Strategier for organisationsændring
|
|
- Julius Lorenzen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Finn Borum (1995) Strategier for organisationsændring den kl. 9:28 Søren Moldrup side 1 af 7 sider
2 Tekstens hovedindhold Bogen giver en oversigt over de væsentligste fremgangsmåder ved ændring af organisationer fra 3 anvendte metoder udvikles en 4. strategi (den eksplorative) Problemer/mål Organisatorisk perspektiv Principiel løsningsmetode Ændringsagenter Ændringsteknologi Strategiens hovedproblemer 1.Tekniskrationel Effektivitet, efficiens Produktions-system Rationalsering, redesign, tuning Ledelsen og analytikere. Produktionsenheder Kalkulationer Problemanalyse Output Imlementering 2.Humanistisk Tilpasning og innovation, arbejdsmiljø Åbent, socialt system, hierarkisk, differentieret Modifikation af interaktions- og kommunikationsprocesser, selvrefleksion og læreprocesser, identitetsskabelse Primært ledelsen og proceskonsulenter Grupper Konsensus Kulturel tilpasning Adfærd og artefakter Forpligtelse, overføring, fortolkningsprocesser. 3.Politisk Interessevaretagelse og indflydelse Åbent, socialt system, spillere i positioner, konfliktuelt. Modifikation af kontrolstruktur Individer og grupper i og omkring organisationen. Koalitioner/nøgleaktører Forhandling/overtalelse Interesseartikulation Fordeling af positioner og ressourcer Legitimitet, konfliktregulering 4. Eksplorativ Kreativitet, innovation, mobilisering af interesse Løst koblet system, organiseringsprocesser Lette selvorganisering, udnytte bevægelser og momentum, skabe læringsmuligheder Aktører tilknyttet det organisatoriske felt Netværk, communities Fortolkning (enactment rutiner, udforskning interaktionnsmønstre, fortolkningskemaer Ufuldstændige læringsprocesser, rationaliserede myter. Tekstgennemgang kapitel 1: Introduktion Bogen tager udgangspunkt i et klassisk citat: Den måde, hvorpå man griber ændring af organisationer an, afslører i en slags skarp karrikatur grundlæggende antagelser og fordomme om organisationers vigtige dimensioner. Selv om er forsøger at bryde med eller modificere bureaukratisk logik, deler de dens opfattelse af organisationer som instrumenter, der kan beherskes af mennesket. Men focus forskydes fra rationalitet og kontrol via et overordnet, strukturelt design til planlægning og styring af ændringsprocesser ved hjælp af sociale teknologier. Bogen diskuterer og anfægter denne strukturelle, lineære og ledelsesstyrede opfattelse af ændringsprocesser. Bag enhver ændringsteori ligger en strategi for ændring af organisationer. Generelt er ændringsprojekter forsøg på enten at løse eller undgå problemer eller at opnå ønskede mål. En vigtig dimension, der behandles under hver, er dens grundlæggende organisationsopfattelse eller perspektiv. Begrebseksersits: Organisation vil blive brugt som en fælelsbetegneslse Felt vil optræde i 4 varianter, en socialpsykologisk, en systemteoretisk, en konfliktteoretisk og en institutionel. Forandring og ændring bliver anvendt synonymt Organisatoriske ændringer er afvigelser fra status quo eller fra jævne udviklingstendenser den kl. 9:28 Søren Moldrup side 2 af 7 sider
3 Intervention vil blive brugt som betegnelse for aktørers forsøg på at påvirke sociale systemer gennem konkrete sekvenser af aktiviteter kapitel 2: Et case: ABACUS Organisationen, som vi arbejder med, er en del af en ældre industri- og handelskoncern. Den anstrengte økonomiske situation har medført udskiftninger og omplaceringer blandt topledelsen, herunder ansættelsen af en ny, administrerende direktør. Chefen, er en driftsherre af entreprenørtypen. Han tager alle beslutninger, han anser for at være vigtige, og han blander sig i stort og småt. Hans ve og vel og luner præger organisationen. Forud for den nye koncernledelses styringsindgreb, har IT-chefen selv syslet med planer om at udskille ITafdelingen som et profitcenter. Der er overensstemmelse mellem IT-chefens tanker og den nye koncerndirektørs planer, men nogen uenighed om, hvor hurtigt processen kan forløbe. IT-chefen mener, at 2 år er nødvendigt - koncerndirektøren at ½ år er tilstrækkeligt! Der oprettes en stilling som IT-koordinator i koncernledelsen. Den hidtidige IT-chef lader sig noget modstræbende overtale til at forlade sin virksomhed og flytte til denne stilling. Man udnævner så noget overraskende den hidtidige IT-produktionschef til ny IT-chef. Mens ABACUS formodedes at beherske IT-teknologien, repræsenterer økonomi-styring, marketing