Projekter i offentlige organisationer - Kejserens nye klæder eller Klods-Hans?
|
|
- Jan Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekter i offentlige organisationer - Kejserens nye klæder eller Klods-Hans? Et spøgelse går gennem de offentlige organisationer, projekternes spøgelse. I mindst 10 år har dette spøgelse hjemsøgt de ellers så forsigtige og regelbundne offentlige organisationer. Enhver organisation med respekt for sig selv har gang i et eller flere projekter. I dag kan man møde personer med titel som projektmedarbejder, projektkoordinator, projektleder, projektchef og projektevaluator. Er der forskellige typer af projekter i offentlige organisationer? Er projekterne udtryk for Kejserens nye klæder eller Klods-Hans`s innovationer? Hvad er et projekt? Ordet projekt kommer af det latinske projectum. Det betyder noget der kastes foran. Ved projekt forstås ofte en opgave eller et planlagt program for arbejde, der skal udføres. Ofte kræves der meget planlægning, tid og anstrengelser. Når man i en offentlig organisation taler om et projekt forstår man aktiviteter, der ligger uden for normal virksomhed. Ofte er aktiviteterne finansieret af overordnede myndigheder som f.eks. ministerier eller styrelser. På uddannelsesinstitutioner er projekterne udtryk for Forsøgs- og Udviklingsarbejde (FOU). Projekter er tit omgivet at et særligt image. Projektarbejdet udføres af udvalgte medarbejdere. Der kan iagttages mindst tre forskellige typer af projekter i offentlige organisationer. Nemlig mekaniske, levende og skabende projekter. De forskellige projekttyper knytter sig til forskellige organisationstyper. Mekaniske projekter Den klassiske offentlige organisation er et rationelt bureaukrati. Organisationen er hierarkisk med klar rollefordeling og kommandoveje. Hierarkiet bygger på specialisering, ansvar, anciennitet og 1
2 uddannelse. Organisationens aktiviteter er regelbundne og skal være lovmedholdelige. Styringsredskaberne er lov, bekendtgørelser, vejledninger, nedskrevne politikker og aftaler. Det rationelle bureaukrati synes bedst om det mekaniske projekt. Projektet har et klart formuleret formål med undermål, detaljeret beskrivelse af aktiviteter, projektorganisation, handleplan til implementering, succeskriterier og evalueringsdesign. Det mekaniske projekt handler ofte om at implementere redskaber eller aktiviteter, der allerede er blevet udviklet eller besluttet af andre. Det kan være overordnede myndigheder eller ledelser. Udfaldet af det mekaniske projekt er givet på forhånd. Der opstår ikke noget nyt. Det handler om organisering af noget allerede kendt. Det mekaniske projekt støttes ofte økonomisk af overordnede myndigheder, som vil have deres politik legitimeret og implementeret i underliggende institutioner. I gamle dage ville den overordnede myndighed blot have pålagt institutionerne at iværksætte de ønskede tiltag. I dag er forvaltningsproceduren en anden. De overordnede myndigheder styrer bl.a. ved hjælp af projektpuljer, hvor de underliggende institutioner kan søge midler. Der skal udformes særlige projektansøgninger, hvor lokale embedsmænd forsøger at overbevise de centrale embedsmænd om, at man lokalt i projektet vil leve op til de mål og temaer, som de centrale myndigheder har opstillet. Ofte er der tilknyttet en evaluator til projektet, hvis opgave det er, at kontrollere og dokumentere at projektets formål er nået til slut. Omkring det mekaniske projekt opbygges der en organisation, som ligner den bureaukratiske organisation, der skal huse projektet. Der udnævnes projekt- medarbejdere, koordinatorer, ledere, chefer, styregrupper, formænd, evaluatorer. Der fordeles timer, udarbejdes akkorder og detaljerede arbejdsplaner, hvor opgaver og ansvar fordeles. Det mekaniske projekt har en række synlige artefakter som f.eks. flotte mødeindkaldelser, dagsordner, lange og nøjagtige referater, rapporter og lødig litteratur. I bureaukratiske organisationer er projekterne velegnede til at legitimere og implementere noget, der allerede er udviklet eller bestemt på forhånd. Det er let at placere et ansvar. Økonomien er fornuftig. 2
3 Svagheden ved mekaniske projekter er, at der ikke udvikles nye ting. Det nærmer sig drift. Projekterne kan ligefrem blive en del af den ordinære virksomhed. Projektdeltagerne betragter projektarbejdet som en del af deres normale arbejde. Der hersker tryghed og stabilitet. Videnstilvæksten og delingen i organisationen er lille, da viden er knyttet til hierarkiet. Arbejdet kan være uinteressant for medarbejdere, som ønsker nytænkning. Det nye har ofte karakter af Kejserens nye klæder. Det er ingenting, men kun børn tør sige det højt! Levende projekter Samtidig med at offentlige organisationer stadig præges af det klassiske bureaukrati, er der opstået nye organisationsopfattelser som f.eks. Den lærende organisation. Lærende organisationer søsætter mange projekter. Formålet er ikke primært at udvikle nyt, men at medarbejderne skal lære noget nyt. Projekter er kompetenceudvikling. Målet er, at så mange medarbejdere som muligt skal deltage. Specialisering og arbejdsdeling er ikke så udpræget i levende projekter. Hierarki og styring er mindre vigtig. Der udvikler sig en organisk selvstyring. Levende projekter kan medvirke til små evolutionære ændringer over tid. I forhold til det mekaniske projekt er udfaldet i ikke planlagt på forhånd. Der er plads til et tilfældigt udfald indenfor visse rammer. Der kan være fragmenter af nye ting. Ofte vil evaluator finde ikke planlagte sideeffekter. Det kan sammenlignes med cellemutationer i naturen. Artefakterne for det levende projekt er f.eks. mange møde- og konferenceindkaldelser, mange dagsordner, mættede elektroniske konferencer, mange og store møder og konferencer. Mange deltagere og kursusdage. I Den lærende organisation lægges der vægt på vidensdeling. Projekterne skal ud til alle. Ofte er der stor vidensdeling om lidt viden! 3
4 Skabende projekter Denne projekttype er udtryk for genesis. Skabelse af et nyt univers. Kendte ting kombineres på nye måder eller anvendes i nye kontekster. Tænk på Klods-Hans der finder en død krage, en halv træsko og noget mudder som kombineres og bringes ind på slottet. Noget nyt er skabt! I det skabende projekt er der mange ubekendte faktorer. Projektets udfaldsrum er ikke defineret på forhånd, men er tilfældigt og overraskende. Ingen havde forventet, at Klods-Hans`s kombinationer ville give ham prinsessen. Skabende projekter er sjældne i offentlige organisationer. Projekterne kræver eksperimenterende organisationer, hvor der er evner, råd og tid til at tage chancer. Her skal man være klar til at imødegå fiaskoer og acceptere, at ud af 10 projekter er der kun et enkelt der lykkes. I den eksperimenterende organisation er det ikke hierarki, formel kompetence og anciennitet, der er afgørende, men gode ideer. Her drives projekter frem af nysgerrighed og engagement. Derfor er projektorganisationen flad og præget af lighed. Deltagerne i et projekt sidder ikke med forskellige kasketter overfor hinanden, men er fanget af lysten til at udvikle noget nyt og unikt. Status og indflydelse i projekterne afspejler deltagernes bidrag. Det skabende projekt har dog svagheder. Overordnede myndigheder vil kun sjældent anvende skatteydernes penge på projekter, hvor udfaldet er mere eller mindre tilfældigt. Medarbejdere som er vant til at arbejde i bureaukratiske organisationer, vil få mange frustrationer over, at det ikke er klart defineret, hvad der forventes af dem. Det kan være svært at placere et ansvar. Den løse projektorganisation kan indbyde til magtkampe. Kejserens nye klæder Som gamle regelbundne myndigheder er det naturligt, at mange projekter i offentlige organisationer er udtryk for Kejserens nye klæder. Som i eventyret italesættes projekterne af kloge embedsmænd. Ofte er projekterne udtryk for gamle tanker eller tomme ord. Det bør ændres. Der skal ansættes flere Klods-Hans`er, som kan bryde reglerne og tænke utraditionelt og 4
5 eksperimenterende. Der skal iværksættes dumdristige Klods-Hans-projekter i offentlige organisationer. Februar 2006 Konsulent Cand. scient. pol. Peter Gorm Larsen 5
Lær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereForebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn og unge
SKABELON FOR MIDTVEJSEVALUERING Forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn og unge 2006 NB. Udfyldes midtvejs i projektforløbet. Spørgsmål, som er blå, skal kun udfyldes, hvis der har været
Læs mereFå styr på din projektopgave
KURSUS Projektleder modul 1: Få styr på din projektopgave Projektarbejdsformen er uhyre kreativ og effektiv, men det forudsætter at projektleder og projektdeltagere ved, hvordan man skal styre og agere
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereLedelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15
Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5
Læs merePolitik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Læs mereFå succés med projekter og projektledelse
Få succés med projekter og projektledelse Mikkel Lundstrøm, Unik Consult www.unikconsult.dk ml@unikconsult.dk +(45) 2163 1872 9. oktober 2014 Få succes med projekter og projektledelse 1 Introduktion til
Læs mereFRA MODARBEJDE TIL SAMARBEJDE
FRA MODARBEJDE TIL SAMARBEJDE Side1 1 FRA MODARBEJDE TIL SAMARBEJDE Denne artikel er til projektlederen der er træt af, at ofre sin arbejdsglæde, fordi andre ikke samarbejder. Til projektlederen der vil
Læs mereændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen
vil I ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen OPI Dyrk samarbejdet! Et OPI-projekt samler deltagere på tværs af sektorer. Det betyder, at projektet skal favne mange forskellige kulturer, værdier og forventninger
Læs mereSystemisk projektlederuddannelse
Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?
Læs mereLow Arousal. implementering i praksis
L Æ R I N G S B O G Low Arousal implementering i praksis LÆRINGSBOGENS FORMÅL FRA GRUNDLAG TIL PRAKSIS Læringsbogen hjælper jer med at implementere Low Arousal i jeres konkrete, lokale praksis. I ender
Læs merePARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler
PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere
Læs mereJOB OG KRAVPROFIL. Tværgående koordinator og projektmedarbejder til det tekniske område
JOB OG KRAVPROFIL Tværgående koordinator og projektmedarbejder til det tekniske område 1. Det tekniske område Det tekniske område er en del af direktørområdet for Arbejdsmarked, Erhverv og Teknik. Det
Læs merePraksisnær undervisning. Ledelsesanskuelser
Praksisnær undervisning Ledelsesanskuelser 2016-03-02 Hovedprojekt - formål Elevfokus: Mere praksisnær undervisning gør uddannelsen meningsfuld for eleverne og øger deres læring Resultat kompetente og
Læs mereVejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015
Vejledning i informationssikkerhedspolitik Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Tranbjerg Dagtilbud 2015-16 Bilag 1 Indhold 1 Bilag... 3 1.1 Bilag 1: Årsplan for bestyrelsens arbejde med læreplanstemaer... 3 1.2 Bilag 2: Legetøjspolitik... 4 1.3 Bilag 3: SMTTE
Læs mereDesign dit eget computerspil med Kodu
Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereBilag C; Aktivitetsplan
Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående
Læs mereKommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal
Revideret og endelig udgave april 2014 Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe INDHOLD 1. Formål med 4K-samarbejdet
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereOrganisationsstruktur
Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan
Læs mereBoligsocialnet. At lede på opgavens betingelser! Konsulent: Jan Kjellerup, jan@kjellerups.dk
Boligsocialnet At lede på opgavens betingelser! Konsulent: Jan Kjellerup, jan@kjellerups.dk Roskilde Hvad er faglig ledelse egentlig/hvad vil det sige? Er det muligt at bedrive faglig ledelse i et felt
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereKonference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole
Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs merePartnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune
Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune Partnerskabets ramme: Med denne aftale indgår Social, Esbjerg Kommune og Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg
Læs mereSYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet
SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Sygeplejens identitet Projektbeskrivelse Udarbejdet af Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppe Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Dato: 15. oktober 2014
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereEvaluering af Sund Uddannelse
Evaluering af Sund Uddannelse Martin Sandberg Buch, Projektchef, VIVE Temamøde om bevægelse i Folkeskolen onsdag d. 6.september Formål og datagrundlag Er interventionen implementeret som planlagt? Hvilke
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereEffekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD
Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD Sessionens program Præsentation og formål Stigende fokus på evaluering af resultater og
Læs mereTEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER
. TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for
Læs mereNytænkning af vagtbegrebet II 1. møde. Gentofte Hovedbibliotek Den 30. januar 2013
Nytænkning af vagtbegrebet II 1. møde Gentofte Hovedbibliotek Den 30. januar 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe & rundstykker 09.00-09.45 Velkomst, introduktion til forløbet og tilbageblik på sidste
Læs mereTil uddannelsesinstitutionerne herunder VEU-centre og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt efteruddannelsesudvalg
Til uddannelsesinstitutionerne herunder VEU-centre og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt efteruddannelsesudvalg Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Vester Voldgade 123 1220 København
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereViva Danmark. Strategi 2013-16
Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse
Læs mereDu er budskabet - præsentationsteknik
Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om
Læs mereEvaluering i natur og samfund
Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og
Læs mereTitel. Formål - Hvilke processer/opgaver skal redskabet understøtte? Målgruppe - Hvem skal anvende redskabet? Kvalitetssikring - Enhed/kontaktperson
Titel Formål - Hvilke processer/opgaver skal redskabet understøtte? Målgruppe - Hvem skal anvende redskabet? Ansvarlig - Enhed/kontaktperson Kvalitetssikring - Enhed/kontaktperson Opdatering - Seneste
Læs mereDialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens
R E F E R A T Emne Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens Mødedato 27. februar 2017 kl. 13-14 Sted Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S, Lokale E 27. februar 2017
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereStyregruppens ABC. Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter.
Styregruppens ABC 1 Styregruppens ABC Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter. 2 Få uddybet ABC-en her og få tips til
Læs mereOrganisationsformer 0 1 2
Organisationsformer 0 1 2 Organisationsformer - overordnet Den formelle organisationsstruktur skal beskrive, hvordan en org. opdeler og koordinerer opgaver for at løse de aktiviteter, det kræves for at
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereAndet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø
Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereNew Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation
New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi
Læs mereKlodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik
Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det
Læs mereAnbefalinger til processtøtte og selvevaluering. På baggrund af udviklingsprojekt om entydig ledelse i boligsociale indsatser
Anbefalinger til processtøtte og selvevaluering På baggrund af udviklingsprojekt om entydig ledelse i boligsociale indsatser Temaer Processtøtte og selvevaluering Opstart af bestyrelser behov for processtøtte
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereUdarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg
Projektbeskrivelse Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg 1. Projektets titel Strategi for sygeplejen Indsatsområde:
Læs mereForankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?
Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I
Læs mereToplederne i krydspresset mellem
Børne- og kulturchefforeningen Årsmøde Vejle 10. november 2005 Toplederne i krydspresset mellem Politik, effektivitetskrav og faglighed. - er der nye roller på vej? Christian S. Nissen www.christiannissen.com
Læs mereHR-uddannelser Grundlæggende, Videregående og Strategisk niveau
HR-uddannelser Grundlæggende, Videregående og Strategisk niveau Grunduddannelsen i HR og personale jura Du er nyansat HR-medarbejder og har fokus på rekruttering og fastholdelse i dine arbejdsopgaver.
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereSÅDAN ARBEJDER VI I TAMU. Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere
SEPTEMBER 2017 SÅDAN ARBEJDER VI I TAMU Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere Konsekvenspædagogiske perspektiver Kan værdier bruges
Læs mere7. juli 2015 (rev. 4. december 2015), Ledelsessekretariatet, journalnr /2015 INSTRUKS FOR SPOR F: VIDENGRUNDLAG
7. juli 2015 (rev. 4. december 2015), Ledelsessekretariatet, journalnr. 0-01-00-5/2015 INSTRUKS FOR SPOR F: VIDENGRUNDLAG UDARBEJDELSE AF STATUS Uddannelsernes 3. ledelsesniveau er ansvarlig for at der
Læs merePræsentationsteknik og overbevisende budskaber
Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og
Læs mereOpskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd
Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET VALGFRIE MODUL Projekter styring og ledelse ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2018 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål
Læs mereTil nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.
PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske
Læs mereFaxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse
Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse
Læs mereSagsnr. 15.04.10-P20-1-15 Godkendt dato 30-01-2015 Dato 08-01-2015 Revideret dato 03-02-2015 Sagsbehandler Thomas Rosenfeldt
Sagsnr. 15.04.10-P20-1-15 Godkendt dato 30-01-2015 Dato 08-01-2015 Revideret dato 03-02-2015 Sagsbehandler Thomas Rosenfeldt Projektaftale Projekt Ansvarlig enhed Projektejer Projektleder Iværksætteri
Læs mereBaggrund for ændring af projektsetup
Baggrund for ændring af projektsetup Generelt et behov for at løfte projekter til strategisk niveau / fælles ejerskab Specifikke krav til afrapportering af midlerne Sikring de nødvendige ressourcer til
Læs mereFaglig Projektleder. i spændingsfeltet mellem faglighed og projektledelse
Faglig Projektleder i spændingsfeltet mellem faglighed og projektledelse I dit arbejde har du opnået en indsigt og erfaring, der - sammen med din uddannelse - giver dig en solid faglig fundering. Du er
Læs merePARATHEDSMÅLING. Spiserobotter
PARATHEDSMÅLING Spiserobotter Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 8 Medarbejdere 10 Borgere
Læs mereNotat. Kommissorium Frivillighedscenter
Notat Dato Skrevet af Journal nr. 2. juni 2014 Tina Jørgensen Kommissorium Frivillighedscenter Baggrund I forbindelse med budget 2014 er det besluttet, at sætte fokus på udviklingen af det frivillige arbejde
Læs mereLedelse og koordinering omkring komplekse udfordringer Carsten Hornstrup
Ledelse og koordinering omkring komplekse udfordringer Carsten Hornstrup carsten@joint-action.dk Overblik - Fra sammenhængsreform til kommunal virkelighed - Sammenhængende indsatser erfaringer fra forskning
Læs mereVÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Læs mereInnovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel
UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af
Læs mereUD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 18. NOVEMBER 2014
UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 18. NOVEMBER 2014 PROGRAM Velkomst v. Haderslev Erhvervsråd Præsentation af kursusforløb v. Gitte Mikkelsen Udgangspunkt og vision v. Haderslev Erhvervsråd
Læs mereHvem er vi og hvor kommer vi fra?
Hvem er vi og hvor kommer vi fra? Baggrund for projektet Frivillige melder fra til opgaver i forhold til borgere med demens TrygFonden havde 200 mill kr. til projekter Hjørring Kommune havde tilbud om
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereStillingsbeskrivelse. Agil Coach
Stillingsbeskrivelse Agil Coach Virksomhedsbeskrivelse Plan A blev etableret i 2005, en sund og succesrig konsulentvirksomhed som rådgiver og coacher nogle af de største kunder i Danmark. Deres succes
Læs mereTil alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg
Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereOrganisationstyper. Metodebeskrivelse:
Organisationstyper Hvordan indkredser vi som bygherre, hvordan vi ønsker at arbejde og organisere os i en fremtidig bygning? Og hvordan beskriver vi vores krav og ønsker, så organisering indgår på lige
Læs mereVejle Midtbyskoles Antimobbestrategi
Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Alle børn og unge har ret til at være trygge og at være en del af det gode fællesskab. På Vejle Midtbyskole tolererer vi ikke mobning. Styrk det gode fællesskab - Definition:
Læs mereLedelsens Dag den 6. november 2007
Ledelsens Dag den 6. november 2007 Kom godt fra start: om at forberede og implementere en strategi Redskaber og metoder til planlægning af en strategiproces Typiske faldgruber, og hvordan du håndterer
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereBilag: Projektbeskrivelse At lære at lære
Bilag: Projektbeskrivelse At lære at lære Beskrevet af projektledelsen sommeren 2017 og redigeret maj 2018 Historik - forhistorie Frem til projektets start arbejdede dagtilbudslederne og fagsekretariatet
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereHigh:five. Job til unge på kanten
High:five Job til unge på kanten High:five er et landsdækkende projekt i regi af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar. www.highfive.net Kære virksomheder Der er brug for en indsats i forhold til unge på
Læs mereP2 Procesanalysen. Procesanalysen er et værktøj til at styre jeres udvikling af projektarbejdets faglighed
P2 Procesanalysen Procesanalysen er et værktøj til at styre jeres udvikling af projektarbejdets faglighed F.eks. Projektorganisering Kommunikation Samarbejde Konfliktadfærd Rollefordeling Projektstyring
Læs mereBestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,
Læs mereHalf Double Master Class
Half Double Master Class Intensivt kursus med personlig sparring. Få hurtigere og større gevinst i dine projekter Half Double kombinerer den bedste erfaring fra agil udvikling og klassisk projektledelse
Læs mereKvalitativ evaluering af PSP-samarbejdet i Syd- og Sønderjylland
Kvalitativ evaluering af PSP-samarbejdet i Syd- og Hanna Vestergård Kandidat i Folkesundhedsvidenskab Motivation For at arbejde med PSP-samarbejdet Interesse for tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereOpfindsom. Styrkeakademiet ApS., Kilde: VIA-styrkerne
Opfindsom GENNEMSYN Opfindsom Du elsker at finde nye veje og måder at gøre ting på. Du får mange idéer og motiveres af udfordringer, hvor du skal tænke alternativt. Du interesserer dig for nytænkning og
Læs mereOplevelser, tanker og udsagn om Demo2
Oplevelser, tanker og udsagn om Demo2 Demo2 på Regionshospitalet Silkeborg lukkede i februar 2012. Formålet med demonstrationsprojektet var at udvikle løsningskoncepter til tværsektorielle patientforløb.
Læs mereSpørgsmål og svar (Q and A)
Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag
Læs mere