FOR KLINISKE DIÆTISTER 2008
|
|
- Ada Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAKD VIDEN FAGLIG KOMPETENCEPROFIL FOR 2008 Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af FaKD. Maj 2008
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hvad er kompetence? Faglig kompetence Referencer Læs mere Bilag 1: Klinisk diætist som sundhedsfaglig profession Bilag 2: Definition af de forskellige niveauer...13 FAGLIG KOMPETENCEPROFIL FOR - MAJ 2008 Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne rammeplan eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes.
3 Indledning På de næste sider følger en faglig kompetenceprofil for kliniske diætister. Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af FaKD og bestående af repræsentanter fra FaKDs bestyrelse, forskellige uddannelsesinstitutioner og den kliniske hverdag. Arbejdsgruppen har bestået af Annette Saaek, Anne Marie Beck, Ida Hallstrøm Abildgaard, Jette Lind Thomsen Fabricius, Karen Søndergaard, Ketty Honore, Line Rosgaard, Mette Merlin Husted, Sille Bøgesgaard Milberg, Sisse M. Hørup Larsen og Tina Munk. Udkastet til kompetenceprofil har været præsenteret ved Årsmøde for Kliniske Diætister i januar 2008, hvor der bl.a. var mulighed for at melde sig til en høringsgruppe. På baggrund af kommentarerne fra hhv. Årsmødet og høringsgruppen (Heidi Niemeier Hansen, Helle Marie Povlsen, Karin Kok og Pia Møbius) er materialet færdiggjort i maj Herefter er materialet sendt til Sundhedsstyrelsen. Arbejdsgruppen håber meget at alle der har lyst, vil sende kommentarer til FaKD om materialets brugbarhed i praksis, med henblik på en evt. senere opdatering og udbygning. 3
4 Hvad er kompetence? Kompetence er den rette kombination af viden og færdigheder, der sætter medarbejderen, gruppen eller organisationen i stand til at agere og løse opgaver rigtigt afhængigt af situationen. Kompetence udfoldes således på baggrund af: Viden, forståelse, teoretisk og praktisk indsigt knyttet til kvalifikationer Færdigheder som opnås ved at træne og praktisere Erfaringer som opnås ved at reflektere over det der lykkes og det der går galt. Værdier som vurderinger af hvad der er rigtigt og forkert. Der vil ofte være tale om forskellige kompetenceområder, fx faglig kompetence, social og samarbejdskompetence, personlig kompetence, pædagogisk kompetence og organisatorisk og administrativ kompetence Den kliniske diætist kan være på forskellige niveauer indenfor forskellige kompetenceområder, og faktorer som arbejdets organisering, samarbejdsrelationer og adgang til information har betydning for den enkeltes kompetenceniveau. Arbejdet med at vurdere kompetence må således også foregå på den enkeltes arbejdsplads. Arbejdsgruppen har derfor valgt kun at udarbejde en faglig kompetenceprofil, da det kompetenceområde synes mindst afhængigt af andre faktorer. Den faglige kompetenceprofil kan derfor anvendes af alle kliniske diætister uanset hvor de arbejder. Faglig kompetence består af teoretisk og praktisk klinisk kompetence. Den rummer viden om fagets sundhedsvidenskabelige teorier, dvs. de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder. Endvidere rummer den færdigheder i og erfaringer med at udøve klinisk diætetik og tager udgangspunkt i fagets etiske og værdimæssige grundlag (se også bilag 1). Hvad kan en kompetenceprofil bruges til? En kompetenceprofil kan bruges til vurdering af egne kompetencer og muligheder for videre udvikling Og den kan bruges af ledere i forhold til bl.a. rekruttering, udvikling og fastholdelse af velkvalificerede medarbejdere. Det kan fremmes ved at leder og medarbejder, ved en årlig kompetenceudviklingssamtale, udarbejder en plan for medarbejderens faglige og personlige udvikling. Udgangspunktet i kompetenceudviklingssamtalen er både den enkelte medarbejders egen vurdering og nærmeste leders vurdering. Kompetenceudviklingssamtalen går ud på at drøfte medarbejderens kompetenceniveau, hvad udviklingsplanen er, på kort/lang sigt og hvordan det kan gennemføres. En kompetenceprofil kan således være relevant, når der søges