PÆDAGOGISK LÆREPLAN TINGKÆRSKOLEN SFO

Transkript

1 PÆDAGOGISK LÆREPLAN TINGKÆRSKOLEN SFO Oktober 2007 Forord Når vi i det følgende skriver, som vi gør, ved vi godt, at virkeligheden nogle gange ser lidt anderledes ud. Men det er udtryk for vores forestillinger om, hvilke værdier vi synes kendetegner fritidspædagogikken. Hvilke principper der ligger til grund for vores arbejde, og hvordan det kommer til udtryk i vores praksis. Vi håber, det kan være med til at tydeliggøre fritidspædagogikkens indhold og betydning for politikere, forvaltning, samarbejdspartnere og forældre. Vi håber samtidig, vi selv som personalegruppe kan bruge det som et arbejdsredskab, der kan være med til at kvalificere vores daglige arbejde. Men i en hektisk hverdag, hvor der en gang imellem synes at være for mange børn, for få voksne og for lidt plads, kan det nogle gange knibe med at leve op til planer og forventninger. Vi arbejder med menneskelige relationer, og medarbejderne er på hele tiden med hele deres personlighed. Vi er ikke altid så anerkendende, som vi burde være, vi skælder også ud, når det brænder på, selv om vi ved, det måske var noget andet, der var brug for. Vi forsøger hele tiden at være professionelle og udføre kvalitativt pædagogisk arbejde for og med de børn, vi har ansvar for og arbejder med hver dag hele ugen. Men vi er kun mennesker. Skolefritidsordningens struktur og traditioner Tingkærskolens fritidsordning har to afdelinger. Fra børnehaveklasse til og med 2. klasse er børnene i Papegøjen i Fraugde, og fra 3. klasse er børnene i Stjernen på Tingkærskolen. Der er kun morgenåbning i Fraugde - men skolebus til Tingkær. Der er ferielukket 3 uger i sommerferien og èn uge i juleferien. I øvrige ferieperioder og på skolefridage er der åbent i Fraugde.

2 Næsten alle indskolingens børn er tilmeldt skolefritidsordningen. Vi har 185 børn, der kommer fra Fraugde, Fraugde Kærby, Over Holluf, Nørrebjerg Runddel, Birkum, Davinde, Allerup, Torup og Tornbjerg. I skolefritidsordningen er børnene organiseret årgangsvis, men de må i øvrigt færdes overalt. Det er vigtigt, der er mulighed for at lege og være sammen på forskellige alderstrin. Hver årgang har eget basislokale. Derudover bruger vi børnenes klasselokaler og skolens gymnastiksale. Der er et par legerum, værksted og personalefaciliteter. Der er fremmødekontrol. Vi henter og krydser børnene af i klasserne, og de skal sige farvel til en voksen, inden de skal hjem. I Papegøjen samles børnene hver eftermiddag til en hyggestund, hvor de spiser deres medbragte eftermiddagsmad. Hver fredag står SFO for maden. I Stjernen serverer vi eftermiddagsmad hver dag. Efter en lang organiseret skoledag er børnenes egen leg det bærende princip i skolefritidsordningen. Vi tilbyder desuden forskellige aktiviteter, som børnene evt. kan deltage i. Det er kreative projekter, værksted, idræt, sport og bevægelse, udflugter, højtlæsning og meget mere. Der er to, evt. tre, voksne til hver årgang. Vi forsøger at skabe en positiv atmosfære og positive relationer mellem børn og voksne. Det er i den menneskelige relation, den menneskelige udvikling sker - derfor forsøger vi at være bevidste om vores rolle som voksne - både som rollemodeller, omsorgspersoner og opdragere. Vi prøver at være positive. Vi prøver at lade være med at skælde ud og give plads til børnenes egne aktiviteter. Det er vigtigt, at børnene er omgivet af engagerede og opmærksomme voksne. De fuldtidsansatte pædagoger - en på hver årgang - samarbejder med årgangens lærere et halvt år om Udeskole og deltager i idrætsundervisningen. Der er forskellige samarbejdsmøder, men ikke mindst snakken og samarbejdet i dagligdagen har stor værdi. Det er vigtigt for forståelsen af det enkelte barn og gruppernes funktion, da lærere og pædagoger oplever børnene i meget forskellige situationer og sammenhænge. Skole og fritidsordning samarbejder desuden med børnehaverne i området, specielt Fraugde Børnehave. Børnehavens største børn bruger vores faciliteter, og vi besøger hinanden. Traditioner Vi har i SFO en række traditioner, vi prøver at fastholde. Vi tror, det er med til at styrke fællesskabsfølelse, sammenhold og identitetsdannelse. Vi tror, det modvirker mobning og er med til at fremme social inklusion. Måske har større søskende eller en legekammerat

