Forord Indledning Vision og værdigrundlag Hovedpunkter i budgettet Budgetoversigt Likvid beholdning...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Indledning... 7 Vision og værdigrundlag... 9 Hovedpunkter i budgettet Budgetoversigt Likvid beholdning Generelle bemærkninger Befolkningsudvikling Nøgletalssammenligning FÆLLES POLITIKKER Borgerdialogpolitik Borgerinddragelsespolitik Borgerbetjeningspolitik Personalepolitik Udbudspolitik UDVALG OG POLITIKOMRÅDER Byplanudvalget Faste ejendomme Miljø- og Teknikudvalget Veje og grønne områder mv Miljø

2 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur, Fritid og Idræt Børne- og Skoleudvalget Børne- og Ungepolitik Undervisning Tilbud til børn og unge med særlige behov Børn Social- og Sundhedsudvalget Den tværgående sundheds- og forebyggelsespolitik Den tværgående handicappolitik Sundhedsudgifter Ældre Tilbud til voksne med særlige behov Erhvervs-, Vækst- og Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelse Erhvervsudvikling Økonomiudvalget Administration Lån og renter mv Skat, tilskud og udligning BILAG Delegering af dele af bevillingsretten Takster og gebyrer Pris- og lønfremskrivning Bygningsvedligeholdelse Mellemregning med forsyningsvirksomhed Investeringsoversigt

3 Du kan læse mere om Budget på kommunens hjemmeside På hjemmesiden er der blandt andet informationer om behandlingen af budgettet i kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget og fagudvalgene. Tidsplan for behandlingen af Budget april 2017 Økonomiudvalget behandler forslag til budgetoplæg 10. maj og 7. juni 2017 Fagudvalgene behandler budgetoplægget 23. august 2017 Økonomiudvalgets 1. behandling af budgetforslaget 23. august 2017 Frist for bemærkninger til budgetforslaget for høringsberettigede 30. august 2017 Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgetforslaget Borgermøde om budgetforslaget 13. september 2017 Fagudvalgene behandler budgetforslaget 11. oktober 2017 Økonomiudvalgets 2. behandling af budgetforslaget Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgetforslaget (budgetvedtagelse) Du kan også kontakte Økonomi på Rådhuset på telefonnummer eller oekonomi@rudersdal.dk. Forsiden viser åbningen af skateparken i Birkerød. Sagsnr.: 17/7272 3

4

5 Forord Budgetforslag tegner et lysere billede end de foregående års budgetforslag, der var præget af behovet for budgettilpasninger. De besparelser og effektiviseringer, som kommunalbestyrelsen gennemførte i den forbindelse, er en væsentlig del af forklaringen på forbedringen af kommunens økonomi. Forhandlingerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om økonomiaftalen for 2018 førte til et bedre resultat end lagt til grund i budgetoplægget fra april. Det lykkedes således for kommunerne at fastholde det ekstraordinære finansieringstilskud i 2018, hvilket svarer til knap 15 mio. kr. for Rudersdal Kommune. Derudover fik kommunen mulighed for at øge serviceudgifterne med ca. 8 mio. kr. i forhold til forudsætningen i budgetoplægget. Endvidere ser skatteindtægterne ud til at blive højere end forventet i april som følge af et større provenu fra grundskyld og selskabsskat. Derfor er der sket en styrkelse af kassebeholdningen, selvom der også er indregnet øgede udgifter på visse områder. Kommunens kassebeholdning bliver gradvis forbedret i løbet af budgetperioden. Ved udgangen af 2021 ligger kassebeholdningen 24 mio. kr. over kommunalbestyrelsens målsætning på 100 mio. kr. Der er således et vist råderum i kommunens økonomi, hvilket kan frembringe ønsker om at ophæve nogle af de tidligere besluttede besparelser. Spørgsmålet om justeringer i enkelte af de tidligere besluttede besparelser vil vi tage op i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger. Det skal dog tages i betragtning, at kommunens kassebeholdning er relativt lav indtil Hertil kommer, at der fortsat er udfordringer i kommunens økonomi og behov for en tæt udgiftsstyring. Der er på nogle områder et betydeligt udgiftspres, som kræver opmærksomhed. Det gælder ikke mindst for det specialiserede børneområde, hvor stigende udgifter er en udfordring, der kendetegner en række af landets kommuner. Det hører med til billedet, at serviceudgifterne ligger 51 mio. kr. under det beregnede loft for kommunens serviceudgifter i Det er som udgangspunkt hensigtsmæssigt, at rammen for serviceudgifter er udfyldt, da serviceudgifterne i budgetåret danner udgangspunkt for den udgiftsramme, kommunen får tildelt i det følgende år. Derfor må vi i den kommende tid se på mulighederne for at udfylde servicerammen. Budgettet for 2018 er det sidste budget fra den nuværende kommunalbestyrelses hånd. Selvom økonomien ikke er uden udfordringer, viser budgetforslaget, at kommunalbestyrelsen afleverer en fornuftig økonomi til den ny kommunalbestyrelse. Budgetforslaget opretholder således et relativt højt niveau for serviceudgifterne og et omfattende investeringsprogram samtidig med, at kommunens lave skatteprocent er fastholdt. Med venlig hilsen Jens Ive Borgmester 5

6

7 Indledning Indledning Mål- og rammestyring Budgetpublikationen afspejler mål- og rammestyringen, som er den styringsform, Rudersdal Kommune anvender. Mål- og rammestyringen indebærer, at kommunalbestyrelsen fastsætter de overordnede økonomiske rammer og mål for udvalg og forvaltning. Lederne af det enkelte område og den enkelte institution får en økonomisk ramme ( en pose penge ), som de skal holde udgifterne indenfor. Lederne skal forvalte ressourcerne på en sådan måde, at de politiske mål for udviklingen på området bliver realiseret. Herudover har lederne af f.eks. skolen eller plejehjemmet selv ansvaret for udviklingen af institutionen og for hvordan pengene anvendes, herunder hvor store beløb der f.eks. bruges til løn, uddannelse og materialer. Der er tale om central styring og decentral ledelse. Politikerne fastlægger således visioner, mål, principper og rammer, mens den lokale leder sikrer, at ressourceanvendelsen tilpasses de lokale behov, så der opnås den bedst mulige udnyttelse af rammerne. Denne decentralisering giver den bedste service til borgerne, da beslutningsgangene bliver hurtigere og mere effektive, og medarbejdernes motivation bliver øget. Mål- og rammestyringen betyder, at der ikke kun er fokus på, om de økonomiske rammer bliver overholdt. Der er også fokus på, hvad borgerne får for pengene. Det er således både de økonomiske rammer og de fastsatte mål, der skal opfyldes. Fra politikker til virksomhedsplaner Kommunen anvender en række styringsredskaber for at sikre, at de politiske ønsker bliver gennemført. I Kommuneplanen og Planstrategien fastlægges de overordnede mål for kommunens udvikling i de kommende 12 år. Kommuneplan og politikker Budgettet Virksomhedsplaner og handleplaner mv. På alle centrale områder har kommunalbestyrelsen vedtaget politikker, som indeholder visioner og langsigtede pejlemærker for udviklingen på området. Der udarbejdes hvert år virksomhedsplaner i alle områder og institutioner med selvstændig budgetramme. I disse virksomhedsplaner omsættes de politiske mål til konkrete mål for arbejdet i området eller institutionen i det kommende år. I virksomhedsplanerne indgår også en evaluering af, hvorvidt målene i den foregående virksomhedsplan er blevet realiseret. Endvidere bliver der på nogle områder udarbejdet handleplaner og lignende, som indeholder en konkretisering af de politiske mål og initiativer til opfyldelse af målene. 7

8 Indledning Læsevejledning Efter denne indledning beskrives visioner og værdier for Rudersdal Kommune. Visionerne og værdigrundlaget er hjørnesten for de politikker og mål, som budgettet indeholder. Herefter er der en række kapitler, som knytter sig til den talmæssige del af budgettet. Først er der en kortfattet, overordnet beskrivelse af hovedpunkterne i budgettet. Derefter præsenteres forudsætningerne for budget og nogle af de centrale elementer i budgettet: Budgetoversigten, udviklingen i kassebeholdningen og befolkningssammensætningen. Denne del af budgetpublikationen afsluttes med en sammenligning af nøgletal for Rudersdal Kommune og nabokommuner samt Gentofte Kommune, regionsgennemsnit og landsgennemsnit. Derefter gennemgås kommunens fælles politikker og de politikområder, som budgettet er opdelt i. For hvert område er der en kort beskrivelse af indholdet og kommunalbestyrelsens politik. Desuden er der for hvert udvalg nævnt de mål, som kommunalbestyrelsen lægger vægt på at gennemføre i budgetperioden. Budget I tabellerne over driftsbudgettet og i figurerne over nettodriftsudgifterne er der omregnet til 2018-priser for alle årene. Enheden i tabellerne over drifts- og anlægsbudgettet er kr tallene i tabellerne over driftsbudgettet er oprindeligt budget, mens der i figurerne over nettodriftsudgifterne er anvendt korrigeret budget for I nøgletalstabellerne benyttes regnskabstal for nettodriftsudgifterne i årets priser. Tallene i nøgletalstabellerne stammer primært fra kommunens økonomisystem og fagsystemer, men der er også benyttet tal fra Danmarks Statistik og Det Fælleskommunale Ledelses- InformationsSystem (FLIS) mv. Redigeringen af budgetforslaget er afsluttet den 7. juli Dermed bidrager budgetpublikationen til at tydeliggøre kommunalbestyrelsens prioriteringer på det pågældende område. Endvidere udvides fokus fra en snæver økonomisk rammestyring til en bredere styring, der også drejer sig om indhold. For hvert politikområde vises desuden en række nøgletal, som blandt andet belyser aktiviteten på området. Herudover indgår tabeller over politikområdets driftsbudget og investeringerne. Som bilag sidst i publikationen findes blandt andet en oversigt over takster og gebyrer samt en investeringsoversigt. På kommunens hjemmeside er der yderligere information om de forskellige politikområder, politikker og planer mv. ( 8

9 Vision og værdigrundlag Vision og værdigrundlag Vision Det er kommunalbestyrelsens vision, at Rudersdal Kommune skal være landets bedste bokommune. Værdigrundlag Det overordnede værdigrundlag for kommunen er: At de smukke omgivelser bevares i et godt og rent miljø. Planstrategien indeholder kommunalbestyrelsens visioner, mål og strategi for kommunens udvikling. Planstrategi 2015 har tre fokusområder: Byer, erhverv og grøn profil. Strategien udmøntes i en række planer og handlinger, som skal føre til de ønskede resultater. Kommuneplanen er den overordnede plan for den fysiske struktur i kommunen i en 12-årig periode. Kommuneplan 2017 forventes vedtaget i juni 2017 efter, at kommunalbestyrelsen har behandlet de indkomne bemærkninger fra den offentlige høring. At der tilbydes gode og alsidige service- og kulturtilbud. At borgerne sikres indflydelse via information, høringer, dialog og borgermøder. At borgerne sikres valgfrihed. At stabil økonomi sikres ved at skabe helhed og balance på kort og lang sigt. Forslaget til Kommuneplan 2017 indeholder retningslinjer mv. for 27 temaer, som er samlet i følgende underafsnit: Byer og befolkning Erhverv Landområdet Bevaring og kulturmiljøer Natur og landskab Fritids- og udeliv Vand og klima Tekniske anlæg Serviceområder Derudover er kommunens service- og kulturtilbud blandt andet beskrevet på kommunens hjemmeside og i diverse pjecer mv. Endvidere fremgår kommunalbestyrelsens politik på service- og kulturområderne af denne publikation. 9

10

11 Hovedpunkter i budgettet Hovedpunkter i budgettet Ifølge budgetforslaget udgør kommunens kassebeholdning 124 mio. kr. i 2021, hvilket er 24 mio. kr. mere end kommunalbestyrelsens målsætning. Det er en ændret situation i forhold til de foregående år, hvor det var nødvendigt at gennemføre omfattende besparelser og effektiviseringer for at genoprette kassebeholdningen. Kassebeholdningen er øget i forhold til budgetoplægget fra april. Det skyldes blandt andet, at økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) blev bedre end forudsat i budgetoplægget. Hertil kommer, at kommunens skatteindtægter tegner til at blive højere end lagt til grund i april. Budgetforudsætninger Budgetforslag 2018 tager udgangspunkt i KL s pris- og lønskøn af 30. juni KL forventer, at lønstigningstakten reduceres fra 1,95 procent i 2017 til 1,52 procent i I overslagsårene ventes lønningerne at stige 2,6 procent. Lønskønnet er baseret på de indgåede overenskomster, nye opgørelser af den kommunale og private lønudvikling samt regeringens skøn over pris- og lønudviklingen. De højere lønstigninger i overslagsårene afspejler forventningerne om et øget pres på arbejdsmarkedet som følge af større vækst og lavere ledighed. Budgetforslaget rummer dog fortsat udfordringer. Der er f.eks. et betydeligt udgiftspres på det specialiserede børneområde, som har været genstand for en grundig temaanalyse. Endvidere er kassebeholdningen relativt lav frem til Hertil kommer, at budgetforslagets serviceudgifter ligger 51 mio. kr. under rammen for serviceudgifterne i Loftet over kommunens serviceudgifter bliver beregnet med udgangspunkt i de budgetterede udgifter året før. Derfor vil lave budgetterede serviceudgifter i ét år påvirke loftet for serviceudgifterne i de kommende år. Generelle forudsætninger 11 I forhold til lønskønnene i Budgetoplægget er der tale om en markant nedjustering på næsten 1 procentpoint i I overslagsårene er lønstigningerne opjusteret med 0,1 procentpoint. Den lavere lønstigningstakt i 2018 skyldes blandt andet, at opgørelsen af lønudviklingen på det private arbejdsmarked fører til en større nedregulering af de kommunale lønninger pr. 1. oktober 2017 end vurderet i den foregående prognose. Priser og lønninger antages samlet set at stige med 1,7 procent i Derefter øges stigningstakten til 2,5 procent i de efterfølgende år. Der er tale om en nedjustering på 0,7 procentpoint i 2018 og en opjustering på 0,1 procentpoint i overslagsårene. Udover lavere lønstigninger skyldes nedjusteringen i 2018 et Skatteprocent 22,7 22,7 22,5 22,5 22,5 22,5 22,5 22,5 22,5 22,5 Grundskyldspromille 21,44 22,93 22,93 22,93 22,93 22,93 22,93 22,93 22,93 22,93 Lønstigning (procent) 2,18 0,68 1,35 1,43 1,74 1,95 1,52 2,6 2,6 2,6 Pris- og lønstigning (procent) 2,3 0,9 1,3 1,3 1,5 1,7 1,7 2,5 2,5 2,5 Vækst i udskrivningsgrundlag (pct.) 3,3 3,1 2,1 3,5 3,8 2,8 3,5 3,5 3,6 3,7 Reguleringsprocent (grundskyld) 4,3 7,0 6,3 6, ,5 6,5 6,6 6,7 Vækst i selskabsskatteprovenu (pct.) -8,5 5,3 10,5 20,0 9,4 3,6 11,3 5,5 0,2 0,2 Note: Løn og prisstigninger, vækst i udskrivningsgrundlag, reguleringsprocent (ejerboliger) og vækst i selskabsskatteprovenu er KLskøn (landsgennemsnit).

12 Hovedpunkter i budgettet lavere prisskøn for visse tjenesteydelser. Det er beregningsteknisk forudsat, at skatteprocenten (udskrivningsprocenten) og grundskyldspromillen fastholdes uændret i 2018 og i overslagsårene. Beregningerne af skatteprovenu, udligning og statslige tilskud er baseret på KL s skatte- og tilskudsmodel af 5. juli I det seneste skøn fra 30. juni 2017 forventer KL en landsgennemsnitlig vækst i udskrivningsgrundlaget på 3,5 procent i 2018 og mellem 3,5 og 3,7 procent i overslagsårene. KL har sænket forventningerne til udskrivningsgrundlaget i 2016 og 2017 med henholdsvis 0,2 og 0,1 procentpoint som følge af større skattemæssige fradrag i den ny prognose. Denne nedjustering bliver dog opvejet af opjusteringer i de følgende år på 0,1 procentpoint i 2018 og mellem 0,2 og 0,5 procentpoint i de følgende år. KL s skøn for overslagsårene er baseret på den langsigtede konjunkturvurdering fra Det Økonomiske Råd, som har hævet skønnet for udviklingen i beskæftigelsen og den private lønudvikling. Efter KL s opfattelse kan der i skattegrundlaget for 2015 være mulige engangsindtægter fra fondsuddelinger for ca. 2 mia. kr. Såfremt KL får ret i denne antagelse, vil væksten i 2016 alt andet lige blive lavere end forudsat, og det samme gælder skattegrundlaget fra 2016 og frem. I 2018 udgør reguleringsprocenten for grundskyld 6,5. KL skønner, at reguleringsprocenten også vil udgøre 6,5 procent i 2019, hvorefter den stiger gradvis til 6,7 procent i I 2021 er skønnet behæftet med særlig stor usikkerhed som følge af de omfattende ændringer af boligbeskatningen, som får virkning fra Skønnet over væksten i provenuet fra selskabsskat er 11,3 procent i 2018, hvilket er en nedjustering på 5,4 procent i forhold til det tidligere skøn. Det er imidlertid fortsat en relativt høj vækstrate. I 2019 halveres vækstraten til 5,5 procent, mens provenuet fra selskabsskat praktisk talt ventes at stagnere i 2020 og Udviklingen afspejler, at der er nogle større selskaber, som har haft pæne overskud i , hvilket bliver afregnet som selskabsskat til kommunerne i Herefter er det forudsat i prognosen, at der vil være tale om mere normale overskud. Regeringen og KL indgik den 1. juni 2017 aftale om kommunernes økonomi for Aftalen indebærer blandt andet en fastholdelse af det ekstraordinære finansieringstilskud. For Rudersdal Kommune betyder det isoleret set en merindtægt på knap 15 mio. kr. i 2018, da finansieringstilskuddet ikke var indregnet i budgetoplægget. Der er fastsat et loft på 17 mia. kr. for anlægsudgifterne i 2018, hvilket er et løft på 0,7 mia. kr. i forhold til Hovedposter i budgettet (mio. kr.) Skatteindtægter Driftsudgifter (netto) Anlægsudgifter Tilskud og udligning (nettoudgift) Kassebeholdning Ændring i skatteprovenu (pct.) - 2,2 6,5 3,9 4,1 4,8 Ændring i driftsudgifter (pct.) - 1,1-3,0-0,7 0,2 0,3 Note: Drifts- og anlægsudgifter er i 2018-priser, mens øvrige poster er i årets priser. For 2016 er der tale om regnskabstal, mens er budgettal (for 2017 korrigeret budget). Drifts- og anlægsudgifterne er relativt høje i 2017, da der er overført henholdsvis 61 og 103 mio. kr. fra 2016 til

13 Hovedpunkter i budgettet Hovedpunkter i Økonomiaftalen for 2018: Kommunerne får et ekstraordinært finansieringstilskud i 2018 på 3,5 mia. kr., hvoraf 2 mia. kr. fordeles på baggrund af økonomiske vilkår og den resterende del efter indbyggertal. Der er et anlægsloft i 2018 på 17 mia. kr. I 2018 frigøres ressourcer for 1 mia. kr. i kommunerne som følge af det tidligere besluttede moderniserings- og effektiviseringsprogram. Heraf beholder kommunerne halvdelen (den resterende del anvendes til bred prioritering i den offentlige sektor). Servicerammen løftes med 300 mio. kr. sammenlignet med Der er afsat en tilskudspulje til skattenedsættelser på 450 mio. kr., mens nogle kommuner får mulighed for at hæve skatterne inden for en ramme på 200 mio. kr. Hovedparten af skatteindtægterne kommer fra indkomstskat, hvor der er forudsat et provenu på 3,7 mia. kr. i 2018 svarende til det statsgaranterede beløb. Provenuet stiger til 4,2 mia. kr. i 2021, jf. kapitlet Skat, tilskud og udligning. I begyndelsen af budgetperioden er indtægterne fra indkomstskat lavere end i budgetoplægget, mens de er højere i de to sidste budgetår. Det afspejler de ovenfor beskrevne ændringer i KL s skøn samt, at der er kommet mere dækkende oplysninger om indtægterne i 2015 (som er udgangspunkt for beregningerne). Indtægterne fra grundskyld øges fra 0,7 mia. kr. i 2018 til 0,8 mia. kr. i Regeringen har indgået aftale om en markant ændring af boligbeskatningen. Aftalen indebærer blandt andet nye skattesatser, som træder i kraft i Der udestår fortsat en nærmere afklaring af aftalens konsekvenser for kommunens økonomi. Indtægterne fra selskabsskat ligger ret stabilt omkring 150 mio. kr. årligt i budgetperioden. Driftsudgifter Som led i økonomiaftalen er loftet over serviceudgifterne øget med 300 mio. kr. fra 2017 til For Rudersdal Kommune svarer det til en stigning på knap 3 mio. kr. Sammenlignet med budgetoplægget er der tale om en stigning på ca. 8 mio. kr., da der var indregnet en nedgang på 5 mio. kr. fra 2017 til 2018 som følge af det tidligere aftalte moderniserings- og effektiviseringsprogram. Skatteindtægter I 2018 udgør det samlede skatteprovenu 4,6 mia. kr. I overslagsårene øges provenuet, således at de samlede skatteindtægter når op på 5,2 mia. kr. i Skatteindtægterne er ca. 150 mio. kr. højere i end lagt til grund i budgetoplægget. Det skyldes øgede indtægter fra grundskyld og selskabsskat, idet provenuet fra indkomstskat praktisk talt er uændret. 13 De samlede driftsudgifter udgør knap 3,1 mia. kr. årligt i hele budgetperioden. Serviceudgifterne, der udgør omkring 80 procent af nettodriftsudgifterne, ligger 51 mio. kr. under udgiftsloftet for Loftet er i princippet vejledende for den enkelte kommune, men bindende for kommunerne under ét (hvis kommunerne vil undgå økonomiske sanktioner fra staten). I overslagsårene aftager den beregnede ramme for serviceudgifterne med 5 mio. kr. om året. Det svarer til den indregnede effektiviseringsgevinst, som skal afgives til generel prioritering i den offentlige sektor ifølge moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. I lighed med 2018 ligger de budgetterede serviceudgifter også væsentligt under den beregnede ramme i overslagsårene. Udviklingen i nettodriftsudgifterne afspejler blandt andet befolkningsudviklingen og tidligere besluttede effektiviseringer og besparelser. De tre største poster på budgettet er ældreområdet, undervisning og det specialiserede voksenområde.

14 Hovedpunkter i budgettet Udgiftsfordeling (kr. pr. indbygger) På ældreområdet er der budgetteret med opførelse af 28 nye boliger på Plejecenter Sjælsø i Desuden bliver der opført 46 nye plejeboliger i Ebberød til såvel ældre borgere som voksne med særlige behov (etape 2). I Ebberød er der også afsat 26 mio. kr. til ombygning af Piberødhus. På trafikområdet realiseres Handlingsplanen for cyklister og fodgængere, og der investeres desuden i andre trafikforanstaltninger som led i Trafik- og Miljøhandlingsplanen samt i asfaltarbejder. Der gennemføres asfaltarbejder og renovering af vej- og stibroer samt tunneler. Herudover er der i budgetperioden blandt andet afsat penge til nye og forbedrede stier ved Furesøen og i Vaserne. Udskiftning af lysmaster og armaturer ventes at koste 11 mio. kr. i budgetperioden, mens der er afsat 20 mio. kr. til tilbagekøb af vejbelysning i Anskaffelse af nye affaldsbeholdere ventes at beløbe sig til 26 mio. kr. i de tre overslagsår. Note: Figuren viser, hvor mange kr. pr. indbygger, der anvendes på nettodriftsudgifter på det pågældende område i Anlægsudgifter Rudersdal Kommunes anlægsbudget udgør 145 mio. kr. i I hele budgetperioden er der afsat over 460 mio. kr. I dette beløb er indregnet forventede indtægter fra salg af ejendomme mv. for 74 mio. kr. Det betyder, at kommunen samlet set investerer for 535 mio. kr. i de fire år. På børneområdet er der afsat 45 mio. kr. til et nyt børnehus i Holte. Som led i Masterplanen gennemføres der renoveringer af børnehuse for 12 mio. kr. i budgetperioden. Endvidere er der afsat særskilt budget til at renovere børnehusene Gøngehuset, Honningkrukken og Smørhullet. Skovlyskolen bliver renoveret for 40 mio. kr. i 2018 og 2019, hvoraf ca. 10 mio. kr. vedrører energirenovering. Herudover er der blandt andet afsat 12 mio. kr. til ekstraordinær renovering af folkeskoler. Anlægsbudgettet indeholder endvidere en række forbedringer af idrætsfaciliteterne i kommunen. Der er desuden budgetteret med udgifter til etablering af 77 almene boliger og til udvikling af bycentre. Endvidere er der afsat budget til renovering af rådhuset. Anlægsbudgettet omfatter herudover blandt andet energispareprojekter og energirenoveringer samt udgifter til klimasikring og kloakrenovering af kommunale ejendomme. Tilskud og udligning Beregningerne af tilskud og udligning er foretaget på grundlag af KL s skatte- og tilskudsmodel af 5. juli 2017, idet der er anvendt de statsgaranterede beløb for I lighed med andre kommuner modtager Rudersdal Kommune et tilskud fra staten (bloktilskud). Bloktilskuddet kompenserer blandt andet kommunerne for de udgifter (eller tab af indtægter), som de bliver påført af ny lovgivning, og modregner kommunerne, hvis ny lovgivning indebærer en økonomisk fordel for kommunerne. 14

15 Hovedpunkter i budgettet En del af bloktilskuddet har til formål at sikre balance i kommunernes økonomi. Derfor vil f.eks. forventninger om højere skatteindtægter i kommunerne alt andet lige udløse en reduktion af bloktilskuddet, mens højere lønudgifter vil trække i den modsatte retning. Endvidere udmøntes den årlige aftale mellem regeringen og KL via bloktilskuddet. Bloktilskuddet til Rudersdal Kommune udgør 63 mio. kr. i 2018, hvoraf 39 mio. kr. er betinget af, at Rudersdal og andre kommuner overholder de økonomiske rammer, der er aftalt med regeringen. Rudersdal Kommune betaler et betydeligt tilskud til andre kommuner via udligningsordningerne, primært på grund af kommunens relativt høje beskatningsgrundlag. I kapitlet Skat, tilskud og udligning er der nærmere redegjort for udligningssystemet. En permanent tilpasning af udligningssystemet er under forberedelse i Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg og forventes at træde i kraft fra Kassebeholdning Med de anvendte forudsætninger udgør kommunens kassebeholdning (den likvide beholdning) 124 mio. kr. ved udgangen af Dermed er kommunalbestyrelsens målsætning på 100 mio. kr. opfyldt. Kassebeholdningen ligger på et ret lavt niveau indtil Det skal tages i betragtning, at de viste tal er opgjort ultimo året. Den gennemsnitlige kassebeholdning for hele året ligger erfaringsmæssigt på et væsentligt højere niveau. Kassebeholdningen forbedres gradvis i løbet af budgetperioden - udviklingstendensen er således positiv. Det er vigtigt, at kommunen har en solid kassebeholdning, som kan udgøre en buffer i forhold til de udfordringer, den kommunale økonomi er udsat for. Det gælder ikke mindst i forhold til den kommende udligningsreform. I de Generelle bemærkninger nedenfor er forudsætningerne for budgettet nærmere omtalt. Der er budgetteret med, at de samlede nettoudgifter til tilskud og udligning udgør ca. 1,3 mia. kr. i 2018 og stiger til 1,7 mia. kr. i Det svarer til ca kr. pr. indbygger i Selvom skatteindtægterne er opjusteret i 2018, er nettoudgifterne til tilskud og udligning 30 mio. kr. lavere end forudsat i budgetoplægget. Det skyldes blandt andet, at økonomiaftalen resulterede i et større tilskud til Rudersdal Kommune end lagt til grund i budgetoplægget. 15

16

17 Budgetoversigt Budgetoversigt Regnskab Korrigeret Budgetoverslagsår I alt Budget kr budget (2018-priser) (2018-priser) Budgetrammer - Drift Byplanudvalget Miljø- og Teknikudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Børne- og skoleudvalget Social- og sundhedsudvalget Erhvervs- Vækst- og Beskæftigelsesudv Økonomiudvalget Lov og cirkulæreprogram og budgetgaranti Budgetrammer - Anlæg Anlægsudgifter Anlægsindtægter Pris- og lønstigninger Udgifter Indtægter Drift og Anlæg (Løbende priser) Renter - Netto Balanceforskydninger - Netto Afdrag på lån Låneoptagelse Tilskud og Udligning Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Refusion af købsmoms Skatter Kommunal indkomstskat (22,5 procent) Selskabsskat Anden skat på visse indkomster Grundskyld (22,93 promille) Dækningsafgift Renter og Finansiering - Lø bende prise Forbrug/Forøgelse (-) af kassebeholdning Likvid beholdning ultimo årene Status for servicerammen Serviceramme Budgetoverslagsår Budget Servicerammeudgifter Beregnet serviceramme Rummelighed i servicerammen

18

19 Likvid beholdning Likvid beholdning 19

20

21 Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger Indledning Kommunalbestyrelsen har to overordnede målsætninger, som har været retningsgivende for udarbejdelsen af budgettet: De rammer for serviceudgifter og anlægsudgifter, som er aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), skal overholdes af Rudersdal Kommune. Kommunens likvide beholdning ultimo budgetperioden skal udgøre mindst 100 mio. kr. Budgetoplægget lever op til begge målsætninger: Kommunens budgetterede servicerammeudgifter ligger 50,7 mio. kr. under det beregnede servicerammeloft for 2018, og servicerammen for den resterende del af budgetperioden er mere end overholdt. Den likvide beholdning udgør 124,3 mio. kr. ved udgangen af budgetperioden. Ændringer siden budgetoplægget Der er udover de finansieringsmæssige konsekvenser af økonomiaftalen i 2018 indarbejdet følgende tekniske og nødvendige ændringer siden budgetoplægget: Der er indarbejdet konsekvenser af beslutninger på kommunalbestyrelsens møder i april, maj og juni. Der er indarbejdet en teknisk videreførelse af puljen til vedligeholdelse af legepladser med 0,7 mio. kr. årligt i 2020 og 2021, der ikke var medtaget i budgetoplægget. Der er indarbejdet en opskrivning af budgetter til ejendomsdrift på årligt 1,2 mio. kr. som følge af vedtagne ændringer af bygningsanvendelsen på Børneområdet. Der er indarbejdet en teknisk korrektion af lånoptagelsen vedrørende renovering af Honningkrukken, hvor lånoptagelsen flyttes fra 2018 til Ændringen påvirker ikke likviditeten i perioden. Der er indarbejdet en teknisk korrektion af udgifter til boligstøtte som følge af afledte driftsudgifter ved opførelsen af Ebberød etape 1, hvor boligerne er opført efter lov om almenboliger. Økonomiaftalen I økonomiaftalen for 2018 er der indgået aftale om finansieringstilskud til kommunerne på samlet 3,5 mia. kr. i 2018, hvoraf Rudersdal får andel af de 1,5 mia. kr. Endvidere er der indgået aftale om løft af servicerammen på 0,3 mia. kr. i forhold til Det aftalte anlægsniveau er 17 mia. kr. i 2018, hvilket er højere end i Budgetforslag et opdateret med konsekvenserne af økonomiaftalen i 2018 samt KL s skøn for overslagsårene. 21 Der er indarbejdet en korrektion af tilbagebetalingen af energioptimerende investeringer som konsekvens af fremrykningen af investeringer fra 2018 til 2017 (kommunalbestyrelsens møde 21. juni 2017 punkt 14). Der er på baggrund af udmelding fra KL indarbejdet en merudgift til kommunal medfinansiering på 22,2 mio. kr. årligt. Det bemærkes særligt, at der fra 2018 er ændrede afregningsregler, hvor betalingen bliver aldersdifferentieret, hvorfor udgifterne stiger væsentligt. Der er som konsekvens af den indgåede økonomiaftale indarbejdet en forventet

22 Generelle bemærkninger Servicerammen Mio.kr. (2018-PL) Budgetterede serviceudgifter 2.516, , , ,1 Beregnet serviceramme 2.567, , , ,2 Rummelighed i servicerammen 50,7 70,7 63,2 49,1 merudgift til lov- og cirkulæreprogram samt ændrede udgifter på det budgetgaranterede område på samlet 15 mio. kr., i budgetperioden. Der vil i september blive fremlagt en sag, hvori de endelige konsekvenser fremlægges. Der er indarbejdet en forventet merudgift til renovering af Skovlyskolen fase 2 på samlet 24 mio. kr. Der er indarbejdet udgifter på samlet 5,6 mio. kr. til drift af Skovvang, der forventes idriftssat medio Der er i 2021 afsat en pulje til anlægsprojekter på 20 mio. kr., da anlægsniveauet i 2021 er meget lavt. Der er på baggrund af det indtil nu realiserede forbrug i 2017 foretaget en revurdering af overførslerne fra 2017 og årene frem. Det er en ny vurdering, at der kan overføres 20 mio. kr. mindre end der blev overført fra 2016 til 2017, hvor der blev overført 162 mio. kr. Ændringen påvirker likviditeten negativt i perioden. Der er indarbejdet en regulering af pris- og lønskønnet i 2017 på baggrund af nye skøn for løn og priser fra KL. De nye skøn betyder en reduktion af budgettet i 2017 på 7,4 mio. kr., hvilket forbedrer likviditeten i perioden. Pris- og lønregulering Bevillingerne i budgetoplægget er fremskrevet med de af KL anbefalede reguleringsprocenter for de enkelte udgiftsarter, jf. bilaget Pris- og lønfremskrivning. Serviceramme Den overordnede ramme for kommunernes serviceudgifter i 2018 er fastlagt i forbindelse med forhandlingerne i juni måned mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for Rammen udgør 246,1 mia. kr. KL har ultimo juni udsendt vejledende kommunefordelte servicerammer. Denne vejledende ramme anvendes som ramme for kommunens serviceudgifter. Som det fremgår af tabellen ovenfor, overholder Rudersdal Kommune den vejledende serviceramme i 2018 og i alle overslagsårene. Den beregnede serviceramme er reduceret med 5 mio. kr. årligt fra og med 2019 som forventet konsekvens af det i økonomiaftalen for budget 2017 indførte moderniserings- og effektiviseringsprogram. Anlægsudgifter Der er i økonomiaftalen fastlagt en overordnet bruttoanlægsramme på 17 mia. kr. i Blandt de største udgiftsposter på anlægsbudgettet i årene kan nævnes renovering af Skovlyskolen, opførelse af ny daginstitution i Holte, opførelsen af nye plejeboliger, nye idrætsfaciliteter, bedre forhold på skolerne samt renovering af børnehuse. Gæld I budgettet er forudsat, at kommunen lånefinansierer anlægsudgifter vedrørende plejeboliger. Herudover lånefinansieres den nettoudgift kommunen har i forbindelse med, at der ydes lån til borgere til betaling af ejendomsskat. Endelig forudsættes de fleste udgifter til energibesparende foranstaltninger, flygtningeboliger samt udgifter til udskiftning af vejbelys- Anlægsudgifter Mio.kr. (2018-PL) Samlede anlægsudgifter, jf. investeringsoversigt 145,2 109,3 114,8 92,0 22

23 Generelle bemærkninger Skatteprovenu Mio.kr. (2018-PL) Personskat mv , , , ,6 Grundskyld mv. -702,1-744,7-790,7-840,6 Selskabsskat -163,7-153,0-153,3-153,6 Anden skat -22,0-22,0-22,0-22,0 I alt , , , ,7 ningsanlæg til mere energiøkonomiske armaturer også lånefinansieret. Kommunens gæld er stort set uændret i løbet af budgetperioden. Ved udgangen af 2021 forventes den samlede gæld at udgøre ca. 944,2 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på godt 41,6 mio. kr. i forhold til primo Ultimo 2021 ventes kommunens gæld at være fordelt på 679,4 mio. kr. vedrørende ældreboliger og 264,8 mio. kr. til andre kommunale formål. Størstedelen af kommunens gæld er modsvaret af tilsvarende tilgodehavender overfor borgerne i form af: Skatter Lovpligtigt lån ydet til pensionister til betaling af ejendomsskatter. Disse lån tilbagebetales til kommunen, når borgeren fraflytter sin bolig Lån optaget i forbindelse med opførelse af plejeboliger. Lånene tilbagebetales løbende til kommunen over beboernes husleje Indkomstskat Til grund for budgettet ligger en uændret udskrivningsprocent på 22,5. Budgetforslaget er udarbejdet på baggrund af det statsgaranterede niveau for Overslagsårene er baseret på en fremskrivning af det statsgaranterede niveau foretaget i KL s skatte- og tilskudsmodel af 5. juli Skønnet for væksten i udskrivningsgrundlaget er nedjusteret i 2016 og 2017, hvorfor der forventes færre indkomstskatter i 2018, mens skønnene for væksten er højere i overslagsrene end tidligere. Grundskyld mv. Grundskyldspromillen er uændret fastsat til 22,93. Provenuet er beregnet på grundlag af det statsgaranterede niveau for afgiftspligtige grundværdier den 1. oktober 2016 fremskrevet med den forventede reguleringsprocent. Der er indarbejdet konsekvensen af fastfrysning af grundskylden i i forhold til budgetoplægget er forventningen til indtægter fra grundskyld steget, hvilket primært skal forklares ved, at effekten af fastfrysningen blev mindre end forventet. Dækningsafgiftspromillerne er ligesom grundskyldspromillen uændrede. Selskabsskat Selskabsskatten, der modtages i 2018, er Rudersdals Kommunes andel af skat af aktieselskaber og fonde mv. vedrørende indkomståret Det budgetterede provenu fra selskabsskat i 2018 er baseret på allerede kendte opgørelser for indkomståret 2015, herunder opgørelser af hvor meget Rudersdal Kommune skal viderefordele til kommuner, der er hjemsted for filialer til selskaber, som har hovedsæde i Rudersdal Kommune. Omvendt modtager Rudersdal Kommune selskabsskat fra den kommune, hvor selskabet har hovedsæde, når filialen er beliggende i Rudersdal Kommune. Den udmeldte afregning af selskabsskat for 2018 er noget større end forventet ved budgetoplægget. Årsagen hertil er dels en større vækst i selskabsskatten, dels en række efterreguleringer af selskabsskatterne vedrørende tidligere år. Skønnet for overslagsårene er baseret på KL s landsgennemsnitlige forventninger til udviklingen i selskabsskatten. 23

24 Generelle bemærkninger Tilskud og udligning Mio. kr. (årets priser) Udligning 1.430, , , ,6 Statstilskud (bloktilskud) -63,4-57,6-45,3-29,7 Udligning af selskabsskat 45,7 38,2 38,2 38,3 Kommunale bidrag til regionerne 7,5 7,7 7,9 8,1 Særlige tilskud -79,2-63,3-63,9-64,5 Tilskud og udligning 1.341, , , ,8 Tilskud og udligning Budgettering af tilskud og udligning sker ved hjælp af KL's skatte- og tilskudsmodel og baserer sig blandt andet på de forventede skatteindtægter, befolkningsprognosen, samt KL s seneste skøn over udviklingen i kommunernes samlede skattegrundlag mv er budgetteret på baggrund af den udmeldte statsgaranti for skat, tilskud og udligning, mens overslagsårene er budgetteret på baggrund af KL s skatte- og tilskudsmodel af 5. juli Rudersdal Kommune er nettobidragyder til den kommunale udligningsordning. Årsagen hertil er blandt andet, at kommunens beregnede skatteindtægter væsentligt overstiger kommunens beregnede udgiftsbehov. Som det fremgår nedenfor, vil kommunens samlede nettoudgift til tilskud og udligning blive ca. 1,3 mia. kr. i Samlet set knytter der sig på nuværende tidspunkt en høj grad af usikkerhed til skønnene over skat, tilskud og udligning i især Likviditeten Likviditeten primo 2018 er beregnet som likviditeten ultimo kalenderåret 2016 tillagt effekten af budget 2017 inkl. tillægsbevillinger til og med juni 2017 samt antagelsen om, at der overføres 142 mio. kr. mellem hvert af årene i perioden. Som det fremgår af nedenstående tabel, er likviditeten meget lav i 2018 og Fra 2019 og frem sker der en opbygning af kassebeholdningen, således at målsætningen om 100 mio. kr. i kassebeholdning ultimo budgetperioden opnås. Konklusion Den overordnede budgetmæssige situation kan sammenfattes således: Den beregnede serviceramme er mere end overholdt i 2018, hvor der er opgjort ledig serviceramme på 50,7 mio. kr. Anlægsudgifterne (brutto) er på et højt niveau i 2018, og et mere moderat niveau i Målsætningen om en likvid beholdning på 100 mio. kr. ved udgangen af budgetperioden er indfriet Der budgetteres med negativ kassebeholdning ultimo Likvid beholdning Mio.kr. (2017-PL) Likvid beholdning ultimo -68,9 2,1 79,8 124,3 24

25 Befolkningsudvikling Befolkningsudvikling Den 1. januar 2017 var der indbyggere i Rudersdal Kommune. Det er en stigning på næsten 400 indbyggere i forhold til Siden kommunens dannelse i 2007 er indbyggertallet øget med over personer. Der var 79 færre borgere pr. 1. januar 2017 end forventet i befolkningsprognosen fra 2016 svarende til en afvigelse på 0,1 procent. Der var et lavere antal årige og færre småbørn end lagt til grund i prognosen. Det skyldes blandt andet, at der kom færre flygtninge til kommunen end forudsat i 2016-prognosen. kommunen, som mere end opvejer fødselsunderskuddet. Udviklingen i indbyggertallet afhænger blandt andet af, om der bliver opført det forudsatte antal boliger. Omfanget af nyt byggeri og indflytningen i de nye boliger er forbundet med betydelig usikkerhed. Usikkerheden i forbindelse med boligbyggeriet er størst i slutningen af prognoseperioden, hvor kendskabet til muligt nybyggeri er begrænset. Antal fødte og antal døde Der var en lille stigning i fødselstallet i 2016 blandt andet som følge af en tydelig stigning i fødselstilbøjeligheden blandt yngre kvinder i den fødedygtige alder. I den ny befolkningsprognose for ventes indbyggertallet at stige til ca indbyggere i Stigning i indbyggertallet skyldes primært nyt boligbyggeri (ikke mindst 300 nye ungdomsboliger i Nærum). Hertil kommer en beregningsteknisk antagelse om fortsat nettotilflytning af flygtninge (inkl. familiesammenføringer) på samlet set 700 i prognoseperioden. I lyset af den mere afdæmpede tilgang af flygtninge er der rundt regnet foretaget en halvering af skønnet i forhold til den foregående prognose. Rudersdal Kommune har et betydeligt fødselsunderskud, da der hvert år er væsentligt flere døde end nyfødte. Derfor vil indbyggertallet kun stige, hvis der er en nettotilflytning til Trods den betydelige nedjustering af antallet af flygtninge er indbyggertallet lidt højere i den ny befolkningsprognose sammenlignet med prognosen fra Det skyldes primært den forventede tilflytning til nye boliger og et højere fødselstal. Befolkningsudviklingen påvirker både kommunens indtægter og udgifter. Et højere antal Indbyggere i den erhvervsaktive alder vil alt Antal indbyggere i Rudersdal Kommune i udvalgte aldersgrupper år år år år år år år I alt

26 Befolkningsudvikling andet lige betyde, at kommunens skatteindtægter bliver større end tidligere forudsat. Endvidere bliver udgifterne til børnepasning, undervisning og ældreomsorg som udgangspunkt større, når antallet af børn og ældre stiger. På en række områder reguleres budgettet i forhold til befolkningsudviklingen. Det gælder f.eks. for dagtilbud, folkeskoler, SFO og hjemmeplejen. Endvidere er tilskuds- og udligningsbeløbene afhængige af indbyggertallet og alderssammensætningen. Tendensen med et stigende antal ældre borgere og et faldende antal 6-15-årige har været tydelig i de senere års prognoser. Denne udvikling betyder, at alderssammensætningen forskydes i retning af en større andel af ældre i de kommende år. Dermed vil der alt andet lige ske en tilsvarende forskydning i budgettet. Indbyggernes alderssammensætning Antal nettotilflyttede Set over hele prognoseperioden er der en betydelig stigning i antallet af 80+ årige, og en noget mindre stigning i antallet af årige. Antallet af småbørn stiger også, mens antallet af børn i skolealderen falder. Der er endvidere samlet set en lille nedgang i antallet af borgere i den mest erhvervsaktive alder fra år. Det skal understreges, at befolkningsprognosen er forbundet med betydelig usikkerhed, og usikkerheden stiger med prognoseårene. I de senere år har der været en særlig usikkerhed i forbindelse med vurderingen af den fremtidige udvikling i antallet af flygtninge. 26

27 Nøgletalssammenligning Nøgletalssammenligning Indledning Denne nøgletalssammenligning har til formål at give et overblik over, hvordan Rudersdal Kommune er placeret i forhold til andre sammenlignelige kommuner på en række områder. Sammenligninger af nøgletal kan bruges til at måle sig med og lære af de kommuner, der klarer sig bedst på de pågældende områder. Nøgletallene kan bidrage til at belyse, om det f.eks. er meget at bruge kr. årligt pr. elev i folkeskolen. Samtidig kan nøgletallene øge bevidstheden om de prioriteringer, der foretages i kommunen. Endvidere kan nøgletal tjene som en advarselslampe, der kan give en indikation af, om udviklingen er ved at løbe af sporet. Sammenligningen har også til formål at udbrede kendskabet til nøgletallene, som f.eks. bruges i budgetarbejdet. Nedenfor sammenlignes udvalgte nøgletal for Rudersdal Kommune og nabokommunerne samt Gentofte Kommune (som minder om Rudersdal med hensyn til skattegrundlag og udgiftsbehov). Endvidere vises lands- og regionsgennemsnittet. Der vises både sammenligninger af udviklingen i udvalgte nøgletal og niveauer for nøgletal i det seneste år, som der er statistik for. Udvikling i nøgletal Der vises en sammenligning af udviklingen i Rudersdal Kommune med henholdsvis landsog regionsgennemsnittet samt de ovenfor nævnte kommuner fra 2010 til Denne sammenligning omfatter indbyggertal, skatteindtægter, antal administrativt ansatte og udgifter på en række områder. De bagvedliggende beløb i denne del af nøgletalssammenligningen er regnskabstal i årets 27 priser. Der er ikke omregnet til faste priser, da formålet er at sammenligne kommunernes indbyrdes udvikling og ikke at belyse den reale udvikling over tiden. Det skal understreges, at valget af udgangsår (2010) kan have væsentlig betydning for en kommunes udgiftsudvikling. En kommunes udgifter kan således have været præget af særlige forhold i dette år. Endvidere vil det alt andet lige være forholdsvis vanskeligt for en effektiv kommune med lavt udgiftsniveau i 2010 at nedbringe udgifterne yderligere i de følgende år. Niveauer for nøgletal Nøgletalssammenligningen indeholder også en sammenligning af niveauerne for udvalgte nøgletal, f.eks. de budgetterede udgifter i 2017 på centrale områder. Endvidere sammenlignes en række andre nøgletal, som har betydning for kommunens budget. Kommunernes nettodriftsudgifter er et centralt nøgletal. Nettodriftsudgifterne udtrykker de samlede driftsudgifter på det pågældende område fratrukket refusioner fra staten og andre indtægter. Der indledes med en sammenligning af nogle strukturelle og overordnede økonomiske nøgletal. Derefter gennemgås udvalgte nøgletal for de forskellige udvalgs- og politikområder. Forbehold Der kan være mange grunde til, at nøgletallene afviger mellem kommunerne. Det kræver således nærmere analyser at afdække, om forskelle i et nøgletal skyldes en bedre opgavehåndtering i den pågældende kommune, forskelle i prioritering, strukturelle faktorer eller mere tekniske forhold. Der kan f.eks. være tale om forskelle i befolkningens sammensætning med hensyn til alder og sociale forhold, som indebærer et forskelligt skattegrundlag og ressourcepres på kommunerne og dermed påvirker kommunernes indtægter og udgiftsbehov.

28 Nøgletalssammenligning Gennemsnitstallet eller andre kommuners tal må ikke opfattes som det rigtige tal. Det kommunale selvstyre betyder, at politikerne i én kommune kan prioritere et givet område højere end politikerne i andre kommuner. Sådanne forskelle i den politiske prioritering af serviceniveauet indebærer, at det ikke i sig selv er forkert at ligge højere eller lavere end andre kommuner. Men forskelle i nøgletallene kan også afspejle forskelle i produktiviteten og effektiviteten på det pågældende område. Afvigelserne kan desuden skyldes mere tekniske forhold som forskellig konteringspraksis og organisering. En decentral styreform kan f.eks. give anledning til, at administrative udgifter konteres anderledes end ved en central styreform. Forskelle i kommunestørrelse vil også påvirke nøgletallene, hvis der er tale om stordriftsfordele (eller ulemper) på området. Regionale pris- og lønforskelle kan ligeledes bevirke, at der er forskelle i kommunernes udgifter. Endelig kan det heller ikke udelukkes, at især de ikke-budgetmæssige oplysninger ikke altid er helt præcise. Selvom der er tale om kommuner, der umiddelbart minder om hinanden, skal der derfor udvises varsomhed med fortolkninger af forskelle i nøgletallene, da de kan være velbegrundede. Men betydelige forskelle på et givet område kan give anledning til yderligere analyser af mulige årsager til, at udgiftsniveauet afviger fra andre kommuner. Udvalgte nøgletal Nedenfor sammenlignes dels niveauerne (de faktiske beløb mv.) for en række nøgletal, dels udviklingen i en række overordnede nøgletal fra 2010 til Der anvendes de mest aktuelle oplysninger, som er til rådighed. I figurerne vises landsgennemsnittet som en vandret linje ved sammenligning af niveauer for nøgletal. Ved sammenligning af udviklingen i nøgletallene er der af hensyn til sammenligneligheden omregnet til indeks med 2010 = 100 (for enkelte nøgletal er 2012 = 100 på grund af ændret definition mv. af nøgletallet i 2012). Indledningsvis belyses forskellene i nogle strukturelle nøgletal, som har betydning for kommunernes indtægter og udgifter. Derefter foretages der blandt andet sammenligninger af de budgetterede udgifter i 2017 på en række områder. Strukturelle nøgletal Rudersdal Kommune er blandt andet kendetegnet ved, at indbyggerne har et relativt højt uddannelsesniveau, hvilket påvirker indkomstgrundlaget i positiv retning. Indkomstgrundlaget fremgår af de overordnede økonomiske nøgletal i næste afsnit. Figur 1. Andel årige med en lang videregående uddannelse (pct.) De nøgletal, der vises nedenfor, er primært opgjort i kroner eller antal og siger ikke noget om kvaliteten af den leverede ydelse. Nøgletallene er typisk opgjort pr. indbygger, men på nogle områder ville det ideelt set være bedre at sammenligne udgiften i forhold til f.eks. antal brugere, pladser eller sager på området, men sammenlignelige tal kan være utilgængelige. 28 Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank (2017-tal). Note: Omfatter lange videregående uddannelser (kandidatniveau) samt Ph.d. og forskeruddannelser.

29 Nøgletalssammenligning Et højt uddannelsesniveau er typisk ledsaget af gode beskæftigelsesmuligheder. Det kendetegner således også Rudersdal Kommune, at arbejdsløsheden blandt indbyggerne er relativt lav sammenlignet med landsniveauet og gennemsnittet i Region Hovedstaden, hvilket mindsker ressourcepresset på kommunen. Allerød Kommune har landets laveste ledighedsprocent. Rudersdal Kommunes ledighedsprocent på 3,0 er blandt de 15 laveste i landet. Figur 3. Det socioøkonomiske udgiftsbehov Figur 2. Ledige i procent af arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank (april 2017). Det lave ledighedsniveau er en medvirkende årsag til, at kommunen har et forholdsvis lavt socialt udgiftsbehov. Det sociale udgiftsbehov er et beregnet udtryk for udgiftsbehovet på grundlag af en række såkaldte socioøkonomiske kriterier (f.eks. hvor stor en andel af indbyggerne, der er uden beskæftigelse og uden erhvervsuddannelse og antallet af psykiatriske patienter i kommunen). Det sociale udgiftsbehov måler en kommunes udgiftsbehov i forhold til andre kommuner. En værdi under 100 betyder, at kommunen har et lavere beregnet udgiftsbehov end landsgennemsnittet. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet: Kommunal udligning og generelle tilskud (2018-tal). Borgernes sundhedstilstand er også en vigtig strukturel indikator. Betragtes andelen af borgere, der har en langvarig sygdom, er andelen i Rudersdal Kommune på niveau med landsgennemsnittet, men højere end regionsgennemsnittet og andelen i sammenligningskommunerne. Der vil typisk være en større andel borgere med langvarig sygdom i de kommuner, der - som Rudersdal - har relativt mange ældre borgere. Figur 4. Andel indbyggere med langvarig sygdom (pct.) Rudersdal Kommunes sociale udgiftsbehov ligger væsentligt under lands- og regionsgennemsnittene og i den lave ende blandt sammenligningskommunerne. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2013 (spørgeskemaundersøgelse). 29

30 Nøgletalssammenligning Indbyggertallet i Rudersdal Kommune er vokset noget langsommere end landsgennemsnittet og væsentligt mindre end regionsgennemsnittet siden Fremgangen i Rudersdal Kommunes indbyggertal kan ikke følge med udviklingen i Gentofte, Lyngby Taarbæk og Furesø Kommuner, hvorimod indbyggertallet stort set er steget lige så meget som i de to øvrige nabokommuner. Nybyggeri og omfanget af ledige byggegrunde spiller en central rolle for en kommunes mulighed for at øge indbyggertallet. Overordnede nøgletal Skatteindtægterne er navnlig påvirket af konjunkturudviklingen og ændringer i skatteprocenterne. Den markante stigning i Rudersdal Kommunes skatteindtægter i 2012 og 2015 skyldes primært ekstraordinære indtægter fra selskabsskat. Figur 6. Skatteindtægter pr. indbygger Figur 5. Indbyggertal pr. 1. januar Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Note: Skatteindtægterne omfatter indtægter fra indkomstskat, ejendomsskat og selskabsskat. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Rudersdal Kommunes indtægter fra indkomstskat er blandt andet påvirket af, at kommunens udskrivningsprocent blev nedsat med 0,1 procentpoint i 2011 og 2012 og 0,2 procentpoint i Kun Allerød og Furesø Kommuner havde større skattenedsættelser i perioden, 30

31 Nøgletalssammenligning mens skatteprocenten i Hørsholm Kommune blev nedsat fra 23,5 til 23,2 procent i De øvrige sammenligningskommuner havde uændrede skatteprocenter i perioden. Trods skattenedsættelserne steg Rudersdal Kommunes indtægterne fra indkomstskat mere end lands- og regionsgennemsnittet fra 2010 til Blandt sammenligningskommunerne ligger Rudersdal Kommune i midterfeltet, hvor navnlig Gentofte Kommune skiller sig ud. Det budgetterede beskatningsgrundlag i Rudersdal Kommune udgør ca kr. pr. indbygger i 2017, hvilket er landets næsthøjeste beskatningsgrundlag. Som figuren viser, er der tale om ret små forskelle i beskatningsgrundlaget for Gentofte, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Derimod ligger kommunens beskatningsgrundlag en del over gennemsnittet i regionen og (ikke mindst) landsgennemsnittet. Figur 8. Beskatningsgrundlag (kr. pr. indb.) Figur 7. Indtægter fra indkomstskat pr. indb. Kilde: Se figur 6 (2017-budgettal). Note: Beskatningsgrundlaget består af udskrivningsgrundlaget for indkomstskatten tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier og et beregnet grundlag for ejendomsværdiskatten. En kommunes betaling til/tilskud fra udligningsordningerne afhænger både af kommunens beskatningsgrundlag og dens beregnede udgiftsbehov. Figur 9. Nettoudgift til tilskud og udligning (kr. pr. indbygger) Kilde: Se Figur Kilde: Se figur 6 (2017-budgettal). Primært som følge af det relativt høje beskatningsgrundlag betaler Rudersdal Kommune i 2017 landets næsthøjeste bidrag pr. indbygger

32 Nøgletalssammenligning til udligningsordningerne. For landet som helhed er der tale om en indtægt fra tilskud og udligning på ca kr. pr. indbygger i Rudersdal Kommune havde fra 2012 til 2016 en udgiftsstigning, som var højere end landsog (især) regionsgennemsnittet og stigningen i sammenligningskommunerne (bortset fra Lyngby-Taarbæk Kommune). Kommunens udgiftsstigning er aftaget i det seneste par år, således at forskellen i forhold til landsgennemsnittet er blevet indsnævret. lands- og regionsgennemsnittet. Det samme gør sig gældende for de budgetterede nettodriftsudgifter i Det skyldes blandt andet, at kommunen har forholdsvis mange ressourcestærke borgere og dermed lavere udgifter til overførsler mv. Figur 11. Nettodriftsudgifter (kr. pr. indb.) Figur 10. Nettodriftsudgifter pr. indbygger Kilde: Se Figur 6 (2017-budgettal). En kommunes serviceudgifter er blandt andet påvirket af befolkningens sammensætning med hensyn til alder og socio-økonomiske forhold. Der var en nedgang i kommunernes serviceudgifter i 2013 som følge af, at kommunernes udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet udgik i definitionen af serviceudgifterne. Set over hele perioden havde Rudersdal Kommune en mindre nedgang i serviceudgifterne end lands- og regionsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank. Note: 2012 er valgt som startår, da omlægningen af kommunernes medfinansiering af sundhedsvæsenet trådte i kraft i dette år (hvilket indebærer en stor udgiftsstigning fra 2011 til 2012). Trods den relativt store stigning lå kommunens regnskabsførte udgifter i midterfeltet blandt sammenligningskommunerne i 2016 og udgifterne var også væsentligt lavere end 32

33 Nøgletalssammenligning Figur 12. Serviceudgifter pr. indbygger Figur 13. Serviceudgifter (kr. pr. indbygger) Kilde: Se Figur 6 (2017-budgettal). Driftsresultatet er kommunens indtægter fra skatter mv. fratrukket nettodriftsudgifterne. Overskuddet på driften skal som udgangspunkt være stort nok til at kunne finansiere kommunens anlægsinvesteringer. Kommunens kassebeholdning mv. har dog også betydning for investeringsniveauet. Figur 14. Driftsresultat (kr. pr. indbygger) Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Note: Kommunernes medfinansiering af sundhedsudgifterne udgik i definitionen af serviceudgifterne i Rudersdal Kommunes budgetterede serviceudgifter ligger et stykke over landsgennemsnittet og lidt over regionsgennemsnittet og i midtergruppen blandt sammenligningskommunerne. Rudersdal Kommune har på den ene side et forholdsvis lille socialt udgiftsbehov. På den anden side har kommunen både en ret høj andel børn i skolealderen samt en høj andel ældre borgere (jf. tabel 1 og Figur 50), hvilket medfører et større aldersbestemt udgiftsbehov. Endvidere giver kommunens beskatningsgrundlag mulighed for i et vist omfang at finansiere et højere serviceniveau på prioriterede områder end andre kommuner, hvilket vil påvirke serviceudgifterne i opadgående retning. Kilde: Kommunalstatistiske Meddelelser 2017, tabel 8.1 og G.1.3 (2017-budgettal). Note: Driftsresultatet er opgjort for det skattefinansierede område som nettoindtægter (fra skatter, tilskud og udligning samt renter) minus nettodriftsudgifter. Rudersdal Kommunes driftsresultat er næstlavest blandt sammenligningskommunerne, og det ligger væsentligt under lands- og (især) regionsgennemsnittet, som er påvirket af et betydeligt driftsoverskud i Københavns Kommune. Driftsresultatet i Rudersdal Kommune var i 2017 påvirket af en ekstraordinær tilba- 33

34 Nøgletalssammenligning gebetaling af selskabsskat svarende til en forringelse af driftsresultatet på ca. 800 kr. pr. indbygger. Anlægsudgifterne udviser betydelige udsving over årene. Derfor kan startåret være af stor betydning, hvis der er tale om et år med et lavt anlægsniveau (Allerød) eller et højt anlægsniveau (Hørsholm). Efter nogle år med relativt høje anlægsudgifter til plejeboliger mv., var der i 2016 en markant nedgang i Rudersdal Kommunes investeringer. Samlet set har kommunen haft en betydelig nedgang i investeringerne fra 2010 til 2016, mens der var udgiftsstigning for regions- og landsgennemsnittet. Blandt sammenligningskommunerne er der store variationer med markante stigninger i Furesø og Allerød Kommuner og reduktioner i Gentofte, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Rudersdal Kommunes budgetterede anlægsudgifter ligger i 2017 på niveau med landsgennemsnittet og en del lavere end regionsgennemsnittet - og i den nedre halvdel blandt sammenligningskommunerne. Da nogle kommuner har store indtægter (fra salg af byggegrunde mv.), kan nettoanlægsudgifterne vise et andet billede. Det kan også forekomme, at en kommune har negative nettoanlægsudgifter. Figur 16. Anlægsudgifter (kr. pr. indbygger) Figur 15. Anlægsudgifter pr. indbygger Kilde: Se Figur 11. I de senere år har der været en betydelig stigning i kommunernes likviditet (kassebeholdning). Udviklingen i Rudersdal Kommune adskiller sig ved, at likviditeten blev reduceret væsentligt fra 2012 til 2015, hvorefter kassebeholdningen er stabiliseret. Styrkelsen af likviditeten på landsplan skal blandt andet ses på baggrund af, at der i økonomiaftalerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening er et loft over udgiftsstigningen i kommunerne. For at undgå statslige sanktioner vælger nogle kommuner af forsigtighedsgrunde at holde en vis sikkerhedsmargin til loftet, hvorved kassebeholdningen øges. I Rudersdal Kommune blev skatteprocenten (udskrivningsprocenten) nedsat med 0,4 procentpoint fra 2010 til 2014, hvilket bidrager til at forklare udviklingen i likviditeten. Landsgennemsnittet for skatteprocenten var uændret i samme periode. 34

35 Nøgletalssammenligning Figur 17. Likviditet pr. indbygger Figur 18. Likviditet ultimo 1. kvartal 2017 (kr. pr. indbygger) Kilde: Se Figur 6. Rudersdal Kommunes indikator for konkurrenceudsættelse lå lidt under lands- og regionsgennemsnittet i 2016 og næstlavest blandt sammenligningskommunerne. Figur 19. Indikator for konkurrenceudsættelse i 2016 (procent) Kilde: Se Figur 6. Note: Likviditeten er opgjort efter kassekreditregler ultimo 4. kvartal (for 2017 ultimo 1. kvartal). Tallene for Rudersdal Kommune er korrigeret i årene I 1. kvartal 2017 havde Rudersdal Kommune den næstlaveste likviditet blandt sammenligningskommunerne, og likviditeten lå en del under lands- og ikke mindst regionsgennemsnittet. Begge gennemsnit er påvirkede af en meget høj likviditet i Københavns Kommune på over kr. pr. indbygger. Udover udgiftsniveauet i kommunerne er kassebeholdningen blandt andet påvirket af skatteprocenter og gældsoptagning. Rudersdal Kommune har landets næstlaveste beskatningsniveau og en langfristet gæld, der ligger under landsgennemsnittet. Kilde: Se Figur 6. Note: Indikatoren viser de konkurrenceudsatte udgifter i forhold til de udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte (udtryk for kommunens brug af private leverandører og kommunens egne vundne udbud). 35

36 Nøgletalssammenligning Sygefraværet blandt Rudersdal Kommunes ansatte var i 2016 det højeste blandt sammenligningskommunerne, og det lå også højere end lands- og regionsgennemsnittet. På landsplan var der et fald i sygefraværet på 0,6 dagsværk fra 2015 til 2016, mens sygefraværet blev reduceret med 0,1 dagsværk i Rudersdal Kommune. Figur 20. Sygefravær i 2016 (antal dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget) Kilde: KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor). Note: Opgørelsen omfatter alle ansatte (inkl. elever, ekskl. ansatte i fleksjob og ekstraordinært ansatte). Et dagsværk svarer til en hel arbejdsdag (7,4 timer). Tabel 1. Generelle nøgletal for 2017 Allerød Furesø Gentofte Hørsholm Lyngby- Taarbæk Rudersdal Region Hovedstaden Hele landet Skatteprocent 24,3 24,8 22,8 23,2 23,7 22,5 24,12 24,91 Grundskyldspromille 22,8 21,5 16,0 22,1 21,485 22,93 26,793 26,121 Andel 0-5-årige (pct.) 6,1 7,0 6,4 5,2 6,4 6,0 6,8 6,3 Andel 6-16-årige (pct.) 16,7 15,4 14,9 14, ,5 12,2 12,9 Andel årige (pct.) 59,0 59,0 61,4 55,9 62,3 58,1 66,2 64,1 Andel 67+ årige (pct.) 18,2 18,7 17,3 24,4 17,4 20,4 14,8 16,8 Beregnet udgiftsbehov 1) (kr. pr. indbygger) Antal sygefraværsperioder pr. medarbejder 3,1 3,2 3,0 2,9 3,2 3,4 2,9 2,7 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og FLIS (sygefravær i 2016). 1) Beregnes ud fra befolkningens alderssammensætning og sociale forhold (benyttes til landsudligningen). 36

37 Nøgletalssammenligning Byplanudvalget Rudersdal Kommunes samlede sagsbehandlingstid for byggesager er næsthøjest blandt sammenligningskommunerne og ligger over landsgennemsnittet. Figur 21. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for alle byggesager (antal dage) De viste tal er bruttosagsbehandlingstider, som er det antal dage, det i gennemsnit tager at få behandlet en sag fra den dato, hvor kommunen første gang modtager ansøgningen, til der er truffet en endelig afgørelse i sagen. Sagsbehandlingstiderne kan blandt andet variere på grund af forskelle i, hvor hyppigt der skal foretages høringer af naboer og andre myndigheder mv. Endvidere kan der være forskelle i omfanget af ufyldestgørende ansøgninger, som kræver indhentning af yderligere oplysninger. Målt i forhold til indbyggertallet har Rudersdal Kommune det største antal byggesager blandt sammenligningskommunerne, mens antallet af byggesager ligger noget under landsgennemsnittet. Figur 23. Antal sager pr indbyggere Kilde: Trafik og Byggestyrelsen. Note: Opgørelsen er for marts 2016 marts 2017 og omfatter alle former for byggeri. Kommunens gennemsnitlige sagsbehandlingstid for enfamiliehuse er ca. 2½ måneder, hvilket er højere end landsgennemsnittet og i midterfeltet blandt sammenligningskommunerne. Figur 22. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for enfamiliehuse (antal dage) Kilde: Se Figur 21. Kilde: Se Figur

38 Nøgletalssammenligning Miljø- og Teknikudvalget Veje og grønne områder mv. De største udgiftsposter til transport og infrastruktur udgøres af vejvedligeholdelse og busdrift (som især består af medfinansiering af Movia). Rudersdal Kommune havde fra 2010 til 2016 en større udgiftsstigning end regionsog landsgennemsnittet. Blandt sammenligningskommunerne havde Rudersdal Kommune den næsthøjeste stigning fra 2010 til Udgifterne til transport og infrastruktur steg knap 3 procent i Rudersdal Kommune fra 2010 til 2016, mens udgifterne faldt på landsplan og i flere af sammenligningskommunerne. Lige som i flere andre kommuner er udgiftsudviklingen i Rudersdal Kommune påvirket af udsving i betalingerne til busdrift. Figur 24. Nettodriftsudgifter til transport og infrastruktur pr. indbygger Herudover påvirkes udviklingen blandt andet af udsving i udgifterne til vintertjeneste afhængig af, om vinteren har givet anledning til meget eller lidt snerydning og saltning. Rudersdal Kommunes udgifter til transport og infrastruktur ligger noget højere end landsgennemsnittet og regionsgennemsnittet i 2017 målt pr. indbygger. Rudersdal Kommunes udfordring for kollektiv trafik er, at kommunen består af en række mindre bysamfund, der alle skal betjenes med god frekvens, mens sammenligningskommunerne typisk har færre bysamfund. Figur 25. Nettodriftsudgifter til transport og infrastruktur (kr. pr. indbygger) Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (2017-budgettal). Rudersdal Kommunes vejudgifter er næsthøjest blandt sammenligningskommunerne, og de ligger væsentligt over landsgennemsnittet. Udover vedligeholdelsesstandarden påvirkes vejudgifterne blandt andet af trafiktæthed, trafikkens tunghedsgrad og antallet af vejspor. Derfor har tæt befolkede og trafikerede byområder typisk højere vejudgifter målt pr. km. vej. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 38

39 Nøgletalssammenligning Figur 26. Vejudgift (1.000 kr. pr. km. vej) Miljø Kommunernes udgifter til natur og miljøområdet er forholdsvis små. Rudersdal Kommunes udgifter ligger over lands- og regionsgennemsnittet og højest blandt sammenligningskommunerne. Forskelle i antallet af virksomheder (miljøtilsyn) samt omfanget af naturområder, vandløb og kystlængde medvirker til, at der er udgiftsforskelle mellem kommunerne. En kommune med et stort areal har typisk højere natur- og miljøudgifter end en arealmæssigt lille kommune. Figur 27. Samlede nettodriftsudgifter på natur- og miljøområdet (kr. pr. indb.) Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (2017-budgettal) og Vejdirektoratet. Kilde: Se Figur 25. Note: Opgørelsen omfatter udgifter til administration af naturog miljøbeskyttelse for at tage højde for forskelle i konteringspraksis. Tabel 2. Nettodriftsudgifter til veje, kollektiv trafik, familiernes bilrådighed og antal færdselsuheld Allerød Furesø Gentofte Hørsholm Lyngby- Taarbæk 39 Rudersdal Region Hovedstaden Hele landet Vejudgift i 2017 (kr. pr. indbygger) Movias budget i 2017 (mio. kr.) 16,2 20,1 38,6 14,2 34,5 36,5 - - Køreplantimer pr. km 2 i ) Andel familier med bil i ) (procent) 75,5 68,3 57,3 67,9 54,6 67,0 48,1 60,6 Antal færdselsuheld i ), 0,4 0,2 0,3 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og Movia. 1) Det høje tal for Gentofte Kommune skyldes to A-buslinjer med hyppig kørsel. 2) Omfatter person, firma- og varebiler, men ikke leasede biler. 3) Antal færdselsuheld med personskade i kommunen pr indbyggere (omfatter kun personskader, som politiet har kendskab til).

40 Nøgletalssammenligning Kultur- og Fritidsudvalget Set over hele perioden er kulturudgifterne steget mindre i Rudersdal Kommune end i landet som helhed og gennemsnittet for regionskommunerne. I forhold til sammenligningskommunerne er kommunens udgifter pr. indbygger også aftaget mere end i de øvrige kommuner, når der ses bort fra Lyngby- Taarbæk Kommune. I 2016 aftog de kulturelle udgifter i Rudersdal Kommune og flere af sammenligningskommunerne, mens udgifterne steg på landsplan og i Region Hovedstaden. Rudersdal Kommunes kulturudgifter ligger noget højere end lands- og regionsgennemsnittet og i den øvre halvdel blandt sammenligningskommunerne. Der er typisk større efterspørgsel efter kulturelle ydelser blandt højindkomstgrupper, hvilket kan påvirke den politiske prioritering af kulturområdet. Figur 29. Nettodriftsudgifter til kulturel virksomhed i alt (kr. pr. indbygger) Figur 28. Udgifter til kultur pr. indbygger Kilde: Kommunalstatistiske Meddelelser 2017, tabel 3.1 (2017-budgettal). Udgifterne til fritids- og folkeoplysningsområdet i Rudersdal Kommune ligger også en del højere end gennemsnittet i regionen og landsgennemsnittet. Som på andre områder kan forskelle i kommunernes kontering påvirke de opgjorte beløb. Hvis f.eks. en kommunes fritidsfaciliteter (idræts- og svømmehaller mv.) er opført i forbindelse med og henlagt under kommunens skoler, er driftsudgifterne for disse henregnet under kommunens skolebudget - og ikke under fritidsområdet. Endvidere er 10. klasse i nogle kommuner organisatorisk placeret under ungdomsskolen (som indregnes under fritids- og folkeoplysningsområdet). Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. 40

41 Nøgletalssammenligning Figur 30. Nettodriftsudgifter til fritids- og folkeoplysningsområdet (kr. pr. indb.) Udlånet på kommunens biblioteker lå i 2015 både over lands- og regionsgennemsnittet og i midterfeltet blandt sammenligningskommunerne målt pr. indbygger. Gentofte er Centralbibliotek for regionen og vil derfor naturligt have et højere udlån pr. indbygger. Figur 31. Antal udlån i alt (pr. indb.) Kilde: Kommunalstatistiske Meddelelser 2017, tabel 3.2 (2017-budgettal). Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (2015-tal). Note: Omfatter udlån af bøger, musik, levende billeder mv. (ekskl. fornyelser). Tabel 3. Udgifter til kulturel virksomhed og fritidsområdet Allerød Furesø Gentofte Hørsholm Lyngby- Taarbæk Rudersdal Region Hovedstaden Hele landet NDU til folkebiblioteker (kr. pr. indbygger) NDU til ungdomsskoler (kr. pr årig) 1) NDU til fritidsfaciliteter (kr. pr årig) Kilde: Kommunalstatistiske Meddelelser 2017, tabel 3.1 og 3.2 (2017-budgettal). Note: NDU = Nettodriftsudgifter. 1) I Rudersdal Kommune er ungdomsklubber og sommerferieaktiviteter konteret under ungdomsskoler. 41

42 Nøgletalssammenligning Børne- og Skoleudvalget Undervisning Udgifterne til folkeskolen i Rudersdal Kommune steg lidt mere end regions- og landsgennemsnittet fra 2010 til I forhold til sammenligningskommunerne er Rudersdal Kommunes udgiftsudvikling placeret i midterfeltet. Rudersdal Kommunes udgifter til folkeskolen ligger lidt under lands- og regionsgennemsnittet målt pr. elev, mens kommunens udgifter er i den øvre halvdel blandt sammenligningskommunerne. Figur 33. Nettodriftsudgifter til folkeskolen (kr. pr. elev) Figur 32. Nettodriftsudgifter til folkeskolen pr. folkeskoleelev Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal (2017-budgettal). Karaktergennemsnittet for elever i Rudersdal Kommunes folkeskoler var det tredjehøjeste blandt sammenligningskommunerne ved afgangsprøverne i skoleåret 2015/16 (hvor karaktergennemsnittet i foregående år var det højeste). Kommunens karaktergennemsnit lå fortsat 1,3 karakter over landsgennemsnittet. Figur 34. Karaktergennemsnit Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Den store stigning i Furesø Kommune i 2014 og 2015 skyldes konteringsmæssige og organisatoriske ændringer. 42 Kilde: Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik. Note: Karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøver i 2015/16 (bundne prøvefag, alle elever inkl. specialklasser).

43 Nøgletalssammenligning Der var 5,5 procent af eleverne i Rudersdal Kommune, der havde sen skolestart i Andelen (der var lavere end i 2015) lå under regions- og landsgennemsnittet, men i den øvre halvdel blandt sammenligningskommunerne. En sen skolestart vil typisk indebære øgede udgifter til dagtilbud, da børnene vil være et år længere i daginstitution mv. Figur 36. Nettodriftsudgifter til specialundervisning (kr. pr årig) Figur 35. Andel elever med sen skolestart (procent) Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank (2017-budgettal). Tilbud til børn og unge med særlige behov Kilde: FLIS (2016-tal). Note: Figuren viser den procentvise andel af eleverne, der fylder 7 år eller mere i det kalenderår, hvor de starter i 0. klasse Rudersdal Kommunes udgifter til specialundervisning i regionale tilbud og på kommunale specialskoler ligger over landsgennemsnittet, men under regionsgennemsnittet. I forhold til sammenligningskommunerne ligger udgifterne i den nedre halvdel. Udover forskelle i andelen og sammensætningen af elever, der modtager specialundervisning, kan udgiftsforskelle skyldes forskelle i konteringspraksis og organisering af specialundervisningen. I det første par år efter kommunalreformen var der en relativt stor stigning i kommunernes udgifter til anbringelser af børn og unge. Derefter fik kommunerne vendt udviklingen, men i de senere år har udgifterne igen været for opadgående i kommunerne. Fra 2010 til 2016 var der en stigning i Rudersdal Kommunes nettoudgifter til anbringelser mv. på 26 procent, hvilket var en del mere end lands- og regionsgennemsnittet. Årsagen til kommunens relativt store stigning i nettoudgifterne er, at der har været en stor nedgang i indtægterne. Udgifterne er således aftaget mere end lands- og regionsgennemsnittet i perioden. Kommunens udgiftsstigning er i den øvre halvdel blandt sammenligningskommunerne. Rudersdal Kommune skiller sig dog ud ved at have et tydeligt fald i nettoudgifterne i 2016, mens flertallet af sammenligningskommunerne og landet som helhed havde udgiftsstigning. Som nævnt i indledningen er udgangspunktet (2010) af væsentlig betydning ved bedømmelse af udviklingen i nøgletallene. 43

44 Indeks 2010=100 Indeks 2010=100 Nøgletalssammenligning Figur 37. Nettodriftsudgifter vedrørende anbringelser mv. af børn og unge (kr. pr årig) Figur 38. Nettodriftsudgift til børn og unge med særlige behov (kr. pr årig) Rudersdal Hele landet Region Hovedstaden Gentofte Lyngby-Taarbæk Allerød Furesø Hørsholm Rudersdal Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal (2017-budgettal). Rudersdal Kommunes budgetterede udgifter til anbringelser af børn og unge er næsthøjest blandt sammenligningskommunerne. I lighed med de øvrige sammenligningskommuner ligger Rudersdal Kommunes udgifter til anbringelser uden for hjemmet væsentligt under lands- og regionsgennemsnittet. Figur 39. Nettodriftsudgift til anbringelser (kr. pr årig) Kilde:Danmarks Statistiks Statistikbank Note: Nettoudgifter til anbringelser af og særlige sociale foranstaltninger for børn og unge, herunder udgifter til plejefamilier, opholdssteder, døgninstitutioner, dagtilbud og forebyggende foranstaltninger. Der er stor variation i kommunernes udgifter til børn og unge med særlige behov, idet forskelle i antallet af socialt udsatte familier spiller en afgørende rolle. Som det fremgår af de indledende strukturelle nøgletal, er Rudersdal Kommune kendetegnet ved en relativt høj andel af ressourcestærke borgere. Det påvirker kommunens udgifter til udsatte børn og unge i nedadgående retning, og udgifterne ligger således et godt stykke under lands- og regionsgennemsnittet. I forhold til sammenligningskommunerne ligger udgiftsniveauet dog i den høje ende. 44 Kilde: Kommunalstatistiske Meddelelser 2017, tabel 5.12 (2017-budgettal). På forebyggelsesområdet ligger Rudersdal Kommunes udgifter i midterfeltet blandt sammenligningskommunerne og væsentligt under

45 Nøgletalssammenligning landsgennemsnittet og det gennemsnitlige udgiftsniveau i Region Hovedstaden. Figur 40. Nettodriftsudgift til forebyggende foranstaltninger (kr. pr årig) Dagtilbud til børn Kommunens børnepasningsudgifter er i midterfeltet blandt sammenligningskommunerne. Udgiftsniveauet ligger lidt over landsgennemsnittet, men en del under regionsgennemsnittet. Udgifterne er opgjort pr. 0-5-årig. Udover forskelle i normeringerne er udgifterne blandt andet påvirket af forskelle i den andel af børnene, der benytter dagtilbudsordningerne, jf. tabel 4. Men aldersforskelle (og dermed forskelle i pasningsbehov) for de børn, der er omfattet af tilbuddet, kan også spille en rolle. Det samme gælder forskelle i forældrebetalingens størrelse. Endvidere har institutionernes størrelse indflydelse på udgifterne, da små institutioner alt andet lige er dyrere i drift. Figur 42. Nettodriftsudgift til dagtilbudsområdet (kr. pr. 0-5-årig) Kilde: Se Figur 39. Rudersdal Kommunes gennemsnitlige udgift for anbragte børn og unge ligger over landsgennemsnittet og på niveau med regionsgennemsnittet. I forhold til sammenligningskommunerne er kommunes gennemsnitlige udgift placeret i den laveste halvdel. Det er en ændring i forhold til 2015, hvor kommunens udgift lå i den øvre halvdel og en del over regionsgennemsnittet. Figur 41. Gennemsnitlig anbringelsespris for anbragte 0-22-årige (1.000 kr.) Kilde: Kommunalstatistiske Meddelelser 2017, tabel 5.10 (2017-budgettal). Der er ikke oplysninger for Hørsholm Kommune. De månedlige takster for daginstitutionspladser ligger relativt lavt i Rudersdal Kommune. For de 0-2 årige er taksten den laveste blandt sammenligningskommunerne, mens den er den næstlaveste for de 3-5 årige. Kilde: KL: Aktuel Kommunaløkonomi 2017, tabel 4. Note: Prisen er beregnet ud fra de regnskabsførte nettoudgifter i 2016 og antal anbragte 0 22-årige i

46 Nøgletalssammenligning Figur 43. Takst for daginstitutionsplads for 0 2 årige (kr. pr. måned) Figur 44. Takst for daginstitutionsplads for 3-5 årige (kr. pr. måned) Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal (2017-takster). Kilde: Se Figur 43. Tabel 4. Undervisningstimer, karaktergennemsnit, skolestørrelse, daginstitutionsstørrelse og dækningsgrad for børnepasning mv. Allerød Furesø Gentofte Hørsholm Lyngby- Taarbæk Rudersdal Region Hovedstaden Hele landet Karaktergns. i dansk 1) 7,9 7,9 8,3 8,6 8,4 8,1-7,1 Karaktergns. i matematik 1) 8,1 8,3 8,1 8,5 8,6 8,2-6,9 Undervisningskompetence 2) 88,1 88,9 89,3 89,0 91,1 86,7 85,5 85,1 Antal elever pr. klasse 22,1 22,7 24,5 22,9 22,7 23,0 22,7 21,8 Andel elever i specialklasser og specialskoler, pct. 3) 5,5 5,3 2,7 3,7 3,8 2,7 4,7 4,7 Antal elever pr. skole Andel elever i privatskole, pct. 9,6 15,9 25,8 24,2 12,8 13,3 20,3 18,3 Andelen af anbragte børn og unge i plejefamilier (pct.) 14,9 64,9 28,7 57,7 45,3 38,2 48,5 57,2 Antal børn pr. institution Dækningsgrad, børnepasning 0-2-årige, pct 4) Dækningsgrad, børnepasning 3-5-årige, pct 4) Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal (elevtal for 2017 og dækningsgrader for 2016), Uddannelsesstatistikken (karaktergennemsnit i 2015/16 og linjefagsdækning i 2016/17), FLIS (segregeringsgrad i 2016), KL: Aktuel Kommunaløkonomi 2017, tabel 4. (anbringelser i 2015) og Danmarks Statistik (gns. antal børn pr. integreret kommunal institution i 2014). 1) Gennemsnit af karaktererne i hhv. dansk og matematik ved 9. klasses afgangsprøve i 2015/16 i folkeskolens normalklasser. 2) Andel lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetencer i de fag, de underviser i 2016/2017 (procent). 3) Andel elever i klasse i kommunale skoler, der modtager specialundervisning uden for en normalklasse opgjort efter elevens bopælskommune (segregeringsgrad). 4) Det samlede antal budgetterede pladser i daginstitutioner (heltids- og deltidspladser). 46

47 Indeks 2012=100 Nøgletalssammenligning Social- og Sundhedsudvalget Sundhedsudgifter Rudersdal Kommunes udgifter til sundhedsydelser blev nedbragt markant i 2016, hvorved udgifterne nåede ned under niveauet i Der var generelt aftagende sundhedsudgifter i 2015 og 2016, men faldet var særlig stort i Rudersdal Kommune. Det kan blandt andet tilskrives en reduktion i betalingen for færdigbehandlingsdage efter åbning af nye plejeboliger i kommunen. Endvidere har et nyt patientregistreringssystem i Region Hovedstaden (Sundhedsplatformen) givet anledning til Figur 45. Nettoudgifter til sundhedsydelser pr. indbygger særligt store fejlindberetninger og nedgang i aktiviteten på to af de sygehuse, som i høj grad behandler borgere fra Rudersdal Kommune. De budgetterede sundhedsudgifter i 2017 varierer ikke meget opgjort pr. indbygger. Rudersdal Kommunes nettoudgifter er de næsthøjeste blandt sammenligningskommunerne, og udgiftsniveauet ligger mellem lands- og regionsgennemsnittet. Kommunen har en væsentlig større andel af borgere over 80 år end landsgennemsnittet, hvilket isoleret set trækker i retning af højere sundhedsudgifter. Blandt sammenligningskommunerne har kun Hørsholm Kommune en højere andel 80+ årige borgere. Figur 46. Nettoudgifter til sundhedsydelser (kr. pr. indbygger) Gentofte Allerød Hørsholm Lyngby-Taarbæk Furesø Rudersdal Kilde:Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Udgifterne omfatter de kommunale udgifter på sundhedsområdet, herunder navnlig medfinansieringen af det regionale sundhedsvæsen. Da kommunernes medfinansiering af sundhedsvæsenet blev omlagt i 2012 er dette år valgt som startår. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal (2017-budgettal). Kommunerne medfinansierer regionernes udgifter til sundhedsvæsenet. Denne medfinansiering er langt den største post under sundhedsydelserne. Medfinansieringen afhænger af indbyggernes forbrug af sundhedsydelser (indlæggelser på sygehuse mv.). Derfor vil indbyggernes aldersfordeling og sundhedstilstand påvirke kommunens sundhedsudgifter. Medfinansieringsudgifterne pr. indbygger i Rudersdal Kommune er på niveau med landsgennemsnittet og lidt lavere end regionsgennemsnittet og befinder sig i midterfeltet blandt sammenligningskommunerne. 47

48 Nøgletalssammenligning Figur 47. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet (kr. pr. indb.) Figur 48. Nettodriftsudgifter til ældre pr. 65+ årig Kilde: Se Figur 46. Ældre I 2016 lå udgifterne til ældre i Rudersdal Kommune næsten på samme niveau som i 2012, mens udgifterne på landsplan og i regionen blev reduceret i samme periode (målt i forhold til antallet af ældre). Efter et par år med aftagende udgifter i Rudersdal Kommune steg kommunens udgifter i 2015 og (især) i Rudersdal Kommune havde dermed den næststørste stigning blandt sammenligningskommunerne i perioden som helhed. De ældre borgeres alderssammensætning spiller en rolle for udgiftsudviklingen, da udgiftsbehovet stiger med alderen. Der var i perioden en relativt stor stigning i antallet af 80+ årige i Rudersdal Kommune sammenlignet med lands- og især regionsgennemsnittet. Stigningen var dog endnu større i Furesø, Allerød og Hørsholm kommuner, mens der var en betydelig nedgang i antallet af 80+ årige i Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner fra 2012 til Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Note: Da definitionen af ældreudgifter blev omlagt i 2012, er dette år valgt som startår. Som på sundhedsområdet vil udgifterne til ældre være afhængige af aldersfordelingen blandt de ældre og deres individuelle plejebehov. I 2017 ligger de budgetterede udgifter i Rudersdal Kommune i den øverste halvdel blandt sammenligningskommunerne, og udgifterne ligger over regionsgennemsnittet og især landsgennemsnittet. 48

49 Nøgletalssammenligning Figur 49. Nettodriftsudgifter til ældre (kr. pr. 65+ årig) Borgernes sundhedstilstand har også betydning for, hvornår de bliver visiteret til hjemmehjælp. Gennemsnitsalderen for nyvisiterede hjemmehjælpsmodtagere i Rudersdal Kommune er højere end lands- og regionsgennemsnittet og ligger den øvre halvdel blandt sammenligningskommunerne. Figur 51. Gennemsnitsalder for nyvisiterede modtagere af hjemmehjælp (år) Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal (2017-budgettal). Udgifterne på ældreområdet afhænger som nævnt af, hvor plejekrævende kommunens ældre borgere er. En kommune med mange borgere i høj alder vil typisk have større efterspørgsel efter ældreomsorg. Efterspørgslen efter hjemmehjælp, plejeboliger mv. vil dog også være påvirket af de ældre borgeres sundhedstilstand mv. Der er stor spredning i andelen af ældre i sammenligningskommunerne, hvor Rudersdal Kommune ligger i den høje ende og har en væsentlig større andel borgere over 80 år end lands- og regionsgennemsnittene. Figur 50. Andel indbyggere over 80 år (pct.) Kilde: FLIS (2016-tal). Andelen af 80+ årige rudersdalborgere, der modtager hjemmehjælp, ligger under landsog regionsgennemsnittet og i den lave halvdel blandt sammenligningskommunerne. Figur årige modtagere af hjemmehjælp (i procent af antal 80+ årige) Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank (2017-tal). Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank (2016-tal). Note: Opgørelsen vedrører hjemmehjælp til 80+ årige i eget hjem. 49

50 Nøgletalssammenligning Det gennemsnitlige antal leverede timers hjemmehjælp til ældre borgere i Rudersdal Kommune ligger over lands- og regionsgennemsnittet og højest blandt sammenligningskommunerne. Der var i 2016 relativt stor forskel mellem antal leverede timers hjemmehjælp til ældre borgere og antal visiterede timer i Rudersdal Kommune, jf. tabel 5. Figur 53. Antal leverede timers hjemmehjælp pr. uge pr. 80+ årig modtager , mens stigningen svarer til landsgennemsnittet. I forhold til sammenligningskommunerne ligger stigningen i midtergruppen som følge af den relativt store stigning i kommunens nettoudgifter fra 2010 til Furesø Kommune skiller sig ud med en relativt stor stigning fra 2013 til 2016 (modsat det specialiserede børneområde, hvor Furesø Kommunes udgiftsudvikling var relativt afdæmpet i samme periode, jf. Figur 37). Figur 54. Nettodriftsudgifter til voksne med særlige behov (kr. pr. indbygger) Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken (2016-tal). Note: Gennemsnitligt antal timer pr. uge pr. 80+ årig Tilbud til voksne med særlige behov Fra 2010 til 2013 var der en relativt stor stigning i Rudersdal Kommunes nettodriftsudgifter til voksne med særlige behov både sammenlignet med lands- og regionsgennemsnittet og de øvrige kommuner. Det skal ses i sammenhæng med, at Rudersdal Kommunes takstindtægter faldt betragteligt i perioden. Samlet blev kommunens indtægter på botilbudsområdet reduceret med mere end en tredjedel fra 2010 til Indtægterne på landsplan faldt i samme periode med knap en fjerdedel, mens det gennemsnitlige fald i hovedstadsregionens kommuner var på knap 10 procent. Nettodriftsudgifterne omfatter indtægter og udgifter vedrørende botilbud mv. for såvel kommunens egne borgere som borgere fra andre kommuner, der benytter tilbud i Rudersdal Kommune. Rudersdal Kommunes nettoudgifter til voksne med særlige behov faldt relativt meget i Derfor stiger kommunes nettoudgifter mindre end regionsgennemsnittet for hele perioden Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank. Note: Nettodriftsudgifter til botilbud, aktivitetstilbud, socialpædagogisk bistand og behandling, misbrugsbehandling samt kontaktperson- og ledsageordning mv. (ekskl. statsrefusion). Der er en vis variation i kommunernes budgetterede nettodriftsudgifter til voksne med særlige behov, idet forskelle i borgernes støttebehov, kommunernes visitationspraksis og serviceniveau mv. spiller en rolle. Udgifterne omfatter blandt andet botilbud, pleje og omsorg, aktivitetstilbud, misbrugsbehandling og den forebyggende indsats. Rudersdal Kommunes 50

51 Nøgletalssammenligning budgetterede nettoudgifter i 2017 ligger over lands- og regionsgennemsnittet, men er næstlavest blandt sammenligningskommunerne. Figur 55. Nettodriftsudgifter til voksne med særlige behov (kr. pr årig) som helhed. De relativt lave udgifter i Rudersdal Kommune kan blandt andet tilskrives borgernes relativt gode sundhedstilstand og høje uddannelsesniveau, som indebærer en mindre risiko for nedslidning som følge af fysisk belastende arbejde. Figur 56. Nettodriftsudgifter til førtidspension (kr. pr årig) Kilde: KLs Kommunalstatistiske Meddelelser 2017, tabel 5.2 (2017-budgettal). Som følge af et lavere antal modtagere af førtidspension ligger udgifterne til førtidspension markant lavere både i Rudersdal Kommune og i sammenligningskommunerne end for landet Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet (2017-budgettal). Tabel 5. Nøgletal vedrørende sundhed og ældre Allerød Furesø Gentofte Hørsholm Lyngby- Taarbæk 51 Rudersdal Region Hovedstaden Hele landet Antal kontakter til læge mv. (pr. indbygger) 10,6 10,7 10,1 12,6 10,3 11,0 9,9 10,5 NDU til genoptræning mv. (kr. pr. indb.) 1) Forebyggelige akutte indlæggelser pr årige borgere Antal færdigbehandlede sengedage pr indbyggere (somatik) ,4 32,2 21,1 2,5 25,0 19,5 15,1 6,1 Forskel mellem antal leverede og visiterede timers hjemmehjælp (procent) 2) -9,2-13,4-9,7-24,4-13,7-18,1-7,9-8,9 Ældreegnede boliger (antal pr årig) 3) 27,9 21,0 36,3 28,4 25,9 26,4 35,3 32,0 Ventetid på plejebolig (antal dage) 3) Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank (2016-tal for lægebesøg, hjemmehjælp og ventetid samt 2017-tal for genoptræning), KLs Kommunalstatistiske Meddelelser 2017, tabel 5.11 (2016-tal for boliger) og esundhed.dk (forebyggelige indlæggelser og færdigbehandlede sengedage i 2015). 1) Nettodriftsudgifter til kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning. Tallet for Hørsholm er påvirket af forkert kontering. 2) Antal timers hjemmehjælp i eget hjem for 65+ årige. 3) Ældreegnede boliger omfatter blandt andet almene ældreboliger, plejeboliger/plejehjem og beskyttede boliger. 4) Gennemsnitlig ventetid for visiterede personer på generel venteliste, som har fået tilbudt bolig i året.

52 Nøgletalssammenligning Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelse Udviklingen i udgifterne på beskæftigelsesområdet er påvirket af konjunkturudviklingen og ændringer i ledigheden samt en stigende kommunal finansieringsandel. Efter den relativt store stigning i Rudersdal Kommunes nettoudgifter til forsørgelse i 2013 var der en afdæmpning af udgifterne i de følgende år. Dermed steg udgifterne mindre end landsgennemsnittet fra 2010 til Udgiftsstigningen lå dog fortsat over regionsgennemsnittet. Blandt sammenligningskommunerne er kommunens udgiftsstigning i den øvre halvdel. Figur 57. Nettodriftsudgifter til forsørgelse pr årig De samlede budgetterede udgifter til forsørgelse ligger på et ret lavt niveau i Rudersdal Kommune sammenlignet med lands- og regionsgennemsnittet. Det skyldes dels, at ledigheden er lav, dels at indbyggerne typisk er ressourcestærke og derfor har mindre behov for indkomstoverførsler end det f.eks. er tilfældet i andre dele af hovedstadsområdet. Figur 58. Nettodriftsudgifter til forsørgelse (kr. pr årig) Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal (2017-budgettal). Rudersdal Kommunes udgifter til kontanthjælp og revalidering er også væsentligt lavere end lands- og regionsgennemsnittet som følge af den lave ledighed i kommunen. I 2017 er kommunens budgetterede udgifter de næstlaveste blandt sammenligningskommunerne. Figur 59. Udgifter til kontanthjælp mv. (kr. pr årig) Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Note:Omfatter udgifter til førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, sociale formål og personlige tillæg, evalidering samt løntilskud og servicejob fratrukket statsrefusion mv. Kilde: Se Figur

53 Nøgletalssammenligning Rudersdal Kommunes budgetterede udgifter til aktivering er i 2017 ligeledes næstlavest blandt sammenligningskommunerne og de ligger væsentligt under lands- og regionsgennemsnittet. Figur 60. Udgifter til aktivering (kr. pr årig) Rudersdal Kommunes budgetterede udgifter til sygedagpenge ligger i midterfeltet blandt sammenligningskommunerne og væsentligt under lands- og regionsgennemsnittet. Figur 62. Udgifter til sygedagpenge (kr. pr årig) Kilde: Se Figur 58. Andelen af langtidsledige i Rudersdal Kommune er i den øvre halvdel blandt sammenligningskommunerne, mens den i 2016 var næstlavest. Andelen er også rykket tættere på landsgennemsnittet. Det skyldes, at der var en stigning i antallet af langtidsledige i Rudersdal Kommune, mens der blev færre langtidsledige i sammenligningskommunerne og landet som helhed. Kilde: Se Figur 58. Målt i forhold til indbyggertallet har Rudersdal Kommune stort set samme antal arbejdspladser som landsgennemsnittet, men ligger lidt lavere end regionsgennemsnittet. Kommunen placerer sig i midterfeltet blandt sammenligningskommunerne. Figur 63. Antal arbejdspladser i kommunen pr. 100 indbyggere Figur 61. Antal langtidsledige i forhold til antal ledige (procent) Kilde: Jobindsats.dk (marts 2017). Note: Ledige i minimum 80 procent af tiden i de seneste 52 uger i forhold til alle ledige og aktiverede. Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank (november 2015-tal). 53

54 Nøgletalssammenligning Rudersdal Kommunes jobcenter lå næstlavest i 2016 med hensyn til jobcentrets kontakt til lokale virksomheder vedrørende fleksjob, virksomhedspraktik, løntilskud mv. Det er en ændring i forhold til 2015, hvor kommunen lå tredjehøjest. De viste kommuner ligger væsentligt under landsgennemsnittet på 31 procent. Figur 64. Jobcentrets samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen (pct.) Kilde: Jobindsats.dk (januar-december 2016). Note: Opgørelsen viser andelen af virksomheder i kommunen, som har et samarbejde med kommunens jobcenter. Tabel 6. Førtidspension, sygedagpenge, erhvervsfrekvens, arbejdspladser og pendlingsomfang mv. Allerød Furesø Gentofte Hørsholm Lyngby- Taarbæk 54 Rudersdal Region Hovedstaden Hele landet Nytilkendelser til førtidspension 1) 0,8 1,9 1,4 2,0 1,3 1,2 1,4 2,0 Sygedagpengeforløb over 26 uger (procent af alle) 16,4 9,8 16,3 14,9 14,7 13,8-11,7 Erhvervsfrekvens 2) 82,4 79,2 77,1 78,8 77,5 78,7 76,1 74,9 - mænd 82,5 79,7 78,3 80,0 77,3 79,3 77,3 76,8 - kvinder 82,4 78,7 75,9 77,8 77,8 78,2 75,0 73,0 Antal arbejdspladser i kommunen År-til-år stigning i antal arbejdspladser, pct. 2,7 2,7 2,9 0,0 2,2 1,5 2,5 1,5 Udpendling 3), pct. 71,5 73,9 72,1 71,5 70,7 70,6 - - Indpendling 3), pct. 75,0 61,8 73,6 65,3 75,8 69,9 - - Nettoindpendling 4), antal Gennemsnitlig pendlingsafstand 5), km. 19,3 16,5 13,8 20,8 14,0 18,4 15,1 20,9 Kilde: Ankestyrelsen (førtidspension i 2016 ), Jobindsats.dk (sygedagpenge i januar-september 2016) og Danmarks Statistiks databank (erhvervsfrekvens, arbejdspladser og pendling i 2015). 1) Antal nytilkendelser til førtidspension pr indbyggere i alderen år i ) Antal årige i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige) i procent af antal årige ultimo november ) Udpendling er antal udpendlere i forhold til antal beskæftigede med bopæl i kommunen, mens indpendlingen er antal indpendlere i forhold til antal arbejdspladser i kommunen. 4) Antal indpendlere til kommunen fratrukket antal udpendlere fra kommunen. Tallene er opgjort i november ) Gennemsnitlig pendlingsafstand efter bopælskommune (november 2015).

55 Nøgletalssammenligning Økonomiudvalget Administration Siden 2010 er Rudersdal Kommunes administrative personaleforbrug (personaleforbrug til administration og ledelse) faldet mere end både lands- og regionsgennemsnittet. Ved udgangen af 2016 lå kommunens administrative personaleforbrug således 12 procent lavere end i 2010, hvilket var den største reduktion blandt sammenligningskommunerne. Figur 65. Antal årsværk til ledelse og administration pr indbyggere Målt i forhold til indbyggertallet havde Rudersdal Kommune færre administrativt ansatte end lands- og regionsgennemsnittet i december Blandt sammenligningskommunerne lå kommunens administrative personaleforbrug i den lave halvdel. Nøgletallet skal tolkes med forsigtighed, da det administrative personaleforbrug f.eks. vil blive undervurderet i kommuner, der har udliciteret dele af de administrative opgaver eller får opgaverne løst af andre kommuner. Endvidere er der mulighed for, at administrationen overvurderes, hvis de administrative opgaver er delt mellem flere medarbejdere. Figur 66. Antal administrativt ansatte i 2016 pr indbyggere Kilde: Se Figur 65. Note: Antal årsværk til ledelse og administration pr indbyggere i december 2016 (omregnet til fuldtidsbeskæftigede). Rudersdal Kommunes budgetterede udgifter til den administrative organisation (dvs. uden lønpuljer, tjenestemandspension og politisk organisation mv.) er de næstlaveste blandt sammenligningskommunerne i Kommunens administrationsudgifter ligger endvidere under både lands- og især regionsgennemsnittet. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Note: 2014-tallet for Hørsholm Kommune er et gennemsnit af 2013 og 2015, da 2014-tallet er forkert i Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. Der skal også udvises forsigtighed med at sammenligne administrationsudgifter på tværs af kommuner, da konteringsforskelle og forskelle i den administrative organisation kan betyde, at ikke alle administrative udgifter er medtaget i opgørelsen. Der er fra 2013 gennemført en række ændringer i kommunernes kontoplan, som har til formål at give et bedre 55

56 Nøgletalssammenligning billede af kommunernes administration, men forskelle i f.eks. central/decentral organisationsform vil fortsat kunne påvirke opgørelsen af de administrative udgifter. Figur 67. Nettodriftsudgifter til administrativ organisation (kr. pr. indbygger) Kilde: Kommunalstatistiske Meddelelser 2017 (tabel 6.1), 2017-budgettal. Tabel 7. Fællesudgifter og administrative udgifter Allerød Furesø Gentofte Hørsholm Lyngby- Taarbæk Rudersdal Region Hovedstaden Hele landet NDU til fællesudgifter og administration i alt (kr. pr. indbygger) heraf NDU til politisk organisation (kr. pr. indb.) heraf NDU til lønpuljer mv. (kr. pr. indbygger) 1) NDU til ledelse og administration (kr. pr. indb.) NDU til central ledelse og adm. (kr. pr. indb.) NDU til decentral ledelse og adm. (kr. pr. indb.) Kilde: Kommunalstatistiske Meddelelser 2017 (tabel 6.1, 2017-budgettal) og Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal (2016-regnskabstal for ledelse og administration). Note: NDU = Nettodriftsudgifter. 1) Nogle kommuner anvender højere generelle procentvise lønfremskrivninger i stedet for lønpuljer. 56

57 Borgerdialogpolitik Borgerdialogpolitik Politikkens indhold Kommunalbestyrelsen nedsatte et særligt Borgerdialogudvalg, som fra marts 2014 til maj 2016 udarbejdede forslag til principper for Rudersdal Kommunes dialog med borgere og brugere. Principperne fremgår af nedenstående borgerdialogpolitik, som blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 25. maj Kommunalbestyrelsens politik Vi tror på dialog og fællesskab Rudersdal Kommune er borgernes fællesskab. En god dialog mellem borgere, politikere og medarbejdere er afgørende for fællesskabets udvikling. Kommunen er en politisk ledet virksomhed, med ansvaret placeret i kommunalbestyrelsen og borgmesteren som øverste daglige leder. Medarbejderne arbejder partipolitisk neutralt og uafhængig af interesseorganisationer. Kommunalbestyrelsen tror på, at den gode dialog skaber bedre løsninger og bidrager til at gøre Rudersdal Kommune til en attraktiv kommune. Formålet med dette kodeks for den gode dialog er at fremhæve de værdier, som kommunen som myndighed og servicevirksomhed vil lægge vægt på i dialogen med borgerne. Venlig, imødekommende og let at forstå Vi skal som kommune være let at komme i kontakt med. Når du møder en af vores medarbejdere skal du føle dig velkommen og opleve at blive hjulpet. Sproget skal være let at forstå, og dialogen med os venlig og imødekommende. Vi ønsker at være åbne om vores gøremål og hensigter. Som borger skal du have adgang til alle oplysninger, der ikke er beskyttet gennem lovgivningen. Vi vil aktivt fortælle om fremtidens planer for udvikling og forandringer. Vi arrangerer høringer og konkret inddragelse i så god tid og på tidspunkter på dagen, så der reelt er mulighed for ind ydelse. På samme måde skal du kunne følge med i, hvordan vi bruger dine erfaringer og input til hele tiden at forbedre den måde, vi gør tingene på. Vi giver hurtige svar Vi vil gerne svare hurtigt på dine henvendelser, men det er ikke altid muligt. I de tilfælde får du en kvittering for henvendelsen med besked om, hvornår du kan forvente et svar. Hjemmesiden prioriteres højt, og her kan du som borger finde svar på mange spørgsmål. Hvis der er akutte hændelser, får du informationen direkte, ligesom det skal være let at finde de gode tilbud om aktiviteter og begivenheder. Vores mål er at udvikle kommunikationen og f.eks. bruge de sociale medier involverende og meningsfyldt. Helhedsorienteret og høj faglighed Vi ønsker at løse alle opgaver på et fagligt højt niveau med opdateret viden. Vi vil arbejde helhedsorienteret, og er opmærksomme på, at du som borger får et fyldestgørende svar. Du er altid velkommen til at kontakte os, og du kan forvente at blive hjulpet videre til det rette sted uden selv at skulle henvende dig flere steder. Politikere og medarbejdere hilser forslag og kritik velkommen. Vi anser det for at være en væsentlig inspiration i arbejdet. 57

58 Borgerdialogpolitik Vi ser vores borgere som værdifulde sparringspartnere, der kan bidrage med alternative løsninger. Åben og troværdig Når vi som kommune begår fejl, vil vi være åbne om det og hurtigst muligt rette fejlene med mindst muligt gene for den, som har oplevet fejlen. Vi vil være åbne om vores grundlag for at træffe afgørelser, og vi vejleder alle, der ønsker at gå i dialog med os om afgørelserne, eller som ønsker at klage over vores afgørelse. Gensidig dialog Rudersdal Kommune byder dig velkommen til en god dialog. 58

59 Borgerinddragelsespolitik Borgerinddragelsespolitik Politikkens indhold Borgerne i Rudersdal Kommune sikres indflydelse gennem informationer, høringer, dialog og borgermøder. Der findes en lang række fora og processer i kommunen, hvori der sker borgerinddragelse. Nogle er formelle, mens andre er mere uformelle. Kommunalbestyrelsens politik God borgerinddragelse er en del af borgerinddragelsespolitikken i Rudersdal Kommune. Borgerinddragelsen medvirker til at kvalificere kommunens beslutninger. Derfor ønsker kommunalbestyrelsen et bredt samarbejde med borgere, brugere, foreninger og arbejdspladser. Kommunalbestyrelsen har vedtaget fire overordnede principper for, hvordan borgerinddragelsen skal foregå i Rudersdal Kommune: Borgerinddragelse overvejes i startfasen af et projekt Borgerinddragelse bør medtænkes allerede ved et projekts begyndelse. I projekter med bredere eller konkret interesse for borgerne, har borgerne som minimum ret til at blive hørt. Borgerne har reel mulighed for at deltage, og spillerummet for indflydelse er klart Der tilstræbes repræsentativitet, og processerne planlægges, så der tages højde for målgruppens formåen og dens forventede samt formulerede interesse. Debatmateriale skal være klart, forståeligt og tilgængeligt. Det skal stå klart, om der er tale om en orientering, høring eller om der forventes konkrete forslag til indhold mv. FAKTA Eksempler på brugerbestyrelser, brugerråd mv. i Rudersdal Kommune: Forældreråd Forældrebestyrelser Institutionsråd Skolebestyrelser Skoleforum Bruger- og pårørenderåd ved dag- og botilbud på Socialområdet Handicaprådet Beboer- og pårørenderåd ved plejecentre Centerråd ved aktivitetscentre for Ældre Seniorrådet Folkeoplysningsudvalg Brugerråd ved kommunens idrætsanlæg Brugerråd ved kulturcentrene Musikskoleråd Bestyrelsen for Ung i Rudersdal Brugerråd ved ungecentrene i Ung i Rudersdal deres område og/eller situation. Det velfungerende samarbejde med råd, foreninger og organisationer skal bruges og udvikles, f.eks. ved etablering af digitale løsninger, jf. nedenstående oversigt. Rudersdal Kommune har det endelige ansvar Det er altid kommunalbestyrelsen, der har det endelige ansvar for at vurdere borgernes synspunkter og forslag samt kompetencen til at træffe beslutninger. Det private engagement, organisationerne, foreningslivet og lokalområderne er vigtige Rudersdal Kommune værdsætter, at borgerne, brugerne af kommunale ydelser, organisationer mv. selv tager initiativ til at forbedre 59

60 Borgerinddragelsespolitik Nøgletal 2017 Antal borgere, der deltager i: - Forældrebestyrelser i daginstitutioner (4) og dagplejen (1) 30 - Rudegårds Allés bestyrelse 5 - Selvejende institutionsbestyrelser (9 inkl. Ruderen) 52 - Institutionsråd (15 formænd for bestyrelserne ovenfor) 15 - Forældreråd under de kommunale forældrebestyrelser (28) ca Forældrebestyrelser i den selvejende institution Ruderen 20 - Skolebestyrelser 93 - Klasseråd (kontaktforældre) Forældreråd i SFO 1) 38 - Bruger- og pårørenderåd ved dag- og botilbud på Socialområdet 28 - Handicaprådet 4 - Centerråd ved aktivitetscentre for Ældre 24 - Folkeoplysningsudvalg 2) 12 - Seniorrådet 7 - Brugerråd ved kommunens idrætsanlæg Brugerråd ved kulturcentrene 30 - Musikskoleråd 7 - Bestyrelsen for Ung i Rudersdal 8 Note: Der er tale om et omtrentligt antal (ekskl. kommunalbestyrelsesmedlemmer og medarbejderrepræsentanter). 1) På hovedparten af skolerne fører skolebestyrelsen tilsyn med SFO en. 2) Ekskl. 4-6 medlemmer uden stemmeret. 60

61 Borgerbetjeningspolitik Borgerbetjeningspolitik Politikkens indhold Borgerbetjening er den kontakt, der er mellem borgeren og Rudersdal Kommune. FAKTA Kommunen har udviklet et nyt rudersdal.dk, der tager afsæt i borgenes/brugeres behov. Det nye rudersdal.dk blev taget i brug i juni Borgerne tilbydes i højere grad et sammenhængende borgerbetjeningsunivers. Der er tænkt meget i præsentation, kommunikation og tilgang til forskellige løsninger, så borgerne i højere grad vil opleve at se sig betjent ét sted. Rudersdal.dk vil fortsat være under udvikling under indtryk af borgernes og forvaltningens behov. Kommunalbestyrelsens politik Rudersdal Kommune sætter borgeren i centrum og yder en professionel service, der lever op til borgerens berettigede forventninger. I betjeningen har Rudersdal Kommune fokus på borgerens behov og medvirker aktivt til at få løst de opgaver, borgeren kommer med. Rudersdal Kommune ønsker endvidere en høj tilgængelighed til kommunen. Det skal være let, hurtigt og enkelt for borgerne at komme i kontakt med kommunen. Dette sker i høj grad ved brug af digitale løsninger. Kommunen arbejder løbende på at videreudvikle WebGIS 1), som borgerne har adgang til via kommunes hjemmeside. Med WebGIS kan borgerne gå på opdagelse i kommunens kort og geodata. Borgerne har adgang til flyfotos, matrikelkort og tekniske kort over kommunen og kan f.eks. få vist, hvor den nærmeste daginstitution ligger, hvilken lokalplan et område er underlagt og hvad der findes af temaruter i kommunen. Løsningen bliver løbende udvidet med nye data og kort og vil i stigende grad blive integreret med andre systemer. 1) Geografisk Informations System, WebGIS, er geografiske data vist på internettet, f.eks. kort. 61

62 Borgerbetjeningspolitik Nøgletal Antal henvendelser i Borgerservice: - Personligt fremmøde 1) telefon 2) Selvbetjeningsgrad (procent) 3) : - Pas - sundhedskort - Flytning Antal ekspederede 1) : - pas og kørekort 4) - skat og opkrævning 5) - sygesikringskort og folkeregister - pension og personlige tillæg - NemID og digital post - pladsanvisning - kontanthjælp, enkeltydelser og sygedagpenge 6) Antal vielser 141 Antal prøvelser i forbindelse med vielser 7) Antal sidevisninger af hjemmeside 8) Antal besøg (brugersessioner) på hjemmesiden Hjemmesidens: - oppetid, procent - svartid, sekunder 99,95 0,29 99,98 0,42 99,97 0, ,96 0,71 1) Et nyt nummersystem i september 2013 og ændret registreringspraksis betyder, at tallene for 2013 ikke er direkte sammenlignelige med tidligere år. Borgerservice flyttede to gange i 2013, hvor en del registreringsdata gik tabt. Derfor er tallet et estimat beregnet ud fra data fra årets 4 sidste måneder. 2) Der er kommet nyt statistiksystem, hvorfor det ikke er muligt at lave et udtræk for I 2016 er det fortsat ikke muligt at få statistik på antal opkald. Tallet for 2016 er estimeret og baseret på kortere målinger. 3) Angiver andelen af ansøgninger og anmeldelser, der foretages digitalt på de områder, hvor der er lov om obligatorisk digital selvbetjening. Selvbetjening på pas er et nyt indsatsområde, hvorfor der ikke er tidligere statistik på området. 4) Skønsmæssigt vedrører ca. 60 procent pas. Der var en stor stigning i antal ekspeditioner af kørekort og pas i 2015, og den tendens er fortsat i Det kan særligt henføres til grænsekontrol, ventetid for kørekort hos politiet (som indebærer adskillige midlertidige udstedelser af kørekort til mange borgere) og de nye åbningstider i Borgerservice, hvor flere har mulighed for at komme torsdag aften og fredag morgen i stedet for at tage andre steder hen. 5) Et stigende antal opgaver overgår til SKAT. 6) Stigningen i antallet af henvendelser skyldes særligt det store antal flygtninge. 7) Inkl. prøvelser, hvor vielsen er foretaget af anden myndighed 8) Rudersdal Kommune fik ny hjemmeside den 6. juni Der oplyses kun 2016 trafik-tal for denne periode. Kommunens nye hjemmeside er opbygget, så brugerne hurtigt bør finde de oplysninger, de har behov for. Derfor er det forventet, at antallet af sidevisninger pr. bruger vil være mindre. Ligeledes bruges et andet statistikværktøj, hvorfor sammenligning med tidligere år ikke er mulig.

63 Personalepolitik Personalepolitik Politikkens indhold Politikområdet omfatter kommunens rolle som arbejdsgiver, det vil sige i forhold til ansættelse og behandling af alle medarbejdere i overensstemmelse med kommunens værdigrundlag. Kommunalbestyrelsens politik Rudersdal Kommune ønsker, at kommunens service skal være af høj kvalitet. Dette forudsætter, at kommunen har kompetente og ansvarlige medarbejdere, der sætter deres kompetencer i spil og tænker i helhedsløsninger. Rudersdal Kommunes overordnede personalepolitik ser således ud: Rudersdal Kommune er en moderne arbejdsplads i stadig udvikling. Medarbejderne er kommunens vigtigste aktiv i løsningen af opgaverne. Rudersdal Kommune tilbyder arbejds- og udviklingsbetingelser, der sætter medarbejderne i stand til at indfri de krav og forventninger, der stilles på den enkelte arbejdsplads. Forventninger, der har deres udspring i kommunens målsætninger og værdier. Rudersdal Kommune er således kendetegnet ved: med kompetente og engagerede medarbejdere Vi uddanner os Vi lægger vægt på fagligt kompetente løsninger Vi lærer af hinanden og udvikler os sammen Vi sætter vore kompetencer i spil der arbejder effektivt med kvalitet i arbejdet Vi sætter mål og følger op Vi arbejder smidigt og rationelt Vi samarbejder og tænker i helheder Vi er førende i udnyttelsen af IT og har en fremsynet ledelse på alle niveauer Der arbejder strategisk med udvikling af organisationen Der har øje for både proces og resultat Der motiverer og inspirerer gennem dialog og handling Der er synlige med personlig og faglig integritet. MED-strukturen i Rudersdal Kommune Personale MED-status Socialområdet 10 medlemmer Skole og Familie 13 medlemmer Økonomi MED-status Vi er en attraktiv arbejdsplads Med et godt arbejdsmiljø fysisk og psykisk Med indflydelse og ansvar Vi værdsætter og anerkender hinanden Vi prioriterer balancen mellem arbejdsliv og privatliv Kultur 16 medlemmer Ældreområdet 13 medlemmer Børneområdet 14 medlemmer HovedMED 17 medlemmer Teknik og Miljø 12 medlemmer Borgerservice & Digitalisering 10 medlemmer Beskæftigelse 5 medlemmer Byplan 6 medlemmer 63

64 Personalepolitik De ansattes aldersfordeling Nøgletal Antal fuldtidsstillinger i alt 1) Beskæftigelse - Borgerservice og Digitalisering 2) - Byplan Børneområdet - Skole og Familie - Kultur - Personale Socialområdet - Teknik og Miljø - Ældre - Økonomi Antal fuldtidsstillinger i selvejende institutioner: - administreret af kommunen - ikke administreret af kommunen Antal timelønnede 3) Antal fuldtidsstillinger 4) kvinder mænd Antal stillinger (personer) ultimo året 4) Gennemsnitsalder (år) 4) 45,9 45,5 45,7 45,9 Antal anmeldte arbejdsskader Note: Gennemsnitstal for året, ekskl. eksterne områder (Brandvæsen og UU-Sjælsø). Omfatter alle ansatte, hvor opgørelsen i tidligere budgetter omfattede ansatte på almindelige vilkår. Fælles funktioner mv. er medtaget under Borgerservice og digitalisering. Tallene er påvirket af ændringer i anvendelsen af vikarbureauer. 1) Inkl. selvejende institutioner og timelønnede. 2) Inkl. Sekretariat og fælles udgifter 3) Ekskl. selvejende 4) Ekskl. selvejende institutioner og timelønnede

65 Personalepolitik Nøgletal Sygefraværsprocent i alt 1) ,7 5,7 5,8 5,6 - Beskæftigelse - Borgerservice og Digitalisering 2) - Byplan 3,6 4,15 3,3 6,0 4,3 3,9 7,4 4,3 1,9 7,0 4,8 1,7 - Børneområdet - Skole og Familie - Kultur - Personale 7,1 4,2 4,1 1,4 5,8 5,1 5,6 2,7 5,7 4,8 6,2 1,9 5,9 4,4 3,6 3,6 - Socialområdet - Teknik og Miljø - Ældre - Økonomi 8,0 5,6 6,7 4,4 7,9 4,7 6,3 2,3 8,5 4,7 6,6 1,9 7,5 3,7 7,0 2,3 1) 3) Personaleomsætning i alt (procent) 14,0 19,6 17,5 16,0 - Beskæftigelse - Borgerservice og Digitalisering 2) - Byplan 20,0 9,9 18,8 24,0 13,4 9,7 27,1 13,1 16,1 23,2 5,6 9,7 - Børneområdet - Skole og Familie - Kultur - Personale 16,5 11,1 4,8 12,5 19,1 17,8 20,6 17,4 19,0 18,9 15,7 10,7 17,9 15,4 11,0 14,6 - Socialområdet - Teknik og Miljø - Ældre - Økonomi Note: Gennemsnitstal for året, ekskl. eksterne områder. 1) Ekskl. selvejende institutioner og timelønnede. 2) Inkl. Sekretariat og fælles udgifter. 3) Beregnes som antal ansatte primo 2014 minus antal ansatte primo 2013, som stadig var ansat primo 2014, divideret med antal ansatte primo 2014 (og tilsvarende for de øvrige år) ,4 7,7 16,5 9,1 18,7 5,8 24,6 4,5 15,1 6,3 18,5 9,5 14,4 8,4 18,8 20,8

66

67 Udbudspolitik Udbudspolitik Politikkens indhold Udbud kan generelt defineres som alle de situationer, hvor kommunen gennem annoncering opfordrer potentielle tilbudsgivere til at afgive bud på levering af varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsopgaver. Udbudspolitikken er blevet revurderet af kommunalbestyrelsen i november Kommunalbestyrelsens politik Udbudspolitikken omfatter alle kommunens indkøb af varer, tjenesteydelser samt byggeog anlægsopgaver. Udbudspolitikken skal sikre, at Rudersdal Kommune opnår god kvalitet og effektivitet i de kommunale indkøb og den kommunale opgavevaretagelse, og at kommunen opnår markedets bedste vilkår i forhold til ønsket om kvalitet og funktionalitet, herunder en sikring af, at de daglige driftsopgaver løses bedst muligt. Udbudspolitikken skal samlet skabe mulighed for understøttelse af kommunens serviceniveau samt skabe økonomisk råderum for politiske prioriteringer, således at kommunen også i fremtiden står som en dynamisk og professionel, offentlig organisation. Rudersdal Kommune vil derfor til stadighed undersøge potentialet for effektivisering af den kommunale service gennem udbud. Rudersdal Kommunes områder og institutioner mv. opfattes i indkøbsmæssig sammenhæng som én samlet organisation. Udbudspolitikken skal følges af alle områder i forhold til indkøb af varer og tjenesteydelser samt bygge- og anlægsopgaver. Rudersdal Kommunes udbud skal afspejle, at kommunen har respekt for leverandørerne og ønsker samtidig at bidrage til leverandørernes vækst og udvikling. Både nuværende og potentielle leverandører skal opleve en fair og reel behandling, hvor der er lige adgang til at byde og dermed deltage i konkurrencen om løsningen af fremtidige kommunale indkøb og opgaver. I de tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt, ønsker Rudersdal Kommune særligt at have fokus på arbejdsklausuler og uddannelsesaftaler/partnerskabsaftaler. I 2015 udarbejdede forvaltningen en analyse af mulighederne for øget konkurrenceudsættelse og flere udbud. Indikator for konkurrenceudsættelse (pct.) Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. Note: Indikatoren udtrykker en kommunes brug af private leverandører samt egne vundne udbud i forhold til den del af kommunens samlede opgaveløsning, der må varetages af private leverandører 67

68

69 Byplanudvalget Byplanudvalget Udvalgets ansvarsområde omfatter kommunens opgaver vedrørende bygge- og boligforhold på arealanvendelsesområder, herunder opgaver vedrørende lokalplaner, fredningslovgivning, administration af bygge- og beskyttelseslinjer i henhold til naturbeskyttelsesloven, kystsikring samt servitutter og deklarationer. Under udvalget er der politikområdet Faste ejendomme, som omfatter ejendomsadministration af kommunale bolig- og erhvervslejemål samt andre arealer, som udlejes. Driftsbudget Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget Budgetoverslagsår Byplanudvalget U I Faste ejendomme mv U I Note: I 2017 er budgettet påvirket af høje engangsudgifter, idet projekterne Kloakrenovering og rottebekæmpelse og Lovpligtig energimærkning er flyttet fra anlægsbudgettet til driftsbudgettet. Langsigtede politiske mål Byudvikling og byomdannelse Udvalget vil gennem ny lokalplanlægning og administration af enkeltsager arbejde for, at byudvikling og byomdannelse i kommunen: sker ud fra hensynet om at bevare de smukke omgivelser med en høj grad af kvalitet og æstetik respekterer bevaringsværdierne i de eksisterende bebyggelser og styrker de grønne værdier i by- bolig- og erhvervsområderne. Herunder vil et særligt fokus være, at der gives muligheder for at bygge nye boliger til forskellige målgrupper, der kan bidrage til en positiv udvikling af kommunens befolkningsudvikling. Byggesagsbehandling Udvalget vil arbejde for, at kommunens byggesagsbehandling er professionel, serviceminded og sammenlignelig med nabokommuner og kommuner i det såkaldte 4K-samarbejde (med Gentofte, Gladsaxe og Lyngby- Taarbæk Kommuner). Kommunen vil endvidere følge de nationale servicemål for byggesagsbehandling, der er fastsat i økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Naboskab Udvalget vil arbejde på at fremme det gode naboskab i lokalområderne, hvor borgerne udviser hensyn til naboer og nærmiljøet, bygger i respekt med omgivelser og i overensstemmelse med gældende regler. 69

70

71 Faste ejendomme Faste ejendomme Politikområdets indhold Området omfatter tilvejebringelse af arealer til kommunale formål, udlejning af kommunens udlejningsejendomme, administration af ældreboliger, byfornyelse, køb og salg af ejendomme samt tilsyn med den almennyttige boligmasse. FAKTA Der er 714 kommunale lejemål opdelt i 614 beboelseslejemål og 100 erhvervslejemål (herunder udlejning til 11 haveforeninger og 43 bådpladser). Boligerne udlejes og anvises til boligsociale formål herunder midlertidig boligplacering af flygtninge. Administrationen af lejemålene er opdelt, således at de 431 almene lejemål administreres af Boligkontoret Danmark for kommunen. De resterende lejemål bestående af 183 beboelseslejemål og 100 erhvervslejemål administreres af kommunen. Kommunalbestyrelsens politik Rudersdal Kommune prioriterer, at kommunens ejendomme er i en vedligeholdelsesmæssig acceptabel stand, og der arbejdes for, at ejendommene har en tidssvarende standard i forhold til den aktuelle anvendelse. Bygningsværdien bevares ved en forebyggende vedligeholdelsesindsats og en professionel administration af kommunens bygninger. Kommunen arbejder for, at der skal være tilstrækkelige kommunale ejendomme til rådighed for opfyldelse af kommunale boligsociale opgaver, samt at det ved opkøb af ejendomme sikres, at ejendommene senere eventuelt kan anvendes til andet kommunalt formål. Rudersdal Kommune ønsker at bevare de eksisterende kolonihaver. Rudersdal Kommune søger fuldt ud at anvende de statslige bevillingsrammer til byfornyelse og boligforbedring til forhøjelse af bygningsog boligstandarden i såvel kommunale ejendomme som andre ejendomme for så vidt angår såvel tekniske som visuelle bygningsog boligforbedringer. Rudersdal Kommune overholder sin pligt til tilsyn med støttet byggeri blandt andet ved den årlige styringsdialog med de almene boligselskaber samt et fælles møde for alt støttet byggeri i kommunen. Nøgletal Nettodriftsudgifter pr. indbygger (kr.) Antal lejemål i kommunale udlejningsejendomme - heraf ældreboliger - heraf pensionistboliger 1) Antal køb af ejendomme Antal salg af ejendomme ) Boliger til pensionister (som ikke er opført efter ældreboliglovgivningen)

72 Faste ejendomme Driftsbudget Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Faste ejendomme mv U I Teknik og Miljø U I Rudersdal Ejendomme U I Bygningsvedligeholdelse U Udvendig vedligeholdelse U Ejendomsadministration U I Jordforsyning U I Fælles formål U Beboelse U I Midlertidige flygtningeboliger U I Erhvervsejendomme U I Byfornyelse U I Driftssikring af boligbyggeri U Koloni- og nyttehaver U I Miljøafdelingen U Miljø U Engangsudgift U

73 Faste ejendomme Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Drift U Parkdrift Vedligeholdelse af udenomsarealer U U Direktionen U Admin. af Sekretariatet U Fælles udgifter og indtægter U Administrationsudgifter U Note: I 2017 er budgettet påvirket af høje engangsudgifter, idet projekterne Kloakrenovering og rottebekæmpelse og Lovpligtig energimærkning er flyttet fra anlægsbudgettet til driftsbudgettet. 73

74

75 Miljø- og Teknikudvalget Miljø- og Teknikudvalget Miljø- og Teknikudvalgets ansvarsområde omfatter kommunens veje, stier, pladser, vintertjenesten samt den kollektive busdrift. Kommunens grønne arealer, parker, legepladser, skove og andre naturområder samt kirkegårde hører også til under området. På miljøområdet hører miljøplanlægning og miljøundersøgelser mv., miljøtilsyn, vedligeholdelse af vandløb og rottebekæmpelse, Driftsbudget samt naturbeskyttelse, naturgenopretning og jordforurening til udvalgets ansvarsområde. Renovation, olie- og kemikalieaffald samt genbrug hører også til under dette område. Vand- og spildevandsforsyning er udskilt i et selvstændigt aktieselskab Forsyningen Allerød Rudersdal A/S. Udvalgets ansvarsområde er opdelt i to politikområder: Veje og grønne områder mv. samt Miljø. Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget Budgetoverslagsår Faste priser Miljø- og Teknikudvalget U I Veje og grønne områder mv U I Miljø U I Anlægsbudget kr. Regnskab Budget Budget Forventes afholdt i Efter- Udgifts- Tidl. år følgende år overslag Miljø- og Teknikudvalget Veje og grønne områder mv Miljø Langsigtede politiske mål Veje og grønne områder - En grøn attraktiv kommune med et æstetisk pænt vej- og stimiljø, der inviterer til brug. - Større trafiksikkerhed i kommunen gennem færre trafikuheld og større tryghed, der fremmer cyklen som transportform. Miljø - Genanvendelse af affald skal øges årligt, så der i 2022 er minimum 50 procent genbrug af alt affald. - Et renere vandmiljø i kommunens søer og vandløb. - Kommunen skal være robust overfor klimaforandringer, med klimatilpasning i samarbejde med lokalområderne. - Kommunens udledning af CO 2 skal reduceres i henhold til ny Klima- og Energipolitik. 75

76

77 Veje og grønne områder mv. Veje og grønne områder mv. Politikområdets indhold Veje omfatter vejvedligeholdelse og vintertjeneste på kommunens stier, pladser og veje. Området omfatter endvidere planlægning af ruter og serviceniveau for kollektiv bustrafik. Grønne områder omfatter drift og vedligehold af f.eks. parker, legepladser, skove og naturområder samt kirkegårde. Desuden indgår naturgenopretning og naturforvaltning af beskyttede arealer. Kommunalbestyrelsens politik Veje og stier Tilgængeligheden til kommunen skal være kendetegnet af gode regionale forbindelser og et godt og velfungerende lokalt vej- og stinet. Med fokus på borgernes sundhed ønsker kommunen at fremme cykel- og gangtrafikken, brugen af de lokale stiforbindelser, samt sikre god fremkommelighed i kommunen. Kommunen prioriterer trafiksikkerhed og større oplevet tryghed højt med særlig fokus på udbedring af uheldsramte kryds og strækninger og tryghed for de lette trafikanters færdsel. Borgerne skal opleve velfungerende transportsystemer og et veludbygget transportnet i et smukt visuelt miljø, hvor den investerede anlægskapital bevares. Kollektiv bustrafik Kommunens kollektive bustrafik skal tilpasses de lokale behov og god tilgængelighed til de vigtigste trafikmål, herunder de offentlige og private servicefunktioner, samt bustrafikken ind- og ud af kommunen. Samtidig skal udgiftsstigningen tilpasses budgettet, så udgiften pr. passager ikke overstiger de budgetterede omkostninger for kommunen. Arbejdet skal ske i samarbejde med trafikselskabet MOVIA og de omkringliggende kommuner. Grønne områder Kommunen vil bevare og pleje de værdifulde grønne områder med henblik på at styrke og fremhæve områdernes biodiversitet og rekreative kvalitet. Tilgængelighed sikres med forbindelser mellem byområderne og det åbne land. De grønne områder indgår som et vigtigt element i kommunens fokus på borgernes sundhed samt på klima- og miljøpolitikken. FAKTA Der er 213 km offentlige veje og 142 km private veje i Rudersdal Kommune. Over 60 procent af Rudersdals areal er grønne områder. Der er 144 m 2 offentligt grønt område pr. borger i Rudersdal Kommune. RudersdalRuten strækker sig gennem hele Rudersdal Kommune med en maratondistance på 42,195 km til brug for alle - vandrere, stavgængere, løbere, cyklister m.fl. Den løber ad eksisterende stier og veje og kommer gennem et varieret landskab, fra Kajerød i vest til Vedbæk i øst. Kommunen ønsker i samarbejde med andre kommuner, staten og foreninger at sikre bevaringsværdige landområder, landskaber og kyststrækninger. Kommunens skove skal dyrkes med henblik på at varetage landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet og de rekreative værdier. Kirkegårdene plejes og drives så de holdes i en ordentlig stand med velplejede arealer og med henblik på bevarelse af denne unikke kulturarv. Økonomi og kvalitet for egen udførelse af kommunale driftsopgaver på vej og parkområdet skal gennemføres konkurrencedygtigt i sammenligning med privat regi. 77

78 Veje og grønne områder mv. Budget Nettodriftsudgifter pr. indbygger til veje og grønne områder mv. Stigningen i 2017 skyldes primært, at der er overført et overskud på over 6 mio. kr. fra 2016 til Endvidere er udgiftsniveauet i 2017 påvirket af en engangsudgift på over 4 mio. kr., som skyldes en kendelse i voldgiftsretten om Movias andel af billetindtægterne, jf. Forslag til tekniske korrektioner i Budgetoplæg Udgifterne aftager i overslagsårene som følge af budgetterede effektiviseringer og på grund af de øgede driftsbesparelser, der følger af investeringer i energibesparende foranstaltninger. På anlægsområdet er der afsat over 6 mio. kr. til investeringer i cykelstier mv. i forbindelse med udmøntning af Handleplanen for cyklister og fodgængere. Desuden er der afsat 9 mio. kr. til udmøntningen af Trafik- og miljøhandlingsplanen. Der gennemføres også investeringer i asfaltarbejder samt broer og tunneler, herunder vejbro over jernbanen ved Bistrupvej, vejbro over Ravnsnæsvej og stibro over Kongevejen ved Mølledamsvej. Herudover er der i budgetperioden blandt andet afsat penge til nye og forbedrede stier ved Furesøen og i Vaserne. Udskiftning af lysmaster og armaturer ventes at beløbe sig til 11 mio. kr. i budgetperioden, mens der er afsat 20 mio. kr. til tilbagekøb af vejbelysning i Nøgletal Nettodriftsudg. til veje og grønne områder mv., kr. pr. indb Nettodriftsudgifter til offentlige veje mv. - kr. pr. indbygger - kr. pr. meter vej Nettodriftsudgifter til kollektiv trafik, kr. pr. indbygger Tilskudsgrad pr. passager (kr.) - gennemsnit for alle buslinjer - laveste tilskudsgrad - højeste tilskudsgrad Nettodriftsudgifter til grønne områder, kr. pr. indbygger Antal registrerede trafikuheld med personskade 1) Busnettet i Rudersdal Kommune: - antal buslinjer 21 - antal påstigere 2) , , , Saltforbrug, kg. pr. meter vej 8,2 7,8 7,4 7,6 Pesticidforbrug (kilo aktivt stof) ). Antal trafikskader omfatter ikke motorveje (som ikke er kommunens ansvar). 2) 4 buslinjer er i 2016 overgået til Region Hovedstaden, hvorfor antal påstigere er reduceret til de busser, som kommunen finansierer.

79 Veje og grønne områder mv. Driftsbudget Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Veje og grønne områder mv U I Teknik og Miljø U I Områdechef U Administration U Teknik & Miljø - Planlægning og udvikling U Rudersdal Ejendomme U I -595 Bygningsvedligeholdelse U I -595 Fælles formål U I -416 Bygningsdrift U I -107 Udvendig vedligeholdelse U I -71 Miljøafdelingen U Miljø U Vandløbsvæsen U Øvrig planlægning U Drift U I Kirkegårde U I Parkdrift U I Parker og grønne områder U I

80 Veje og grønne områder mv. Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Skove U Vejdrift U I Fælles formål U Fremmed regning U I Vejvedligeholdelse U Forstærkning af kørebaner U Reparation af belægning på kørebaner m.v U Afvandingsledninger, brønde m.v U Parkerings- og rastepladser U Stier i egen trace U Afmærkning på kørebaner U Færdselstavler og anden afmærkning U Renholdelse U Broer, tunneler m.v U Gadeinventar U Signalanlæg U Rabatter, grøfter og skråninger U Kommunens bidrag til spildevandsanlæg (Veje) U Vintertjeneste U Materielgård U I Materielgårde U I

81 Veje og grønne områder mv. Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Maskinstation U I -635 Park, forvaltning U Parker og grønne områder U 194 Plejeplan Henriksholms, fredede del U 92 Vedbæk Strand U 102 Naturbeskyttelse U Naturforvaltnings-projekter U Vej, forvaltning U I Fælles formål U Myndighed og administrative forhold U Fremmed regning U -763 I -76 Vejistandsættelse jf. kendelser U -763 I -76 Vejvedligeholdelse U I Slidlag på kørebaner U Vejbelysning U I -53 Ukrudtbekæmpelse og beplantningspleje U Vejplanlægning - Færdselstællinger U Vejplanlægning - Skitseprojektering U

82 Veje og grønne områder mv. Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Andre driftsudgifter og - indtægter U I -949 Kollektiv trafik U Busdrift U Færgedrift U Direktionen U Admin. af Personale U Tjenestemandspension U Kirkegårde U Materielgårde U Øvrige fælles funktioner, Vej U Admin. af Sekretariatet U Fælles udgifter og indtægter U Administrationsudgifter U

83 Veje og grønne områder mv. Anlægsbudget kr. Regnskab Budget Budget Forventes afholdt i Efter- Udgifts- Tidl. år følgende år overslag Broer og tunneller mv., Renovering og sikring af bæreevne Handleplan for cyklister og bløde trafikanter Udskiftning af belysningsmaster og armaturer på trafikveje og nødvendige lokalveje Rekreative stier ved Furesøen og i Vaserne Vejbelysning (DONG) Tilbagekøb Birkerød Idrætscenter, Etablering af rampe Trafik- og miljøhandlingsplan for Rudersdal, Trafikforanstaltninger Genopretning af Hjortedamssø Vejbro over Ravnsnæsvej Vejbro over jernbanen ved Bistrupvej Stibro over Kongevejen ved Mølledamsvej Asfaltarbejder bl.a. Sandbjergvej og Langhaven Veje og grønne områder mv

84

85 Miljø Miljø Politikområdets indhold Miljø omfatter myndighedsopgaver på miljøog naturområdet, herunder f.eks. Virksomhedstilsyn Miljøgodkendelser Vandløb og søer Spildevandstilladelser Planlægning indenfor natur, spildevand, affald, grundvand- og varmeforsyning Miljø tilser beskyttede naturområder, virksomheders miljøforhold og godkender forudsætningerne for spildevandsudledning, olietanke og vandløbsregulering. Politikområdet omfatter endvidere forsyningsområdet Renovation. FAKTA Rudersdal Kommune har 15 særligt forurenende virksomheder (plastindustri, medicinalindustri, genbrugspladser og materielgårde) og 35 såkaldte bilag 1 virksomheder (snedker- og tømmervirksomheder, trykkerier, renserier m.m.) samt 66 autoværksteder. I badesæsonen fra maj til august udtager Rudersdal Kommune jævnligt vandprøver på udvalgte badestrande og badesøer. Kommunalbestyrelsens politik Rudersdal Kommune ønsker et rent miljø med en mangfoldighed og variation af ekstensivt plejede naturområder, anlagte og intensivt plejede områder, skov, mark og søer. Miljøtilstanden skal fastholdes eller forbedres. Vandkvaliteten i søer og vandløb og dermed den biologiske mangfoldighed skal forbedres. Rudersdal Kommune vil være en foregangskommune og tilskynde til højt personligt ansvar for natur og miljø. Kommunen vil løbende udvikle natur og miljøadministrationens kvalitetsstyringssystem til gavn for borgere og virksomheder. Kommunen samarbejder med virksomhederne og tilser, at de som minimum lever op til miljøbeskyttelseslovens krav. Rudersdal Kommune ønsker, at borgerne skal medvirke aktivt til at begrænse mængden af affald og øge genbruget. Rudersdal Kommune vil leve op til Regeringens resursestrategi om 50 procent genbrug af husholdningsaffald i 2022 ved sortering af affald ved alle husstande Rudersdal Kommune ønsker mest muligt miljø for pengene. Genbrugsstationen i Birkerød og Containerhaven i Nærum er bemandede genbrugspladser, hvor borgere gratis kan aflevere affald på en ressource- og miljøvenlig måde. Genbrugspladsen håndterer al afleveret affald til genbrug eller deponering. 85

86 Miljø Nøgletal Nettodriftsudgift pr. indb. ekskl. myndighedsopgaven (kr.) Antal særligt forurenende virksomheder (listevirksomheder) Antal tilsyn med listevirksomheder Antal rotteanmeldelser Dagrenovation: Indsamlet mængde affald (tons) - i alt - kg. pr. indbygger Genbrugspladserne: Indsamlet mængde affald (tons): - i alt - kg. pr. indbygger - heraf til forbrænding (tons), Miljøstyrelsens definition 1) Indsamlet haveaffald, tons Indsamlet glas, tons Indsamlet papir, tons Antal tons genanvendt affald - i alt - kg. pr. indbygger - i alt (tons), Miljøstyrelsens definition 1) - kg. pr. indbygger, Miljøstyrelsens definition 1) Genanvendelsesprocent - - almindelig Miljøstyrelsens definition 1) Antal besøg på genbrugspladsen (1.000): - Containerhaven i Nærum Genbrugsstationen i Birkerød ) Miljøstyrelsens definition stammer fra ressourcestrategien Danmark uden affald. I definitionen indgår kun en del af affaldet, mens en række både genanvendelige og ikke-genanvendelige fraktioner ikke medregnes. For at leve op til ressourcestrategien, skal kommunerne opnå en genanvendelsesprocent på mindst 50 i 2022 efter denne definition

87 Miljø Driftsbudget Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Miljø U I Teknik og Miljø U I Miljøafdelingen U I Miljø U I Vandløbsvæsen U Miljøbeskyttelse U Miljøtilsyn U I Øvrig planlægning U I -172 Skadedyrsbekæmpelse U I Engangsudgift U Renovation U I Renovationstakster U I Dagrenovation U I -208 Storskrald U Glas, papir og pap U I Farligt affald U I Genbrugsstationer U

88 Miljø Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Øvrige ordninger, haveaffald U I Direktionen U 543 Admin. af Personale U 543 Tjenestemandspension U 543 Vandforsyning U 163 Rensningsanlæg U 380 Anlægsbudget kr. Regnskab Budget Budget Forventes afholdt i Efter- Udgifts- Tidl. år følgende år overslag Søllerød Sø, oprensning af bundsediment Anskaffelse af nye affaldsbeholdere Miljø

89 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Udvalgets ansvarsområde omfatter biblioteker, museer, biografer, kulturarrangementer, musikskole, idrætsanlæg og andre fritidsfaciliteter, Ung i Rudersdal samt folkeoplysning, fritidsundervisning, frivillighed og frivilligt socialt arbejde. Under udvalget er der politikområdet Kultur, Fritid og Idræt. Driftsbudget Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget Faste priser Budgetoverslagsår Kultur- og fritidsudvalget U I Kultur, Fritid og Idræt U I Anlægsbudget kr. Regnskab Budget Budget Forventes afholdt i Efter- Udgifts- Tidl. år følgende år overslag Kultur- og Fritidsudvalget Kultur, Fritid og Idræt Langsigtede politiske mål Udmøntning af frivillighedspolitikken Kulturområdet udmønter frivillighedspolitikken gennem tiltag, der giver borgerne i Rudersdal mulighed for at realisere ønsker og behov for at sætte deres kompetencer i spil som frivillige. Øget tilgængelighed til kultur, fritids- og idrætstilbud Borgere sikres øget tilgængelighed til faciliteter, aktiviteter og øvrige tilbud såvel det indholdsmæssige, det fysiske som det digitale. Tilgængelighed til rammer/fysiske faciliteter og indhold afstemmes i videst mulige omfang i forhold til borgernes ønsker og behov, til benyttelse, økonomi mv. 89

90

91 Kultur, Fritid og Idræt Kultur, Fritid og Idræt Politikområdets indhold Området omfatter Rudersdal Bibliotekerne, Rudersdal Musikskole, Rudersdal Museer, biografer, kulturcentre, idræts- og fritidsfaciliteter og Ung i Rudersdal (herunder SSP-samarbejdet). FAKTA Rudersdal Bibliotekerne består af et hovedbibliotek i Birkerød samt tre lokalbiblioteker i Holte, Nærum og Vedbæk. Der er to biografer i Rudersdal: Birkerød Bio og Reprise Teatret i Holte. Rudersdal Museerne består af Vedbækfundene, Historisk Arkiv og Mothsgården, hvor der er faste og skiftende udstillinger. I Rudersdal er der to kulturcentre: Mantziusgården og Mariehøj. Der er fire større idrætsanlæg, hvor borgerne kan dyrke idrætsaktiviteter: Birkerød Idrætscenter, Rudegaard Idrætsanlæg, Rundforbi Idrætsanlæg og Vedbæk Idrætsanlæg. Der er flere specialanlæg dedikeret til enkeltstående idrætsgrene som badminton, squash og tennis, golf og meget mere. Rudersdal-ruten er en 42,195 km lang maraton aktivitets- og motionsrute med tilhørende temaruter gennem naturskønne områder. Der er aktivitetsoaser ved Nærum Ungecenter og Birkerød Idrætscenter. Rudersdal Kommune er hjemsted for et utal af foreninger, der beskæftiger sig med alt fra svømning, syning og snobrød til kultur, kolonihaver og kampsport. Rudersdal Musikskole har undervisning på Kulturcenter Mantziusgården og Kulturcenter Mariehøj samt på kommunens skoler. Ung i Rudersdal står for ungdomsskole, fritidsog ungdomsklubber, ferieaktiviteter, ungerådgivning og SSP (samarbejde mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi) m.m. Endvidere omfatter Kultur hele foreningsområdet med ca. 360 foreninger inden for folkeoplysning, kunst, kultur, frivillighed, frivilligt socialt arbejde og kulturarrangementer, uddeling af leder-, talent- og kulturpriser samt øvrige tværgående aktiviteter, arrangementer og samskabelse. Kommunalbestyrelsens politik Vision Rudersdal - Kulturen i bevægelse. Vi går ad stier, der endnu ikke er trådt. Vi samler små succeser til store oplevelser og unikke øjeblikke. Med fokus på mangfoldighed, kvalitet og samarbejde bevæger vi os ad nye veje - fysisk og mentalt. Vi ser det store i det små og satser også på de store unikke oplevelser. Værdier Rudersdal Kommunes kulturpolitik omfatter værdier og mål for: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed Dialog og samarbejde Sundhed, trivsel og livskvalitet Tradition og fornyelse Mangfoldighed Mangfoldighed er rummelighed på tværs af alder, køn, etnisk baggrund og interesser. Mangfoldighed er respekt for den enkelte, anerkendelse og samspil mellem forskelligheder. Kvalitet Rudersdal er et særligt sted med mange kvaliteter for både bosiddende og gæster. 91

92 Kultur, Fritid og Idræt Kvalitet er alsidighed i udbuddet af tilbud inden for kultur- og fritidslivet og ikke mindst selve indholdet i aktiviteterne. Kvalitet er også de mange attraktive udøvelsesrum - ikke mindst i naturen. Kompetencer Kreativitet skaber det fundament, som understøtter vilkårene for livslang læring og skaber grobund for en personlig udvikling. Oplevelser og aktiviteter i kultur- og fritidslivet giver børn, unge og voksne faglige og sociale kompetencer til videre uddannelse, almindelig sund og indholdsrig livsførelse. Mod og synlighed Kultur bringer mennesker sammen. Kultur er et spejl på virkelighedens mange facetter, der giver stof til eftertanke og næring til fantasien. Kultur giver muligheder, anderledes løsninger og nye oplevelser. Dialog og samarbejde De bedste resultater skabes ved at inddrage borgerne gennem en dynamisk platform med information og dialog. Samarbejde og partnerskaber er vigtige for fornyelse og forankring i det nære miljø. Sundhed, trivsel og livskvalitet Sundhed er et afgørende element i tilværelsen. Kultur- og fritidslivet er den dimension, der er med til at krydre livet, pirre nysgerrigheden, skabe engagement og give inspiration i hverdagen. En positiv tilgang til livet hænger sammen med indhold og trivsel i dagligdagen. Tradition og fornyelse Kultur giver sammenhold, styrke og identitet. Kultur er et prisme, hvorigennem verden kan betragtes og nye vinkler blive synlige. Traditioner giver lokale holdepunkter i tilværelsen og åbner for globale muligheder. Overordnet kulturpolitik Kultur- og Fritidsudvalget besluttede i 2008, at de kulturpolitiske værdier er rammen for kommunens kulturpolitik. Involvering er attraktivt og vedkommende for den enkelte og en måde at opleve og deltage i lokalområdet på. Nøgletal Nettodriftsudgifter pr. indbygger (kr.): Biblioteker Rudersdal Museer Biografer Musikskolen Ung i Rudersdal Idrætsanlæg Kulturcentre Foreningsområdet - folkeoplysning - kulturelle foreninger - frivillige, sociale foreninger Nettodriftsudgifter (kr.) pr.: - besøgende på biblioteker - besøgende på museer - biografbillet (Reprisen) - solgt billet på Mantziusgården - tilmeldt i musikskolen

93 Kultur, Fritid og Idræt Temapolitikker Kommunalbestyrelsen har temapolitikker for bibliotekerne, kulturarven, unge, idræt og motion samt frivillighed. Nettodriftsudgifter pr. indbygger til kultur, fritid og idræt Fælles for arbejdet med temapolitikker og strategier er, at der er arbejdet med en meget høj grad af borger- og brugerinddragelse i processen. Budget I 2016 er indregnet en øget driftsudgift vedrørende Gl. Holtegaard, som fra 2017 er indregnet som en underskudsgaranti (under finansielle poster). Nedgangen i nettodriftsudgifterne afspejler endvidere de besluttede tilpasninger af kommunens budget. Anlægsbudgettet bruges primært til en række forbedringer af kommunens idrætsfaciliteter. Endvidere er der i 2018 afsat 6,8 mio. kr. til renovering af bygning på Rudegaard Idrætsanlæg i forbindelse med, at Holte Ungecenter flytter hertil. Nøgletal Antal besøgende: - på bibliotekerne 1) - på museet 2) - på Vedbækfundene - på Lokalhistorisk Center 3) - i Birkerød Svømmehal 4) - i Rundforbi Svømmehal 5) Bibliotekets hjemmeside: - antal hits antal viderestillinger til underliggende sider 6) Samlet antal bibliotekslån (med fornyelser) Samlet antal bibliotekslån (uden fornyelser) Downloads og streaming af musik m.m. 7) Antal biblioteksudlån mv. pr. indbygger med fornyelser - materialer for børn - materialer for voksne - e-lån 17,3 7,3 10,0-16,1 7,0 9,1-13,7 6,0 7,7-12,5 5,5 7,1 0,9 - fra skolernes bibliotekssamling 4,7 4,2 4,2 3,9 1) Tallet for 2015 er påvirket af ændrede adgangsforhold på Vedbæk Bibliotekscenter. 2) Det meste af 2014 var hovedbygningen på Mothsgården lukket på grund af restaurering. Hovedbygningen åbnede igen i marts ) Alle arkivets udstillinger var på eksterne lokaliteter i Der er ikke ført besøgsstatistik herfor. 4) Offentlig tid. Birkerød Svømmehal var delvis lukket i uge i 2014 og lukket fra den på grund af renovering af omklædningsrum. 5) Offentlig tid. Rundforbi Svømmehal var lukket på grund af renovering af svømmebassin fra den ) Fra 2015 er et nyt statistikmodul taget i brug, som medtager søgninger i bibliotekets database. 7) Tal for streaming af musik er bortfaldet i

94 Kultur, Fritid og Idræt Driftsbudget Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Kultur, Fritid og Idræt U I Kultur U I Rudersdal Bibliotekerne U I Rudersdal Bibliotekerne - Fælles U I Holte Bibliotek U Nærum Bibliotek U Idrætsanlæg U I Idrætsanlæg - Idrætsinspektør U I Ledelse og administration U Birkerød Idrætscenter U I Rundforbi Idrætsanlæg U I Vedbæk Idrætsanlæg U Rudegaard Idrætsanlæg U I Birkerød Badmintonhal U Tennisanlæg U Idrætscenter, Fitness og Cafévirksomhed U I Det grønne område U Idrætsanlæg fælles U I

95 Kultur, Fritid og Idræt Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Idrætsanlæg fælles U Sjælsøhallen U Tennis- og squashanlæg U Hestkøbgård U I Søllerød Orienteringsklub, Kongevejen 468, U Vedbæk Vikingslaug U I -3 Andre fritidsfaciliteter U Bygninger U Foreningshuse Gl. Holtevej 24 A U Knallertværksted Birkerød U Politihundeklubben, Tornevangsvej U Spejdergrunde U Museer U I Rudersdal Museer U I Museer, administration og ledelse U Museer Fælles U I Museer Kioskvirksomhed U I Museer Mothsgården U Museer Mothsgården I Vedbækfundene U I

96 Kultur, Fritid og Idræt Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Historisk Arkiv U Arkæologisk ansvar museumslov U Museer - Kioskvirksomhed uden moms I Museumsadministration, Biblioteksalleen U UNESCO Parforcejagtlandskab U Biografer U I Biografer, egen drift U I Reprise Teatret U I -123 Reprise Teatret - moms U I Biografer, bortforpagtet U Birkerød Bio U Rudersdal Musikskole U I Ung i Rudersdal U I Ledelse og administration U Sekretariat U I -52 Sociale indsatser U I -1 Fritidsundervisning Fritidsundervisning I -507 U Ferieaktiviteter U I

97 Kultur, Fritid og Idræt Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Arrangementer U I -352 Distrikt Nærum U I -84 Distrikt Holte U I -64 Distrikt Birkerød U I -44 Produktionsskoler U Selvejende uddannelsesinstitutioner U Kultur fælles U I Diverse bygninger U I Mantziusgården, administration og ledelse U Mantziusgården, drift U I MantziusLive U I Mariehøj, drift U I Mariehøj moms U I -2 Gl. Præstegård U I -1 Cathrinelyst U Udvikling og genopretning af bygninger og faciliteter U Teaterforestillinger U I -220 Hvid Villa, Øverødvej U

98 Kultur, Fritid og Idræt Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Kulturelle aktiviteter U I Teater for børn U I Kulturelle tilskud (KFU) U I -13 Kultur, Børn, unge og voksne U I -1 Kunstneriske aktiviteter U I -6 Andre kulturelle aktiviteter U I -1 Kultur og Informationsvirksomhed U Folkeoplysning U I Fælles udgifter U Folkeoplysning U Bygninger og anlæg U I Bygninger til fritidsundervisning U Høsterkøb Forsamlingshus U I Folkeoplysningsudvalgets tilskud U I Start- og udviklingspuljen U I -40 Aftenskoleundervisning (voksne) U I Frivillige folkeoplysende foreninger U I

99 Kultur, Fritid og Idræt Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Lokaletilskud U I -15 Birkerød Folkedanserforening U 2 Det danske Harmonika Akademi U 25 I -21 Helikon Akademi U -12 Holte Kammerkor U -1 Søllerødkoret U 1 Aktiviteter uden for folkeoplysningslove U Tilskud U Tilskud til unges aktiviteter U Tilskud til idrætsklinik U Tilskud til Havarthigården U Tilskud til Gl. Holtegård U Tilskud til Rundforbi Tennishal U Tilskud til Høsterkøb Rideklub U Refusion havneleje Vedbæk Havn U Tilskud Foreningshuse Vedbæk Havn U Tilskud til seniorsportsforeninger U Tilskud til film- og teaterforestillinger for børn U Andre aktiviteter U Idræts- og motionskonsulent U Kommunalbestyrelsens hædringsfester U

100 Kultur, Fritid og Idræt Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår RudersdalRutens Univers U Cykling i Rudersdal U Natur der Bevæger U 1 Fritidsforstærkning U Foreningsplatformen U 32 Sct. Hans i Birkerød U KMD Ironman Copenhagen U Sommerbio U Frivilligt Socialt Arbejde U Friviligt Socialt Arbejde, tilskud U Teknik og Miljø U Rudersdal Ejendomme U Bygningsvedligeholdelse U Udvendig vedligeholdelse U Drift U Parkdrift U Vedligeholdelse af udenomsarealer U Borgerservice og Digitalisering U Borgerservice/drift U Øvrige udgifter U Tilskud til selvej. Institutioner U Direktionen U Admin. af Personale U Tjenestemandspension U Stadions, idræts- og svømmeanlæg

101 Kultur, Fritid og Idræt Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår U Folkebiblioteker U Andre kulturelle opgaver U Fælles formål, kultur U Ung i Rudersdal. kultur U Admin. af Sekretariatet U Fælles udgifter og indtægter U Administrationsudgifter U Anlægsbudget kr. Regnskab Budget Budget Forventes afholdt i Efter- Udgifts- Tidl. år følgende år overslag Kulturcentret Mantziusgården, Nyt koncertflygel Kulturcentret Mantziusgården, Nye stole til koncertsal Kulturcentret Mantziusgården, Renovering efter fraflytning af 10. klasse Færdiggørelse af Birkerød Idrætscenter Udskiftning af gulv i Hal 1 på Rudegaard Idrætsanlæg Renovering af omklædningsrum og saunaer ved Hal 1 på Rudegaard Idrætsanlæg Udviklingspulje - Nye idrætsfaciliter Kulturcenter Mantziusgården, udskiftning af kraner til scenetræk Kulturcenter Mariehøj, asfaltering af del af brandvej samt renovering af kloak Holte Ungecenter, renovering af bygning ifm. flytning til Rudegård idrætsanlæg Kultur, Fritid og Idræt

102

103 Børne- og Skoleudvalget Børne- og Skoleudvalget Udvalgets ansvarsområde omfatter folkeskoler, efterskoler, privatskoler, specialundervisning, SFO samt en række tilbud til børn i form af vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner og dagpleje. Udvalgets ansvarsområde omfatter desuden tilbud til børn og unge med særlige behov, herunder pædagogisk, psykologisk rådgivning mv. Der varetages ligeledes opgaver vedrørende sundhedspleje og tandpleje herunder en række specialopgaver i relation til børn og unge med behov for en særlig indsats herunder anbringelsesområdet. Børne- og Skoleudvalget er opdelt i tre politikområder: Undervisning, Tilbud til børn og unge med særlige behov og Børn. Driftsbudget Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget Faste priser Budgetoverslagsår Børne- og skoleudvalget U I Undervisning U I Tilbud til børn og unge med særlige behov U I Børn U I Anlægsbudget kr. Regnskab Budget Budget Forventes afholdt i Efter- Udgifts- Tidl. år følgende år overslag Børne- og Skoleudvalget Undervisning Børn Langsigtede politiske mål Læring Trivsel Alle børn og unge skal lære mere og udfordres til at udvikle deres læringspotentiale bedst muligt Alle børn og unge skal trives bedre, færre børn skal mistrives og alle skal være aktive deltagere i fællesskaber 103

104 Børne- og Skoleudvalget Sundhed Alle børn og unge skal have en sundere og fysisk aktiv hverdag samt tilbringe mere tid i naturen På skoleområdet er Rudersdal Kommune omfattet af de nationale mål, som på Børne- og Skoleudvalgets møde 13. august 2014 er suppleret med flere fag for at understøtte en bredere læringsforståelse: 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i alle de nationale test og de obligatoriske afgangsprøvefag skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i alle de nationale test og de obligatoriske afgangsprøvefag skal reduceres år for år. 4. Elevernes trivsel skal øges. 104

105 Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik Politikkens indhold Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune. Politikken supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier på området. Børne- og Ungepolitikken blev godkendt af kommunalbestyrelsen i juni Kommunalbestyrelsens politik Forældrenes ansvar og involvering Forældrene er de vigtigste personer i børn og unges liv, og Rudersdal Kommune har en klar og positiv forventning om, at forældrene tager dette ansvar på sig. Forældrenes aktive involvering i børnenes og de unges trivsel, læring, udvikling og fællesskaber er en helt central forudsætning for en god opvækst og udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer. Tilsvarende er forældrenes aktive involvering grundlaget for, at børn og unge lærer selv at påtage sig et ansvar for deres eget liv og udvikling. Alle har et ansvar og alle kan noget Børn og unges eget ansvar skal være tydeligt gennem hele deres opvækst og politikken skal understøtte børn og unges lyst og evne - men også ansvar - for at engagere sig personligt, fagligt, socialt og kulturelt. Børn og unge skal mødes med tillid, anerkendelse og klare forventninger om, at deres ressourcer og ansvar kan og skal udvikles gennem hele deres børne- og ungeliv. Alle kan noget - og alle skal mødes der, hvor de er med en vedholdende og faglig nysgerrighed i forhold til, hvordan deres potentialer bedst udfoldes. Leg, sjov og kreativitet skal skabe nysgerrige børn og unge, der har lyst til at udforske og involvere sig i den globale verden, og vi skal understøtte, at børn og unge sætter sig mål og forsøger at nå dem. De 3 værdier Rudersdal Kommune har valgt, at Læring, Sundhed og Trivsel skal være retningsgivende værdier. Det er valgt, fordi: Læring og glæden ved at mestre færdigheder og opnå ny indsigt er en stærk og vigtig drivkraft i et indholdsrigt og givende liv. Derfor skal børn og unge mødes af kompetente og engagerede professionelle voksne netop der, hvor de er i deres udvikling. Vores børn og unge skal udfordres til at blive så dygtige, de kan. De skal mødes med kommunale tilbud af høj kvalitet i æstetiske og motiverende og engagerende miljøer, der støtter deres læring, udvikling og behov. Trivsel opnås gennem læring og udvikling i fælleskaber. De professionelle skal sammen med forældrene sikre, at børn og unges livsglæde og livsduelighed stimuleres. Alle børn og unge har, på deres egne vilkår, ret til at være en del af fælleskabet - og kompetente professionelle skal understøtte, at alle lærer at mestre livet gennem forståelse, accept og tolerance. Sundhed spiller en væsentlig rolle for børn og unges trivsel og udvikling, mens aktive lege og fysiske udfordringer stimulerer børns motoriske, sociale og individuelle færdigheder. Derfor skal vi møde vores børn og unge i sunde og omsorgsfulde rammer, der kan være med til at påvirke deres adfærd i positiv retning. 105

106

107 Undervisning Undervisning Politikområdets indhold Budget Området omfatter folkeskoler, specialundervisning, skolefritidsordninger, bidrag til statslige og private skoler, efterskoler og kostskoler samt Ungdommens Uddannelsesvejledning. Nettodriftsudgifter pr. indbygger til Undervisning FAKTA Rudersdal Kommunes folkeskole består af: - 12 folkeskoler med 2 5 spor på hver skole klasse, som er samlet for hele kommunen på Mantziusgården. I skoleåret 2016/17 er kommunens elever fordelt således: 2014/ / /17 Birkerød skole Bistrupskolen Dronninggårdskolen Høsterkøb Skole Ny Holte Skole Nærum Skole Sjælsøskolen Skovlyskolen Toftevangskolen 1) Trørødskolen Vangeboskolen Vedbæk Skole I Rudersdal Kommune er der en skolefritidsordning tilknyttet hver skole for alle børn fra børnehaveklasse til femte klasse. 1) 10. klasse indgår i elevtallet. Fra skoleåret 2017/18 driver Rudersdal Kommune 10 klasse i samarbejde med Furesø Kommune og tilbuddet er i Furesø. Kommunalbestyrelsens politik Se Børne- og Ungepolitikken ovenfor. Nettodriftsudgifterne pr. indbygger er aftagende, hvilket blandt andet skyldes, at der ifølge befolkningsprognosen forventes færre årige og dermed et lavere elevtal, mens det samlede indbyggertal stiger. Udgifterne til undervisning reguleres i takt med det forventede elevtal, således at det som udgangspunkt sikres, at serviceniveauet pr. elev bliver opretholdt. Som det fremgår af nøgletalstabellen er nettodriftsudgifterne pr. elev relativt stabile. Endvidere bevirker de tidligere besluttede effektiviseringer og besparelser, at udgifterne er aftagende i budgetperioden. Udgiftsniveauet i 2017 er relativt højt som følge af, at der er overført et overskud fra 2016 på 15 mio. kr., som blandt andet vedrører indvendig vedligeholdelse, inklusion og digitaliseringsindsatsen i skolerne. I tabellen over driftsbudgettet nedenfor er der ikke sammenlignelighed mellem den enkelte skoles budgetbeløb for 2017 og budgettet for 2018 og frem. Det skyldes, at skolernes budgetter for 2017 er det oprindelige budget (baseret på ældre elevtal), mens budgettet for er baseret på elevtal pr. 5. september De ekstra tildelinger til henholdsvis skole og SFO/SFK i forbindelse med folke- 107

108 Undervisning skolereformen er placeret i det centrale budget for skoleområdet og tildeles skolerne efterfølgende. Skovlyskolen renoveres for 40 mio. kr. i 2018 og 2019, hvoraf ca. 10 mio. kr. vedrører energirenovering. Herudover er der i budgetperioden afsat 12 mio.kr. på anlægsbudgettet til ekstraordinær renovering af skoler og 2 mio. kr. til fortsat PCB-renovering på Nærum Skole i Nøgletal Nettodriftsudgifter (kr.): - undervisning, pr. indbygger - folkeskole, pr. indbygger - folkeskole, pr. elev i normalklasse Antal elever 1) - gennemsnit pr. skole 1) - gennemsnit pr. normalklasse Andel elever i privatskole 2) (procent): - 0. klasse klasse klasse klasse klasse Andel børn med sen skolestart (procent) 3) 4,8 6,5 6,3 5,5 Segregeringsprocent, klasse 4) 2,5 2,1 2,5 2,6 Karaktergennemsnit 9. klasse 5) 7,8 8,3 8,2 Fraværsprocent for eleverne: klasse klasse klasse klasse klasse 5) Andel timer undervist af linjefagsuddannede (pct.) 6) : - laveste andel (kristendomskundskab) - højeste andel - dansk - matematik - fysik - engelsk 9,5 8,9 10,1 14,0 6,6 9,4 10,7 10,1 14,5 5,3 9,5 10,4 10,5 16,8 7,6 5,0 4,7 4,7 11,3 5,1 4,7 5, ,0 10,8 12,2 17,5 5, Andel elever, der optages på ungdomsuddannelse (pct.): - efter 9. klasse 7) - efter 10. klasse Tilfredshed med kvaliteten af folkeskole/sfo 8) : - Skoler - Skolefritidsordninger Note: Nøgletal vedrørende skoleeleverne i 2013 er for skoleåret 2013/14 og tilsvarende for de følgende år. 1) Inkl. specialklasser. Høsterkøb Skole går kun til 5. klasse. 2) Andel elever i privatskole i forhold til det samlede antal børn i årgangen. 3) Andel elever, der fylder 7 år eller mere i det kalenderår, hvor de starter i 0. klasse. 4) Andel elever fra egen kommune, der går i specialklasser på folkeskoler og specialskoler. 5) Fra 2014 opgøres fraværstallet kun for klasse under ét. 6) Fra 2014 medtages flere kompetencer, hvorfor der ikke er sammenlignelighed med tidligere år. 7) Inkl. overgang til 10. klasse. 8) Tilfredshedsindeks fra Borgerundersøgelse 2013 (landsgennemsnittet i 2013 var henholdsvis 60 og 64 for folkeskolen og SFO) og kommunens undersøgelse af forældrenes tilfredshed i 2016 (landsgennemsnittet for skolerne var 67 procent, mens det ikke er muligt at sammenligne med et landstal for SFO). 97,5 95, ,7 93, ,5 93,

109 Undervisning Driftsbudget Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Undervisning U I Skole og Familieområdet U I Skole og Familie, administration U Områdechef Skole & Familie U Økonomi og Drift U Udvikling og Analyse U Undervisning Central U I Projekter U I Lockout midler U 3 IT Digitaliseringsprojekt U Inklusion U ESCO U I -638 Fuld kompetencedækning (pulje) U 45 I Lederuddannelse (pulje) U -622 Fælles skoler U I Fælles Undervisning U Godkendes af områdechef U BSU's undervisningsmiddelpulje U Til senere fordeling U Demografi - Skole U

110 Undervisning Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Central regulering af skoler U Mellemregning U I Aflønning FTR og AMR - Skole U Langtidssygepulje U Skole IT U Kompetenceudvikling Vedligeholdelse af udenomsarealer U I U Indvendig vedligeholdelse U Rengøring på skolerne U Skolebiblioteker U I -1 Fællessamling U I -101 Tosprogede U I -40 Skolepatrulje U Central svømmeundervisning U Befordring U I -1 Grænsekrydsere - Skole U I Privatskoler U Efterskoler U EGU U I UU Sjælsø U

111 Undervisning Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Fælles SFO/SFK U I Demografi SFO/SFK U Central regulering af SFO/SFK U Tidlige SFO U I Aflønning FTR SFO/SFK PAU Elever U 492 U I -492 Hop & Rock U 521 I -500 Igangsætningspuljen U 71 Søskenderabat U Økonomiske fripladser U Forældrebetaling I Grænsekrydsere - SFO/SFK U I Skoler U I Fælles Skoler U Birkerød Skole U I -35 Ledelse og administration U Skoledel Birkerød Skole U I -33 SFO/SFK Birkerød Skole U I -2 Bistrupskolen U I -79 Ledelse og administration U

112 Undervisning Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Skoledel Bistrupskolen U I -69 SFO/SFK Bistrupskolen U I -10 Dronninggårdskolen U I Ledelse og administration U Skoledel Dronninggårdskolen U I SFO/SFK Dronninggårdskolen U I -37 Specialklasser Fritidstilbud U 4 Høsterkøb Skole U I -48 Ledelse og administration U Skoledel Høsterkøb Skole U I -31 SFO/SFK Høsterkøb Skole U I -16 Ny Holte Skole U I -5 Ledelse og administration U Skoledel Ny Holte Skole U I -5 SFO/SFK Ny Holte Skole U Kantine Ny Holte Skole U 76 Nærum Skole U I -33 Ledelse og administration U Skoledel Nærum Skole U

113 Undervisning Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår I -33 SFO/SFK Nærum Skole U I -1 Sjælsøskolen U I -234 Ledelse og administration U Skoledel Sjælsøskolen U I -234 SFO/SFK Sjælsøskolen U Skovlyskolen U I -561 Ledelse og administration U Skoledel Skovlyskolen U I -561 SFO/SFK Skovlyskolen U Specialklasser Skovlyskolen U 4 Toftevangsskolen U I -37 Ledelse og administration U Skoledel Toftevangskolen U I -1 SFO/SFK Toftevangskolen U I -36 Toftevangsskolen 10. klassecenter U Skoledel Toftevangskolen 10 kl U Trørødskolen U I -54 Ledelse og administration U Skoledel Trørødskolen U

114 Undervisning Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår SFO/SFK Trørødskolen U I -5 Kantine Trørødskolen U 10 Vangeboskolen U I -858 Ledelse og administration U Skoledel Vangeboskolen U I -186 SFO/SFK Vangeboskolen U I -72 Kantine Vangeboskolen U 627 I -601 Vedbæk Skole U I -497 Ledelse og administration U Skoledel Vedbæk Skole U I -897 SFO/SFK Vedbæk Skole U I 400 Naturskolerne U I Naturskolerne Rude Skov og Rådvad U I Grevemosehus Drift U 279 I -290 Distrikt Nærum U Eksterne projekter U I Kommune samarbejde U I Teknik og Miljø U

115 Undervisning Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Rudersdal Ejendomme U Bygningsvedligeholdelse U Udvendig vedligeholdelse U Drift U Parkdrift Vedligeholdelse af udenomsarealer U U Direktionen U Admin. af Personale U Tjenestemandspension Folkeskoler/institutioner under Skole og Familie U U Admin. af Sekretariatet U Fælles udgifter og indtægter U Administrationsudgifter U Note: Rengøringsudgifter mv. indgår ikke under de enkelte skoler, men under skolernes fællesudgifter. Anlægsbudget kr. Regnskab Budget Budget Forventes afholdt i Efter- Udgifts- Tidl. år følgende år overslag PCB-renovering - Nærum skole Ekstraordinær renovering af folkeskoler Skovlyskolen - Renovering Skovlyskolen - Energirenovering Ombygning/nybygning af idrætsfaciliteter, Dronninggårdskolen Skovlyskolen, Fase Undervisning

116

117 Tilbud til børn og unge med særlige behov Tilbud til børn og unge med særlige behov Politikområdets indhold Området omfatter rådgivning og vejledning vedrørende børn og unge med særlige behov, tandpleje, pædagogisk og psykologisk rådgivning, hjælp til handicappede børn i hjemmet, forebyggende foranstaltninger samt anbringelser uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsens politik Se Børne- og Ungepolitikken ovenfor. FAKTA Rudersdal Kommune har i 2015 etableret et Familiehus. Med Familiehuset vil kommunen blandt andet: Budget I lighed med andre kommuner oplever Rudersdal Kommune stigende udgifter til udsatte børn og unge. Regnskabet for 2016 viser således et samlet underskud for politikområdet Tilbud til børn og unge med særlige behov på ca. 13 mio. kr. Forvaltningen igangsatte en temaanalyse, da halvårsregnskabet for 2016 viste, at udgifterne til anbringelser, forebyggende foranstaltninger og specialundervisning måtte forventes at blive en del større end budgetteret. Børne- og Skoleudvalget drøftede analysen på mødet i januar 2017 og besluttede, at forvaltningen skal foretage en kritisk revidering af servicestandarderne fra 2015 med henblik på at reducere udgifterne. Give borgerne en let adgang til at få råd og vejledning omkring forebyggelse og indsats for børn og unge i aldersgruppen 0-17 år. Understøtte kommunens inklusionsstrategi og i så høj grad som muligt fastholde børn og unge i normal- og nærmiljøet Samle og koordinere de familierettede indsatser i kommunen Udvikle nye forebyggende og familierettede tiltag, der bygger på nyeste og bedste viden på området. På baggrund af analysen er der i budgetoplægget afsat en budgetforøgelse på 10 mio. kr. i 2018, 8 mio. kr. i 2019 og 6 mio. kr. årligt fra Derfor er der en stigning i de budgetterede nettodriftsudgifter i Herefter er udgifterne aftagende, hvilket dels kan tilskrives den aftagende merbevilling, dels de tidligere besluttede effektiviseringstiltag og besparelser ved øget anvendelse af plejefamilier mv. Nettodriftsudgifter pr. indbygger til Tilbud til børn og unge med særlige behov 117

118 Tilbud til børn og unge med særlige behov Nøgletal Nettodriftsudgifter (kr. pr. indbygger) Nettodriftsudgift (1.000 kr.) pr.: - modtager af pædagogisk, psykologisk rådgivning - anbringelse udenfor hjemmet 1) - forebyggende foranstaltninger 2) - ydelse vedrørende nedsat funktionsevne Antal børn fra Rudersdal på specialskoler/specialklasser: - i Rudersdal - i andre kommuner Antal børn fra andre kommuner på specialskole i Rudersdal Kommune Antal børn - årsværk for børn anbragt uden for hjemmet 1) - med nedsat funktionsevne - der modtager forebyggende foranstaltninger 3) - i pædagogisk, psykologisk rådgivning 4) - i specialtandpleje Antal anbragte børn - Med samtykke - Uden samtykke Andel døgninstitutionsanbragte i egne institutioner (procent) 5) 55,4 43,2 16,7 16,5 Gennemsnitsalder ved førstegangsanbringelse (år) 12,7 13,0 12,0 13,4 Gennemsnitlig varighed af anbringelser (måneder) 27,1 26,2 26,1 33,4 - Døgninstitution - Traditionel plejefamilie - Opholdssteder ,3 47,4 14, ,9 42,2 17, ,4 37,3 18,3 Belægningsprocent: - døgninstitution med skoletilbud 5)6) 69,4 75,0 49,7 Antal sager Antal dyre sager (over kr.) 7) Andel, der ikke modtager foranstaltning 1 år efter forebyggelse (procent) ,1 46,7 26,3 29,6 29,7 27,1 20,8 Andel, der ikke er anbragt 1 år efter anbringelse (procent) 30,5 26,3 26,1 19,8 Antal huller i tænderne hos 15-årige 0,86 0,73 0,75 0,81 Antal klager (Det Sociale Nævn mv.) - heraf hvor klageren fik medhold Antal klager over specialundervisning - heraf hvor klageren fik medhold Antal klager over tandplejen (Styrelsen for Patientsikkerhed) - heraf hvor klageren fik medhold 1) Der er her anvendt antal årsværk (og ikke antal børn) grundet den store udskiftning 2) Familierådgivning mv. er blevet en del af forebyggende foranstaltninger fra ) Optalt på barnets cpr.nr. Grundet system ændring er antal optalt for foregående år. 4) Antal modtagere af pædagogisk psykologisk rådgivning er steget i 2016, fordi Familiehuset nu bruger samme system til at registrere deres sager 5) Døgninstitution Egebæk lukkede den ) Belægningsprocenten er reguleret ved nednormering af 8 døgnpladser pr ) Stigningen i 2015 skyldes øget brug af aflastning

