Psykoterapiens hovedtraditioner
|
|
- Hans Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Psykoterapiens hovedtraditioner Kap. 1 - Psykoanalytisk psykoterapi Det der specielt kendetegner psykoanalytisk terapi er antagelsen om det ubevidstes afgørende betydning for mennesket. Psykoanalyse og psykoanalytisk psykoterapi i nutidig psykoanalyse er det almindelige timetal 4 om ugen. Analysen er uendelig, den ophører aldrig og kan altid genoptages. Terapien forløber over 2-3år- Det terapeutiske rum angår kun patienten og analytikeren, og patienten må ikke tale med andre om terapien, da vigtigt materiale kan gå tabt. Der er ikke længere tale om, at patienten ikke må tage omfattende beslutninger i sit liv. Det at patienten ligger ned er for at begrænsestimulusfeltet og for at fremme regression, som vil befordre adgangen til det ubevidste materiale. Patienten skal fortælle terapeuten alt hvad der falder denne ind, ligemeget hvor absurd og usammenhængende det end måtte være. Den analytiske holdning Neutralitet: Det er vigtigt, at terapeuten udviser en nærværende og opmærksom, ikkeinvolveret interesse for patienten. Dette er bl.a. for at danne en skærm for patientens overførsler, som måske ikke ville være muligt hvis terapeuten trådte mere i karakter. Terapeuten skal være i stand til at rumme de følelser der opstår hos ham f.eks. i forbindelse med modoverføring. Abstinens: terapeuten skal holde sig fra at tilfredsstille patientens infantile krav om behovstilfredsstillelse og kærlighed, og afstå for at udfylde de roller, som patienten gerne vil have terapeuten til. Jævnt svævende opmærksomhed og aktiv lytten: Det er vigtigt at man holder en jævnt svævende opmærksomhed, så man sørger for at få alt det med som patienten siger. Terapeut-patient relationen Overføring: Dette er et irrationelt følelsesbetonet aspekt af patientens forhold til analytikeren. Det er en process, hvor ubevidste betonede ønsker i relation til bestemte objekter, bliver aktualiseret i den analytiske relation, idet de opleves som havende realistisk karakter. Patientens problematik aktualiseres, og kan dermed gøres genstand for analyse. i dag forstås overføring som det relationelt fænomen, som både patienten og terapeuten bidrager med. Overføringen skal ses som et nutidigt fænomen, og det kan ikke udelukkende tilskrives noget fortidigt. Modoverføring: Dette kan opdeles i en smal udgave, hvor det dækker over terapeutens ubevidste gensvar på patientens overføring, og en bred udgave, hvor modoverføring refererer til hele terapeutens emotionelle reaktion på patienten. Der er to modsatrettede opfattelser af modoverføring 1) at det er et problem der bør undgås, eller 2) et vigtigt redskab til indsigt. Den terapeutiske alliance: Det er et ikke-neurotisk, de-seksualiseret og de-aggressiveret overføringsfænomen. For at det kan dannes skal patienten være i stand til at lave obejktrelationer. Det kan ses som en villighed fra patientens side om at gennemføre arbejdet, og understreger patientens evne til at arbejde meningsfuldt i den analytiske
2 situation. En god arbejdsalliance (som det også kaldes) kan f.eks. være at patienten begynder at analysere på egen tavshed før terapeuten gør det. Jo bedre at patienter begynder at få indsigt i egne ubevidste adfærd og motiver, des bedre kan der samarbejdes. Det kan være svært at skelne mellem hvornår der er tale om overføringsneurose eller arbejdsalliance. Psykoanalysens sygdomsforståelse Modstand: Dette er ubevidste kræfter i patienten, som medvirker at patienten modsætter sig behandlingen. Det er et klinisk begreb, og ikke psykoanalytisk begreb. Gentagelsestvangen: Dette er en ubevidst tvang fra patientens side, hvor denne genlever de interpersonelle problemer igen og igen. F.eks. kan det være at patienten igen og igen udsætter sig for afvisninger. Traumeteorien: Psykoanalysens forståelse af psykiske lidelser er, at der tidligt i individets liv har forekommet et traume, som bliver oplevet som et traume af barnet. Traumet sker uforberedt og præmaturt, og gennembryder derfor barnets muligheder for at beskytte sig. Det at en betydning kan gøre sig gældende som et efterslæb (tidsforskudt), kaldes Nachträglichkeit. F.eks. at det først igennem terapi bliver bevidst for en person, at han er blevet anvendt af sin mor, som et skjold mod hans voldelige far. Det gælder i terapien om, at genoprette de forskydninger, som fortiden har