Virksomhedscentre generation 2 projekt i 25 kommuner

Transkript

1 August 2015 Virksomhedscentre generation 2 projekt i 25 kommuner Statusnotat 3

2 INDHOLD INTRO 3 A. Implementering af projektet 4 Status på implementering efter knapt 1 ½ år Virksomhederne Borgerne Jobcentrene B: Særlige temaer 12 I. Organisering af virksomhedscentre som beskæftigelsesspor i den samlede rehabiliterende indsats...12 Ydre rammer for projekt Virksomhedscenter generation Intern organisering af Virksomhedscenter generation II. Beredskab af virksomhedscentre i VC2 projektet...17 Et samlet virksomhedscenterberedskab til målgruppen III. Udrulning af VC2 - input til en implementeringsplan...24 Bilag: 8 borgercases

3 INTRO Dette er det 3. statusnotat på projekt Virksomhedscentre generation 2, som er igangsat af STAR - Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i januar Notatet er udarbejdet af DISCUS til projektets styregruppe og de deltagende kommuner. STAR har 10. august 2015 opgjort projektets fremdrift i et selvstændigt notat. Nærværende notat er et supplement til dette og har som formål at gøre status og samle op på de hidtidige erfaringer efter 1½ års udvikling og implementering af projektet. Notatet består af to afsnit: A. Status på implementering af projektet efter 1½ år. Dette afsnit er struktureret ift. projektets tre temaer - virksomheder, borgere og jobcentre. B. Særlige temaer I. Organisering af virksomhedscentre som beskæftigelsesspor i den samlede rehabiliterende indsats II. Beredskab af virksomhedscentre i VC2 projektet III. Udrulning af VC2 - input til implementeringsplan. Bilag: 8 cases med borgere i ressourceforløb i praktik i VC2 samt borgere i selvforsørgelse kommuner deltager i projekt Virksomhedscentre generation 2. Fem af disse kommuner deltog også i et forudgående pilotprojekt, som blev gennemført i Målgruppen for projektet er personer i ressourceforløb og kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer, der har modtaget kontanthjælp uafbrudt i min. 2 år. Formålet med projektet er at udvikle en landsdækkende ramme for beskæftigelsessporet som led i den samlede rehabiliterende indsats. Projektets målbare succeskriterier er: Udsatte borgere i målgruppen kommer i længerevarende forløb på en rigtig virksomhed Borgerne i målgruppen oplever progression i forløbet på en virksomhed Flest mulige borgere fra målgruppen overgår fra offentlig forsørgelse til hel eller delvis selvforsørgelse: får et ordinært job på fuld eller deltid, fleksjob eller begynder på en ordinær uddannelse Der udvikles konkrete modeller og metoder for, hvordan jobcentrene bedst muligt iværksætter og understøtter virksomhedsrettede forløb, hvor udsatte borgere oplever progression og udslusning i forhold til arbejdsmarkedet. Deltagende kommuner er Aalborg, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Hjørring, Aarhus, Randers, Hedensted, Skive, Holstebro, Ikast-Brande, Middelfart, Esbjerg, Assens, Vejle, Aabenraa, Haderslev, Kalundborg, Slagelse, Halsnæs, Lolland, Holbæk, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Frederikssund og Bornholm. DISCUS varetager overordnet projektledelse i samarbejde med Arbejdsmarkedskontorerne. Det enkelte jobcenters projekt følger en lokal projektplan med mål og milepæle. Planen tages op på indsatsgruppemøder i løbet af projektperioden, og den kan evt. justeres undervejs. I det enkelte praktikforløb anvendes en arbejdsaftale, som indgås af borger, virksomhed og jobcenter, samt et elektronisk progressionsværktøj som et redskab til at synliggøre udvikling i praktikforløbet. 1 Horsens kommune er ved årsskiftet udtrådt af projektet - 3 -

4 A. IMPLEMENTERING AF PROJEKTET Siden det sidst afholdte styregruppemøde i STAR, 19. december 2014, har der været afholdt følgende aktiviteter i projektet: Projektets 2. ERFA-seminar blev afholdt i marts igen med godt 100 deltagere fra kommuner, STAR og Arbejdsmarkedskontorerne. Deltagerne har i en efterfølgende survey givet meget positive tilbagemeldinger på seminarets form og indhold. Netværksmøder for projektledere er blevet afholdt 2-3 gange i regi af hvert Arbejdsmarkedskontor. Jobkonsulenter og koordinerende sagsbehandlere deltager også i et vist omfang i disse møder, hvor der udveksles erfaringer på praktikerniveau. 4. runde indsatsgruppemøder er afholdt i de 25 kommuner i april og maj. På møderne er gjort status på fremdriften af projekterne og med særlig fokus på de 2 temaer, som dette notat omfatter. Derudover er indsatsgrupperne blevet spurgt om, hvordan der bedst kan skabes interesse i landets øvrige jobcentre for virksomhedscentre generation 2. Og hvordan udrulningsprocessen bedst kan understøttes. DISCUS har udformet et mininotat herom og fremsendt til STAR den 18. maj. Ekstra aktiviteter i 3 kommuner, der havde udfordringer med visitationen. Efter aftale med styregruppen har DISCUS og Arbejdsmarkedskontorerne afholdt ekstra indsatsgruppemøder i de 3 kommuner. Desuden har DISCUS afholdt 2 visitationsseminarer i en af kommunerne for at optimere visitationsflow og volumen. Efterfølgende viser STARs måling af implementeringsresultater en positiv effekt på visitationen. DISCUS har deltaget i netværksmøder for virksomhedsmentorer i 2 kommuner med deltagelse af i alt 40 virksomhedsmentorer. DISCUS havde mulighed for at stille spørgsmål til mentorerne om deres erfaring med virksomhedscentre generation 2. Følgende notat bygger på viden og erfaringer indsamlet fra ovenstående aktiviteter. Status på implementering efter knapt 1½ år Projektet lever fortsat op til sit formål om at udvikle en ramme for beskæftigelsessporet som led i den samlede rehabiliterende indsats På baggrund af projektets registreringssystem er implementeringsstatus pr : I alt virksomheder har indgået en virksomhedscenteraftale og er taget i brug som et virksomhedscenter generation 2. Det er mere end dobbelt så mange som forventet i jobcentrenes estimater, som for april 2015 var på 467 centre (jf. projektplanerne). I alt borgere har påbegyndt virksomhedspraktik i et af disse centre. Det svarer til 79 % af det samlede måltal for projektet på i alt borgere ved projektets afslutning, ultimo december Og til 97 % af jobcentrenes estimater for april 2015, - 4 -

