Automatisering, digitalisering og teknologisk arbejdsløshed
|
|
- Sten Fredrik Fog
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Digitaliseringspanelet 6. møde Dagsordenens pkt. 4 Bilag 3 Automatisering, digitalisering og teknologisk arbejdsløshed 1. Baggrund og sammenfatning Ny teknologi i form af eksempelvis automatisering og digitalisering ændrer løbende på jobbene på vores arbejdsmarked, vores hverdag og hele vores samfund. Jo hastigere udvikling, jo større er kravene til vores omstillingsevne for at alle kan høste gevinsterne ved den nye teknologi. Nye teknologiske muligheder f.eks. industri 4.0, nye digitale forretningsmodeller m.m. har genoplivet en debat om især følgende tre spørgsmål: 1. Vil accelererende implementering af ny teknologi føre til kraftigt stigende (produktivitets-)vækst? 2. Vil ny teknologi revolutionere arbejdsmarkedet, så mennesket bliver unødvendigt? 3. Fører den hastigere teknologiske udvikling til øget ulighed? Diskussionen af, hvorfor den aktuelle udvikling skulle være anderledes end tidligere udviklinger som f.eks. den industrielle revolution, tager udgangspunkt i singularitetshypotesen om, at udviklingen inden for computerkraft og kunstig intelligens er ved at nå et punkt, hvorefter vi vil se eksponentielt accelererende vækstrater. Dette skulle være et resultat af Moores Lov, hvor prisen på computerkraft i gennemsnit falder med 50 pct. om året. Stærk teknologisk udvikling fører ikke nødvendigvis til økonomisk vækst Den teknologiske udvikling går stærkt, og nye produkter udbredes stadigt hurtigere. Det har givet et betydeligt bidrag til velstandsudviklingen i Danmark og vil også i fremtiden gøre samfundet rigere. Der er dog af de historiske data for Danmark (eller andre vestlige lande) ikke tegn på, at den hastige udvikling af nye produkter fører til, at økonomien udvikler sig hurtigere. Snarere tværtimod. Produktivitetsvæksten er således både herhjemme og i mange andre vestlige lande bremset kraftigt op de senere år. Sagsnr.:
2 Det danske arbejdsmarked er tilpasningsdygtigt Der er rundt om i verden, herunder i USA, eksempler på, at den teknologiske udvikling har ført til øget arbejdsløshed og øget ulighed i samfundet, f.eks. som konsekvensen af lukningen af en stor del af mine- og bilindustrien i USA. Dette er dog ikke tilfældet i Danmark, hvor der ikke er grupper eller områder på arbejdsmarkedet med meget høje ledighedsgrader, ligesom lønningerne for alle grupper på arbejdsmarkedet er steget, som følge af den teknologiske udvikling. Frygten for teknologisk udvikling, og heraf følgende stigende teknologisk arbejdsløshed og ulighed, der har været fremført i den danske debat, bygger således på en forventning om en eksponentiel udvikling, der vil overflødiggøre mange job/funktioner samt på en overførsel af en udvikling i særligt USA til Danmark. Der er dog ikke evidens for, at en eksponentiel udvikling er slået igennem, ligesom det kan være svært at genfinde erfaringerne fra bl.a. USA i de danske data. Dette kan bl.a. skyldes den danske model, der bygger på en langt større parathed til at omstille sig til ny teknologi, og hvor der er højere kompetencer blandt en bredere befolkningsgruppe. Fortsat betydelige gevinster af automation og digitalisering for danskerne Selvom der ikke er tegn på en eksponentiel udvikling, så er der fortsat betydelige gevinster at hente fra yderligere automation og digitalisering for det danske samfund som helhed i form af blandt andet højere vækst og for den enkelte dansker. Det kræver dog, at man fortsat bygger videre på de vilkår og strukturer, der netop har gjort det danske samfund i stand til at tage den teknologiske udvikling til sig. Det gælder især forsknings-, uddannelses- og videreuddannelsesindsatsen, men også et veludviklet arbejdsløshedsforsikringssystem, der kan sikre ledige mod bortfaldet af erhvervsindkomst i kortere perioder, og ikke mindst den fleksible danske arbejdsmarkedsmodel. 2. Medfører accelererende teknologisk udvikling stigende økonomisk vækst? Danmark har ligesom mange andre højtudviklede lande haft en vedvarende og relativt stabil fremgang i velstanden siden den industrielle revolution. En udvikling, der blandt andet er båret af teknologiske fremskridt og har øget produktiviteten betydeligt. Perioden med opbygning af it kan sammenlignes med andre markante perioder i historien, hvor ny teknologi har ført til gennemgribende ændringer i samfundet. Således udvikler produktiviteten sig gennem it-æraen tilsvarende som produktivitetsudviklingen under elektrificeringen. 2
