Pædagogisk og didaktisk grundlag for undervisning og læring

Transkript

1 Pædagogisk og didaktisk grundlag for undervisning og læring 2014

2 Pædagogisk og didaktisk grundlag for Teknisk Skole Silkeborg Bemærk: Oplæg til drøftelse Indledning Målet for vores uddannelser på TSS er at ruste den unge og den voksne elev til at møde livets opgaver og mestre udfordringer sammen med andre. Vores uddannelser skal både give adgang til dagens arbejds- og samfundsliv og kompetencer til at mestre skiftende omgivelser og en ukendt fremtid. Vi arbejder for at tilføre kompetencer, som på den ene side kan vare livet ud og bygge fundamentet til fremtiden og de kvalifikationer, der kræves, når samfundet forandres. På den anden side skal vores uddannelser kvalificere til en god indsats i dagens arbejdsliv og senere kunne danne grundlag for at indgå i noget, som endnu ikke er skabt. Vi må derfor tænke i at udvikle elevens evner til specialiserede opgaver og samtidig fremme generelle kompetencer, som er brede nok til at der kan ske en eventuel om-specialisering senere i livet. På TSS er vores uddannelser tilrettelagt, så der er et læringsmiljø for både unge og voksne. Vi har øje for, at en grunduddannelse ikke længere er tilstrækkelig for et livslangt arbejdsliv, og vi er derfor klar til at modtage voksne elever, som skal have opkvalificeret deres kompetencer gennem hele livet. Vi forandrer samtidig med, at vi er en del af forandringen. 1. Menneskesyn og værdier Vi mennesker finder glæde både i at stille spørgsmål og i at finde svar - og vi finder tryghed i at vide noget og i at mestre noget. Med afsæt i vores værdier, ser vi eleven som et selvstændigt menneske, med ansvar for egne valg og handlinger, og med evne til at søge det, som er sandt og gøre det, som forekommer mest rigtigt. Vores rødder, som moderne uddannelsesinstitution, er at finde i et humanistisk livssyn. Den humanistiske tradition lægger op til, at vi søger social fremgang i fornuft og oplysning og i menneskets evne til at skabe, opleve og formidle. På TSS ser vi vores virke i lyset af følgende fælles værdier: åbenhed, tillid, mod og nysgerrighed.

3 Åbenhed betyder for os, at vi er klar til at modtage det nye uden at fortolke eller dømme på forhånd. Vi har plads til forskellighed og til at blive udfordret på anderledes måder at tænke og handle på og vi kan fremføre vores undren uden henvisning til autoriteter eller sandheder. Tillid betyder for os, at vi tror på stærke relationer og fællesskaber, hvor vi alle gør vores bedste og tager vare på hinanden. Tillid er med til at bære os igennem forandringer, mens vi i fællesskab får skabt nye platforme for vores samarbejde. Mod betyder for os, at vi tør tænke kreativt og innovativt - og tage chancer, hvor vi udvikler vores dømmekraft og begår fejl, mens vi erkender verden. Vi forfølger de mål vi gerne vil nå. Nysgerrighed betyder for os, at vi har viljen til at ville det nye og drives af at være opsøgende og udforskende i en kompleks og foranderlig verden. Vi indgår gerne i dialoger og samarbejder med det formål at opnå indsigt og frigøre os fra usynlige overbevisninger, der kan hæmme vores nysgerrighed. 2. Hvad er et didaktisk og pædagogisk grundlag? I vores pædagogiske og didaktiske grundlag, beskriver vi hvordan vi overordnet tænker undervisning og læring og sikrer dermed, at vi i vores daglige praksis lever op til skolens vision om, at: "vi vil være det førende nationale uddannelsessted med internationalt perspektiv, hvor læring blive en oplevelse for livet. Formålet med vores fælles pædagogiske og didaktiske grundlag er, at: - Fremme læringsudbyttet. - Fremme fælles professionalisme og undervisningskultur. - Sikre fælles forståelse af hvordan vi tænker undervisning og læring. - Skabe fælles grundlag for praksis omkring pædagogik og didaktik. - Skabe dialog og fremme italesættelse af tanker omkring undervisning og læring. 3. Hvordan sikrer vi løbende udvikling og implementering af pædagogiske og didaktiske grundlag? Ved at inddrage såvel ledelse som lærere i udarbejdelsen af skolens pædagogiske og didaktiske grundlag, sikrer vi et bredt og solidt fundament for fælles praksis og efterfølgende en vellykket implementering. Vores fælles pædagogiske og didaktiske grundlag vil aldrig være statisk, men skal løbende være åbent for forandring, ideudveksling og ny erkendelse, som følge af vores opgaver i dagligdagen. 4. Hvordan tænker vi undervisning og læring?

