakognitive kompetencer Mangfoldighed Stimulerende læremiljø Feedback 15. M

3 NB! Gennemsnitseffekt af enkeltfaktorer på baggrund af at antal studier (Hattie 2009) Ikke kausale forhold, men udtryk for at den pågældende faktor isoleret set og alt andet lige har en større eller mindre effekt læringsudbyttet Fx Elever, der får tilbagemeldinger på egne præstationer lærer - alt andet lige mere end de som ikke gør Det må dog ikke misforstås således, at det er uomgængeligt for undervisningens succes, at alle disse kendetegn er til stede i maksimal grad hos en og samme lærer. Langt mere afgørende er undervisningens samlede mønster (Helmke 2013:28) 15. M 2016 BIDRAGER TIL AT RETTE DEN DIDAKTISKE OPMÆRKSOMHED ET FORNUFTIGT STED HEN Er det relevant at arbejde mere med elevernes evne til at bedømme og styre egen læreproces? Er det værd at bruge tid på feedback? Er det vigtigt at jeg tilrettelægger undervisningen efter elevernes læringsstil? Betyder klarhed, at jeg skal nedbryde undervisningen i små kontrolledere skridt (programmeret undervisning) (Hatiie 2009, bilag B) 15. M

4 TENDENS? Primært fokus på resultater og metoder til at nå der hen Målstyret undervisning (formål, mål, tegn på læring) Feedback Formativ vurdering Klassemanagement Mister de didaktiske diskussioner blikket for Kvalitet i processen og det lære at lære Læringsklima, trivsel, self-efficacy? Undervisningens indhold og dannelsesbetydning Hvis man ignorerer kvaliteten i processerne ville det i yderste konsekvens betyde, at målet helliger midlet (Helmke 2013: 23) Kommer midlerne til at stå i vejen for målet? 15. M 2016 SAMSPILLET MELLEM TEORI-PRAKSIS Netop samspillet mellem teori og praksis er professionsbacheloruddannelsernes kendetegn, men det er også en væsentlig udfordring at opnå den ønskede synergieffekt mellem uddannelsens praktiske og teoretiske dele (Dansk Evalueringsinstitut, 2006). Forholdet problematiseres forholdet fra begge sider: Teorien/teoretikerne kritiserer praksis, for ikke at være, som den burde være, og praktikerne skælder teorien/teoretikerne ud for at være virkelighedsfjerne og uden kendskab til praksis (Rasmussen 1998). 15. M

5 ET PROBLEM ELLER ET VILKÅR? Problemer og forestillingen om mulige løsninger hænger uløseligt sammen: Uden løsning, intet problem Rejser spørgsmålet om vidensdeficit og opmuntrer til at finde de forståelser eller teknologier, der kan opløse problemet Vilkår er betingelser for et systems operationer, som systemet kan iagttage, glædes eller ærgres over, men ikke ændre Rejser spørgsmålet om, hvorledes systemet kan indstille sig på og håndtere den aktuelle situation bedst muligt Hvordan tænker og taler I om teori/praksis? 15. M 2016 EN TEORETISK SLØJFE: FUNKTIONEL UDDIFFERENTIERING Funktionel uddifferentiering kan ses som svar på samfundsmæssig kompleksitet: kommunikationen må udvælge sine temaer og optikker/koder. Når et system stabiliserer sig om udvalgte samfundsmæssige funktioner tales der om funktionelt et uddifferentieret delsystem. Den kompleksitetsreduktion, kommunikationen opnår ved at lægge sig fast på bestemte iagttagelseskriterier og den heraf følgende indifference over for andre, medfører ifølge Luhmann, at systemerne kan opnå mere sensibilitet, mere dybdeskarphed i omverdensiagttagelsen og samtidig mere indifference. Det ene betinger det andet (SoS:249) 15. M

6 NOGLE UDVALGTE FUNKTIONSSYSTEMER Funktionssystem Kode Individet Økonomi Politik Retssystemet Videnskab Familie/intimsystemet Have / ikke have ejendom Magt/opposition ( flertal/mindretal) Lovligt/ulovligt Sand ny viden/falsk ny viden Elsker/elsker ikke Uddannelsessystemet Bedre /værre viden (bestået/ikke bestået eksamen) Elev/lærende Sundhedssystemet Syg/rask Patient Efter Keiding & Qvortrup (2014) 15. M 2016 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSENS TO FUNKTIONSSYSTEMER Uddannelsessystemet (bedre/værre) Generelle kundskaber om sygeplejefaglige temaer (ikke bundet til specifik sygeplejefaglig praksis) handle tvang i forhold til patient og koden syg/sund Sundhedssystemet: (syg/sund) Uddannelsesrelevant læring (klinisk undervisning) + handletvang Interaktionen er dobbelt kodet Bedre/værre <=> syg/sund Kodningen kan skifte på splitsekunder 15. M

7 UDDANNELSENS SKOLE/PRAKTIK HISTORISK SET 1933: Skole: 10%; Praktik: 90% Uddannelse som mesterlære Stabilt og forudsigeligt kundskabsfelt Kontekstbundne kundskaber 2007: Skole: 61%; Praktik: 39% Vekseluddannelse: skole+klinisk undervising eller skole+praktisk anvendelse? Mere differentieret kundskabsfelt Generel viden i fokus i skolen, men kontekstspecifik viden i fokus i klinisk undervisning 15. M SKOLE KLINISK UNDERVISNING Ikke entydig sammenhæng mellem skole undervisning og klinisk undervisning (mellem skole og praksis) Klinisk undervisning opretholdes fordi det er en undervisningskontekst, hvor den lærende kan lære noget, der ikke kan læres i skolen 15. M

8 SPØRGSMÅL TIL GOD VEKSELUDDANNELSE God undervisning er kompetenceorienteret Er det tydeligt hvad der skal læres i de to undervisningskontekster og hvorledes de bidrager til den samlede kompetenceprofil (den gode sygeplejerske)? God undervisning er studenterorienteret (ikke et metodespørgsmål, men et blik ) Hvordan ser læringsstien/deltagerbanen ud fra den studerendes perspektiv? God undervisning er kendetegnet af klarhed og struktur Er der sammenhæng mellem de enkelte elementer og er denne tydelig for den studerende? Kan de studerende afkode de to koder samt den kliniske undervisnings dobbeltkodning og hurtige kodeskift? 15. M 2016 REFERENCER Hattie, J. (2009). Visible Learning. A synthesis of over 800 meta-analyses related to achievement. London: Routledge. Helmke, A. (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet - diagnostisering, evaluering og udvikling af undervisning. Frederikshavn: Dafolo. Keiding, T. B., & Qvortrup, A. (2014). Systemteori og didaktik. København: Hans Reitzels. Meyer, H. (2005). Hvad er god undervisning. København: Gyldendal. 15. M