Skolelederseminar Nordjylland 1. februar 2013

Transkript

1 Skolelederseminar Nordjylland 1. februar 2013 Ledelsesopgaven omkring pædagogisk it Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på

2 En tendens Nye refleksioner over hvad eleverne skal lære Assessment and teaching of 21st Century Skills Partnership for 21st Century Skills Description and Selection of Key Competencies (DeSeCo) International Information and Computer Literacy Study Osv.

3 Partnership for 21st Century Skills

4 Interdisciplinære temaer weaving 21st century interdisciplinary themes into core subjects Global awareness Financial, economic, business and entrepreneurial literacy Civic literacy Health literacy Environmental literacy

5 Assessment and teaching of 21 Century Skills st

6

7 Det bedste spørgsmål! Det mest relevante spørgsmål en elev kan stille: Hvad skal vi bruge det til? Et gyldigt svar: Du kan kan bruge det, når du skal... Derfor: Når vi planlægger hvad der skal undervises i: Lad os tage udgangspunkt i de situationer eleverne står i og kommer til at stå i Når vi underviser: Lad os tilrettelægge meningsfulde situationer

8 Trends i forhold til undervisning Hvad ønsker MBU og KL? (bygger på OECD: The nature of learning) Demonstrationsskoleforsøg skal handle om: 1) Autentiske læringsforløb, 2) Elevernes egenproduktion og elevinddragelse, 3) Undervisningsdifferentiering / inklusion, 4) It-didaktik inden for fagene (lærerkompetencer), 5) Nye måder at organisere undervisningen på for at udvikle samarbejde, kreativitet og problemløsning. Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg

9 Mere meningsfuldhed Undersøg verden Kommunikér autentisk! Simulerér praksisfællesskaber! Faglighed ikke aktivisme

10 Mere meningsfuldhed Undersøg verden!

11 Undervisning med semantiske og funktionelle læremidler Inquiry based science education

12 Kommunikér autentisk!

13 Fagbogen LÆSES Eleverne går på opdagelse i hinandens fagbøger Elevernes bøger vises på det interaktive whiteboard for mini-venskabsklassen Eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som de vil fortælle venskabsklassekammeraterne om. Venskabsklassen arbejder videre med emnet Og de giver feedback Og bøgerne vises frem til et forældrearrangement

14 Autentisk kommunikation Væsentligste begrundelse Kommunikationssituationen er autentisk At skrive til konkrete modtagere De sociale relationer indgår som integreret del af projektet Der er klare faglige mål som kan nås i den funktionelle sammenhæng

15 I forløbet indgår Overvejelser over modtagergruppens forudsætninger og interesser Valg af genre og tiltaleform. Informationssøgning og fokusering og problemformulering Naturfaglige undersøgelser og videnstilegnelse Skrivning og gensidig responsgivning Arbejde med digitale værktøjer i autentiske sammenhænge

16 Undersøg verden! Også den usynlige...

17 De store og de små ting Se alt med simulationer

18 Og kroppen

19 Konstruktivistisk læringsteori Elever skal selv konstruere deres forståelse af et fænomen Hypotesedannelse Interaktion med verden Læremidlerne giver respons, ikke færdige svar Læreren udfordrer eleverne hypoteser, viser vejen til en mere udfoldet og korrekt forståelse Og læreren dyrker kritisk indstilling sammen med eleverne

20 Faglighed Faglighed kan ikke gøres op i små spiselige piller Faglighed er at se med et særligt perspektiv på fænomener i verden Faglighed er at anvende systematiske tilgange over for nye udfordringer Faglighed er at kunne genkende noget nyt som noget kendt Faglighed er at kende og kunne se sammenhænge i en kompleks verden

21 Så skal der leges og læres

22 Behavioristisk læringsteori Operant betingning Stimuli Respons Forstærkning Rigtig handling belønnes, forkert handling straffes Der begyndes med simple handlinger, der derefter bygges sammen til mere sammensat adfærd. Skinner (1954): Til trods for de store fylogenetiske forskelle udviser disse forskellige organismer [dyr og mennesker] forbløffende ensartede egenskaber i deres læreproces Skolen svigter ved ikke at give forstærkning hurtigt nok fx tager det for lang tid før læreren retter elevernes opgaver. Vi må udvikle undervisningsmaskiner!