5 som var på borgere. (Jf. projektplanerne. Der er ikke estimater for august 2015 i planerne). 1. Virksomhederne Det går fortsat godt med at etablere virksomhedscentre generation 2 i alle 25 kommuner Implementeringsstatus pr : Der er etableret i alt virksomhedscentre generation 2. Antal virksomhedscentre generation 2 varierer i den enkelte kommune fra 15 til 101 o 23 jobcentre har etableret flere centre end oprindeligt estimeret. Variationen går fra 11 flere til 94 flere centre end oprindeligt estimeret. o 2 jobcentre har etableret 1-3 færre generation 2 virksomhedscentre. Den væsentligste forklaring på det øgede antal virksomhedscentre er, at jobcentrene i voksende grad opsøger en virksomhed, når de har en konkret borger, hvis ønsker og behov skal matches til praktikplads (model 2 eller 3). Uddybes i afsnit B: II. Beredskab af virksomhedscentre i VC2 projektet. I de 3 kommuner, som har oprettet flest virksomhedscentre - hhv. Aabenraa (101), Holbæk (83) og Assens (80) - er forklaringen, at erhvervsstrukturen er kendetegnet ved mange helt små virksomheder og/eller, at indsatsen er målrettet unge under 30 år, hvor praktik anvendes som et målrettet skridt mod en konkret uddannelse. Langt hovedparten af kommunerne har dog et beredskab med forskellige modeller af virksomhedscentre, fortrinsvis den traditionelle model med flere faste pladser, der ofte anvendes som udviklingsværksteder og træningsbaner grundet de meget erfarne virksomhedsmentorer. Uddybes i afsnit B: II. Beredskab af virksomhedscentre i VC2 projektet. Arbejdsaftale, progressionsmålinger og mentorkurser/mentornetværk Alle 25 kommuner anvender arbejdsaftalen. Godt halvdelen vurderer, at arbejdsaftalen er et rigtigt godt redskab Den positive halvdel af kommunerne fremhæver, at arbejdsaftalen giver struktur og klarhed over praktikkens formål og borgerens langsigtede mål - og sikrer en løbende forventningsafstemning de berørte parter imellem - hhv. borger, jobcenter og praktikplads. Det er oftest jobkonsulenten, som har ansvar for arbejdsaftalen, som tages i brug ved udplacering i praktikpladsen. I enkelte kommuner ligger ansvaret hos den koordinerende sagsbehandler med sigte på så tidligt som muligt at få påbegyndt motivationsarbejdet ift. den virksomhedsvendte indsats. Der er enkelte eksempler på, at arbejdsaftalen erstatter jobplanen eller indsatsplanen, idet arbejdsaftalen udvides til også at omfatte elementer fra disse planer. Den mere skeptiske halvdel af kommunerne betragter arbejdsaftalen som blot endnu en af mange planer (jobplan, uddannelsesplan, indsatsplan) og nedtoner derfor brugen af arbejdsaftalen i dialogen med borger og praktikplads. Her sørger jobkonsulenten så for, at arbejdsaftalen løbende tilrettes de faktiske forhold under praktikforløbet

6 Alle 25 kommuner anvender progressionsmålinger. Knap halvdelen har for alvor taget redskabet til sig De positive kommuner giver udtryk for, at de har stor glæde af progressionsmålinger som et samtaleredskab ved opfølgning og som et redskab, der understøtter opbygningen af et fælles sprog borger, jobkonsulent og virksomhedsmentor imellem. Oftest har jobkonsulenterne ansvaret for registrering af progressionsmålinger, men i enkelte tilfælde er det de koordinerende sagsbehandlere. Der er eksempler på, at virksomhedsmentorer har meldt positivt tilbage på progressionsmålingerne, da de oplever, at deres viden bliver anvendt helt konkret til at kvalificere opfølgningssamtalerne. De resterende kommuner er fortsat skeptiske og har blandede erfaringer med brug af progressionsmålinger. Bl.a. er de udfordret ift. at få udfyldt progressionsmålinger, hvis virksomhedsmentoren fx ikke har adgang til en computer, eller borgeren ikke har en mailadresse. Problemet løses oftest ved, at jobcentermedarbejderen tager en pc med til opfølgning. Desuden har det af og til være en logistisk udfordring at anvende progressionsmålingerne, bl.a. fordi der kun er åbent for registrering i korte perioder, som måske ikke korresponderer med muligheder for opfølgningsbesøg på praktikpladsen. I kommuner, hvor arbejdsaftalen eller progressionsmålinger ikke fungerer optimalt, har det bl.a. skyldtes modstand fra jobkonsulenterne, som synes, at tidsforbruget ved de to redskaber er for omfattende. Udfordringer, som fx er blevet håndteret via ledelsens intervention. Alle 25 kommuner har uddannet mentorer via kurser, netværk og det daglige samarbejde Kommunerne har i det forløbne 1½ år sat stadigt mere fokus på kurser og netværk for virksomhedsmentorer, som følge af en tiltagende erkendelse af, at virksomhedsmentorernes kompetencer er altafgørende for de udsatte borgere. Kurser og netværk er også vigtige fora for relationsopbygning, især når jobkonsulenter og koordinerende sagsbehandlere deltager. I kommuner med en lang tradition for afholdelse af mentorkurser har nærværende projekt - hvor virksomhedscentre anvendes til de mest udsatte borgere, og hvor tilgangen til den enkelte borger er helt individualiseret - givet anledning til overvejelser om fremtidig reorganisering. Fx overvejer Holstebro at udvikle en mere fleksibel struktur med mere individuelle kursusmoduler, som kan matche de meget forskellige krav, som stilles til virksomhedsmentorerne afhængigt af den pågældende praktikant. Mere eller mindre nødtvungen brug af små og mellemstore virksomheder som virksomhedscentre generation 2 har til tider betyder manglende tilslutning til kurserne. Ifølge kommunerne grundet de små virksomheders manglende ressourcer. Det har fx Esbjerg søgt løst ved at gøre erfarne mentorer til mentor for en mentor. På en virksomhedsmesse for kommunens virksomhedscentre placerede man en erfaren mentor sammen med en ny ved de standere, hvor virksomhedscentre blev præsenteret for borgere og sagsbehandlere. I Vejle gør man sig lignende overvejelser om at etablere såkaldte makkerpar, hvor en erfaren og en ny mentor kobles sammen og udveksler kontaktoplysninger. Ifølge Randers Kommune, som har et højt ambitionsniveau med 6 årlige kursusdage og et fyldigt kursusprogram, er en væsentlig del af årsagen til et tilfredsstillende fremmøde på kurserne, at man ikke lægger skjul på, at jobcentret har store forventninger til sine virksomhedsmentorer

