Personalefolder Østre. Rønneskolen

Transkript

1 Personalefolder Østre Rønneskolen Aktiviteter & Fokusområder

2 Indhold Visioner, målsætninger og værdigrundlag i Rønneskolen... side 03 Østres vision og målsætning... side 05 En lærende skole... side 07 Teamsamarbejde og fleksibel planlægning... side 09 LP-Modellen... side 12 Årsplan... side 15 Løbende evaluering og elevplaner... side 16 Fokus på faglighed - udfordring... side 18 Inklusion... side 22 Trivsel og tryghed... side 23 Fokus på bevægelse... side 27 Praktisk - Musiske fag... side 30 Samarbejdsaftaler... side 31 Layout: ElseB Design. Tryk: Niveau2

3 3 Visioner, målsætninger og værdigrundlag i Rønneskolen. Visioner, målsætninger og værdigrundlag i Rønneskolen. Ensartethed Siden distriktsmodellen blev indført i 2008, har de tre tidligere selvstændige skoler arbejdet på at gøre forholdene for elever, forældre og personale ensartede. Ensartede forstået på den måde, at de overordnede rammer som timetal, fag, budget for et barn eller en ansat på den ene afdeling ikke i væsentlig grad adskiller sig fra forholdene på de andre afdelinger. Forskellighed Det er vigtigt for os at give plads og mulighed for forskellighed. Forskelligheden ses som en styrke og en mulighed for at kunne inspirere hinanden med gode ideer. Hvis man på den ene afdeling har en tradition for kønsopdelt undervisning, en anden for dramaprojekt, en tredje for særlige bevægelsesdage, kan man fortsat gøre det. Fællesskabsfølelse Vi har som mål at styrke fællesskabsfølelsen mellem de tre afdelinger i Rønneskolen. Dette er gjort ved særlige arrangementer for elever på tværs, f.eks. indskolingens bevægelsesdage. For personalet er der fælles pædagogiske dage, fagudvalg på tværs og fælles fokusområder med dertilhørende udvalg med repræsentanter fra de tre afdelinger. Fælles fokusområder Vi har en række fælles fokusområder, som beskrives i hæftet.

4 Visioner, målsætninger og værdigrundlag i Rønneskolen. Værdiregelsæt Rønneskolens værdiregelsæt tager udgangspunkt i de grundlæggende værdier tillid og respekt. Alle elever og ansatte skal respektere hinanden og acceptere hinandens forskelligheder. Alle klasser skal sikres medindflydelse, ved at de selv udarbejder regler for klassens adfærd. I begyndelsen af hvert skoleår skal alle klasser i dialog om udmøntningen af mobbepolitikken. Hver afdeling vedtager et konkret sæt ordensregler. Afdelingsrådene udarbejder årlige handleplaner for trivsel og tryghed, herunder afholdelse af en årlig trivselsdag. Værdiregelsættet evalueres årligt i skolebestyrelsen. Værdi- og visionsdebat I efteråret 2010 igangsættes en værdi- og visionsdebat på Rønneskolen for forældre og personale. Målet er, at Rønneskolens værdier og visioner foreligger skriftligt i foråret 2011 og dermed kan være fælles pejlemærker fremover. Som basis har de tre afdelinger hver deres visioner, værdigrundlag og målsætninger, som tidligere er udarbejdet af ledelse, personale, forældre og elever.

5 5 Østres Vision og målsætning Østres Vision og målsætning En lærende skole Det er Østres vision at være en lærende skole, hvor børn og voksne udvikler nysgerrighed, lyst og evne til at eksperimentere og udfordre det, man lærte i går. Se afsnit om Østre som en lærende skole. Mål og værdier for Østre Børnenes faglige og personlige udvikling: På Østre anser vi børnenes trivsel og tryghed som den væsentligste forudsætning for læring. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn, samtidig med at barnet opfattes som en del af et fællesskab. Vi arbejder på at styrke børnenes alsidige personlige udvikling, både børnenes fysiske og psykiske udvikling, deres musisk- kreative sider samt deres sociale kompetencer. Vi arbejder på at udvikle børnenes selvstændighed og give dem faglig ballast så de føler sig rustede til at stå frem og give deres bidrag til den demokratiske proces. Vi giver faglige udfordringer til alle børn og søger at udnytte det enkelte barns potentialer. Det er vigtigt, at der også arbejdes tværfagligt og projektorienteret, så børnene anvender deres faglige viden og færdigheder i praksis. Det er vigtigt, at børnene udvikler en bevidsthed om at læring er en livslang proces.

