Opfølgning på rehabilitering øger livskvalitet og gangdistance
|
|
- Camilla Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 Fag og Forskning november 2009 Faglig artikel Af Lise Bernhard, fysioterapeut¹, Marie Lavesen, sygeplejerske², Linette Kofod, fysioterapeut³, Trine Stauning Rasmussen, fysioterapeut 4, 1 Fysio- og Ergoterapien 0721, Hillerød Hospital, 2 Lungemedicinsk afdeling Hillerød Hospital, 3 Frederikssund Hospital, 4 Helsingør Hospital : fafo.fysio.dk Opfølgning på rehabilitering øger livskvalitet og gangdistance Artiklen beskriver effekten af tværfaglig rehabilitering og opfølgningsforløb for patienter med Kronisk Obstruktiv Lungelidelse (KOL) Der er dokumentation for, at en tværfaglig KOL-rehabiliteringsindsats kan medvirke til øget funktionsniveau, ændring i oplevelsen af åndenød og evne til at mestre eget liv, og dermed en øgning i livskvalitet (4,8,11). De fleste studier viser imidlertid også, at effekten aftager i løbet af nogle måneder efter endt rehabilitering, således at den fysiske form forværres og livskvaliteten forringes i forhold til det opnåede niveau (4,8). I perioden marts 2005 til april 2007 blev der afviklet et projekt på fire hospitaler i Nordsjælland, som havde til hensigt at undersøge dette nærmere. Formålet med projektet var at implementere og evaluere effekten af en tværfaglig rehabiliteringsindsats til patienter med KOL og efterfølgende afdække betydningen af en opfølgende indsats til patienterne efter 3, 6 og 12 måneder. Projektet blev opstartet på Hillerød Hospital, Frederikssund Hospital, Helsingør Hospital og Hørsholm Hospital. Ved projektets start var KOL-rehabilitering implementeret på Hillerød Hospital og få måneder senere fulgte Helsingør og Frederikssund. KOL-rehabiliteringen på Hørsholm blev aldrig fuldt udbygget og lukkede ned i projektperioden Inklusionskriterierne var moderat til meget svær grad af KOL (GOLD-Guidelines) samt funktionsbesvær i hverdagen grundet dyspnø. Patienterne skulle være motiverede for at deltage i rehabiliteringsprogrammet og derudover indstillet på at træne hjemme. Metode Der blev sammensat en tværfaglig gruppe til at undervise i projektet. Gruppen bestod af en rehabiliteringssy- geplejerske, fysioterapeuter, læge, diætist, ergoterapeut samt en patient med KOL, som havde erfaring med rehabilitering. Rehabiliteringssygeplejersken stod for indkaldelse og opfølgning af den enkelte patient i samarbejde med fysioterapeuterne. Eventuelle problemstillinger, for eksempel konkurrerende lidelser og medicinering, blev forelagt de lungemedicinske overlæger, der var tilknyttet projektgruppen. Deltagere til projektet blev allokeret af en lungemedicinsk læge fra sygehusafdeling eller ambulatorium. Eksklusionskriterierne var: patienter med ustabil angina pectoris, aortaklapinsufficiens og hjerteinsufficiens. patienter med demens eller anden psykisk lidelse, der ikke var i stand til at deltage i undervisningen eller træne hjemme. Dyspnø og ikke sygdomme i bevægeapparatet skulle være den begrænsende faktor i hverdagen. Det tværfaglige rehabiliteringsforløb Det initielle forløb strakte sig over 10 uger med 10 timers undervisning og 20 timers fysisk træning. Holdstørrelsen var deltagere. Derudover blev alle tilbudt opfølgningsforløb efter 3, 6 og 12 måneder. I praksis blev det 3, 7 og 15 måneder. Inden start blev alle deltagere kaldt til forsamtale hos rehabiliteringssygeplejerske (1-1½ time) og efterfølgende hos fysioterapeut (1-1¼ time). Ved forsamtalen blev patienten introduceret til rehabiliteringsforløbet og sygeplejersken/fysioterapeuten fik et indgående kendskab til den enkelte patient. Fokus