7 Samarbejdet om virksomhedscentre set fra mentorernes synsvinkel DISCUS har i maj-juni deltaget i mentornetværksmøder i Aarhus og Halsnæs kommuner. I alt deltog 40 virksomhedsmentorer i de to møder. Virksomhedsmentorerne var alle meget erfarne i at samarbejde med jobcentrene omkring forskellige målgrupper. Mentorerne repræsenterede en bred vifte af virksomheder bl.a.: kirkegårde, boligforeninger, golfklub, fiskefabrik, scannerfabrik, hotelkæde, dagligvarebutikker, rengørings- og servicevirksomhed, vinduespudser, genbrugsfabrik, borgerservice, social institution for udviklingshæmmede og socialøkonomisk virksomhed med kantinedrift. I Virksomhedscentre generation 2 har virksomhederne arbejdet med en helt ny målgruppe af borgere i ressourceforløb og langtidsledige kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer. Hovedpointerne fra mentornetværksmøderne vidner om, at intentionerne i projektet til fulde er blevet indfriet. Det kan lade sig gøre for virksomheder at rumme borgere med en meget lille arbejdskapacitet. Og virksomhedsmentorer oplever selv, at de kan yde et væsentligt bidrag i indsatsen, selv når vejen til arbejdsmarkedet er lang. Praktik i et virksomhedscenter generation 2 giver borgeren identitet Det sker, ifølge mentorerne, når borgerne på egen krop mærker, hvilke krav der stilles på en arbejdsplads. Og når borgeren får en oplevelse af at høre til på arbejdsmarkedet i en virksomhedskultur med regler, arbejdsopgaver og mulighed for at indgå i kollegiale relationer. Mentorerne har stort fokus på progression i praktikforløbene I udvikling af borgerens arbejdsevne er det de helt små skridt, man skal være opmærksom på. Det skal være borgerens projekt, så der også er motivation for forandring. Men det er også en stor personlig sejr for mentorerne, når der er udvikling i praktikforløbet. Praktikforløb på få timer om ugen er ikke et problem for virksomheden Virksomheden kan planlægge sig ud af få timers ugentlig praktik. Pauser skal indgå i arbejdstiden, da det stimulerer både fremmøde og social inklusion blandt kollegerne. Men det er vigtigt, at borgerne møder op. Mentorerne har praksis for at håndhæve at tid til tandlæge og læge skal placeres uden for de få ugentlige arbejdstimer. Det er vigtigt, at borgeren er motiveret for at skulle i praktik Mentorerne har meget vanskeligt ved at arbejde med borgere, som ikke vil i praktikforløb. Det er derfor vigtigt, at jobcentret arbejder med borgerens motivation. Der er gode erfaringer med, at 3-parts visitationssamtaler kan fungere motivationsfremmende. Der skal være helt faste aftaler omkring den enkelte borger Aftalen skal omfatte borgerens mål, delmål med praktikken samt hvilke opgaver, borgeren skal løse. Det er først og fremmest vigtigt for borgeren - men også for samarbejdet mellem borger, mentor og jobkonsulent

8 Tæt samarbejde med jobcentret er afgørende for virksomheden Den nye målgruppe kan være en udfordring, som skal løses i tæt samarbejde med jobcentret. Borgeren kan tydeligt mærke, hvis der ikke er gode relationer parterne imellem. Vigtigst er jobcentrets tilgængelighed (én indgang), og at virksomheden løbende har kontakt til engagerede jobkonsulenter, som de kan sparre og drøfte udfordringer med. Mentorens rolle er adfærdsregulerende ift. det at fungere på en arbejdsplads En virksomhedsmentor skal først og fremmest være sig selv - en god kollega, der åbent og ærligt forholder sig til borgeren. Mentorens opgave er at tydeliggøre, hvilke krav der stilles på en arbejdsplads, understøtte at borgeren tager ansvar for sig selv og for arbejdspladsen - og at vise i ord og handling, at man tror på borgeren. Hvad tilføjer det af værdi til virksomhed og mentor Mentorerne er ikke i tvivl om, at samarbejdet om målgruppen er meningsfuldt. De mener, at virksomhederne har en forpligtelse til at hjælpe borgere, der har svært ved at finde plads på arbejdsmarkedet. Som mentorer er de med til at gøre en forskel, og mentorkurser og mentornetværk medvirker til, at de får en mentoridentitet. 2. Borgerne På baggrund af projektets registreringssystem er implementeringsstatus pr : I alt borgere har påbegyndt virksomhedspraktik i et virksomhedscenter generation 2. Dette er 79 % af det samlede måltal for projektet på i alt borgere ved projektets afslutning, ultimo december Antallet af visiterede borgere varierer i den enkelte kommune fra o 3 jobcentre har visiteret under 50 borgere - i alle tilfælde kun halvdelen eller endnu færre af deres estimater for april 2015 (jf. projektplanerne) o 6 jobcentre har visiteret fra 50 til 75 borgere - heraf har kun 1 jobcenter visiteret det estimerede antal borgere for april 2015 (jf. projektplanen) o 16 jobcentre har visiteret over 75 borgere - heraf de 13 jobcentre flere end i deres estimater for april 2015 (jf. projektplanerne). Borgere i ressourceforløb Det har til denne statusrapport ikke været muligt at medtage centrale data på fordelingen på de 2 målgrupper. På seneste runde indsatsgruppemøder i april - maj har jobcentrene oplyst antallet af borgere i ressourceforløb til DISCUS: I alt 393 ressourceforløb, hvilket svarer til 25 % af alle de visiterede på daværende tidspunkt. Det er en 5 % stigning ift. de 20 %, som jobcentrene oplyste til DISCUS på indsatsgruppemøder i oktober Jobcentrene har i deres projektplaner opstillet succeskriterier for fordelingen på hhv. borgere i ressourceforløb og borgere på kontanthjælp blandt de min. 100 borgere, som de hver - 8 -