3 hjemme fra vejen deltaget i det før, eller måske har børnene hørt om det. Vi tror, det er med til at give en følelse af, at her hører jeg til. Når børnene starter i børnehaveklassen, er SFO - pædagogen, der er tilknyttet årgangen, med i skole et par timer hver dag de første 14 dage. På samme måde er børnehaveklasselederne med i SFO de første to timer efter skoletid. På den måde forsøger vi at være med til at gøre skolestarten så tryg som muligt. Vi overnatter sammen med børnehaveklassebørnene inden for de første to måneder - det er en god måde for både børn og voksne at lære hinanden lidt bedre at kende. Der er overnatning for 2. klasserne, inden de flytter på Tingkær. I Februar holder Papegøjen MGP - fest, hvor børnene optræder for forældrene. Det afsluttes med fællesspisning for børn, forældre og personale og stort diskotek for alle. Vi har i løbet af året flere fælles arrangementer mellem afdelingerne. Der er bl.a. Stjerneløb, hvor alle børn løber/går 5 km, i maj måned, og vi deltager i SFO -festival i juni måned. Hver fredag eftermiddag kommer 3. klasserne til Fraugde, hvor vi er i idrætshallen. Stjernen har sine egne traditioner for 3. klasserne, bl.a. markedsdag, halloweenfest og julefrokost. Når børnene slutter i SFO, er der fest. Det er med teater for forældrene, fællesspisning sammen med forældrene og personalet og overnatning for børnene og personalet. I de ferieuger, hvor vi ikke har lukket, og vejret tillader det, bruger vi Allerup Gl. Have.

4 Skolefritidsordningens værdigrundlag og vigtigste principper Fritidens betydning for børn Vi opfatter traditionelt fritid som den tid, der ikke er optaget af arbejde eller for børn undervisning. Fritiden kan desuden opdeles i den tid, der anvendes i mere eller mindre institutionaliserede sammenhænge, og den tid, der er ens helt private. Fritiden har afgørende betydning som rekreation, hvile, underholdning - for trivsel, læring, dannelse og udvikling af personlighed og alsidige kompetencer, der er nødvendige som borgere i samfundet. I dag går de fleste 6-10-årige i skolefritidsordning. Det er her man mødes. Det er i dag den institutionelle ramme om en meget stor del af børnenes fritidsliv. Det er derfor vigtigt, der er professionelle pædagoger, hvis faglighed kan skabe udfoldelsesmuligheder for børnenes selvvirksomhed, dyrkelse og udvikling af sociale kompetencer, venskaber, kreativitet, interesser, nysgerrighed, undren og læring. Fritid er derfor ikke bare den tid, der er til overs, når skoledagen er slut. Fritiden har sin egen selvstændige betydning for barnets trivsel og udvikling. At skabe et rigt, varieret og indholdsrigt fritidsliv er et lige så vigtigt grundlag for barnets fremtid, som en god skolegang og en god opdragelse i hjemmet. Legens betydning for børns udvikling Legen indtager en central plads i aldersgruppens udvikling. Legen er den mangfoldighed af aktiviteter, børnene selv sætter i gang - fordi de synes, det er sjovt. Gennem legen bearbejder børnene sanseindtryk, oplevelser og læring. Gennem legen lærer og udvikler børnene kreative evner. Det er gennem leg med andre børn, de udvikler sprog og sociale evner og finder ud af, hvem de selv er. Det er gennem legen børnene indføres i, tilegner sig og udvikler de spilleregler og kompetencer, der er nødvendige for at begå sig og få et godt liv. Helhedssyn. Vi tager udgangspunkt i et helhedssyn på barnet og barnets udvikling. Det betyder, at barnet forstås ud fra gensidige påvirkninger, udvikling og forandring i samspil med andre i samfundet. Det er vigtigt at kende de forskellige sammenhænge, barnet indgår i. Ikke kun i skolen, men også i familien, kammeratgruppen og nærmiljøet. Hele barnets verden må inddrages for at forstå barnets forudsætninger og samspil med omgivelserne så godt som muligt. Det betyder, at alle disse forhold drages ind i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis for at give det enkelte barn så gode udviklingsmuligheder som muligt.

