Indhold Football for Health Supplementum Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports 2010

Transkript

1

2 Indhold Football for Health Supplementum Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports 2010 TITLER OG RESUMÉER FOR ALLE MANUSKRIPTER (MS1-14) 0) Editorial. Blatter JS, Dvorak J. Football for Health - Prevention is better than cure. 1) Krustrup P 1, Aagaard P 2,3, Nybo L 1, Petersen J 2, Mohr M 1, Bangsbo J 1. Recreational football as a health promoting activity a topical review. 2) Randers MB 1, Nybo L 1, Petersen J 2, Nielsen JJ 1, Christiansen L 1, Bendiksen M 1, Brito J 1,3, Bangsbo J 1, Krustrup P 1. Activity profile and physiological response to football training for untrained men and women, elderly and youngsters: influence of the number of players. 3) Bangsbo J 1, Nielsen JJ 1, Mohr M 1, Randers MB 1, Krustrup BR 1, Brito J 1,2, Nybo L, Krustrup P 1. Performance enhancements and muscular adaptations of a 16-week recreational football intervention for untrained women. 4) Helge EW 1, Aagaard P 2, Jakobsen MD 1,, Sundstrup E 1,4, Randers MB 1, Karlsson MK 3 and Krustrup P 1. Recreational football training decreases risk factors for bone fractures in untrained premenopausal women. 5) Krustrup P 1, Hansen PR 2, Randers MB 1, Nybo L 1, Martone D 1,3, Andersen LJ 2, Bune LT 4, Junge A 5, Bangsbo J 1. Beneficial effects of recreational football on the cardiovascular risk profile in untrained premenopausal women. 6) Andersen LJ 2, Hansen PR 2, Søgaard P 2, Madsen JK 2, Bech J 2, Krustrup P 1. Improvement of systolic and diastolic heart function after physical training in sedentary women. 7) Krustrup P 1, Hansen PR 2, Andersen LJ 2, Jakobsen MD 1,3, E. Sundstrup E 1,3, Randers MB 1, Christiansen L 1, Helge EW 1, Pedersen MT 1, Søgaard P 2, Dvorak J 4, Junge A 4, Aagaard P 3, Bangsbo J 1. Long-term musculo-skeletal and cardiac health effects of recreational football and running for premenopausal women. 8) Knoepfli-Lenzin C 1, 2, Sennhauser C 1, Toigo M 1, 2, 3, Boutellier U 1, 2, Bangsbo J 4, Krustrup P 4, Junge A 5, Dvorak J 5. Football at work effects of a 12 wk intervention with football and jogging for untrained men with mild hypertension. 9) Randers MB 1, Nielsen JJ 1, Krustrup BR 1, Sundstrup E 1,2, Jakobsen MD 1,2, Nybo L 1, Dvorak J 3, Bangsbo J 1, Krustrup P 1. Positive performance and health effect of an intervention programme of 2.5 weekly football training sessions over 12 wks can be maintained over a one year period with reduced training frequency. 10) Sundstrup E 1,3, Jakobsen MD 1,3, Løvind-Andersen J 1, Randers MB 3, Petersen J 4, Suetta C 1, Aagaard P 1,2, Krustrup P 3. Muscle function and postural balance in lifelong trained male footballers compared to sedentary elderly and youngsters. 11) Andersen LJ 1,2, Randers MB 1, Westh K 1, Martone D 1,4, Riis Hansen P 2, Junge A 3, Dvorak J 3, Bangsbo J 1, Krustrup P 1. Football as treatment of hypertension for untrained men aged yrs a prospective randomised study. 12) O Faude 1,2, O Kerper 1, M Multhaupt 1, C Winter 1, K Beziel 1, A Junge 3, T Meyer 1,2. Football to tackle overweight in children. 13) Elbe AM, Stelter R, Krustrup P, Strahler K & Wikman J. Experiencing flow in different types of physical activity intervention programmes: three randomised studies. 14) Ottesen L 1, Jeppesen R 1, Krustrup BR 1. The development of social capital through football and running: a 16-wk intervention programme for inactive women. 15) Executive summary Krustrup P, Dvorak J, Junge A, Bangsbo J. Health and fitness benefits of regular participation in small-sided football games - Executive summary.

3 Indhold Football for Health Supplementum Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports ) Motionsfodbold som en sundhedsfremmende aktivitet en oversigtsartikel Peter Krustrup, Per Aagaard, Lars Nybo, Jesper Petersen, Magni Mohr, Jens Bangsbo 2) Aktivitetsprofil og fysiologisk respons under fodboldtræning for utrænede mænd, kvinder, ældre og børn betydning af antal spillere. Morten B Randers, Lars Nybo, Jesper Petersen, Jens Jung Nielsen, Lasse Christiansen, Mads Bendiksen, João Brito, Jens Bangsbo og Peter Krustrup 3) Præstationsforbedring og muskulære ændringer af en 16-ugers motionsfodbold for utrænede kvinder. Jens Bangsbo, Jens Jung Nielsen, Magni Mohr, Morten B Randers, Birgitte R Krustrup, João Brito, Lars Nybo, Peter Krustrup 4) Motionsfodbold reducerer risikoen for knoglebrud hos premenopausale kvinder Eva Wulff Helge, Per Aagaard, Markus D Jakobsen, Emil Sundstrup, Morten B Randers, Magnus K Karlsson og Peter Krustrup 5) Positive effekter af motionsfodbold på den hjerte-kredsløbsmæssige risikoprofil for utrænede kvinder under 50 år Peter Krustrup, Peter Riis Hansen, Morten B Randers, Lars Nybo, Domenico Martone, Lars Juel Andersen, Laurids T Bune, Astrid Junge, Jens Bangsbo 6) Forbedret funktion af hjertets pumpekraft efter fysisk træning hos tidligere inaktive kvinder Lars Juel Andersen, Peter Riis Hansen, Peter Søgaard, Jan Kyst Madsen, Jan Bech, Peter Krustrup 7) Lang-tids effekter på sundhedsvariable for hjerte, skeletmuskulatur og knogler ved motionsfodbold og kontinuerligt løb for pre-menopausale kvinder Peter Krustrup, Peter Riis Hansen, Lars Juel Andersen, Markus D Jakobsen, Emil Sundstrup, Morten B Randers, Lasse Christiansen, Eva Wulff Helge, Mogens T Pedersen, Peter Søgaard, Astrid Junge, Jiri Dvorak, Per Aagaard, Jens Bangsbo. 8) Effekter af 12-ugers interventionsperiode med fodbold og løbetræning for normalt trænede mænd med mild hypertension. Claudia Knoepfli-Lenzin, Cassandra Sennhauser, Marco Toigo, Urs Boutellier, Jens Bangsbo, Peter Krustrup, Astrid Junge, Jiri Dvorak.