om kurser og videreuddannelse. Den kan ligeledes være et hjælpemiddel for begge parter i forhold til lønforhandlinger. En kompetenceprofil kan også være med til at synliggøre, overfor andre professioner, som ikke kender til vores faggruppe, hvilke kompetence vi har og hvorfor de skal ansætte os. I forlængelse heraf kan den ligeledes bruges i forhold til udarbejdelse af en stillingsannonce og funktionsbeskrivelse. Internationalt er kliniske diætister også i gang med at udarbejde kompetenceprofiler og der vil derfor blive mulighed for at foretage sammenligninger landene i mellem, og dermed på sigt, bl.a. udvikle og forbedre kompetencerne i de enkelte lande. Læsevejledning Det er valgt at arbejde med fem kompetenceniveauer fordi det synes velegnet til at niveaudele området. Det kan give tilstrækkelig plads til udvikling for både den kliniske diætist der har været ansat længe indenfor et eller flere faglige områder, og den kliniske diætist der har fordybet sig i et fagligt speciale. 4
5 De tomme felter i materialet betyder ikke at der ikke findes en kompetencebeskrivelse på det niveau, men at beskrivelsen er den samme som i niveauet under. Det forudsættes at man kan opfylde de foranliggende niveauer for at komme et niveau op. Endvidere kan man i praksis godt være på niveau 1 indenfor nyreområdet, men på niveau 4 når det gælder ernæringsterapi. Det er således ikke nødvendigvis sådan at jo højere niveau des bedre (se flere detaljer om de enkelte niveauer i bilag 2). Som nævnt er den faglige kompetenceprofil tænkt anvendt af alle kliniske diætister uanset hvor de arbejder. Ved beskrivelsen er det dog af praktiske hensyn valgt at anvende fx betegnelsen patient (frem for borger eller klient) og afdeling (frem for fx forvaltning) i hele materialet.
6 Faglig kompetence Hvordan den viser sig i praksis: Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 VEJLEDNING Har viden og færdigheder i forhold til fagområdet (klinisk diætetik) ud fra FakDs rammeplaner, hvor udgangspunktet for et behandlingsforløb er: * Dataindsamling * Analyse * Planlægning * Handling * Evaluering Anvender erfaret og dokumenteret teoretiskfaglig viden under supervision i udførelse af diætbehandlingen. Udøver diætbehandling på et højt teoretisk og praksisfagligt niveau og hvor det er muligt udfører evidensbaseret diætbehandling. Udvikler nye metoder, f.eks. ernæringsscreening/ ernæringsstandarder indenfor faget, som øger kvaliteten og effektiviteten i patientforløbet. Opsøger selv litteratur inden for egne områder af diætetikken. Opsøger selv ny litteratur inden for egne områder af diætetikken. 6
7 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Planlægger og udfører sine tildelte ansvarsområder, herunder selvstændig diætbehandling. Planlægger og udfører sine tildelte ansvarsområder, herunder selvstændig diætbehandling. Planlægger og udfører selvstændigt alle former for diætbehandling indenfor udvalgte specialer. Således varetages diætbehandling for patienter med simple diætetiske problemstillinger. Således varetages diætbehandling for patienter med komplekse diætetiske problemstillinger. PLANLÆGNING Udfører sit arbejde omhyggeligt og samvittighedsfuldt, og påtager sig ansvaret (fagligt, juridisk og personligt), for den udøvede diætbehandling. Har overblik og prioriterer opgaverne i kendte situationer. Kan argumentere fagligt og sagligt for sin prioritering af opgaver. Har overblik og prioriterer opgaverne i pressede situationer. Kan argumentere fagligt og sagligt for sin prioritering af opgaver. Danner sig overblik, prioriterer, uddelegerer og agerer i mere komplekse og ukendte situationer. Siger fra, hvis ens teoretisk og praksisfaglig niveau medfører, at arbejdsopgaverne ikke kan udføres med omhu, samvittighedsfuldt og tilfredsstillende Undervisning af sundhedsfagligt personale i forhold til opdateret viden om ernæring og diætbehandling. Er den som gerne sætter dagsordenen for en åben dialog om metoder og prioriteringer samt indgår konstruktivt i en drøftelse af egen arbejdsindsats, handlemåde og opnåede resultater.