6 Østres Vision og målsætning 6 Det forpligtende samarbejde: På Østre prioriteres respekt, tillid, ansvarlighed, engagement, åbenhed, rummelighed og tolerance højt. Dette gælder for børn, personale og forældre. Det er vigtigt, at personale og forældre er i aktiv og positiv dialog om barnets skolegang og afdækker gensidige forventninger til hinanden. Østre arbejder som en lærende skole, hvor teamsamarbejde, teamlæring, vidensdeling og respons styrker kvaliteten i personalets arbejde. På Østre ønsker vi at være en skole der præger udviklingen og prioriterer forandringsparathed højt. På Østre prioriteres et fagligt dygtigt personale højt. Lege- og læringsmiljø: På Østre bør de fysiske rammer løbende tilpasses, så de udfordrer og inspirerer til leg og læring. Det er vigtigt, at de fysiske og økonomiske rammer understøtter et innovativt læringsmiljø. Østres særlige profil: På Østre har vi særligt fokus på elevernes sundhed. Kost, bevægelse og udelæring indtænkes i dagligdagen og ved særlige arrangementer. På Østre afsættes tid og resurser til praktisk- musiske oplevelser, der skaber glæde og fremmer kreativitet. Vi arbejder på at fremme miljøbevidstheden hos børn og personale både praktisk og teoretisk. Vi ønsker at sikre eleverne globalt udsyn samtidig med lokal forankring i den bornholmske kultur og natur.

7 7 En lærende skole En lærende skole Det er Østres vision at være en lærende skole, hvor børn og voksne udvikler nysgerrighed, lysten og evnen til at eksperimentere og udfordre det, man lærte i går. Målet er, at vi i alle samarbejdsrelationer - i ledelsesteam, grupper, årgangsteam, fagteam - giver hinanden feedback, reflekterer, deler erfaringer og viden med hinanden for at styrke kvaliteten i vores arbejde. Definition af en lærende skole En lærende skole er for os en arbejdsplads, hvor vi lærer af erfaring og lærer i teams. Teamlæring foregår, når vi kobler refleksion på vores teamsamarbejde. Læring er opnået, når vi reflekterer over vores adfærd og handler derefter. For os er en lærende skole blandt andet kendetegnet ved at Vi forpligter os til at arbejde på at virkeliggøre skolens visioner. Vi arbejder på at udvikle teamsamarbejdet og at lære i teams, hvilket betyder, at vi bruger tid på at reflektere sammen. Vi forsøger at arbejde ud fra systemteoretisk tankegang. Vi erkender, at mennesker oplever verden forskelligt og at der er mange sandheder. Derfor forsøger vi at være åbne og aktivt lyttende overfor hinanden, elever, forældre. Vi arbejder desuden ud fra en anerkendende tilgang til andre mennesker. På Østre værdsætter vi personlige kompetencer som engagement, faglig dygtighed, empati, personlig udvikling, at man har mod på forandringer og lyst og evne til at være en positiv rollemodel.

8 En lærende skole 8 Definition af begrebet Refleksion Italesættelse af, hvad man gør og hvorfor for at blive mere bevidst og for at udvikle sig og lære. Skabe forstyrrelse, stille spørgsmål til vaner og selvfølgeligheder. Træde udenfor sit handlingsrum og i en armslængde undersøge sine handlinger for at se, om de er hensigtsmæssige. Er det den bedste måde at opnå sit mål på? Er metoden rigtig? Status på Østre Vi har siden 2003 haft forskellige kursusforløb i Pædagogisk Udvalg og grupper om værdier og principper i den lærende organisation. Vi har desuden trænet god mødegennemførelse, sat mål for teamsamarbejde og udvekslet erfaringer om gode forløb, udvikling af årsplaner, redskaber til den løbende evaluering mv. Ledelsen giver feed back på årgangsteamenes arbejde. Ledelsen arbejder med coaching i reflekterende team. Alle teams er introduceret til denne arbejdsform i Vildanden har i 2009 haft et forløb med Bente Lynge om anderkendende pædagogik. I 2009 blev LP modellen introduceret gennem et e- læringsforløb og træning i årgangsteamene. MÅL: Visionen om at arbejde som en lærende skole indtænkes i Rønneskolens værdi og visionsproces i efteråret 2010.

9 9 Teamsamarbejde og fleksibel planlægning Teamsamarbejde og fleksibel planlægning Teamsamarbejde Målet for Rønneskolen er At styrke og udvikle fagligheden, undervisningen og kvaliteten i arbejdet med børnene. At styrke og udvikle selvstyrende teams/ selvledelse på afdelingerne At styrke den enkelte lærers professionelle udvikling. Forventningerne er, at årgangsteamet er et forum for følgende Sikre faglig og kollegial sparring og refleksion. Dele viden og udveksle erfaringer. Udarbejde årgangens faglige og sociale årsplan. Planlægge fælles undervisningsforløb og holddelingsforløb. (Fælles forberedelse) Løbende at evaluere elevernes faglige og sociale udvikling. Udarbejde elevplan. Arbejde med fleksibel planlægning af skoleåret. Løbende dialog med ledelsen. Forventningerne er, at fagteam er et forum for følgende Sikre faglig erfarings- og idéudveksling mellem afdelingerne og internt på afdelingen. Drøfte Fælles Mål og Trinmål i faget. Vurdere faglige materialer og andre fagrelevante problemstillinger. Koordinere indkøb af undervisningsmaterialer.

