1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen Avedøre Skole

Transkript

1 1. september 2013 Hvidovre Kommunes Skolevæsen

2 Indholdsfortegnelse Resultatmål 4.2 Evaluering af visioner Præsentation af skolen Kontaktinformation Struktur og fysiske rammer Undervisningens organisering Skolens organisering Ledelsen Skolebestyrelse Pædagogisk råd Elevråd 3. Drift - Ansvarsområder og serviceydelser Ansvarsområder Evaluering af ansvarsområder 4. Udvikling - Visioner og resultatmål Vurdering af samlet situation Kvalitetsløft - indsatser der har været helt eller delvist i gang i Undervisning i undervisningen - it Uddannelse af lærere Uddannelse af ledere 'Godt du kom' - elevfravær På vej mod digital dannelse Daglig it-ledelse og organisering Udvikling af pædagogisk it-vejlederrolle Digitale enheder og didaktik/pædagogik Opfølgning på Kvalitetsrapport Anerkendelse og anbefalinger ved resultatsamtale i efteråret 2012 Side 2 af 19

3 1. Præsentation af skolen Her i indledningen laves en kort beskrivelse af skolen. Tjek evt. om den tidligere beskrivelse (fra sidste års kvalitetsrapport) stadig passer og juster nævneværdige ændringer. er opført i 1956 og senere udbygget i 1980 og i Skolen ligger i grønne omgivelser som nabo til Vestvolden, Filmbyen og åbne markområder tæt på Brøndbyskoven. Skolen har ca. 700 elever fordelt på 3 børnehaveklasser, 27 klasser fra årgang samt en gruppeordning for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Gruppen rummer pt. 23 elever. Skolen er opdelt i fire afdelinger: indskolingen 0.-3.klasse, mellemtrinnet 4.-6.klasse, udskolingen 7.-9.klasse og Huset. Skolen er beliggende på grænsen mellem Avedøre Stationsby og de omliggende villakvarterer og modtog til og med skoleåret 2008/2009 elever fra begge områder, herefter modtog skolen ikke længere elever fra Avedøre Stationsby og skulle overgå til at være 2-sporet. Fra og med skoleåret modtager skolen, efter nedlæggelsen af Enghøjskolen, igen elever fra Avedøre Stationsby og vil forventes at blive tresporet. Skolen samarbejder med tre fritidshjem Ærtebjerg, FC Enghøj og Toftemosen, hvoraf det ene, Toftemosen, er placeret på skolen. Personalet udgøres af 81 personer fordelt på: 1 skoleleder, 1 viceskoleleder og 1 afdelingsleder, 2 sekretærer, 63 lærere, 10 pædagoger og 3 tekniske servicemedarbejdere. s lokalefaciliteter benyttes i vid udstrækning af de lokale foreninger, musikskolen m.m. til undervisningsformål, sociale arrangementer og lignende. Disse aktiviteter finder sted efter skoletid, og udlånet af skolens lokaler administreres af skoleforvaltningen. Formålet med skolens arbejde er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling. Det er skolens opgave at undervise og give eleverne mulighed for at tilegne sig viden og kompetencer, så de aktivt kan indgå i et demokratisk samfund i stadig forandring. Undervisningen skal styrke børnenes faglige og sociale udvikling, så de kan blive selvstændige og livsduelige. Uddannelse og dannelse skal gå hånd i hånd. Det kræver respekt for elevernes og forældrenes udgangspunkt og kultur samt forældrenes aktive medvirken og samarbejde. I overensstemmelse med ovenstående har skolebestyrelsen har vedtaget skolens pædagogiske profil og målsætning: s undervisning, og øvrige virksomhed, skal tage udgangspunkt i såvel fællesskabet som det enkelte barn. Skolens virksomhed skal give kundskaber samt udvikle kompetencer og kreativitet. Klar struktur og god anderledeshed skal være ramme om elevernes læreprocesser. ønsker at være tydelig med hensyn til tilbud og forventninger, for herved at frigøre ressourcer hos eleverne til fordybelse og selvstændighed. ønsker at være en skole, som siger, hvad den mener, og mener, hvad den siger i en skolehverdag præget af gensidig respekt. 1.1 Kontaktinformation Her skriver skolen sin adresse, kontorets åbningstider samt navn, telefonnr. og til brug for kontakt til skolens ledelse. Frydenhøjstien Hvidovre Tlf avedoreskole@hvidovre.dk Huset Frydenhøjstien Hvidovre Tlf Side 3 af 19