2 Side 2 Fag og Forskning november 2009 Figur 1. Endurance over tid fordelt på sværhedsgrad af KOL 14,00 12,00 11,46 10,00 Endurance E c e Walk i minutter i 8,00 6,00 5,18 8,84 8,26 5,96 9,14 7,28 6,38 6,18 4,00 2,00 4,15 3,99 2,83 Meget svær KOL Svær K OL Moderat KOL - 0 Uger 10 U ger 20 Uger 30 U ger 40 Uger 50 U ger 60 Uger Tid i uge r Gennemsnit ( n = 51) Figur 2. Endurance E ndurance / livskvalitet / vskvalitet for patienter f or p atienter med meget m ed msvær eget KOL s vær KOL 7,00 60,00 6,00 57,75 5,96 6,18 58,00 5,00 56,00 Endurance Walk i minutter E ndurance Walk i minutter 4,00 3,00 2,83 50,58 54,00 52,00 50,72 Meget Endurance svær walk K OL Livskvalitet Livskvalitet (St. George s Questionnaire) 2,00 50,00 1,00 48,00-0 Uger 10 U ger 20 Uger 30 U ger 40 Uger 50 U ger 60 Uger Tid i uger 46,00
3 Side 3 Fag og Forskning november 2009 var at lade den enkelte patient fortælle om sin sygdom og dennes indflydelse på hverdagen. Herved blev det gjort muligt at tage afsæt i patientens egne ressourcer i en forandringsproces i forhold til livsstil og mestring af egen sygdom. Der blev ligeledes givet vejledning om aktuelle sygeplejeproblemer, f.eks. rygning og ernæring. Patienterne blev også ernærings- og tobaksscreenet, lige som der blev udført pulsoksymetri og spirometri, og der blev udfyldt et helbredsrelateret livskvalitetsspørgeskema (St. George s Respiratory Questionnaire), kan downloades fra maaleredskaber.dk. Fysioterapeuten kortlagde patientens tidligere og nuværende aktivitetsniveau og forventninger. Patienten blev hjulpet med at formulere et mål for forløbet. Patienten udførte en Shuttle Walk Test og Endurancewalk og blev introduceret til hjemmetræning og træningsdagbog, hvor den daglige træning blev registreret med hensyn til træningstid i minutter og anstrengelsesniveau (Borgs skala for dyspnø; kan downloades fra maaleredskaber.dk). Der blev anvendt følgende indikatorer: spirometri til vurdering af lungefunktion og sværhedsgrad af KOL i forhold til GOLD Guidelines. borgs skala for vurdering af patientens oplevelse af egen dyspnø. shuttle Walk Test og Endurance Walk til vurdering af fysiske ændringer i forhold til gangdistance. st. George s Respiratory Questionnaire (SGRQ), et sygdomsspecifikt spørgeskema, der måler den almene helbredstilstand, dagligdagen og oplevelsen af, hvordan hverdagen klares. Vægt/BMI Rygestatus Evaluering af undervisningen Fysisk træning og patientundervisning Træningen blev varetaget af to fysioterapeuter og varede en time to gange om ugen. Træningen bestod af 20 minutters opvarmning (heraf ca. 15 minutter siddende), konditionstræning på cykel og gangtræning (med de individuelle endurance-hastigheder, som var blevet målt i forbindelse med forsamtalen) styrketræning for alle kroppens store muskler (cirkeltræning). I forløbet blev patienterne introduceret til stavgang og afspænding. Dyspnøhåndtering og dyspnøkontrol var gennemgående temaer. Derudover skulle patienten gangtræne hjemme hver dag med deres fastsatte ganghastighed og føre dagbog over træningen. Patienternes dagbøger blev gennemgået jævnligt, så udviklingen i den enkeltes træning kunne følges og justeres. Rehabiliteringssygeplejersken deltog i cirka halvdelen af træningsseancerne. I den ugentlige undervisning blev der lagt vægt på den enkelte patients involvering i samspil med formidling af faglig viden. Hensigten var at øge den enkeltes handlekompetence og dermed bidrage