9 især skal visitere i den 2-årige projektperiode. Andel af ressourceforløb ligger her på imellem 10 og 80 % i de 25 jobcentre. Hos halvdelen af jobcentrene på imellem 20 og 30 %. På baggrund af jobcentrenes oplysninger er status efter 1 ½ år (pr. april/maj 2015): 2 jobcentre har visiteret flere ressourceforløb end deres succeskriterier foreskriver 4 jobcentre har visiteret lidt færre 5 jobcentre har visiteret omkring halvdelen af deres forventede ressourceforløb 14 jobcentre har visiteret under halvdelen af deres forventede ressourceforløb. Det har været og kan fortsat være en udfordring at få visiteret borgere i ressourceforløb Forklaringen ifølge jobcentrene er til dels, at Virksomhedscentre generation 2 projektet blev iværksat i en periode, hvor ressourceforløb var et nyt område. Kommunerne havde typisk indstillet et begrænset antal borgere til ressourceforløb - særligt i 2014, før det fra centralt hold blev præciseret, hvem målgruppen for ressourceforløb kunne være. Der var derfor stor usikkerhed ift. at opstille succeskriterier for, hvor mange borgere i ressourceforløb man ville være i stand til at visitere til projektet i løbet af den 2-årige periode. En enkelt kommune har valgt helt at forlade projektet i dec pga. visitationsudfordringer ifm. ressourceforløb. En anden forklaring, som kommunerne fremhæver, er barrierer i REHAB og hos de koordinerende sagsbehandlere ift. at tænke beskæftigelsessporet ind i den samlede rehabiliterende indsats. Vurderingen i REHAB kan være, at borgerne har brug for en sundhedsindsats og ikke har ressourcer til på samme tid at starte i praktik, som derfor må udsættes til senere. Der er efterhånden større konsensus omkring vægten af den virksomhedsrettede indsats Meldingerne på de seneste indsatsgruppemøder er, at der i flere af jobcentrenes REHAB efterhånden bliver større konsensus om perspektiverne i at igangsætte den virksomhedsrettede indsats tidligt. Enkelte jobcentre vælger nu udelukkende at visitere borgere i ressourceforløb til projektet i den resterende periode. Den øgede visitation til projektet skyldes også, at borgere, som tidligere er gået i gang med ressourceforløb, nu er ved at nå dertil i deres forløb, hvor der er plads til en virksomhedsindsats. Fremdrift i visitationen understøttes, når jobcentret kan formidle stadigt flere interne eksempler på, at praktik kan etableres på ganske få ugentlige timer og fint suppleres med sociale og sundhedsfaglige parallelindsatser. Den øgede visitation skyldes også voksende bevidsthed om, at dygtige virksomhedsmentorer kan understøtte borgeren i udvikling af arbejdsidentitet. Ift. borgernes motivation for praktik er der eksempler på kommuner, som etablerer ressourceværksteder, hvor borgere i ressourceforløb mødes ugentligt før udplacering i praktik. Sekunderet af jobkonsulenterne er det her lykkedes at vende borgernes tanker om førtidspension til et større fokus på egne ressourcer og motivation. Eksempler som vidner om, at der i systemet udvikles strategier som modvægt til førtidspensionen. Mødet med REHAB og indsatsplanen giver overblik og større målrettethed hos borgerne På de seneste indsatsgruppemøder er der faldet mange rosende ord om indsatsplanen i ressourceforløb. Planen rummer gode beskrivelser, deadlines for de forskellige aktiviteter og giver overblik både for borgeren og de professionelle - ikke mindst ift. borgerens mål og delmål, herunder også delmål for praktik. Desuden har dialogen med REHABs eksperter ofte givet borgeren fornyet energi ift. aktivt at involvere sig i udmøntning af indsatsen. Også fordi - 9 -

10 det efterhånden er blevet tydeligt, at førtidspension kun er et redskab, som systemet anvender, hvis der slet ingen udsigt er til at aktivere borgerens (rest)arbejdsevne. Der er eksempler på, at kommuner på kontanthjælpsområdet er begyndt at anvende planer ( Min plan ), som lægger sig tæt op ad indsatsplanen. Overgang fra praktik i et virksomhedscenter generation 2 Det har til denne statusrapport ikke været muligt at medtage centrale data på, hvor mange borgere, der er kommet i selvforsørgelse. Dvs. er kommet i fleksjob, ordinært job eller uddannelse - umiddelbart efter praktik i et generation 2 virksomhedscenter. På indsatsgruppemøderne i april-maj, har jobcentrene oplyst følgende til DISCUS: 19 jobcentre har i alt fået 107 borgere i selvforsørgelse, hvilket svarer til hver 14. visiterede borger på daværende tidspunkt o 46 er påbegyndt fleksjob o 32 er påbegyndt uddannelse o 29 er påbegyndt ordinært job - heraf enkelte et deltidsjob 2 jobcentre har fået borgere i selvforsørgelse, men kan ikke oplyse det faktiske antal 4 jobcentre har endnu ikke fået borgere i selvforsørgelse. Overgang til selvforsørgelse kan være vanskelig uden en samlet overordnet strategi Ifølge projektbeskrivelsen skal jobcentret udarbejde strategi for den enkelte borgers udplacering efter praktik. Erfaringerne fra projektet viser, at det kan være vanskeligt, hvis ikke jobcentret udarbejder en samlet strategi for borgernes udplacering. Fx er det vigtigt med: retningslinjer for hvordan udbytte af praktik dokumenteres, så viden ikke går tabt hvad næste trin kan være efter praktik, så der fx ikke opstår for stort et tidsgab hvilke professionelle, der evt. skal inddrages i sidste del af praktikken hvordan borgeren sikres efterværn i opstarten på uddannelse eller job. De færreste kommuner har forholdt sig strategisk til udplacering, men enkelte har. Fx har Skive og Aabenraa, hvis projekter er målrettet unge, haft et flerårigt tæt samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner om enkeltfagskurser og efterværn, når de unge påbegynder uddannelsen. Her er der bl.a. præcedens for, at jobcentermedarbejderen sammen med den unge i praktikken besøger uddannelsesinstitutioner og inddrager UU. Desuden tester man i Aabenraa den unges niveau ift. at påbegynde uddannelse og afholder kurser for de unge om samfundsforhold parallelt med praktik i generation 2 virksomhedscentre. Skive kommune oplever, at strategien har betydet et løft i andelen, som påbegynder uddannelse. I Aarhus, Halsnæs og Holbæk udarbejder borgerne i praktikforløbet et CV eller er i tæt dialog med jobcentermedarbejderen om dokumentation for progressionen og de nye færdigheder, som opnås i praktikken. Det betyder, at borgeren er klædt på til at deltage aktivt i job- eller uddannelsessøgning. Vejle har praksis for at inddrage fleksjobteam, så snart det er relevant. Kommunerne har hos projektledelsen (DISCUS og AMK) efterspurgt sparring vedr. udarbejdelse af en udplaceringsstrategi i det sidste halve år af projektperioden

11 3. Jobcentrene Alle 25 kommuner vurderer, at virksomhedscentre skal videreføres for udsatte borgere På seneste runde indsatsgruppemøder har der aldrig været tale om, at virksomhedscenterindsatsen skal nedlægges, når projektet ophører ved årsskiftet. Derimod vil kommunerne i det sidste ½ år fortsat kvalificere de virksomhedscentre, som er sat i drift, og udvikle det samarbejde, som udmøntes i og omkring virksomhedscentrene. Det er blevet meget klart gennem projektets levetid, hvor stor betydning organiseringen har for det udbytte, som jobcentrene får af virksomhedscentre generation 2. Den optimale organisering af virksomhedscenterindsatsen behandles som særligt tema i afsnit B: I. Organisering af virksomhedscentre som beskæftigelsesspor i den samlede rehabiliterende indsats. Kommunernes overvejelser vedr. fremtidig organisering efter de forløbne 1½ år: Langt den største del af kommunerne afventer en endelige vurdering og fremadrettet planlægning sidst i projektforløbet Enkelte kommuner er som fx Assens i gang med at analysere og dokumentere de anvendte metoder, arbejdsgange og virksomhedscentermodeller Enkelte kommuner som fx Middelfart og Vejle har taget konkrete beslutninger om fremtiden for virksomhedscentre generation 2. I Middelfart har man besluttet, at virksomhedscentre generation 2 fremover skal fungere som den første træningsbane på arbejdsmarkedet for udsatte borgere. 6 faste jobkonsulenter får ansvar for de generation 2 virksomhedscentre. De skal fungere som én indgang til kommunen i deres respektive VC2 og får nedsat sagsstamme (max 30 sager pr. medarbejder). Projekterfaringer har resulteret i, at man fremover primært vil bruge centre med minimum 2 pladser, hvorfor et par af de nuværende centre med kun 1 plads skal lukkes. For at sikre fortsat progression i indsatsen bliver næste skridt løntilskudsjob i private virksomheder. Jobcentret er i gang med at etablere et fast jobkonsulentteam på 3 jobkonsulenter, som skal stå for etablering af løntilskudsjob samt opfølgning. Samtidig er jobcentret i gang med en omstrukturering og kvalificering af samarbejdet mellem koordinerende sagsbehandlere og jobkonsulenter for at sikre kvalitet, struktur og volumen i indsatsen. I den forbindelse udarbejder jobcentret en arbejdsgangsbeskrivelse. I Vejle vil jobcentret i den sidste del af projektperioden udelukkende visitere borgere i ressourceforløb, da man for alvor er lykkedes med at sikre flow og volumen fra denne fødekæde. Samtidigt er man i Vejle i gang med at konsolidere det tætte samarbejde mellem de ansvarlige jobkonsulenter i virksomhedsteamet og de koordinerende sagsbehandlere i ressourceteamet og har fast praksis for, at jobkonsulenterne deltager i REHABs møder. Det er besluttet, at der i den resterende projektperiode skal mere fokus på motivationsarbejdet, og man overvejer et eksternt placeret parallelt forløb til praktikken med bl.a. jobcafé og deltagelse af tidligere praktikanter

12 B: SÆRLIGE TEMAER I. Organisering af virksomhedscentre som beskæftige l- sesspor i den samlede rehabiliterende indsats Dette afsnit omhandler organiseringen af virksomhedscentre generation 2 som beskæftigelsesspor i den samlede rehabiliterende indsats i de 25 deltagende kommuner. Baggrunden for at sætte fokus på organisering er, at det efterhånden er blevet helt tydeligt, at de organisatoriske rammer i kommunerne har stor indvirkning på indsatsen for de mest udsatte borgere. Det gælder både den specifikke projektorganisering i den enkelte kommune, kommunens generelle organisering af indsatsen for udsatte borgere og den centralpolitiske rammesætning, som er sket i forbindelse med Føp-/Fleksreformen og Kontanthjælpsreformen. Afsnittet fokuserer først på de ydre rammer for nærværende projekt, herunder synergieffekten fra de samtidige udviklingsprojekter, som STAR ifm. reformerne har igangsat for samme målgruppe. Dernæst gives eksempler på tre kommuner, som har påbegyndt gennemgribende reorganiseringer eller besluttet nye investeringsstrategier for de mest udsatte borgere, samt hvordan det har spillet sammen med nærværende projekt. Afsnittet fokuserer efterfølgende på læringspunkterne omkring kommunernes interne organisering af projektet: de forskellige styringsniveauer samt de snitflader og roller, som konstrueres i samarbejdet mellem projektets forskellige nøglemedarbejdere. Ydre rammer for projekt Virksomhedscenter generation 2 19 af de 25 kommuner deltager i andre udviklingsprojekter for samme målgruppe Disse udviklingsprojekter, som er igangsat af STAR i tilknytning til Føp/Fleks- og Kontanthjælpsreformen, omfatter Empowerment, Udvikling af helhedsindsats for udsatte familier, Opkvalificering af koordinerende sagsbehandlere, Det gode ressourceforløb og Etablering af dag-til-dag jobs for udsatte ledige. Kommunerne ser mange muligheder i disse udviklingsprojekter for at løfte og kvalificere den samlede indsats for de allersvageste borgergrupper. Særligt at udvikle tilgangen i systemets møde med borgeren, at udvikle den tværfaglige indsats og beskæftigelsessporet i denne indsats - samt at opkvalificere de nøglemedarbejdere, som varetager indsatsen. Fx har kommuner oplevet, at deltagelsen i flere samtidige projekter har betydet øget tilstrømning af borgere i ressourceforløb, mere empowerment i indsatsen og/eller mere realistiske jobperspektiver i forlængelse af praktik i virksomhedscentre generation 2. 2 kommuner har påbegyndt større reorganiseringer af det tværsektorielle samarbejde De 25 kommuner har i projektperioden eller op til projektets start omorganiseret i større eller mindre omfang - og overvejer det fremadrettet. Men der er blandt de 25 kommuner to eksempler på kommuner, der aktuelt er i gang med mere fundamentale ændringer i det tværsektorielle samarbejde, som indvirker på projekt Virksomhedscenter generation