3 Væksten i arbejdsproduktiviten gennem elektriceringen ( ) og IT-æraen ( ) i USA 1915=100 og 1995= Elektrificering IT Kilde: Syverson (2013): "Will history Repeat Itself? Commens on "Is the Information Technology Revolution over?" Opdateret med data fra BLS frem til Indførelse af it har bidraget væsentligt til produktivitetsudviklingen de senere år. F.eks. viser McKinsey i en analyse fra tidligere i år, at 0,6 pct. point af den globale produktivitetsvækst i perioden 1995 til 2005 kan tilskrives it. 1 Ligeledes viser tal fra Danmarks Statistik, at investeringer i it fra 2000 til 2010 stod for 37 pct. af den gennemsnitlige vækst i arbejdskraftproduktivitet i den private økonomi i Danmark 2. Over de seneste 20 år har Danmark haft en samlet produktivitetsvækst på godt 1,2 pct. om året. Det er væsentligt mindre, end vi har set tidligere, og mindre end i en lang række øvrige OECDlande, som vi normalt sammenligner os med. En af de primære årsager til vores svage produktivitetsvækst er, at vi har investeret for lidt i ny teknologi og nyt udstyr. Svag dansk produktivitetsvækst Årlig vækst i produktiviteten (realt BNP pr. arbejdstime), , pct. Letland Sydkorea Irland Slovakiet Polen Tyrkiet Chile Slovenien Tjekkiet Ungarn Island Sverige US Australien Finland Japan Østrig Israel Frankrig Tyskland UK Portugal Canada Holland New Zealand Schweiz Belgien Grækenland Danmark Norge Mexico Spanien Luxembourg Italien Anm: Australien, Belgien, Chile, Israel, Island, Japan, Sydkorea, Mexico, New Zealand, Slovakiet, Schwiz, Tyrkiet og US kun frem til Pct. 1 Kilde: McKinsey Global Institute (2017), A future that works: Automation, Employment and Productivity. 2 Kilde: Erhvervs- og vækstministeriet (2014), Vækstteam for IKT og digital vækst, anbefalinger. 3
4 Ikke tegn på accelererende vækst På globalt plan er der imidlertid også en tendens til, at produktivitetsudviklingen bremser op særligt efter finanskrisen har mange vestlige lande oplevet en relativt begrænset produktivitetsvækst. Det understøtter ikke en betragtning om, at den hastige teknologiske udvikling skulle føre til eksponentiel vækst. Faldende produktivtetsvækst på globalt plan Produktivitetsvækst i Danmark og andre udvalgte lande Pct. 5 DK USA Sverige Tyskland UK Anm: Rullende 5-års gennemsnit. USA kun frem til Opgjort som BNP pr. time. Kilde: OECD Udviklingen i efterspørgslen påvirker også den samlede produktivitetsudvikling Lønkvoten er heller ikke faldende Det kan hænge sammen med, at den økonomiske udvikling ikke alene bestemmes af den teknologiske udvikling på forskellige områder. Udviklingen i efterspørgslen efter forskellige varer og tjenester har også betydning. Eksempelvis har produktivitetsudviklingen i industrien og den heraf afledte velstandsudvikling øget serviceefterspørgslen. Det skyldes, at en højere stigning i produktiviteten inden for en branche giver lavere priser på de producerede varer her set i forhold til andre brancher. Den velstandsgevinst kan forbrugerne bruge på at øge deres forbrug af andre typer af varer og service, og det vil føre til en forskydning af beskæftigelsen mod brancher med lavere produktivitetsvækst. For at accelererende teknologiske fremskridt skal påvirke hele økonomien forudsættes derfor, at de nye produkter og tjenester skal fylde mere i virksomheder og forbrugeres samlede forbrug. Et andet aspekt af accelererende teknologiske fremskridt er, at det i højere grad vil kunne føre til øgede investeringer i ny kapital end i stigninger i reallønnen. Dermed ville der kunne ske en forskydning mellem kapital og produktion i økonomien og tilsvarende mellem forholdet mellem kapitalafkast og lønindkomst. Dette synes der heller ikke at være tegn på, idet lønkvoten i økonomien har været uændret siden
5 Stort potentiale i årene fremover Forskerne Carl Frey og Michael Osborne lavede i 2013 en model for, hvilke jobs, der kunne automatiseres, og derfor kunne forventes at forsvinde over en årrække. Hovedkonklusionen er, at op imod halvdelen af alle amerikanske jobs forventes at kunne automatiseres pct. af alle arbejdstimer i DK kan automatiseres Denne konklusion er siden blevet nuanceret af OECD, der skønner, at det for en tredjedel af alle jobs i Danmark er mere end halvdelen af arbejdsopgaverne, der kan automatiseres. 4 Et tilsvarende resultat opnås i en McKinsey-analyse, som skønner, at 40 pct. af de samlede arbejdstimer i Danmark går med opgaver, der kan automatiseres med eksisterende teknologi. 