Vejledning. Sammensætning af projektorganisationen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning. Sammensætning af projektorganisationen"

Transkript

1 Vejledning Sammensætning af projektorganisationen August 2013

2 INDHOLD 1 INDLEDNING FORMÅL SÅDAN ETABLERES ROLLEBESKRIVELSERNE SÅDAN ANVENDES PROFILERNE I ET KONKRET PROJEKT HVILKE ROLLER HAR ET PROJEKT BRUG FOR? PROJEKTROLLERNE IFT. FASEMODELLEN PROJEKTETS LEDELSESNIVEAU SAMMENSÆTNING AF STYREGRUPPEN OG DENS ANSVAR PROFILBESKRIVELSE: STYREGRUPPEFORMAND PROFILBESKRIVELSE: STYREGRUPPEMEDLEMMER PROFILBESKRIVELSE: SENIORBRUGER PROFILBESKRIVELSE: REFERENCEGRUPPE FOR SENIORBRUGERE PROFILBESKRIVELSE: SENIORLEVERANDØR PROFILBESKRIVELSE: ÆNDRINGSFORUM PROJEKTETS STYRINGSNIVEAU PROFILBESKRIVELSE: PROJEKTLEDER PROFILBESKRIVELSE: PROJEKTSUPPORT (PMO) PROFILBESKRIVELSE: PROJEKTCONTROLLER PROFILBESKRIVELSE: KONTRAKTSPECIALIST PROFILBESKRIVELSE: FORANDRINGSKONSULENT PROJEKTETS UDFØRENDE NIVEAU PROFILBESKRIVELSE: FORRETNINGSSPECIALIST PROFILBESKRIVELSE: IT-ARKITEKT PROFILBESKRIVELSE: DRIFTSREPRÆSENTANTER PROFILBESKRIVELSE: SIKKERHEDSKONSULENT PROFILBESKRIVELSE: TESTSPECIALIST... 17

3 1 Indledning I dette afsnit beskrives, hvem denne vejledning henvender sig til, hvilke emner vejledningen behandler, samt giver et overblik over roller og deres placering ift. faserne i et it-projekt. 1.1 Formål Denne vejledning henvender sig til ministerier, der ønsker at gennemføre it-projekter. Formålet er at understøtte myndighederne i sammensætningen af projektorganisationen. Vejledningen retter sig specifikt mod projektledere og projektejere, der skal i gang med at starte et projekt op. Vejledningen beskriver projektets opbygning på henholdsvis ledelsesniveau (afsnit 2), styringsniveauet (afsnit 3) samt det udførende niveau (afsnit 4). For hvert niveau er beskrevet de rolleprofiler, som hører til det pågældende niveau. 1.2 Sådan etableres rollebeskrivelserne Ministeriernes projektkontor publicerer standardrollebeskrivelser med beskrivelse af roller og ansvar som en del af den fællesstatslige it-projektmodel. Rollebeskrivelserne er vejledende, dvs. indholdet i en konkret beskrivelse for et konkret projekt kan tilpasses til den konkrete organisation og det konkrete projekt, hvori rollen skal benyttes. Beskrivelsen af rollerne vil være et levende dokument, som løbende opdateres i takt med konkrete erfaringer fra anvendelse i projekterne. 1.3 Sådan anvendes profilerne i et konkret projekt Ved projektstart tager projektlederen udgangspunkt i de relevante standardroller, der er behov for og definerer sine egne roller og projektorganisation. Flere roller kan slås sammen til en rolle i et projekt, hvis det er relevant. Det samlede rollesæt for et konkret projekt dokumenteres samlet set i projektinitieringsdokumentet (PID). Det vil være en fordel, hvis hver enkelt projektdeltager kan få udleveret en konkret rollebeskrivelse for sit arbejde i projektet fra projektlederen. En projektdeltager kan varetage mere end én projektrolle. Projektdeltageren kan da få udleveret to eller flere rollebeskrivelser, eller projektlederen kan sammenskrive rollen til projektmedarbejderen. Nogle roller kan varetages af flere personer, fx kan både seniorbruger- og seniorleverandørrollerne kan deles på flere personer, hvis projektet kræver det, for at alle bruger - hhv. leverandørinteresser bliver tilgodeset. Der vil være roller, som varetages af projektmedarbejdere allokeret til projektet og andre roller, som varetages ad hoc af personer i linjeorganisationen på vegne af projektet 1.4 Hvilke roller har et projekt brug for? Alle projekter har følgende, primære interessenttyper: Forretningsmæssige sponsorer, som bakker op om målsætningerne og sikre, at den forretningsmæssige investering betaler sig. Brugere, som vil komme til at anvende projekts slutprodukt til at opnå det ønskede udbytte, når projektet er afsluttet. Leverandører, som leverer de nødvendige ressourcer og den nødvendige ekspertviden til projektet (kan være interne eller eksterne). Alle 3 interessenttyper skal derfor repræsenteres optimalt i projektorganisationen. Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [1]

4 Projekter bør som udgangspunkt organiseres med tre ledelsesniveauer: Selve ledelsesniveauet, styringsniveauet samt et udførende leveranceniveau, som vist på følgende figur: Figur 1. De tre ledelsesniveauer i et projekt. Som udgangspunkt bør ethvert projekt bemandes med: Projektleder Styregruppe, som består af: Styregruppeformand Seniorbruger Seniorleverandør Derudover vil langt de fleste it-projekter på det styrende eller udførende niveau have behov for at have tilknyttet: Projektcontroller Forretningsspecialist Testspecialist IT arkitekt Driftsrepræsentanter Ikke alle roller beskrevet i dette dokument giver mening i alle typer projekter. Det er derfor projektlederens opgave at bemande sit projekt ud fra de kompetencebehov, som er nødvendige for en optimal gennemførsel af projektet. Store og/eller komplekse projekter vil med fordel kunne supplere med roller som forandringskonsulent, ændringsforum, sikkerhedskonsulent og kontraktspecialist, men det afhænger helt af projektets karakter og kompleksitet. Således er det andre roller, der er behov for i et meget teknisk tungt platformsprojekt sammenlignet med de roller, der er nødvendige for at indføre et nyt sags styringssystem, og der er også forskel på rollerne i projekter, der baseres på standard teknologi frem for projekter baseret på nyudvikling. 1.5 Projektrollerne ift. fasemodellen Nedenfor er rollerne vist ift. de forskellige faser i den fællesstatslige it-projektmodel. Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [2]

5 Idé Analyse Ledelsesfase > Ledelsesfase Anskaffelse Specificering > Udbud Gennemførelse Ledelsesfase > Ledelsesfase Realisering Primære roller, som skal bemandes Roller, som bør bemandes Roller, som med fordel kan bemandes Projektejer / styregruppeformand Projektleder Projektejer / styregruppe-formand Seniorbruger / gevinstejer Seniorleverandør Projektleder Forretningsspecialist Projektcontroller Forandringskonsulent It-arkitekt Driftsrepræsentanter Sikkerhedskonsulent Testspecialist Projektsupport Projektejer / styregruppeformand Seniorbruger / gevinstejer Seniorleverandør Projektleder Forretningsspecialist Kontraktspecialist It-arkitekt Sikkerhedskonsulent Driftsrepræsentanter Ændringsmyndighed Testspecialist Forandringskonsulent Projektcontroller Projektsupport Projektejer/ styregruppeformand Seniorbruger / gevinstejer Seniorleverandør Projektleder Forretningsspecialist Testspecialist Forandringskonsulent It-arkitekt Driftsrepræsentanter Sikkerhedskonsulent Kontraktspecialist Ændringsforum Projektcontroller Projektsupport Seniorbruger / gevinstejer Forandringskonsulent Figur 2. Roller ift. den fællesstatslige it-projektmodel. Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [3]

6 2 Projektets ledelsesniveau Dette kapitel fokuserer på de relevante roller på projektets ledelsesniveau. Rollerne bør altid udføres, men der er ikke en en-til-en relation mellem antallet af roller og antallet af personer på projektets ledelsesniveau. Dette er beskrevet under de enkelte roller. Figur 3. Projektets ledelsesniveau. 2.1 Sammensætning af styregruppen og dens ansvar Styregruppen har det overordnede ansvar for projektets vellykkede realisering. Styregruppen bør optræde som et samlet ledelsesorgan, som løbende overvåger projektets fremdrift, forbrug og leverancer og som med beslutninger og godkendelser fastholder projektets fokus på målet. Styregruppen bør sammensættes, så den repræsenterer tre overordnede interesser forretningens, brugernes og leverandørernes interesser. Derfor bør styregruppen som minimum bestå af rollerne: Styregruppeformand, seniorbruger(e) og seniorleverandør(er). Projektlederen vil deltage på styregruppemøderne men er formelt set med for at fremlægge status og beslutningsoplæg til godkendelse. Bemærk at der er tale om roller IKKE personer. En person kan varetage flere roller, hvis det er hensigtsmæssigt for projektet og den pågældende har tid og mulighed for at varetage alle opgaverne for begge roller. Både seniorbruger- og seniorleverandørrollerne kan deles på flere personer, hvis projektet kræver det for at alle bruger- h.h.v. leverandørinteresser bliver tilgodeset. 2.2 Profilbeskrivelse: styregruppeformand Styregruppeformanden er projektejeren, dvs. den person i organisationen der er ejer af business casen og som overfor organisationens ledelse har det ultimative ansvar for at projektet er pengene værd og gevinsterne realiseres i samspil med seniorbrugerne. Denne rolle kan ikke deles af flere personer og bør besættes af en person, der er tilstrækkelig højt placeret i organisationen til, at vedkommende har den fornødne gennemslagskraft Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [4]