skabt. Psykoanalysens interventionsformer: Tolkning, konstruktion og rekonstruktion Tolkning er en beretning, som bringer ubevidste og bevidste elementer i patientens materiale i sammenhæng med hinanden, og derigennem skaber nye betydninger. Det er narrative konstruktioner, som består i hypoteser om sammenhænge i patientens liv. Konstruktioner og rekonstruktioner kan give patienten en oplevelse af mening og sammenhæng, men der bliver ikke altid stillet spørgsmål om validiteten af dette. Der er en diskussion om hvad der er sandt, da det kun er den narrative sandhed vi kan få adgang til, og at den virkelige historiske sandhed kun er en illusion. Fortiden eksisterer kun som konstrueret. Udfordringen fra de regressive lidelser Ved borderline kan tolkning af patiententens ubevidste konflikt ikke stå alene, og må suppleres med teknikker der kan afhjælpe splitting-tendensen og støtte egofunktionen. Det er nødvendigt med andre former for intervention end tolkning, når der er tale om personlighedsforstyrrelser/borderlinetilstande. Det foreslås at der anvendes en udviklingspsykologisk ramme, til at supplere den freudianske psykoanalyse. Ændring i psykoanalytisk terapi I søgen efter patientens psykiske sandhed er det vigtigt, at interessere sig for hvordan patienten kom til at se verden, sådan som han gør. Det er mere væsentligt end hvordan tingene rent faktisk oplevedes.
3 Kap 3 - Kognitiv terapi Den kognitive grundmodel Man mener indenfor denne retning, at man skal gribe ind i de mønstre, der udløser og opretholder lidelsen. Man ligger vægt på kognitionen og tænkningen i sådanne modeller. Man anser individets bevidste kognitioner som afgørende for hvilken følelse der opstår i en bestemt situation. Det er dette forhold mellem kognition og emotioner, som kaldes for den kognitive grundmodel og den omfatter følgende: 1. Kognitiv struktur, organisering af hukommelsen. Referer til skemaer. 2. Kognitive operationer, indekode, lære og genkalde information. Referer til kognitiv forvrængning. 3. Kognitive produkter, bevidst tankeindhold, som er følger af perceptuelt indput, samt 1 og 2. Referer til negative automatiske tanker. Becks depressionsmodel Beck foreslog at tankerne kunne være årsag til depressionen. De depressive følelser opstår som et logisk følge af personens oplevelse af situationen. Det depressive tankeindhold består i stor udstrækning af negative automatiske tanker, tankerne er ubehagelige og fører til uhensigtsmæssige handlinger. De depressive tanker fører til negative følelser og videre til uhensigtsmæssige adfærdsændringer f.eks. tilbagetrækning fra andre. Beck udelukker ikke ubehagelige ydre omstændigheder som grundlag til de depressive tanker, men han mener at det i almindelighed er udtryk for fejlfortolkning eller forvrængning. Forvrængning er en kognitiv process, der formår at opretholde personens særlige selv- og verdensbillede, og kan forekommer på mange måder (se s. 141). Forvrængningerne er som regel ikke bevidste for personerne. Skemabegrebet Et skema er en relativ stabil kognitiv struktur, der danner basis for en bestemt gruppe af situationer. Det kan være snæverere eller bredere, og mere eller mindre forbundet med personens identitet. Skema vs. basale antagelser I nyere litteratur skelner man mellem to typer af problematiske personlighedsdispositioner: 1. Basale antagelser: Uhensigtsmæssige leveregler, der ofte udtrykkes som de krav, personen stiller til sig selv for at opnå eller bevare accept, venlighed, kærlighed eller selvrespekt. F.eks. hvis jeg ikke klarer mig helt perfekt, er jeg en fiasko. Det idenholder ofte en betingelse eller krav til personen selv. 2. Skemata: dette er ubetingede kerneantagelser om en selv og andre. De opfattes som tidligt dannede personlighedsdispositioner, og omtales som kerneskemata. F.eks. jeg er ikke værd at elske. Det er personens mest grundlæggende selvopfattelse og opfattelse af andre, der antages at være dannet i den allertidligste barndom. De er absolutte, ubetingede antagelser, der vedrører centrale dele af personens identitet. Problemskabende adfærd er udtryk for personens forsøg på at tilpasse sig, hvis reglen i antagelsen overholdes, kan personen bevare sin selvfølelse og tilpasning til en given social relation. Der er tale om 4 forskellige centrale teoretiske begreber i den kognitive grundmodel: Skemata, basale antagelser, kognitive forvrængninger og automatiske tanker.