5 Hvornår og med hvilken hastighed det sker, påvirkes ifølge analysen blandt andet af dynamikken på arbejdsmarkedet, omkostningerne og regulatoriske forhold. At 40 pct. af arbejdstimerne kan automatiseres betyder ikke, at det er 40 pct. af de beskæftigede, for hvem, alle opgaver kan automatiseres. Mange job tilpasses løbende med automatisering og ny teknologi, hvilket fører til, at medarbejderen tilføres nye kompetencer. Ifølge samme analyse skønnes en sådan automatisering at kunne levere et bidrag til den økonomiske vækst på 0,8 til 1,4 procentpoint årligt fremadrettet. Der er med andre ord store gevinster at hente for samfundet i form af øget produktivitetsvækst ved brug af ny teknologi uanset om der er tale om eksponentiel vækst eller ej. En helt ny analyse fra Erhvervsministeriet viser også, at der er en positiv sammenhæng mellem digitalisering og produktivitet i danske virksomheder. Såfremt de mindst digitale virksomheder løfter deres digitale niveau til mellemgruppen og de mellemdigitale virksomheder løfter deres digitaliseringsniveau til det højeste, vil det kunne øge værdiskabelsen i danske virksomheder med mindst 20 ansatte med godt 8 mia. kr. årligt. 6 Samlet må det derfor konkluderes, at automatisering og digitalisering har væsentlig betydning for produktivitetsvæksten, men der er ikke tegn i økonomien på, at omfanget heraf er accelererende. 3 Kilde: Frey and Osbourne (2013), The future of employment, University of Oxford. 4 Kilde: OECD (2016), The Risk of Automation for Jobs in OECD Countries: A Comparative Analysis, Employment and Migration Working Papers, No Kilde: McKinsey (2017), A future that works. The impact of automation in Denmark 6 Kilde: Erhvervsministeriet (2017), Digitalisering og produktivitet - vækstpotentiale i danske virksomheder. 5
6 Arbejdskraft er ikke blevet overflødiggjort Ændret indhold af arbejdsopgaver og brancher Ny teknologi kan både erstatte mennesker og gøre dem mere produktive Det kræver omstillingsevne 3. Teknologisk arbejdsløshed? I takt med at produktiviteten er steget gennem de seneste snart 150 år er antallet af personer på arbejdsmarkedet øget. Den teknologiske udvikling med omfattende automatisering af arbejdsopgaver har således ikke ført til, at arbejdskraft er blevet overflødiggjort. Der er sket store ændringer i indholdet af arbejdsopgaver, som udføres på de danske arbejdspladser, ligesom der er sket store ændringer i, hvor mange de enkelte brancher beskæftiger. Går vi godt 500 år tilbage, skulle vi bruge næsten hele befolkningens arbejdskraft til at skaffe os mad på bordet. I dag kan 4 pct. af befolkningen producere langt mere mad, end vi skal bruge herhjemme. Grundlæggende kan man sige, at ny teknologi kan substituere eller overtage nogle arbejdsopgaver fra arbejdskraften, men også kan komplementere eller øge værdien af andre arbejdsopgaver. Hvis nogle af arbejdsopgaverne automatiseres, bliver den menneskelige arbejdskraft overflødig i forhold til disse specifikke opgaver. På den anden side kan f.eks. robotter, computersoftware mv. betyde, at den menneskelige arbejdskraft kan skabe mere værdi i mindre rutineprægede opgaver, som kræver en mere kreativ tilgang til opgaveløsning. Ny teknologi kan altså gøre medarbejderne i stand til at løse opgaver, som ikke tidligere var mulige. Men det kræver som nævnt omstillingsevne. En omstillingsevne som ikke alle lande har været gode nok til at sikre og understøtte via indretningen af samfundet. Det amerikanske rustbælte er et godt eksempel på dette. Her forsvinder der masser af arbejdspladser i bil- og mineindustrien. Nogle af disse erstattes af arbejdsintensiv og lavproduktiv service. Men der opstår næsten ingen arbejdspladser inden for it-tjenester i rustbæltet. Disse tjenester produceres mestendels i Californien, hvor it-arbejdspladserne til gengæld skabes. Den danske arbejdsløshed har gennem de seneste mange årtier henover konjunkturer haft en faldende tendens. Og selvom der er forskel på ledigheden for forskellige grupper, så er arbejdsløsheden lige nu grundlæggende lav på det danske arbejdsmarked faktisk på det laveste niveau i 40 år med undtagelse af de to år lige op til finanskrisen. Når Danmark i dag er et af de rigeste og mest lige lande i verden, hænger det sammen med evnen til at håndtere omstillinger og dermed til løbende at sikre høj og vellønnet beskæftigelse til de danske arbejdstagere. Derfor har den danske fleksible arbejdsmarkedsmodel helt grundlæggende betydning for det danske samfunds evne til at omstille sig. 6