og organisationsudvikling 3 problemområder, hvor assistance blev anset for at være nødvendig. kapitel 3: Interventionen som ORGANISATIONSUDVIKLING Ændringsstrategien organisationsudvikling stammer fra USA og repræsenterer et forsøg på at angribe bureaukratiers og mekanistiske organisationers to hovedsvagheder, nemlig: (1) manglende tilpasningsevne til dynamiske omgivelser og (2) fornægtelsen af den menneskelige natur. Bureaukratiske strukturer er velegnede til at løse enkle, repetitive opgaver og til at håndtere simple og stabile omverdensrelationer. Organisationsudvikling er en reaktion på forandring, en kompleks uddannelsesstrategi, der sigter mod at ændre organisationens tro, holdninger, værdier og strukturer, så de bedre kan tilpasse sig nye teknologier, markeder og udfordringer og selve forandringens svimlende fart. Nøglen til at forstå OU ligger i ens focus på de dybereliggende aspekter ved individer og sociale systemer, som mekanistiske organisationsformer negligerer. Som står den med sin humanistiske orientering i stærk kontrast til bureaukratiers fiksering på efficiens. figur side 43 den kl. 9:28 Søren Moldrup side 3 af 7 sider
4 Lewin introducerede begrebet felt, hvormed han bl.a. tænkte på livsrummet (behov, motivation, sindsstemning, angst, idealer) en mangfoldighed af processer i den fysiske eller sociale verden, der ikke påvirker den enkeltes livsrum en grænse-zone af livsrummet. Den mest almindelige og grundlæggende egenskab ved et system er den indbyrdes afhængighed mellem delene eller variablene. En central sondring inden for OU er sondringen mellem forandringsproces og resultat (indhold). En grundlæggende og velunderbygget antagelse er, at vi som individer kun opbygger en egentlig forpligtelse over for løsninger på problemer, hvis vi selv opfinder løsningerne og derved kommer til at eje dem lige så meget, som vi ejer problemerne. Organisationsudvikling går ud fra, at forandringen skal starte i toppen af hierarkiet og derefter brede sig ned gennem organisationen. Et vigtigt element i OU s organisationsopfattelse er forankringen i en harmoniopfattelse af organisationen. Alle aktører antages at være fanget i det samme jernbur, selv om de forskellige aktørgrupper har forskellige eksistensvilkår og fordele/ulemper. I løbet af processen anses det for muligt at opnå konsensus. Et OU-program indebærer skabelsen af små alternative miljøer, der ved at adskille sig fra den normale organisatoriske praksis skal muliggøre bearbejdning af problemstillinger, der fortrænges i organisationens hverdag. Overføringen af læring og adfærdsændring fra OU-aktivitet til organisatorisk praksis er et svagt led i OUstrategien. kapitel 4: Interventionen som TEKNISK-RATIONEL ÆNDRINGSSTRATEGI Aktører indgår i en økologi, som tilbyder dem en strøm af begivenheder og muligheder for at skabe begivenheder. Nogle af disse udvælger vi til nærmere undersøgelse (entactment), fordi vi oplever dem som nye eller anderledes (ecological change), og de derfor kræver en fortolkning. Dette sker ved at anvende og organisere udvalgte fortolkningsrammer (selection), som et middel til at reducere flertydighed go skabe mening. Lykkes det at skabe mening, lagres resultatet (retention). kapitel 5: Interventionens elementer af kulturændring Kulturteori omfatter i dag to ret forskellige tilgange: Den ene er en ledelsesmæssig, normativ behandling af kultur. Den anden er en mere åben, etnogravisk tilgang, hvor kultur ikke betragtes som en variabel noget som kulturer har, men som et grundlæggende perspektiv på organisationer en organisation er en kultur. Man taler om organisatoriske udviklingstrin, der består af: fødsel og tidlig vækst midaldrende kulturer alder og forfald. Scheins kulturmodel sondrer mellem 3 niveauer, nemlig Artefakter, der er kulturens synlig, observerbare fremtrædelesformer den kl. 9:28 Søren Moldrup side 4 af 7 sider