4 1.2 Struktur og fysiske rammer Her beskriver skolen de strukturelle og fysiske rammer her kan bl.a. også nævnes bygningsfornyelser mv. Skolen er opført i 1956 og senere udbygget i 1982 og i Skolen ligger i grønne omgivelser som nabo til Vestvolden, Filmbyen og åbne markområder tæt på Brøndbyskoven. Skolen har ca. 700 elever fordelt på 3 børnehaveklasser, 27 klasser fra årgang samt en gruppeordning for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Gruppen rummer pt. 22 elever. Skolen modtog i elever fra den nedlagte Enghøjskole. Dette har medført et stort pres på skolens lokalebehov. Der er således lokalesambrug med Fritidshjemmet Toftemosen i håndarbejde og billedkunst, ligesom idrætsundervisningen i udskolingen foregår i Avedøre idrætscenter. 1.3 Undervisningens organisering Her beskriver skolen, hvordan undervisningen er organiseret eksempelvis holddeling, afdelingsopdelt skole mv. For bedre at kunne tilrettelægge undervisningen og skabe gode og udfordrende læringsmiljøeskolen organiseret i 4 afdelinger. - Afdeling 1: klasse - Afdeling 2: klasse - Afdeling 3: klasse - Huset Vi ønsker med denne opdeling: - at øge elevernes udbytte af undervisningen - at tilgodese udviklingen af lærernes professionalisme - at give bedre mulighed for samspil mellem de enkelte fag og arbejdet med tværgående emner og problemstillinger - at give mere plads til fordybelse - at give plads til forskellige undervisningsformer - at give mulighed for, at vægte sammenhæng i elevernes undervisning bl.a. gennem projektarbejde - at give mulighed for holddeling Arbejdet i afdelinger omkring bestemte aldersgrupper, vil give personalet stor viden om netop denne aldersgruppe. Det tætte samarbejde i afdelingerne giver samtidig gode muligheder for videndeling samt pædagogiske dialoger om undervisningens tilrettelæggelse til gavn for eleverne. Elever og lærere vil få større indflydelse på skolens hverdag, og de enkelte afdelinger kan skabe traditioner, så afdelingens identitet styrkes, bl.a. ved fælles flexuger, arrangementer og lign. Afdelingen er stedet hvor det grundlæggende samarbejde foregår. Side 4 af 19

5 2. Skolens organisering Her i indledningen til kapitlet beskriver skolen den konkrete organisation på den enkelte skole. Skolen er afdelingsopdelt i indskoling, mellemtrin, udskoling og Huset. Personalet er tilknyttet én afdeling. 2.1 Ledelsen Her beskriver skolen de ledelsesmæssige strukturer på skolen og eventuelle ændringer, indsatser, fokusområder mv. indenfor det ledelsesmæssige felt i årets løb. Skolens ledelsesteam består af skoleleder viceskoleinspektør og afdelingsleder. Ledelsesteamet har en nedskrevet ansvars- og opgavefordeling. Afdelingsleder er ansvarlig for Huset og indskolingen, skolelederen er ansvarlig for mellemtrinnet og viceskolelederen er ansvarlig for udskolingen. Skolen fik en ny skoleleder pr. 1. august 2012, denne fratrådte marts Skolens tidligere leder er konstitueret i stillingen. 2.2 Skolebestyrelse Her beskriver skolen sin skolebestyrelse, dens arbejde samt eventuelle fokusområder eller indsatser mv. inden for skolebestyrelsens regi i årets løb. Skolebestyrelsen sidder på sit andet år. Der var nyvalg pga. skolesammenlægningen. Formanden for skolebestyrelsen repræsenterer Huset. Skolebestyrelsen har i skoleåret 12/13 blandt andet arbejdet med skolestruktur, skoleledersituationen, lockouten af lærerne, det kommunale- og skolens budget, trafikforholdene omkring skolen og vedtagelse af en trafikpolitik. Skolebestyrelsen har også behandlet skolens kontrakter. 2.3 Pædagogisk råd Her beskriver skolen det pædagogiske råds organisering, arbejde, fokusområder eller indsatser i årets løb. Pædagogisk råd består af alt pædagogisk personale på skolen. Rådet afholder 6 møder årligt. Skolen er organiseret i afdelingsteam. En del af PR s sager drøftes i afdelingerne. Der afholdes 10 afdelingsteammøder årligt. Herudover har skolen har et pædagogisk udvalg. Pædagogisk udvalg udgør et mødeforum, hvor aktuelle og generelle problemstillinger drøftes. Pædagogisk udvalg har ikke beslutningskompetence. Pædagogisk udvalg skal sikre en kvalificeret sparring ift. skolelederen. Skolens pædagogiske udvalg skal således gennem dialog sikre: en fælles retning for skolens virksomhed med respekt for mangfoldig-hed balance mellem ydre krav og styring og skolens egen kultur og handlemuligheder. 2.4 Elevråd Her beskriver skolen elevrådets organisering, arbejde, fokusområder eller indsatser i årets løb. Elevrådet består af to repræsentanter fra alle klasser. Elevrådet har en formand og en næstformand, som deltager i skolebestyrelsens møder. Elevrådet har tilknyttet 2 kontaktlærere, som bistår med mødeledelese og sagsbehandling. Side 5 af 19