7 både som projektets talerør i organisationen og som den person, som kan sikre beslutninger og fremdrift i projektet. Personen, som besidder styregruppeformandens rolle, skal kunne afveje brugersidens ønsker i forhold til de ønskede gevinster, løsningsmulighederne og projektets øvrige rammer i form af tidshorisont og budgetterede omkostninger m.m. Styregruppeformandens primære fokus bør være de forretningsmæssige interesser. En styregruppeformand bør for eksempel løbende udfordre: Passer projektet (fortsat) til organisationens strategi og formål? Er projektet (fortsat) pengene værd? Er brugersidens krav og ønsker tilstrækkelige (eller for omfattende) til, at de ønskede gevinster kan realiseres? Kan projektets produkter anvendes til at realisere alle de ønskede gevinster eller er dette projekt ved at indregne gevinster fra andre projekter i business casen? Er det fortsat realistisk at realisere de ønskede gevinster? Ansvarsområder Primær beslutningstager i projektet Ansvar for at sikre nødvendige rammebetingelser for projektet (sammen med styregruppen) samt sikre fokus og retning for projektet Ansvar for udarbejdelse af projektoplæg Ansvar for business case og herunder også gevinstrealisering Ansvar for kvalitetssikring ift. projektets forretningsinteresser (at projektet kan overholde tid og økonomi samt levere et slutprodukt, der kan anvendes til at realisere gevinsterne) Ansvar for balancering af organisationens, brugerens og leverandørens krav Ansvar for sparring/mentoring af projektlederen Styregruppeformanden har endvidere ansvaret for at sikre kvaliteten i projektet og den måde, hvorpå det ledes ud fra et forretningsmæssigt synspunkt. Styregruppeformandens ansvar for kvalitetssikring i projektet omfatter bla.: At projektet forbliver indenfor de aftalte tolerancer på projektniveau Assistere med at udarbejde business case og plan for gevinstrealisering Rådgive om valg af projektdeltagere At business casen holder ved opstart og gennem hele projektforløbet At projektet fortsat er relevant og passer til organisationens strategi At vurdere projektets samlede risiko eksponering Løbende at vurdere risici, afvigelser og uforudsete hændelser op imod business casen At begrænse forbrug på både leverandør og brugersiden At overvåge projektets fremdrift ift. aftalte tolerancer på projekt hhv. faseniveau Typiske opgaver Godkendelse af faseovergange Arbejde for etablering af rammebetingelser og fjerne sten på vejen Sikre finansiering til projektet Sikre at projektet fortsat er relevant Overvåge og bidrage til udviklingen af projektoplægget og projektinitieringsdokument Overvåge fremdrift på overordnet plan, herunder realiseringen af business casen (omkostninger og gevinster) Overvåge projektets økonomi Overvåge risici og medvirke til at definere risikominimerende aktiviteter Organisere og fungere som formand for styregruppen Hjælpe projektet med at fokusere på de vigtigste opgaver Yde sparring til projektlederen Vurdering/beslutning på baggrund af beslutningsoplæg, inkl. håndtering af afvigelser Sikre at projektet ledes og styres som aftalt og følger projektmodellen Ansvar for at kvalitetssikre projektet som helhed (se rollebeskrivelse for kvalitetssikring i projektet) Kompetencer Have myndighed til at træffe beslutninger, godkende planer og afvigelser på faseplaner Skal kunne tildele ressourcer Besidde lederevner Gennemslagskraft Løsningsorienteret Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [5]

8 Evne til at udfordre både brugere og leverandører konstruktivt 2.3 Profilbeskrivelse: styregruppemedlemmer Det er væsentligt for projektets mulige succes, at de personer, som varetager styregrupperollerne er passende placeret i linjeorganisationen, således at de har myndighed til at træffe beslutninger og kan tildele de relevante ressourcepersoner til projektet fra både bruger- og leverandørsiden Ansvarsområder Ansvar for etablering af nødvendige rammebetingelser og retning for programmet/projektet Ansvar for at sikre nødvendig forankring og støtte for programmet/projektet i hele organisationen samt arbejde for at fjerne eventuelle hindringer Ansvar for rapportering til IT-projektrådet og Finansudvalget Tildeling af tolerancer i projektets faser Udfordre og træffe beslutninger på alle væsentlige områder, f.eks. omkring arkitektur eller leverandørvalg Udarbejde incitamentsstrukturer i projektet Kvalitetssikring af projektet Godkende programmets/projektets resultater Godkende faseovergange, f.eks. idriftsættelse og projektafslutning Godkende projektinitieringsdokument, business case og gevinstrealiseringsplan samt øvrige obligatoriske produkter i den fællesstatslige it-projektmodel og leverancer i øvrigt Godkende eventuelle ændringer i projektets omfang og afvigelser i øvrigt Godkende løsningsdesign Styregruppen har overordnet et ansvar for at sikre kvaliteten af projektet og den måde, hvorpå projektet ledes. Dette ansvar omfatter sikring af: At risici styres At der fremstilles et acceptabelt slutprodukt At de rette personer med rette kompetencer inddrages i udarbejdelse af krav og kvalitetskontrol af leverancer At de relevante kvalitetsmetoder anvendes korrekt At alle relevante standarder (f.eks. lovgivning, udviklingsstandarder, projektledelsesstandarder) følges At eventuel opfølgning på kvalitetskontrol (f.eks. test) udføres korrekt. At intern og ekstern kommunikation til og fra projektet fungerer Typiske opgaver Overordnet ledelse af projektet (herunder anvendelse af projektets samlede tolerancer) Vejlede projektleder Holde sig orienteret om status Udføre kvalitetssikring i projektet for deres respektive roller (se projektsikringsrollen) Varetage projektets interesser i organisationen Træffe beslutninger Kompetencer Have myndighed til at træffe beslutninger, godkende planer og afvigelser på faseplaner Skal kunne tildele ressourcer Besidde lederevner Være i stand til at uddelegere Skal kunne forhandle og løse konflikter 2.4 Profilbeskrivelse: seniorbruger Seniorbruger rollen repræsenterer brugernes interesser. Rollen kan deles af flere personer, hvis projektet kommer til at berøre flere afdelinger eller organisationer. Seniorbrugeren er ansvarlig for, at der bliver stillet de rigtige krav til projektets leverancer (at der bliver bestilt det rigtige produkt) samt at de mulige gevinster bliver identificeret og realiseret. Det vil sige, at seniorbrugeren er endelig ansvarlig for, at der foretages de forretningsmæssige forandringer, der er nødvendige for, at gevinsterne realiseres. Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [6]