5 Respekt og rummelighed Alle børn er unikke og har krav på at blive set og hørt som de individuelle personer, de er. Det betyder, at det enkelte barn må forstås ud fra de forudsætninger, som netop det barn har. At der er mulighed for at være sig selv, men også indgå i forpligtende fællesskaber, hvor der lægges vægt på at være sammen og skabe noget sammen. Ikke mindst i disse år, hvor der stilles krav om, at vi skal rumme flere børn med særlige behov, er det vigtigt, at vi er klar til en særlig indsats i samarbejde med forældrene. Udviklingsorientering Vi er meget opmærksomme på det enkelte barns alsidige udvikling. Pædagogikken satser på en alsidig harmonisk personlighedsudvikling, det vil sige forhold, der vedrører det intellektuelle og bevidsthedsmæssige, det emotionelle og behovsmæssige, det kreative og det æstetiske, det etisk - moralske, det sociale og det fysisk-motoriske. Der er stor opmærksomhed om det enkelte barn, og hvordan det trives på alle de ovennævnte områder. Der tages ofte individuelle hensyn, f.eks. hvis et barn kræver særlig omsorg på grund af sygdom, forhold i hjemmet eller problemer inden for et eller flere udviklingsområder. Anerkendende relationer Børn udvikler sig i sociale sammenhænge. Det er i mødet med andre, og i den måde andre reagerer på ens handlinger (relation mellem mennesker), at barnets opfattelse af sig selv udvikles. Derfor er det vigtigt, at de betydningsfulde voksne i barnets liv er sig bevidst, hvordan de forvalter denne rolle i relation til børnene. Et samspil præget af fejlfinding, ligegyldighed, talen ned til barnet, trusler, underkendelse, fokusering på det, de ikke kan m.m., skaber en negativ cirkel, som kan bevirke, at barnet bliver sårbart, får manglende selvværd, og får barnet til at reagere i overensstemmelse med dette. Hos os er vi bevidste om vores ansvar for relationen. Vi forsøger at skabe en positiv cirkel med anerkendende relationer ved at fokusere på ressourcer, handle ligeværdigt, agere fleksibelt, opmuntre, være til rådighed, udvise opmærksomhed, vise interesse, udtrykke respekt, værdsætte og vise indføling m.m. (anerkendende relationer). Dette børnesyn og den tilgang til børnene har stor betydning for, at børnene føler sig sikre på vores støtte og opmuntring, så de får lyst og overskud til at indgå i mange sociale sammenhænge.

6 Forældresamarbejde Der er tæt kontakt mellem forældre og pædagoger om det enkelte barns trivsel og udvikling. Pædagogerne opnår et godt kendskab til det enkelte barn, ofte ud fra situationer som forældrene ikke oplever. Og modsat kender forældrene deres børn og oplever dem i situationer, som pædagogerne ikke oplever. Det kræver en direkte, åben og respektfuld dialog parterne imellem. Pædagogerne skal ud fra deres professionelle viden og erfaring være klar til at støtte og rådgive forældrene i forbindelse med trivselseller opdragelsesspørgsmål - men også være klar til at sige fra, hvis det er problematisk, og vi vurderer, det kræver en indsats, vi ikke har mulighed for. Forventninger til personalet At sikre en kvalificeret fritidspædagogik, der er med til at skabe forudsætninger for børnenes egne aktiviteter, skabe rammer for deres alsidige udvikling, tilbyde varierede aktiviteter, modvirke social eksklusion og mobning stiller store krav og forventninger til den enkelte ansatte. Vi forventer naturligvis mere af det uddannede personale end af pædagogmedhjælperne. Vi forventer, at de ansatte i vores SFO - er uddannet, interesserer sig for faget og efteruddannelse. Den pædagogiske uddannelse er kun basis. Det er vigtigt, at der følges op i forhold til nyere forskning, udviklingsarbejder, faglitteratur m.m.. Det vil vi gøre ved at arrangere kurser og pædagogiske dage. - er bevidste om, at de er rollemodel og forbillede Børn ser op til og efterligner de voksne. Hvordan arbejdes med forskellige ting, hvordan taler man til hinanden, kropssprog og mimik, hvordan opfører man sig i forskellige situationer, og hvad er godt eller mindre godt, hvad er rigtigt eller forkert. Det er derfor meget vigtigt, de voksne er bevidst om deres rolle som model og forbillede. Den enkelte pædagog skal være en tydelig og synlig voksen, Man skal kunne sige ja til meget, men også nej, når det er nødvendigt. Der skal være overensstemmelse med det man siger, og det man gør. Engagerede voksne skaber engagerede børn. - er omsorgsfulde Det er vigtigt at være i kontakt med det enkelte barn. At de voksne er nærværende, ser barnet og kommunikerer med det. Det er vigtigt, at de voksne både ser de fysiske og de psykiske behov, at personalet er opmærksomt på børnenes signaler og klar til at imødekomme dem. Give dem et knus, når de har brug for det.