4 En uddannelsesinstitution, som TSS, skal tilbyde målrettet og systematisk undervisning, hvor eleverne bliver undervist af kvalificeret personale, som er uddannet til formålet. Læring sker i alle livets situationer, og særligt når den enkelte selv ser behovet for at udvikle viden, færdigheder og holdninger. Vi tænker om læring, at: Læring skal ses som en fortsat proces, der er baseret på viden og erfaring. Læring er en helhedsproces, som involverer transaktioner mellem personen og omverdenen. Læring er den proces, hvorved erkendelse udvikles gennem omdannelse af oplevelser. Læring sker ved, at det ukendte bliver forstået ud fra det kendte - og de koncepter (erfaringer) en elev allerede har, er afgørende for, hvad han kan opfatte og forstå. Viden, færdigheder og holdninger udvikler sig således i samspil mellem gamle forestillinger og nye indtryk. Fx ved at tilpasse forstyrrelser udløser refleksion, som fører til begribelse (via forståelse) og omdannelse (via meningstilskrivelse) og ny erkendelse, som oftest føjes til allerede eksisterende erkendelse (Kolb). Men læring og undervisning er ikke det samme. Læring er noget som sker med og i eleven, mens undervisning er noget der bliver gjort af en anden. God undervisning sætter læring i gang - men læring bliver først fuldbyrdet ved elevens egen indsats. Den gode lærer stimulerer denne proces. Eleven konstruerer i stor udstrækning selv sin viden, oparbejder færdigheder og udvikler holdninger. Dette arbejde kan enten opmuntres og påskønnes - eller hæmmes og hindres af andre. Vellykket læring kræver således dobbelt motivering: både hos lærer og hos elev. Som mennesker (videre)udvikles vi i kraft af vores evne til at observere, tænke og handle i livet. I undervisningen skal de teoretiske og praktiske eksempler og opgaver således tjene til, at eleven også lærer at søge og finde forklaringer, lærer af konsekvenserne af sine valg- og lærer at afprøve sandhedsværdien af sin nye viden på baggrund af kritiske vurderingsfærdigheder. Vi tænker, at god undervisning skal give eleven erfaring med at lykkes med sit arbejde og troen på egne evner - og kompetencer til at udvikle ansvar for egen læring og mestring af eget liv (livsduelighed), som borger i en kompleks verden. På TSS vil vi gerne, som en del af pædagogisk praksis, bane vejen for synlig læring 1, som forekommer når læring er det eksplicitte og tydelige mål, når det er behørigt udfordrende - og når læreren og eleven begge (på hver sin måde) søger at finde ud af, om og i hvilken grad, målet er nået. Eksempler på, hvordan synlig læring kan tænkes ind i pædagogisk praksis i undervisningen: Eleven ved, hvordan vi har tænkt os at undervise. Eleven ved, hvor han skal hen og kender læringsmålene. 1 John Hattie 2013, Synlig læring - for lærere

5 Eleven ved, hvor han er i læreprocessen (kender sin placering i forhold til læringsmålene). Eleven ved, hvad næste skridt i læreprocessen er. Eleven er med til at bedømme sin egen præstation. Eleven får mulighed for at vurdere egne fremskridt og eget læringsudbytte. Eleven ved, hvordan han skal arbejde i dybden med sine opgaver. 5. Den gode lærer Lærerens faglige kompetencer og pædagogiske lederevner er vigtige, når eleven skal omsætte sine erfaringer til indsigt og erkendelse. Den gode lærer kan sit fag og kan udøve klasserumsledelse. Lignende kan ikke forventes, at eleven skal udvikle på egen hånd. Forestillinger om sagsforhold og sammenhæng kan være både mangelfulde og forkerte. En lærer må derfor mestre faget godt, både for at kunne formidle på kyndig vis og for at kunne vække motivation hos eleven. At forklare noget nyt forudsætter, at det kan forankres til noget kendt. Læreren opfylder dette ved at bruge fx udtryk, billeder, analogier, metaforer og eksempler som giver mening for eleven. Ny viden må hæftes tæt sammen med det eleven ved, kan og har erfaringer med fra før. Meget af dette er fælles for eleverne via vores brede kulturarv, og giver afsæt for kommunikation, dialog og læring. Høj faglighed er ikke nok for at være en god lærer - det kræver også engagement og formidlingsevne. En god lærer kan sit fag og ved hvordan det skal formidles for at vække interesse hos eleven. Eleven er kommet til skolen med lærelyst og med behov for at blive fx en god håndværker. God undervisning tager hensyn og drager omsorg for disse sider ved eleven - og for, at forskellige elever har forskellige evner, behov og motivation på tværs af forskellige fag og forløb. Som tidligere nævnt, så skal eleven mødes med udfordringer som er tilpas overkommelige, så han tør begive sig ud i nye områder. Den vigtigste af alle pædagogiske opgaver er at formidle til eleven, at han er i udvikling og gerne må begå fejl, så han får den fornødne tillid til egne evner via et trygt undervisningsmiljø. Alt for ofte fokuserer lærernes grund- og efteruddannelse på undervisning og ikke på læring. I disse år flyttes opmærksomheden fra, hvordan man skal undervise til, hvordan man lærer og først når læreren forstår, hvordan hver enkelt elev lærer, kan han gå videre i beslutningen om, hvordan der skal undervises. Kravet til den dygtige lærer er at vide, hvornår der finder læring sted, og hvornår der ikke gør og på baggrund af dette anvende alternative læringsstrategier, når de planlagte strategier ikke virker. Det kræver lærere, der ser læring gennem deres elevers øjne og som ser undervisning, som nøglen til elevernes fortsatte læring. Det spiller en rolle, hvad læreren gør - men det, der spiller den største rolle er, at læreren har et hensigtsmæssigt tankesæt med hensyn til at se virkningen af det, han gør. Et hensigtsmæssigt tankesæt kombineret med god dømmekraft og evnen til at foretage hensigtsmæssige handlinger styrker den positive læringseffekt af undervisningen.