13 Hedensted Kommune opbygger 5 kerneområder på tværs af de oprindelige siloer: 1) beskæftigelse; 2) læring; 3) social og omsorg; 4) fritid og fællesskab samt 5) politisk koordination og økonomi. Processen bygger på 3 fælles kerneværdier: a) borgerens eget perspektiv; b) borgerens aktive medvirken og c) samskabelse (inddragelse af det omgivende samfund). Kerneområdernes direktører er den kommunale ledelse, og på alle niveauer af organisationen deltager ledere og medarbejdere i tværgående aktiviteter for at optimere den fælles opgaveløsning. Bl.a. i workshops hvor borgercases reflekteres ift. kerneværdierne. Holbæk Kommune er i gang med markante organisationsændringer, som betyder, at kommunens kerneopgaver er afsæt for etablering af 5 nye enheder: 1) læring og trivsel (for børn og daginstitutionsområdet); 2) uddannelse for alle (unge fra 7. klasse til 30 år); 3) alle kan bidrage (voksne over 30 år); 4) aktiv hele livet (ældre) og 5) vækst og bæredygtighed (kultur, vækst og fritid). Byrådet planlægger at lægge de politiske udvalg sammen, så de passer til den nye organisering. Omorganiseringen skal bidrage til, at borgerens udfordringer - og ikke lovgivning eller økonomiske ydelser - skal være afsæt for borgerens indgang til kommunen. I de to kommuners projekt Virksomhedscenter generation 2 har den nye organisering bl.a. betydet, at etablering af parallelle indsatser til virksomhedspraktik er blevet langt mere smidigt, bl.a. fordi økonomien nu ikke længere er et potentielt kampfelt. Samt at kerneværdierne bliver sat i spil i projekt Virksomhedscenter generation 2 - både i tilgangen til borgerne og i et tæt samspil med lokale virksomheder og fritidsliv. 1 kommune har politisk besluttet en økonomisk investeringsstrategi for udsatte borgere En kommune har politisk besluttet at satse offensivt på at øge indsatsen for målgruppen ved at tilføre yderligere ressourcer til området. I Hjørring kommune har byrådet besluttet en investeringsstrategi, der fx skal nedbringe den gennemsnitlige varighed blandt kommunens 774 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fra 112 til 67 uger - altså med i gennemsnit 45 uger. Indsatsen har en meget bred vifte af aktiviteter og indebærer, som en væsentlig forudsætning, ansættelse af flere sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter, mentorer m.v., hvilket bl.a. projekt Virksomhedscenter generation 2 har nydt godt af i Hjørring Kommune. Hjørring kommune er dermed et godt eksempel på, at en målrettet indsats - og investeringer - kan give en attraktiv business-case. Investeringsstrategien for Hjørring Kommune rækker frem til 2020, og indebærer samlede nettoudgifter for kommunen på ca. 20 mio. kr. i henholdsvis 2015 og Efter en indkøringsfase forventes der i 2017 at være en nettoindtægt på ca. 1 mio. kr., stigende til 44,5 mio. kr. i 2018 og yderlige til 51,5 mio. kr. i Den samlede investeringsstrategi forventes at give kommunen en nettoindtægt over en 6-årig periode på ca. kr. 108 mio. kr. Ses der alene på besparelser på forsørgelsesudgifterne til de 774 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, vil denne fra 2018 og frem udgøre kr. 35,5 mio. kr. årligt. Intern organisering af Virksomhedscenter generation 2 Som nævnt er det i projektets 1½ år blevet stadigt tydeligere, hvor stor indflydelse organiseringen har for udmøntning af indsatsen. Dette svarer til konklusionen i den analyse, som DAMVAD har lavet for Carsten Koch udvalget ( Analyse af drivkræfter og barrierer for den virksomhedsrettede indsats for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere ), hvor det ligeledes fremgår, at det største potentiale ligger i at udvikle de interne forhold i jobcentrene

14 I følgende afsnit fokuseres på de centrale læringspunkter i en optimal organisering af virksomhedscentre som beskæftigelsesspor i den samlede rehabiliterende indsats. Særligt de forskellige styringsniveauer, snitflader og roller hos nøglemedarbejdere i udmøntning af indsatsen samt 3 prototyper på kommunernes organisationsmodeller. Styringsniveauer i projektet Alle 25 kommuner har nedsat indsatsgruppe og projektledelse Kommunerne har skullet nedsætte en indsatsgruppe, som overordnet styrer projektet samt dialogen med DISCUS og Arbejdsmarkedskontorerne ifm. opfølgning på det enkelte projekt, samt en projektledelse, der står for den daglige udmøntning af projektet. Efter 1½ år viser erfaringerne, at følgende har haft særlig betydning i kommunernes styring af projektet. Indsatsgruppen skal fungere som et overordnet styringsorgan Indsatsgruppens ansvarsområde skal omfatte: overordnet planlægning og styring opfølgning på måltal (målgrupper, antal visiterede og virksomhedscentre) koordinering med jobcentrets øvrige udviklingsprojekter og evt. reorganiseringer sikring af visitationsflow og volumen, herunder udvikling af strategi hvis visitationsudfordringer kræver ekstra ledelsesopbakning sikring af fremdrift og udplacering af borgere, herunder ressourceallokering hvis der opstår flaskehalse, fx hvis bemandingen med jobkonsulenter er for sparsom. For at kunne håndtere opgaverne har erfaringer vist, at indsatsgruppen skal omfatte ledelse fra både visiterende og udførende afdelinger (ressourceforløb, kontanthjælp, virksomhedsservice). Gerne suppleret af jobcenterchef eller arbejdsmarkedschef, som kan anlægge et politisk-strategisk perspektiv på indsatsgruppens diskussioner. Hvis også medarbejderniveauet (virksomhedskonsulent, koordinerende sagsbehandler, sociale mentor) deltager, giver det et beslutningshierarki, som også kan bidrage yderligere til fremdriften. Dialog på tværs af alle involverede afdelinger er nødvendig, så projektledelsen kan tage affære, hvis der fx er problemer med visitation eller samarbejde med jobcentrets øvrige virksomhedsindsats. Deltagelse fra andre forvaltninger, fx Socialforvaltningen (som i Aarhus) eller Socialpsykiatrien (som i Esbjerg) kan bidrage til en bredere forankring af beskæftigelsesporet i den samlede rehabiliterende indsats. Enkelte kommuner har formaliseret et sekundært styringsniveau undervejs i forløbet. Fx har Ikast-Brande inddraget faglige koordinatorer for at støtte projektlederens krisehåndtering ifm. visitationsproblemer. Middelfart har inddraget faglige koordinatorer fra såvel bestillersom udførerenheden mhp. at styrke samarbejdet og brobygningen mellem koordinerende sagsbehandlere og jobkonsulenter. Men normalt mødes projektleder og nærmeste leder ad hoc, hvis der er særlige udfordringer, som kræver akut ledelsesintervention. Projektledelsen kan med fordel være delt i en ledelses- og en praktikerfunktion Dette er sket i 10 af de 25 kommuner. Erfaringerne viser, at det kan være udbytterigt at sammensætte den daglige projektledelse af en leder og en erfaren medarbejder, oftest en jobkonsulent. Dette kan imødegå de typiske visitationsudfordringer eller problemer i samarbejdet med jobcentrets øvrige medarbejdere, som ofte skyldes manglende ledelsesopbakning