4 Karakteristika ved kognitiv terapi Kognitiv terapi hører til de indsigtsgivende terapier, da det er formålet at patienten opnår kendskab til den dynamiske samspil mellem tanker og forestillinger, følelsesliv, motivationer, relation til andre og adfærd mere bredt. Der tages altid udgangspunkt i aktuelle, gerne hyppigt forekommende, problemstillinger. Terapeuten tolker ikke, men søger gennem spørgsmål og kommentarer at vejlede patienten til at opdage, formulere og dermed præcisere sine forestillinger. Der forekommer psykoedukation. Der er også involveret hjemmearbejde, som gennemføres af patienten inden næste session. Sessionen kommer til udtryk i følgende struktur: 1.Patient og terapeut udarbejder i fællesskab en dagsorden, omfattende emner patienten ønsker at bearbejde. 2. Terapeuten spørger til hjemmearbejdet. 3. Dette evalueres. 4. Dagens emner diskuteres. 5. I diskussionen fastholder terapeuten fokus og understøtter fordybelse i et tema ad gangen, således at gennemarbejdning indenfor en given strategi opnås. 6. Nyt hjemmearbejde aftales, hvor patienten får til opgave at overføre det gennemgående til sin hjemlige situation. Relationen mellem patient og terapeut Det gælder om for terapeuten at have en: analytisk evne, evne til at være aktiv og direktiv, og en evne til at fremstå som hjælper, der er åben, udtrykker forståelse og værdsætter patienten. Man er ikke af den opfattelse, at der opstår overføring ligesom ved psykoanalysen, men man udforsker alligevel om patientens problemer udspiller sig i forhold til terapeuten. De ligges vægt på åbent samarbejde og aktiv bekræftelse mellem patienten og terapeuten, hvilket er med til at styrke den terapeutiske alliance. Metoder i kognitiv terapi Man tilsigter, at patienten bliver i stand til at identificere, undersøge og ændre uhensigtsmæssig tænkning. Man kan groft inddele det i kognitive metoder, som retter sig mod tænkningen og adfærdsmetoder, som retter sig imod adfærden. Kognitive metoder Se s. 151 for skema over forskellige metoder. Man anvender ofte det der kaldes sokratisk udspørgen, hvor terapeuten for patienten til at formulere sit mere eller mindre manifeste tankeindhold, der knytter sig til emnet eller situationen. Det fører til en vejledt opdagelse, hvor patienten for indsigt i sin egen tankeverden og konstruktion af denne. Man prøver at afdække dybere lag i psyken. Case-formulering: Opstille hypoteser mellem aktuelle problemer, den tænkning der knytter sig til, dybere lag i tænkningen og livshistoriske begivenheder, der har ført til specielle træk i patientens tankeverden. Undersøgelse af idosynkratisk mening: undersøge patientens private, ofte negative opfattelser af dagligdagsfænomener og begreber uddybet og klarlagt. Sekvensanalyse: afdække rækkefølgen og den indbyrdes dynamik af forskellige aspekter i forbindelse med en problematisk situation. Umiddelbart opleves en problematisk situation som en helhed. Reattribuering: ændre forklaring på ens egen eller andres anden i en given situations forløb, udfald eller konsekvenser. F.eks. fordele en skydfølelse mere realistisk på flere forhold, så der opstår en aflastning af patienten.