til bedre mestring af sygdommen og af det at være kronisk syg. Rehabiliteringssygeplejersken var til stede ved alle undervisningsgange og kunne samle op på undervisningen, hvis der var behov for det. St. George Respiratory Questionnaire måler på fire parametre: symptomer - aktuelle gener og symptomer, hyppighed og alvorlighed aktivitet der fremkalder eller er begrænset af åndenød impact sygdommens indflydelse på psyken og det sociale liv Totalscore Et fald i scoren på mere end fire enheder viser en signifikant lille effekt. Ved fald i score på otte enheder, er der en signifikant moderat effekt. Fald i enheder på 12 eller derover er der stor effekt af indsatsen. Kilde Måleredskaber.dk Indhold på undervisningsdagene Velkomst og præsentation af deltagere (sygeplejerske og fysioterapeut) træningslære og formål med fysisk aktivitet (fysioterapeut) respiration, dyspnøhåndtering og sekretmobilisering (fysioterapeut) Sygdomsforståelse/patologi (læge) Inhalationsmedicin/compliance (sygeplejerske) at leve med KOL (mestring) og selvhjælpsplan ved eksacerbationer (patient med KOL og sygeplejerske) Hverdagen med KOL (ergoterapeut) Ernæring (diætist) Angst og åndenød (sygeplejerske) afrunding. Undervisning af pårørende (sygeplejerske og fysioterapeut)
4 Side 4 Fag og Forskning november 2009 Opfølgning og samtale Efter de ti ugers rehabilitering blev patienterne tilbudt en halv times samtale og test med fysioterapeuten og en halv time med sygeplejersken. Samtalerne drejede sig om opfølgning på mål, forløb, problemstillinger og indikatorer samt fokus på fremtidige træningsmuligheder. Efter tre måneder blev patienterne inviteret til et opfølgningsforløb, der strakte sig over seks uger med to timers erfaringsudveksling (herunder konkret undervisning, hvis det var et ønske fra det enkelte hold), tre timers fysisk træning og halv times individuel samtale og test hos henholdsvis sygeplejerske og fysioterapeut. Formålet med opfølgningen var at følge den enkelte patients fysiske niveau og livskvalitet. Samtidig var det muligt at følge og understøtte patientens vidensniveau, livsstilsændringer, dannelse af netværk og motivere til opstart af træning eller fortsat træning. Samme model for opfølgning blev gentaget efter 6 og 12 måneder. start. Derudover er 17 patienter taget ud af materialet på grund af manglende eller forkerte indikatorer. I datamaterialet indgår således 108 personer med moderat til meget svær KOL. Moderat KOL Svær KOL Meget svær KOL Baseline (n=108) ved forsamtalen Lungefunktion FEV1 i % af forventet (gennemsnit) n= 37 (34 %) n= 50 (46 %) n= 21 (20 %) 44 % (min 15 %, max 80 %) Alder (år) 67,8 (43-86) Antal mænd (%) n= 31 (29 %) Antal kvinder (%) n= 77 (71 %) Bodymassindex 24 (BMI)(gennemsnit) Antal rygere (selvrapporteret) n = 32 (30 %) Resultater I projektperioden har der været kontakt med 235 KOLpatienter. Af dem er kontakten afsluttet på 44 patienter i forbindelse med henvisning eller forsamtalen på grund af svære konkurrerende lidelser, eller fordi patienten efter nærmere overvejelse ikke ønskede at deltage. Fordelingen af deltagere på sygehuse: Antal startede på 10 ugers rehabilitering Antal gennemførte 10 uger Hillerød Helsingør Frederikssund (82 %) 45 (85 %) 38 (79 %) Frafald Cirka 20 procent af dem, der startede rehabiliteringen, faldt fra undervejs grundet konkurrerende lidelser (primært hjertesygdom eller ryglidelse) eller manglende motivation. En patient døde kort efter forsamtalen og 15 patienter døde i registreringsperioden. 23 patienter deltog i lungerehabilitering på Hørsholm, men indgår ikke i datamaterialet, da indsatsen aldrig blev fuldt udbygget. På de tre øvrige hospitaler har i alt 156 personer i perioden gennemført rehabiliteringsforløbet. I bearbejdningen af data har det været nødvendigt at ekskludere 31 personer fra Frederikssund på grund af test på for lang bane, og manglende grunddata fra Ud af disse 108 er der 11, som ikke har fået lavet SGRQ. Nedenstående data er derfor på 97. Der er i forhold til baseline data ikke væsentlige forskelle på de 108 og de 97. Resultat 10 uger Der er benyttet t-test til at udregne P-værdier for forskelle i Endurance-Walk. Udholdenhed under gang (Endurance Walk) blev gennemsnitlig forbedret med 81 procent fra en udgangstid på 4,36 minutter til 7,87 efter de første 10 uger (n= 97) (P< 0,001). Fordeles patienterne på sværhedsgrad, forbedrede patienter med moderat KOL (n=32) sig i gennemsnit 70 procent, patienter med svær KOL (n=47) 88 procent og meget svær KOL (n=18) 81 procent. Totalscoren på SGRQ faldt svarende til en forbedring på 6 enheder. I forhold til SGRQ var der i alle grupper en klinisk signifikant effekt. Gruppen med svær KOL skilte sig ud. Denne gruppe havde ingen effekt på symptomer (2,71 point) og aktivitetsscoren (1,34 point). Til gengæld var scoren på sygdommens indflydelse på psyken og deltagelse i det sociale liv (impact) forbedret med 9,63 enheder, så den totale score landede på en forbedring på 6,02 enheder. Resultater - opfølgningsforløb efter 12 måneder Af 97 patienter mødte 51 deltagere (57 procent) op til sidste opfølgning efter 12 måneder (syv deltagere var døde undervejs). Disse 51 deltagere havde derudover som minimum deltaget på yderligere et opfølgningsforløb efter 3 eller 6 måneder.
5 Side 5 Fag og Forskning november 2009 Ser vi på disse 51 patienter, var deres forbedring fra start til 10 uger på 113 procent (det vil sige mere end en fordobling) i forhold til deres gennemsnitlige udgangspunkt, mens den efter 12 måneder var på 75 procent forbedring (det vil sige 75 procent oven i udgangspunktet) sammenholdt med udgangstiden. I forhold til SGRQ var ændringerne henholdsvis en forbedring på 6,74 og 6,72 point. Ses der på fremmøde i forhold til sværhedsgrader, mødte 61 procent med moderat KOL frem efter 12 måneder, 65 procent af de med svær KOL, mens 81 procent af patienter med meget svær KOL mødte op efter 12 måneder. Opfølgningsforløbene er med andre ord med til at fastholde en forbedring i livskvalitet hos de fremmødte deltagere. Det er interessant at se, at de personer med meget svær KOL dog kun ni som har gennemført opfølgningsforløbene ved 12 måneder, ikke har effekt på symptom og aktivitetsscore. Til gengæld er deres impactscore på 10,32 point, så den totale forbedring bliver på 7,03 point (se figur 2, side 2). Ved at undersøge antallet af indlæggelser halvandet år før og efter holdstart har der ikke kunne påvises fald i hverken indlæggelsesdage eller antal indlæggelser. Konklusion Den initielle tværfaglige indsats på 10 uger forbedrede deltagernes gangtid med gennemsnitligt 81 procent. Patientens oplevelse af helbredsbetinget livskvalitet blev forbedret fra 49,73 til 43,61 point i gennemsnit. Efter 12 måneder er den totale score i forhold til livskvalitet bibeholdt, og udholdenhed ved gang er forbedret yderligere hos de fremmødte. Patienter med meget svær KOL er den gruppe, som har haft størst udbytte af indsatsen på træningsområdet og har også haft det største udbytte ved måling af livskvalitet. I rehabiliteringsforløbet har deltagerne løbende haft kontakt til fagpersoner og det netværk, der er opstået imellem deltagerne. Projektet tyder på, at opfølgninger har betydning for, at patienterne fastholder en forbedring af det fysiske aktivitetsniveau og dermed også oplever en bedre livskvalitet. Ved at følge patienterne over længere tid, opnås indsigt i deres læring, og hvordan indsatsen kan forbedres og udvikles. Erfaringerne og resultaterne med opfølgningsforløb har resulteret i, at opfølgningsforløbene er blevet en fast del af rehabiliteringsindsatsen for KOL-patienter på Hillerød, Helsingør og Frederikssund Hospital. Opbygningen af de nuværende forløb er dog tilrettet på baggrund af projektets evalueringer, erfaringer og resultater. Oplevelsen i projektperioden var, at det enkelte opfølgningsforløb var strakt ud over for lang tid samtidig med, at der var for kort tid mellem 3 og 6 måneders opfølgningerne. Der er dog stadig mange områder i relation til opfølgning, som kunne være interessante at undersøge. For eksempel, hvad det er, der gør, at de fremmødte patienter fastholder deres forbedringer? Er det bevidstheden om re-testning? Er det muligheden for at snakke med fagpersoner eller de andre på holdet om aktuelle problemstillinger og udfordringer i dagligdagen? Hvordan havde det set ud, hvis patienterne var indkaldt til re-testning efter 12 måneder uden de mellemliggende besøg? Resultaterne fra projektet tyder på, at de patienter, som følger forløbet til ende, er meget motiverede og gode til selv at fortsætte indsatsen. Deres initielle forbedring er 113 procent sammenholdt med de 81 procent for alle 97 deltagere. Det tyder også på, at gruppen med meget svær KOL har glæde af at blive fulgt og synes det er et relevant tilbud for dem, idet de procentvis møder hyppigst op til opfølgningerne. Der rejser sig også spørgsmål omkring de deltagere, som udeblev fra opfølgningsforløbene trods indkaldelser. Er der karakteristika, der går igen i denne gruppe? Hvad var årsagen til deres manglende fremmøde? Var det en forværring i deres sygdom, konkurrerende lidelser, eller fordi de følte de selv havde styr på det? De fleste udeblivelser var hos patienter med moderat KOL, hvilket kunne indikere, at de ikke i samme grad følte behov for opfølgning. Eller var det netop de patienter, som ikke havde fastholdt deres træning, som ikke mødte op og hvordan kan man i givet fald hjælpe dem til at fortsætte med at træne? I dette projekt er der en målbar effekt efter et år i forhold til livskvalitet. Dette ses ikke i studier med kortere rehabiliteringsindsats på f.eks. syv uger, trods opfølgning (5). Her kunne det være spændende at undersøge nærmere om omlægning i livsstil, herunder motion og rygestop er afhængig af den tid, som patienten har kontakt til sundhedsvæsenet. Ved opfølgningerne er det muligt at hjælpe de patienter, som ikke er kommet i gang med at træne på egen hånd eller dem, som er stoppet pga. eksempelvis en eksacerbation og ikke er kommet i gang igen. Ligeledes har den tværfaglige indsats også været fokuseret på at imødegå den enkelte patients behov for vejledning og støtte. Af resultaterne i gangdistancerne kan vi se, at dem med meget svær KOL forbedrer sig ud over de ti uger. Der går altså længere tid, inden denne gruppe får udnyttet deres fulde potentiale. Nogle af dem magter ikke at gøre det på egen hånd, og derved understreges betydningen af at kunne give en mindre gruppe af patienter med meget svær KOL et længerevarende intensivt tilbud samt at dette kan følges op i kommunerne med evidensbaserede tilbud.
6 Side 6 Fag og Forskning november 2009 Tabel 1. Karakteristika n=97 Start (T1) Efter 10 uger (T2) Alder, år 68 Andel af mænd/kvinder 28/69 (29 procent/71 procent) FEV1 i procent af forventet niveau 44procent Andel med moderat KOL n=32 (33 procent) Andel med svær KOL n=47 (48 procent) Andel med meget svær KOL n=18 (19 procent) BMI Tabel 2. Endurance (minutter) Symptomer Aktivitet Impact Total start n = 97 4,36 54,8 71,51 35,74 49,73 slut n = 97 7,87 47,44 66,47 29,25 43,61 Difference 3,51 7,36 5,04 6,49 6,12 Sværhedsgrad Moderat KOL n = 32 (start) 5,53 47,74 68,75 33,52 46,55 (slut) 9,39 41,62 64,54 27,97 41,33 3,86 6,12 4,21 5,55 5,22 svær KOL n = 47 (start) 3,97 57,71 71,19 34,40 49,91 (slut) 7,47 47,82 64,66 29,45 43,3 3,5 9,89 6,53 5,95 6,61 Meget svær KOL n = 18 (start) 3,34 59,11 77,93 40,97 55,18 (slut) 6,05 57,77 75,66 31,34 49,16 2,71 1,34 2,27 9,63 6,02 Opfølgningsforløb Start n = 51 4, ,13 35,29 49,25 Slut n = 51 8,90 46,13 64,64 28,53 42,51 Diff start -slut 4,72 9,87 5,49 6,76 6,74 12 mdr n = 51 7,31 48,44 64,41 28,17 42,53 Diff start-12 3,13 7,56 5,72 7,12 6,72
7 Side 7 Fag og Forskning november 2009 Referencer 1. netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. Netværksgruppen KOL-Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Rehabilitering af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom fakta, definitioner og anbefalinger. Delrapporter 1-4. Oktober jakobsen, Eva Thune, Karna Vinter, Finn Vejlø Rasmussen og Pia Kürstein. Sygehusbasert forebyggelse for KOL-patienter under indlæggelse og i hjemmet. DSI juel Kund og Martin Døssing. KOL i Danmark, Sygdommen der hver dag koster 10 danskere livet. Statens Institut for Folkesundhed eriksen N, Hansen EF, Munch EP et al. Kronisk obstruktiv lungesygdom indlæggelse, forløb og prognose. Ugeskr Læger 2003;165: ringbæk TJ, Brøndum E, Bolton S, Martinez G, Lange P. Rehabilitation of patients with chronic obstructive pulmonary disease. Effect of a 7-week programme after 12 months. Ugeskrift for læger, 2007 Apr 23;169(17): singh SJ, Morgan MDL, Scott S, et al. Development of Shuttlewalking test of disability in patients with chronic airway obstruction. Thorax 1992; 47: national klinisk retningslinje for fysioterapi til patienter med Kronisk obstruktiv lungesygdom: Obstruktiv-Lungesygdom/ 8. sundhedsstyrelsen, 2006 KOL-Kronisk Obstruktiv lungesygdom. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering 9. jensen BB(2000). Handlekompetance., sundhedsbegreber og sundhedsviden. 10. hounsgaard L & Juul Eriksen J (red.), Læring i sundheds-væsenet (s ). Gyldendal Uddannelse 11. gold Guidelines for KOL
Effekt af rehabilitering til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse
Side 1 Fag og Forskning oktober 2008 Faglig artikel Af fysioterapeut Karina Poulsen, Odense Universitetshospital : fafo.fysio.dk Effekt af rehabilitering til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse
Læs mereRapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008
KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &
Læs mereTværsektorielt samarbejde i relation til KOL
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs mereFra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010
Status på evaluering af rehabiliteringsprojektet Fra bænkevarmer til danseløve Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Udarbejdet af Videncenterleder Jette Bangshaab marts 2010.
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereTræning til KOL. Modul 1: september 2018 Modul 2: 26. november 2018
Træning til KOL Modul 1: 24. 26. september 2018 Modul 2: 26. november 2018 Hvidovre Hospital, undervisningsbygningen, Kettegårds Alle 30, 2650 Hvidovre Ide og formål Der er stærk dokumentation for, at
Læs mereTværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale
Læs mereTidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014
Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereKOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER
KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereTelemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager
Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens
Læs mereSygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereAnsøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:
Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Anne Marie Lyngsø 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Anne Marie Lyngsø Adresse: Klinisk Enhed
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereKOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE
KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE Peter Lange Disposition Rehabilitering: plads i den samlede KOL behandling Fysisk træning: den vigtigste del af programmet Hvad er et godt rehabiliteringsprogram?