9 Denne rolle skal tildeles en eller flere personer, der er placeret på et passende niveau i organisationen, således at rollen kan tildele brugerressourcer fra de berørte afdelinger og træffe beslutninger på vegne af brugerne. Rollen forretningsspecialist er et eksempel på en væsentlig brugerressource, der typisk er placeret under seniorbrugeren i linieorganisationen og som seniorbrugeren skal kunne frigøre til projektet. Hvis brugerne er spredt over mange uafhængige organisationer, kan det være upraktisk at have en seniorbruger fra hver organisation, da styregruppen kan blive for stor til at kunne fungere effektivt. I sådanne tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at etablere en eller flere referencegrupper af seniorbrugere, der så repræsenteres med en person i styregruppen. (se beskrivelsen af referencegrupper). Sidder seniorbrugeren højt placeret f.eks. på direktionsniveau kan det være hensigtsmæssigt at udnævne gevinstejere på eksempelvis første eller anden linjeleder niveau for at sikre den operationelle implementering i forretningen og dermed gevinstrealiseringen. Det vil dog stadig være seniorbrugerens ansvar, at alle de ønskede gevinster realiseres som beskrevet i business casen. Seniorbrugeren bør løbende udfordre: Er det de rigtige krav, der stilles til projektet? Har kravene den nødvendige kvalitet? Kan vi realisere de ønskede gevinster? Er denne ændring nødvendig og bør den godkendes? Er det de rigtige personer, der bidrager til at stille krav og godkende produkter? Ansvarsområder Ansvar for at definere de overordnede forventninger/krav til projektets slutprodukt, som definerer projektets omfang Ansvar for at definere og prioritere godkendelseskriterier på projektniveau Sikre at kravene til projektets leverancer beskrives ordentligt (kvalitet) Sikre at kravene beskriver det rigtige og at det, der bedes om, er både nødvendigt og tilstrækkeligt til at realisere gevinsterne Sikre at de mulige gevinster identificeres og beskrives Ansvar for at opretholde den forretningsmæssige stabilitet ved overgang fra projekt til almindelig drift Ansvar for implementering og idriftsættelse, herunder ansvar for forandringsledelse Ansvar for at bistå projektlederen med udarbejdelsen af en gevinstrealiseringsplan Sikre at der foretages de nødvendige ændringer i forretningen, så gevinsterne realiseres Dokumentere at gevinsterne er opnået Seniorbrugeren har endvidere ansvaret for at sikre kvaliteten i projektet og den måde, hvorpå det ledes ud fra et brugermæssigt synspunkt. Seniorbrugerens ansvar for kvalitetssikring i projektet omfatter bl.a.: Rådgivning om relevante interessenter Overvåge risici for brugerne At brugernes behov afspejles nøjagtigt og fyldestgørende i kravene til projektet Løbende vurdering af om løsningen vil opfylde brugernes behov Medvirke til at vurdere konsekvenser af ændringer At sikre, at brugerne er tilstrækkelig involveret i kvalitetsaktiviteter som f.eks. test Typiske opgaver Godkende faseovergange Ansvar for at løse konflikter, der vedrører brugerkrav og prioritering Ansvar for, at de nødvendige brugerressourcer (fx testpersoner) bliver gjort tilgængelige for projektet Ansvar for at orientere og rådgive brugerorganisationernes ledelse om projektet Ansvar for at træffe beslutninger om eskalationer med særligt fokus på brugernes behov og muligheder for gevinstrealisering. Prioritere og træffe beslutninger om ændringsønsker ud fra brugernes interesser Løbende vurdere om projektet fortsat kan realisere de forventede gevinster Sikre at de nødvendige nulpunktsmålinger foretages Kompetencer Have myndighed til at træffe beslutninger, godkende planer og afvigelser på faseplaner Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [7]

10 Skal kunne tildele ressourcer Besidde lederevner Have overblik over forretningens behov Evne til at prioritere Forstå at skabe forandringer i forretningen 2.5 Profilbeskrivelse: referencegruppe for seniorbrugere Hvis et projekt berører så mange organisationer, at det ikke er muligt for hver organisation at have en seniorbruger i styregruppen, kan der dannes en eller flere referencegrupper, der hver bliver repræsenteret i styregruppen. De repræsentanter, der deltager i styregruppen skal så repræsentere gruppens interesser og ikke kun egen organisation. Repræsentanterne i styregruppen varetager alle seniorbrugernes ansvar og opgaver i projektet og i forhold til egen organisation. De øvrige deltagere i referencegruppen varetager seniorbruger rollens ansvar i forhold til egen organisation. Referencegrupper kan med fordel benyttes til at håndtere andre typer interessenter som f.eks. interesseorganisationer. Denne type referencegrupper skal ikke nødvendigvis repræsenteres i styregruppen, men håndteres af de personer og på den måde, der er besluttet i det konkrete projekts kommunikationsplan Ansvarsområder Ansvar for at rådgive projektet om nødvendige operationelle beslutninger på alle væsentlige forretningsmæssige områder Ansvar for at afveje forretningens behov i forhold til løsningsmuligheder og øvrige projektbehov Ansvar for at se muligheder og udfordre projektet mht. forretningsmæssige løsninger Ansvar for at optræde loyalt over for beslutninger i projektet i forhold til eget bagland Typiske opgaver Deltage i regelmæssige referencegruppemøder Medvirke til vurdering/afklaring af indhold og vigtighed af krav i kravspecifikationen Medvirke til at identificere og vurdere mulige løsninger ift. kravmæssige fejl/mangler i projektet Repræsentere bagland mht. vurdering af ændringer ift. krav/løsninger/fejlhåndtering Rådgive ift. beslutninger i sager, som projektet måtte lægge frem af forretningsmæssig karakter Drøfte forretningsmæssige problemer aktivt med projektet 2.6 Profilbeskrivelse: seniorleverandør Seniorleverandøren repræsenterer leverandørernes interesser i projektet. Rollen kan deles af flere personer, hvis projektet har flere leverandører f.eks. både den interne IT afdeling og en eller flere eksterne leverandører. Seniorleverandøren er ansvarlig for at overholde de forpligtelser der kontraktuelt er pålagt denne. Dette vil typisk omfatte, at leverancer, kvalitet og tidsplan overholdes som aftalt samt, at brugernes krav kan tilgodeses/implementeres. Denne rolle skal tildeles en eller flere personer, der er placeret på et passende højt niveau i deres respektive leverandørorganisation, således at rollen kan tildele de nødvendige udviklingsressourcer fra de berørte afdelinger/organisationer og træffe beslutninger på vegne af leverandørerne. Hvis rollen udføres af en person fra en ekstern leverandør, bør styregruppeformanden sikre sig, at den pågældende person har myndighed til at træffe beslutninger på vegne af leverandøren. Seniorleverandøren bør løbende udfordre: Har de personer, der producerer, de fornødne kompetencer? Er den tekniske løsning den rigtige? Har produkterne den krævede kvalitet? Har projektet de rigtige kvalitetsprocedurer til f.eks. test? Lever kunden op til det aftalte Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [8]

11 2.6.1 Ansvarsområder Ansvar for proaktiv orientering af den øvrige styregruppe og ledelse om forhold hos leverandøren (både for interne og eksterne leverandører), som kan påvirke projektet Ansvar for at det er muligt at gennemføre projektet på den ønskede måde Ansvar for realisme i design og udvikling af projektets produkter Ansvar for, at de nødvendige interne og eksterne leverandørressourcer (kompetencer) stilles til rådighed Sikre at der træffes beslutninger om passende procedure til at sikre produkternes kvalitet Sikre at kvalitetsprocedurer anvendes korrekt, så produktet overholder kravene Ansvar for at rådgive om metoder til design, udvikling og godkendelse Ansvar for at træffe beslutninger om problemer vedr. produkterne Ansvar for at løse konflikter der vedrører leverandørkrav Ansvar for at kvalitetssikre projektet ift. leverandørens synsvinkel (se rollebeskrivelse for kvalitetssikring i projektet) Seniorleverandøren har endvidere ansvaret for at sikre kvaliteten i projektet og den måde, hvorpå det ledes ud fra et leverandørmæssigt synspunkt. Seniorleverandørens ansvar for kvalitetssikring i projektet omfatter bla.: At der foretages review af kravene Rådgivning om strategi for kvalitetssikring, udvikling, design og metoder At relevante standarder som f.eks. IT strategier, driftstandarder, leverandørstandarder følges Medvirke til at vurdere konsekvenser af ændringer Overvågning af risici vedrørende udvikling Vurdering af om kvalitetskontrollen er tilstrækkelig til, at produkterne kan leve op til de stillede krav Typiske opgaver Vurdere og godkende faseplaner Tildele ressourcer med de nødvendige kompetencer Overvåge fremdrift og produkternes kvalitet Vurdere og træffe beslutninger om eskalationer Bidrage til vurdering, beslutning og prioritering af ændringsønsker ud fra et leverandørsynspunkt Løbende samarbejde med kunden for at forventningsafstemme og sikre de rette leverancer Kompetencer Have myndighed til at træffe beslutninger, godkende planer og afvigelser på faseplaner Skal kunne tildele ressourcer Besidde lederevner Skal kunne omsætte brugerkrav til løsninger Forstå at formidle leverandørforhold (tekniske og andet) til den øvrige styregruppe 2.7 Profilbeskrivelse: ændringsforum Det er vigtigt for et projekts succes, at der er klare aftaler om, hvad ændringer er og hvordan de skal håndteres. Aftalerne bør omfatte proces, myndighed (hvem må beslutte hvad?) og det krævede beslutningsgrundlag. Som udgangspunkt sker en ændring indenfor scope mellem projektet og leverandøren. Medfører en ændring en afvigelse, skal der laves en afvigelsesanmodning til styregruppen. Umiddelbart er det ikke i sig selv et problem, at et projekt har mange ændringer, hvis der opstår problemer, man bliver klogere eller får gode ideer undervejs. Dette kræver, at det er klart, hvordan ændringerne og deres konsekvenser håndteres. Hvis aftaler om håndtering af ændringer ikke er på plads eller ikke følges, er der stor risiko for, at projektets omfang skrider (scope creep) ud af kontrol og bliver både dyrere og forsinket uden, at man kan gøre rede for hvorfor. Som udgangspunkt er det styregruppen, der bør godkende alle ændringer, der medfører en afvigelse fra projektets oprindelige baseline. Dette gælder både ændringer til selve omfanget Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [9]