4 9) Positive præstations- og sundhedseffekter ved hyppig motionsfodbold gennem 12 uger kan fastholdes over yderligere et år med nedsat træningsfrekvens. Morten B Randers, Jens Jung Nielsen, Birgitte R Krustrup, Emil Sundstrup, Markus D Jakobsen, Lars Nybo, Jiri Dvorak, Jens Bangsbo, Peter Krustrup. 10) Muskelfunktion og balance hos ældre mænd involveret i livslang fodboldtræning i sammenligning med inaktive ældre og unge mænd Emil Sundstrup, Markus D Jakobsen, Jesper L Andersen, Morten B Randers, Jesper Petersen, Charlotte Suetta, Per Aagaard, Peter Krustrup 11) Fodboldtræning kan anvendes som behandling af mild til moderat arteriel hypertension Lars Juel Andersen, Morten B Randers, Karina Westh, Domenico Martone, Peter Riis Hansen, Astrid Junge, Jiri Dvorak, Jens Bangsbo, Peter Krustrup 12) Fodbold for at bekæmpe overvægt hos børn Oliver Faude, Olaf Kerper, Matthias Multhaupt, Christian Winter, Kristin Beziel, Astrid Junge, Tim Meyer. 13) Oplevelsen af flow i forskellige former for interventionsprogrammer med fysisk aktivitet: Tre randomiserede studier Anne-Marie Elbe, Katharina Strahler, Peter Krustrup, Johan Wikman, Reinhard Stelter 14) Opbygning af social kapital gennem fodbold og løb: studie af en 16-ugers træningsintervention med inaktive kvinder Laila Ottesen, Rikke Jeppesen, Birgitte R Krustrup

5 ARTIKEL 1 Motionsfodbold som en sundhedsfremmende aktivitet en oversigtsartikel Peter Krustrup, Per Aagaard, Lars Nybo, Jesper Petersen, Magni Mohr, Jens Bangsbo Dette review beskriver den tilgængelige viden om den fysiske belastning under motionsfodbold og dens effekter på centrale sundhedsvariable med betydning for risikoen for livsstilssygdomme for unge og midaldrende mænd. Nylige studier har vist, at motionsfodbold udført som småspilskampe er karakteriseret ved en høj aerob taksering med gennemsnitspuls på 80-85% af maksimalpulsen, hvilket er på højde med elitefodboldkampe. Desuden inkluderer motionsfodboldtræning et højt antal intense aktioner i form af høj-intense løb, sprinter, vendinger, hop, skud og tacklinger, hvilket giver en betydelig impact på knogler og muskler. Motionsfodboldtræning for utrænede mænd resulterer i markante forbedringer i kondital, blodtryk, muskulær kapillarisering og intervalarbejdsevne, og at disse effekter er på niveau med intervalløb og større end for langdistanceløb og styrketræning. Ydermere forbedrer motionsfodbold fedtforbrændingen under gang og løb og udløser et større fedttab end intervalløb og styrketræning, og bevirker en betydelig stigning i muskel- og knoglemasse i modsætning til løb. Motionsfodbold er dermed en effektiv kombinationstræning, der udløser et hjerte-kredsløbsmæssigt, metabolsk og muskulo-skeletalt stimulus der forbedrer sundhedsprofilen og nedsætter risikoen for at udvikle livsstilssygdomme. En kort periode med motionsfodbold fører til en markant forbedring i fysisk form og præstationsevne og giver et effektivt hjerte-kredsløbs-mæssigt, metabolsk og muskulo-skeletalt stimulus med stor betydning for sundhedstilstanden. Motionsfodbold involverer aerob høj- og moderat-intensitetstræning samt perioder med høj anaerob belastning og mange gentagelser af intense aktioner med høj-intense løb, sprinter, vendinger, hop, skud og tacklinger. Denne kombination af forskellige træningsformer synes at være effektiv for de tre centrale fitnessområder og at have stor betydning for risikoen for livsstilssygdomme. Der er behov for opfølgningsstudier, hvoraf adskillige er præsenteret i dette temanummer, der kan bidrage med viden om effekten af motionsfodbold for spillere af forskellig alder, køn, social baggrund og fodbolderfaring ligesåvel som det sundhedsmæssige langtidseffekter og fastholdelse ved forskellig typer af fodbold, herunder hvilken betydning træningsmængde og intensitet har på de fysiologiske adaptationer.

6 ARTIKEL 2 Aktivitetsprofil og fysiologisk respons under fodboldtræning for utrænede mænd, kvinder, ældre og børn betydning af antal spillere. Morten B Randers, Lars Nybo, Jesper Petersen, Jens Jung Nielsen, Lasse Christiansen, Mads Bendiksen, João Brito, Jens Bangsbo og Peter Krustrup Nærværende studie undersøgte aktivitetsprofil, puls og det metaboliske respons af fodboldtræning arrangeret som småspil for utrænede mænd (UM, n=26) og kvinder (UF, n=21) samt undersøgte indflydelsen af antallet af spillere (UM: 1:1, 3:3, 7:7, UF: 2:2, 4:4 og 7:7). Desuden blev pulsen under småspil undersøgt for børn i alderen 9 og 12 år (C9+C12, n=75) samt hjemløse (HM, n=15), midaldrende (MM, m=9) og ældre (EM, n=11) mænd. Under 7v7 faldt muskelglykogen mere (28±6 vs. 11±5% P<0,05) og muskellaktat steg mere (18,4±3,6 vs. 10,8±2,1 mmol/kg dw; P<0,05) for UM end UF. For UM faldt glykogen i alle fibertyper og blodlaktat, blodglukose og plasma FFA var forhøjet (P<0.05). Gennemsnitspulsen og tid med >90% af maksimalpulsen varierede fra 147±4 (EM) til 162±2 (UM) slag/min og 10,8±1,5 (UF) til 47,8±5,8% (EM) af den totale tid. Tiden med en puls over 90% af makspulsen (UM: 16-17%; UF: 8-13%) og tiden med høj intensitet (4,1-5,1%) var den samme i småspillene uanset antallet af spillere (1:1-7:7), men der blev udført flere intense løb i småspil med få spillere (UM 1:1: 140±17; UM 7:7: 97±5; P<0,05). Småspil udløste høj puls for alle grupper, uafhængigt af alder, køn, social baggrund og antallet af spillere og indeholdt både for mænd og kvinder ligeledes et højt antal af intense aktioner. Fodbold organiseret som småspil har derfor et stort potential for at skabe positive fysiologiske ændringer og forbedre præstationen med regelmæssig træning for mange forskellige målgrupper. De væsentligste fund i denne undersøgelse var, at gennemsnitspulsen under fodboldsmåspil var over 80% af maksimalpulsen for alle undersøgte grupper. Ydermere var pulsen over 90% af maksimalpulsen i over 15% af tiden for alle grupper bortset fra kvindelige spillere (~10%). Der var ikke meget forskel på pulsen under 7:7 sammenlignet med småspil med færre spillere, men aktivitetsmønstret var anderledes med flere aktivitetsskift i småspil med færre spillere. Den gennemsnitlige puls for utrænede mænd og kvinder var den samme, men mændene brugte mere tid med høj puls og varigheden af løb med høj intensitet var længere hos mændene. Desuden havde de mandlige spillere et højere forbrug af muskelglykogen og en større akkumulering af laktat end kvinderne. Sammenfattende viste denne undersøgelse, at gennemsnitspulsen under fodbold organiseret som småspil var over 80% af den maksimale puls uafhængig af erfaring, køn, social baggrund og alder. Under småspil udførtes et stort antal intense aktioner, hvilket førte til en betydelig ophobning af laktat samt nedbrydning af energirige fosfater og glykogen, hvilket viser, at det anaerobe energisystem er stimuleret i perioder af træningen. Disse data påviser, at fodbold organiseret som småspil giver et markant fysiologisk respons for såvel unge, ældre og uøvede, hvilket viser, at regelmæssig fodboldtræning organiseret som småspil har et stor potentiale for positive effekter i fysisk form for mange forskellige målgrupper.