5 Værdier (, holdninger og normer) Grundlæggende antagelser, som er kulturens dybereliggende ubevidste niveau af fælles overbevisninger) Ligesom organisationsudvikling er kulturteori også optaget af nødvendigheden af tilpasning, innovation og forbedring af fastgroede forestillinger og normer som følge af pres og krav fra omverdenen. Organisationer opfattes som organismer. Både OU og kulturteori tilldeler den formelle struktur mindre opæmærksomhed end uformelle relationer, faktisk adfærd, holdninger og følelser. OU arbejder ud fra en generel opfattelse af organisationer som maskinbureaukratier, der skal modificeres, og af individer som gruppeorienterede, selvrealiserende væsener. Kulturstrategien bryder ikke fundamentalt med denne opfattelse, men fokuserer mere på den konkrete organisations historie, kulturelle identitet og aktørers fortolkninger og værdier. figur side 75 Kulturen nuancerer således OU-strategiens opfattelse af ledelsen og eksterne konsulenter som forandringsagenter, men bryder ikke med den. I modsætning til organisationsudviklingens vægt på træningsmiljøer, lægger kulturændring vægt på at bygge mekanismerne til ændring og vedligeholdelse heraf ind i organisationen. Vi når frem til den konklusion, at kulturen ikke adskiller sig fundamentalt fra organisationsudvikling men blot nuancerer den. kapitel 6: Interventionen som led i politiske processer Organisatorisk stabilitet forklares ud fra konfliktopfattelsen som en konsekens af en gruppes eller en koalitions dominans. Ændring af organisationen sker, enten fordi den dominerende koalition vil det eller forde kontrollen skifter til en ny koalition. At øve indflydelse og påvirke andre aktører, så der sker ting, der ellers ikke ville være sket, kræver besiddelsen af magtbaser, dvs. kontrol over belønninger eller sanktioner som andre tillægger betydning. Magt er altså en social relation. den kl. 9:28 Søren Moldrup side 5 af 7 sider
6 Aktører støtter projektet, hvis og når det stemmer med deres positioner og interesser. OU-projektet fortsætter så længe en koalition eller dominerende enkeltpersoner vil det. Programmet afbrydes, når det ikke længere opleves at føre til varetagelse af den dominerende koalitions eller dominerende aktørers interesser eller at bidrage positivt til opretholdelse og styrkelse af deres magtpositioner. Den politiske strategi arbejder ligesom organisationsudvikling ud fra en opfattelse af organisationen som et åbent system. Men driftsherren eller den dominerende koalition har oftest mulighed for på basis af strategiske overvejelser at lukke eller åbne systemet i forhold til eksterne konsulenter. Magtstrategien anvendes oftest enten som et led i lederes (læs: magthaveres) eller eksterne interessenters påvirkningsforsøg. I modsætning til effektivitet er efficiens en intern og ret værdifri standard for, hvor hensigtsmæssigt produktionen er organiseret. Den svarer til bureaukratiets tekniske rationalitet og udtrykker, hvordan forholdet er mellem ressourceforbrug og produceret output. Organisationer, der er effektive, er med andre ord ikke nødvendigvis efficiente og omvendt. Organisation og omverden er løst koblet, og det samme gælder organisationen internt. Politiske processer omfatter tvang, pression, overtalelse og købslåen. Disse typer af processer fører ikke til, at den svagere part opbygger nogen forpligtelse over for ændringerne. Derfor risikerer ændringer baseret på politiske processer at udløse betydelig modstand mod forandring. Ydermere vil en gennemført ændring risikere at blive anfægtet på et senere tidspunkt. kapitel 7: Interventionen som udforskning af et dynamisk løst koblet system Organisationer er kendetegnet ved en tæt indre sammenhæng (integration), og det er uproblematisk at identificere og afgrænse en organisation i forhold til omverdenen (differentiering). Organisationen antages at befinde sig i en ligevægtstilstand. I dette kapitel sættes der spørgsmålstegn ved ovenstående 2 antagelser. Allerede klassisk systemteori beskæftigede sig med det problematiske i at adskille system og omverden, men gav ikke noget entydigt svar. Nyere institutionel organisationsteori har netop organisationens indlejring og betingethed af omverdenen som et gennemgående tema. Mange nyere teoretikere stiller spørgsmålstegn ved den traditionelle opfattelse af organisationer som velafgrænsede og stabile strukturer. De anskuer i stedet organisationer som flertydige, svært afgrænselige bundter af processer. kapitel 8: Afslutning Buchanan & Boddy tilråder ændringsagenter at operere på 2 forskellige adfærdsniveauer. Det ene er der åbne, officielle niveau, der formuleres i et tilnærmet rationelt sprogbrug. (public performance)det andet er konsulenternes interne planlægnings- og arbejdsmodeller et for andre lukket niveau, hvor man tager højde for organisationens politiske realiteter (backstage activity). De første 3 er i bogen tildeler mennesket en rolle som behersker af verden. Ved at handle ud fra intellekt og følelser får vi ting til at ske og skaber organisationsverdenen. Den sidste, eksplorative strategi tildeler os en mere ydmyg og reduceret rolle i forhold til de kæder af begivenheder, vi indgår i. Organisationer anskues som systemer af værdier, meninger og grundlæggende antagelser, der konstrueres af feltets aktører. Ud fra dette synspunkt er forandring en social konstruktion. Ændring sker, når aktørernes fortolkninger og refeencerammer forskydes. den kl. 9:28 Søren Moldrup side 6 af 7 sider