8 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 DOKUMENTATION Al diætbehandling dokumenteres ved journalføring i henhold til lov om autorisation Kender kravene for dokumentation og dokumenterer herudfra, hvilket indebærer kendskab til: anvendte computer systemer registrering af ydelser Arbejder systematisk med data Arbejder systematisk med data og evaluering, samt medvirker til fortsat udvikling af dokumentation og registrering Varetager processen i forhold til systematisk arbejde med data samt udvikling af dokumentation og registrering 8
9 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 MØDEDELTAGELSE OG AKTIVITETER Deltager aktivt i følgende sammenhænge: Kostudvalgsmøder Møder i kliniske ernæringsudvalg Interne diætistmøde Regionsdiætistmøder Møder med konsulenter fra ernæringsindustrien Relevante interne og eksterne konferencer Møder med kostforplejningspersonale Stuegang Patientkonferencer Deltager aktivt og bidrager konstruktivt i følgende sammenhænge: Kostudvalgsmøder Møder i kliniske ernæringsudvalg Interne diætistmøde Regionsdiætistmøder Møder med konsulenter fra ernæringsindustrien Relevante interne og eksterne konferencer Møder med kostforplejningspersonale Stuegang Patientkonferencer Står som ansvarlig for relevante møder og kurser
10 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Opsøger viden om relevante faglige problemstillinger og løser opgaverne under vejledning Stiller sin viden om ernæring og diætetiske emner til rådighed for patienterne Stiller sin viden om ernæring og diætetiske emner til rådighed for patienterne og personalet VIDENSDELING OG UDVIKLING Tager ansvar for egen læring ved: Læsning af relevant litteratur Deltagelse i fagrelevante temadage og kurser Deltager i udarbejdelse og ajourføring af informationsmateriale Vejleder elever og studerende Tager initiativ til udarbejdelse og ajourføring af informationsmateriale Undervisning og vejledning af elever, studerende og relevant personale indenfor simple diætetiske problemstillinger. Medvirker til udvikling af kliniske retningslinjer og auditering Medvirke ved udarbejdelse af projekter, der forbedrer viden om ernæringsbehandling. Undervisning og vejledning af elever, studerende og relevant personale indenfor komplekse diætetiske problemstillinger. Udvikler selvstændig eksternt godkendte kliniske retningslinjer og auditeringsmateriale Gennemfører selvstændigt forskningsprojekter med henblik på forbedring af ernæringsbehandlingen Fremlægning af forskningsresultater til relevant personale. Er vejleder/censor/ eksaminator for klinisk diætiststuderende eller andre på videregående uddannelser. Indgår aktivt i implementeringen af simple ernæringsrelaterede retningslinjer og procedure. Indgår aktivt i implementeringen af komplekse ernæringsrelaterede retningslinjer og procedure. 10
11 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 SAMARBEJDE Værdsætter det tværfaglige samarbejdes betydning for behandlingens kvalitet. Tager medansvar for udvikling af tværfagligt samarbejde med respekt for andre faggruppers faglighed og personlige egenskaber. Anvender viden om det tværfaglige samarbejdes betydning for behandlingens kvalitet og handler aktivt for at sikre respekt for andre faggruppers faglighed og personlige egenskaber Kommer med konstruktive forslag til at udvikle tværfaglige samarbejde med respekt for andre faggruppers faglighed og personlige egenskaber 11
12 Referencer Bekendtgørelse nr. 880 af 30/9/1996: Bekendtgørelse om virksomhed som klinisk diætist. Bekendtgørelse nr. 881 af 30/9/1996: Bekendtgørelse om kliniske diætisters pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring). Bekendtgørelse nr. 850 af 24/9/1996: Bekendtgørelse om kliniske diætisters supplerende praktiske uddannelse. Fagetiske retningslinjer for kliniske diætister. FaKD 2002 Rammeplaner for kliniske diætister, FaKD: Diætbehandling af gestationel diabetes mellitus Diætbehandling af prægestationel diabetes mellitus Diætbehandling ved type 1 diabetes (voksne patienter) Diætbehandling ved type 2 diabetes (voksne patienter) Diætbehandling af nyreinsufficiens Diætbehandling af børn og unge med type 1 diabetes mellitus Diætbehandling med ernæringsterapi (voksne patienter) Atheroskelerose Diætbehandling af adipositas Coeliaki Korttarmssyndrom Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (LOV nr. 451 af 22/05/2006). 12