7 - er rummelige Her er alle velkomne. Pædagogerne skal kunne rumme og acceptere, at børn er forskellige og har forskellig baggrund. Pædagogerne skal respektere - men ikke nødvendigvis acceptere - børnenes følelser, handlinger og meninger. Det er vigtigt at være solidarisk med børnene - at leve sig ind i børnenes oplevelser og følelser, så man kan støtte og vejlede i forhold til børnenes udviklingsniveau. - har humor Humor er vigtigt i relationen mellem børn og voksne og mellem de voksne indbyrdes. Det skal være sjovt at være i SFO. - er igangsætter, inspirator, legebarn og rammeskaber De voksne skal tage initiativer over for børnene. De skal igangsætte aktiviteter, de skal prøve at motivere de børn, der ikke umiddelbart er med i aktiviteter eller lege, de skal arrangere ture og oplevelser og meget mere. De voksne skal lege med. Kravle i træer og spille bold med børnene. Kort sagt: kaste sig ud i det. Børnene elsker engagerede voksne. Men man skal også kunne trække sig tilbage igen. Når de voksne har sat i gang eller organiseret, er det nogle gange vigtigt, at overlade det til børnene selv og være klar i baggrunden. - er konfliktløser Konflikter er ikke i sig selv noget negativt men en del af udviklingen. Det er i den menneskelige relation, børn lærer og udvikler sig. Konflikter skal børnene lære af, og børnene skal lære at løse dem. For pædagogerne betyder det, at de involverer sig i børnenes konflikter, lærer dem at finde frem til uenighedens kernepunkter og forholder sig konstruktivt til disse - finder frem til hvilke løsninger, der findes. Lærer børnene en konfliktstrategi. Sproget er ofte en betydelig faktor i børns konflikter. De voksne blander sig og griber ind over for grimt og uhensigtsmæssigt sprog. De voksne lærer børnene at lytte til hinanden og udtrykke sig positivt og respektfuldt. - er forældrevejleder Mange forældre er usikre på rollen som opdrager. Derfor vil de ofte henvende sig i institutionen med stort og småt. Det er vigtigt, pædagogerne bruger tid og energi på at vejlede og råde forældre. Det er vigtigt at skabe en positiv atmosfære, være imødekommende og give plads til, at forældrene kan mødes i SFO` en. - er gode kollegaer En god kollega giver udtryk for sine meninger på en solidarisk måde samt er lydhør over for, at andre kan have andre opfattelser og meninger. En god kollega engagerer sig i faget og arbejdspladsen. En god kollega engagerer sig i sine kollegaers ve og vel. Samtidig skal en god kollega kunne både give og modtage kritik på en positiv og konstruktiv måde.