10 Teamsamarbejde og fleksibel planlægning 10 Handleplan på Østre Årgangsteamene evaluerer deres teamsamarbejde ud fra oplæg om Det gode team. Årgangsteamene udvikler refleksionsprocesser i samarbejde med ledelsen om bl.a. følgende emner: årsplanen, fagdidaktiske emner, hvad er god undervisning, elever i vanskeligheder. Det reflekterende team kan anvendes som metode. Ledelsen besøger årgangsteamene med henblik på at støtte og udvikle teamet. Der arbejdes fortsat med videndeling, erfaringsudveksling og feed back i teamene. Succeskriterier på Østre Vi er tilfredse når 75% af lærerne tilkendegiver, at de har udviklet deres teamsamarbejde yderligere i skoleåret og har afprøvet det reflekterende team eller udviklet andre refleksionsprocesser. Evaluering på Østre Der evalueres ved ledelsens besøg i årgangsteamene i foråret 2011.

11 11 Teamsamarbejde og fleksibel planlægning Fleksibel planlægning Målet er At give eleverne de bedste muligheder for fordybelse, sammenhæng og differentiering i undervisningen. Dvs. at det er pædagogikken og ikke skemaet, der styrer. At planlægge tværfaglige perioder og projekter At sikre at eleverne i de forskellige fag på årsbasis får de timer, de er tildelt. At sikre at det planlagte fravær læses af teamets lærere, så tilfældig vikar undgås. At sikre at den enkelte lærer har indflydelse på sin hverdag og arbejdssituation. Succeskriterie på Østre Vi er tilfredse når Årgangsteamet og gruppen planlægger undervisningen så det tilgodeser målene. Evaluering på Østre Punktet drøftes ved ledelsens besøg i årgangsteamene og der følges op ved MU-samtaler. Punktet drøftes på gruppemøde, så vidensdeling og ny inspiration sikres. Holddannelse Holddannelse giver mulighed for at differentiere undervisningen og tilgodese både fagligt stærke og fagligt svage elever. Hver årgang er tildelt en pulje lærertimer, så der kan laves holddannelse på de enkelte årgange, dvs. at eleverne kan arbejde i mindre hold end klassen, fordi der er flere lærere. Holddannelsen planlægges i årgangsteamet.

12 LP-Modellen 12 LP-modellen LP-modellen står for læringsmiljø og pædagogisk analyse I skoleåret blev alle lærere og pædagoger introduceret til LP-modellen gennem et e-læringsforløb. Desuden blev der udarbejdet en kortlægningsundersøgelse af 4-9.klassernes læringsmiljø. I LP-modellen arbejdes bl.a. med relationer, klasse- og læringsledelse, motiverende og anerkendende praksis. Der reflekteres over egen rolle og praksis og iværksættes tiltag baseret på pædagogisk analyse. Arbejdet med LP-modellen finder sted i årgangsteamet. Målet for skoleåret er At elevproblematikker forsøges løst ved at anvende LP- modellen. At den systemiske tilgang fortsat trænes, så tankerne bag LP- arbejdet udvikles. At have fokus på og styrke struktur i undervisningen, især i de klasser, hvor kortlægningen viser, at det kan være et problem. At LP- modellen er en integreret del af teammøder og SFO- møder. Handleplan LP er et fast punkt på teammøderne/sfo- møderne. LP- gruppen er fortsat årgangsteamet/ SFO- personalegruppen. Hvis man ønsker det og hvis det kan aftales internt, kan en LP- gruppe invitere en fremmed tovholder til at lede mødet. Der afholdes pædagogisk dag på hver afdeling med Lene Skovbo Heckmann med temaet Klasse- og læringsledelse henholdsvis d. 28/9 på Åvang, 29/9 på Østre og 30/ 9 på Søndermark kl Kursusforløb i Spørgeteknik for hele personalet i SFO-delen i og i skoledelen i Evaluering Ledelsen følger løbende LP- arbejdet via møder med tovholderne. LP -arbejdet evalueres ved ledelsens besøg i årgangsteamene. LP - arbejdet drøftes på MU- samtalen.

13 13 LP-Modellen Koordinator og styregruppe Afdelingsskolelederen på hver afdeling koordinerer LP-arbejdet og sidder i Rønnegruppens overordnede styregruppe sammen med medlemmer fra Rønneledergruppen, TR er fra skole og SFO. Her planlægges Rønneskolens LP- arbejde. LP- arbejdet på Østre følges og drøftes desuden i pædagogisk udvalg. Vejledere Der er tilknyttet en vejleder fra PPR til hver LP-gruppe/årgangsteam. Vejlederens opgave er at vejlede gruppen og tovholderen i processen, samt bidrage med relevant litteratur. Vejlederen deltager i to LP- møder i efteråret og to i foråret. Tovholdere Der er tilknyttet en tovholder til hver LP- gruppe. Der er planlagt følgende for tovholderne: Netværksmøde for Tovholderne på Bornholm. Erfaringsudveksling mv. Tirsdag d. 7. september kl Kursus for tovholdere på Bornholm. V/ Jens Andersen Spørgeteknik, tovholderrollen mv. Udbydes 7-9.december. 25 pr hold. Tilmelding følger