119 Tilbud til børn og unge med særlige behov Driftsbudget Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Tilbud til børn og unge med særlige behov U I Skole og Familieområdet U I Skole og Familie, administration U Økonomi og Drift U Forebyggelse og Rådgivning Pædagogisk psykologisk rådgivning U I U I Hjælpemidler U Hospitalsundervisning Pædagogisk psykologisk rådgivning U I U I Skolefritidsordninger (BoU) Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning I regionale tilbud Kommunale specialskoler + interne specialskoler U I U U U I Egely specialklasser U I -52 Tilskud til efterskoler U Specialpædagogisk bistand Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning U U

120 Tilbud til børn og unge med særlige behov Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Dagtilbud til Børn og Unge U I Egne institutioner U I Egebækskolen Dronninggårdskolen specielklasse U U Takstfinansiering Forebyggende foranstaltninger mm. U I U I Forebyggende foranstaltninger U I Familiehuset Rådgivning og rådgivningsinstitutioner U I U Kvindekrisecentre U 8 0 I -4 0 Ledsageordninger 45 og U 40 Sociale formål U I Øvrige sociale formål U 535 I -205 Anbringelser U I Opholdssteder U I Plejefamilier U I -637 Anbringelse på døgninstitution U I

121 Tilbud til børn og unge med særlige behov Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Sikrede døgninstitutioner Uledsagede flygtninge og flygtninge U U I Statsrefusion I Kommunal tandpleje U I Kommunal tandpleje U I Tandpleje 0-18 årige - interne U Tandpleje for 0-18 årige - eksterne U I -4 0 Omsorgs- og specialtandplejen U I Ortodonti U Specialtandplejen U I Den specialiserede tandpleje U I Specialtandplejen Ebberød U I Specialtandplejen Ebberød U I Beskæftigelse U I Beskæftigelse - ydelser og indsats U I Ydelser og indsats U I Familiekonsulenter U I

122 Tilbud til børn og unge med særlige behov Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Direktionen U Admin. af Personale U Tjenestemandspension U Pædagogisk psykologisk rådgivning U Kommunal tandpleje U Kommunal sundhedstjeneste U

123 Børn Børn Politikområdets indhold Børneområdet omfatter kommunale og selvejende institutioner for børn i alderen 0 til 5 år, kommunal dagpleje, puljeordninger, privatinstitutioner, tilskud til pasning af egne børn, privat pasning og private pasningsordninger. Endvidere omfatter området sundhedstjenesten, inklusionspædagoger for dagområdet, specialinstitution, specialgruppe og specialpladser. FAKTA De kommunale institutioner er i 2017 organiseret i fire områdeinstitutioner med én områdeleder, én forældrebestyrelse og ét budget. Hver områdeinstitution består af fem til ni børnehuse (i alt 28 huse). Der er en daglig leder for hvert hus. Dagplejen er ledelsesmæssigt tilknyttet en områdeinstitution. Dagplejens legestuer og vikarordning er fordelt i seks børnehuse. Områdeinstitution Birkehaven Hestkøb Holte - Dagplejen Bøgebakken I alt 2017 Antal børn (helårsbørn) Skovstjernen Vedbæk børnehus Vængebo børnehave I alt Der er i alt års helårsbørn i daginstitutionerne og dagplejen. Desuden giver kommunen tilskud til to puljeordninger, tre privatinstitutioner, samt tilskud til forældre til diverse private pasningsordninger. Under Børneområdet er endvidere Rudegårds Allé, der er et specialbørnehus. Rudegårds Alle er tilknyttet områdeinstitutionen Birkehaven. I tilknytning til børnehusene er ansat en række inklusionspædagoger, der understøtter børnehusenes inklusionsarbejder (antal fuldtidsstillinger) Sundhedsplejersker inkl. kommunallæge (antal fuldtidsstillinger) Kommunalbestyrelsens politik Se Børne- og Ungepolitikken ovenfor. 15,8 18 Der er derudover ni selvejende institutioner, heraf én institution, Ruderen, der er en områdeinstitution. Selvejende institution Ruderen Honningkrukken Myretuen Nærum Menighed Sct. Georg vuggestue Skyttebjerg 2017 Antal børn (helårsbørn)

124 Børn Budget Nettodriftsudgifter pr. indbygger til Børn Stigningen i nettodriftsudgifterne i 2017 skyldes, at der er overført et overskud på 14 mio. kr. fra 2016 til Herefter er udviklingen i nettodriftsudgifterne påvirket af to modsatrettede tendenser. Den forventede stigning i antallet af småbørn bevirker alt andet lige en stigning i de budgetterede udgifter. Derimod medfører de besluttede besparelser og effektiviseringer isoleret set, at udgifterne er aftagende. Den relativt store stigning i antal 0 5 årige i de to sidste overslagsår betyder, at udgifterne er stigende i sidste halvdel af budgetperioden. Der er afsat 45 mio. kr. til et nyt børnehus i Holte, mens der som led i Masterplanen er der afsat anlægsudgifter på 12 mio. kr. til renovering af børnehuse i budgetperioden. Desuden renoveres Honningkrukken, Smørhullet og Gøngehuset for henholdsvis 4 mio. kr., 5 mio. kr. og 4 mio. kr. i budgetperioden. Nøgletal Antal indskrevne børn i dagtilbud heraf daginstitutioner og pasningsordninger - heraf dagpleje Dækningsgrad (procent) 1) årige årige Gennemsnitlig alder ved institutions start (mdr.) 10,8 10,7 10,4 10,7 Andel pædagoger (procent) 2) Andel medhjælpere (procent) 2) 57,0 43,0 57,6 42,4 59,9 40,1 60,1 39,9 Tilfredshedsprocent 3) ) Antal børn, der passes i daginstitutioner og dagpleje, i procent af antal børn i aldersgruppen. 2) Fordelingen mellem pædagoger og medhjælpere er opgjort for kommunale daginstitutioner, ekskl. dagplejen. Ledere indgår ikke i pædagogandelen. 3) Den procentvise andel af forældrene, der samlet set er tilfredse eller meget tilfredse, når de bliver bedt om at give en generel vurdering af dagtilbuddet i kommunens undersøgelse af forældrenes tilfredshed. 124

125 Børn Nøgletal Nettodriftsudgifter (kr.): - pr. indbygger - pr. 0-5-årig Nettodriftsudgifter pr. plads (kr.): år år - skovbørnehave - dagpleje Forældrebetaling (kr. pr. måned 1) ): - vuggestue (0-2 år) år med frokostordning - børnehave (3-5 år) - børnehave (3-5 år) med frokostordning - Vængebo (45 timer) - skovbørnehave - skovbørnehave med frokostordning - dagpleje Forældrebetaling (i procent af samlede udgifter): - vuggestue (0-2 år) - vuggestue (0-2 år) 100 pct. betalt madordning - børnehave (3-5 år) - børnehave (3-5 år) 100 pct. betalt madordning - skovbørnehave - skovbørnehave 100 pct. betalt madordning - dagpleje 1) pr. betalingsmåned (11 måneder)

126 Børn Driftsbudget Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Børn U I Børneområdet U I Dagtilbud fælles U I Dagtilbud fælles U Dagtilbud fælles U Engangsudgift U Normjustering Flex U I Konsulentydelser U Diverse U Demografi - dagtilbud U Uddannelse U I -31 Sprogstimulering Betaling andre offentlige myndigheder U U I Grupper/fælles drift U Forældrebetalinger I Takstfinansiering U 924 I Fripladser U Søskendetilskud U Tilskud til forældre, privat pasning U Tilskud til private institutioner U

127 Børn Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Daginstitutioner U I Dagplejen U Birkehaven U I -711 Hestkøb U I -4 Holte U I -133 Skovkanten U I -85 Bøgebakken U I -101 Vedbæk U 27 Ruderen U I -648 Honningkrukken U I -70 Sct. Georg U I -225 Skyttebjerg U Vængebo U I -8 Myretuen U I -15 Nærum Menighed U I -410 Skovstjernen U Vedbæk U I

128 Børn Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Specialbørnehaven Rudegårds Alle U Kommunal sundhedstjeneste U I -98 Inklusion U Borgerservice og Digitalisering U Borgerservice/drift U Tilskud til forældre/børn U Børnepasningsorlov/tilskud til pasning U Teknik og Miljø U Rudersdal Ejendomme U Bygningsvedligeholdelse U Udvendig vedligeholdelse U Drift U Parkdrift Vedligeholdelse af udenomsarealer U U Direktionen U Admin. af Sekretariatet U Fælles udgifter og indtægter U Administrationsudgifter U

129 Børn Anlægsbudget kr. Regnskab Budget Budget Forventes afholdt i Efter- Udgifts- Tidl. år følgende år overslag Renovering af børnehuse (Masterplan) Renovering af Honningkrukken Ny Vangeboled, Etablering af nyt børnehus mm Børneinstitutionen Smørhullet, renovering Børneinstitutionen Holte, Nybygning (flytning fra Masterplan) Børnehuset Gøngehuset, renovering og opdatering Børn

130

131 Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalgets ansvarsområde omfatter ældre-, sundheds- og socialområdet. Det indbefatter blandt andet opgaver vedrørende ældreboliger og hjemmehjælp, indsatser på det psykosociale område, handicapområdet og misbrugsområdet samt førtidspensionsområdet. Desuden hører den kommunale genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse, redningsberedskabet og udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet til udvalgets område. Endelig hører indsatsen over for hjemløse borgere, voldsramte kvinder og den boligsociale indsats under udvalget. Udvalget er inddelt i tre politikområder: Sundhedsudgifter, Ældre og Tilbud til voksne med særlige behov. Driftsbudget Anlægsbudget Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget Faste priser Social- og sundhedsudvalget U I Sundhedsudgifter U I Ældre U I Tilbud til voksne med særlige behov kr. Budgetoverslagsår U I Regnskab Budget Budget Forventes afholdt i Efter- Udgifts- Tidl. år følgende år overslag Social- og Sundhedsudvalget Ældre Tilbud til voksne med særlige behov Langsigtede politiske mål 1. Borgere i Rudersdal Kommune skal have mulighed for at opleve sig som medborgere i det lokale samfund 2. Borgere i Rudersdal Kommune skal have mulighed for at få hjælp til at være aktiv i og tage ansvar for egen tilværelse via øget rehabilitering 3. Borgere i Rudersdal Kommune skal have mulighed for at have en sund og fysisk aktiv hverdag. 131

132

133 Den tværgående sundheds- og forebyggelsespolitik Den tværgående sundheds- og forebyggelsespolitik Politikkens indhold Temaer i forebyggelsespakkerne: Borgernes sundhed og trivsel er i Rudersdal Kommune et fælles ansvar, der skal løftes af både borgere og kommunens ansatte. Borgerne har ansvar for at tage vare på deres egen sundhed. Kommunens ansvar er at skabe rammer for, at alle borgere har gode muligheder for at foretage sunde valg. Kommunalbestyrelsens politik Alkohol Fysisk aktivitet Hygiejne Indeklima i skoler Mad & måltider Mental sundhed Overvægt Seksuel sundhed Solbeskyttelse Stoffer Tobak I Rudersdal Kommune skal den forebyggende og sundhedsfremmende indsats inspirere borgerne til at træffe sunde valg og til at leve et sundt liv med trivsel og høj livskvalitet. I den eksisterende tværgående sundheds- og forebyggelsespolitik har kommunalbestyrelsen formuleret specifikke indsatser og mål for sundheden i kommunen på baggrund af resultaterne i den aktuelle sundhedsprofil. Sundheds- og forebyggelsespolitikken (2012) har fokus på kost, rygning, rusmidler, som omfatter alkohol og euforiserende stoffer, og motion. Endvidere sætter politikken fokus på borgernes mentale sundhed og indsatsen overfor borgere med kronisk sygdom. I det tværgående sundheds- og forebyggelsesarbejde anvendes blandt andet det evidensbaseret koncept 5 veje til et godt liv, som et redskab til at øge den mentale sundhed gennem bevidste handlinger, der skaber øget trivsel i hverdagen. Region Hovedstaden udgiver hvert 4. år en detaljeret sundhedsprofil for alle kommuner i regionen. I 2017 gennemføres en spørgeskemaundersøgelse af borgernes helbred mv. Resultatet foreligger i en ny sundhedsprofil i Profilen er et unikt redskab til at belyse sundhedstilstand og -adfærd i Rudersdal Kommune. Den eksisterende politik forventes at blive revideret i 2018, når den nye sundhedsprofil foreligger. Tværkommunalt samarbejde Rudersdal Kommune vil sammen med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden have et særligt fokus på unges fysiske og mentale sundhed på tværs af kommuner i Gennem den kommunale forebyggelsesindsats vil kommunen skabe rammer, der fremmer de sunde valg og hjælper børn og unge med en sund start på livet. Fra har Rudersdal Kommune implementeret Sundhedsstyrelsens 11 Forebyggelsespakker. Fra 2018 er forebyggelsespakkerne en del af driften. 133

134 Den tværgående sundheds- og forebyggelsespolitik Mål for unges fysiske og mentale sundhed I 2017 vil kommunerne etablere en fælles strategi for fremme af fysisk og mental sundhed på tværs af kommuner og ungdomsuddannelser. Som supplement til strategien udarbejdes et idékatalog med konkrete eksempler fra kommuner, som allerede indgår i samarbejde med ungdomsuddannelser om de unges sundhed. Ovenstående er ét af tre sundhedsmål, som kommunernes kontaktråd (KKR) har opstillet, og som kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune har tilsluttet sig. 134

135 Den tværgående handicappolitik Den tværgående handicappolitik Politikkens indhold Rudersdal Kommune ønsker at være landets bedste bokommune. Det gælder for alle kommunens borgere uanset handicap. For at understøtte denne vision er det ønsket med handicappolitikken, at mennesker med funktionsnedsættelser kan deltage i samfundslivet på lige vilkår med andre. Hensigten med handicappolitikken er, at den skal fungere som et redskab til at skabe lige muligheder for borgere med funktionsnedsættelse under hensyntagen til den enkeltes ressourcer og medvirke til at skabe størst mulig selvbestemmelse. Kommunalbestyrelsens politik I Rudersdal Kommune medtænkes forholdene for mennesker med funktionsnedsættelse, når der planlægges indsatser vedrørende inklusion, helhedsorienteret indsats, tilgængelighed, skole- og ungdomsuddannelse, arbejde og uddannelse, kultur og fritid, bolig, familieliv, sundhed, forebyggelse og rehabilitering mv. Rudersdal Kommune ønsker hermed at øge mulighederne for, at mennesker med funktionsnedsættelser kan deltage i samfundslivet på lige vilkår med andre. Herudover vil Rudersdal Kommune sætte mennesket før funktionsnedsættelsen ved at arbejde på at fremme et livssyn, hvor der fokuseres på styrker, ressourcer, kompetencer og idéer. Grundlaget for kommunens handicappolitik er De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap. Endvidere er handicappolitikken funderet på Dansk Handicappolitiks Grundprincipper. 135

136

137 Sundhedsudgifter Sundhedsudgifter Politikområdets indhold Politikområdet omfatter kommunens aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet, genoptræning, vederlagsfri fysioterapi samt udgifter til sundhedsfremmende initiativer og forebyggelse. Området omfatter også redningsberedskabet herunder brandvæsen, civilt beredskab samt vagtcentral. Den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet indebærer, at kommunen betaler en del af udgiften hver gang en borger behandles på hospital eller i praksissektoren. Formålet med den kommunale medfinansiering er at skabe incitament til at styrke forebyggelsesindsatsen og til at borgerne i videst muligt omfang behandles tættest på eget hjem af kommunerne og almen praksis. Når borgerne udskrives fra sygehuset, er det kommunens opgave at sikre genoptræning og rehabilitering, når det er påkrævet. FAKTA Kommunens udgifter til medfinansiering af de regionale sundhedsydelser udgjorde 182 mio. kr. i Udgiften dækker blandt andet hospitalsindlæggelser for kommunens borgere og ambulante besøg og ydelser. Kommunens udgifter til vederlagsfri fysioterapi ved privat praktiserende terapeut udgjorde 12,0 mio. kr. i Ambulant genoptræning tilbydes på genoptræningscentret Skovbrynet i Holte og Teglporten i Birkerød, mens genoptræning under indlæggelse tilbydes på Skovbrynet samt på plejecentret Hegnsgården. Der er i alt 30 døgngenoptræningspladser. Det borgernære sundhedsvæsen er i udvikling og der er mange nye opgaver på vej til kommunerne. En stigende specialisering i det regionale sundhedsvæsen, kortere indlæggelser på sygehusene samt den demografiske udvikling og en øget interesse for sygdom og sundhed fra borgerne vil medføre, at kommunen i fremtiden oplever et øget pres på drift og kompetencer og dermed de kommunale sundhedsudgifter. Dette stiller nye krav til Rudersdal Kommunes varetagelse af sundhedsopgaverne. Det gælder internt i kommunen og på tværs af kommunegrænser og sektorer, hvor der vil være behov for at afprøve nye samarbejdsformer, hvis sundhedsvæsenets samlede sundhedsopgave skal løftes. I 2018 afprøver Rudersdal Kommune flere nye samarbejdsformer på sundhedsområdet, blandt andet: 1. Frikommuneforsøg på det somatiske akutområde i samarbejde med Gentofte, Lyngby-Tårbæk og Gladsaxe kommuner. 2. Vi samler kræfterne driftssamarbejde om patientrettet forebyggelsestilbud til borgere med kræft. 3. Telemonitorering af borgere med lungesygdommen KOL i samarbejde med almen praksis og hospital (hvor patienter behandles på afstand ved hjælp af it-systemer). Kommunalbestyrelsens politik Kommunalbestyrelsens politik på sundhedsområdet er beskrevet under den tværgående sundheds- og forebyggelsespolitik. Patientrettet forebyggelse tilbydes til borgere med kronisk sygdom. Tilbuddet omfatter borgere med diabetes, KOL, lænde-ryg-sygdom, hjertekar-sygdom eller kræft. 137

138 Sundhedsudgifter Budget Nettodriftsudgifter pr. indbygger til Sundhedsudgifter Udgifterne på sundhedsområdet er afhængige af behandlingsomfanget på sygehuse mv. som følge af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet. I 2017 er der et løft i kommunens sundhedsudgifter som følge af et nyt (og højere) skøn fra KL over kommunernes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsområdet. I 2018 er udgifterne påvirket af en justering af den kommunale medfinansieringsordning, som indebærer aldersdifferentierede takster. Det bevirker isoleret set øgede udgifter for kommuner, der som Rudersdal har en relativt stor andel 80+ årige. I de følgende år antages udgifterne til medfinansieringen at være konstante opgjort i faste priser. Det bevirker et svagt fald i udgifterne som følge af forudsætningen om et stigende indbyggertal. Nøgletal Nettodriftsudgifter pr. indbygger (kr.): - i alt - heraf til medfinansiering af sundhedsvæsenet - heraf til genoptræning Færdigbehandlede sygehuspatienter, som ikke kan udskrives: - antal patienter - antal sengedage 1) - betaling (1.000 kr.) Forebyggelige indlæggelser blandt ældre 2) Vederlagsfri fysioterapi hos privat praktiserende terapeuter: - udgift pr. indbygger - gennemsnitlig udgift pr. patient Antal genoptræningsplaner 3) : - Almindelig genoptræning - Egentræning - Specialiseret genoptræning - Specialiseret rehabilitering Belægningsprocent for døgngenoptræningspladser på Skovbrynet ( ) 97,3 101,3 97,1 89,1 1) Stigningen i antal færdigbehandlingsdage fra 2013 til 2014 skyldes et stigende pres på kommunens permanente plejeboliger. Åbning af nye pladser pr medførte et fald i 4. kvartal. Tilsvarende medførte åbning af pladser i 2016 yderligere fald. 2) Antal udskrevne sygehuspatienter med forebyggelige diagnoser opgjort pr årige borgere. 3) Hospitalernes indberetning af udarbejdede genoptræningsplaner for borgere i Rudersdal Kommune. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.

139 Sundhedsudgifter Nøgletal Antal: udskrivninger fra sygehus - ambulante besøg/ydelser på sygehus - skadestuebesøg 1) - almen læge, ydelser 2) - speciallæge, ydelser 2) Antal pr indbygger: - udskrivninger fra sygehus - ambulante besøg/ydelser på sygehus - skadestuebesøg 1) - almen læge, ydelser - speciallæge, ydelser Gennemsnitlig indlæggelsestid for 65+ årige (antal døgn) ,0 5,2 5,0 4,5 1) Begrebet skadestuebesøg er udgået fra og erstattet af akut ambulante besøg, som indgår i antal ambulante besøg fra ) Tallene afviger fra tal anvendt i tidligere budgetpublikationer, grundet ændret afgrænsning i datakilden (esundhed, Sundhedsdatastyrelsen).

140 Sundhedsudgifter Driftsbudget Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Sundhedsudgifter U I Ældre U I Sundheds- og myndighedschef U I Aktivitetsbestemt medfinansiering U Færdigbehandlede og hospice U Vederlagsfri fysioterapi Sundhedsfremme og forebyggelse U I U I -50 Kommunal genoptræning U I Kommunal genoptræning og vedligeholdelse U I Ambulant specialiseret genoptræning U Personbefordring U Befordring - Genoptræning Ergoterapeutområdet inkl. hjælpemidler U I U Handicapkørsel U Drift U I Brugerbetaling mv I Genoptræning og vedl.træning I

141 Sundhedsudgifter Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Genoptræning og aktivitetscenter Teglporten U I Teglporten Genoptræning U I Pleje og genoptræning Skovbrynet U I Midlertidig ophold U I Borgerservice og Digitalisering U Borgerservice/drift U Øvrige udgifter U Andre sundhedsudgifter U Teknik og Miljø U Rudersdal Ejendomme U Bygningsvedligeholdelse U Udvendig vedligeholdelse U Drift U Parkdrift Vedligeholdelse af udenomsarealer U U Direktionen U Admin. af Personale U Tjenestemandspension U Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning U Admin. af Sekretariatet U Fælles udgifter og indtægter U Administrationsudgifter U

142

143 Ældre Ældre Politikområdets indhold Politikområdet omfatter hjemmepleje, hjemmesygepleje, plejeboliger, ældreboliger, beskyttede boliger, daghjem, aktivitetscentre, hjælpemidler mv. Desuden indgår udgifter til personlige tillæg, boligydelse og boligsikring samt tilskud til frivilligt socialt arbejde. FAKTA Rudersdal Kommune havde visitationsret til 567 plejeboliger pr. 1. september Desuden råder kommunen over 68 midlertidige plejeboliger. Kommunen har ligeledes anvisningsret til 422 ældre- og handicapvenlige boliger samt pensionistboliger. Der er tre aktivitetscentre: Bakkehuset, Teglporten og Rønnebærhus. Endelig er der i alt 95 daghjemspladser i kommunen fordelt på institutionerne Frydenholm, Rønnebærhus og Sjælsø. Kommunalbestyrelsens politik Ældre- og værdighedspolitikken: Samarbejder med borgerne Et aktivt samarbejde mellem borgere og kommune tager udgangspunkt i ligeværdighed og respekt i relationen. Samarbejdet tager afsæt i borgernes personlige baggrund, erfaringer og behov og medarbejdernes faglige viden. Borgerne har indflydelse på beslutninger og planer, der vedrører den enkelte. Borgerne bidrager i planlægning og udformning af politikker, indsatser og projekter, som vedrører borgere i kommunen. Borgernes erfaringer og input indgår i videreudvikling af tilbud og arbejdsgange. Fremmer et aktivt hverdagsliv Et aktivt hverdagsliv styrker borgernes funktionsevne og livskvalitet. Som følge heraf er der fokus på rehabilitering. Rehabilitering tager udgangspunkt i et grundlæggende behov for at kunne klare sig selv. Rehabiliteringen understøtter borgernes muligheder for fysisk, mentalt og socialt at kunne fungere selvstændigt i hverdagen. Nøgletal Nettodriftsudgifter (kr.): - pr. indbygger pr. 65+ årig Bruttoudgift pr. plejehjemsplads (kr.) 1) heraf betaling for servicepakke Antal plejeboliger i kommunen Belægningsprocent for plejeboliger 97,1 97,2 96,6 97,2 Gennemsnitlig ventetid til plejebolig (antal dage) - generel venteliste - specifik venteliste Gns. ventetid indtil første tilbud på ældrebolig (antal dage) - generel venteliste - specifik venteliste 2) Antal daghjemspladser ) En ny opgørelsesmetode betyder, at tallene er ændret i forhold til tidligere opgørelser. 2) Ventetiden i 2015 er inklusiv ventetid for borgere, som én eller flere gange har takket nej til bolig. Ventetid for borgere, som ikke har fået boligtilbud,var 261 dage i

144 Ældre Velfærdsteknologiske og telemedicinske løsninger understøtter borgernes selvstændighed, hvor det er muligt og relevant i forhold til den enkeltes behov Yder en individuel hjælp I de situationer hvor en borger ikke længere kan klare sig selv, modtager borgeren kortere eller længerevarende hjælp og pleje tilpasset den enkeltes behov. Der arbejdes systematisk med en tidlig sundhedsfremmende og forebyggende indsats for at bevare funktionsevne og for at mindske sygdomsudvikling. Budget Nettodriftsudgifter pr. indbygger til ældre Hjælpen tilrettelægges i samarbejde med den enkelte for at sikre størst mulig indflydelse på egen situation, og hjælpen integreres respektfuldt i borgerens liv. Ved kritisk og alvorlig sygdom tilbydes en lindrende behandling og en værdig afslutning på livet i trygge rammer. Borgere og pårørende får tæt støtte og omsorg i respekt for borgerens ønsker for den sidste tid. Styrker sociale netværk og sundhed For at mindske risikoen for ensomhed arbejdes der på at styrke nærheden i sociale netværk og at skabe naturlige kontaktflader mellem ældre og andre borgere. Pårørende, frivillige og organisationer i lokalmiljøet involveres og engageres aktivt i forebyggende, sundhedsfremmende og netværksskabende aktiviteter til udbygning og etablering af sociale netværk. Der arbejdes på at styrke kulturen og fællesskabet omkring måltider for at øge livskvaliteten. Desuden fokuseres der på en varieret og ernæringsrigtig kost Sikrer høj kvalitet og sammenhæng Borgerne tilbydes en sammenhængende hjælp af høj faglig kvalitet, hvor hjælpen koordineres og integreres på tværs af faggrupper og sektorer. Hjælpen tager udgangspunkt i det politisk besluttede serviceniveau og borgerens egne mål og ressourcer. Hjælpen tilrettelægges, så borgerne møder en genkendelig medarbejdergruppe for at skabe kontinuitet og et godt samarbejde. Udgifterne er aftagende til og med 2019 som følge af tidligere besluttede besparelser og effektiviseringer. Kommunens indsats for at gøre ældre borgere mere selvhjulpne bidrager også til at dæmpe udgifterne på ældreområdet. Udgifterne i 2017 er påvirket af, at der er overført et overskud på 7,2 mio. kr. fra 2016 til Et stigende antal ældre betyder alt andet lige, at udgifterne på ældreområdet vil have en stigende tendens, idet budgettet til hjemmepleje mv. reguleres i takt med det forventede antal ældre, således at serviceniveauet pr. bruger som udgangspunkt bliver opretholdt. Det er en del af forklaringen på, at udgifterne stiger efter 2019 (idet der ikke er indregnet yderligere budgettilpasninger fra 2020). Hertil kommer, at der i 2020 er et løft i udgifterne som følge af ibrugtagning af 28 nye plejeboliger på Plejecenter Sjælsø. Disse udgifter bliver kun delvis modvirket af besparelser på hjemmeplejen og øgede indtægter fra salg at pladser til borgere udefra. På anlægsområdet opføres, som nævnt, 28 nye boliger ved Plejecenter Sjælsø. Endvidere bliver der opført 21 nye plejeboliger i Ebberød til ældre borgere (budgettet er afsat under Tilbud til voksne med særlige behov, da der er tale om et fælles projekt). 144

145 Ældre Nøgletal Antal modtagere af hjemmehjælp 1) Gennemsnitsalder for ny-visiterede til hjemmehjælp (år) 80,2 80,7 80,8 80,9 Gennemsnitligt antal visiterede timer pr. uge pr. modtager af hjemmehjælp 1) 3,3 3,6 3,3 3,8 Hjemmepleje, antal visiterede timer pr. uge 1) : - i alt - personlig pleje - praktisk bistand Hjemmepleje, antal visiterede timer pr. uge 1) : - kommunal hjemmepleje - fritvalgsleverandør Andel hjemmepleje besøg der gennemføres planmæssigt (procent) 99,6 99,6 99,8 100,0 2) Interne timepriser for hjemmehjælp (kr.) - praktisk bistand - personlig pleje (mandag til fredag i dagtid) - personlig pleje ( weekend, dagtid) - aften - nat Antal borgere der modtager hjælpemidler/boligændringer Antal borgere med nødkald ) Opgørelsesmetoden er ændret fra 2015 som følge af nyt omsorgssystem. En del af nedgangen i 2016 kan skyldes systemproblemer i forbindelse med dataudtræk fra det nye omsorgssystem. 2) Omfatter kun besøg, der flyttes af kommunen