8 ( Dette afsnit er inspireret af pjecen Børn har brug for en meningsfuld fritid af John Andersen og Kjeld Rasmussen for Fredensborg-Humlebæk kommune) Målsætning og handleplan Målsætning og handleplan tager udgangspunkt i tre hovedtemaer: A: Personlighedsudvikling og sociale kompetencer B: Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer C: Mødet med natur og kultur I forhold til disse hovedtemaer, har vi valgt at beskrive mål og handleplan for A: Sociale kompetencer, Personlig og følelsesmæssig udvikling, Leg og venskaber B: Kreativitet, Sprog og samværsform, Kropslig udfoldelse og sundhed C: Natur, Kultur Sociale kompetencer Vi vil arbejde for at styrke børnenes sociale forståelse og adfærd, så de kan indgå i forpligtende fællesskaber med andre børn og voksne. Vi vil arbejde for at styrke børnenes evne til samarbejde, ansvarlighed, hensyn til og omsorg for hinanden. Vi vil arbejde for, at børnene kan forstå og indleve sig i andres følelser, tage ansvar for sig selv og andre og fungere i sociale relationer. Det vil vi gøre ved - at hjælpe dem med at finde nogle at lege med - at hjælpe dem med legeaftaler - at anerkende deres venskaber - at hjælpe dem med konfliktbearbejdning, enkeltvis og gruppevis, samt give dem redskaber til at løse konflikterne selv - at arrangere lege og aktiviteter, der kræver samarbejde - at arrangere gruppeaktiviteter - at give mulighed for leg, eksperimenteren og erfaringsdannelse - at støtte børnene i deres nysgerrighed ved at gå ind i refleksioner med dem, undres og stille spørgsmål - at være lyttende og interesserede, vise at det er i orden med forskellige meninger - at være tydelige og nærværende voksne - at lære børnene at respektere hinanden trods forskelligheder - at tale ordentligt til hinanden - skabe en god omgangstone blandt børn og voksne

9 Personlig og følelsesmæssig udvikling Vi vil arbejde for at styrke børnenes personlige og følelsesmæssige udvikling, så de udvikler selvværd og selvtillid. De skal turde selv. De skal være sig selv, men også kunne rumme og være omsorgsfulde over for andre. Vi vil arbejde for, at børnene lærer at tage hensyn til hinanden og vente på deres tur. Vi vil arbejde for, at børnene får udfordringer og succesoplevelser. Det vil vi gøre ved - at respektere børnene, som de individuelle personer, de er - at lytte til børnene og interessere os for det, de siger - at lytte til dem og vejlede dem - at give dem alderssvarende udfordringer - at give dem mulighed for at eksperimentere og fordybe sig - at lægge vægt på, børnene får succesoplevelser - at være anerkendende og nærværende, når vi er sammen med børnene - at hjælpe dem med deres følelser, positive og negative Leg og Venskaber Det er gennem legen, børnene udvikler bl.a. sociale og følelsesmæssige kompetencer. De lærer at løse konflikter, bruge sproget, indgå i forpligtende fællesskaber, overholde regler og knytte venskaber. Vi vil støtte børnene i deres leg ved - at hjælpe dem med de lege, de sætter i gang - at sætte lege i gang - at indrette SFO` s lokaler, så de egner sig til leg - at indrette udearealerne, så de stimulerer leg og eksperimenteren - at have spil, der udfordrer børnene alderssvarende - at snakke med dem om, hvordan de løser deres konflikter - at lære dem hensigtsmæssige regler i forbindelse med lege - at hjælpe dem med legeaftaler Kreativitet At være kreativ er i dag en efterspurgt egenskab. Kreative kompetencer er vigtige i et samfund, der udvikler sig så hurtigt, at det er svært at vide, hvad der er brug for i fremtiden. At være kreativ er samtidig til stor glæde for den enkelte. Man kan udtrykke sig på forskellige måder, udtrykke sine følelser og drømme. Vi vil arbejde med forskellige udtryksformer i forskellige situationer, der giver mulighed for at lære forskellige teknikker og mulighed for at eksperimentere. Det vil vi gøre ved f. eks. - at tegne og male - at prøve forskellige trykformer

10 - at arbejde med træ og ler - at inddrage naturen og de nære ting - at lege med luft, jord, ild og vand - at danse og synge - at holde MGP-fest en gang årligt - at arbejde med små drama-stykker - at lade børnene fotografere og lave film - at lade børnene spille på og eksperimentere med computer Sprog og Samværsform Udviklingen af sproget er afgørende for den personlige udvikling. For at kunne kommunikere, udtrykke sig og gøre rede for sine behov og følelser - ikke mindst i forbindelse med løsning af konflikter - er det nødvendigt at beherske et rigt og nuanceret sprog og have en god begrebsforståelse. Det vil vi hjælpe børnene med ved - at reflektere og undre os sammen med børnene - at stille spørgsmål og måske få nye ideer - at læse eventyr og historier - at lade børnene fortælle eventyr og historier - at synge, høre musik og bruge rim og remser - at være anerkendende, rose børnene og skabe en positiv samværsform - ikke at tolerere drillerier og grimt sprog - at inddrage børnene i beslutningsprocesser ang. dagligdagen - at lære dem, at respektere beslutninger truffet i fællesskab - at lære dem, at tolerere og respektere andres meninger - at snakke om deres konflikter - at arbejde for, at de selv lærer at løse deres konflikter konstruktivt Kropslig udfoldelse og sundhed Sundhed og motion er vigtigt for vores velbefindende. Kropslig udfoldelse og sunde madvaner giver energi. Børn, der vokser, har særlig brug for energi. Energi er nødvendig, for at børnene kan udvikle sig optimalt både fysisk og psykisk. Det er vigtigt, at vi er med til at grundlægge sunde vaner og lyst til at bruge kroppen. Det vil vi gøre ved - at sørge for, at alle børn får frisk luft hver dag - at bruge gymnastiksalen hver dag - at samarbejde med undervisningsdelen om Udeskole og idræt - at gå i idrætshallen eller på sportspladsen hver fredag - at arrangere løbetræning og Stjerneløb - at opfordre forældrene til at lade deres børn cykle i skole - at støtte børnene i at lege udendørs lege og bruge vores naturlegeplads

11 - at skabe rammer for leg med luft, jord, ild og vand - at sende børnene til fritidsaktiviteter i lokalområdet - at sørge for børnene får spist deres eftermiddagsmad - at købe økologiske varer - kun at servere kage ved særlige lejligheder - kun at spise slik ved særlige lejligheder - at give børnene koldt vand at drikke - kun at servere søde drikke ved særlige lejligheder - at snakke med børnene om sund kost - at tilberede sund mad sammen med børnene - at snakke med forældrene om sund kost Natur Naturoplevelser har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Vi vil sørge for, at børnene får mange forskellige oplevelser og erfaringer med naturen. Vi vil vække, stimulere og udfordre deres naturlige nysgerrighed. Vi vil arbejde for, at børnene udvikler glæde og respekt for naturen, samt at de kan bruge naturen som et lege- og erfaringsrum. Det vil vi gøre ved - at bruge vores nærmiljø - legepladsen, skolegården, boldbanerne, udeskoleområderne og skoven - at være engagerede, medoplevende og positive voksne, som kan fange børnenes nysgerrighed og svare på eventuelle spørgsmål - at lære børnene at behandle dyr, træer, buske og planter ordentligt - at være i naturen på forskellige årstider - at give plads til leg og eksperimenteren i naturen Kultur Vi vil sørge for, at børnene får mange forskelligartede kulturoplevelser, så de derigennem kan udvikle deres fantasi og få inspiration og måske udvikle deres egen kultur. I vores SFO skal der være kultur skabt af voksne for børn, kultur skabt sammen med børn og kultur skabt af børn. Vi vil skabe en forståelse for den kulturelle mangfoldighed, så børnene kan udvikle tolerance og forståelse for det anderledes. Det vil vi gøre ved - at holde fast i vores traditioner - MGP-fest, markedsdag, fastelavn, overnatninger, julearrangementer, Stjerneløb, SFO-festival m.m. - at sørge for, børnene har adgang til forskellige materialer, redskaber og medier, hvorigennem de kan improvisere, eksperimentere og omforme - at spille spil med forskellige formål tilpasset aldersgruppen - at have bøger og blade, både til højtlæsning og selvfordybelse - at børnene skal møde engagerede og kreative voksne, der er igangsættere - at sørge for, at børnene er medbestemmende og aktivt deltagende omkring indretning og udsmykning af SFO`en