12 af projektet, gode ideer, som opstår i løbet af projektet samt ændringer til aftalte leverancer/produkter. Hvis der forventes mange ændringer i et projekt, eller styregruppen ikke selv har den fornødne tid eller besidder de faglige kompetencer til at vurdere alle ændringer, vil det være en fordel for projektet, hvis der nedsættes et ændringsforum. Et ændringsforum skal have repræsentanter for de samme interesser, som styregruppen dvs. bruger-, forretnings- og leverandørinteresser. Den konkrete bemanding af et ændringsforum kan variere afhængig af projektets behov, men består ofte af en brugerrepræsentant, en forretningsarkitekt, en itarkitekt og en leverandørrepræsentant (såfremt eksterne leverandører er involveret). Nedsættes der et ændringsforum, er det vigtigt, at styregruppen beslutter, hvor meget myndighed, de ønsker at uddelegere. Reglerne for et ændringsforum bør som minimum omfatte: Ændringstyper, beløbsstørrelser pr. ændring og totalt budget samt den acceptable påvirkning på tidshorisont. I nogle tilfælde f.eks. i agile udviklingsprojekter kan det være fornuftigt, at projektlederen får en vis begrænset myndighed til at godkende egentlige afvigelser. Uanset hvordan ændringshåndteringen sættes op, skal reglerne for den uddelegerede myndighed være så klare, at der ikke er tvivl om, hvornår styregruppen skal træffe den endelige beslutning på baggrund af anbefalinger fra hhv. ændringsforum og/eller projektleder. Det må ikke kunne ske, at et ændringsforum træffer en beslutning, der f.eks. har en negativ konsekvens for de mulige gevinster uden styregruppens vidende. Uanset om der udnævnes et ændringsforum vil det ikke ændre ved styregruppens samlede ansvar for projektet. Det er udelukkende opgaven, der kan uddelegeres - ikke ansvaret Ansvarsområder Ansvar for at vurdere, godkende eller afvise ændringsanmodninger Ansvar for at indstille ændringsønsker til styregruppen, hvis de falder uden for ændringsforums myndighed Ansvar for opfølgning på udestående (ikke færdigbehandlede) ændringsanmodninger Typiske opgaver Vurdere ændringsanmodninger i forhold til projektets nuværende omfang Vurdere tidsmæssige, arkitekturmæssige og andre konsekvenser af at implementere ændringer. Vurdere økonomiske konsekvenser af implementering særligt hvis der i projektet er indgået kontrakter med eksterne leverandører Indstille til beslutninger i styregruppe Følge op på, at ændringsanmodninger behandles eller lukkes Eskalere ændringen, såfremt der ikke kan opnås enighed eller den falder uden for den tildelte myndighed. Have overblik over besluttede ændringer samt samlede økonomiske konsekvenser Kompetencer Skal kunne repræsentere bruger-, leverandør- og forretningsinteresser på passende måde Have troværdighed og gennemslagskraft Have specialistviden om deres, respektive fagområder Skal kunne fokusere på problemløsning og beslutningstagning Skal have sans for detaljer og kunne planlægge Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [10]

13 3 Projektets styringsniveau Dette afsnit beskriver de roller og funktioner, som styrer projektet på daglig basis på vegne af styregruppen. Blandt standardrollerne i et projekt er det kun projektlederrollen, der skal bemandes. Rollen som projektsupport/pmo bør bemandes i større projekter, så projektlederen kan fokusere på at styre projektet. De øvrige roller, der omtales i dette afsnit, er støttefunktioner, som kan bemandes, hvis projektets karakter kræver det. Figur 4. Projektets styringsniveau. 3.1 Profilbeskrivelse: projektleder Projektlederens overordnede ansvar er at styre projektet sikkert frem mod leverance af de ønskede produkter til den aftalte tid, budget og kvalitet, som styregruppen har godkendt. Projektlederen har bemyndigelse til at styre en fase ad gangen efter, at styregruppen har godkendt den forrige fase og planen for den efterfølgende. Projektlederens rolle kan ikke deles af flere personer. Hvis eksterne leverandører har projektledere for deres leverancer, vil disse personer fungere som teamledere i hovedprojektet Ansvarsområder Ansvar for projektadministration, dvs. sikre at projektet bliver planlagt, etableret, styret, gennemført, afsluttet og overleveret henhold til gældende kvalitetssystem, den fællesstatslige it-projektmodel, it-arkitektur og standarder samt øvrige krav fra offentlige myndigheder Ansvar for at styre projektet i hver fase indenfor fastlagte tolerancer Styre fremstillingen af ledelsesprodukter og tage ansvar for den overordnede fremdrift Uddelegere arbejde til projektdeltagerne og følge op Udarbejdelse og løbende opdatering af de ledelsesprodukter, der skal anvendes til at lede og styre projektet - herunder projektinitieringsdokumentet og business casen Ansvar for styring af projektets medarbejdere, interessenter og samarbejdspartnere frem mod leverance af de specificerede produkter til ønsket tid, økonomi og kvalitet eller alternativt styring af afvigelser herfra Ansvar for hensigtsmæssig organisering af projektet, herunder etablering af rollebeskrivelser og rolleallokering til projektdeltagerne samt daglig ressourcestyring Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [11]

14 Holde kontakt med eksterne leverandører Sikre effektiv risiko- og ændringsstyring i projektet Ansvar for information og kommunikation fra projektet, herunder rapportering af status, afvigelser, problemer og ændringsønsker Sikre planlægning af driftsteknisk og forretningsmæssig implementering Projektadministration - ansvar for at projektet etablerer og følger op på projektarkiv og journalisering af relevant dokumentation Medvirke til planlægning og justering af gevinstrealiseringsplan i samarbejde med styregruppeformand og seniorbrugere Typiske opgaver Beskrive og formidle mål og leverancer Ledelse af projektaktiviteter og delegering til projektmedarbejdere, således at mål og leverancer opnås Definere og formidle ressourcebehov til linjeorganisationen og fremskaffe nødvendige projektressourcer i samarbejde med seniorbruger og seniorleverandør Daglig disponering og ledelse af allokerede projektmedarbejdere Rapportere projektstatus, fremdrift og eventuelle afvigelser til styregruppe og øvrige interessenter iht. gældende krav. Foreslå korrigerende handlinger ved afvigelser i forhold til fremdrift og resultatopnåelse Sørge for udarbejdelse af business case og gevinstrealiseringsrapport samt opfølgning på dette. Laves i samarbejde med projektcontroller og seniorbruger. Udarbejde og følge op på projekt- og faseplaner, herunder styre efter kritisk vej Drive teamudvikling, følge op på og motivere projektmedarbejdere, herunder afholde projektperformancesamtaler og give tilbagemelding til linjechef Evaluere projektet, udarbejde faseovergangsrapport og projektafslutningsrapport samt overføre leverancerne til drift og forvaltningsorganisationen Etablere afvigelses - og risikostyring i projektet, samt foreslå alternative handlingsplaner ved ændrede forudsætninger Sammen med styregruppe og andre interessenter sikre, at projektets mål, omfang og leverancekrav er tydelig defineret og dokumenteret Styre eventuelle afhængigheder til andre projekter Forholde sig til problemer og ændringsønsker og evt. eskalering af disse Kompetencer Projektledelseskompetence der matcher projektets størrelse og kompleksitet Evnen til at lede medarbejdere og sikre motivation, engagement, skabe teamånd og løse konflikter, der måtte opstå Evnen til at samarbejde og forhandle med mange interessenter Overordnet forretningsforståelse, overordnet forståelse for teknisk løsning, overordnet forståelse for leverandørens udviklingsproces, samt forståelse for kvalitetssikring 3.2 Profilbeskrivelse: projektsupport (PMO) Projektsupport er et midlertidigt projektkontor, der har til formål at støtte projektlederen og være vært for andre støttefunktioner så længe projektet varer, hvorefter det opløses igen. Denne funktion kan være bemandet med ressourcer fra et permanent projekt-, program- og porteføljekontor (PMO - engelsk for project management office). Denne profilbeskrivelse omhandler ikke den permanente organisatoriske enhed. Projektsupport kan varetage mange opgaver afhængig af projektet og projektlederens behov. Opgaverne kan strække sig fra administrativ support med at styre og opbevare projektdokumentationen, styring og opdatering af registre til støtte i brug af værktøjer (f.eks. MS Project) og teknikker (f.eks. estimering og planlægning) Ansvarsområder Opbevare og styre projektdokumentationen sikre navngivning og versionering Ansvar for fælles standarder, metoder og processer, der skal anvendes i projektet herunder implementering af eksterne krav hertil Indsamle data faktiske og forventede Opdatere projektdokumentationen herunder relevante logs, registre og planer Bidrage med ekspertviden indenfor projektledelse eller andre discipliner (se efterfølgende beskrivelser i dette afsnit) Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [12]