7 Når man overvejer bevidste ændringsforsøg, er alle strategier og fortolkninger ikke lige gode. Tværtimod kan de vurderes ud fra kriterier om hensigtsmæssighed eller konsekvenser. Selv om der ikke eksisterer universelle og entydigt virkende er, er der dog nogle faste elementer at arbejde ud fra. Om strategien virker eller ej beror på, om tilstrækkeligt mange eller meningsskabende aktører interesserer sig for at føre den ud i livet og er i stand til at skabe mening med projektet. Forsøg på organisationsændring indgår i den lokale sociale konstruktion af organisationen. Om en virker, må derfor afgøres i forhold til denne lokale meningskontekst. 2 opfattelser af er Traditionel Alternativ (anarkisk) Organisationer Strukturer Processer Ændringsprocesser Lineære Kaotiske Ændringsteknikker Sikre Usikre Ændringsstrategier Universelle Lokale Ændringsledelse Planlægning Improvisering I stedet for formulering af storslåede mål og strukturelle designs er udfordringen at skabe innovation ved hjælp af de forhåndenværende materialer. Der er tale om en vekselvirkning mellem diagnose og handling. I modsætning til en tilnærmet rationel proces, hvor diagnosen forudsættes ført til bunds, før der handles. figur side 124 den kl. 9:28 Søren Moldrup side 7 af 7 sider
Strategier for organisationsændring
Side 1 af 15 Strategier for organisationsændring Finn Borum Fag: Organisation Kapitel 1: Introduktion Bogen har til formål at skabe overblik over tankegange om og metoder til ændring af en organisation.
Læs mereJN Data v/mogens Steffensen
JN Data v/mogens Steffensen JN Datas forandringsproces Fra fusion af to interne it-driftsafdelinger til partnerskabsvirksomhed inden for finansiel it-drift og infrastruktur JN Datas praksis case vil blive
Læs mereDream Håb og drømme om fremtiden
AI modellen bygger på følgende 4 grundelementer Discovery Hvad giver organisationen liv? De bedste erfaringer og højdepunkter Destiny Vi agerer, afprøver og improviserer Valg af temaer og fokusområder
Læs mereForandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -
Forandring i organisationer - et socialpsykologisk perspektiv - 1 Disposition Hvorfor tale om forandring? Et socialpsykologisk perspektiv Hvad er det væsentligt at forholde sig til i forbindelse med en
Læs mereLæseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 3. semester Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige 4. juni 2015 Undervisere: Ekstern lektor Henrik Bendix og Ekstern lektor Dan Bonde
Læs mereORGANISATIONERS IDENTITET. Sara Louise Muhr, Professor Copenhagen Business School
ORGANISATIONERS IDENTITET Sara Louise Muhr, Professor Copenhagen Business School AGENDA Organisationers identitet: Image, kultur, personlig identitet Image: SBHs Interessenter Kultur: Kulturteoriens 3
Læs mereOrganisationsstruktur
Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan
Læs mereBibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer
Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej
Læs mereFigur 2.1.2-1 LEDERSKABET ER. skabelse og styring af processer i organisationen og i dens eksterne relationer som sikrer dens eksistens gennem
LEDERSKABET ER skabelse og styring af processer i organisationen og i dens eksterne relationer som sikrer dens eksistens gennem produktivt arbejde, transformationer og vækst. Figur 2.1.2-1 LOYALITETENS
Læs mereMuligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven
Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet
Læs merejari@kea.dk Tlf: 2344 4682
jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion
Læs mereBASIS-COACHING. Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING. den kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING den 15-07-2017 kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Coaching kan i al sin enkelhed defineres som: En metode, der igennem en proces lukker op for dine potentialer
Læs mereStrategisk Overensstemmelse - en kort introduktion
Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse
Læs mereLedelse i forandring! Balanceret Ledelse!
Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Dansk Socialrådgiverforening" 17. November 2009" Odense " Richard Ledborg Hansen" Forsvaret" Registreret revisor " Økonomidirektør" Adm. direktør" Forretningsudvikling"
Læs mereOrganisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen
Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen Næste gang: Forelæsning 7: Elementer i det åbne perspektiv og perspekrivet socialpsyko-logisk set Læs side 114-127 i Mejlby
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereProjekter i offentlige organisationer - Kejserens nye klæder eller Klods-Hans?
Projekter i offentlige organisationer - Kejserens nye klæder eller Klods-Hans? Et spøgelse går gennem de offentlige organisationer, projekternes spøgelse. I mindst 10 år har dette spøgelse hjemsøgt de
Læs mereModstillinger i organisations og ledelsesteori
Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereAf produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri
Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne
Læs mereSBH, d. 4. okt v/janne Seemann, Aalborg Universitet
SBH, d. 4. okt. 2018 v/janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én sektor eller én Afdeling for Menneskebehandling. Vores velfærdsorganisationer er præget af specialisering og arbejdsdeling,
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereHvad drejer det sig om?
Hvad drejer det sig om? Kapitlet fokuserer på de forhold, der har indflydelse på: - hvordan organisationens struktur skal designes og - hvor mange formelle regler, der skal være for, at organisationens
Læs mereTeamledelse og samarbejde. Teamforståelse og motivation
Teamledelse og samarbejde Teamforståelse og motivation Verden ændres hurtigere og hurtigere Før i tiden kunne man planlægge for en kendt cyclus I dag kender man ikke den virkelighed, som man planlægger
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereLederskab på distancen. Velkommen
Lederskab på distancen Hvad sker der med vores relationer, når vi ikke mødes dagligt? Velkommen Inspirator E-mail: abl@praxisconsult.dk Jeg har gennem de seneste par år undervist mere end 600 ledere i
Læs mereKlassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk
Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereBEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING
En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange
Læs mereUDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN
UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J
Læs mereNÅR FORANDRINGENS VINDE BLÆSER IND OVER LAND BYGGER DU SÅ LÆHEGN ELLER VINDMØLLER.. VELKOMMEN TIL. Organisationsudvikling i et HR perspektiv dag 7.
NÅR FORANDRINGENS VINDE BLÆSER IND OVER LAND BYGGER DU SÅ LÆHEGN ELLER VINDMØLLER.. VELKOMMEN TIL Organisationsudvikling i et HR perspektiv dag 7. Fra sidst Litteratur til i dag Vigtigt? Spørgsmål? Refleksioner?
Læs mereEdgar Schein, organisationskultur og ledelse Hvad er organisationskultur? Scheins definition af organisationskultur...
Edgar Schein, organisationskultur og ledelse Arbejdet med organisationens kultur er en af de vigtigste opgaver, du har, som leder. Edgar Schein var i 1980 erne en af forgangsmændene i arbejdet med organisationskultur.
Læs mereSocial inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014
Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre
Læs mereALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring
ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE Udfordring INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende forløb... 3 1.2 Resume... 5 1.3 Rammer
Læs mereHvad er wicked problems og hvorfor taler vi om dem?