14 LP-Modellen 14 Arbejdsbeskrivelse for tovholdere Tovholderen er bindeled mellem LP-gruppen og ledelsen/koordinator. Tovholderen sikrer, at LP- modellen bliver sat på årgangsteamets/sfos møder og sender datoer for møderne til ledelse/koordinator. Tovholderen sikrer, at der udarbejdes dagsorden og skrives referat af LPmødet. LP- skabelon anvendes. Referat sendes til ledelse/koordinator eller lægges i mappe på skoleintra. Tovholder sikrer, at elevproblematikker i første omgang forsøges løst ved at anvende LP-modellen. Tovholderen leder LP- mødet. Tovholderen støtter processen og understøtter, at der skabes et trygt og fortroligt møde, som præges af tillid og fælles ansvar. Tovholderen sørger for at vejlederen 2 gange halvårligt inviteres til LP-møde. Vejlederen kan give LP- gruppen sparring, hjælpe med diverse materialer og bidrage med ideer til løsninger mv. Tovholderen skal ikke påtage sig ledelsesansvar/kontrolfunktion. Tovholderen deltager i 2 kursusdage, hvor tovholderfunktionen styrkes. Tovholderen har 8 timer til deltagelse i tovholdernetværk og til møder med ledelsen. SFO- tovholderne er i netværk sammen med SFO tovholdere fra de andre afdelinger. Tovholder-netværket fungerer som forum for fælles refleksion, sparring og erfaringsudveksling. Tovholderne kan få vejledning via mail eller telefon fra UNC de kommende 2 år. Tovholderen kan inviteres til at deltage i eller lede andre LP- grupper.

15 15 Årsplan Årsplan Faglige mål Årsplanen dokumenterer, hvordan trinmålene i de enkelte fag og emner opfyldes og evalueres. Herunder beskrives, hvordan der arbejdes med fokuspunktet bevægelse. Sociale mål Årsplanen dokumenterer, hvordan der arbejdes med de sociale mål for klassen eller årgangen. Herunder beskrives, hvordan der arbejdes med trivsel og tryghed. Metodemål Årsplanen dokumenterer, hvordan der arbejdes med metodemål, herunder faglig læsning og læsestrategier. Årsplanen lægges på Skoleintra i starten af skoleåret. Planlægningsskemaet eller andet tilsvarende skema anvendes til beskrivelse af: Status, mål, handleplan/aktiviteter, periode, succeskriterier og hvordan man evaluerer. For at præcisere årsplanen beskrives udvalgte faglige forløb, fælles forløb, holddannelsesforløb i planlægningsskemaet og evalueres systematisk. Aktivitetskalender Årgangsteamet udarbejder aktivitetskalender, som indeholder oplysninger om, hvornår forskellige aktiviteter finder sted i årets løb f.eks. tværfaglige aktiviteter, projektarbejder, emnearbejder, faglige forløb, holddannelsesforløb, forløb med temaet trivsel og forebyggelse af mobning, bevægelse, forældremøder, skole-hjemsamtaler. Aktivitetskalender lægges på skoleintra ved skoleårets start. Aktivitetskalender og årsplan med målbeskrivelse kan kombineres. Dialog med ledelsen Ledelsen drøfter årsplanen med lærerne ved besøg i årgangsteamene og evaluerer ved MU-samtaler. Fælles refleksion i årgangsteamet Årsplanen, målsætning og udførelse af undervisning er genstand for fælles refleksion i årgangsteamet.

16 Løbende evaluering og elevplaner 16 Løbende evaluering og elevplaner Alle elever på Østre arbejder med portefølje eller lignende mappe som dokumentation af deres arbejde. Der arbejdes fortsat med andre relevante evalueringsformer som målcirkler, tests, samtaler, logbog mv. afhængig af det planlagte forløb. Evalueringsformen beskrives i planlægningsskemaet, hvor målet for undervisningen fremgår. Den løbende evaluering udgør en integreret del af undervisningsopgaven. Evalueringen er såvel lærerens som elevens syn på elevens udbytte af undervisningen. Samtaledage med eleverne Der er samtaledage tre gange i løbet af året med eleverne. Samtaledag i august: Læringsmål for den enkelte elev drøftes og kan indsættes i elevplan. Trivsel og tryghed drøftes. Samtaledag i oktober: Status og mål evalueres. Trivsel og tryghed drøftes. Samtaledag i marts: Status og mål evalueres. Trivsel og tryghed drøftes.

17 17 Løbende evaluering og elevplaner Elevplanen Der udarbejdes en elevplan, som formidles til forældrene forud for efterårets skole-hjem samtaler. Elevplanen følges op på forårets skole-hjemsamtale. I passende tid inden skole- hjemsamtalerne lægges elevplanen på SkoleIntra og foreligger i papirform eller på pc til samtalerne. Der er sat et udviklingsarbejde i gang i efteråret 2009 med det mål at skabe bedre sammenhæng i arbejdet mellem årsplan, daglig praksis, den løbende evaluering og elevplanen. Målet er endvidere at nå frem til et fælles elevplanskoncept for Rønneskolen. En skabelon for et fælles elevplanskoncept er præsenteret for lærergruppen og Skolebestyrelsen og den afprøves af lærerne i skoleåret 2010/11. Elevplanen skal indeholde: Oplysning om resultater af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i alle fag. For børnehaveklassen skal evalueringen ses i forhold til børnehaveklassens indhold og mål. Oplysning om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering og på de tests der er foretaget. Elevens læringsmål Mål for social og personlig udvikling. Elevplanen kan indeholde: Aftaler om hvordan forældre kan bidrage til, at eleven får en god skolegang: møde til tiden, medbringer undervisningsmidler, er udhvilet mv. Andet der har relation til elevens adfærd og skolens dagligdag. Evaluering Arbejdet med elevplaner evalueres med inddragelse af lærere, elever og forældre i foråret 2011.