23 Undervisningsmaskiner

24 Godt til undervisningsdifferentiering Individuelle læringsforløb Hver elev sin sværhedsgrad Forskellige mængder af opgaver og forskellige faglige input Men... Enten skal eleverne følges ad Og derfor arbejde for meget eller for lidt med de enkelte faglige aspekter Ellers skal eleverne arbejde i deres eget tempi Og vil derfor bevæge sig væk fra hinanden

25 Moderne læringsforskning Den bedste måde at lære noget nyt på er At have et problem som man vil løse i en virkelig situation i sociale sammenhænge. Vi skal bruge det vi lærer, ellers glemmer vi det. Vi er utroligt dårlige til at huske arbitrære elementer Vi er utroligt gode til at (ville) se sammenhænge og genkende nyt som kendt. Skolen skal bidrage til at det er de rette sammenhænge vi ser Skolen skal få os til at opdage detaljer som vi ikke havde opdaget (og som gør en forskel).

26 Summe Hvilke læringsspil kender I (udgivet af læremiddelforlag) Diskuter læringsspil og deres rolle i undervisningen

27 Simulerér praksisfællesskaber!

28 At være noget Journalist Filmskaber Forfatter Rådgivende ingeniør Kommunikationsrådgiver TV-producer Lærer Virksomhedsejer Politiker Økonomichef Forlagsredaktør It-supporter Turistchef...

29 Turistchef Vi får flere og flere unge turister til byen Hjælp os med at lave et spændende turistsite Steder at se Gode ture Områdets historie og natur Producer Hjemmeside Video Brochurer osv.

30 Skab ideer med mindmap

31 Præsenter med video

32 Præsenter med collage

33 Forklar det hele

34 Skab et website

35 Lav en forfatterskole Få inspiration Diskuter problemstillinger, filosofiske spørgsmål Find på personer, handlinger, begivenheder Vælg en genre (fx socialrealisme, eventyr, dyrefabel, teenagenovelle, fantasy etc.) Lav kursus Skriv Lav skriveøvelser Skriv del-tekster Giv respons Udgiv Layout Korrektur Teknik Tryk a5 på begge sider (som brochure). Bind ind. Book on demand Lav markedsføring Interviews, forfatterarrangementer med forældre og yngre elever

36 Summe Er denne slags undervisning god? Hvilke udfordringer er der for lærere og elever?

37 Udfordringsdifferentiering Tager udgangspunkt i og støtter sociale relationer mellem børn og mellem børn og voksne Etablerer fælles projekter som kræver mange forskellige kompetencer at løse Strukturerer løsningsprocesser Organiserer samarbejde omkring løsning Organiserer og strukturerer delopgaver Præsentere faglige begreber og tilgange for eleverne, når disse kan kvalificere deres arbejde med udfordringen. Stille relevante redskaber til rådighed for eleverne Evaluere elevernes arbejde gennem fokus på tegn og delprodukter Følge op på evalueringerne med tilpasninger af relevante faktorer (stilladseringsinitiativer, fagligt indhold og faglige mål, produktmål osv.)

38 Udfordringer for læreren Flere grupper arbejder a-synkront med forskellige faser af forskellige delopgaver det stiller krav til Strukturering af arbejdsstier Organisering af samarbejdsgrupper Introduktion af faglige perspektiver, metoder og tilgange

39 Der er faglige potentialer... Men bliver de aktualiseret? Udfordringen for læreren: At få faglige aspekter af arbejdet tematiseret når der er behov for det. At kunne gennemskue hvad der er faglighed i At kende alle de faglige aspekter

40 Storyline

41

42 Future City er i problemer Bruger for meget energi fra kulkraftværker, forurener åer og søer, har mest tung industri osv. Arbejdsløshed, dårlige skoler etc. Eleverne er rådgivende ingeniører. Mål: At præsentere den bedste plan for Future City.