146 Ældre Driftsbudget Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Ældre U I Ældre U I Administreres af områdechef U I Fællesudgifter og -indtægter U Pensionistklubber U Velfærdsteknologi U Vagtcentralen U I Hjemmeplejen U I Ledelse og administration U Hjemmesygepleje U I Administration og omsorgssystem U Hjemmesygepleje - drift af biler U Hjemmepleje - demografi U Hjemmepleje - kommunal U Tilskud til hjemmehjælp U Hjemmepleje - Private U I Hjemmepleje - køb og salg U I Tilskud til hjælp- modtager selv antager U

147 Ældre Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Madservice og midlertidig hjemmehjælp U I DigiRehab U 136 DÆMP Kompetenceløft U Fasttilknyttede læger U DÆMP Akutfunktion U Drift U I Administreres af afdelingschef U I Fællesudgifter og -indtægter U I Lejetab U I -31 Brugerbetaling mv U I Plejecentre I Daghjem U 4 I Bygningsdrift I Støtte til individuel befordring U Hjemmeplejen U I -33 Fællesudgifter og -indtægter U Hjemmepleje, administration U Distrikt Holte U Distrikt Kysten U I

148 Ældre Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Distrikt Nærum U I -2 Distrikt Ravnsnæs U I -4 Distrikt Trørød U I -3 Distrikt Vaserne U Distrikt Vejlesø U I -5 Distrikt Aften U I -16 Distrikt Nat U Internt vikarkorps U 10 Special Team U Plejecenteret Bistrupvang U I -317 Plejecenteret Byageren U I -699 Plejecenteret Frydenholm U I -477 Plejecenteret Frydenholm U I -244 Daghjemmet Frydenholm U Daghjemmet Kernehuset U Plejecenteret Æblehaven U I -104 Bygningsdrift U I -129 Plejecenteret Hegnsgården U I

149 Ældre Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Plejecenteret Krogholmgård U Plejecenteret Margrethelund U Plejecenteret Sjælsø U I Afdeling U I Afdeling 2 og U I -487 Daghjemmet Sjælsø U I -8 Bygningsdrift Genoptræning og aktivitetscenter Teglporten U I U I Plejecenteret Teglporten U Plejecenteret Lions Park Birkerød U I Plejecenteret Lions Park Søllerød U I Pleje og genoptræning Skovbrynet U I Midlertidig ophold U I Plejeboliger Skovbrynet U I -12 Aktivitetscenteret Bakkehuset U I Aktivitetscenteret Rønnebærhus U I Fællesudgifter og- indtægter U I

150 Ældre Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Daghjem Rønnebærhus U I -6 Aktivitetscenter U I Opsøgende funktion U Daghjemmet Vangebo U I -4 Forebyggende hjemmebesøg U Seniorrådet - bygningsdrift U Frivilligcentret - bygningsdrift U Kørselstjenesten U Sundheds- og myndighedschef Sundhedsfremme og forebyggelse U I U Hjælpemiddeldepoterne U Specialsygepleje og elever U I 94 0 Specialsygepleje U Elever U I 94 0 Demenskoordinator Ergoterapeutområdet inkl. hjælpemidler U U I Ergoterapeuter U Hjælpemidler U I Projekt Hverdags rehabilitering U

151 Ældre Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Hverdag rehabilitering U Ældrepulje U 51 Klippekortmodel U 325 I Klippekort, kommunal hjemmepleje U 297 Klippekort, privat leverandør U 28 Indtægter fra Staten I Værdighedspulje U I Projekter U I Livskvalitet i Plejeboliger U I -391 Aflastning pårørende demens U I Ventetid genoptræning U 68 I -93 Ventetid genoptræning U 68 I -93 Klippekort Plejecentre U I Klippekort Plejecentre U I Klippekort Plejecentre U Indtægter fra Staten I Borgerservice og Digitalisering U I Borgerservice/drift U I

152 Ældre Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Pensioner U I Boligydelse U I Boligsikring U I Lån til betaling af ejendomsskat U Øvrige udgifter U Forebyggende indsats ældre/ handicappede U Tandproteser U Teknik og Miljø U I Rudersdal Ejendomme U I Bygningsvedligeholdelse U Udvendig vedligeholdelse U Ejendomsadministration U I Almene boliger U I Drift U Parkdrift Vedligeholdelse af udenomsarealer U U Direktionen U Admin. af Personale U Tjenestemandspension U Pleje og omsorg af ældre og handicappede U

153 Ældre Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Forebyggende indsats for ældre og handicappede U Admin. af Sekretariatet U Fælles udgifter og indtægter U Administrationsudgifter U Anlægsbudget kr. Regnskab Budget Budget Forventes afholdt i Efter- Udgifts- Tidl. år følgende år overslag Plejecentret Sjælsø, Aptering og indretning af servicearealer på plejecentrets ældre del Plejecentret Sjælsø, Aptering og indretning af servicearealer på plejecentrets ældre del - Statstilskud Plejeboliger ved Skovbrynet, 2. etape, opførelse af 24 plejeboliger incl. Aptering Plejeboliger ved Skovbrynet, 2. etape, servicearealer og aptering vedr. 24 plejeboliger Plejecenter Sjælsø, 28 nye boliger Plejecenter Sjælsø, 28 nye boliger, Servicearealer Plejecenter Sjælsø, 28 nye boliger, Statstilskud Elektroniske nøgler i Hjemmeplejen Daghjem - Skovvang Byageren, udbedring af skader (Voldgiftsag) Ældre

154

155 Tilbud til voksne med særlige behov Tilbud til voksne med særlige behov Politikområdets indhold Politikområdet omfatter rådgivning, vejledning og indsatser inden for det psykosociale område samt handicap-, udsatte- og misbrugsområdet. Det indbefatter blandt andet aktiverende og forebyggende foranstaltninger, dagtilbud, misbrugsbehandling, ledsageordning, støtte- og kontaktpersonordning, socialpædagogisk støtte samt midlertidige og længerevarende botilbud. Beskyttet beskæftigelse i Værkstederne ved Rude Skov. Bofællesskaber og boliger med støtte: - Boligerne Dronninggårds Alle - Biskop Svanes Vej 63 - Birkerød Parkvej 18 - Bregnerødvej Gl. Holtegade 9 - Langebjerg - Opgangsfællesskab i Egehegnet Midlertidigt botilbud Boligerne Sophie Magdelenesvej 4 Endvidere indgår kompenserende specialundervisning, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, tilkendelse af førtidspension og særlige opgaver i forhold til førtidspensionister. Endelig er den boligsociale indsats samt ophold på herberg og kvindekrisecentre omfattet af politikområdet. FAKTA Rudersdal Kommune har følgende tilbud på Socialområdet: Socialpædagogisk støtte i borgernes eget hjem ved Teglporten - Socialpædagogisk Center Længerevarende botilbud: - Ebberød - Gefion Misbrugsbehandling i Teglporten - Rusmiddelcenter Dag- og Botilbud Ebberød, Dag- og Botilbud Gefion og Værkstederne ved Rude Skov er omfattet af rammeaftalen for kommunerne i regionen og Region Hovedstaden. Det indebærer, at en væsentlig andel af pladserne på disse tilbud besættes af andre kommuners borgere (hvor disse kommuner betaler for borgernes ophold). Der gælder særlige aftaler vedrørende takstudviklingen og ændring af pladserne på disse tilbud. Åbne aktivitetstilbud: - Aktivitets- og Kompetencecenter Rønnebærvej - Teglporten - Ruder Es - Ebberød Kulturhus Rudersdal Kommune køber pladser i tilbud i andre kommuner i det omfang, kommunen ikke selv har et tilbud, som matcher målgruppen. Dagtilbud: - Bøgen - Gefion - Lærken - Bifrost 155 Kommunalbestyrelsens politik Opgaverne tilrettelægges i samarbejde med borgerne ud fra mindsteindgrebsprincippet, og borgernes integritet og selvbestemmelse respekteres.

156 Tilbud til voksne med særlige behov Borgere med funktionsnedsættelser understøttes så vidt muligt i at få de samme muligheder som andre for at bidrage til og deltage i samfundslivet efter egne ønsker, behov, alder og personlige ressourcer. Visioner og mål for fremtidens handicapområde Kommunalbestyrelsen vedtog i 2016 følgende vision for fremtidens handicapområde: Borgere med funktionsnedsættelser gives samme adgang som andre til kommunens tilbud og faciliteter, og forholdene for borgere med funktionsnedsættelser medtænkes, når der planlægges nye initiativer og projekter. Borgere med funktionsnedsættelser inddrages fra starten, når der planlægges nye tilbud. Kontakten og samarbejdet med borgeren bygger på ligeværdighed og nærvær, valgmuligheder og fleksibilitet. Borgere med funktionsnedsættelser tilbydes grundig og let tilgængelig information og oplysning om kommunens tilbud. Visioner og mål for den psykosociale indsats Rudersdal skal være landets bedste bokommune. I Rudersdal arbejder vi derfor sammen med borgeren om at skabe livsvilkår, som fremmer det gode liv og det aktive medborgerskab. Visionen konkretiseres i følgende mål for området: Flere borgere med handicap kommer i uddannelse eller i beskæftigelse, som afspejler deres ressourcer og kompetencer. Flere borgere med handicap bor i egnet bolig med fleksibel hjælp livet igennem. Flere borgere med handicap har et aktivt socialt liv med mulighed for f.eks. at dyrke idræt, deltage i folkelige bevægelser og i forenings- og kulturlivet. Kommunalbestyrelsen vedtog i 2012 følgende visioner og mål for kommunens indsats på det psykosociale område: Tilbuddene skal være fleksible og tilgængelige Tilbuddene skal være sammenhængende og helhedsorienterede Tilbuddene skal øge mulighederne for sundhed og forebyggelse Tilbuddene skal øge inklusion; det at være med i samfundet. 156

157 Tilbud til voksne med særlige behov Budget Nettodriftsudgifter pr. indbygger til tilbud til voksne med særlige behov Der er overført et overskud på 3,7 mio. kr. fra 2016 til De faldende nettodriftsudgifter skyldes blandt andet følgevirkningerne af førtidspensionsreformen. Hertil kommer effekten af de besluttede budgettilpasninger, herunder omorganiseringer og øget fokus på den rehabiliterende indsats, som blandt andet betyder, at botilbud erstattes af mindre indgribende og udgiftskrævende tilbud. Anlægsudgifterne vedrører opførelse af nye boliger i Botilbud Ebberød, hvor der i etape 2 opføres yderligere 46 boliger til deling mellem ældre borgere og voksne med særlige behov. Nøgletal Nettodriftsudgifter (kr.): - pr. indbygger - pr. 18+ årig Gns. udgift pr. beboer/bruger (1.000 kr.): - botilbud og botilbudslignende tilbud ( 108, 107 og 192) - dagtilbud ( 103 og 104) - socialpædagogisk støtte - misbrugsbehandling Botilbud og botilbudslignende tilbud (pr. 1. januar): - antal pladser i egne tilbud - antal belagte pladser - heraf borgere fra Rudersdal - heraf fra andre kommuner - køb af pladser udenbys Dagtilbud (pr. 1. januar): - antal pladser i egne tilbud - antal belagte pladser - heraf borgere fra Rudersdal - heraf fra andre kommuner - køb af pladser udenbys

158 Tilbud til voksne med særlige behov Bostøtte i eget regi (pr. 1. januar): - antal personer med bostøtte - gennemsnitlig ugentlig bostøtte pr. beboer (timer) 178 1, Antal personer pr. pakke: 1) Pakke 1 Pakke 2 Pakke 3 Pakke 4 Flexstøtte Antal dyre sager (over 1 mio. kr.) Ventetider for egne botilbud (antal dage): - egne borgere - udenbys borgere Borgere der modtagere misbrugsbehandling: - Teglporten - Rusmiddelcenter 2) - Ambulant behandling - udenbys - Dagbehandling - udenbys - Døgnbehandling - udenbys Antal klager (Ankestyrelsen) ) Bostøtte opgøres fra 1. januar 2014 i pakker og flexstøtte med antal personer pr. pakke. 2) Tallet kan inkludere borgere som også har været i dag- og døgnbehandling, idet borgerne normalt forinden er i et ambulant forløb i Teglporten - Rusmiddelcenter

159 Tilbud til voksne med særlige behov Driftsbudget Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Tilbud til voksne med særlige behov U I Socialområdet U I Voksne med særlige behov Kompenserende specialundervisning Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse Borgerstyret personlig assistance (BPA) U I U I U U I Forebyggende indsats U I Aflastning U Bostøtte U I Genoptræning U Vedligehold af færdighed U I Individuel befordring U Rådgivning U Rådgivning Personer med særlige sociale problemer U U I Herberger U I Kvindekrisecentre U

160 Tilbud til voksne med særlige behov Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår I Misbrugsbehandling U I 82 Alkoholmisbrugsbehandling U I 102 Stofmisbrugsbehandling U I -20 Længerevarende botilbud U I Længerevarende botilbud U I -71 Huslejetab og genhusning U Midlertidig botilbud U I Midlertidig botilbud Kontaktperson- og ledsagerordning U I U I Ledsagelse U I Kontaktperson U I -14 Dagtilbud U I Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud U I U I Personlige tillæg U I Sociale formål U I

161 Tilbud til voksne med særlige behov Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Statsrefusion - dyre enkeltsager I Dag- og botilbud U I Fællesdrift U I Fællesdrift - Dag- og Botilbud U I Ebberød U I Ebberød botilbud Enkeltbolig - Sofhie Magdelenes Vej 12 U I U Sygeplejefunktion U Daghjem Bøgen Enkeltmandsprojekt - Karpevænget 3 U I U I Aflastningsophold Enkeltbolig - Sofhie Magdelenes Vej 2H U U Gefion U I Gefion botilbud U I Gefion daghjem U I Værkstederne ved Rude Skov U I Ledelse og administration U Værkstederne ved Rude Skov U

162 Tilbud til voksne med særlige behov Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Værkstederne, momspligtige ydelser U I Rudersdal Dagtilbud U Dagtilbud Lærken U Ebberød kulturhus U Ebberød Kulturhus, momspligtige ydelser U I Pensionistklub U Arbejdsvederlag til brugere U I Fælles pedelfunktion U Socialpædagogisk Center Midlertidigt botilbud - Sofhie Magdelenes Vej 4 U I U I Fællesadministration Kontaktperson- og ledsageordninger U I U I -85 Socialpædagogisk støtte U I Dronninghus U 10 0 Dronninghus-Bygningsdrift Bofællesskab Dronninggårds Allé U U I Bofællesskab Birkerød Parkvej U

163 Tilbud til voksne med særlige behov Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Bofællesskab Biskop Svanes Vej U I -27 Bofællesskab Langebjerg Bofællesskab Bregnerødvej 55-5 U U Bofællesskab Gl. Holtegade Aktivitets- og Kompencecenter Rønnebærvej U U I Aktivitet og Værestedet Ruder U I -70 Boligsocial indsats U Rusmiddelcenter U I -148 Beskæftigelse U Beskæftigelse - ydelser og indsats U Ydelser og indsats U Øvrige sociale formål U Borgerservice og Digitalisering U I Borgerservice/drift U I Ydelsesområde Repatriering U 452 U I I -452 Sociale formål U I Pensioner U I

164 Tilbud til voksne med særlige behov Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Førtidspension 50% - før U I Førtidspension efter U Øvrige udgifter U Øvrige sociale formål U Teknik og Miljø U I Rudersdal Ejendomme U I Bygningsvedligeholdelse U Udvendig vedligeholdelse U Ejendomsadministration U I Beboelse U I Almene boliger U I Drift U Parkdrift Vedligeholdelse af udenomsarealer U U Direktionen U Admin. af Sekretariatet U Fælles udgifter og indtægter U Administrationsudgifter U

165 Tilbud til voksne med særlige behov Anlægsbudget kr. Regnskab Budget Budget Forventes afholdt i Efter- Udgifts- Tidl. år følgende år overslag Ebberød boliger 2. etape Ebberød boliger 2. etape - Tilskud Ombygning af Piberødhus Ebberød 46 alm plejeboliger - Servicearealer Tilbud til voksne med særlige behov

166

167 Erhvervs-, Vækst- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs-, Vækst- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs-, Vækst- og Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde omfatter kontanthjælpsområdet, a-dagpengeområdet, sygedagpengeområdet, revalideringsområdet, arbejdsfastholdelse, fleksjob, den aktive beskæftigelsesindsats samt integrationsindsatsen for borgere over 18 år. Derudover varetager Erhvervs-, Vækst- og Beskæftigelsesudvalget opgaver vedrørende erhvervsudvikling. Under Erhvervs-, Vækst- og Beskæftigelsesudvalget er der politikområderne Beskæftigelse og Erhvervsudvikling mv. Driftsbudget Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget Faste priser Budgetoverslagsår Erhvervs- Vækst- og Beskæftigelsesudvalg U I Beskæftigelse U I Erhvervsudvikling mv U Langsigtede politiske mål 1. Arbejdsparate borgere i Rudersdal Kommune skal være i uddannelse eller job 2. Rudersdal skal være en erhvervsvenlig kommune 3. Rudersdal Kommune skal understøtte virksomheders rekruttering af arbejdskraft 4. Borgere i Rudersdal Kommune skal have mulighed for at opleve sig som medborgere i det lokale samfund 167

168

169 Beskæftigelse Beskæftigelse Politikområdets indhold Beskæftigelses målgrupper er borgere, der er ledige og modtager kontanthjælp, a-dagpenge, ledighedsydelse, borgere der er syge og modtager sygedagpenge og borgere der har flygtningestatus eller er familiesammenførte og modtager integrationsydelse. FAKTA Beskæftigelse vejleder, rådgiver og opkvalificerer ledige og sygemeldte borgere. Et rummeligt arbejdsmarked med plads til alle, således at marginalisering undgås Borgeren skal have ansvar og indflydelse over egen situation Beskæftigelsesområdet har ansvaret for at gennemføre den beskæftigelsespolitiske indsats i Rudersdal Kommune. Budget Nettodriftsudgifter pr. indbygger til Beskæftigelse Beskæftigelse har formandskabet for rehabiliteringsteamet og koordinerer indsatsen for borgere med erhvervet hjerneskade i alderen år. Beskæftigelse bistår virksomheder i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Beskæftigelse modtager og indkvarterer flygtninge og familiesammenførte, varetager integrationsopgaven herunder kontakten til sprogskoler og jobrettede tilbud, samt koordinerer den tværfaglige integrationsindsats i kommunen og kontakten til de frivillige omkring integration. Udbetaling af kontanthjælp, sygedagpenge og andre ydelser sker hos Borgerservice. Kommunalbestyrelsens politik Rudersdal Kommunes beskæftigelsespolitik er kommunens specifikke indsats i forbindelse med udmøntning af beskæftigelseslovgivningen. De overordnede mål er: Ledige skal hurtigst muligt tilbage til varig beskæftigelse Virksomhederne skal have den arbejdskraft de har brug for nu og i fremtiden I 2016 fik budgettet til beskæftigelsesindsatsen et løft, da der vurderedes at være behov for yderligere midler til området. Der blev blandt andet afsat øget budget til flygtningeog integrationsområdet som følge af den betydelige stigning i antallet af kvoteflygtninge og familiesammenførte på det tidspunkt. Refusionsreformen på beskæftigelsesområdet indebærer isoleret set øgede nettoudgifter som følge af lavere indtægter fra den statslige refusion. I modsat retning trækker de tidligere besluttede besparelser, som har en stigende profil til og med Samlet forventes udgifterne til beskæftigelsesområdet at være uændrede i sidste halvdel af budgetperioden. Da indbyggertallet samtidig stiger, vil der være et svagt fald i udgifterne målt pr. indbygger. 169

170 Beskæftigelse Nøgletal Nettodriftsudgifter (kr. pr. indbygger) Ledighedsprocent 3,4 3,1 2,8 2,6 Ledighed i procent af landsgennemsnittet Andel i beskæftigelse 3 måneder efter nyledighed (procent) 27,5 30,3 28,8 Andel langtidsledige 1) - dagpenge - kontanthjælp 32,0 23,9 51,1 28,1 22,4 46,3 23,3 20,2 33,8 16,1 16,9 14,7 Placering m.h.t. sygedagpengeudgifter 2) Antal årige: - i arbejdsstyrken - uden for arbejdsstyrken Antal personer i arbejdsstyrken: - antal beskæftigede - antal beskæftigede årige - antal ledige Erhvervsfrekvens 3) 78,8 78,6 78,7 Antal modtagere af overførselsindkomst (fuldtidspersoner): forsikrede ledige (ledige og aktiverede) kontanthjælp jobparate kontanthjælp aktivitetsparate uddannelseshjælp revalidering forrevalidering sygedagpenge ledighedsydelse fleksjob førtidspension Antal personer på kontanthjælp 4) : år år år Antal unge under 30 år på uddannelseshjælp 4) Sygedagpenge: - antal forløb over 26 uger - andel forløb over 26 uger i procent af alle forløb - gennemsnitlig varighed (uger) ,9 10, ,4 11, ,5 10,1 10,2 Antal klager 5) - Vedrørende beskæftigelseslovgivningen heraf fik kommunen medhold i - Vedrørende sociale forhold heraf fik kommunen medhold i ) Antal bruttoledige (ledige og aktiverede), som har været ledige/aktiverede i mindst 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger i procent af alle bruttoledige. 2) Kommunen med de laveste udgifter målt pr. person i arbejdsstyrken er nr. 1 i sammenligning med alle kommuner. 3) Andel årige i arbejdsstyrken. 4) Antal unge på kontanthjælp falder i 2015 som følge af, at der i 2014 blev indført uddannelseshjælp for unge under 30 år på kontanthjælp. 5) Tal fra Ankestyrelsen (der er datamangel i 2013 som følge af nedlæggelse af Beskæftigelsesankenævnet og Det sociale nævn). 170

171 Beskæftigelse Driftsbudget Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Beskæftigelse U I Beskæftigelse U I Beskæftigelse - ydelser og indsats U I Ydelser og indsats U I Integrationsprogram mv U I Kontanthjælp til udlændinge U I Sygedagpenge U Kontant- og I uddannelseshjælp U I Aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere U I Dagpenge til forsikrede ledige U Revalidering U I Løntilskud fleksjob og ledighedsydelse U I Driftsudgifter til Beskæftigelsesindsat U I Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige U I Løn til forsikrede ledige U I

172 Beskæftigelse Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Seniorjob til personer over 55 år U I Beskæftigelsesordninger U I Uddannelsesordninger og arbejdsmarkedsordninger U I Ressource- og Jobafklaringsforløb U I Initiatek U 323 Ledighedsydelse U I Borgerservice og Digitalisering U I Borgerservice/drift U I Ydelsesområde U I Kontanthjælp til udlændinge U I

173 Erhvervsudvikling Erhvervsudvikling Politikområdets indhold Erhvervsudvikling omfatter lokal erhvervsservice som for eksempel information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomheder. Hertil kommer en generelt styrket erhvervsfremmeindsats med udgangspunkt i kommunens styrkepositioner. FAKTA I Rudersdal Kommune er der ca virksomheder. Heraf er ca enkeltmandsvirksomheder. Ca personer har en arbejdsplads i kommunen. Hovedparten - ca er bosiddende uden for kommunen. De største erhvervsområder ligger i forskningscentret/scion DTU, Erhvervsbyen ved Bregnerødvej, i Nærum og langs Birkerød Kongevej. Rudersdal Kommune har indgået kontrakt med Iværksætterhuset om levering af kommunal erhvervsservice. I 2016 blev der afholdt 60 vejledninger fordelt på 53 unikke iværksættere. Kommunalbestyrelsens politik I marts 2017 vedtog Rudersdal Kommune Erhvervs- og Vækststrategi , som udmønter det erhvervsstrategiske sigte, der blev formuleret i Planstrategien i Visionerne er operationaliseret til tre mål: Mål 1: Rudersdal Kommune understøtter gode rammevilkår for kommunens virksomheder og yder proaktiv myndighedsbetjening og erhvervsservice Mål 2: Rudersdal Kommune fremmer innovation gennem partnerskaber og gode vilkår for iværksætteri Mål 3: Rudersdal Kommune er en stærk sparringspartner i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft. De tre mål er operationaliseret til 9 indsatser, der er formuleret sådan, at kommunen kan udfolde sine styrker og potentialer og understøtte og udvikle virksomhedernes vækstpotentiale inden for rammerne af og med udgangspunkt i Rudersdal Kommunes vision om at være Danmarks bedste bokommune. 173

174 Erhvervsudvikling Driftsbudget Faste priser Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget dgetoverslagsår Erhvervsudvikling mv U Beskæftigelse U Beskæftigelse - administration U Erhvervsservice og iværksætteri U Erhvervsservice og iværksætteri U Nøgletal Nettodriftsudgifter, kr. pr. indbygger Antal indpendlere Antal udpendlere Nettoindpendling Antal virksomheder (arbejdssteder) i kommunen i alt beskæftiget beskæftigede beskæftigede beskæftigede beskæftigede beskæftigede beskæftigede Antal arbejdspladser (jobs) i kommunen i alt Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvind. og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet

175 Økonomiudvalget Økonomiudvalget Økonomiudvalgets ansvarsområde omfatter kommunens administration, løn- og personaleforhold, kommunikation og IT-sikkerhed samt planlægning (herunder kommuneplanlægningen, økonomisk planlægning og planlægning af det civile beredskab). Udvalget varetager endvidere opgaver vedrørende kommunens administrationsbygninger med tilhørende anlæg. Udvalget står desuden for køb og salg af fast ejendom samt indgåelse af lejemål. Derudover forestår udvalget kommunens forsikringer og samordning af kommunens indkøbsfunktioner. Under udvalget hører politikområderne Administration, Lån og renter mv. samt Skat, tilskud og udligning. Driftsbudget Oprindeligt I kr Regnskab budget Budget Faste priser Budgetoverslagsår Økonomiudvalget U I Administration U I Anlægsbudget kr. Regnskab Budget Budget Forventes afholdt i Efter- Udgifts- Tidl. år følgende år overslag Økonomiudvalget Administration Køb/Salg af ejendomme Langsigtede politiske mål Sygefravær - Medarbejdernes sygefravær nedbringes, således at sygefraværet for alle overenskomstgrupper ligger under gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden. Mål vedrørende borgerbetjeningspolitik - Kommunens selvbetjeningsløsninger skal leve op til kravene i den kommunale digitaliseringsstrategi, hvor det ud fra en samlet evaluering af økonomi og servicering af borgerne vurderes hensigtsmæssigt. - s, der kan besvares umiddelbart, og som er modtaget på hverdage inden kl , besvares samme dag. 175

176 Økonomiudvalget - Mindst 85 procent af alle telefonopkald til kommunens afdelinger besvares. - Mindst 60 procent af respondenterne i en undersøgelse blandt kommunens borgere evaluerer kommunens skriftlige kommunikation med borgerne til >3,5 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. 176

177 Administration Administration Politikområdets indhold Politikområdet Administration omfatter kommunalbestyrelse, udvalg, råd og nævn samt den kommunale administration på rådhuset i Holte, administrationscentret i Birkerød og Mariehøj Centret. Den kommunale administration beskæftiger sig både med myndighedsudøvelse og den borgerrettede service som f.eks. udstedelse af pas og kørekort og tildeling af dagpasningstilbud samt intern administration som f.eks. bogholderi og personaleadministration. FAKTA Rudersdal Kommunes organisation er opdelt i 11 områder og en direktion. Der er ansat administrativt personale i alle dele af organisationen. Områderne Beskæftigelse, Børneområdet, Socialområdet, Skole og Familie samt Ældreområdet befinder sig på administrationscentret i Birkerød, mens Kultur er placeret på Kulturcenter Mariehøj. På rådhuset i Holte er direktionen og sekretariatet og områderne Byplan, Borgerservice og Digitalisering, Personale, Teknik og Miljø samt Økonomi hjemmehørende. Derudover er enkelte dele af områderne placeret på andre lokaliteter. Administrationen yder en sammenhængende borgerbetjening, vejledning, rådgivning, så sagsbehandlingen så vidt muligt løses i samme sagsgang. Administrationen er kompetent, fleksibel og effektiv. Kommunen vil være førende i anvendelsen af moderne teknologi for at give borgere, brugere og eksterne samarbejdspartnere mulighed for at betjene sig selv og for at opnå administrative fordele. Organisationen udvikles til stadighed, så den er i stand til at understøtte det politiske arbejde. Administrationen arbejder aktivt for, at opgaveløsningen sker i overensstemmelse med de politiske intentioner til gavn for borgerne i kommunen og under hensyntagen til retssikkerheden. Budget Nettodriftsudgifter pr. indbygger til administrativ organisation Der var i alt 435 ansatte i administrationen i begyndelsen af 2017 (omregnet til fuldtidsstillinger). Kommunalbestyrelsens politik Rudersdal Kommune tilbyder borgerne en god, individuel og fleksibel service af høj kvalitet. Note: Figuren viser nettodriftsudgifterne til administrativ organisation, dvs. ekskl. tjenestemandspension og diverse puljer, som skal fordeles på områderne. Det relativt høje udgiftsniveau i 2017 skal blandt andet ses i sammenhæng med, at der 177