15 3.2.2 Typiske opgaver Støtte projektlederen med konkrete opgaver Støtte projektlederen i konkrete spørgsmål Opsamle og formidle erfaringer Udlevere kopier af projektets dokumentation Tilbagekalde gamle versioner Implementere procedurerne for håndtering af risici, ændringer og andre uforudsete hændelser Assistere med udarbejdelse af rapporter Indhente og indsende oplysninger til statusrapportering Kompetencer Administration og organisering Viden om relevante værktøjer Viden om relevante standarder 3.3 Profilbeskrivelse: projektcontroller Projektcontrolleren bør deltage i store projekter med et komplekst budget og økonomiopfølgning. Controllerens ansvar er at håndtere de projektmæssige økonomiske transaktioner og rapporteringer korrekt i forhold til budget og bevilling (aktstykke). Projektcontrolleren har viden om brugen af business case-model og medvirker til at udfylde og følge op på denne Ansvarsområder Ansvar for økonomisk/finansiel opfølgning i projektet Ansvar for løbende re-estimering af det samlede ressourceforbrug Ansvar for kvalitetssikring og løbende opdatering på business casen for projektet Ansvar for økonomisk rapportering fra projektet til styregruppe, IT-projektråd, Finansudvalg m.fl., herunder kvalitetssikring Bidrage til formidling af økonomisk status internt i projektet og til økonomistyringsfunktion Typiske opgaver Overvågning af udvikling i projektets forbrug i forhold til bevilling Overvågning af projektets fremdrift i forhold til budgetteret forbrug Analyser af forventet forbrug ved afslutning af projektet (Estimate to Complete i kr.) Løbende økonomisk rapportering, herunder afvigelsesrapportering Udarbejdelse og vedligeholdelse af business case Udarbejdelse af projektregnskab Sikring af projektets overholdelse af bevillingsmæssige formalia Rådgive øvrige projektdeltagere i økonomiske forhold Kompetencer Stor økonomisk og regnskabsmæssige erfaring og indsigt Stor indsigt i de statslige krav til økonomiopfølgning Forståelse for projekters behov for opgørelser af forbrugt timer og penge Forstå de anvendte estimeringsteknikker og de tilknyttede usikkerheder Kendskab til og viden om business case-model 3.4 Profilbeskrivelse: kontraktspecialist Kontraktspecialist har ansvaret for det juridiske indhold og opfølgning på dette for alle kontrakter, som indgås i løbet af projektet. It-projekter indbefatter ofte komplekse (og ofte også flere forskellige) kontrakter med leverandører, og forhandling af disse kræver en kontraktspecialist. En kontraktspecialist vil sjældent være fuldtidsallokeret til projektet, bortset fra i udbuds/forhandlingsperioden Ansvarsområder Ansvar for design af samarbejdsmodel og bedst mulige kontraktuelle grundlag i forskellige leverandørrelationer i projekter Ansvar for godkendelse og kvalitetssikring af udbuds- og kontraktgrundlaget Ansvar for udbudsprocessen og kontrakt konciperingen Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [13]

16 Ansvar for opfølgning på indgåede kontrakter, bl.a. på milepæle og leverancer, herunder overblik over og godkendelse af leverancer og ændringsanmodninger Ansvar for at videreformidle organisationens standarder for aftaler og kontrakter Ansvar for at bidrage til professionel relation til leverandørens contract managers Ansvar for at yde juridisk assistance til projekter, programledelse, styregrupper osv. Ansvar for at formidle opdateret viden om retsgrundlag for udbud, Statens Indkøbs aftaler, SKI og it-kontrakter, herunder obligationsret, aftaleret, ophavsretten, it-ret og entreprise-ret Typiske opgaver Valg af kontraktgrundlag til brug i projektet Review og godkendelse af udbudsmateriale Deltage i fastlæggelse af forhandlingsstrategi Deltagelse i leverandørforhandlinger Forestå kontraktkoncipiering Opfølgning på indgåede kontrakter i forbindelse med faseovergange og milepæle Løbende afklaring af kontraktlige/kommercielle problemstillinger i dialog med styregruppen/projektejer/leverandøren Sparring til projektledelse og styregruppe vedr. juridiske/kommercielle problemstillinger Kompetencer Juridisk baggrund Stort kendskab til statens standardkontrakter Forståelse for projektorganisering og projektmodeller Grundlæggende forståelse for IT udvikling 3.5 Profilbeskrivelse: forandringskonsulent Forandringskonsulenten skal fokusere på at opnå succes i den organisatoriske implementering. Forandringskonsulenten skal gennem analyse og planlægning adressere modstanden mod forandring og søge at mindske denne gennem uddannelse, kommunikation og incitamentsstrukturer. En forandringskonsulent skal også besidde basale projektlederkompetencer, således at den forretningsmæssige forandring kan planlægges og tildeles ressourcer Ansvarsområder Ansvar for udarbejdelse af en strategi for forandringsledelse i projektet Ansvar for interessentanalyse Ansvar for planlægning af kommunikations-, uddannelses- og incitaments-aktiviteter for alle centrale interessenter Ansvar for ledelse af forandringen af kultur, tilgang, processer og systemer Ansvar for sparring til projektleder, projektejer, seniorbrugere og projektdeltagere omkring forandringsledelse Typiske opgaver Definere processer og værktøjer for forandringsledelse i projektet Analysere forandringsparatheden i organisationen i relation til projektet Udarbejde strukturerede processer/planer for håndtering af forandringsledelse ift. alle interessenter Engagere ledelse og forandringsagenter i arbejdet med forandringsledelse Udarbejde kommunikationsplan og uddannelsesplan i relation til projektet Definere metoder til fastholdelse af forandringen, f.eks. belønningsprocesser Opfølgning på gennemførelse af kommunikations- og uddannelsesplaner Støtte projektleder, styregruppe og projektdeltagere mht. forståelse for og udførelse af forandringsledelse Kompetencer Viden om og erfaring med forandringsledelse Evne til at motivere Skal kunne se det store billede og inspirere andre Forståelse for forretningens situation og behov Empati Grundlæggende projektlederkompetencer Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [14]

17 4 Projektets udførende niveau Projektets udførende niveau vil for større projekter typisk bestå af et antal projektdeltagere, som kan være fordelt på flere arbejdsgrupper, der arbejder med selve leverancen af projektets produkter. Hver arbejdsgruppe kan med fordel have en person, som kan organisere arbejdet i gruppen og stå til ansvar overfor projektlederen. Den funktion kan eksempelvis varetages af en underleverandørs projektleder eller af en projektdeltager ud over vedkommendes specialistleverancer. Dette afsnit beskriver en række specialistroller, der kan være relevante afhængig af projektets behov. Nogle roller inddrages allerede i analysefasen, andre venter til analyse- og gennemførselsfasen. Figur 5. Projektets udførende roller 4.1 Profilbeskrivelse: forretningsspecialist Forretningsspecialistens ansvar er formidling af fakta om forretningens opbygning og processer samt varetagelse af forretningens krav til projektets leverancer på operationelt niveau. Forretningsspecialisten er en fagligt stærk person, som typisk refererer til seniorbrugeren i dagligdagen. Personen frigives fra den daglige drift og tilknyttes projektet som brugerressource i projektets levetid Ansvarsområder Ansvar for at formidle relevante fakta om forretningen til projektet f.eks. organisatorisk opbygning, medarbejdere, processer, produkter/services, love og regler. Ansvar for specifikke dele af projektet, herunder at sikre at forretningens krav og behov varetages på operationelt niveau i de daglige drøftelser i projektet Kvalitetssikre brugerrettede leverancer Indgå i et projektteam og medvirke til at realisere projektets leverancer Typiske opgaver Deltage i workshops og møder om konkret realisering af projektets leverancer i forhold til at: Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [15]