5 Evidensmetoden: Svække en dysfunktionel tanke eller antagelse ved at undersøge hvad patienten begrunder dem med. Herved kan man prøve at udlægge patientens antagelser mere selvunderstøttende og neutralt. Realitetsterapi: justere tanker i en realistisk retning. Alle er bedre end mig --> 60% kan mere og 40% kan mindre. Konsekvensmetoden: tydeliggøre overdrevne negative forstillinger. f.eks. ikke drikke øl med kammerater om fredagen --> fyring. Afkatastrofisering: realistisk gennemtænke situationen patienten frygter. Vende ulempe til fordel: se mulighederne ved bestemt situation. F.eks. dumper til eksamen --> bliver man nogensinde glad for dette fag, eller er det kun for at styrke en manglende selvtillid, at han har valgt faget. Direkte diskussion: når diskussion standses nedskrives patientens og terapeutens argumenter, og diskussionens forløb undersøges. På den måde lærer patienten at diskutere med sine egne negative antagelser. Selvinstruktion: patienten lærer at sige særlige, konstruktive ting til sig selv i belastende situationer. Nye forestillingsbilleder: afledningsmetode mod tristhed og angst. Skalering: Patienten angiver graden af et problem eller symptom på en skala. Adfærdsmetoder Se tabel for adfærdsmetoder på s Aktivitetsskema: På et ugeskema anføres gennemførte aktiviteter. Registrering af mestring og lyst: Se tilbage på dagen, og anføre aktiviteter, som han klarede tilfredsstillende. Graden angives ofte i en skalering. Eksponering. Rollespil: gennemleve et rollespil af særlige problematisk karakter, for at undersøge vanskelighederne og finde nye måder at klare situationen på. Social færdighedstræning: træning i omgang med andre. Spændingsreduktion: Opmærksomehedstræning: bliver mere opmærksom. Adfærdseksperiment: f.eks. ringe til tidligere ved, for at af afkræftet at ingen kan lide en. Det skal stilles i relation til teoretisk hypotese. Terapeutiske faser og strategier Man tilsigter at patienten opnår viden, indsigt og færdigheder. Undersøgelse og psykoedukationsfasen Dette omfatter den indledende samtale, og patienten informeres om kognitiv terapi. Der foretages en formel systematisk vurdering af patienten. Man prøver at lave en caseformulering, som er en hypotesedannelse mellem barndsoms/opvækstforhold samt traumatiske begivenheder på den ene side og skemata, basale antagelser og automatisk tænkning på den anden. Denne revideres løbende i terapien. Registreringsfasen Ved at registrere af symptomer eller problemer, opnår patienten en realistisk opfattelse af problemets omfang, samtidig med en begyndende distance til problemet. Dette kan f.eks. være en konkret oversigt over problemerne, ofte i prioriteret rækkefølge. Det kan også foregå i dagbogsføring, hvor patienten overvåger problemets grad og omfang.
6 Analysefasen Her bliver patienten nød til at se, hvilke komponenter i form af situaiton, tanker, følelser og adfærd, der indgår i et problem, og dermed formår at opløse den oprindelige diffuse helhedsoplevelse af problemet. Situation -- > tank --> følelse --> handling, dette gennemtænkes hele tiden og man prøver herigennem at komme patientens problematik nærmere. Omstruktureringsfasen I denne fase skal patienten have en mere korrekt eller hensigtsmæssig syn på en given problemsituation.