Hvad er wicked problems og hvorfor taler vi om dem? Jacob Torfing Roskilde Universitet Diabetes epidemi Dårlig integration Negativ social arv Fokus på innovation De sidste 100 år har innovation været betragtet
Læs mereLedelse og management
Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer
Læs mereTRIVSEL I ORGANISATIONER UNDER FORANDRING
TRIVSEL I ORGANISATIONER UNDER FORANDRING Analyse og interventioner med tilstandsmodellen Landsmøde - Socialt lederforum 2019 Henrik Boisen Master i ledelses- og organisationspsykologi Konsulent og underviser:
Læs mereTeams 7 bevidsthedsniveauer
Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereDansk ImplementeringsNetværk Gå-hjem-møde d. 12.09.2013
Dansk ImplementeringsNetværk Gå-hjem-møde d. 12.09.2013 Fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Implementering af inklusion i et organisatorisk læringsperspektiv Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen
Om vejlederrollen Hørsholm 8. april 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?
Læs mereSociale partnerskaber
Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august
Læs mereHvad foregår der her? Danske Erhvervsskoler og -gymnasier 3. maj 2017 Sverri Hammer
1 Hvad foregår der her? Danske Erhvervsskoler og -gymnasier 3. maj 2017 Sverri Hammer De svenske kærestepar 2 HVORDAN OPLEVES HVERDAGEN PÅ ERHVERVSSKOLERNE? 3 Mange af vores handlinger tager udgangspunkt
Læs mereLEDERE DER LYKKES 2. Væksthus for Ledelse Udarbejdet i 2016
LEDERE DER LYKKES 2 Væksthus for Ledelse Udarbejdet i 2016 DAGENS MENU 1. Introduktion til Ledere der lykkes 2 2. De syv kompetencer på film 3. Drøftelse af udvalgte kompetencer ved bordene 4. Opsamling
Læs mereKONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR
KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,
Læs mereVi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International
Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen og skaber udvikling Personligt Lederskab Organisationer Personer Kick-off Workshops Teambuilding Krisehjælp Coaching PMI Personal Management
Læs mereLedelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder. Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019
Ledelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019 De fagprofessionelle som samfundsfænomen Hvordan kan man forstå en
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereKommunikation og implementering er to sider af samme sag
Kommunikation og implementering er to sider af samme sag Hvordan kan ledelse og medarbejdere bruge organisationskommunikation i implementerings- og forankringsfasen? Ved udviklingskonsulent: Anita Monnerup
Læs mereLedelse af komplekse organisationer
Ledelse af komplekse organisationer Workshop nr. 3 Psykolog Kent J. Nielsen Komplekse organisationer Intern kompleksitet Mange faggrupper Specialfunktioner Mange ledelsesniveauer og afdelinger Forskelligartede
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereKursusgang 2 (14.07.2007) Noter til Christensen m.fl. (2004). Organisasjonsteori for offentlig sektor. Instrument, kultur, myte. Kap. 1, 2, 3.
Andreas Wester Hansen Noter til tekster brugt på kurset Udvidet offentlig organisationsteori med særlig fokus på branding http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=83436&sprog=dk&inframe=0 Institut for
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs merePOLITIK MED ANDRE MIDLER BESTYRELSESSTYRING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
POLITIK MED ANDRE MIDLER BESTYRELSESSTYRING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR JØRGEN GRØNNEGÅRD CHRISTENSEN SLIDE 2 PROBLEM HVAD ER LOGIKKEN BAG OG ERFARINGERNE MED OFFENTLGIE BESTYRELSER? SLIDE 3 EMNER Hierarki
Læs mereValg af proces og metode
BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser
Læs mereKerneopgaven giver aldrig sig selv
Kerneopgaven giver aldrig sig selv Af Søren Obed Madsen, adjunkt, Copenhagen Business School Kommuner og regioner er et netværk af mindre organisationer, der ofte rummer forskellige idealer, kulturer og
Læs mereTema 1: Helheder og sammenhænge
Projekt Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller forretningsmodeller.dk Organisationsudvikling Tema 1: Helheder og sammenhænge Udvalgte modeller til at støtte evnen at se og forstå sammenhænge i helikopterperspektiv
Læs mereTrojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013
Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereBoligsocialnet. At lede på opgavens betingelser! Konsulent: Jan Kjellerup, jan@kjellerups.dk
Boligsocialnet At lede på opgavens betingelser! Konsulent: Jan Kjellerup, jan@kjellerups.dk Roskilde Hvad er faglig ledelse egentlig/hvad vil det sige? Er det muligt at bedrive faglig ledelse i et felt
Læs mereNarrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til
Læs mereEØ: 1. Virksomheden Virksomhedstyper Virksomhedens interessenter Placering i omverdenen Virksomhedens ejerforhold Virksomhedens idé og mål
Virksomhed Titel Elever Præsentation af forløbet Omfang Planlægning (Elevernes forudsætninger inden forløbet starter) XL-BYG Tømmergaarden Gjern Forretningsforståelse GF 2 - voksen Eleverne skal med deres
Læs mereDet Nordfynske Ledelsesgrundlag
Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereCerva-undersøgelsen Hvornår kan certificering stimulere arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden?
Cerva-undersøgelsen Hvornår kan certificering stimulere arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden? Lise Granerud & Pernille Hohnen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Cerva-undersøgelsen 2006-2009
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereHvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler
Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi
Læs mereORGANISATORISK FORANDRING
SDU Samfundsvidenskab Master of Public Management Efterårssemestret 2012 ORGANISATORISK FORANDRING Underviser: Ekstern lektor Sven H. Madsen Hensigten med faget er at gennemgå teorier og modeller om organisatorisk
Læs mereDiskrimination i Danske kontekster
Diskrimination i Danske kontekster Adoption og Samfund Mira C. Skadegård Maj 2017 Baggrund i filosofi, antropologi, litteraturvidenskab; pt. Studieadjunkt og i gang med en PhD i strukturel diskrimination
Læs merePå vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele
Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereDet tværfaglige kulturprojekt i praksis
Det tværfaglige kulturprojekt i praksis 02 Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Målgruppe: Faglige medarbejdere i kulturforvaltninger og -institutioner Kultur inviteres i en kommunal sammenhæng stadig
Læs mereTak for det udsendte regeringsudspil om den nye affaldssektor, som Reno Djurs I/S hermed ønsker at knytte nogle bemærkninger til.
Miljøstyrelsen Jord & Affald Strandgade 29 1401 København K!"#$%&$$$$ '(#$%&$$)) ***" " + " )",--$ Tak for det udsendte regeringsudspil om den nye affaldssektor, som Reno Djurs I/S hermed ønsker at knytte
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mereJames G. March Beslutningsadfærd i organisationer:
James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: March arbejder med 4 forestillinger om, hvordan beslutninger bliver til i organisationer: 1.Bevidst konsekvensstyret handling 2. Identitetslogik regelbaseret
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar - maj 2011, 2. semester af 2. Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer HHX
Læs mereORGANISATION C - JYSK
ORGANISATION C - JYSK ZBC Næstved - Annesofie Blaabjerg Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Opgave 1 Organisationsteoretiske skoler Organisationsteoretiske skoler Klassisk Organisationsteori
Læs mereOrganisatorisk læring
Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér
Læs mereFormativ evaluering. Hvordan gøre projekterfaringer nyttige? Peter Henrik Raae, IKV, Syddansk Universitet
Formativ evaluering Hvordan gøre projekterfaringer nyttige? Virkning (effekt af problemløsning) Projektevaluering Læring (forandringsagenternes kompetenceudvikling) Organisatorisk effektivitet en efterhånden
Læs mereTrojka. Multiple choice opgaver Version 1. Organisation, 5. udgave, 2012
Opgave nr. 1 Organisation og virksomhed Den afgørende forskel på en organisation og en virksomhed er: a At en virksomhed udbetaler lønninger b At en organisation kun beskæftiger frivillige medarbejdere
Læs mereVidensledelse perspektiver, problemer og praksis. Peter Holdt Christensen (2005): VIDENSDELING
Peter Holdt Christensen (2005): VIDENSDELING den 15-07-2017 kl. 9:34 Søren Moldrup side 1 af 6 sider 1. Hvorfor nu vidensdeling? Vidensdeling er noget, vi altid har gjort. Men vidensdeling er nogle gange
Læs mereDato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.
Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling
Læs mereUDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET
LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen
Om vejlederrollen Guldborgsund 20. januar 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?
Læs mereLederskab på distancen. Velkommen
Lederskab på distancen Hvad sker der med vores relationer, når vi ikke mødes dagligt? Velkommen PS4 A/S House of Leadership Network4People RecruitmentPartner FranchisePartner WWW.PS4.DK Inspirator E-mail:
Læs mereTlf:
jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 Seks forskelle mellem et team og en gruppe STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed
Læs mereGo Morgenmøde Ledelse af frivillige
Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring
Læs mereInvitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital
Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk
Læs mereModerne organisationsformer 5 skarpe bud
Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende
Læs mereDen værdiskabende bestyrelse
Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mere