18 Agere som bindeled mellem brugere og IT/leverandør (formidle brugerkrav og -behov) Give specialiseret fagligt input inden for eget ekspertiseområde Formidle specialiseret procesviden inden for eget ekspertiseområde Relationshåndtering og forventningsstyring af kunder og brugere, herunder at bidrage til formidling af projektets fremdrift og resultater Varetage eller bidrage til undervisning af brugerne Kompetencer Dyb forståelse for sit forretningsområde, herunder indgående kendskab til områdets governance-struktur Forståelse for den valgte løsning Dyb forståelse for lovgivningen, der styre ressortområdet 4.2 Profilbeskrivelse: it-arkitekt En it-arkitekt skal varetage organisationens interesser i forhold til etablering af en sammenhængende entreprisearkitektur. It-arkitekten skal med sin viden om eksisterende arkitektur og standarder på markedet medvirke til, at projektets arkitekturmæssige design passer ind i organisationens entreprisearkitektur og skal hjælpe projektet med at træffe de rigtige arkitekturmæssige valg Ansvarsområder Ansvar for at projektets arkitekturmæssige valg er afstemt med organisationens samlede entreprisearkitektur Ansvar for at formidle viden om eksisterende arkitektur og systemer og for at beskrive arkitekturmæssige krav Ansvar for at have overblik over gældende it-standarder og regler og formidle disse til projektet Ansvar for at allerede indkøbte eller udviklede løsninger genbruges i videst muligt omfang ved at deltage i designaktiviteter og reviewe oplæg til projektets omfang Ansvar for at bidrage til realisering af projektets mål Ansvar for rådgivning af projektet i alle arkitekturrelaterede spørgsmål Typiske opgaver Rådgive projektet for at sikre, at projektdeltagere har tilstrækkeligt kendskab til gældende arkitekturprincipper Rådgive modelleringskonsulenter i anvendelse af teknikker og værktøjer til beskrivelse af krav og ønsker, herunder f.eks. processer, use cases, begrebsmodel og services Afklare behov for ændringer eller tilføjelser til arkitekturen som følge af et projekt Fungere som en del af modelleringsteamet, herunder at bidrage til at sikre, at arkitekturkravene overholdes i forbindelse med nye projekter og ændringer i den eksisterende infrastruktur eller eksisterende systemer Forestå arkitekturmæssig godkendelse af alle større projekter, herunder at foretage kvalitetssikring af relevante produkter Kompetencer Dyb indsigt i IT arkitekturer og deres principper, som f.eks. SOA Forståelse for tekniske infrastrukturer, som f.eks. netværk og kommunikationsprotokoller Stor forståelse for modelleringsmetoder og værktøjer God til kommunikationsevne, mundtlig såvel som skriftlig Forståelse for de forretningsområder, der skal understøttes Forståelse for løsningsarkitekturer Forståelse for tekniske integrationer, som f.eks. anvendelse af API 4.3 Profilbeskrivelse: driftsrepræsentanter Driftsrepræsentanterne har ansvar for at alle driftsmæssige aspekter inddrages betids i projektet fra kravene stilles til overgangen til drift er gennemført. Driftsrepræsentanterne skal have dyb faglig viden om driftsmiljøer og kompleksiteten heri og skal kunne hjælpe projektet med at afveje behov for smidig drift med behovet for opfyldelse af brugerkrav. Dette ansvar vil i mange projekter være delt med en leverandør, hvorfor ansvarssplittet bør beskrives nøje. Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [16]

19 4.3.1 Ansvarsområder Ansvar for beskrivelse af krav til drift Ansvar for etablering af driftsmiljøer til test og produktion Ansvar for kvalitetssikring af leverancer af betydning for driften Ansvar for detailplanlægning af overgang til drift, herunder f.eks. konvertering Ansvar for udarbejdelse af dokumentation i forbindelse med overgang til drift Ansvar for udførelse af driftsprøve og performancetest Ansvar for rådgivning af projektledelsen og øvrige projektdeltagere i driftsspørgsmål Typiske opgaver Kravspecificering inden for drift og teknik Driftsteknisk rådgivning og support i projektet Levere driftsmiljøer til test og produktion Review af driftsrelevante leverancer fra leverandører Detailplanlægning af overgang til drift (også kaldet transition management) Planlægning og gennemførelse af uddannelse af driftspersonale Planlægning og gennemførelse af driftsprøve Udarbejdelse af driftsmanual Kompetencer Stor erfaring med drift, omfattende f.eks. netværk, kommunikationsprotokoller, miljøer og deres sammenhænge, konfigurationsstyring og applikationsdrift Forståelse for applikationer og deres driftsafvikling Overordnet forståelse for forretningsområder i organisationen Stor erfaring med krav til applikationer, som driften skal overtage til drift Stor erfaring med driftens styringsprocesser, som f.eks. ITIL 4.4 Profilbeskrivelse: sikkerhedskonsulent Sikkerhedskonsulenten har til opgave at sikre, at alle sikkerhedsmæssige krav i projektet medtages og opfyldes på forsvarlig vis, herunder at den relevante dokumentation for overholdelse af sikkerhedskrav og lovgivning er udarbejdet og opdateret Ansvarsområder Ansvar for at alle sikkerhedsmæssige krav indarbejdes i projektets kravspecifikation Ansvar for at alle gældende sikkerhedsregulativer overholdes i projektet Ansvar for at kvalitetssikre sikkerhedsdokumentation Ansvar for afvigelsesrapportering Ansvar for at rådgive projektledelsen og styregruppen i sikkerhedsmæssige spørgsmål Typiske opgaver Udarbejdelse af krav til sikkerhed i projektet og projektets produkter Test og dokumentation af overholdelse af sikkerhedsregulativer Review af leverandørers dokumentation af opfyldelse af sikkerhedsmæssige krav Løbende rådgivning til projektledelsen og styregruppen Rapportering af afvigelser til direktionen Kompetencer Stor viden og erfaring med sikkerhedsløsninger Indsigt i gældende lovkrav omkring sikkerhed Indsigt i Datatilsynets krav om datasikkerhed Stor viden og erfaring med sikkerhed på tværs af HW, som bl.a. omfatter distribuerede løsninger, bærbare enheder og mobiltelefoner Kendskab til infrastrukturløsninger, specielt kommunikationsprotokoller og firewalls 4.5 Profilbeskrivelse: testspecialist Test er en kritisk proces i ethvert it-projekt. En testspecialist har ansvar for udarbejdelse af teststrategien, forberedelse af test og testcases, planlægning af den praktiske udførelse af forskellige typer tests, registrering og opfølgning på fejl samt afrapportering af testresultater. Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [17]

20 4.5.1 Ansvarsområder Ansvar for definition af testbegreber i projektet og udarbejdelse af teststrategi for projektet Ansvar for forberedelse testplaner af såvel manuelle som automatiske tests Ansvar for at planlægge og styre testaktiviteter og sikre konsistens i tests Ansvar for udarbejdelse af testrapporter og -metrikker Ansvar for fejlhåndtering, herunder anvendelse af eventuelt testværktøj Ansvar for etablering af testmiljøer Ansvar for at bidrage til samarbejdet med eventuelle leverandører omkring tests Typiske opgaver Definerer rammerne/teststrategien for projektet, herunder acceptkriterier for godkendelse af tests, herunder ift. udbudsmateriale Designe tests, dvs. at udarbejde testcases og testscripts for alle tests, f.eks. systemtests, performance tests og brugertests, manuelle som automatiske Sørge for at testplanlægning og testeksekvering gennemføres Sikre koordinering af testaktiviteter inden for projektet og i relation til andre projekter Sørge for at kvalitetssikre leverancer fra eventuelle leverandører og tjekke certificeringer af udstyr hvis relevant Reviewe og godkende testrapporter Håndtere fejlrapportering og fejllister, herunder eskalering af fejl, der ikke rettes tilfredsstillende Sørge for, at testmiljø er tilgængeligt for projektet med nødvendige data Rapportering af fremdrift og status på test til projekt/programledelse Analysere og følge op på risici i forbindelse med tests (herunder sikre at der foretages tests, som kan afdække eventuelle risici) Implementere/opsætte relevant testværktøj til brug for projektet Kompetencer Stor erfaring med anvendelse af metoder til beskrivelse af testcases og værktøjer Erfaring med metoder og værktøjer til beskrivelse af krav, som f.eks. Use Cases Stor erfaring med testafvikling Gode evner til at samarbejde med både teknikere og brugere Erfaring med projektledelsesmetoder, såfremt rolle omhandler testledelse Grundlæggende forståelse for driftsmiljøer, som skal anvendes ifm. forskellige testtyper, som f.eks. integrationstest, brugertest. Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [18]

Implementering af Medarbejdersystem

Implementering af Medarbejdersystem Implementering af Medarbejdersystem Roller og ansvarsfordeling Udarbejdet 3. oktober 2017 Matine Kvist Implementering af Medarbejdersystem Roller og ansvarsfordeling Indhold 1. Styregruppe... 3 1.1 Styregruppeformand...

Læs mere

Vejledning. Sammensætning af projektorganisationen

Vejledning. Sammensætning af projektorganisationen Vejledning Sammensætning af projektorganisationen Januar 2014 INDHOLD 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 SÅDAN ETABLERES ROLLEBESKRIVELSERNE... 1 1.3 SÅDAN ANVENDES PROFILERNE I ET KONKRET PROJEKT...

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Den fællesstatslige it-projektmodel

Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Kvalitetsprojektet. Kommissorium. Udarbejdet af Christian Clausen. Godkendt d af Jens Mejer Pedersen

Kvalitetsprojektet. Kommissorium. Udarbejdet af Christian Clausen. Godkendt d af Jens Mejer Pedersen Kvalitetsprojektet Kommissorium Udarbejdet af Christian Clausen Godkendt d. 22-10-2018 af Jens Mejer Pedersen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Odense UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel

Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel Marts 2016 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 6 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 8 4 FASER... 11 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Om den fællesstatslige it-projektmodel Januar 2014 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 7 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 9 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STYREGRUPPE FOR PROJEKTET

KOMMISSORIUM FOR STYREGRUPPE FOR PROJEKTET AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø KOMMISSORIUM FOR STYREGRUPPE FOR PROJEKTET Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 2 2 Konstitution

Læs mere

GOD PRAKSIS FOR EFFEKTIVT STYREGRUPPEARBEJDE. Guide til styregruppearbejdet hørende til den fællesstatslige it-projektmodel

GOD PRAKSIS FOR EFFEKTIVT STYREGRUPPEARBEJDE. Guide til styregruppearbejdet hørende til den fællesstatslige it-projektmodel GOD PRAKSIS FOR EFFEKTIVT STYREGRUPPEARBEJDE Guide til styregruppearbejdet hørende til den fællesstatslige it-projektmodel Udgivet af Ministeriernes projektkontor 29. marts 2012, version 1.0 Læsevejledning

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1.

BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. december 2011 1 PROGRAM 1. Præsentation af digitaliseringsstyrelsen/ministeriernes

Læs mere

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt

Læs mere

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Inspiration fra Danmark: Erfaringer

Inspiration fra Danmark: Erfaringer Den fællesstatslige Business casemodel Inspiration fra Danmark: Erfaringer Maj 2011 med obligatorisk statslig itprojektmodel Storsamling Oslo, d. 29. januar 2013 Specialkonsulent Peter Jynberg Haas 1 Statens

Læs mere

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Om den fællesstatslige it-projektmodel August 2013 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 7 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 9 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER

INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER IT SERVICES PROJEKTMODEL H T T P : / / P R O J E K T M O D E L. I T S. A A U. D K F Å H J Æ L P P R O J E K T K O N T O R @ I T S. A A U. D K INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER BESLUTNINGS- OG STYRINGSSTRUKTUR

Læs mere

[Skriv projektets navn]

[Skriv projektets navn] 1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel

Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel December 2015 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 6 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 8 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Bilag 10. Samarbejdsorganisation. Udbud af Medical Device Information Collection

Bilag 10. Samarbejdsorganisation. Udbud af Medical Device Information Collection Bilag 10 Samarbejdsorganisation Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette

Læs mere

Ledelse og styregruppe

Ledelse og styregruppe Ledelse og styregruppe It-projektlederdag 3. oktober 2013 niels.zachariassen@skat.dk Metodekontoret Styregrupper på fem kvarter Hvad er designprincipperne bag den professionelle styregruppe? -------------------------------------------------

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

PRojects IN Controlled Environments En introduktion

PRojects IN Controlled Environments En introduktion PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...

Læs mere

Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering

Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering Webinarrække om projektledelse Intro til Projektmodel Light Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering 22.11.2017 Annika Lindberg Hvad er projektmodel light Udviklet af Syddansk Sundhedsinnovation i

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at

Læs mere

Målbillede for kontraktstyring. Juni 2018

Målbillede for kontraktstyring. Juni 2018 Målbillede for kontraktstyring Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for kontraktstyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for kontraktstyring,

Læs mere

RSD it-projektmodellen December 2013

RSD it-projektmodellen December 2013 RSD it-projektmodellen December 2013 RSD projektmodel version 1.0 1 18-12-2013 Indhold 1 Indledning...3 1.1 Formål...3 1.2 Introduktion...3 1.2.1 Generelle overvejelser før etablering af et projekt...3

Læs mere

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE IT PROJEKTLEDELSE 14. marts 2014 Princip 1: Fortsat forretningsbegrundelse Ingen projekter gennemføres, med mindre der foreligger en godkendt Business Case! Styregruppeformanden

Læs mere

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Morten Ellegaard, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 24. 1 PROFESSIONALISERING

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Statement of Work (SOW) Business Case Implementation BCI-fase

Statement of Work (SOW) Business Case Implementation BCI-fase Statement of Work (SOW) Business Case Implementation BCI-fase Version 1.0 Status: Endelig Side: 1 af 12 Indholdsfortegnelse 1 Målsætninger og afgrænsninger (scope)... 4 1.1 Målsætninger for projektet...

Læs mere

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 HVEM ER VI? PROFESSIONALISERING AF IT-PROJEKTER Fokus på risikofyldte

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL

Læs mere

Vejledning til interessenthåndtering

Vejledning til interessenthåndtering Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen Dagsorden Oplægsholder Projektstyring Scope Management i en fælles kontekst Definitioner Scope Management - styring af omfang ved projektets start under projektets

Læs mere

Professionalisering af itprojektarbejdet

Professionalisering af itprojektarbejdet Professionalisering af itprojektarbejdet i staten Ministeriernes projektkontor 1 HVEM ER VI? 2 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 1. Modelområdet - Modeller (projekt, program, business case) - Netværk - Kompetencer

Læs mere

Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning

Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. HVAD ER PROJEKTKATALOGET (PROJECT DOSSIER)?... 1 2. FORMÅLET MED PROJEKTKATALOGET... 1 3. HVEM MODTAGER PROJEKTKATALOGET?... 1 4. UDARBEJDELSE

Læs mere

Om Statens It-projektråd. Version 1.3

Om Statens It-projektråd. Version 1.3 Om Statens It-projektråd Version 1.3 Januar 2016 Læsevejledning 4. januar 2016 Version 1.3 Hvem henvender vejledningen sig til? Vejledningen henvender sig til statslige myndigheder, der skal gennemføre

Læs mere

Workshop om den fællesstatslige programmodel

Workshop om den fællesstatslige programmodel Workshop om den fællesstatslige programmodel 1 Agenda 10.45 10.50 Velkommen 10.50 11.15 Præsentation af den fællesstatslige programodel 11.15 11.30 Afklarende spørgsmål (Ultra kort) 11.30 12.00 Debat:

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERINGER

ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERINGER ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED ER PROJEKTEJER/-LEDER (FORVALTNING) INDLEDENDE AKTIVITETER Det er forvaltningernes ansvar at sikre, at IT-projektrådet i god tid bliver informeret om nye it-projekter.

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

At Sikre en samlet og koordineret styring af porteføljen af sundheds-it på tværs af sektorer.

At Sikre en samlet og koordineret styring af porteføljen af sundheds-it på tværs af sektorer. Kommissorium for It-porteføljestyregruppe. Baggrund Digitalisering og Sundheds-it går i højere grad på tværs af sektorer og stiller i højere grad krav til samarbejdet på tværs. I sundhedsaftalen er det

Læs mere

Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1

Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1 Projektmodel OS2 Projektmodel OS2, version A Side 1 Indhold: Indledning... 3 Hvad er et projekt?... 3 OS2 projektmodel... 3 Organisering af projekter... 4 Faser i projektets liv... 7 Idé-fasen... 8 Planlægnings-fasen...

Læs mere

PRINCE2 med tusind ord. Andy Murray, PRINCE2 (2009) lead author og direktør for Outperform UK Ltd. AXELOS.com. The Stationery Office 2011

PRINCE2 med tusind ord. Andy Murray, PRINCE2 (2009) lead author og direktør for Outperform UK Ltd. AXELOS.com. The Stationery Office 2011 PRINCE2 med tusind ord Andy Murray, PRINCE2 (2009) lead author og direktør for Outperform UK Ltd AXELOS.com White Paper September 2011 Indhold 1 Hvad er PRINCE2? 3 2 Fordele ved PRINCE2 3 3 Principper

Læs mere

Projektorganisationens roller & ansvar

Projektorganisationens roller & ansvar Projektorganisationens roller & ansvar September, 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold Emne Side Introduktion 3* Styregruppeformand 4 Gevinstejer (seniorbruger) 7

Læs mere

AFVIGELSESANMODNING [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revionshistorik. AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø

AFVIGELSESANMODNING [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revionshistorik. AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Introduktion til afvigelsesanmodninger...

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Håndbog til projektledelse Indhold Forord... 3 Projektorganisation og rollefordeling...4 Projektets faser.... 7 Forberedelsesfasen.... 8 Planlægningsfasen... 10 Gennemførelsesfasen... 12 Evaluerings- og

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

PRINCE2 Foundation Praktiske opgaver

PRINCE2 Foundation Praktiske opgaver PRINCE2 Foundation Praktiske opgaver Opgave 1 4 1 Hvad er PRINCE2 s definition på et projekt? 2 Hvad karakteriserer et projekt i forhold til daglig drift? 3 Overvej hvorfor det er centralt for PRINCE2,

Læs mere

PRINCE2 Foundation Praktiske opgaver

PRINCE2 Foundation Praktiske opgaver PRINCE2 Foundation Praktiske opgaver Vejledende løsninger Løsninger til opgave 1 4 1 Hvad er PRINCE2 s definitionen på et projekt? I kapitel 1.3 står: Et projekt er en midlertidig organisation, der etableres

Læs mere

Statens IT-projektråd. Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013

Statens IT-projektråd. Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013 Statens IT-projektråd Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013 1 Krav til statslige it-projekter Alle it-projekter skal følge den fælles it-projektmodel, itprojekter over 10 mio. skal endvidere

Læs mere

Drejebog for kick-off workshop for styregruppen. September 2018

Drejebog for kick-off workshop for styregruppen. September 2018 Drejebog for kick-off workshop for styregruppen September 2018 Indhold Emne Side Formål med workshoppen 3* Forslag til program 4 Projektlederens rolle og ansvar før-under-efter 5 Forslag til drejebog 6

Læs mere

Gevinstrealisering for projekter og programmer

Gevinstrealisering for projekter og programmer Gevinstrealisering for projekter og programmer 18. december 2013 Morten Ellegaard, kontorchef Ministeriernes Projektkontor, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 2