18 Fokus på faglighed - udfordring for alle 18 Fokus på faglighed - udfordring for alle På Rønneskolen har vi fokus på fagligheden for alle elever. Derudover har vi særlige tiltag som skal udfordre de fagligt dygtige elever og andre tiltag, hvis mål er at støtte de elever, som har brug for dette. Fleksibel planlægning og Holddeling Se side 11. Støttecenter Elever, som har brug for ekstra støtte, kan få undervisning i en kortere eller længere periode bl.a. i form af læsekurser, stavekurser, matematik-kurser. Endvidere tilbydes enkelte elever motorisk træning. To- sprogede elever modtager ekstra danskundervisning. Klassekonferencer En gang årligt er der klassekonferencer i alle 1-9.klasser samt specialklasser, hvor klassens faglige og sociale status drøftes med ledelsen. Forud for konferencen tages tests, som drøftes på mødet. Andre relevante materialer inddrages. Overbygningens læsevejleder deltager i klassekonferencen for 7-8.klasse. Matematikvejleder deltager i klassekonferencer. Erhvervsklasse Erhvervsklassen tænkes som et hold på elever. Målgruppen Normaltbegavede, skoletrætte elever fra 8. og 9. klasse, som er i risikogruppe for at droppe ud af skolen. Elever, som har alment faglige problemer, som ikke passer ind i en meget boglig folkeskole, men som har behov for et mere målrettet forløb for at spore sig ind på hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge. Indhold Veksling mellem praktiske og faglige forløb: basisfag, brobygning, virksomhedspraktik. Fagene tilrettelægges med afvekslende praktiske øvelser og teoretisk viden. Der arbejdes med kontaktlærerordning eller mentorordning mellem en elev i Erhvervsklassen og en ældre elev fra Erhvervsskolen.

19 19 Fokus på faglighed - udfordring for alle Talentpleje Der iværksættes et pilotprojekt i de naturvidenskabelige fag i skoleåret for Rønneskolens 9.klasser i samarbejde med Bornholms Gymnasium. Målet er at motivere og udfordre de dygtige elever. Der tilbydes perioder, hvor eleverne undervises på Gymnasiet i laboratoriearbejde, eksperimenter mv. i forlængelse af emnerne i Folkeskolens undervisning. Fokus på læsning På Rønneskolen ønsker vi at styrke elevernes læsefærdigheder og lyst til at læse. Vi har desuden som mål at styrke elevernes faglige læsning. Læsevejledere Vi har læsevejledere på hver afdeling. På Østre er der en læsevejleder for hver gruppe og for specialklasserækken. Læsevejlederne inspirerer og vejleder kollegerne omkring læseprocessen og inspirerer årgangsteamets arbejde med f.eks. den faglige læsning. Sproglig opmærksomhed Der arbejdes med sproglig opmærksomhed især i børnehaveklasse og 1. klasse for at understøtte læseindlæringen. Turbodansk I 2009/10 og 2010/11 gennemføres et projekt, Turbodansk, rettet mod udvalgte elever på klassetrin, med det formål at øge elevernes læsefærdigheder, læseforståelse og læselyst. Projektet er ø-dækkende og involverer elever fra alle øens overbygningsskoler, her iblandt Rønneskolen. Projektet er todelt og første del afvikledes over 4 uger i foråret 2010 og afsluttes med 4 uger i efteråret Projektgruppen består bl.a. af øens læsekonsulent, læsevejledere og undervisere fra overbygningen. Erfaringerne fra Turbodansk vil blive videregivet og delt med øens skoler og omsat i fremtidig praksis i distrikterne.

20 Fokus på faglighed - udfordring for alle 20 Læsekvarter- Læsebånd Alle klasser læser fra kl til 8.30 hver dag. Målet er At styrke elevernes læsefærdigheder og læselyst. Handleplan Alle elever læser mindst et kvarter hver dag fra kl Dage hvor eleverne har idræt i Hallen, har svømning eller lignende er undtaget. Der læses både skønlitteratur og faglitteratur. Årgangsteamet organiserer elevernes læsning så alle fag tilgodeses. Succeskriterier: Vi er tilfredse når Et flertal af eleverne tilkendegiver at læsekvarteret styrker deres lyst til at læse. Evaluering Punktet evalueres ved klassekonferencerne og i grupperne i foråret Faglig læsning Målet er At styrke den faglige læsning i alle fag. Handleplan Årgangsteamene bliver enige om hvilke relevante læsestrategier, der skal styrkes i årets arbejde. Læsevejlederne støtter teamenes arbejde og kan efter aftale sætte processer i gang i klassen. Alle læsevejledere sikrer, at elever/ klasser introduceres for CD-ord/ ordbanken og andre redskaber efter behov. Indskolingen Læsevejleder introducerer ideer til udvikling af skriftsprog i børnehaveklasserne. Læsevejleder introducerer projekt læsemakker for 1-2.kl og mellemgruppens teams.