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereTelemedicinsk træning for patienter med svær KOL
Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund
Læs mereKursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk
Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 1. BAGGRUND FOR KOL-KURSUS
Læs mereDokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune
Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Program Generelt om KOL i Randers Hvad er KOALA og hvad dokumenterer
Læs mereBilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.
SOLRØD KOMMUNE Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. Indledning og datagrundlag Undersøgelsen af brugertilfredsheden med kronikerrehabiliteringen
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereKOL-REHABILITERING Korsika 2016
KOL-REHABILITERING Korsika 2016 Tid til død afhængig af graden af selvrapporteret fysisk aktivitet hos KOL-patienter (Østerbro undersøgelsen) Thorax 2006;61,771-8 Det største problem er åndenøden Åndenød
Læs mereResumé: Evaluering af tilbud om online rehabilitering til KOL-patienter
Lungemedicinsk Afdeling Fysio- og Ergoterapiafdelingen Resumé: Evaluering af tilbud om online rehabilitering til KOL-patienter Titel: Resumé: Evaluering af tilbud om online rehabilitering til KOL-patienter
Læs mereOnline KOL-rehabilitering
Online KOL-rehabilitering CIMT konference Hindsgavl Slot Sygeplejerske Lisbeth Østergaard Lungeambulatoriet, Bispebjerg Hospital lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Læs mereKOL-forløbsbeskrivelse. Beskrivelse af rehabiliteringsforløb og tilbud for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i Furesø Kommune
KOL-forløbsbeskrivelse Beskrivelse af rehabiliteringsforløb og tilbud for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Baggrund...3 3. Målgruppe
Læs mereTelemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde
1 Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde Fuldmægtig Mette Myrhøj Marts 2017 AGENDA Kort redegørelse
Læs mereDen palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
Læs merePROJEKT MIT LIV MED KOL
PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Læs mereProjektbeskrivelse for KOALA. KOL kvalitetssikrings aktivitet på sundhedscentre og sygehuse
Projektbeskrivelse for KOALA KOL kvalitetssikrings aktivitet på sundhedscentre og sygehuse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål... 4 3. Mål, succeskriterier og målemetode... 4 4. Datarettigheder...
Læs mereIMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering
Læs mereHoslagt findes beskrivelser af tilbud om træning af KOL og hjertepatienter i Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune Ældre- og sundhedschef Carsten Kaalbye Himmerlandsgade 9 9560 Hadsund Hoslagt findes beskrivelser af tilbud om træning af KOL og hjertepatienter i Mariagerfjord Kommune Kroniske sygdomme:
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereProjekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.
Socialudvalget i Nordfyns kommune ønsker dette projekt til behandling. Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Når vinden blæser går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen
Læs mereRehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose.
Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Træning: 10 uger, 1 times træning 1 gang om ugen. KOLsyge træner 2 gange om ugen. Undervisning i træning og motion,
Læs mereKommuner. Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion
Kommuner Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med kommuner
Læs mereStrategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser
Læs mereSolrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige
Læs mereKOL programmet Syddanmark. Hvad er det? Hvem er vi?
KOL programmet Syddanmark Hvad er det? Hvem er vi? Starten på et telemedicinsk eventyr Fakta om KOL Ca. 5.500 dør på grund af KOL hvert år, hvilket gør sygdommen til den tredjehyppigste dødsårsag i Danmark.