13 Læs mere Abildgaard IH, Milberg SB. Kliniske diætisters kompetencer en analyse af en kompetenceprofilmodel som led i udarbejdelsen af en kompetenceprofil for kliniske diætister. Bachelorprojekt, JCVU Ernæring og Sundhed, januar 2008 Høy B. Kompetenceprofil af en sygeplejerske som grundlag for autorisation. Sundhedsstyrelsen 1999 Pind DH, Nielsen EM, Karlbo H, Jalving M. Kompetence og kompetenceudvikling i fysioterapi på sygehuse. Danske Fysioterapeuter
14 Bilag 1 Kliniske diætister som sundhedsfaglig profession Kliniske diætister er uddannet med henblik på at kunne: Udvælge og anvende forskningsresultater og viden indenfor diætbehandling Anvende og vurdere kostundersøgelsesmetoder og principper for sammensætning og brug af forskellige diættyper under hensyntagen til ernæringsstatus og ernæringsmæssig- og sensorisk kvalitet Udvikle, planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere forebyggelsesopgaver. Tilrettelægge sundhedsfremmende initiativer, samt behandling, undervisning og vejledning på flere niveauer. Kommunikere klinisk diætetik til modtageren under hensyntagen til dennes sociale baggrund, psykologiske tilstand eller kulturelle og etiske forhold. Uddannelsen omfatter natur- og sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, humanvidenskab, videnskabsteori, videnskabelig metode og relevant praktik. Kliniske diætister er uddannet til at vejlede om rigtig ernæring ved sygdom., f.eks. ved livsstilssygdomme som overvægt og hjertekarsygdomme, og mave-tarm sygdomme, nyresygdomme eller syge, der spiser for lidt. Eksempler på jobfunktioner på sygehuse og i primærsektoren er: Diætbehandling af personer med diabetes, overvægt, hjerte-karsygdomme, mave-tarmsygdomme m.m. Ernæringsterapi af småtspisende ældre og personer der er ernæringstruede Diætbehandling af særlige grupper som børn og etniske minoriteter Undervisning og vejledning af patienter og andre faggrupper Indgå i møder og konferencer i regionale og nationale sammenhænge, herunder opdatering af ny viden Udarbejde undervisnings- og vejlednings materiale Indgå i kvalitetssikringsprojekter til sygehuse, plejehjem, kommunerne, hjemmeplejen, skoler, børneog ungeinstitutioner eller sundhedscentre m.v. Indgå i forskningsmæssige opgaver Dokumentere og registrere resultater af diætbehandling herunder ekstern formidling i diverse fagblade og ugeblade Konsulentvirksomhed Indgå i udviklingsarbejde indenfor kost og sygdom med henblik på optimering af behandlingen Arbejde som faglig konsulent i projekter og udviklingsopgaver Udvikle det diætetiske fagområde på sygehuset i kommunen eller i egen praksis Desuden funktion som selvstændig praktiserende diætist Kliniske diætister er autoriserede efter Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (LOV nr. 451 af 22/05/2006). Kvalitet og etik i kliniske diætisters arbejde Kliniske diætister arbejder evidensbaseret ud fra de rammeplaner/referenceprogrammer der eksisterer indenfor de forskellige diætetiske områder Kliniske diætister arbejder ud fra fagetiske retningslinjer. Formålet med disse retningslinjer er at styrke en god faglig praksis og dermed også respekten for det diætetiske fagområde, samt medvirke til at der udvises hæderlighed, ansvarlighed og pålidelighed i det daglige arbejde. Retningslinjerne skal medvirke til at fremme den fagetiske debat blandt kliniske diætister og understrege den enkelte og fællesskabets ansvar både i forholdet til patienter, kollegaer, arbejdspladsen og samfundet 14
15 Bilag 2 Definition af de forskellige niveauer Niveau 1 En medarbejder, som er introduceret Niveau 2 En kompetent medarbejder med nogen erfaring indenfor arbejdsområdet Niveau 3 En kompetent medarbejder med stor erfaring indenfor arbejdsområdet Niveau 4 En kyndig medarbejder med stor faglig ekspertise. Medarbejderen kan f.eks. have særlig fokus på vejledning og oplæring af yngre medarbejdere Niveau 5 En medarbejder med omfattende faglig ekspertise. Medarbejderen udvikler ny viden om egen praksis og afdelingens praksis. Udfærdiger forskrifter o.a. materiale, som kvalificerer arbejdsområdet Viden: Redegør med egne ord for ofte forekommende, relevante faglige