6 Drift - Ansvarsområder og serviceydelser Ansvarsområder Ansvarsområde Pædagogiske og faglige processer Inklusion Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning Dansk som andet sprog (DA2) Undervisningsmiljø Skole-hjem-samarbejde Serviceydelse Arbejdet med pædagogiske processer / pædagogisk udvikling Arbejdet med inklusion Arbejdet med specialpædagogisk bistand herunder supplerende undervisning Arbejdet med dansk som andet sprog (DA2) Arbejdet med undervisningsmiljø Arbejdet med skole-hjem-samarbejde Ansvarsområde: Pædagogiske og faglige processer..1 Serviceydelse: Arbejdet med pædagogiske processer / pædagogisk udvikling Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med pædagogiske processer / pædagogisk udvikling? Her beskrives, hvad der generelt kendetegner skolens arbejde med pædagogiske processer og det daglige, løbende pædagogiske arbejde. Fx hvilken rolle teamstrukturen har, SPU/LPmodel, CL o.lign. Desuden en beskrivelse af skolens arbejde med det faglige niveau, herunder hvordan skolen arbejder med at højne niveauet, fx faglige satsninger, evalueringspraksis, videndeling, efteruddannelse eller andet. Det kan også være beskrivelse af særlige pædagogiske tilbud til eleverne som fx lektiecafé(er), sport/idræt, kor, teater, legepatruljer eller andet. har en overordnet organisationsstruktur som skal understøtte skolens pædagogiske praksis og udvikling. Skolen er afdelingsopdelt i selvstyrende afdelinger med en afdelingskoordinator og en ansvarlig leder. De faglige team er organiserede i skolens kompetencer. Personalet er organiserede i SPU team. Skolen har et overordnet pæddagogisk udvalg som er omdrejningspunkt for de pædagogiske processer. Skolens pædagogiske udvalg består af skoleleder, viceinspektør, afdelingsle-der for HUSET, afdelingskoordinatorerne og koordinator for pædagogisk læringscenter. Pædagogisk udvalg udgør et mødeforum, hvor aktuelle og generelle problemstillinger drøftes. Pædagogisk udvalg har ikke beslutningskompetence. Pædagogisk udvalg skal sikre en kvalificeret sparring ift. skolelederen. Skolens pædagogiske udvalg skal således gennem dialog sikre: en fælles retning for skolens virksomhed med respekt for mangfoldighed balance mellem ydre krav og styring og skolens egen kultur og handlemuligheder. Arbejdsbeskrivelse: Udover dialogen skal pædagogisk udvalg sikre koordinationen af skolens mange og forskelligartede opgaver: planlægge, udvikle og evaluere skolens samlede virksomhed på baggrund af mål - og rammestyring kommunikere, iværksætte og følge op på beslutninger truffet af byråd, skoleforvaltning og Side 6 af 19

7 Beskrivelse af serviceydelse skoleledelse kommunikere synspunkter, forslag til ændringer m.v. fra egne områder udarbejde forslag til høringssvar, svar på forespørgsler m.v. til skoleforvaltning og byråd Ansvarsområde: Inklusion Serviceydelse: Arbejdet med inklusion Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med inklusion? Her beskrives, hvordan skolen arbejder med inklusion, og hvad man har satset på i løbet af året. Der ønskes en refleksion over udviklingen fra sidste års kvalitetsrapport. Udgangspunktet er kommunens inklusionsstrategi og definition, der omhandler barnets hele tilhørsforhold og udbytte af faglige og sociale fællesskaber. (Se evt. bilag 1). Skolen arbejder målrettet med inklusion. Vort skoledistrikt stiller særlige krav til personalets evnet til arbejdet med udsatte børn. Vi arbejder med SPU, CL, klassemøder og har fokus på klasseledelse. Indskolingsafdelingen har tilknyttet en inklusionspædagog fra Huset. Inklusionspædagogen superviserer pædagoger og lærere i arbejdet med inklusion af enkeltintegrerede elever. Efter- og videreuddanlesesmidler anvendes målrettet mod inklusionsopgaven Ansvarsområde: Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning Serviceydelse: Arbejdet med specialpædagogisk bistand herunder supplerende undervisning Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med specialpædagogisk bistand herunder supplerende undervisning? Her beskriver skolen art og omfang af den tildelte specialpædagogiske støtte. Beskrivelsen omhandler støtte og supplerende undervisning i henhold til Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk og Bekendtgørelsen 380 af 28. april 2012 / ændring 794 af 12. juli (Se evt. bilag 2). Skolens kompetencecenter arbejder konsultativt og støttende. Vi er organiserede i et overordnet specialcenter, som allokerer skolen ressourcer samt overvåger udviklingen på specialområdet. Visitationsudvalget mødes en gang om måneden og gennemgår indsatserne for alle elever som modtager støtte, herunder Akt og dansk som andetsprog. Visitationsudvalget koordinerer indsatserne og beslutter. Skolen har lektieklubber i alle afdelinger samt en lektieklub for tosprogede. Skolen har læsevejleder og matematikvejledere som udover test og vejledning har tid til deltagelse i undervisningsforløb med efterfølgende supervison af fagpersonerne. Vi har en certificeret Reading Recovery lærer Ansvarsområde: Dansk som andet sprog (DA2) Serviceydelse: Arbejdet med dansk som andet sprog (DA2) Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med dansk som andet sprog? Dansk som andet sprog er et selvstændigt fag i folkeskolen, men samtidig er det en dimension i alle folkeskolens fag. Beskriv hvordan skolen arbejder med dansk som andet sprog. Vi har disponeret 54 lektioner til 7 lærere. Sprogcentere har en koordinator, som er en del af skolens visitationsudvalg. Sprogcentret arbejder såvel konsultativt i klasserne, men underviser også elever på hold uden Side 7 af 19