7 ARTIKEL 3 Præstationsforbedring og muskulære ændringer af en 16-ugers motionsfodbold for utrænede kvinder. Jens Bangsbo, Jens Jung Nielsen, Magni Mohr, Morten B Randers, Birgitte R Krustrup, João Brito, Lars Nybo, Peter Krustrup Nærværende studie undersøgte forbedringer i præstationen og fysiologiske tilpasninger efter 16 uger motionsfodbold træning og kontinuerlig løb for raske, uøvede, præ-menopausale kvinder i forhold til en inaktiv kontrolgruppe (FG: n = 21; RG: n = 18; CO: n = 12). FG og RG udførte to ugentlige træninger af en times varighed. Efter 4 og 16 ugers træning var den maksimale iltoptagelse øget (p<0,05) med 7% og 15% for FG og med 6% og 10% for RG. Efter 16 uger var præstationen i Yo-Yo Interval Udholdenhed niveau 2 33 og 19% bedre (p<0,05) for FG i forhold til henholdsvis 4 og 0 uger, mens præstationen var 29 og 21% bedre (p<0,05) for RG. Den maksimale sprinthastighed var 12% højere (21,0 ± 0,6 vs 18,8 ± 0,7 km/t; p<0,05) for FG efter 16 uger, hvorimod der ingen forskel sås for RG. Efter 4 uger var aktiviteten af citrat synthase (CS) og fedtforbrændingsenzymet 3-hydroxyacyl-CoA dehydrogenase (HAD) henholdsvis 9 og 8% højere (p<0,05) end før træning i FG uden yderligere ændringer i løbet af de sidste 12 uger. I RG steg CS (p <0,05) med 12% efter 4 uger, mens ingen signifikant stigning blev observeret for HAD. I FG var antallet af kapillærerne pr fiber 18% højere (p<0,05) efter 16 uger (2,44 ± 0,15 vs 2,07 ± 0,05 kap/fib), mens der ingen signifikante forskelle var for RG. Ingen forskelle blev observeret mellem 0 og 16 uger for CO. På baggrund af dette studie kan det konkluderes, at motionsfodbold for kvinder fører til betydelige stigninger i den maksimale iltoptagelse, præstationsevnen og muskulære tilpasningerne igennem en 16 ugers træningsperiode. Derfor kan fodbold bruges som aktivitet til at hæve den fysiske kapacitet til utrænede kvinder. Den foreliggende undersøgelse viste, at regelmæssig fodboldtræning af utrænede midaldrende kvinder førte til forbedringer i den maksimale iltoptagelse og i præstationen i Yo-Yo Interval Udholdenhedstest efter 16 uger, hvilket også blev observeret i løbegruppen. Muskelmassen i benene var også forhøjet i begge grupper efter 16 ugers træning og muskelkapillariseringen var forhøjet i fodboldgruppen. Muskel CS blev øget efter 4 uger uden yderligere stigning i løbet af de sidste 8 uger, og i modsætning til løbegruppen havde fodboldgruppen også forhøjet muskel HAD og kapillærtæthed. Kun fodboldgruppen havde en forbedring i sprintevnen. Fodboldtræning organiseret som småspil med midaldrende utrænede kvinder uden tidligere fodbolderfaringer viste sig at være effektiv til at øge præstationsevnen i flere faser af en 16-ugers træningsperiode, samt effektiv til at forårsage markante hjerte-kredsløbsmæssige og muskulære tilpasninger, herunder muskelvækst. Således kan fodboldpraksis anbefales som fysisk træning for uøvede kvinder.

8 ARTIKEL 4 Motionsfodbold reducerer risikoen for knoglebrud hos premenopausale kvinder Eva Wulff Helge, Per Aagaard, Markus D Jakobsen, Emil Sundstrup, Morten B Randers, Magnus K Karlsson og Peter Krustrup Formålet med det aktuelle studie var at undersøge, hvorvidt 14 ugers motionsfodbold (F) eller motionsløb (L) ville have en positiv effekt på risikoen for fald og knoglebrud gennem en forbedring af muskelfunktionen og en forøgelse af knogletætheden (BMD). 50 raske, utrænede premenopausale kvinder blev ved lodtrækning fordelt i to træningsgrupper, som trænede henholdsvis 1.8±0.3 (±SD) and 1.9±0.3 timer ugentligt, og disse grupper blev sammenlignet med en inaktiv kontrolgruppe (K). BMD i tibia blev målt med peripheral quantitative computed tomography (pqct). Muskelfunktionen blev evalueret gennem en funktionel hoppetest, testning af dynamisk muskelstyrke og ved testning af funktionel balance. Efter træningsperioden var BMD i venstre og højre distale tibia øget med hhv. 2.6±2.3% og 2.1±1.8% (p<0.005) i F og 0.7±1.3% (p=0.05) and 1.1±1.5% (p<0.01) i L, hvorimod der ikke blev fundet nogen ændring i K. I F var den maksimale effekt i afsættet i hoppetesten øget med 3±6% (p<0.05), og den maksimale muskelstyrke i hasemusklerne var forøget ved både hurtige (240⁰s -1 ) og langsomme (30⁰s -1 ) muskelkontraktioner, hhv. 11±25% og 9±21% (p<0.05). I L og K blev ikke fundet nogen signifikante ændringer i disse variable. Den funktionelle balance var forbedret i både F og R uden nogen signifikante forskelle mellem de to grupper. Dette er det første træningsstudie med voksne premenopausale kvinder, der sammenligner effekten af motionsfodbold (F) og motionsløb (L) på BMD, muskelfunktion og funktionel balance. Efter 14 ugers træning blev der fundet en forøget BMD i distale tibia i både F og L, og i F sås samtidig betydelige forøgelser af læggens muskelmasse, i maksimal muskelstyrke og i maksimal effektudvikling ved afsæt. Forøgelsen af BMD var kun signifikant i distale tibia. Sammen med den observerede forbedring af balancen indikerer disse resultater en reduceret risiko for knoglebrud på grund af stærkere knogler og en reduceret faldrisiko. BMD målt længere oppe på underbensknoglen (proximalt i tibia) udviste ingen signifikante ændringer, hvilket kunne skyldes at reaktionskræfterne fra underlaget - og dermed det mekaniske stimulus af knoglen - er dæmpet i de proximale regioner. En hypotese kunne derfor være, at en længere træningsperiode ville resultere i en forøgelse af BMD også i de proximale regioner af tibia. Det kan konkluderes, at både 14 ugers motionsfodbold og 14 ugers motionsløb forøgede BMD, men at fodboldtræningen havde den største effekt. Samtidig sås større forøgelser i muskelmasse og muskelfunktion i F sammenlignet med L. Samlet set indikerer disse resultater en reduceret risiko for knoglebrud grundet stærkere knogler og en reduceret faldrisiko og at der er en større effekt af fodbold end af løb.

9 ARTIKEL 5 Positive effekter af motionsfodbold på den hjerte-kredsløbsmæssige risikoprofil for utrænede kvinder under 50 år Peter Krustrup, Peter Riis Hansen, Morten B Randers, Lars Nybo, Domenico Martone, Lars Juel Andersen, Laurids T Bune, Astrid Junge og Jens Bangsbo Formålet med det nærværende studie var at undersøge de hjerte-kredsløbsmæsssige sundhedseffekter af 16 ugers træning med motionsfodbold for pre-menopausale kvinder i sammenligning med kontinuerligt løb. 50 raske utrænede pre-menopausale kvinder blev fordelt ved lodtrækning i en fodbold (FG, n=25) og løbegruppe (RG, n=25), og disse grupper blev sammenlignet med en inaktiv kontrolgruppe (CO, n=15). Træningsgrupperne trænede 2 gange om ugen i 1 time per gang. Efter 16 uger, var det systoliske og diastoliske blodtryk reduceret i FG (7±2 and 4±1 mmhg) og det systolisk blodtryk var lavere (p<0.05) i RG (6±2 mmhg). LDL/HDL kolesterol ratioen var nedsat (p<0.05) fra 1.70±0.18 til 1.57±0.18 i FG, men ikke ændret i RG. Efter 16 uger, var hvilepulsen (5±1 slag/min lavere både i FG (57±1 vs. 62±1 slag/min) og i RG (56±2 vs 61±2 slag/min). Efter 16 uger, var konditallet forøget (p<0.05) med 15% i FG og med 10% i RG (henholdsvis 5.0±0.7 and 3.6±0.6 ml min -1 kg -1 ). Total fedtmasse (p<0.05) faldt med 1.4±0.3 kg i FG og med 1.1±0.3 kg i RG. Efter 16 uger, var pulstrykresponset (AI: -0.9±2.5% vs. 4.2±2.4; p<0.05) og antallet af små muskulære blodkar (2.44±0.15 vs. 2.07±0.05 cap fib -1 ; p<0.05) forbedret i FG, men uforandret i RG. Ingen ændringer blev observeret i CO. Den samlede konklusion er at deltagelse i regelmæssig motionsfodbold har betydelige positive effekter på kondital, blodtryk, vaskulær funktion, fedtvægt og kolesterol for utrænede kvinder under 50 år og motionsfodbold forekommer at være mindst lige så effektiv som kontinuerlig løbetræning. De primære fund i dette studie var at 16 ugers motionsfodbold for kvinder under 50 år resulterede i nedsat blodtryk, hvilepuls og fedtprocent, bevirkede positive ændringer i vaskulær funktion, og muskulær kapillarisering samt forårsagede en markant stigning i konditallet. Mens positive ændringer også forekom for løbegruppen i kondital, systolisk blodtryk og fedtprocent, opnåede de ingen ændringer i vaskulær funktion og kapillarisering. Den inaktive kontrolgruppe havde ingen ændringer i de undersøgte variable, hvilket underbygger effektiviteten af de benyttede træningsprotokoller. Motionsfodbold gennem 16 uger forårsagede en betydelig forbedring i den hjerte-kredsløbsmæssige risikoprofil for utrænede pre-menopausale kvinder kvinder unden tidligere erfaringer med fodbold ved at sænke blodtryk, fedtprocent og hvilepuls, ved at øge konditallet og ved at udløse positive effekter på kolesterolværdier, muskular kapillarisering og arteriel stivhed. Nogle, men ikke alle, af de nævnte effekter blev konstateret for løbegruppen, mens der ikke forekom ændringer for den inaktive kontrolgruppe. Vi konkluderer at motionsfodbold har potentialet til at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme for kvinder under 50 år og at de kunne være interessant at undersøge langtidseffekter af motionsfodbold for kvinder.

10 ARTIKEL 6 Forbedret funktion af hjertets pumpekraft efter fysisk træning hos tidligere inaktive kvinder Lars Juel Andersen, Peter Riis Hansen, Peter Søgaard, Jan Kyst Madsen, Jan Bech og Peter Krustrup Formålet med det aktuelle studie var at undersøge effekten af henholdsvis løbetræning og fodboldtræning på hjertets struktur og funktion hos tidligere inaktive premenopausale kvinder. Syvogfyrre inaktive kvinder (36,5±8,2 år) blev inddelt i en fodboldgruppe (FG, n = 19), som spillede fodbold én time to gange om ugen i 16 uger, en løbegruppe (LG, n = 18) som løbetrænede to gange om ugen i 16 uger med den samme gennemsnitlige intensitet som fodboldgruppen, og i en kontrolgruppe (KG, n = 10), som fortsatte inaktiv livsstil. Alle deltagere fik foretaget standard ekkokardiografi til belysning af hjertes dimensioner samt vævsdoppler undersøgelse til belysning af hjertets systoliske og diastoliske pumpefunktion før og efter træningsintervension. Den maksimale iltoptagelse (VO 2 max) blev bestemt ved løbebåndstest. Efter træning blev VO 2 max forbedret med 5,0±3,3 i FG og 3,4±2,7 ml O 2 kg -1 min -1 i LG ( p<0,05), hvorimod der ikke var nogen ændringer i KG. Standard ekkokardiografi demonstrerede en forøgelse i venstre ventrikels slutdiastoliske volumen på 13% i FG og på 11% in LG (p<0.05). Venstre ventrikels vægtykkelse blev forøget i FG fra 8,5±1,4 til 9,0±1,3 mm ( p<0,05), men forblev uændret i de to øvrige grupper. Højre ventrikels diameter blev forøget med 12% i FG og med 10 % i LG og forblev uændret i KG. Doppler ekkokardiografi påviste en markant forbedring i den diastoliske pumpefunktion i begge træningsgrupper. Således steg E/A (forholdet mellem den passive fyldning af hjertet tidligt i diastolen og den aktive fyldning af hjertet under kontraktion af forkamrene sent i diastolen) fra 1,4±0,3 til 2,2±0,6 i FG og fra 1,6±0,3 til 2,3±0,6 i LG. Desuden påviste vævsdoppler ekkokardiografi stigninger i venstre ventrikels relaksationshastigheder på 14 og 10 % i henholdsvis FG og LG. Den isovolumetriske relaksationstid faldt signifikant mere i FG end i LG (26% vs. 14%). Ingen ændringer blev observeret i KG. Desuden var der tegn til forbedret systolisk funktion af både venstre og højre ventrikel efter træning. Den maksimale systoliske kontraktionshastighed af venstre ventrikel steg med 26 % i FG og med 17% i LG, og den maksimale systoliske longitudinelle forkortning af venstre ventrikel steg i begge træningsgrupper med 13 % (p<0,05). Højre ventrikels longitudinelle systoliske forkortning blev forøget med 16 % i FG og 10 % i LG. Undersøgelsen viste at 16 ugers træning med enten fodbold eller løbetræning 2 gange ugentlig er tilstrækkelig til at påvise markante forandringer i hjertes struktur og funktion hos tidligere inaktive kvinder. Både venstre og højre ventrikel blev forøget i volumen, hvilket er i overensstemmelse med de ændringer, der ses hos eliteidrætsudøvere. Volumenforøgelsen muliggør et støre slagvolumen under arbejde og medvirker formentlig til en forbedring af VO 2 max. Vævsdoppler ekkokardiografi har ikke tidligere været anvendt i tilsvarende forsøg på kvinder, og det er bemærkelsesværdigt, at både den systoliske og diastoliske funktion forbedres på en relativ beskeden træningsbelastning på 2 timer per uge. For flere af de målte parametre, syntes fodbold at udgøre et kraftigere stimulus til kardial adaptation end løbetræning. Det er muligt, at de intermitterende højintensitive belastninger der indeholdes i fodboldtræning ved indlagte spurter og lignende, er et kraftigere stimulus til

11 træningsinduceret kardial adaptation, end det mere konstante og dynamiske arbejde der karakteriserer almindelig løbetræning. Få måneders fodbold eller løbetræning er tilstrækkelig til at inducere markante ændringer i hjertets struktur og tegn til forbedret pumpekraft hos tidligere inaktive kvinder. Fodboldtræning synes at medføre mere markante ændringer end almindelig løbetræning ved den samme gennemsnitlige intensitet og varighed.

12 ARTIKEL 7 Lang-tids effekter på sundhedsvariable for hjerte, skeletmuskulatur og knogler ved motionsfodbold og kontinuerligt løb for pre-menopausale kvinder Peter Krustrup, Peter Riis Hansen, Lars Juel Andersen, Markus D Jakobsen, Emil Sundstrup, Morten B Randers, Lasse Christiansen, Eva Wulff Helge, Mogens T Pedersen, Peter Søgaard, Astrid Junge, Jiri Dvorak, Per Aagaard og Jens Bangsbo. Vi undersøgte lang-tids effekterne på sundhedsvariable for hjerte, skeletmuskulatur og knogler udløst af motionsfodbold (FG, n=9) og kontinuerligt løb for utrænede kvinder under 50 år (RG) i sammenligning med en inaktiv kontrolgruppe (CG, n=9). Træning blev gennemført over 16 måneder (2 gange 1 time om ugen). For FG, højre og venstre forkammer var den slut-diastoliske diameter forøget med henholdsvis 24% og 5% (p<0.05) over 16 måneder. Højre forkammers systoliske funktion malt med tricuspid annular plane systolic excursion (TAPSE) blev forøget (p<0.05) for FG efter 4 måneder og yderligere (p<0.05) efter 16 måneder (henholdsvis 15% og 32%). I RG og CG forblev hjertestruktur, E/A ratio og TAPSE uforandret. For FG var helkrops knogle mineral densitet henholdsvis 2.2% og 1.2% højere (p<0.05) efter 16 måneder i forhold til 4 og 0 måneder, mens der ikke var nogen forandringer i RG og CG. FG viste markante forbedringer (p<0.05) i hurtige (27% og 16%) og langsomme (16% og 17%) eksentrisk muskelstyrke og hurtig kraftudvikling (Imp30ms: 66 og 65%) efter 16 måneder i forhold til 4 og 0 måneder, mens RG forbedrede Imp30ms med 64 og 46%. Konklusionen er at lang-tids motionsfodbold for kvinder under 50 år forbedrer muskelfunktion, balance og knogledensitet med potentiel stor betydning for risikoen for fald og knoglebrud. Ydermere forårsagede langvarig fodboldtræning for premenopausale kvinder konsistente hjerteadaptationer som kan have en stor betydning for den hjertekredsløbsmæssige sundhedsprofil i det lange løb. De primære fund i det nærværende studie var at lang tids deltagelse i motionsfodbold resulterede i yderligere forbedringer i forhold til 4 måneders træning, hvad angår helkrops knogledensitet, funktion af hjertets højre forkammer og slut-diastolisk volumen af hjertets venstre og højre forkammer, hvorimod disse ændringer ikke forekom for løbere efter en tilsvarende træningsperiode. Ydermere, havde fodboldgruppen en stigning i forlårsmusklernes evne til at udløse maksimal kraft både ved hurtige og langsomme koncentriske og eksentriske bevægelser ved en sammenligning af 16 og 4 måneders træning, og de observerede stigninger i maksimal kraft ved eksentrisk arbejde med for- og baglårsmuskulaturen var større for fodboldgruppen end løbegruppen over de 16 måneders træning. For stort set alle andre variable blev den positive udvikling over de første 4 måneder fastholdt frem til 16 måneder. 16 måneders fodboldtræning for utrænede kvinder under 50 år forbedrede muskelfunktion, ryggens reflekser ved pludselig rygbelastning, balance og knogledensitet, hvilket potentielt kunne have en markant effekt på risikoen for fald og knoglebrud. Desuden forårsagede lang tids fodboldtræning større hjerte og bedre hjertefunktion, hvilket kunne have stor betydning for den hjertekredsløbsmæssige sundhed og den fysiske præstationsevne.

13 ARTIKEL 8 Effekter af 12-ugers interventionsperiode med fodbold og løbetræning for normalt trænede mænd med mild hypertension. Claudia Knoepfli-Lenzin, Cassandra Sennhauser, Marco Toigo, Urs Boutellier, Jens Bangsbo, Peter Krustrup, Astrid Junge og Jiri Dvorak. Dette studie blev gennemført i Schweiz og undersøgte sundhedsprofilen som effekt af fodboldtræning (F, n=15) på moderat aktive mænd i alderen år med let forhøjet blodtryk og sammenlignede fund med henholdsvis løbetræning (R, n=15) og en kontrolgruppe der kun udførte habituel aktivitet (C, n=17). Deltagerne i F og R udførte træningssessioner af 1 times varighed, 2,4 gange/uge i 12 uger. Systolisk og diastolisk blodtryk faldt i alle grupper, men faldet i diastolisk blodtryk var større i F gruppen (-9±5 (±SD) mmhg) end i C-gruppen (-4±6 mmhg). F var ligeså effektiv som R i forhold til at reducere kropsmasse (-1,6±1,8 vs -1,5±2,1 kg), total fedtmasse (- 2,0±1,5 vs -1,6±1,5 kg) samt at øge pulsvariabilitet (heart rate variability; HRV) i liggende position, mens der ingen ændringer var i C-gruppen. Maksimal slagvolumen blev øget i såvel F-gruppen (+ 13%) som R-gruppen (+ 10,1%) sammenlignet med C-gruppen (-4,9 %). Total kolesterol blev reduceret i F-gruppen (5,8 ±1,2 vs 5,5±0,9 mmol/l) mens der ingen ændringer var i R- og C- grupperne. Vi konkluderer at fodboldtræning, bestående af høj-intenst interval arbejde, resulterede i positive effekter på blodtryk, kropskomposition, slagvolumen, liggende pulsfrekvensvariation og fremkalder mindst de samme hjerte-kredsløbsmæssige sundhedsfordele som kontinuerlig løbetræning hos moderat aktive mænd med let forhøjet blodtryk. Studiet viste at 12 ugers fodboldtræning havde positiv effekt på sundhedsprofilen hos normalt aktive mænd med mild hypertension. Diastolisk blodtryk i F-gruppen var reduceret sammenlignet med C-gruppen og der tillige en stigning i HRV, målt i liggende position. Faldet i total kolesterol og forholdet mellem total kolesterol og HDL-kolesterol i F-gruppen var associeret med reduktionen i kropsmasse, total og segmental fedtmasse. Der forekom tillige en markant forbedring af den hjertekredsløbsmæssige fitness i form af stor stigning i maksimal iltoptagelse og hvor meget blod hjertet pumper ud per slag. De fleste, men ikke alle, af de nævnte forbedringer i F-gruppen blev også opnået i R-gruppen. Udover fald i blodtryk og i forholdet mellem total kolesterol og HDLkolesterol blev der ikke observeret ændringer i C-gruppen. Da den totale træningstid, træningsfrekvens og gennemsnitlige pulsfrekvens under træningssessionerne var ens for F- og R- gruppen var det muligt, at sammenligne træningseffekterne mellem grupperne. Vi konkluderer at fodboldtræning, som minimum, fremkalder de samme kardiovaskulære og metaboliske sundhedsfordele som kontinuerligt submaksimalt udholdenhedstræning som fx løbetræning, hos normalt trænede mænd med mild hypertension.

