Projektorganisationens roller & ansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektorganisationens roller & ansvar"

Transkript

1 Projektorganisationens roller & ansvar September, 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0

2 Indhold Emne Side Introduktion 3* Styregruppeformand 4 Gevinstejer (seniorbruger) 7 Seniorleverandør 10 Styregruppens samlede ansvar ved projektets faseovergange 13 Projektleder 14 Product Owner 17 Scrum Master 20 Samlet projektorganisation 23 *Links er klikbare i diasvisning 2

3 Introduktion STYR PÅ PROJEKTORGANISATIONENS ROLLER OG ANSVAR SKAL SIKRE GOD STYRING AF IT-PROJEKTER Udgangspunktet for dokumentet Projektorganisationens roller og ansvar i den fællesstatslige it-projektmodel er regeringens Strategi for it-styring i staten. En bedre og mere sammenhængende offentlig sektor kræver digital omstilling. Det kræver ledere og medarbejdere med de rette kompetencer og tydelige forventninger til roller og ansvar i projektet for at sikre en målrettet og værdiskabende styring af it-projekter. PERSONGALLERIET I PROJEKTORGANISATIONEN Projektorganisationen består som minimum af fire vigtige roller på et ledelses- og styringsniveau. Derudover er der ved brug af agile udviklingsmetoder yderligere to vigtige roller, nemlig Product Owner og Scrum Master. For hver af disse seks roller er der udarbejdet en ansvars- og kompetenceprofil. Profilerne har til formål at skabe en klar rolle- og ansvarsfordeling i projektet og sikre, at organisationen har et udgangspunkt for at kunne identificere og udpege de rette personer med de rette kompetencer til de væsentligste roller i projektet. ANSVARS- OG KOMPETENCEPROFILER Den fællesstatslige it-projektmodel indeholder ansvars- og kompetenceprofiler for rollerne: Styregruppeformand Gevinstejer Seniorleverandør Projektleder Product Owner (ved anvendelse af agile udviklingsmetoder) Scrum Master (ved anvendelse af agile udviklingsmetoder) I profilerne er begrebet gevinstejer bevidst anvendt som en fællesbetegnelse for seniorbruger/gevinstejer. Det er et udtryk for, at seniorbrugerens primære rolle i it-projekter er at være gevinstejer og sikre, at modtagerorganisationen får skabt de forandringer, der skal til for at realisere projektets gevinster både under og efter projektets levetid. STRUKTUR Ansvars- og kompetenceprofilerne er opbygget i tre sektioner, der beskriver: 1. Rollens ansvar i de enkelte faser i projektet 2. Rollens væsentlige interessenter i projektorganisationen og deres forventninger til rollen 3. De faglige kompetencer, som rollen bør have for at kunne leve op til sit ansvar Med tydelige forventninger til roller, ansvar og kompetencer er det nemmere for organisationen at udpege de rette personer. Samtidig er det nemmere at have en løbende forventningsafstemning i projektet. PROJEKTORGANISATIONEN VED BRUG AF AGILE UDVIKLINGSMETODER Stadig flere myndigheder og it-leverandører benytter agile udviklingsmetoder i udvikling af nye it-løsninger. Hvis det besluttes, at projektet skal køre et agilt forløb skal projektorganisationen tilpasse sig de agile udviklingsmetoder. Det betyder blandt andet, at der tilføjes to agile roller til projektorganisationen: Product Owner og Scrum Master. Derudover skal resten af styregruppen særligt styregruppeformanden og gevinstejeren være indstillet på at deltage i flere, men kortere beslutningskrævende fora og være indstillet på at træffe flere beslutninger hurtigere. Styregruppeformandens, gevinstejerens, seniorleverandørens og projektlederens ansvars i projektorganisationen forbliver dog det samme. DET SÆRLIGE ANSVAR VED IT-PROJEKTER OVER 10 MIO. KR. Der er en særlig kompleksitet og større risici knyttet til itprojekter i staten over 10 mio. kr. Derfor kræver det særlige kompetencer og erfaring at lede og være ansvarlig for store statslige it-projekter. Fremadrettet stilles der krav om, at alle styregruppeformænd og projektledere for it-projekter, der skal risikovurderes af Statens It-råd, skal dokumentere erfaring og/eller uddannelse som hhv. styregruppeformand eller projektleder på et passende niveau. Ansvars- og kompetenceprofilen for disse to roller fremhæver de anbefalede kompetencer og erfaringsniveau for rollerne. 3

4 Ansvars- og kompetenceprofil for styregruppeformanden Ansvar i projektets faser Side 1/3 Styregruppeformanden er hovedansvarlig for projektet. Det er den person i organisationen, der ejer business casen og som overfor organisationens ledelse har det endelige ansvar for, at projektet lykkes og er pengene værd, at gevinstrealiseringsplanen er robust og at ansvaret for gevinsterne er accepteret af gevinstejere. STYREGRUPPEFORMANDENS ANSVAR I PROJEKTETS FASER Idéfasen* Ansvar for udarbejdelse af projektgrundlag Ansvar for at sikre, at projektet er relevant og investeringen står mål med gevinsterne Ansvar for at sikre opbakning til projektet i organisationen Ansvar for organisering af projektet og udpegning af en kompetent projektleder Analysefasen Ansvar for etablering af en retvisende business case og projektgrundlag, der dækker implementering og gevinstrealisering Ansvar for at sikre fokus og retning for projektet Ansvar for at sikre finansiering af projektet Ansvar for risikostyring og løbende vurdering af balancen mellem risikoprofil og projektets gevinster Gennemførelsesfasen Ansvar for at fjerne sten på vejen for projektet Ansvar for løbende sparring med projektlederen Ansvar for balancering af ændringer i projektet med økonomi, gevinster og tidsplan Ansvar for at sikre rettidig forberedelse af teknisk og organisatorisk implementering Ansvar for evaluering af projektets indledende faser ved afslutning af fasen Ansvar for at sikre, at planen for gevinstrealisering er forankret Ansvar for at sikre, at de organisatoriske rammer for et agilt udviklingsforløb etableres Ansvar for at sikre, at Minimal Viable Product (MVP) kan danne grundlag for en acceptabel business case SPØRGSMÅL SOM STYREGRUPPEFORMANDEN BØR STILLE SIG SELV Er projektomfanget passende ift. problemstillingen, som skal adresseres? Er projektideens gevinster proportionale med de forventede omkostninger? Har organisationen de nødvendige ressourcer til at igangsætte et nyt projekt? Er det det rette tidspunkt at opstarte projektet? Er business casen fornuftig og står de samlede omkostninger mål med de forventede gevinster? Har projektet det rette scope i forhold til de forventede gevinster? Er projektplanen realistisk så den kan gennemføres inden for rammerne? Er gevinsterne realistiske at opnå og har gevinstejerne forpligtet sig? Er projektets risici identificeret, og er der tager højde for håndtering af væsentlige risici i relevante planer og budgetter? Har projektet den fornødne fremdrift og leverer projektet det, som det skal? Holder rammerne? Er styringsniveauet passende - og er statusrapporteringen tilstrækkelig? Hvordan fungerer samarbejdet med leverandører og andre væsentlige interessenter? Er det de rigtige beslutninger, der eskaleres til styregruppen? Er risici acceptable? Er den organisatoriske implementering vellykket og får organisationen tidlige indikatorer og gevinster? 4 Realiseringsfasen** Note: * Hvis der ikke er udpeget en styregruppeformand på dette tidspunkt, varetages ansvaret af den leder, som på dette tidspunkt er ansvarlig for projektet ** Styregruppeformandens ansvar ophører med gennemførelsesfasen.

5 Ansvars- og kompetenceprofil for styregruppeformanden Væsentlige interessenter Side 2/3 STYREGRUPPEFORMANDENS VIGTIGSTE INTERESSENTER ØNSKER AT OPLEVE, AT STYREGRUPPEFORMANDEN. Gevinstejer har forståelse for den forretning, der skal anvende it-løsningen. At styregruppeformanden sikrer, at der bliver taget højde for de forretningsmæssige behov og at prioriteringer i projektet sker med henblik på at optimere den mulige gevinstrealisering. Derudover, at styregruppeformanden accepterer og støtter op om, at der løbende prioriteres på baggrund af de ønskede gevinster, og at det er forretningen, som prioriterer baseret på forretningsmæssig værdi. Seniorleverandør (ekstern) sikrer et godt samarbejdsklima og har forståelse og respekt for de kommercielle vilkår, som samarbejdet bygger på. Herunder også at styregruppeformanden sikrer, at organisationen stiller ressourcer til rådighed som aftalt. Derudover, at styregruppeformanden forstår den agile udviklingsmetode og accepterer at stå på mål for, at det muligvis kun er et Minimal Viable Product (MVP) som leveres. Seniorleverandør (intern) laver klare og tydelige aftaler med interne leverandører og sikrer, at it-løsningen passer til organisationens it-landskab og strategi, således at interne leverandører af fx it-drift ikke påføres unødige omkostninger. Derudover, at styregruppeformanden forstår den agile udviklingsmetode og accepterer at stå på mål for, at det muligvis kun er et Minimal Viable Product (MVP) som leveres. At styregruppeformanden bidrager til at sikre, at udviklingsteamet ikke får udefrakommende opgaver samt sikre, at medlemmer i teamet ikke udskiftes. Projektleder er tilgængelig og tager aktivt del i projektet ved at yde sparring og løse udfordringer, som projektlederen ikke har mandat til eller mulighed for at løse. At styregruppeformanden desuden forstår, hvad projektet handler om og har interesse for og indblik i projektets aktuelle status, herunder hvilke risici, der aktuelt truer projektet. Topledelse sikrer, at projektet fortsat er relevant ift. myndighedens strategi, og at der er styr på, at projektet leverer som det skal og overholder sine rammer. Skulle projektet blive udfordret inddrager styregruppeformanden ledelsen rettidigt og på en relevant og hensigtsmæssig måde. Brugere i modtagerorganisationen har forståelse for den forandring, brugerne står overfor, herunder hvilke adfærdsændringer det kræver blandt brugerne at kunne realisere gevinsterne. Derudover, at styregruppeformanden sikrer, at der er fokus på den organisatoriske implementering og engagement blandt ledelsen til at drive forandringen og håndtere væsentlige barrierer i gennemførelses- og realiseringsfasen. 5

6 Ansvars- og kompetenceprofil for styregruppeformanden Faglige kompetencer FAGLIGE KOMPETENCER ANBEFALET ERFARING VED STØRRE PROJEKTER OVER 10 MIO. Side 3/3 Digitalisering Risikostyring Forretningsforståelse Styregruppekompetencer og projektledelse Gevinstrealisering Strategisk forståelse Kommunikation Forståelse for de muligheder digitalisering rummer og evnen til at identificere og være fortaler for, hvordan digitale løsninger kan understøtte myndighedens mission og arbejdsprocesser. Styregruppeformanden skal have forståelse for de eksisterende rammevilkår for digitalisering og sikre, at der tages hånd om krav til bl.a. udbud, it- og datasikkerhed, persondataforordningen, integration til andre løsninger m.m. Har betydelig erfaring med risikostyring, herunder hvordan der løbende styres på og følges op på risici. Skal kunne give sparring i forhold til både identificering, registrering og passende håndtering af risici i projektet. Indsigt i de forretningsområder som bliver berørt af projektet og evnen til at sikre, at beslutninger og prioriteringer bliver truffet i overensstemmelse med modtagernes behov. Kendskab til myndighedens projektmodel og erfaring med at anvende de redskaber, der er særligt vigtige for styregruppen, fx projektets business case og gevinstrealisering, projekt- og faseplaner samt tilhørende status m.m. Tilstrækkelig erfaring til at kunne efterspørge det rette grundlag for styregruppens beslutninger, eksempelvis gennem konsekvensvurderinger. