Projektplan for JobFirst

Transkript

1 Projektplan for JobFirst Kommune Viborg Kontaktoplysninger på projektleder og medlemmer i indsatsgruppen Navn Stilling Forvaltning Tlf. Karin Nørgaarkonsulent Projektleder og job K4n@jobcenterviborg.dk Jobfirst Job og Vel- Claus Jensen Jette Fabian Rikke Sandal Arne Ammitzbøll Johannesen Eva Vejlstrup Birgit Trangbæk Jønsson Claus Nielsen/ Lasse Strøm Pedersen Mirja Lehmann Lauridsen Tine Lodbjerg Nielsen Tina Jæger Lynggaard Afdelingsleder for Jobservice og UU. Teamleder for den Tværgående jobkonsulentfunktion Teamleder Jobfirst medarbejder Jobfirst medarbejder Sagsbehandler team kontanthjælp Jobkonsulent Sagsbehandler ressourceforløb Socialrådgiver Sygeplejerske færd Socialafd., Socialafd. Sundhedsafd clj@jobcenterviborg.dk jef@jobcenterviborg.dk rsa@jobcenterviborg.dk araj@jobcenterviborg.dk ev@jobcenterviborg.dk bj5@jobcenterviborg.dk / cln@jobcenterviborg.dk/ lasp@ jobcenterviborg.dk mill@jobcenterviborg.dk tin@viborg.dk tijl@viborg.dk Mål/estimat for visitation af delmålgrupper Antallet af planlagte personer i deltagergruppen 200 Heraf i ressourceforløb (+30 år) 56 Heraf på kontanthjælp eller integrationsydelse (+ 30 år), som har modtaget offentlig forsørgelse i min. 1 år 144 1

2 Minimumskrav i projekt JobFirst for visitationsflow Milepæle - krav i JobFirst Antal deltagere 1. juli okt jan Ressourceforløb Kontanthjælp Ressourceforløb Kontanthjælp Ressourceforløb Kontanthjælp 25 % af 25 % af 50 % af 50 % af 100 % af 100 % af planlagte planlagte planlagte planlagte planlagte planlagte , at der er et løbende flow af borgere til JobFirst? Vi laver en central udsøgning på STAR markering af bruttomålgruppen denne bruttoliste renses for deltagere koblet på Ny indsats og herefter har vi den liste vi bruger til administrativt at indtaste cpr. på de i alt 400 borgere, der skal indgå enten som deltagere eller kontrolgruppe. Der indtastes 80 cpr. i marts), 30 i april, 40 i maj og ingen i juni = 150 inden 1. juli 2016, som giver ca. 75 deltagere. Der indtastes 50 i august, 50 i september, 50 i oktober = 300 registreret inden 1. oktober 2016 og giver 150 deltagere i projektet. Der indtastes 50 cpr. i november og de sidste 50 cpr. i december 2016 = 400 inden 1. januar 2017 og hermed 200 i projektgruppen. Den administrative medarbejder, der indtaster i udvælgelsesværktøjet tjekker cpr. for evt. forbehold, der betyder at deltageren ikke kan møde op til første samtale. Når indtastningen er sket påføres kontrolgruppen en markeringskode, så vi kan finde tilbage og sammenligne. Deltagerne i projektgruppen tilmeldes på projektets ID-nr. og samtidig indkaldes borger til første samtale i projektet. Første samtale er = opstart i projektet., at der er et tilstrækkeligt antal virksomhedspladser, og at de er tilstrækkeligt fleksible ift. borgernes mål, ønsker til snusepraktikker og motivation ift. ordinære løntimer? Vi vil dels benytte nogle virksomhedscenteraftaler målrettet projektet og dels individuelle aftaler med virksomheder ud fra deltagernes interesser og forudsætninger. Vi vil gå efter det bedste match fra starten og dermed i snuseperioden gøre meget ud af forventningsafstemningen mellem borger og virksomhed med samtaler og besøg før der laves aftale om start i et praktikforløb. Vi har gode erfaringer med at finde pladser på virksomhederne og vurderer ikke at den del af projektet bliver et problem. Vi vil gerne så bredt ud til virksomheder som muligt det er ikke i virksomhedscentrene der typisk bliver tilbud om ordinære timer efterfølgende. Et samarbejde med Code og Care vil ligeledes kunne åbne op for endnu flere virksomhedsrettet tilbud og fokus på CSR indsatsen generelt. 2

3 , at der igangsættes sundhedsmæssige, sociale og/eller beskæftigelsesrettede indsatser parallelt med virksomhedsforløbet? Da projektets mål er gennemførelse af virksomhedspraktik og job er det nødvendigt at understøtningen/behandlingen foregår samtidig med den beskæftigelsesrettede indsats. Sagsbehandlerne skal sikre at det sker og koordineres med vores kontakter på social- og sundhedsområdet og af samme grund er de 2 afdelinger repræsenteret i vores indsatsgruppe. Projektets ramme er at en parallelindsats er et must. Estimater for det samlede antal deltagere i indsatsgruppen 3 mdr. efter visitation 6 mdr. efter visitation 12 mdr. efter visitation Er overgået til fuld lønindkomst i ordinær ansættelse Er overgået til job med løntilskud Er overgået til en kombination af offentlig ydelse og ordinære løntimer Er overgået til ansættelse i fleksjob Modtager fortsat kontanthjælp, integrationsydelse eller ressourceforløbsydelse (men ikke for fuld tid) 160 (men ikke alle på fuld tid) De 9 grundelementer i JobFirst 1. Klar rollefordeling fra start Hvor mange fagpersoner har jobcentret allokeret til at varetage indsatsen specifikt for deltagergruppen? Hvad er ca. deres samlede ugentlige arbejdstid i projektet? 6 fuldtidsmedarbejdere (37 timer/uge) er ansat til varetagelse af projektet og projektdeltagerne. Medarbejderne skal varetage flere rolle for at sikre så få personer involveret i sagen, som muligt og for at sikre mulighed for god relation mellem fagpersonerne og deltageren. 2 socialrådgivere 3,5 jobkonsulent 0,5 projektleder Alle medarbejdere har myndighedsansvar. Beskriv hvordan rollefordelingen er mellem fagpersonerne i projektet. Rolleoversigt Forløbsansvarlig Myndighedsansvarlig Sagsbehandler eller jobkonsulent Sagsbehandler-, jobkonsulent- og mentor-rollerne kombineres, idet deltagerne kun skal forholde sig til max. 2 personer på Jobcentret (i Jobfirst). De 6 medarbejdere skal sikre at deres respektive kompetencer udnyttes bedst muligt i forhold til målet med projektet og at deltageren i projektet oplever at have en god relation til 3

4 Ansvarlig for virksomhedsrettet indsats Ansvarlig for understøttelse af borgerens indsats sin/sine kontaktpersoner. Borgeren og målet er afgørende for aftalerne om rollefordelingen over for den enkelte borger og fagpersonerne skal lære af hinanden og arbejde som en koordineret/ansvarlig enhed. På basis af rigtig gode og flerårige erfaringer fra Ny indsats kobler vi myndighed og indsats/mentor. Se herover Se herover at 1. samtale med jobkonsulent/mentor er afholdt senest 4 uger efter visitationen? at borgeren deltager i månedlige samtaler med jobkonsulent og mentor? 1. Samtidig med indtastning og udvælgelsen til kontrol/deltagergruppe indkaldes borger til samtalen. Udeblivelser m.v. kan selvfølgelig blive en udfordring men vi kan garantere at vi indkalder og følger op. 2. Antallet af sager pr. medarbejder er lavere end i vores nuværende drift og dermed har de 6 medarbejdere mulighed for at overholde også denne ramme. 2. Borgerens jobmål sætter kursen Hvordan vil jobcentret sørge for, at Min Plan med jobmål og CV samt progressionsværktøjet er taget i brug /udfyldt første gang senest 4 uger efter visitation? Det er en del af rammen for projektet og vil indgå i 1. samtale, at CV-et vil blive kvalificeret og suppleret med optagelsen af et JobCV-Video så vidt muligt også inden for de første uger men ellers under alle omstændigheder for de deltagere der ønsker at medvirke inden opstart i en egentlig virksomhedspraktik. 3. Snuseperioden udfyldelse af månedlige aktivitetsplaner for snuseperioden i Min Plan (så der løbende kan måles på antal, længde og typer af aktiviteter)? Min plan justeres og ajourføres ved hver kontakt med borger. Alle aktiviteter og aftaler beskrives i aktivitetsplanen borgeren skal kun forholde sig til den aktuelle nuværende og fremtidige aftale. Min plan skal ikke sande til med en alenlang beskrivelse af historik. Så oplysningerne vil skulle hentes i historiske planer. 4. Vi prøver os frem og justerer jobkursen løbende at jobmål løbende justeres i Min Plan i både snuseperioden, i praktikperioden og i den virksomhedsrettede indsats efter de 26 uger? at progressionsværktøjet anvendes månedligt? 4

5 Ved den første samtale med borgeren opsamles erfaringer fra tidligere forløb, lige som der spørges ind til borgerens hidtidige jobønsker og drømme for fremtiden. Dette fokus vil gå igen i den første del af forløbet og danne grundlag for virksomhedsbesøg, indhentning af konkret information om mulige jobs eller konkrete virksomheder, tilrettelæggelse af snusepraktikker og løbende justeringer i jobmålet med henblik på et optimal match, hvor borgeren ved at komme på den rette hylde kan vokse, udvikle og optræne sine arbejdsmarkedskompetencer, selvtillid og selvværd og i det hele taget finde sig til rette på arbejdspladsen. Borgernes progression udfyldes i en dialog mellem borger og sagsbehandler/jobkonsulenten, hvilket giver et gensidigt ejerskab til udviklingen. Progressionsmålinger vil i dette projekt understøtte målingerne af deltagernes jobparathed og foretages i det obligatoriske værktøj tilknyttet projektet. Projektlederen følger op og er garant for at det sker. 5. Match og arbejdsaftale at den første 13 ugers praktik (efter de max 13 ugers snuseperiode) gennemføres på samme arbejdsplads? at arbejdsaftalen indgås ml. borger, virksomhed og jobcenter i opstarten, og at aftalen tilrettes på de månedlige møder i samarbejdskæden? Afsættet i projektet er: Det er grundtanken i projektet så jobmålet kan ændres mange gange. Det vigtige er at holde den ledige i gang på banen, uanset mange skift men også at sagsbehandler og jobkonsulent både udfordrer og støtter borgeren. Snuseperioden skal bruges til at sikre et godt match og først herefter etableres virksomhedspraktikken det bør give en ret stor sikkerhed for at forløbet gennemføres. Hele vejen er det vigtigt at der er indgået klare aftaler med virksomheden om, hvordan den bedst muligt kan støtte op om et succesfuldt forløb - herunder om der er udpeget/bevilget en intern mentor i virksomheden. Det sker ved på ærlig vis at orientere virksomheden om opgaven og udfordringerne samt at sagsbehandler/jobkonsulent ugentligt følger op både over for borger og over for virksomhed i starten af forløbet. Formålet er at udrede misforståelser, utilfredshed mv. og hver gang vurdere om der er basis for at fortsætte samarbejdet eller om der skal findes en ny plads til borgeren. Aftalen skal afspejle opgaven og danne rammen om samarbejdet. Relationen mellem borger og jobcentermedarbejder er vigtigt, men lige så vigtig er relationen mellem virksomheden og jobcentermedarbejderen for at få succes ud af samarbejdet. Dette er rammen og en praksis, som de 6 medarbejdere skal sikre overholdt projektlederen følger op. 6. Intensiv fastholdelsesstøtte, at alle borgere får en mentor, som foretager ugentlige opfølgning i min. de første 26 uger af JobFirst forløbet (snuseperiode og 13 ugers praktik)? 5

6 Alle borgere i målgruppen har en koordinerende sagsbehandler, som er borgerens primære kontakt. Det er den koordinerende sagsbehandlers opgave at sikre sammenhæng og flow i det særligt tilrettelagte virksomhedsforløb herunder efter behov at inddrage andre fagligheder - samt at aftale andre/parallelle indsatser. Den forløbsansvarlige opbygger en tæt og forpligtende relation med borgren herunder efter aftale med borgeren samt involverer en jobkonsulent såfremt denne ikke besidder jobkonsulentkompetencer. Målet er at medarbejderne i projektet lærer af hinanden og mester alle 3 roller sagsbehandler, jobkonsulent og mentor. Tanken er, at borgeren skal opleve max. 2 personer, som den faste klippe i forløbet, hvorfor de også efter behov og relevans indtager mentorlignende eller coachende roller over for borgeren. Hvem der tager med på virksomhedsbesøg, etablerer snusepraktik eller virksomhedspraktik eller aftaler småjobs aftales, så det giver mest mening for borgeren og sikrer den størst mulige effekt. Projektets ansatte skal varetage mentorrollen og spillereglerne /rammen for projektet skal overholdes. Også her er det projektlederen, der skal følge op og sikre at det foregår. Hvordan vil jobcentret sørge for, at der udpeges kontaktpersoner på de samarbejdende virksomheder? Og at de er klædt på til at understøtte borgerforløbene, herunder min. månedsvis at følge op på borgerens progression? Gennem projektets jobkonsulenter laves aftaler med virksomhederne og inden påbegyndelse af virksomhedspraktikken er der lavet en tydelig forventningsafstemning om roller, opgaver m.v. hvilket dokumenteres i arbejdsaftalen. I forbindelse med udplacering på en arbejdsplads såvel i snusepraktik som i virksomhedspraktik efter kap. 11 vil der blive truffet klare aftaler om, hvem på arbejdspladsen der har rollen som intern mentor. 7. Praktik kombineret med ordinære timer, at den ordinære tilknytning til arbejdsmarkedet (ordinære løntimer) prioriteres i hele forløbet? For målgruppen har virksomhedspraktik og ulønnede tilbud m.v. ikke hidtil kunne være en motiverende faktor i forhold til en stabil arbejdsmarkedstilknytning. De har et ønske om at få et rigtigt arbejde med lønindtægt og den anerkendelse og status, de oplever, der følger med en lønindtægt. Det er Viborg Kommunes vurdering, at en ordinær tilknytning til en virksomhed netop er den løftestang, der kan bære dem videre mod jobparathed og i sidste ende føre til en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Den nuværende tilgængelige empiri ift. hvilke incitamenter der motivere aktivitetsparate ledige til en større arbejdsmarkedstilknytning er sparsom, men flere tendenser viser, at alene jobkonsulentens/sagsbehandlerens/virksomhedens tro på at borgeren kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet kan være med til at påvirke slutresultatet. Derfor følger projektlederen hele tiden op og italesætter målet for projektets ansatte de gode eksempler skal hele tiden i fokus, så hele holdet er overbeviste om, at det kan lykkes. 6

7 8. JobFirst er afsæt for Min Plan for job At Min Plan for job udarbejdes efter de første 13 ugers praktik? At borgerens CV tilføjes kompetencer og erfaring fra praktik, løntilskudsjob og eller job efter hvert afsluttet forløb? At der max er 4 uger uden aktivitet gennem hele JobFirst forløbet? Straks efter visiteringen til projektet udarbejdes min plan, som hele projektet igennem løbende opdateres/justeres med aftaler og aktiviteter. Ligeledes med den lediges CV. Vi prioriterer effekt og resultater og fastholder fokus på at minimere administration mest muligt. Vi registrerer det nødvendige minimum i forhold til at kunne dokumentere fremdrift, det virksomhedsrettede og at der sker noget med fokus på formålet med at bringe borgeren i tættere på/i job. I samarbejde med den forløbsansvarlige bliver borgerne hjulpet med at få overblik over egne styrker og svagheder og ud fra det hjulpet med at få udarbejdet et CV og som det særlige, at få produceret et jobvideocv. Vi tror på, at dette professionelt producerede jobvideocv og processen omkring udarbejdelsen af det vil medvirke til, at borgeren får et syn på sig selv, som understøtter troen på egne kvalifikationer og dermed understøttende for lysten til at komme ud på en virksomhed. 9. Kickstart og varighed Hvordan vil jobcentret håndtere overgange og sammenhæng imellem snuseperioden (på max 13 uger) virksomhedspraktik på 13 uger - evt. i kombination med ordinære løntimer samt fortsat virksomhedsrettet indsats med ordinær opfølgning? Gennem opbygning af relationen til borgeren og en praksis med ugentlige kontakter, der fortsætter i som udgangspunkt 12 mdr. frem samt ved at medarbejderne varetager forskellige roller og dermed lærer af hinanden og har en tæt relation i teamet af projektmedarbejdere. På den måde kan den medarbejder der har opfølgningen skrive og lave de bevillinger/registreringer der skal til for at forløbet fortsætter uden afbrydelser/ventetider. Der skal opbygges en praksis, hvor al registrering m.v. sker samtidig/umiddelbart efter kontakt med borger. Rutinerne er nye men ligger i rammen om at alt skal være jobrettet og understøtte borgeren i at opnå ordinær ansættelse fremfor i den nuværende indsats, hvor det meget handler om klargøring til at kunne komme i virksomhedsrettede tilbud. 7