problemstillinger og opgaver og giver relevante løsningsforslag. Er aktiv i at tilegne sig ny viden og gengiver denne viden, så den er forståelig for brugere. Færdigheder: Iagttager hvordan mere erfarne kolleger udfører handlinger og udfører de samme handlinger under vejledning efter at have set dem nogle gange. Adfærd: Lytter opmærksomt til brugere. Viser forståelse for andres behov Er modtagelig for vejledning. Deltager aktivt i at løse relevante opgaver i afsnittet under vejledning. Deltager i faglige diskussioner i afsnittet. Viden: Opsøger viden om relevante faglige problemstillinger og løser opgaverne under vejledning. Sammenholder tilegnet viden med tidligere viden og argumenterer for sit valg af anvendt viden i forskellige situationer med brugere og kolleger. Forklarer hvordan forskellige faglige forhold gensidigt påvirker hinanden. Færdigheder: Viser en problemløsende indstilling til udførelse af opgaver i mødet med kolleger og brugere. Udfører kendte handlinger sikkert og med høj grad af opmærksomhed. Adfærd: Lytter opmærksomt til brugere og inddrager dem i problemløsningen. Tager ansvar for at løse hyppigt forekomne opgaver i afsnittet. Deltager aktivt i faglige diskussioner i afsnittet. Viden: Anvender sin faglige viden i udvælgelsen, prioriteringen og løsningen af opgaverne under hensyntagen til de ressourcer, der er til rådighed. Kan selvstændigt observere og identificere problemstillinger, der er typiske i det pågældende afsnit. Er i stand til at formulere resultater præcist, mundtligt og skriftligt. Arbejder ud fra bevidste og langsigtede mål og planer. Færdigheder: Udfører selvstændigt relevante handlinger sikkert og rutineret. Tager initiativ til at vejlede kolleger i at udføre relevante handlinger og giver kvalificerede tilbagemeldinger til kolleger. Adfærd: Udviser ansvarlighed og professionalisme i udførelsen af opgaver i mødet med kolleger og brugere, afhængigt af situationen. Udviser initiativ, engagement og vilje i samarbejdsrelationer. Tager initiativ til drøftelse af etiske, faglige og personalemæssige problemstillinger og medvirker aktivt og loyalt til gennemførelse af nye beslutninger. Viden: Kan på baggrund af refleksioner over praksis forudsige konsekvenser af egne og andres handlinger og inddrager dette i opgaveløsningen. Arbejder bevidst med langsigtede mål og planer og er i stand til at afvige fra disse, når akutte og uforudsete situationer kræver det. Kan bedømme mindre erfarne medarbejderes behov for viden og oplæring. Færdigheder: Udfører relevante handlinger sikkert, hurtigt og rutineret hos brugeren. Vejleder og underviser samtidig yngre kolleger. Adfærd: Planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningsforløb for medarbejdere på niveau 1-3 ud fra den enkeltes behov og forudsætninger. Tager medansvar for at der gennemføres drøftelse af etiske, faglige og personalemæssige problemstillinger og argumenterer fagligt for gennemførelse af nye tiltag. Er positiv rollemodel for kolleger. Viden: Anvender sin faglige ekspertise til at kombinere teori og praksis, således at egne og afsnittets ressourcer anvendes optimalt. Skaber, igennem evnen til at vurdere på et højt abstraktionsniveau, udvikling i afsnittet. Færdigheder: Udfører relevante handlinger sikkert, hurtigt og rutineret hos brugeren.. Vejleder og underviser samtidig yngre kolleger. Adfærd: Udviser professionalisme ved at balancere mellem ledelses- og medarbejderniveau. Tager aktivt medansvar for udvikling af faget, afdelingen og sygehuset. Tager selvstændigt initiativ til at gennemføre mindre forskningsprojekter i eget afsnit/afdeling og udfærdiger forskrifter etc. for det faglige område. Fremlægger resultater fra udviklings- og forskningsprojekter i afdelingen og på relevante konferencer. Inddrager aktivt kolleger i forsknings- og udviklingsprojekter ud fra deres forudsætninger. Baseret på: Håndbog for kompetenceudvikling Skejby Sygehus
16 FAKD VIDEN Foreningen af Kliniske Diætister Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Telefon: info@diaetist.dk
Skejby Sygehus strategi Medarbejder Relevant kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. Vibeke Krøll. 18. Juni 2009