8 Beskrivelse af serviceydelse for klassen. Året er opdelt året i 4 semestre. Elever visiteres til sprogcentret og modtager støtte efter sagsbehandling i visitationsudvalget Ansvarsområde: Undervisningsmiljø Serviceydelse: Arbejdet med undervisningsmiljø Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med undervisningsmiljø? Beskriv, hvordan skolen arbejder med undervisningsmiljøet som fx rammer, værdier, krav, regler, forventninger og kultur. Herunder også hvornår skolen sidst har lavet den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering (mindst hvert 3.år) samt hvordan der eventuelt er fulgt op på denne. Skolen er tilknyttet Dansk Center for Undervisningsmiljø. Der er sidst gennemført undervisningsmiljøundersøgelse i I arbejdet med undervisningsmiljø indgår klasseledelse, systematiserede klassemøder og elevsamtaler som væsentlige faktorer. Elevrådet har særlig fokus på undervisningsmiljøet herunder de fysiske rammer, specielt toiletforholdene Ansvarsområde: Skole-hjem-samarbejde Serviceydelse: Arbejdet med skole-hjem-samarbejde Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med skole-hjem-samarbejde? Beskriv hvordan skolen arbejder med skole-hjem-samarbejdet. Forældresamarbejdet fungerer meget forskelligt. Der er tilfælde af yderst tilfredsstillende samarbejde præget af stort engagement og deltaglse - sociale arrangementer i og uden for skolen. Der er også tilfælde hvor det kan være vanskeligt at få kontakt til klassens forældre, og hvor fremmødet til arrangementer er bekymrende lavt. Vi ser ofte, at forældre som vi har meget brug for at samarbejde med vedrørende enkeltelever, er næsten umulige at få kontakt med. Det generelle billede er dog, at vi er tilfredse med forældresamabejdet. Vi anvender skoleintra som kontaktforum for alle deltagere. Elevplanen ligger på intranettet og anvendes som udgangspunkt for samrådet. Vi anvender den elektroniske elevplan Vokal. Side 8 af 19

9 Evaluering af ansvarsområder Ansvarsområde: Pædagogiske og faglige processer Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. er en velfungerende skole. Vi har i mange år arbejdet med tosprogspædagogik og anser dette område for en af skolens styrkesider. Vort skoledistrikt stiller særlige krav til arbejdet med udsatte børn, og dette anser vi for en særlig styrke ved skolen. Gennem satsning på kompetencegivende uddannelse er der udviklet en høj grad af professionalisering i tilgangen til skolens opgaveløsning. Arbejdet med børn med generelle indlæringsvanskeligheder - Huset. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Vi bør stadig blive bedre til at tilgodese særligt begavede elever. Inklusion stiller krav til efter- og videreuddannelse af personalet, ligesom samarbejde med andre personalegrupper skal udvikles. Afgangsprøveresultater skal forbedres. Arbejdet med SPU skal fortsat konsolideres som bærer af systemisk tilgang til opgaveløsningen. Læseresultaterne på mellemtrinnet skal forbedres. Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Vi har udarbejdet en forpligtende læsehandleplan. Vi vil fortsætte arbejdet med udvikliing af kollegial vejledning. Vi vil fortsætte arbejdet med evaluering og testning Ansvarsområde: Inklusion Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Vi har udviklet en høj grad af professionalisme i arbejdet med pædagogiske processer. Det gør den interne samtale, samt kommunikationen med eksterne parter målrettet og saglig og konstruktiv. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Selvom vi er nået stykke af vejen så er opgavens størrelse også blevet væsentlig øget. Vi skal fortsætte arbejdet med videndeling og kontinuerlig uddannelse af personalet. Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Som beskrevet er den nødvendige indsats samarbejde og uddannelse Ansvarsområde: Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Vi er gode til at prioritere ressourcer til suppelerende undervisning. Vi er gode til at læseløfte. Side 9 af 19

10 Evaluering Vi har været gode til at arbejde med inklusion og den forebyggende indsats. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Vi skal blive bedre til at styre pædagogiske processer i forbindelse med inklusion. Vi vil gerne fremme videndelingen med Huset. Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Vi vil have fokus på pædagogisk ledelse. Vi vil videreudvikle kompetencecentret Ansvarsområde: Dansk som andet sprog (DA2) Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Vi er gode til at visitere elever præcist. Dette indebærer også kompetencen til at adskille behov for specialundervisning og behov for sproglig støtte. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Vi kan blive bedre til tidlig indsats. At alle lærere inddrager dansk som andetsprog som et naturligt element i den daglige undervisning. Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Sprogcentret skal fortsætte sit arbejde med konsultativ virksomhed, for at gøre personalet i stand til at inddrage da2 som en naturlig del af den daglige undervisning Ansvarsområde: Undervisningsmiljø Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Vi er gode til at præsentere vore elever for ansvarlige voksne, som de kan have tillid til. Forskellighed respekteres. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Vi Skal blive bedre til at gennemføre og udnytte resultaterne fra undervisningsmiljøundersøgelsen. Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Den næste undervisningsmiljøundersøgelse vil blive behandlet i nøje overensstemmelse med anvisningerne i undervisningsmiljøloven. Dette vil indebære en yderligere inddragelse af elevrådet Ansvarsområde: Skole-hjem-samarbejde Side 10 af 19

11 Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Vi har et godt organiseret forældresamabejde. Vi er gode til at samle op på akutte problemstillinger. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Vi kan blive bedre til at forventningsafstemme med forældrene. De øgede kommunikationsmuligheder bevirker i nogle tilfælde rolleuklarhed mellem skole og hjem. Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Vi vil afstemme forventningerne i samarbejdet mellem skole og hjem. Side 11 af 19

12 Udvikling - Visioner og resultatmål Resultatmål Kort oversigt over resultatmål Resultatmål Aftalt opfyldt ultimo Status Vurdering af målopfyldelse ultimo Vision: Kvalitetsudvikling gennem skolernes kontraktmål Bedre læseresultater for 7. klasses elever på Avedøre Skole Kompetencecenter på Systematisering af evalueringspraksis på Delvist opfyldt Opfyldt Delvist opfyldt Vision: Kvalitetsudvikling gennem skolernes kontraktmål Resultatmål Bedre læseresultater for 7. klasses elever på ( ) Elever fra 7. klasse i 2011 skal nå landsgennemsnittet for TL 2 læseprøver i 8. klasse oktober 2012, og elever fra 7. klasse i 2012 skal nå landsgennemsnittet for TL 2 læseprøver i 8. klasse august Vurdering af målopfyldelse, ultimo Status: Delvist opfyldt Det kan ikke konkluderes at læseresultaterne er blevet bedre. Nogle elever har scoret højere og nog-le har scoret lavere. Det ønskes undersøgt, om den nuværende indsats er tilstrækkelig til at opnå bedre resultater. Initiativer: Vi vil foretage den første kontrolmåling i oktober 2012, som bliver afsæt for den videre indsats på vores skole. Resultatet skal vise om indsatsen har været tilstrækkelig eller om den kan forbedres med andre indsatser. 160 undervisningslektioner gives til skolens 2 læsevejledere med henblik på at supervisere lærerne samt konkret at sætte særligt tilrettelagt undervisning i gang i klasserne. En del af disse lektioner skal anvendes på 7. klassetrin. Resultatet indberettes til læsekonsulenten, der samler et kommunalt overblik. Skolens egne resultater skrives som led i målopfyldelsen i Kvalitetsrapporten. Kompetencecenter på ( ) Vi vil opbygge en fælles faglighed og et kollegialt fællesskab, omhandlende vejlederrollen. Vi vil underbygge skabelsen af en faglig identitet som vejleder, hos den enkelte. Tilgangen skal basere sig på systemisk teori. Udvikle og konsolidere en inkluderende praksis, hvor specialpædagogiske tiltag, så vidt muligt, iværksættes i stamklassen. Status: Spydspidser er uddannede via diplommoduler. Der er formuleret en vision for kompetencecenteret. Dette er gennemført i samarbejde med ekstern proceskonsulent. Der er afholdt en møderække 2 møder årligt, á 3 timer - 1 efterår, 1 forår. Opfyldt Møderækken har indeholdt løbende evaluering og målsætning, samt udvikling af værktøjer i forhold til observation. Møderne Side 12 af 19

13 Resultatmål Initiativer: Spydspidser uddannes via diplommoduler. På en fælles temadag formulerer medlemmer af kompetencecenteret en vision for kompetencecenteret. Dette gennemføres i samarbejde med ekstern proceskonsulent. Møderække 2 møder årligt, á 3 timer - 1 efterår, 1 forår. Vurdering af målopfyldelse, ultimo er gennemført i samarbejde med ekstern proceskonsulent. For at overføre kompetencer fra Huset til hovedskolen, er en pædagog fra Huset uddannet som spydspids og er en del af kompetencecentret, med henblik på vejledning omkring inkluderende praksis. Afdelingslederen i Huset er leder af kompetencecentret. Møderækken skal indeholde løbende evaluering og målsætning, samt udvikling af værktøjer i forhold til observation. Møderne gennemføres i samarbejde med ekstern proceskonsulent. For at overføre kompetencer fra Huset til hovedskolen, vil en pædagog fra Huset uddannes som spydspids og være en del af kompetencecentret, med henblik på vejledning omkring inkluderende praksis. Afdelingslederen i Huset vil være leder af kompetencecentret. Systematisering af evalueringspraksis på ( ) Vi vil løbende arbejde med en systematisering af skolens evalueringspraksis. Skolens evalueringspraksis skal udvikle mulighederne for videndeling, og gensidig refleksion over den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel gennem hele skoleforløbet. Vi vil støtte personalets deltagelse i udviklingen af skolen som en lærende organisation, der hele tiden udvikler sin praksis i forhold til sine målgrupper. Evaluering er en tilgang til at skabe praksisbaseret viden. Initiativer: På baggrund af elevers/klassers testresultater, vil vejledere samt ledelse gennemføre vejledningssamtaler med lærere om specifikke tiltag der eventuelt skal igangsættes for den enkelte elev/klasse. Status: Delvist opfyldt Der har ikke været ressuser til, at vejledere, samt ledelse, har kunne gennemføre samtlige vejledningssamtaler. Der er lavet en oversigt over alle test, evalueringer og konferencer. Der er for hver test, evaluering og konference udarbejdet en evalueringsplan. Der er udarbejdet en mødeskabelon, som strukturerer mødernes indhold. Vi vil lave en oversigt over alle test, evalueringer og konferencer. Vi vil for hver test, evaluering og konference udarbejde en evalueringsplan. Der udarbejdes en mødeskabelon, som strukturerer mødernes indhold. Der laves referat af møderne som skal indeholde handleplan for fremtidig indsats. Side 13 af 19

14 4.2 Evaluering af visioner Vision: Kvalitetsudvikling gennem skolernes kontraktmål Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor visionsområdet. Reflekter over hvad vi har været gode til i arbejdet/processen med kontraktmålene - fx. hvordan er målene blevet udformet/formidlet?, hvordan er der skabt ejerskab? og hvordan er der blevet fulgt op - indhentet resultater/evaluering fra de involverede parter? er en velfungerende skole. Vi har i mange år arbejdet med tosprogspædagogik, og anser dette område for et af skolens styrkesider. Vort skoledistrikt har stillet særlige krav til personalets evner til arbejdet med udsatte børn, og dette anser også for en særlig styrke ved skolen. Gennem satsning på kompetencegivende uddannelse, også fra kommunens side, er der udviklet en høj grad af professionalisering i til gangen til skolens opgaveløsning. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor visionsområdet. Reflketer over hvordan arbejdet med kontraktmålene kan forberes. Hvordan er målene blevet udformet/formidlet?, hvordan er der skabt ejerskab? og hvordan er der blevet fulgt op - indhentet resultater/evaluering fra de involverede parter? Kravet om øget inklusion, samt ideerne i den nye skolereform vil yderligere stille krav om højnelse af personalets faglige og pædagogiske kompetencer. I arbejdet med "inklusions" børn, skal vi ikke glemme indsatsen for at tilgodese særligt begavede elever. Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvad skolen vil gøre fremadrettet for at sikre den faglige kvalitet af praksis indenfor visionsområdet. Reflketer over hvilke initiativer I vil kunne sætte i værk fremadrettet i forhold til arbejdet med kontraktmål i det hele taget. Det er en nødvendighed at afsætte så mange midler til kompetenceudvikling af personalet, som der er mulighed for. Ledelsen vil arbejde systematisk med evaluering af personalets kompetencer. Side 14 af 19

15 5. Vurdering af samlet situation Skoleåret har været kendetegnet ved en sammenlægning med Enghøjskolen, samt ansættelse af en ny skoleleder. Sammenlægningen har budt på færre udfordringer end forventet. I tilbageblik finder vi faktisk sammenlægningen har været succesfuld. Der har på personalesiden været få problemer, på elevsiden flere. Det har været tydeligt at to skolekulturer har mødtes. Året har ligeledes været præget af mange sager vedr. elever, som har givet anledning til problemer, ikke kun for sig selv men i høj grad for kammerater og personale. Det er arbejdskrævende opgaver, og det har i visse tilfælde givet anledning til at forældre har flyttet deres barn. Sammenlægningen med Enghøjskolen har bevirket, at skolen føles for lille til at rumme så mange børn og voksne. Holddeling og andre undervisningsformer er vanskeliggjort. Side 15 af 19

16 6. Kvalitetsløft - indsatser der har været helt eller delvist i gang i Her skrives en indledende tekst fra skolen, hvor skolen kort ridser situationen op hvilke af nedenstående kvalitetsløftsindsatser, skolen har været involveret i skoleåret Generelt: Skriv kun om de indsatser, der gør sig gældende for skolen! Udover det generelle arbejde med kommunens 11 kvalitetsløftsresultater har haft særlig fokus på uddannelsen af spydspidser, uddannelse af ledere i forandringsledelse og inklusion - alle har nu gennemført uddannelsen -, nedbringelse af fravær og undervisning i undervisningen i it. 6.1 Undervisning i undervisningen - it Her beskrives, hvordan skolen har været med i Undervisning i undervisningen it. Konkret: Hvor mange forløb? Hvilke forløb, fag, klassetrin samarbejde mellem hvilke fag? Eller mellem faglærere på samme trin? Idéen og forløbet? Desuden overvejelser om udbytte og perspektiv. har i kvalitetsløftprojektet - undervisning i undervisningen i it - haft to projekter. Et fælles projekt for anden årgang - Min by - Avedøre. Et multimedieprojekt, hvor eleverne efter research i lokalområdet, fremstillede en præsentation af deres by. Et fælles projekt for 7. årgang i litteraturhistorie. Projektet blev væsentligt forstyrret af lockouten i foråret, og kunne ikke færdiggøres i skoleåret. 6.2 Uddannelse af lærere Her beskrives, hvor mange lærere, der har været på hvilke uddannelsesforløb i Ift. spydspidser også gerne en kommentar om, hvor langt skolen (ved udgangen af 12-13) er med at have alle spydspidser uddannet efter planen. Efter- og videreuddannelsesmidlerne anvendes konsekvent i forhold til skolens behov, og arbejdet med kvalitetsløft. Det drejer sig om fokus på højere faglige resultater, inklusion, nedbringelse af fravær og klasseledelse. To lærere er igang med diplomuddannelser i hhv. specialpædagogik og skriftssprogstilegnelse. Tre lærere har deltaget i spydspidsuddannelserne - lockouten bevirkede at de sidste dele skulle læses i indeværende skoleår. En lærer er certificeret i Reading Recovery. To lærere er uddannet i klasseledelse. Skoles tre indsatslærere har tilknyttet en ekstern coach. Herudover har der været behov for at uddanne personale i en række andre emner. 6.3 Uddannelse af ledere Her beskrives, hvor mange lærere, der har været på hvilke uddannelsesforløb i Også gerne en kommentar om, hvor langt skolen (ved udgangen af 12-13) er med at have alle ledere uddannet efter planen. En leder har i skoleåret gennemført diplommodul vedr. ledelse af forandrings- og udviklingsprocesser i offentlige organisationer med særlig henblik på ledelse af inklusionsindsatsen. Alle tre leder har således gennemført diplommodulerne. Side 16 af 19

17 6.4 'Godt du kom' - elevfravær Her beskrives, hvordan skolen arbejder med elevfravær. Herunder at der (kommunalt) er ændret på elevregistreringen pr. 1. januar 2013, og hvordan det er gået med det. Alle skoler. De vedtagne registreringsmetoder trådte i kraft på 1. januar Metoden har ikke givet anledning til væsentlige problemer. Metoden har heller ikke påvirket fraværet, idet i en årrække har gennemført lektionsregistrering af fravær i udskolingen. En elev fra hver klasse har været ansvarlig for at hente og aflevere klassens mødeprotokol hver dag. Skolens indsatslærere overvåger fraværet i klasserne, og handler når de konstaterer bekymrende fravær. Indsatslærerne administrerer et fremmødeprojekt - "Tjek ind, tjek ud" - for elever i særlig risiko. Projektet indebærer bl. a., at der bliver ringet hjem til udeblevne elever. Det er dog tankevækkende, at frævær, trods mange års indsats, på mange forskellige måder, stadig er et problem. Forældres villighed til at holde deres børn borte fra undervsningen, fx på grund af ferierejser uden for skolernes ferier, opfatter vi som et tegn på en manglende respekt for, og viden om, skolens virksomhed, en manglende respekt som børnene bærer med sig i deres holdning til skolen. Da centrale sanktioner i forbindelse med stort fravær ikke findes, er skolen derfor overladt til at forsøge at skabe en kultur, som finder det upassende at negligere skolen. Side 17 af 19