Læs mere

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø. Afvigelsesanmodning. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø. Afvigelsesanmodning. [Skriv projektets navn] [Skriv dato] AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Afvigelsesanmodning [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL AFVIGELSESANMODNINGER... 2 1 STAMDATA... 3 2 ANMODNING... 3 3 KONSEKVENSER

Læs mere

It-projekter: Vejledning til risikovurdering og rådgivning ved Statens Itråd

It-projekter: Vejledning til risikovurdering og rådgivning ved Statens Itråd It-projekter: Vejledning til risikovurdering og rådgivning ved Statens Itråd September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version: 1.0 Indhold 1. Indledning... 3 2. Risikovurdering

Læs mere

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud Programchef Kit Roesen, KL Agenda Trivsel og læring digitaliseringsstrategi Hvor bliver ejerskabet af, når vi køber ind for

Læs mere

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør)

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør) STAMDATA Besvarelse Projektnavn Kunde Leverandør Udfyldt af (kunde/leverandør) Udfyldt af (navn + rolle) RESULTATER UNDERVEJS Punktets relevans I meget høj I høj Hverken eller I mindre Slet ikke (1-5)

Læs mere

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog. Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Au Aarhus Universitet. Aarhus Universitet AU STADS Organisatorisk Implementering og Forankring PID Version 1.0

Au Aarhus Universitet. Aarhus Universitet AU STADS Organisatorisk Implementering og Forankring PID Version 1.0 Aarhus Universitet AU STADS Organisatorisk Implementering og Forankring PID Version 1.0 Version Dato Version Udarbejdet af Godkendt af Beskrivelse 06-10-2009 0.1 GST Første udkast 19-10-2009 0.2 GST Kommentarer

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

Bilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog.

Bilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog. MBBL 27. august 2013 Bilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog. GD2/Adresseprogrammet identificerer løbende en række risici, som har tværgående betydning for delprogrammets projekter.

Læs mere

Underbilag 14 C: Afprøvningsforskrifter til prøver og tests

Underbilag 14 C: Afprøvningsforskrifter til prøver og tests Underbilag 14 C: Afprøvningsforskrifter til prøver tests Udbud om levering, installation, implementering, support, drift vedligehold af Borgeradministrativt System (BAS) Indhold underbilag 14 C Afprøvningsforskrifter

Læs mere

Bilag 9 ATP s medvirken

Bilag 9 ATP s medvirken Bilag 9 ATP s medvirken Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 3 RAMMER FOR MEDVIRKEN... 5 3.1 ATP S PROJEKTORGANISATION... 5 3.1.1 LEVERANCESPOR: LØSNINGSUDVIKLING...

Læs mere

Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd

Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd / Stig Lundbech Direktør i Koncern IT og Rådsmedlem 24.08.2017 Hvad laver IT-projektrådet? Københavns Kommunes IT-projektråd blev etableret i 2014. Formålet

Læs mere

(Bilaget ligger på i pdfformat og word-format.)

(Bilaget ligger på  i pdfformat og word-format.) BILAG 7 DEN AGILE METODE OG SAMARBEJDSORGANISATION (Bilaget ligger på http://silkeborgkommune.dk/erhverv/udbud/varer-og-tjenesteydelser i pdfformat og word-format.) Skemaer udfyldes af Tilbudsgiver. Besvarelsen

Læs mere

Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis

Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPLMK Koordineret med: Sagsnr.: 1706920 Dok. nr.: 453055 Dato: 12-10-2017 Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

DGI - GEVINSTREALISERING

DGI - GEVINSTREALISERING DGI - GEVINSTREALISERING v. Martin Eberhard Vingsted d. 18. november 2014 01. Forståelse og mindset. Gevinster og leverancer 02. Før projektet starter 03. Undervejs i projektet 04. Efter projektet 2 Hvad

Læs mere

IT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering

IT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Opdateret 26/06-2018 IT projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT. Værktøj og støtte

Læs mere

IT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering

IT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Opdateret 19/04-2018 IT projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT. Værktøj og støtte

Læs mere

Projektledelse som karrierevej

Projektledelse som karrierevej Projektledelse som karrierevej Capacent oplæg på Dansk Projektledelses seminar Senior Manager, Jesper Lind Capacent A/S 0Capacent 28. Januar 2011 Indhold Typer af projektopgaver Perspektiv som projektleder

Læs mere

Nr. Spørgsmål Begrundelse 1. Kan PRINCE2-metoden bruges til alle slags projekter?

Nr. Spørgsmål Begrundelse 1. Kan PRINCE2-metoden bruges til alle slags projekter? 1. Kan PRINCE2-metoden bruges til alle slags projekter? PRINCE2 adskiller projektarbejdets ledelsesaspekter fra dets specialistbidrag som f.eks. design, fremstilling osv. Specialistaspekterne ved enhver

Læs mere

BILAG 7 SAMARBEJDSORGANISATION

BILAG 7 SAMARBEJDSORGANISATION BILAG 7 SAMARBEJDSORGANISATION INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Kontraktansvarlig... 5 3. Styregruppe... 5 3.1 Styregruppens etablering... 5 3.2 Styregruppens ansvar... 5 3.3 Møder i styregruppen...

Læs mere

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013 Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune På ITU den 6 marts 2013 CV Sarah Ebler - Enterprise Arkitekt Gentofte Kommune Erhvervserfaring: Enterprise Architect - Gentofte Kommune - 01.10.2011 - nuværende

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune

Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune Senest opdateret januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. OMFANG OG SIKKERHEDSNIVEAU... 3 3. HOVEDMÅLSÆTNINGER... 4 4. ORGANISERING OG ANSVAR...

Læs mere

Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog.

Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog. MBBL 26. august 2013 Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog. GD1/Ejendomsdataprogrammet identificerer løbende en række risici, som har tværgående betydning for delprogrammets

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel Dato: 22.06.2015 Version: 1.0 1 Projektledelse af it-projekter Denne guide tager udgangspunkt i særlige forhold

Læs mere

CV Jakob Niemann. Resumé: Nøglekvalifikationer. Personlighed. Født: 24/02 1976

CV Jakob Niemann. Resumé: Nøglekvalifikationer. Personlighed. Født: 24/02 1976 Jakob Niemann IT Konsulent Født: 24/02 1976 Rosendalsgade 11, 2. TV. 2100 København Ø Tlf: +45 2859 9808 JakobNiemann@gmail.com Resumé: Test og Quality Manager med mere end 15 års IT erfaring. Har stor

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Fælles projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering

Fælles projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Version 3.1 opdateret 04/03-2016 Fælles projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT.

Læs mere

dfgfdhsjfgdghjghfkfhgkfhjsrt Hvad skal en kontrakt indeholde om kvalitetssikring og test? Niels Chr. Ellegaard Plesner Advokatpartnerselskab

dfgfdhsjfgdghjghfkfhgkfhjsrt Hvad skal en kontrakt indeholde om kvalitetssikring og test? Niels Chr. Ellegaard Plesner Advokatpartnerselskab dfgfdhsjfgdghjghfkfhgkfhjsrt Hvad skal en kontrakt indeholde om kvalitetssikring og test? Niels Chr. Ellegaard Plesner Advokatpartnerselskab Agenda 1. Indledning 2. Perspektivet 3. Skibbrudne IT-projekter

Læs mere

Procedure for systemtest

Procedure for systemtest LANDBRUGS- OG FISKERISTYRELSEN Procedure for systemtest Retningslinjer for hvordan test udføres i LFST Kontrakt om Testressourcer Underbilag 1c 23. oktober 2017 Version 1.0 En beskrivelse af hvordan test

Læs mere

Guide til den fællesoffentlige projektmodel

Guide til den fællesoffentlige projektmodel DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til den fællesoffentlige projektmodel Dato: 17.06.2015 Version: 1.0 Indhold 1. Indledning... 2 2. Idéfasen... 3 3. Analysefase... 5 4. Anskaffelsesfasesfase... 8

Læs mere

God programledelse. Netværk 20.1 2014

God programledelse. Netværk 20.1 2014 God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc

Læs mere

Juridiske værktøj til projekter om forretningssystemer

Juridiske værktøj til projekter om forretningssystemer Juridiske værktøj til projekter om forretningssystemer Præsentation Nicolai Dragsted Advokat Mediator Senior Counsel, Bird & Bird nicolai.dragsted@twobirds.com 28 år med it-kontrakter Forfatter IT-kontrakter

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Kontrakt om Videreudvikling, Vedligeholdelse og Support af IMK2- systemet. Bilag 12 - Ændringshåndtering

Kontrakt om Videreudvikling, Vedligeholdelse og Support af IMK2- systemet. Bilag 12 - Ændringshåndtering Kontrakt om Videreudvikling, Vedligeholdelse og Support af IMK2- systemet Bilag 12 - Ændringshåndtering 12.05.2016 Version 1.0 [Vejledning til tilbudsgiver: Bilaget er i sin helhed at betragte som et mindstekrav

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4

Læs mere