6 Lærerne på TSS er i sig selv den vigtigste pædagogiske rollemodel. Vi forventer derfor, at alle lærere, udover at være bevidst om deres pædagogiske praksis, også tør vedkende sig deres faglighed og deres personlighed, og evner at stå frem, som robuste og voksne mennesker over for de unge elever, som skal udvikles - ikke kun fagligt, men også følelsesmæssigt og socialt. 6. Ungdomskulturen Tidligere lå en større del af den praktiske oplæring implicit i opdragelsen, ved at unge tog direkte del i de fælles praktiske opgaver, som lå i hjemmet. Dette skete sammen med voksne. Nu sker størstedelen af den praktiske oplæring i skoler og i institutioner med primært undervisning for øje. Mange unge står uden for processerne i arbejdslivet og har kun lidt kendskab til og ansvar for det, der sker. De bruger til gengæld medierne som aldrig før, og de er ofte bragt i en passiv tilskuerrolle uden forudsætning for at kende dimensionerne eller værdierne i det praktiske arbejde. Her kommer evt. et afsnit om popstar-generationen På TSS vil vi skabe et ungdomsmiljø, der er tilrettelagt med særligt fokus på unges interesser, behov og problemstillinger. Det betyder, at der, både i undervisningen og i skolemiljøet, skal tænkes i elementer, som stimulerer og udnytte de unges ressourcer og som matcher ungdomskulturen. Det gør vi for eksempel ved fra første dag, at: Inddrage de unge, give dem pligter og stille krav om at de tager et ansvar, ikke kun for eget arbejde, men også for andre elever og fællesskabet generelt. Træne de unge i at træde frem for andre og præsentere deres egne synspunkter, lægge planer, tage del i projekter og gennemføre forløb. Ved inddragelse og projektorganiseret undervisning skal vi således sigte efter også at udvikle de unges indlevelsesevne og fællesskabsfølelse og fremme deres forståelse for andres situation. De elever, som eventuelt ikke er tilstrækkeligt stimulerede hjemmefra, får derved chancen for at vokse i et læringsmiljø, hvor eleverne tager ansvar for udvikling af hinanden, uanset forskellige forudsætninger og ressourcer. At være med til at udvikle et socialt fællesskab medvirker til personlig udvikling og lærer fx stærke elever at tage medarsvar. 7. Lærersamarbejdet I dag er undervisning og læring på TSS resultatet af et godt teamsamarbejde. I undervisningen deler lærere med forskellige specialer ansvaret for udvikling af både enkeltelever, grupper og klasser. Lærerne er sparringspartnere og ledere af eleverne og deres uddannelses- og arbejdsfællesskab. Sammen kan lærerne i lærerteams følge og drøfte elevernes udvikling. Ved øget krav om