43 En ingeniørarbejdsplads...

44 Strukturering af arbejdet: Bliv ingeniør Eleverne uddannes som eksperter: Natur og Miljø, Energi, Infrastruktur, Produktion og Bolig og Teknik.

45 Innovation Eleverne arbejder i tværgrupper Innovation Eleverne arbejder i tværgrupper

46 Forhandling Klassen forhandler ét løsningsforslag på plads

47 Organiserer samarbejde og understøtter lærerens overblik

48 Faglighed: Interaktive assistenter Tager udgangspunkt i elevernes konkrete opgave Leder elevene gennem arbejdsgangen eller erkendelsen Computeren strukturerer eleven tænker Computeren sidder ikke med alle svarene de er ikke multiple choice

49 Forsøgsopstillinger og artikler

50 Assistentrapport

51 Læremidler til praksisstilladsering

52 Et fagdidaktisk udviklingsprojekt Vi skal i gang med et fagdidaktisk udviklingsprojekt Fagenes indhold og praksis skal nytænkes i lyset af nutidens og fremtidens udfordringer Vi skal anvende it til at understøtte progressive undervisningspraksisser Ikke til at genindføre 50'ernes skole med ny teknologi

53 Lærernes kompetencer Hvis vi vil forberede eleverne på en ikke mindre kompleks fremtid, er kompetenceorienteret og projektorienteret undervisning uundgåelig. Lærerne skal kunne svare på følgende spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i dette forløb og hvorfor? Hvordan bidrager det til udviklingen af deres kompetencer? Hvordan understøtte eleverne i deres arbejdsproces? Hvilken faglig viden og hvilke metoder skal de lære? Hvordan kan de støttes i dette? Hvilke faser/trin består deres arbejdsproces af? Hvordan kan deres samarbejde organiseres?

54 Hvad skaber innovativ undervisning? Når lærerne samarbejder Dele erfaringer med god undervisning og give gensidig støtte. Der skal være overensstemmelse mellem incitamenter og tid til samarbejde En kultur der understøtter innovative praksisser Ledelsen skal sikre at rammerne for udvikling er til stede, fremhæve når den finder sted, støtte og bruge frontløber-lærere som inspiration, og stille muligheder til rådighed for at lærere kan deltage i samarbejde om udvikling af innovativ undervisning.

55 Hvad skaber innovativ undervisning Vigtigst af alt: Deltagelse i praksisorienteret og fortløbende professionsudvikling. Jo mere praksisorienteret, des bedre. konkret afprøvning af undervisningsforløb, forskning i egen praksis, konkret planlægning af itintegreret undervisning og diskussion og analyse af elev-arbejde

56 Barrierer og potentialer Fire forudsætninger for at opfylde kravene i Fælles Mål 1. Et opdateret fagsyn 2. En fagdidaktisk kompetence 3. En undervisningspraktisk kompetence 4. Tilstrækkelige teknologiske ressourcer

57 Konklusioner Kurser Kollegial faglig videndeling har ringe effekt er den primære strategi, som lærere anvender, når de skal tilegne sig ny viden om, hvordan de integrerer it i deres fag Fagudvalgene (fagteams) ville være det oplagte omdrejningspunkt for lærernes videndeling De fagudvalg, som i dag findes på skolerne (i Slagelse), ikke er prioriteret af ledelser og lærere på en måde, så de i dag kan løfte denne videndelingsopgave.

58 Uddrag af Anbefalinger Kollegial og forpligtigende faglig videndeling Læremiddelcenter i skolen - et fysisk og virtuelt fagmiljø som dækker alle skolens fag, styrke en kollegial forpligtigende og fælles faglig videndeling blandt skolens lærere hvor de vejledere, som varetager vejledningsopgaverne i læremiddelcenteret, er et netværk af faglige vejledere eller andre lærere med samme faglige kompetencer. Revurder it-vejledernes funktion evt. opdele funktionen i mere it-tekniske opgaver og den it-faglige vejledning.