14 ARTIKEL 9 Positive præstations- og sundhedseffekter ved hyppig motionsfodbold gennem 12 uger kan fastholdes over yderligere et år med nedsat træningsfrekvens. Morten Bredsgaard Randers, Jens Jung Nielsen, Birgitte Rejkjær Krustrup, Emil Sundstrup, Markus Due Jakobsen, Lars Nybo, Jiri Dvorak, Jens Bangsbo og Peter Krustrup. Dette studie undersøgte om forbedringer i præstation og sundhedsprofil af en intensiv 12-ugers fodboldintervention kunne opretholdes i et år med en reduceret træningshyppighed. Sytten raske utrænede mænd gennemførte studiet. Ti deltagere trænede 2,4 gange/uge i 12 uger og efterfølgende 52 uger med 1,3 gange/uge (FG), mens syv deltagere fungerede som inaktive kontrolpersoner (KG). For FG var fedtmasse (3,2 kg) og det systoliske blodtryk (8 mmhg) lavere (p<0,05), mens konditallet (8%) og præstationen i Yo-Yo Interval Udholdenhedstesten (40%) var højere (p<0,05) efter 64 uger sammenlignet med 0 uger, mens der ikke blev observeret forskel mellem 64 og 12 uger. Efter 64 uger var lårets muskelmasse (11%), muskelfiberareal (10%) og citratsyntase enzymaktiviteten (16%) højere (p<0,05) end ved 0 uger. Knoglemassen (3,5%) og knogledensiteten (2,0%) i benene var højere (p<0,05) efter 64 end 0 uger, mens der ikke blev fundet forskel mellem 0 og 12 uger. Kraft udviklet under counter movement jump (17-18%), 30-m sprinthastighed (1,5-3,0%) og muskelsukkerkoncentrationen (19-21%) var højere (p<0,05), mens blodlaktat under submaksimalt arbejde var lavere (27-72%, p<0,05) efter 64 end efter 12 og 0 uger. Der blev ikke observeret ændringer for KG. Positive tilpasninger i den kardiovaskulære fitness, som er opnået over 12 ugers hyppig fodboldtræning organiseret som småspil, kan opretholdes over en et-årig periode med nedsat træningshyppighed med yderligere udvikling i muskuloskeletal fitness. De væsentligste fund i denne undersøgelse var, at positive effekter (stigning i muskelmassen, kondital, præstation og den oxidative enzymaktivitet samt et fald i blodtryk og fedtmasse) opnået efter 12 ugers fodboldtræning kan opretholdes over et år, selvom antallet af træningssessioner faldt fra 2,4 til 1,3 gange om ugen. Desuden fandt vi at knoglemassen og knogledensiteten i benene, kraftudviklingen under counter-movement hop samt muskelglykogenkoncentrationen var steget efter 64 uger i modsætning til efter 12 uger. Ydermere fandtes en yderligere forbedring fra 12 til 64 uger i 30-m sprint og en reduktion i blodlaktat under submaksimal arbejde. Kontrolgruppen havde ingen ændringer i de ovennævnte variable, hvilket underbygger at fodboldgruppens ændringer skyldes deres træning. For fodboldgruppen var det kun de positive virkninger på LDL-kolesterol efter 12 ugers træning, der ikke længere var til stede efter 64 uger. Næsten alle de gavnlige virkninger af en 12-ugers fodbold uddannelsesprogram blev derfor opretholdt i et år med nedsat træningshyppighed og yderligere forbedringer blev opnået i væsentlige muskuloskeletale variable. Nærværende undersøgelse viste, at regelmæssig fodboldtræning organiseret som småspil medfører væsentlig kardiovaskulære og muskuloskeletale tilpasninger, herunder muskelvækst og forhøjet muskelstyrke, som kan opretholdes i en lang periode selv med en reduceret træningshyppighed. Motionsfodbold synes derfor at være en effektiv træningsform, der fører til bedre præstation og har væsentlige gavnlige effekter på sundheden.

15 ARTIKEL 10 Muskelfunktion og balance hos ældre mænd involveret i livslang fodboldtræning i sammenligning med inaktive ældre og unge mænd Emil Sundstrup, Markus D Jakobsen, Jesper L Andersen, Morten B Randers, Jesper Petersen, Charlotte Suetta, Per Aagaard og Peter Krustrup Det nærværende studie undersøgte hvorvidt ældre personer involveret i livslang fodboldtræning har bedre muskelfunktion, kropskomposition og postural stabilitet sammenlignet med utrænede ældre. 10 ældre mænd udsat for livslang fodboldtræning (FTÆ, 69,6±1,5 år) og 8 aldersmatchede utrænede ældre mænd (UÆ; 70,5±1,0 år) blev studeret. Yderligere tjente 49 unge utrænede mænd (UU; 32,4±0,9 år) som referencegruppe i studiet. FTÆ udviste øget RFD og impuls ved 0-30, og ms (relative RFD ved 1/6 MVC: 567±39 vs 353±42 %MVC s-1), større total fedtfri kropsmasse (udtryk for muskelmasse; 56,9±0,8 vs 52,7±2,2 kg) og bedre postural stabilitet (1-bens Flamingo balance test: 15±1 vs 33±1 fald) sammenlignet med UÆ (P<0,05), mens der ingen forskel blev observeret mellem FTÆ og UU indenfor disse parametre. Andelen af type IIA fibre var højere og arealet dækket af type IIX fibre var lavere i FTÆ i forhold til UÆ (P<0,05). Eksplosiv muskelfunktion og postural balance var gennemgående bedre hos ældre personer udsat for livslang fodboldtræning, resulterende i forøget evne til at modvirke pludselige uventede forstyrrelser i den posturale balance. Den forhøjede RFD og bedre balance observeret hos ældre fodboldspillere var af sådanne proportioner at der ingen forskel eksisterede ved sammenligning med unge utrænede individer, som til gengæld præsterede markant bedre end utrænede ældre for alle de undersøgte parametre.