Læs merePROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Læs mereCenter for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen
Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen math@varde.dk Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereSlå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion
Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med
Læs mereGevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie
Mandag d. 8. december 2014, Danmarks Lungeforening, Vejle Sygehus Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Iben Emilie Christensen, cand.scient.soc og projektleder
Læs mereLæring og Mestring for borgere med KOL
Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring
Læs mereBaggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Læs mereKOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED
KOL rehabilitering Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet DiN GENVEJ TiL SUNDHED Et bedre liv med garanti Videnskabelige undersøgelser viser, at rehabilitering med fysisk træning, rygestop,
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereKronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL
Læs mereProjektbeskrivelse : KEND DIN KOL
Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL Selvbehandlingsplan og telefonrådgivning for patienter med KOL Regionshospitalet Viborg og Skive. Baggrund At have KOL sygdommen betyder oftest tilstedeværelse af gennemsnitlig
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/
Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus
Læs mereIndsatskatalog: Sundhedsfremme og forebyggelse
Jobcenter - Rehabiliteringsteam Borgere i Norddjurs Kommune over 18 år, der er sygemeldte. Målet er, at borgeren tilbydes en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, således at et fremtidigt forsørgelsesgrundlag
Læs mereEt kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter
Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes - Artrose
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereOPGAVE- OG ANSVARSFORDELING
TELECARE NORD KOL OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING Indhold Telemedicin til patienter med KOL 2 Formålet med telemedicin 2 Opgave og ansvarsfordeling 2 Identifikation og henvisning 3 Inklusionskriterier 3 Opfølgning
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereHar du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?
Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?
Læs mereProjektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø
Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø 1. Formål og målgruppe Med strukturreformen har kommunen fået et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse sammen med Regionen. Den patientrettede forebyggelse
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereNational Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL
National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL Initiativmøde hos DSKE og FaKD den 27. august 2014 Jette Blands Agenda Baggrund Rammerne for arbejdet Lidt om selve arbejdet Meget
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereKOL Online Rehabilitering
KOL Online Rehabilitering WHINN Odense 5. oktober 2016 Lisbeth Østergaard, sygeplejerske lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk Henrik Hansen, fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d.-studerende Henrik.hansen.09@regionh.dk
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereSundhedsprofilerne som planlægningsværktøj
Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den
Læs mereSlå et slag for hjertet!
Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med
Læs merekliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters
Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette
Læs mereProgram for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening
Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende
Læs mereMotion - fysisk aktivitet
Motion - fysisk aktivitet under din tilknytning til Sygehus Himmerland Velkommen til Sygehus Himmerland Fysisk aktivitet giver velvære og glæde - ved at bevæge dig, medvirker du til at bevare dit humør,
Læs mereLUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM
VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,
Læs mereErnærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger
Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereTidlig opsporing af KOL
Tidlig opsporing af KOL Tidlig opsporing af KOL sygdommen er afgørende Opsporing sker som et samarbejde påtværs af faggrupper i praksis Opslag i venteværelset eller påskærm til at fange opmærksomheden,
Læs mereKOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE
KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,
Læs mereSlå et slag for hjertet!
Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Du hjælper med de første skridt Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecaféer
Læs mereProjektledere: Inga Svendsen, sygeplejerske Ina Christensen, sygeplejerske Hjerteskole for hjertesvigtspatienter, kard.lab.
Projektledere: Inga Svendsen, sygeplejerske Ina Christensen, sygeplejerske 21-6-213 Hjerteskole for hjertesvigtspatienter, kard.lab. HS 1 Kvalitetsprojekt i kardiologisk laboratorium, Haderslev sygehus
Læs mereLivet med KOL. et kursusforløb SJÆLLAND
Livet med KOL et kursusforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med KOL et kursusforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, 2012 1. udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN 978-87-92026-53-8
Læs mereSamarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder. Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark
Samarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark Kroniske sygdomme en massiv sundhedsudfordring Fakta i Region
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereTeknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling
Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital
Læs mereSlå et slag for hjertet!
Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Du hjælper med de første skridt Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecaféer
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
Læs merePerspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers
Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Lunge-monolog hospitalet. https://www.youtube.com/watch?v=lljdrsezyb0&feature=player_embedded Samarbejde med og om patienten Praktiserende læge
Læs mereSTORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE
STORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Store Praksisdag d. 31. januar 2019 Lisa Piontek Ansat i almen lægepraksis i Søborg siden 2006 KOL i Danmark En af
Læs mere