21 21 Fokus på faglighed - udfordring for alle Mellemgruppen Læsevejleder sikrer, at 4.klassernes elever og lærere indføres i Ordbanken og andre relevante redskaber. Læsevejleder inspirerer løbende årgangsteamene vedr. faglig læsning. Læsevejleder kan deltage i 4 klassernes forældremøde efter aftale for at orientere om læsning. Overbygningen Læsevejlederne igangsætter forløb for 7.-8.klassernes faglærere og elever til styrkelse af den faglige læsning. Metoden aktionslæring anvendes. En af læsevejlederne deltager i klassekonference for 7. og 8. kl. Specialklasserne Læsevejleder sikrer, at de S- klasse-elever, som endnu ikke anvender CD-ord7, Ordbanken eller andre redskaber til støtte for indlæringen, indføres i relevante systemer. Læsevejleder inspirerer løbende s-klasselærerne vedr. læsning og faglig læsning. Succeskriterier Vi er tilfredse når Alle årgangsteams kan dokumentere, at eleverne arbejder med læsestrategier i skoleåret Alle elever anvender CD-ord7, ordbanken eller andre relevante redskaber, når det er nødvendigt. Evaluering Punktet evalueres ved ledelsens besøg i årgangsteamene og ved klassekonferencerne.

22 Inklusion 22 Inklusion Skolens kultur skal passe til den mangfoldighed af elever, der tilhører skolens læringsmæssige og sociale fællesskaber, så hindringer for læring og deltagelse elimineres. Inkluderingsbegrebet forudsætter, at udviklingen rettes mod det almindelige læringsmiljø for at gøre det mere rummeligt og fleksibelt. Det indebærer, at inkludering betragtes som et almenpædagogisk anliggende og ansvar. Det handler derfor om at tilgodese alle elever og at udnytte det enkelte barns potentiale. Målet er At hvert enkelt barn føler sig inkluderet i et fagligt og socialt fællesskab. At skolen tilpasser sig til det enkelte barn, i stedet for at barnet skal tilpasse sig skolen, så vidt det er muligt. At udvikle fælles inkluderende værdier, der er så tydelige, at de bliver opfattet som forpligtende for elever, medarbejdere og forældre. Under dette punkt indgår forskellige tiltag som vises i dette diagram: INKLUSION/ RUMMELIGHED Fremme af trivsel og forebyggelse af mobning. Sociale kompetencer Samarbejde mellem normalklasser og specialklasser Familieklasser AKT Arbejde med LP model

23 23 Trivsel og tryghed Trivsel og tryghed Formål Vi betragter børns trivsel og tryghed som den væsentligste forudsætning for læring og personlig udvikling. Vi ønsker derfor, at der er et vedvarende fokus på de sociale kompetencer og værdier i et samarbejde mellem forældre, børn, skole/sfo. Mål At sikre det enkelte barns trivsel. At styrke børnenes sociale og emotionelle læring. At synliggøre hvad der fremmer tryghed og trivsel. At afdække, mindske og forebygge mobning. At styrke fællesskabet. Kommissorium for trivselsudvalget Et hovedudvalg bestående af en lærer, en SFO - repræsentant, en forældrerepræsentant samt en elevrådsrepræsentant fra hver afdeling mødes to gange årligt i november og marts for at videregive erfaringer fra egen afdeling samt inspirere hinanden til nye arrangementer/ tiltag. Her ud over evalueres resultaterne fra DCUM s trivselsundersøgelse for skole- og SFO- del. Drøftelse og evaluering af de tre afdelingers handleplaner for trivsel og tryghed. Her ud over fungerer læreren som koordinator af de trivselsfremmende tiltag på egen afdeling. Den lokale koordinator planlægger i samarbejde med afdelingens ledelse, hvordan og i hvilket omfang, der i øvrigt skal arbejdes med trivsels- og tryghedsfremmende aktiviteter. Med udgangspunkt i ovenstående formål og mål skal trivselskoordinatoren (læreren) på alle tre afdelinger af Rønneskolen: Deltage i to årlige møder i hovedudvalget. Være koordinator af mindst ét fællesarrangement for eleverne på egen afdeling. Samarbejde med ledelsen og kollegerne på afdelingerne om fastlæggelse og målsætning for de lokale trivselsfremmende tiltag. Deltage i ét årligt elevrådsmøde, hvor trivsel her under skolens mobbepolitik samt idéer til trivselsfremmende tiltag drøftes. Sørge for à jourføring idékataloget på Fællesnettet. Formidle inspiration til kollegerne.