16 ARTIKEL 11 Fodboldtræning kan anvendes som behandling af mild til moderat arteriel hypertension Lars Juel Andersen, Morten B Randers, Karina Westh, Domenico Martone, Peter Riis Hansen, Astrid Junge, Jiri Dvorak, Jens Bangsbo og Peter Krustrup Formålet med det aktuelle studie var at undersøge om deltagelse i organiseret fodboldtræning kan reducere blodtrykket hos inaktive patienter med allerede erkendt mild til moderat arteriel hypertension. Effekten af fodboldtræning blev sammenlignet med effekten af almindelige lægelige råd om sund og fysisk aktiv livsstil. Femogtyve inaktive mænd (31-54 år) med erkendt mild til moderat arteriel hypertension blev inddelt i en fodboldgruppe (FG, n=13), som spillede fodbold én time 2 gange om ugen i 3 måneder og i en kontrolgruppe (KG, n=12), som fik almindelig lægelig rådgivning omkring hjertevenlig livsstil inklusiv opfordring til fysisk aktivitet efter eget valg. Liggende hvile blodtryk blev målt som gennemsnittet af 10 målinger (5 målinger i hver arm) før og efter intervention. Desuden blev der foretaget DEXA scanning til bestemmelse af muskel- og fedt-masse samt cykeltest til bestemmelse af maksimal iltoptagelse (VO 2 max). Deltagelse i fodboldtræning medførte et betydelig fald i blodtrykket. I FG faldt det systoliske og diastoliske blodtryk med henholdsvis 12±3 and 7±1 mmhg, hvorimod der ikke blev observeret nogen signifikant ændring i KG. Ydermere var 3-måneders blodtrykket signifikant lavere i FG end i KG (systolisk blodtryk: 138±2 vs. 148±8 mmhg og diastolisk blodtryk: 84±2 vs. 92±2 mmhg). Fodboldtræning medførte også en signifikant lavere hvilepuls (67±3 vs. 79±3 bpm) og stigning i VO 2 max på 8±2% samt en reduktion af fedtmasse på 1,7±0,6 kg. Undersøgelsen viste at 3 måneders fodboldtræning effektivt kan reducere blodtrykket hos unge og midaldrende inaktive mænd med arteriel hypertension. Fodboldtræningen var markant bedre end almindelige råd om sund og aktiv livsstil, og det observerede fald i blodtryk synes større end det, der almindeligvis ses i tilsvarende træningsstudier med anvendelse af fx jogging og styrketræning. Ydermere påvirkede fodboldtræning andre kardiovaskulære risikofaktorer som fedtmasse, hvilepuls og maksimal iltoptagelse i en positiv retning. Fodboldtræning kan derfor anvendes som en effektiv behandling af mild til moderat arteriel hypertension.

17 ARTIKEL 12 Fodbold for at bekæmpe overvægt hos børn Oliver Faude, Olaf Kerper, Matthias Multhaupt, Christian Winter, Kristin Beziel, Astrid Junge og Tim Meyer. Denne undersøgelse havde til formål at analysere effekten af et 6-måneders fodboldtræningsprogram sammenlignet med et standard træningsprogram med fokus på sundhed- og fitness-parametre hos overvægtige børn. Studiedesignet var et 6-måneders, 2-armet, parallel-gruppe randomiseret forsøg. 22 overvægtige børn blev tilfældigt inddelt i to grupper (alder=10,8±1,2 år, højde=1,56±0,08 m, vægt=65,1±11,4 kg). Én gruppe gennemførte et fodboldtræningsprogram, den anden gruppe et standard træningsprogram med udholdenhedstræning. Begge interventioner fandt sted tre gange om ugen fra midten af maj til midten af november. Før, efter 3 måneder og efter interventionen (6 måneder) blev et omfattende testprogram gennemført: Antropometriske karakteristika, cykel ergometer test, psykometriske målinger samt flere tests af motoriske evner. Den maksimale præstation blev øget og sub-maksimal puls faldt signifikant under cykeltesten. Flere motoriske færdigheder samt selvværd var også forbedret betydeligt. Kropssammensætning og flere psykometriske variabler forblev næsten uændret. Ingen relevante forskelle blev observeret mellem de to træningsprogrammer. Det kan konkluderes, at 6 måneders fodboldtræning er lige så effektiv som et standard træningsprogram til at forbedre den fysiske kapacitet, sundhedsrelaterede fitnessparametre og selvværd hos overvægtige børn. Disse resultater giver yderligere dokumentation for, at fodboldtræning har betydelige sundhedsmæssige virkninger. Denne undersøgelses primære formål var at evaluere fitness- og sundhedsmæssige effekter af fodboldtræning sammenlignet med et etableret standard træningsprogram hos overvægtige børn. Maksimal ydeevne, den sub-maksimale hjerte-kredsløb funktion, motoriske færdigheder samt selvværd blev forbedret i løbet af 6 måneders træning. Derimod forblev kropssammensætningen næsten uændret. Ingen relevante forskelle blev observeret mellem fodboldtræning og standard træningsprogrammet, hvilket indikerer en sammenlignelig effekt. Det konkluderes, ud fra de aktuelle resultater, at fodboldtræning er mindst lige så effektiv til at forbedre den fysiske kapacitet, sundhedsrelaterede fitness-parametre og selvværd hos overvægtige børn sammenlignet med et standard træningsprogram. I overensstemmelse med to nylige studier (Krustrup et al. 2008; Weintraub et al. 2008) tilføjer nærværende resultater yderligere bevis for, at fodboldtræning har betydelige sundhedsmæssige effekter. Længerevarende opfølgende undersøgelser, der anvender sådanne træningsprogrammer som en rutinemæssig klientspecifik intervention er ønskelig i den fremtidige forskning for at kunne komme med evidensbaserede anbefalinger for tidlig behandling af fedme og komorbiditet i barndommen (Daniels et al. 2009).