12 - at bruge sproget på en hensigtsmæssig måde - at give plads til børnenes egne kulturelle aktiviteter - at give børnene ansvar og medindflydelse på egen hverdag Børn med særlige behov Vi er meget opmærksomme på de børn, der har særlige behov, det være sig psykiske, fysiske eller sociale. Antallet af børn og personale gør det umiddelbart svært at gennemføre særlige handleplaner, når behovet er der. Det er derfor ekstra vigtigt, vi er meget opmærksomme og drøfter eventuelle tiltag, så de børn, der har behovet, kan få den nødvendige hjælp. Tingkærskolens børnegrupper er som helhed præget af positive samværsnormer og få alvorlige konflikter. Derfor kan vi som regel integrere de børn, der har særlige problemer, i børnegrupperne. I denne forbindelse er det særlig vigtigt, at vi er opmærksomme på betydningen af at skabe en positiv voksen/barn - relation. Vi forsøger at være anerkendende og tydelige voksne, der kan vejlede og sætte de nødvendige grænser. Vi er opmærksomme på vores begrænsninger og samarbejder med forældrene og systemet, hvis vi ikke synes, vi kan tilgodese barnets behov. I skolefritidsordningen afholdes ugentlige årgangsmøder og ugentligt personalemøde, hvor der altid drøftes eventuelle børn med særlige behov. Vi forsøger at få et tæt samarbejde med forældrene, når det er nødvendigt. Skolefritidsordningen er repræsenteret på det månedlige Træfmøde, hvis der drøftes børn, der går i SFO. Årgangens lærere og pædagog mødes dagligt, hvor der udveksles informationer. Lærere og pædagoger udarbejder social handleplan for årgangen. SFO-leder deltager i skolens specialpædagogiske forum. Samarbejde med undervisningsdelen Der er gennem de senere år udviklet et godt samarbejde mellem undervisningsdelen og fritidsdelen, således at fritidsordningen i dag er en integreret del af skolens samlede virksomhed. Vi mener, det er vigtigt, at både lærernes og pædagogernes faglige indfaldsvinkel kommer til udtryk i samarbejdet for at styrke alle børnenes udviklingsområder. De fuldtidsansatte pædagoger - en på hver årgang - samarbejder i sommerhalvåret med årgangens lærere en gang om ugen om projekt Udeskole, og hele året er pædagogen med i idrætsundervisningen. Der er en række samarbejds- og planlægningsmøder, og der udarbejdes i fællesskab en social udviklingsplan for de enkelte årgange. Der samarbejdes omkring børn med særlige behov - se foregående afsnit.

13 Det er ikke mindst den daglige snak og det daglige samarbejde, der har stor værdi. Det er vigtigt for forståelsen af det enkelte barn og gruppernes funktion, da lærere og pædagoger oplever børnene i meget forskellige sammenhænge. Evaluering og dokumentation Vi har en lang evalueringstradition i dagpasningen i Danmark. Planlægning, gennemførelse, efterfølgende evaluering og dermed ny praksis er en del af hverdagen i skolefritidsordningen. I forbindelse med Odense Kommunes kvalitetssikringsprojekt har vi i samarbejde med de øvrige SFO` er i distriktet udviklet evalueringsmetode for SFO. Til brug for dette har vi udviklet evalueringsskema: EVALUERINGSSKEMA Tingkærskolen SFO Overordnet udviklingsmål: Evalueres hver uge på personalemøde Dato Mål Aktivitet Metode Deltager e Hvordan gik det Nye tiltag Dokume ntation Evalueringsforløb: I relation til et overordnet udviklingsmål vælger personalegruppen en aktivitet. I fællesskab formuleres operationelle mål, der besluttes hvilke midler og metoder, hvem deltager, hvornår startes forløbet, hvor længe skal det vare, og hvilken dokumentation vil vi bruge. Der vælges to tovholdere for forløbet. De voksne, der er involveret, skriver deres overvejelser og eventuelle justeringer i skema hver dag, der arbejdes med projektet. Der tages løbende billeder under processen. Hver fredag drøfter hele gruppen forløbet. Der benyttes evt. individuelle medarbejdersamtaler eller leder deltager i gruppernes møder.

14 Når projektet er gennemført udarbejder personalemødet konklusion i forhold til de opstillede mål. Tovholderne udarbejder endelig skriftlig konklusion og samler dokumentationsmaterialet. Det er ligeledes tovholderne, der formulerer teamnotat (evalueringsnotat til brug for skolelederen, der udarbejder endelig evalueringsrapport til skoleforvaltningen). Som dokumentationsmateriale bruger vi vores evalueringsskema, vores endelige konklusion, evt. konklusioner fra de ugentlige personalemøder og ikke mindst fotodokumentation. Både den skriftlige del af projektet samt fotos er tilgængelige på internettet.