59 Summe Hvad kan I gøre i jeres læringscenter for at fremme mere praksissimuleret undervisning?

60 Erfaringer fra KOMPIS KOMPIS: KOMpetenceMål i PraksIS. Hvordan skabes undervisning med fokus på kompetencer Samarbejde mellem DPU, UCSj, Slagelse Kommune og skoler i Slagelse. 3½-årigt projekt Målet var gennem lærerkompetenceudvikling at forandre undervisningen i en retning hvor eleverne oplever at undervisningen er meningsfuld og spændende at lærerne kan trække den virkelige verden ind i klasseværelset, og at løfte og professionalisere hele skolens praksis.

61 En model for faglige udviklingsprojekter: Fagdidaktisk supervision Månedlige møder i faggrupper Årelang, lavintensiv, praksisforankret videndeling med et fælles teoretisk omdrejningspunkt og en supervisor/konsulent på professionshøjskoleniveau.

62 Indhold af et faggruppemøde i dansk Runde med fagdidaktisk supervision En deltager kan holde et længere oplæg om et udført undervisningsforløb Et læringsobjekt underkastes fælles analyse deltagerne udvikler praksis og viden om praksis i et praksisfællesskab Videooptagelser, af de deltagende læreres undervisning, læremidler, bekendtgørelsesstof, en kompetenceorienteret undervisningsmetode, teknologier Danskdidaktisk videndeling hvor deltagerne udveksler ideer eller inspiration til undervisningsforløb og stofvalg Efter Jens Madsen i Kompetencemål i praksis,

63 Innovation af undervisning Innovation af undervisning gennem Runde med fortælling om kompetenceorienteret undervisning siden sidst Diskussion af hvordan det er kompetenceorienteret Erfaringer, tvivl, ideer osv. Ideudvikling: Hvilke forløb kan vi forestille os? Fx: Bruge mobiltelefonen til et forløb om nytårstaler

64 Nytårstaler med mobilen 1. fase (1-2 lektioner) Eleverne får til opgave at udarbejde (IKKE nødvendigvis skrive) en nytårstale og optage den på mobiltelefonen/webcam. Eleverne arbejder i grupper af to eller tre. De kan enten optage en nytårstale pr. elev eller de kan lave en fælles med kun en taler. 2. fase (2-4 lektioner) Eleverne ser en eller flere nytårstaler (enten ser de både Dronningen og Statsministerens taler eller en gruppe ser den ene type og en gruppe ser den anden type). Deres opgave er at beskrive hvad der kendetegner disse taler indhold, form, situation.

65 Fase fase (2-4 lektioner) Læreren leder en fælles samtale om genretræk ved nytårstalerne. Læreren har selv foretaget en lignende analyse og har udvalgt nogle centrale faglige termer, som hun under den fælles samtale introducerer ved at bruge og evt. forklare dem. 4. fase (2-4 lektioner) Eleverne producerer deres egne nytårstaler igen denne gang med anvendelse af de begreber og tilgange de har lært. 5. fase (1-2 lektioner) Eleverne fremviser og diskuterer hinandens produktioner.

66 Afprøvning og genafprøvning Mobilforløbet gennemføres og viderefortælles til næste møde En dpu-studerende foreslår at lave et forløb med kortfilm.

67 Filmprojekt

68 Film om film og KOMPIS

69 Mere film: Hosekræmmeren

70 Mere film... Filmforløb om Intet Reklameforløb med produktion af reklamefilm

71 Dagens Update Dagen starter med at læren går ind på DR Updates hjemmeside på Whiteboardet Samtale om: Hvorfor disse nyheder? Hvad ligger bag? Hvordan er nyheden vinklet? Hvordan kunne den også være vinklet? Indimellem: Eleverne vælger en nyhed og skriver en ny speak til en anden vinkel på nyheden. Gives til kammerat som læser og kommenterer. Speaken redigeres. Udvalgte speaks læses op for klassen og diskuteres.

72 Dagens Update Faglighed Kommunikationssituation, interesser i kommunikation osv. Vinkling, nyhedstrekant Egenproduktion af tekst

73 Udviklingsgrupper Udvikling går langsomt! Udvikling kræver komplekse praksisforandringer Lærerne må selv skabe deres forandringer

74 Tak for nu Spørgsmål og kommentarer?