24 Trivsel og tryghed 24 Handleplan for arbejdet med eleverne på Østre Ved de tre årlige elevsamtaler skal elevens trivsel og tryghed være genstand for en drøftelse elev/lærer. Det skal fremgå af den enkelte klasses aktivitetsplan/årsplan, hvordan der arbejdes med trivsel og tryghed i klassen. Der kan arbejdes med Trin for Trin, Er du med mod mobning?, Børn med alle slags hjerner eller andre materialer. Den enkelte klasse/årgang skal ved skoleårets start udarbejde klasseregler. På hver afdeling anvendes i det kommende skoleår DCUM`s IT-baserede undersøgelse til afdækning af trivsel. På Østre i uge 40. Når mobning opdages, følger vi den vedtagne procedure: a Klasselæreren taler med offeret, mobberen/mobberne, medløberne og evt. tilskuere enkeltvis. a Hvis eleverne går i Vildanden samarbejder lærere og pædagoger om løsningen af problemet. a Episoden tages op på klassemøde. a Samtale med involverede forældre. a Skolens ledelse kan inddrages i løsningen. a Skolepsykologen kan inddrages i løsningen. a Proceduren stopper, når problemet er løst. Samarbejde mellem Vildanden og Skolen Vildandens personale deltager i årgangsteammøderne 4 gange årligt. Ved underretninger, indstillinger til PPR og lign. skal de relevante lærere og pædagoger kontaktes. Lærere og pædagoger bruger hinandens kompetencer ved forskellige problemstillinger vedrørende det enkelte barn.

25 25 Trivsel og tryghed Legepatrulje har aktiviteter i udvalgte frikvarterer. Legepatruljen har en tovholder blandt lærerne. Både MINI elevrådet og det store elevråd drøfter trivsel og frikvarterer. Hyttetur på 1.kl, 4.kl og 7.klassetrin og lejrskole fastholdes bl.a. for at styrke klassens sociale liv. Succeskriterier Vi er tilfredse Ordensregler gennemgås og ophænges i alle klasser. Når resultatet af spørgeskemaundersøgelsen viser at den procentdel af elever, som føler sig mobbet ikke er steget i forhold til sidste år. Evaluering: Ledelsen følger op på DCUM spørgeskema om trivsel og mobning. Resultatet af undersøgelsen formidles til både forældre og elever. De øvrige aktiviteter evalueres med trivselsudvalgets medlemmer, i grupperne og i elevrådet i foråret Samarbejde mellem normal- og specialklasser Normalklasser og specialklasser samarbejder i forløb, hvor det er til gavn for elevernes faglige og sociale udbytte. Retningslinje for elever i specialklasser og elever med særlige behov i normalklasser I forbindelse med udarbejdelse af handleplan for den enkelte elev med særlige behov inddrages barnets forældre. Familieklasse Som et led i Østre Skoles arbejde på at blive en inkluderende skole, blev der i skoleåret oprettet familieklasse for elever og forældre. Når man går i familieklasse, har man mor eller far med i skole to gange om ugen og undervises sammen med andre elever og forældre.

26 Trivsel og tryghed 26 Målgruppen er Målet er Elever, der ikke trives. Elever, der er ukoncentrerede. Elever, der har svært ved at være en god skoleelev, f.eks. svært ved at organisere og planlægge. Elever, der har en uhensigtsmæssig adfærd. Elever, der har svært ved at begå sig blandt jævnaldrende. At eleven på lang sigt bliver i hjemklassen. At få eleven aktiveret og ansvarliggjort i forandring af egen adfærd. At give forældrene en mulighed for medansvar for barnets adfærdsændringer i skolen. At gøre adfærdsforandringen målbare. Se i øvrigt folder om Familieklassen. AKT Adfærd Kontakt Trivsel Elever som har vanskeligheder med adfærd, kontakt eller trivsel, eller lærere som har svært selv at løse problemerne med dette, kan søge hjælp hos to AKT lærere på skolen. AKT-lærerne kan observere i klassen, have samtaler med elever, supervisere lærere, deltage i forældremøder afhængig af problemernes karakter. Målet er at løse problemer og konflikter, så alle kan trives i klassen. LP- Model Formålet med LP- modellen er at styrke den inkluderende praksis. Se i øvrigt dette fokuspunkt.

27 27 Fokus på bevægelse Fokus på bevægelse Formål Vi ønsker at udvikle en bevægelseskultur, som øger børn og unges lyst til og mulighed for fysisk aktivitet i såvel undervisningen (herunder frikvartererne) som i SFO/klub med henblik på at sætte yderligere fokus på elevernes fysiske, psykiske og sociale trivsel samt deres overskud, livsglæde og læring. Bevægelsesudvalg Der er nedsat et bevægelsesudvalg bestående af 6 idrætslærere, to fra hver afdeling. Bevægelsesudvalget iværksætter en proces der dels undersøger og beskriver eksisterende bevægelseskultur på skolen, dels skal resultere i mål, principper og handleforslag til at skabe en fremtidig, ønskværdig bevægelseskultur. Bevægelsesudvalget udarbejder en plan for skolens fællesarrangementer. Bevægelsesudvalget udarbejder idékatalog til inspiration for idrætslærere og årgangsteams, således at fysiske aktiviteter bliver en naturlig del af den daglige undervisning. Bevægelsesudvalget medtænker og udvikler forældresamarbejdet omkring børn og bevægelse. Bevægelsesudvalget er opsøgende i forhold til ansøgning af evt. puljemidler, fonde mv. Målet for skoleåret At fremme en positiv tilgang til sundhed og livsstil. At igangsætte og motivere børn og unge til bevægelse og fysisk aktivitet. At udvikle en bevægelseskultur for elever, forældre og lærere.