7 Kap. 4 - Systemorienteret terapi Dette er den antagelse, at mennesker psykiske problemer de kan forstås og behandles i en familiemæssig kontekst. De senere års udvikling viser imidlertid, at den systemiske teori går i retning af også at inddrage betydningsfulde personer udenfor familien f.eks. klasselærer, sagsbehandler etc går i retning af, at behandlingssystemet, skolesystemet, større samfundsmæssige strukturer inddrages. Første ordens kybernitik De første familieterapeuter opstod som reaktion på den psykoanalytiske teori. De mente at det var vigtigt at inddrage familien i terapien, og ikke kun koncentere sig om intrapsykiske processer. Under ledelse af Bateson, blev der udviklet et skizofreniforskningsprojekt, som var af den opfattelse, at lidelsen kunne tilskrives nogle problematikker i familien. Det er dog kun tankterne omkring et større fokus på familien, som har overlevet. Med videreudvikling indenfor kybernetisk forskning, fik man den opfattelse, at familiesystemer er med til at opretholde en vis stabilitet samtidig med, at de er i stand til at ændre sig. Der er en negativ feedback, som sørger for at fastholde status quo. Det er derimod den positive feedback, som man skal anvende til at ændre familiemønstert. Minuchins strukturelle familieterapi Kernehypotesen ved denne model er, at adfærdsmæssige og emotionelle problematikker hos en person er forsaget af strukturelle karakteristika ved familiesystemet, og man kan ændre symptomerne hos personen ved at ændre på det dysfunktionelle familiesystem. Familiestrukturen sætter nogle retningslinjer for bestemte typer af interaktion. Forskellige livsfaser sætter krav til familien om at være fleksibel, den skal kunne omdefinere og justere sine relationer, og det er ofte hvis denne fleksibilitet ikke er mulig, at familierne kører fast familien gentager gensidige interaktionsmønstre og rolle forventinger, det ikke passer til virkeligheden. Det generelle ved denne familieterapi er, at Minuchin vil ændre familieorganiseringen ved at udfordre symptomet, familiestrukturen og familiens opfattelse af virkeligheden. Systemisk terapi: Milanogruppens arbejde Den systemiske familieterapi mener ligesom den strukturelle, at problematikken ligger i familien fremfor i det enkelte individ. Den store forskel er imidlertid, at den systemiske terapi retter sig imod familiens værditillæggelse af den konkrete adfærd. Har derfor en mindre styrende terapisession end den strukturelle, som har nogle bestemte opfattelser omkring normalitet. De grundlæggende elementer ved terapien er hypotesedannelse (interview) og intervention. Senere hen gik de over til at have større fokus på selve interviewdelen, hvor de forsøgte at stille triadiske, cirkulære spørgsmål. F.eks. Hvad gør din far anderledes når din bror er hjemme, i forhold til når din mor er hjemme. Herefter kunne de andre familiemedlemmer svare. Dermed kommer familiemedlemmerne til at få ny information, ved at få forskellige opfattelser og vinkler igennem disse spørgsmål. Anden ordens kybernetik De største forskel fra anden til førsteordens kybernitik er, at ved anden orden så er man af den opfattelse, at det ikke er muligt at lave objektive, korrekte beskrivelser af familier og deres problemer. Forståelsen af familiesystemet kan ikke længere adskilles fra
8 terapeutens person, terapeuten bliver selv en del af det system han eller hun forsøger at hjælpe. Dette hænger sammen med konstruktivisme, som mener, at vores individuelle strukturer (sanse- og nervesystem) indgår aktivt i at konstruere realiteter på baggrund af vores fortsatte oplevelser og erfaringer i verden. Vi reagerer på verden ud fra disse konstruktioner --> der er mange realiteter, et multivers. Ved at de involverede i terapien fortæller om deres forståelse af realiteten, fører det til en ændring af denne, hvilket formentlig fører til en ændring af deltagernes adfærd, som er i overensstemmelse med den nye forsåelse af situationen. Dette udviklede sig sener hen til social konstruktionisme. Vores forståelse af selvet, andre og omverden er produkter af de sproglige udvekslinger der karakteriserer vores liv. Ved første ordens forstås det, at terapeuten er objektiv, og ved anden ordens forstås det, at terapeuten deltager i konstruktionen af det der observeres. Nuværende udviklinger i praksis (Generelt om punkterne herunder: fra første ordens --> anden ordens tænkning) Fra realisme til konstruerede realiteter Det handler ikke i terapien om at finde frem til sandheden, men derimod at arbejde på sammen at udforske og opbygge de forskellige opfattelser og forståelsesmåder som personerne har. Fra ekspertviden til samarbejde Udviklingen er gået fra, at terapeuten besidder en ekspertviden der forklarer den sande årsag til problemerne. Med anden ordnes fokuseres på en samarbejdende process, det at alle kan bidrage med brugbare historier og vinkler på problemerne. Fra ideen om systemet som skaber problemet