15 I projektledelsens ansvarsområde indgår: løbende servicering af indsatsgruppen koordination af visitation til projektet etablering af virksomhedscentre generation 2 hel eller delvis afholdelse af mentorkurser og netværk styring af den daglige projektgruppe med de involverede jobkonsulenter samt evt. udvalgte koordinerende sagsbehandlere og/eller sociale mentorer evt. borgerkontakt/opfølgning. De hidtidige erfaringer viser, at løsningen af mange meget forskelligartede opgaver og særligt brobygning mellem de involverede jobkonsulenter og koordinerende sagsbehandlere fordrer blækspruttekompetencer hos projektledelsen. Det gælder bl.a. kendskab til samarbejdet på de jobcenterinterne linjer, erfaring som jobkonsulent og kendskab til jobcentrets virksomhedscentre. Hvis projektledere også fungerer som jobkonsulenter med reduceret sagsstamme er begrundelsen et ønske om at bevare en vis tilknytning til praksis. Organisering af selve indsatsen Brobygning ml. bestiller- og udførerenheden er altid et centralt issue Projektorganiseringen bygger typisk på en bestiller-udfører model (BUM), hvor den koordinerende sagsbehandler er myndighedsudøver og derfor bl.a. bestiller virksomhedspraktik, mens jobkonsulenten/virksomhedskonsulenten udmønter den virksomhedsvendte del. BUM modellen giver en del udfordringer - særligt når faggrupperne sidder på forskellige matrikler. Stadigt flere kommuner er i de forløbne 1½ år begyndt at fokusere på øget brobygning parterne imellem og en mere sammentænkt opgaveløsning. Primært fordi motivationsarbejdet ift. den beskæftigelsesvendte del af indsatsen skal påbegyndes så tidligt som muligt. I ressourceforløb helst allerede før mødet i REHAB, hvor indstilling til ressourceforløb kommer på plads. Ligeledes er det blevet klart, at samarbejdet ikke kan bero på rigidt fastlagte snitflader men fordrer løbende dialog og fælles ejerskab til indsatsen. Erfaringerne viser, at et tættere samarbejde faggrupperne imellem kan stimuleres ved, at: jobkonsulenten har fast sæde på REHAB-møder og møder i ressourceforløbsteamet afholdelse af 3-parts møder omkring sagsoverlevering ved visitation og udplacering fra praktik, men også undervejs i forløbet koordinerende sagsbehandlere har ansvar for arbejdsaftalen (sikrer bedre forberedelse af den virksomhedsrettede del og letter overgangen) jobkonsulenterne inviterer sagsbehandlere med til mentorkurser, virksomhedsmesser og på virksomhedsbesøg, hvor de får mulighed for at møde virksomhedsmentorer og får et større indblik i den virksomhedsvendte del af indsatsen jobkonsulenter udvikler kataloger over virksomhedscentre generation 2, som kan anvendes af sagsbehandlerne i samtaler med borgerne sagsbehandlerne inddrages i jobkonsulenternes opfølgning på arbejdspladsen. Derudover er en del borgere tilknyttet en mentor (LAB-lovs, frivillig, eller fra sociale eller sundhedsmæssige tilbud), som understøtter borgeren ift. privatsfæren. Det er et gennemgå

16 ende træk, at kommunerne bestræber sig på at undgå overkompensation og reducere antallet af professionelle omkring den enkelte borger. Der er eksempler på, at både myndighedsdelen, virksomhedsdelen og mentorfunktionen varetages af en og samme person, at jobkonsulenten også er fast personlig mentor for borgere i praktikforløb eller, at koordinerende sagsbehandler på ressourceforløb også fungerer som personlig mentor. Tre prototyper på organisationsmodeller på det operationelle niveau Model 1. Projektet implementeres løbende. Anvendes i 4 kommuner. Borgere visiteres fra alle koordinerende sagsbehandlere, som arbejder med målgruppen, og borgerne bevarer deres koordinerende sagsbehandler, som varetager myndighedsopgaver og koordinering af den tværfaglige indsats i hele borgerforløbet Alle jobkonsulenter på kommunens virksomhedscentre (generation 1 og 2) står for den virksomhedsvendte del af indsatsen, og har i sagsstammen også andre borgere end målgruppen De koordinerende sagsbehandlere kan tilknytte sociale mentorer, hvis mentorrolle ikke er en integreret del af jobkonsulentfunktionen. Udfordringen er at sikre synlighed omkring generation 2 virksomhedscentre, da de forholdsvist ubemærket indgår i driften. Sagsbehandlernes eventuelle modstand på virksomhedsrettet aktivering for udsatte grupper bliver derfor ikke for alvor anfægtet, med mindre ledelsen eksplicit prioriterer tilbuddet som den primære indsats. Jobkonsulenterne kan have tendens til at glemme tilbuddet eller fortsat prioritere enkeltpraktikker for at undgå brugen af arbejdsaftale og progressionsmålinger, som kan være tidskrævende. Model 2. Beskæftigelsessporet udmøntes af en mindre gruppe af jobkonsulenter. Anvendes i 19 kommuner. Borgerne visiteres fra alle koordinerende sagsbehandlere, som fortsat varetager myndighed og koordinering af den tværfaglige indsats En mindre udvalgt gruppe af jobkonsulenter står for den virksomhedsvendte del (oftest 1-3 stk.). Sagsstammen er tit reduceret til borgere afhængigt af, hvor bredt ansvarsområdet er (evt. + mentorfunktion og/eller myndighedsopgaver) De koordinerende sagsbehandlere kan tilknytte sociale mentorer, hvis mentorrolle ikke er en integreret del af jobkonsulentfunktionen. De få jobkonsulenter, som udelukkende arbejder med projektets målgruppe, betyder en mere målrettet udvikling og profilering af beskæftigelsessporet. Til gengæld har ressourceallokeringen til tider været en udfordring, da få jobkonsulenter kan betyde flaskehalse i udplacering af borgere i praktik. Model 3. Borgere sagsoverdrages til en mindre gruppe af jobkonsulenter og koordinerende sagsbehandlere, som er særligt dedikeret til projektet. Anvendes i 2 af de 25 kommuner. 2 udvalgte koordinerende sagsbehandlere overtager alle borgerforløb ifm. visitation og står for myndighedsopgaver, koordinering af tværfaglig indsats og evt. også opfølgning i praktik 1-2 udvalgte jobkonsulenter står for den virksomhedsvendte del, herunder etablering af praktikplads samt borgeropfølgning i praktik, hvis ikke den varetages af sagsbehandlere Evt. indgår også 1-2 faste sociale mentorer i projektgruppen. Denne model giver gode muligheder for en tæt koordinering af visitation, udplacering i praktik og mentorstøtte, ligesom de få nøglemedarbejdere sikrer større erfaring hos den enkelte. Samtidigt kan de udvalgte medarbejdere ifm. implementering i driften fungere som ambassadører for generation 2 virksomhedscentre. Til gengæld er sagsoverdragelse ved visitationen til projektet en sårbar konstruktion i arbejdet med udsatte borgergrupper, hvor netop relationsarbejdet kan være altafgørende