18 7. På vej mod digital dannelse I det omfang skolen finder det relevant skrives her en indledning til kapitlet. Digital dannelse opfatter vi som et delelement af den dannelse som skolen i det hele taget arbejder med. Vi vil søge at placere digitaliseringen i den sammenhæng den 'fortjener', midt i kulturen, som en vigtig faktor i samfundsudviklingen, som både løser og skaber af problemer, omgivet af etiske vurderinger, samfundsmæssige konsekvenser, osv. 7.1 Daglig it-ledelse og organisering Her beskrives, hvordan skolen har organiseret sin lokale it-satsning, hvilke funktioner, ansvarsuddelegering etc. Skolen har to IT vejleder som forestår såvel pædagogisk- som teknisk ITvejledning. IT vejlederne er tilknyttet pædagogisk læringscenter. 7.2 Udvikling af pædagogisk it-vejlederrolle Her beskrives, hvordan skolen har organiseret forandringen af rollen fra (ofte) teknisk it-vejleder til pædagogisk/didaktisk it-vejleder. Hvad er der sket konkret? Hvordan fungerer det? Hvordan bliver det modtaget/brugt af lærerne? Hvilke positive effekter af forandringen? Hvilke udfordringer arbejdes der fortsat med? IT vejlederne uddannes som spydspidser med henblik på i højere grad at overgå til pædagogisk IT vejledning. 7.3 Digitale enheder og didaktik/pædagogik Her beskrives status på, hvor mange enheder, skolen har og har etableret i løbet af Klassetrin, bevæggrunde for prioritering, brugen i undervisningen, didaktiske overvejelser, eksempelvis undervisningsdifferentiering, de multimodale muligheder osv. Bemærk at I har beskrevet Undervisning i undervisningen it under kapitlet 'Kvalitetsløft en fælles kommunal indsats'. Skal derfor ikke gentages her. Alle undervisningslokaler er udstyret med IWB tavler. IPads: på 8. årg, Huset og personale i alt 112. Stationære: 30 på mediateket Stationære: 37 i klasse- og faglokaler. Bærbare i vogne: 21 i indskolingen 43 mellemtrin 24 udskoling i alt 88. Lærerværelset:10 bærbare og 6 stationære. Side 18 af 19

19 8. Opfølgning på Kvalitetsrapport I det omfang skolen finder det relevant skrives her en indledning til kapitlet. Skolen har arbejdet med anbefalingerne fra resultatsamtalen i september Indsatserne er beskrevet i forbindelse med hver anbefaling herunder. 8.1 Anerkendelse og anbefalinger ved resultatsamtale i efteråret 2012 Resultatsamtale Avedøre skole har fået anerkendelse for: Meget flotte læseprøveresultater i 1.klasse Præcise målbeskrivelser og få målbare mål Kompetencecenteret den velfungerende proces omkring tilblivelsen Husets meget flotte og seriøse arbejde Skolen har fået følgende anbefalinger: - Der skal fokuseres på at opnå bedre faglige resultater især på mellemtrin og udskoling: Det er et kontraktmål at øge afgangsprøveresultaterne i det kommende skoleår. Vi har uddannet en læsevejleder, som arbejder på mellemtrinnet. Vi uddanner en vejleder i sprog. - Fokus på opbygning af en fælles kultur et fælles vi : Der har været afholdt et weekendseminar som skulle bringe personalet sammen. Det har vist sig ikke at være vanskeligt at etablere samarbejde de to personalegrupper imellem. Det har vist sig at være en udfordring for visse elevgrupper at indgå et nyt "vi". Der er sket klassesammenlægninger på 3 årgange som alle har involveret Enghøj klasser. - Sikring af den fælles ledelsesopgave på den nye : Ledelsessituationen viste sig ikke at kunne løses. - Videndeling af Husets gode erfaringer: En pædagog fra Huset er inklusionsvejleder på hovedskolen. Huset har en repræsentant i Pædagogisk Udvalg. Afdelingslederen for Huset er også afdelingsleder for indskolingen, og er fysisk placeret i hovedskolens administration og dermed en del af den daglige ledelse. Side 19 af 19