18 ARTIKEL 13 Oplevelsen af flow i forskellige former for interventionsprogrammer med fysisk aktivitet: Tre randomiserede studier Anne-Marie Elbe, Katharina Strahler, Peter Krustrup, Johan Wikman og Reinhard Stelter Mange studier har vist, at motion har en positiv effekt på det psykiske velbefindende. Flow er en tilfredsstillende, psykologisk tilstand, der motiverer personer til at gentage aktiviteter, hvor de tidligere har oplevet flow. Dette studie undersøger, om inaktive personer kan opleve flow i en intervention med motion, og om der er forskelle i henhold til den type intervention, de udfører. Derudover undersøger studiet, om oplevet flow hænger sammen med de fysiologiske forbedringer, der opnås under en intervention med aktivitet. De 12- til 16-ugers interventioner med aktivitet indeholdt henholdsvis kontinuerligt løb, fodbold, intervalløb og styrketræning. I alt var der seks randomiserede interventionsgrupper, to kvindelige og fire mandlige grupper. Resultaterne viser, at alle seks grupper oplevede ret høje niveauer af flow, uanset om interventionen var en holdidræt eller en individuel idræt. Desuden viste alle grupper fysiologiske forbedringer målt ved Yo-Yo interval udholdenhedstest, niveau 2 og en maksimal iltoptagelsestest. Forskelle i oplevet flow, bekymring og anstrengelse så vel som fysiologiske forbedringer kunne findes i de forskellige former for idræt og de to køn, hvor den mandlige fodboldgruppe har den højeste score for fysiologiske forbedringer og den laveste score for tilstanden af at være bekymret og af at være anstrengt under træningen. En forbindelse mellem oplevet flow og fysiologiske forbedringer kunne ikke findes. Fremtidig forskning bør undersøge den indflydelse, deltagernes køn samt typen af idræt har på oplevet flow, tilstanden at være bekymret og opfattet anstrengelse. Desuden bør det undersøges, om oplevet flow er knyttet til den langsigtede deltagelse i regelmæssig fysisk aktivitet. Alle interventionsgrupper opnåede fysiologiske forbedringer. Set fra et sundhedsmæssigt interventionsperspektiv kan man sige, at interventionerne var effektive. Der var dog forskellige grader af forbedringer, hvor de mandlige fodboldspillere opnåede de største fysiologiske forbedringer. Et andet interessant fund er, at den gennemsnitlige anstrengelse deltagerne oplevede under interventionen i stikprøve 1, var signifikant lavere hos de mandlige fodboldspillere i forhold til de mandlige løbere. På nuværende tidspunkt viser resultaterne ikke en sammenhæng mellem flow-oplevelser og fysiske forbedringer, da sammenhængene forblev ikke-signifikante. Men elementet bekymring synes at være vigtigt og bør undersøges i videre forskning. I stikprøve 1 viser de mandlige fodboldspillere signifikant lavere bekymring og væsentligt højere fysiologiske forbedringer end de mandlige løbere. Desuden, når man sammenligner idrætsformerne løb og fodbold i stikprøverne 1 og 3, lader fodbold til at have en anden indvirkning på oplevet flow og bekymring hos mænd og kvinder. Fodbold synes at fremkalde højere flow-værdier hos mænd. Mændene rapporterer også om oplevelsen af mindre anstrengelse i fodbold end i løb, hvilket ikke var tilfældet for kvinderne, der næsten oplever ligelig anstrengelse i begge idrætstyper. Endvidere viser resultaterne, at interventioner med fysisk aktivitet kan bruges til at fremkalde flow-oplevelser med ikke-aktive, uanset typen af intervention. Typen af intervention og om det er en holdidræt eller individuel idræt synes ikke at påvirke muligheden for at opleve flow.

19 Dette studie viser klart, at det er muligt at fremkalde flow-oplevelser i inaktive deltagere, der er involveret i forskellige interventionsprogrammer med fysisk aktivitet. Ligesom i studiet af Reinhardt et al. (2006), blev pulsen hos deltagerne holdt temmelig høj, hvilket kan være en forklaring på den store oplevelse af flow. Selv om flow-oplevelser ikke korrelerer med de fysiologiske forbedringer, har deltagerne brug for at opleve flow. For at gøre dette, skal opgavens sværhedsgrad matche den enkeltes færdigheder. At motionere med en pulsmåler synes at være en god måde at frembringe flow. Uanset om der er fysiologiske forbedringer vil fremkaldelsen af flow under udøvelse højne den indre motivation hos deltagerne og vil forhåbentlig have en positiv indflydelse på deres langsigtede vedholdenhed til fysisk aktivitet (Schüler & Brunner, 2009). Oplevet flow kan derfor have en indirekte effekt på præstationen.

20 ARTIKEL 14 Opbygning af social kapital gennem fodbold og løb: studie af en 16-ugers træningsintervention med inaktive kvinder Laila Ottesen, Rikke Jeppesen og Birgitte R Krustrup Artiklen undersøger, hvorledes social kapital opbygges ved hjælp af historier (jeg-, vi- og dehistorier) med udgangspunkt i Robert Putnams studier. Det empiriske materiale er fra et forskningsprojekt hvor inaktive kvinder deltog i en 16-ugers træningsintervention, og enten deltog i fodbold eller løb. Vi benyttede os af metode-triangulering, hvilket gav os indsigt og afdækkede aspekter, der ellers ikke ville have været tilgængelige, hvis vi udelukkende benyttede kvalitative eller kvantitative metoder. Undersøgelsen viser udvikling af positiv social kapital i begge aktivitetsformer, hvor jeg-historier er centrale for 'bonding' social kapital internt, samt for bridging til omverdenen (skabelse og videreudvikling af neværk). Undersøgelsen viser desuden at idrætsaktiviteten i sig selv spiller en vigtig rolle i forhold til opbygningen af især bonding social kapital internt i gruppen, som giver adgang til ressourcer af vigtighed for fastholdelse af en aktiv livsstil. Vores data indikerer således at fodbold (som holdidræt) synes at have fordele i forhold til løb (som individuel idræt). Undersøgelsens resultater er et væsentligt bidrag i den aktuelle sundhedsdiskurs og relateret forskning. En sundhedsdiskurs som tilbyder en ganske smal forståelse af idræt som fysisk aktivitet som middel for borgerne til at (for)blive sunde eller forbygge sundhedsrisici. Undersøgelsen viser, at idræt ligeledes betragtes som en sjov og givende aktivitet i sig selv, med positive sidegevinster, som dannelse af social kapital og grobund for sundhedsfremme. Artiklens resultater peger på vigtige aspekter ved idræt i relation til bridging og bonding social kapital. Som det fremhæves af Putnam udgør historier kulturelle teknikker til opbygning af social kapital, hvilket dette studie underbygger og sandsynliggør i en idrætslig sammenhæng. Historierne skabes i social sammenhæng af og om individer, grupper og 'de andre', i form af henholdsvis jeg-, vi- og de-historier. Både fodbold og løbegruppen havde et godt udgangspunkt for bonding internt i kraft af de relativt enslydende jeg-historier ved projektets begyndelse, som inaktive utrænede kvinder. Begge gruppers jeg-historier udviklede sig gennem projektet og gav adgang til nye netværk og ændrede relationer i eksisterende netværk, men ikke på samme måde. Løbernes motivation forblev fokuseret på de sundhedsmæssige aspekter ved løb, hvorimod fodboldspillerne 'smittes' af det sjove og legende ved fodbold. Fodboldgruppen udviklede deres fælles vi-historier i højere grad end løberne og skabte derigennem mere bonding internt end løberne. De-historier blev brugt i begge grupper, men løberne var orienterede mod fodboldspillerne med overvejende positive de-historier ('det ser ud til at de har det meget sjovere end os'), hvorimod fodboldspillerne overvejende omtaler løbernes kedelige aktivitet, selvom de mener at løb er mere tilgængelig og dermed lettere at fortsætte med efter projektets afslutning. Resultaterne af undersøgelsen antyder desuden at fodboldtræningen har mindsket spillernes barrierer for at deltage i foreningsidræt og at fodbold som holdidræt ser ud til at stimulere mere til bridging social kapital ved at give deltagerne nye vaner og skills of civic engagement (Putnam), og derigennem giver 'idrætskapital' og fodboldkapital som kan bruges i andre sammenhænge.