28 Fokus på bevægelse 28 Handleplan Bevægelsesudvalget planlægges tre arrangementer, der danner grundlag for en fast tradition. Disse arrangementer skal inddrage lokale idrætsforeninger, SFO, forældre og andre relevante udefrakommende interessenter. Nøgleord er synlighed. Følgende tre idrætsarrangementer planlægges for Rønneskolens elever: Store-idrætsdag for 4.-7.klasserne Onsdag d. 1.september 2010 på Søndermark. Mini-idrætsdag for 2.-3.klasserne Tirsdag d. 26.januar 2010 i Rønnehallerne. Mikro-idrætsdag for 0.-1.klasserne Torsdag d. 16.juni 2011 på Østre. Bevægelsesudvalget tager initiativ til at udvalgte teams eller andre mindre grupper igangsætter selvstyrede projekter, hvor målsætningen, forløbet og evalueringen beskrives i samarbejde med bevægelsesudvalget. Forløbene skal være i overensstemmelse med den overordnede målsætning. Temaet, bevægelse, tages op i alle årgangsteam og skal efterleve flg. punkter: ader skal undervises i fysisk aktivitet i alle relevante sammenhænge, og undervisningsmålene skal bygge på det positive og brede sundhedsbegreb. aundervisningen skal fremme elevernes læring om fysisk aktivitet, og der skal formuleres læringsmål. ader skal skabes rum for, at eleverne får erfaringer med at påvirke såvel bevægelsesmuligheder på skolen som rammefaktorerne for fysisk aktivitet. asåvel elever som forældre skal inddrages i processer, beslutninger og handlinger.

29 29 Fokus på bevægelse Succeskriterier Vi er tilfredse når Det fremgår af årsplanerne at mål og aktiviteter tilgodeser ovenstående punkter. Evaluering Ledelsen og bevægelsesudvalget evaluerer årets tiltag i foråret 2011 med henblik på videre implementering af tiltag. Ledelsen på Østre drøfter punktet på besøg i årgangsteamene og følger op ved MUsamtaler. Eksisterende traditioner på Østre Deltagelse i Skolernes Motionsløb. Udelæringsaktiviteter, bl.a. på Økobasen. Skovskole i indskolingen Deltagelse i Iron- Kid.

30 Praktisk - Musiske fag 30 Praktisk - musiske fag Formål For at styrke elevernes praktisk-musiske og kreativt, skabende kompetencer arrangeres forskellige aktiviteter på de enkelte afdelinger. Aktiviteterne styrker det sociale liv i klassen, på afdelingen eller på Rønneskolen som helhed. På Østre har vi følgende aktiviteter Dramauge 5. klassetrin. Billedkunstens Uge 6. klassetrin. Teater- projekt for 8.klasserne i Rønneskolen. I skoleåret arrangeres et to ugers teaterprojekt for alle 8.kl elever. Eleverne inddrages i processen og får indflydelse på handlingen i deres forestilling fra idé til slutprodukt. De træner dramateknik og får kendskab til virkemidler i dramagenren. Teaterprojekt for Østres tre 8.klasser og tre specialklasser uge 3 og Teaterprojekt for Søndermarks og Åvangs fire 8.klasser uge 12 og Øvrige aktiviteter Skolefest for elever og forældre på Østre. Luciaoptog. Fastelavnsfest for indskolingen. Karneval for mellemgruppen. Temafest for overbygningen. Syng Sammendag Dansedag 3-5. klasserne (Arrangeres af Baltimus) 6. klasserne (Arrangeres af Baltimus)

31 31 Samarbejdsaftaler Samarbejdsaftaler Kommunikationspolitik Al skriftlig kommunikation internt på Østre foregår på SkoleIntra og LærerIntra. Skriftlig kommunikation mellem skole og hjem foregår så vidt muligt på Skoleintra. Det kan være ugebreve fra klasselæreren, informationer eller skrivelser fra kontoret eller meddelelser fra forældre til læreren angående barns sygdom o.lign. Hvis familien ikke har Internet, uddeles informationer fortsat i papirform. I sådanne tilfælde beder vi forældre om at henvende sig til klasselæreren, der sikrer at forældrene modtager informationerne. Skole-hjem samarbejde I alle klasser afholdes hver år to forældremøder (et forældremøde og et forældremøde/ arrangement) to skole-hjemsamtaler. Forældreråd Inden forældremøderne kontakter klasselæreren forældrerådet, så forældrene inddrages i planlægningen af møderne. Klasselæreren sikrer, at der vælges forældreråd ved første forældremøde. Klasselæreren giver efterfølgende kontoret besked om, hvem der er valgt. To gange årligt (i oktober og april) afholder Østes Afdelingsråd inspirationsaften eller andet oplæg for forældrerådene på afdelingen. Forældreaftaler Alle forældre opfordres til at udarbejde forældreaftaler og løbende at revidere disse aftaler gennem skoleforløbet. Klasselæreren sikrer at punktet sættes på dagsordenen. Skabeloner ligger på SkoleIntra.

32