7 differentiering og projektarbejde på tværs af klasser og hold, er alle lærere afhængige af et velfungerende fællesskab med kollegaer. På TSS vægter vi det gode teamsamarbejde højt, hvor man kan udfordre hinanden på forskellighed, dele viden og supplere hinanden i kraft af forskellige kompetencer, både fagligt og socialt. Vi ser samtidig teamsamarbejdet, som en oplagt mulighed for at reflektere over pædagogisk praksis med henblik på at videreudvikle både ens egen og det fælles pædagogiske sprog på TSS. 8. Elev, pædagogik og didaktik Det pædagogiske og didaktiske Fællesskaber Det sociale Eleven Det faglige Det personlige Skolekulturen Eleven Det er naturligvis elevens personlige, faglige/almene og sociale udvikling, der er formålet med al undervisning på TSS. Hver enkelt elev har sin personlighed og forståelse af sig selv, som menneske, på baggrund af den livserfaring han eller hun kommer til skolen med. Via samtaler får læreren kendskab til elevens livserfaring, livsplaner og hvad der motiverer eleven- og hvad han eller hun ser som formålet med sin uddannelsen, således at dette kan tænkes ind i tilrettelæggelsen af undervisningen. Læreren skal være opmærksom på at kompetencer ikke bare er noget eleven har, men at kompetencer knytter sig til løsning af bestemte opgaver i bestemte sammenhænge. Elevens kompetencer og udbytte af undervisningen er altså afhængige af, hvordan undervisningen tilrettelægges.

8 Skolekulturen Skolekulturen og undervisningsmiljøet på TSS tager afsæt i det menneskesyn og de værdier, skolen har valgt, som fælles overordnede ledetråde for skolens daglige virke. På TSS er vi optaget af at skabe en inkluderende undervisnings- og arbejdspladskultur med fokus på, blandt andet synlig læring (John Hattie, 2013), kreativitetsfremmende læringsmiljøer, læringsfællesskaber og en helhedsorienteret undervisningsform. Helhedsorienteret undervisningsform, betyder for os en procesorienteret undervisningsform, som udgør et samlet hele. Dette står i modsætning til en undervisningsform sammensat af usammenhængende informationer fra forskellige fag og ensidig specialisering, rettet mod bestemte erhverv. Hvis en uddannelse, ud over at kvalificere et individ som uddannet i et eller flere fag, tillige skal danne et menneske, må den leve op til kravet om sammenhæng og helhed i arbejdsform og indhold. Det væsentlige, når vi tænker dannelse ind i helhedsorienteringen, er ikke optagelsen og tilegnelsen af viden (indholdet), men udviklingen af elevens evner og arbejdsmetoder (arbejdsformen) i en reflekterende proces. Det er den reflekterede proces, der både kan skabe sammenhæng og samtidig fremme det dannende indhold i en uddannelsessammenhæng. Med kreativitetsfremmende læringsmiljøer. (Her kommer evt. et afsnit som inddrager innovation/ AL) Det sociale og det faglige/almene For de tekniske uddannelser er det især fagligheden, som er omdrejningspunktet og ofte vil eleven blive introduceret til et eller flere praktiske fag på et relativt tidligt tidspunkt i sin uddannelse. Faget vil således ofte være fundamentet, som sociale og almene kompetencer bygges ovenpå, så uddannelsen fremstår som en helhed. Det personlige og fællesskaberne I et trygt og tillidsfuldt undervisningsmiljø skal eleven finde sine egne ressourcer, sin styrke og sit selvværd og fællesskabet skal støtte ham eller hende deri. Det gøres fx ved at eleven står frem og fortæller om sit liv og sine drømme for fremtiden. I den forbindelse er det vigtigt, at vi, som skole, arbejder målrettet på at udvikle sociale og faglige/almene fællesskaber, der kan udgøre trygge, inspirerende og meningsfulde rammer for elevens udvikling. Elevens udvikling er fx at kunne forholde sig konstruktivt til egen adfærd, tilrettelægge eget arbejde og samarbejde med andre om opgaver. Det pædagogiske og didaktiske

9 Didaktikken er styret af udefrakommende krav og forventninger til elevens kompetencer i form af mål for- og indhold i undervisningen, mens pædagogikke ligger i et spændingsfelt mellem det, der skal formidles og den undervisningsform/metode, der giver det bedste læringsudbytte for eleven. Didaktikken vil ofte angive hvilke kompetencer eleven skal være i besiddelse af angivet som mål, og hvilke emner og problemstillinger, undervisningen skal tage udgangspunkt i omkring et fag. På EUD-området er det således de faglige udvalg, som i høj grad er med til at sætte deres præg på de didaktiske overvejelser omkring fagenes mål og indhold, angivet i taksonomier. Pædagogikken omfatter hvordan undervisningen skal tilrettelægges og hvilke metoder /arbejdsformer (organisering), der i situationen kan understøtte elevens læring bedst muligt. Væsentligt i forhold til undervisningens tilrettelæggelse er helhedsorientering og anvendelsen af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring og understøtter faglig erkendelse og personlig dannelse. Væsentligt i forhold til metoder/arbejdsformer er eksperimenterende, undersøgende og reflekterende praksis med mulighed for indlæring på tværs af fag og gerne i fx læringsfællesskaber. Undervisningen organiseret oftest i cases, øvelser og projekter.