Kompetenceudvikling Det handler mest af alt om Skejby Sygehus strategi Ledelse og organisering af dagligdagens arbejde Om at omsætte vision og strategi til faktisk dagligdag Om synlige medarbejdere Om
Læs mereFunktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen
Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereLønmodel for kompetenceudvikling i specialområderne i Psykiatri og Social
Lønmodel for kompetenceudvikling i specialområderne i Psykiatri og Social Version 5, oktober 2014 Psykiatri og Social HR Side 1 af 14 Forord: Visionen for arbejdet med denne model er, at både medarbejdere
Læs mereKompetencekoncept. Hospitalsenhed Midt
Kompetencekoncept Hospitalsenhed Midt - med hjerne, hjerte og vilje (Pixi-udgave) Hospitalsenhed Midt Administrationen HR FORORD Kompetencekonceptet skal skabe en fælles ramme for, hvordan vi systematisk
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Læs mereKompetenceprofil og udviklingsplan
profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereKompetenceprofiler på SC/HN
Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereHvornår bliver MUS og anvendelse af kompetence konceptet en succes? Kan det kobles til løn?
Hvornår bliver MUS og anvendelse af kompetence konceptet en succes? Kan det kobles til løn? 3. november 2009 Kære Kirsten. Jeg vil gerne invitere dig til personlig MUS og byde dig velkommen. For at få
Læs mereSTILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)
STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) Navn CPR.nr. Klinik - afsnit Stilling Dato for ansættelse Nærmeste leder Afholdes 3-månederssamtale? Nej Ja dato: Har medarbejderen særlige
Læs mereHvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?
Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske
Læs mereKompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg
Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer
Læs mereKOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS
KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereMålene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereKompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk
profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...
Læs mereFunktionsbeskrivelse for fysioterapeut i område 2
Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i område 2 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital Klinik Klinik Akut,
Læs mereKompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang
Kompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang 1 Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource på Kærvang. Det er afgørende at have kompetente
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereForudsætninger for indgåelse af kontrakt
Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk
Læs mere6. Social- og sundhedsassistent
6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs merefor fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus
Kompetenceudvikling for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus maj 2004 Indhold 1. Indledning 2. Formålet med kompetenceudvikling 3. Grundmodel for kompetenceudvikling
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18
Læs mereF13V Evaluering af klinisk Modul 12
F13V Evaluering af klinisk Modul 12 Svarprocent: 47 % Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet I hvilken grad vurderer du følgende: Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter
Læs mereDen kompetente sygeplejerske - Palliative felt
- Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereDen nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Læs mereKompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025
Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske
Læs mereRadiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6
Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende
Læs merePædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereModulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik
Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi Modul 4 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereModul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010
Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs merekompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,
Læs mereIndledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.