17 II. Beredskab af virksomhedscentre i VC2 projektet Virksomhedscentre generation 2 skal sikre et beskæftigelsesrettet spor for borgere i ressourceforløb og for kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer. Projektet skal bidrage til, at der er volumen, struktur og kvalitet i indsatsen. For borgerne er kvalitet af indsatsen afgørende: en praktik skal være relevant og give mening. Det er motiverende for borgeren, at der er et tydeligt formål med virksomhedspraktikken, og at formålet understøtter borgerens langsigtede forsørgelsesmål. Det er ligeledes motiverende, at formålet med virksomhedspraktikken nedbrydes i en række her og nu delmål, som kan indfries undervejs i praktikken. For virksomhederne er det afgørende, at der er struktur i samarbejdet med jobcentret i form af en skriftlig aftale om parternes roller og opgaver, hyppig opfølgning og en fast kontaktperson i jobcentret. Kvalitet i samarbejdet sikres primært ved udvikling af virksomhedsmentors kompetencer (via kurser, netværk o.a.), så virksomhedsmentor er klædt på til at tage hånd om den enkelte praktikant. For jobcentrene gælder det om at have et samlet beredskab af virksomhedscentre, der, som en prioriteret del af jobcentrets virksomhedsservice, bidrager til at sikre volumen, struktur og kvalitet i indsatsen for projektets målgruppe. Der skal være volumen, så mindst 100 borgere i målgruppen er i praktik i minimum 13 uger, i de 2 år projektet kører. Der skal være struktur i samarbejdet med en bred vifte af virksomheder inden for forskellige brancher, størrelser og geografiske placeringer, som gør det muligt at matche borgerne. Og endelig skal der være kvalitet i indsatsen: virksomhederne og virksomhedsmentorer skal have de nødvendige kompetencer til at arbejde målrettet med de langsigtede mål og delmål for den enkelte borger. Da de 25 jobcentre for 1½ år siden begyndte at oprette virksomhedscentre generation 2 til målgruppen, tog de primært udgangspunkt i den traditionelle virksomhedscentermodel. Modellen er kendetegnet ved en skriftlig aftale mellem jobcenter og virksomhed om et antal faste pladser, opkvalificering af virksomhedsmentor, en fast kontaktperson i jobcentret og i virksomheden samt tæt løbende opfølgning. Efterfølgende har jobcentrene arbejdet med at udvikle og afprøve andre typer af virksomhedscentre, som både indeholder kvaliteterne ved model 1 og tager højde for jobcentrenes, virksomhedernes og borgernes ønsker og behov. På baggrund af den løbende dialog med jobcentrene (i indsatsgrupper, på netværksmøder o.a.) kan der nu identificeres fire modeller for virksomhedscentre generation 2: 1. Model 1: Fast aftale om en eller flere faste pladser 2. Model 2: Forhåndsaftale om en eller flere mulige pladser 3. Model 3: Virksomheden opsøges og pladsen skabes, når en borger matcher 4. Model 4: Klyngevirksomhedscenter I foråret 2015 har vi været i dialog med jobcentrene om de fire modeller. Vi har drøftet deres erfaringer med modellerne, fordele og ulemper, samt hvordan de i praksis kombinerer virksomhedscentermodellerne til et samlet beredskab af virksomhedscentre til målgruppen

18 Model 1: Fast aftale om en eller flere faste pladser Jobcentret indgår aftale med en virksomhed om en eller flere faste pladser (typisk 1-9 pladser). Virksomheden udpeger en eller flere mentorer, som deltager i mentorkursus, og som løbende opkvalificeres i takt med, at borgere er i praktik. Jobcentret har fokus på at visitere nye praktikanter til virksomhedscentret, når praktikforløb afsluttes, så pladserne i virksomhedscentret udnyttes optimalt. Omfang Alle 25 jobcentre benytter model 1. Nogle benytter udelukkende model 1, men de fleste kombinerer med øvrige virksomhedscentermodeller. Fordele og udfordringer Fordele ved model 1 er velkendte fra arbejdet med virksomhedscentre generation 1: 1. For nogle borgere kan det være en stærk motiverende faktor, at virksomhedsmentor og virksomheden har erfaring med borgere fra målgruppen, så mentoren er i stand til at tilrettelægge et progressivt forløb, hvor arbejdsevnen udvikles samtidig med, at der tages hensyn til den enkeltes skånebehov - og give kvalificeret individuel støtte. 2. Et tæt forpligtende kontinuerligt samarbejde er også en fordel for virksomheden. Der sikres struktur og kvalitet via en aftale, tæt opfølgning og fast kontaktperson. 3. For jobcentret giver faste pladser mulighed for maksimalt volumen i indsatsen indenfor rammerne af de medarbejderressourcer, der er til rådighed. Det er lettere at foretage hyppig opfølgning, når der er flere praktikanter i samme virksomhed. De faste pladser betyder kvalitet i indsatsen via erfarne og veluddannede virksomhedsmentorer og velkendte virksomheder, som derved kan bruges som træningsbaner for borgere længst fra arbejdsmarkedet. Virksomhedsmentorerne deltager i jobcentrets opkvalificeringstilbud, og i takt med de får erfaring med målgruppen, bliver de jobcentrets vigtigste samarbejdspartnere i det daglige samarbejde om borgeren og til at samle op på og beskrive den udvikling, der sker for borgeren i praktikforløbet. Erhvervsstruktur med mange små virksomheder er en udfordring ift. at have flere faste pladser i en virksomhed. Ligeledes kan jobcentrets samarbejde med mellemstore virksomheder om andre målgrupper i perioder spærre for, at en virksomhed kan stille et fast antal pladser til rådighed pga. reglen om forholdstal. En væsentlig udfordring ved model 1 er at sikre, at en praktik matcher borgerens ønske. Nogle jobcentre oplever det vanskeligt at motivere til de faste aftalte pladser. Især når borgeren har et specifikt ønske (fx frisør, hundekennel), eller hvis han/hun ikke kan se, at praktik i et VC2 model 1 bidrager til at opfylde det langsigtede mål. Så kan faste pladser stå tomme, mens der i stedet oprettes traditionel individuel praktik for at matche borgerens ønske. Perspektiver Model 1 er fortsat den foretrukne model i hovedparten af jobcentrene. Nogle jobcentre har forsøgt at løse de udfordringer model 1 giver ved at aftale et antal pladser i en virksomhed men undlade at bestemme hvor i virksomheden og hvilke arbejdsopgaver, der skal indgå praktikken. Opgaverne fastlægges først, når en borger er klar til at starte i praktik. Derved sikres et godt match, der bidrager til borgerens langsigtede mål og delmål. Andre jobcentre har forsøgt sig med fleksible aftaler om faste pladser og har fx aftalt mellem 2 og 6 faste pladser. Det aktuelle pladsantal varierer så over tid, fx også ift. hvor meget støtte/skånehensyn de konkrete praktikanter har brug for, eller ift. om virksomheden i øjeblikket samarbejder med jobcentret om andre borgere