7 Op til får nyt job hvert år 10 pct. af jobbene nedlægges hvert år - og tilsvarende oprettes Jobomsætning i en dansk sammenhæng Det er ikke nyt, at nogle job forsvinder, mens der skabes nye job på det danske arbejdsmarked. Om andelen af job, der kan automatiseres, er stort eller lille bør ses i lyset af den jobomsætningen, der allerede er i dag. Jobomsætningen måles typisk ved, hvor mange gange et job bliver besat af en ny medarbejder. Den årlige jobomsætning i Danmark udgør mellem og afhængigt af konjunktursituationen. 7 Det svarer til mellem 25 og 30 pct. af lønmodtagerbeskæftigelsen. Der er også arbejdsfunktioner, der helt forsvinder, mens andre opstår. Det Økonomiske Råds Sekretariat skønner i deres efterårsrapport fra 2013, at der i de neutrale konjunkturår 2004 og 2005 på årsbasis blev oprettet og nedlagt job svarende til ca. 10 pct. af beskæftigelsen i de private byerhverv ( personer alene i de private byerhverv. Med samme rate for joboprettelse og nedlæggelse svarer det til job i hele økonomien) 8. Oprettelsen og nedlæggelsen kommer af, at nye virksomheder opstår, og eksisterende virksomheder udvider, indskrænker eller helt lukker. Det er således ikke nyt, at ny teknologi, globalisering, ændret efterspørgsel mv. overflødiggør arbejdskraft ét sted. Men samtidig opstår nye jobmuligheder andre steder. Mange job påvirkes af automatisering og digitalisering, men i forhold til, hvor stor jobomsætningen allerede er på det danske arbejdsmarked, bør den omstilling også kunne håndteres. Det er i det lys, at resultatet fra McKinseys analyse om automatisering af op mod 40 pct. af arbejdstimerne skal ses. De job, hvor medarbejderen helt overflødiggøres erstattes af nye stillinger. Det betyder dog ikke, at der ikke vil være individer, der i kortere eller længere tid vil opleve arbejdsløshed, som følge af, at deres job nedlægges, hvorfor indretningen af vores arbejdsløshedssystem har meget stor betydning for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. 4. Fører ny teknologi til øget ulighed? Et andet meget aktuelt stridspunkt omkring ny teknologi er, hvorvidt udviklingen fremover vil føre til øget ulighed. I debatten har der også på dette punkt været meget fokus på udviklingen i USA. Her har der siden starten af 70-erne har været tegn på, at lønudviklingen er blevet frakoblet fra produktivitetsudviklingen. Dette er blandt andet blevet fremført af Martin 7 Kilde: DI (2016): Transforming Denmark winning the future. 8 Kilde: De Økonomiske Råd (2013), Dansk Økonomi, efterår
8 Ford (forfatter til bogen Rise of the Robots) på DI s topmøde i Stigende afstand mellem produktivitet og timeløn siden i USA Produktivitetsvækst og timeløn Akkumuleret pct.vis ændring siden Gennemsnitlig timeløn Produktivitet Kilde: Economic Policy Institute I Danmark har der over de seneste 50 år været en tæt sammenhæng mellem udviklingen i arbejdsproduktiviteten og udviklingen i reallønnen i hele økonomien. Og der har været en meget mere ensartet lønudvikling på tværs af brancher og medarbejdergrupper Løn og produktivitet følges ad i Danmark Udvikling i timeproduktivitet og aflønning pr. præsteret time, Indeks, 1966 = Produktivitet i faste priser Realløn pr. time Anm: Beregningerne foretaget for hele økonomien. Timetproduktiviteten udregnet i kædede 2010-priser og reallønnen er deflateret med forbrugerpriserne Kilde: DI-beregninger på baggrund af Danmarks Statistik I enkelte perioder er lønnen steget mere end produktiviteten, hvilket har givet sig udslag i højere enhedslønomkostninger, typisk med forringelser af konkurrenceevnen til følge. Efterfølgende har der været en periode med genopretning af konkurrenceevnen. I dansk kontekst er der historisk altså ikke meget, der tyder på, at ny teknologi skulle føre til øget ulighed, hvilket igen skal ses 8
9 i lyset af den danske model, hvor private lønstigninger efterfølgende afspejles i de offentlige lønninger og i reguleringen af overførselsindkomsterne. Den danske arbejdsmarkedsmodel har fortsat meget stor tilslutning blandt lønmodtagerne og på trods af dagpengereformer, hvor dagpengeperioden blev afkortet til 2 år, har danske lønmodtagere en lang dagpengeperiode, når man sammenligner med andre lande. Arbejdsstyrken har været i stand til at tilpasse sig nye krav og været i stand til at udnytte indførelsen af ny teknologi og dermed øget indkomsten bredt set over arbejdsmarkedet. Dette er igen overført til overførselsindkomstmodtagerne via den automatiske regulering af overførselsindkomsterne. Der er derfor heller ikke tegn på, at ny teknologi vil øge uligheden fremover, men dette vil i høj grad afhænge af, at det danske arbejdsmarked fortsat understøtter forandringer, hvor lønmodtagerne gennem hele livet tilføres nye kompetencer. 9
Begejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereMcKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017
McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereProduktivitet og den politiske dagsorden
politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken
Læs mereKonkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket.
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereKonkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?
Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereLars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK
Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af
Læs mereDanmark skal lære af vores nabolande
Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereBrug overenskomsten og skab produktivitet
Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereNY TEKNOLOGI STJÆLER IKKE VORES JOB
NY TEKNOLOGI STJÆLER IKKE VORES JOB ØKONOMISK ANALYSE 10. juli 2017 Ny teknologi stjæler ikke vores job Mere end halvdelen af de virksomheder, der arbejder målrettet med implementering af ny teknologi,
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereOECD: Under job er i høj risiko for at blive automatiseret
OECD: Under. job er i høj risiko for at blive automatiseret Gennem de senere år er det næsten blevet en sandhed, at der i løbet af de næste 1- år vil forsvinde 8. job fra det danske arbejdsmarked som følge
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereSløj produktivitet bremser dansk velstand
Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereVisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne
VisionDanmark 20: Dansk økonomi og konkurrenceevne står bomstærkt Dansk økonomi står bomstærkt - virker fit og meget konkurrencedygtig. Det er konklusionen efter en kortlægning af en række centrale makroøkonomiske
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen
Læs mereDEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet
DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereDanske brancher klarer sig dårligere end i udlandet
Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereFordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Læs mereHypoteser for fremtidig teknologisk udvikling
Hypoteser for fremtidig teknologisk udvikling Maj 7 Danmark har, ligesom andre højtudviklede økonomier, helt overordnet set haft en robust og relativ stabil fremgang i velstanden siden den industrielle
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereDisrupted? Mange små og mellemstore virksomheder står over for en teknologisk omstilling
Den Sociale Kapitalfond Analyse Disrupted? Mange små og mellemstore virksomheder står over for en teknologisk omstilling November 217 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Denne analyse
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mereDen danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible
Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte
Læs mereØkonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb
Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mereKun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen
Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte
Læs mereHvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?
Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mereDansk EU-rekord: i job på et kvartal
Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereProduktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen
Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereEurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år
Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte
Læs mere2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereKlimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for
Læs mereDanmark i top 10 blandt robotnationer
ØKONOMISK ANALYSE 6. januar 2018 Danmark i top 10 blandt robotnationer i verden Antallet af industrirobotter på de danske virksomheder stiger solidt. Danmark er med helt fremme i et internationalt perspektiv
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mereBeskæftigelsen for de unge falder fortsat
Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede
Læs mereSverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereEn offentlig sektor i verdensklasse
En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereStyrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
Læs mere