1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret
Læs mereStuderende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014
Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3
Læs mereVelkommen. Nye forhåndsaftaler mellem SL og PS for det sociale område.
Velkommen Nye forhåndsaftaler mellem SL og PS for det sociale område www.regionmidtjylland.dk Dagsorden Formål med mødet Baggrund for de nye aftaler Principper for overgang til nye aftaler De nye aftaler
Læs mereSocial og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.
1 Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. BEK. Nr. 270 af 15/03/2016 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179139
Læs mereSygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål
Læs mereVurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring
Oktober 2018 Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring 2 Indhold Introduktion... 3 Konkret eksempel på en faglig vurdering... 4 Kompetenceniveauer
Læs mereLokalt bilag til praktikerklæring for SSA
Elev navn: midtvejsevaluering slutevaluering Fødselsdato: Hold: SSA Praktik 3: d. Praktik 4: d. Praktik 5: d. Praktikstedets/afdelingens navn: Disse ark er udarbejdet for at understøtte evalueringen. De
Læs mereErgoterapeutuddannelsen
Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs mereVision og strategi for sygeplejen,
Vision og strategi for sygeplejen, 2018-2020 Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, august 2018 Indhold Forord.2 1. Vision og strategi for sygeplejen i Medicinsk Afdeling 2018-2020..3 2. Værdier, der
Læs mereKOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Baggrund Instrukser er et arbejdsredskab til styrkelse af patientsikkerheden.
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereKompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH
Kompetence- og kvalifikationsmodel - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Oversygeplejerske Charlotte Mose FAM, OUH Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modellens opbygning 4
Læs mereModul 12 Selvstændig professionsudøvelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter
Læs mereFællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereForord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3
HJEMMEPLEJEN MAJ 2014 BORGERNES NATURLIGE VALG Indhold Forord... 2 1.1 Formål:... 2 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 3 Opgaver og ansvarsområde...
Læs mereÅrhus Universitetshospital, Skejby
Århus Universitetshospital, Skejby Skejbys strategi På Skejby arbejdes der systematisk med kvalitetsudvikling, hvilket fremgår af hospitalets strategi. Det betyder, at den enkelte medarbejders og grupper
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereSygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild
Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,
Læs mereFunktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6
Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital
Læs mereTemadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi
Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College
Læs mereKompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske
Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Social og sundhedshjælper Social og Sundhedsassistent Sygeplejerske 1 Kompetenceudvikling for Sygeplejersker ansat i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse Kommune
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Lokalcenter Præstehaven Vestervej 3,5 og 7 8362 Hørning 87948700 Organisatorisk placering Præstehaven i Hørning er en del af Ældreområdet i Skanderborg
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereGenerelle lederkompetencer mellemledere
Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereUddannelsesudvalget Beretning fra uddannelsesudvalget - perioden
Uddannelsesudvalget Beretning fra uddannelsesudvalget - perioden 2018-19. Medlemmer: Repræsentant for læger under uddannelse: Anna Christine Nilsson (2016-2019) og Jakob Harling (2018-2021) Repræsentanter
Læs mereBekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri
(Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereModulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Læs mereBedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland
Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereTemadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis.
Temadag den 08.12.16 Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis 1 Udfordringer i sundhedsvæsenet Lavt fødselstal og flere ældre borgere Flere multisyge borgere Sikre at ældre forbliver raske og
Læs mereSygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel
Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning
Læs mereDer henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv.
Modulbeskrivelse Modul 14: Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Professionsbachelorprojekt (herefter PBP) 2. Beskrivelse I dette modul arbejder du i en gruppe
Læs mereUddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation
Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge
Læs mereModulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis
Modulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 10R Klinik Studieretning: Radiologisk billeddiagnostik Rev. Sept. 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema
Læs mere