til ideen om problemet som skaber et system Det første er ideen om, at strukturer i kærnefamilien er med til at skabe problemer. Dette opfattes med anden ordens som, at behandlingsenheden ikke længere er et system der har skabt et problem, men derimod som individer (terapeuten inklusiv) der er i dialog om et problem --> hver i sær bidrage til løsning af problemet. Fra én rigtig forklaring til mangfoldige forklaringer Der kommer flere vinkler og refleksioner på banen, og klienten selv må vurdere hvorvidt de giver mening omkring ham eller hende. Denne tilbagemelding og refleksion kan foretages flere gange i løbet af et terapiforløb. Fra fokus på problemet til skabelse af ny mening Gergen, Hoffman & Anderson (1995) --> Negative konsekvenser, som diagnoser kan have på individet. Fra én teori til fleksibel teorianvendelse Man går over til at anvende flere teoriretninger. Derved udfordrer man sine egne holdninger og standpunkter, hvilket kan afhjælpe at terapeuten fastholdes i en bestemt terapeutisk process. Hvor giver social konstruktionistisk tilgang mening? Definerende beskrivelser konstruktioner har stor betydning for psykiske og sociale vanskeligheder. Dette kan f.eks. være diagnoser, som kan være med til at danne et fastlåsende og begrænsende forventningssæt omkring et barn. Den sproglige kontruktion
9 har en tendens til at bekræfte sig, da relationerne omkring bæreren bliver styret af det meningsindhold, som beskrivelsen giver. Derfor kan det være anvendeligt med en social konstruktionistisk tilgang, da der derved kommer flere vinkler og tolkningsrammer ind i billedet.
Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereTIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion
Læs mereKognitiv miljøterapi
Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk
Læs merePsykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose
Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereHvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.
Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereNicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov
OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mere49 Terapeutens selvevaluering
8 vurderingsskemaer 49 Terapeutens selvevaluering Denne skala udgøres af en række spørgsmål om kognitiv terapi. Den er omarbejdet fra»kognitiv terapi-skala«(young & Beck, 1980), der udfyldes af supervisor,
Læs mereEt indblik i,hvad det vil sige at have
Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereNordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk
trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter
Læs mereGrundprincipper i kognitiv terapi
Grundprincipper i kognitiv terapi Introduktionskursus Stop Ung Dag 1 17. november 2015 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Dagsorden Grundprincipper
Læs mereDet er også dette menneskesyn, som ligger til grund for den metode vi arbejder ud fra. Metoden er ICDP.
Kort om ICDP som er den metode Solstrålen arbejder ud fra Det relationelle menneskesyn: Vi mener, at mennesket er relationelt, værdigt og engageret, og dette menneskesyn er både det teoretiske og praktiske
Læs mereBESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008
BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)
Læs mereMåden du tænker på baner vejen for din personlige vækst
SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereNicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12. Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag
Nicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12 Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag Supervisionens hovedformål At supervisanden bliver bedre til at bidrage til behandlingen af patienten såvel den
Læs mereDomænerne og den systemiske teori
Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereudvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereDag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet
Jeg bruger personlighedstype-systemet Enneagrammet 2 som kilde til selvindsigt. Da jeg først hørte om dette personlighedstypesystem, tænkte jeg, at det ikke interesserede mig. Allerede på universitetet
Læs mereTemadag om svær spiseforstyrrelse
Temadag om svær spiseforstyrrelse 20. april 2018 Familier og Spiseforstyrrelser (FOS) v/ Ivan Sloth, Merete Sønderstrup, Louise Johnsen, Pia Vibe Larsen, Rasmus Walther Jensen, Maria Dreyer Lildballe og
Læs mereKOGNITIV TERAPI SKALA
KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereMiljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs merePsykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser
Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs merePerfektionisme gruppe
Perfektionisme gruppe Lisa Tahara, psykolog Christian Lykke, psykolog 2019 Dagsorden Præsentation af arbejdet i gruppen Psykoedukation i eksponering Præsentation af arbejdet i gruppen FIT udfyldes Siden
Læs merehaft en traumatisk barndom og ungdom.
8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereKognitiv terapi i almen praksis
Kognitiv terapi i almen praksis 2015 den 13. november 2015 Therese Lange, cand. psych. aut. Thomas Borgen Uhre, speciallæge i psykiatri & almen medicin Kognitiv adfærdsterapi - historie Aaron T. Beck,
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mereNarrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til
Læs mereSELVORGANISERING Awareness og kontakt
Henriette Boysen i samarbejde med Hanne Bloch Gregersen SELVORGANISERING Awareness og kontakt Menneskets grundlæggende behov er at overleve og trives. Vores færden i verden er kontinuerligt rettet mod
Læs mereKursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011
Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereMentorordning elev til elev
Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3
Læs mereVEJLE den 6. november 2014
VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for
Læs mereKærlighed og selvbeskyttelse
At lægge afstand til virkeligheden Kærlighed og selvbeskyttelse Eget indre Andre mennesker Realiteterne i sin egen aktuelle livssituation 1 Jens på vej i skolen Selvbeskyttelsesstrategier mod det indefra
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereLene Kaslov: Systemisk terapi
Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereMental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!
Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs merePubliceret i: Puls - Team Danmark, årg. 2 (1991), 2, s. 10-12. TRÆNERRÅDGIVNING - Et koncept til strategisk problemløsning. af Reinhard Stelter
Publiceret i: Puls - Team Danmark, årg. 2 (1991), 2, s. 10-12. TRÆNERRÅDGIVNING - Et koncept til strategisk problemløsning. af Reinhard Stelter I eliteidrætten kan jeg iagttage en tendens til at individualisere
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereAt forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012
At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereVejledning af eleven
1 Vejledning af eleven 2 Vejlederens funktioner Rådgive og vejlede eleven Oplære / dele viden teoretisk og praktisk Undervise og instruere Støtte eleven i at bearbejde det lærte Være rollemodel Udfordre
Læs mereALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL
C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,
Læs mere13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer
Læs mereMotiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse
1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereRefleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:
Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereHM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind
HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs mereBEHANDLINGSFORLØB FOR BØRN OG UNGE I ALDEREN ÅR MED FOKUS PÅ STYRKER, KOMPETENCER, POTENTIALE, SOCIAL- OG FØLELSESMÆSSIG TRÆNING
Mønsterbrud BEHANDLINGSFORLØB FOR BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-23 ÅR MED FOKUS PÅ STYRKER, KOMPETENCER, POTENTIALE, SOCIAL- OG FØLELSESMÆSSIG TRÆNING Kontakt Ring/sms 31223241 / martin@knudsenoghartmann.dk
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereElisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen
Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Dagens program 1. Introduktion / præsentation af FIT 2 FIT og Familiebehandling - brug af collateral raters. 3. SRS og negativ
Læs mereErgoterapeut Jonna Egeskov og ergoterapeut Thomas Steffensen
Ergoterapeut Kognitiv uddannelse grund+udvidet Dobbeltdiagnose uddannelse Kursusleder uddannelse i på vej til et bedre liv Motiverende interview Personer med alvorlige psykiske lidelser med funktionssvigt
Læs mereSamlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber
Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker
Læs mereMisbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ
Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ Modul 5, dag 2 11. september 2013 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Program 9.00-12.00 Fokusområder
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e
ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende
Læs mere8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.
8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereHvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre
Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereVejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte
Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Psykologen tilbyder den sygemeldte et opfølgende samtaleforløb
Læs mereHvorfor er det så svært for barnet? Hvis man
Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.
Læs mereFamiliearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10
Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med
Læs mereMusikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet
Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Disposition Hvad er en musikterapeut? Inden for hvilke områder anvendes musikterapi i
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs merePsykoterapiens hovedtraditioner
Psykoterapiens hovedtraditioner Psykoanalyse og psykoanalytisk Oplevelsesorienteret Systemorienteret terapi Adfærds- og kognitiv terapi Lig med Den humanistisk, eksistentielle terapitradition 1 Den oplevelsesorienterede
Læs mereDE VREDE UNGE. Hvad skal vi gøre med dem? 1
DE VREDE UNGE Hvad skal vi gøre med dem? www.diamantforlobet.dk 1 Hvem er vi? Og hvad er vores baggrund for at tale om de vrede unge? www.diamantforlobet.dk 2 www.diamantforlobet.dk 3 DAGENS PROGRAM Vredesforståelser
Læs mere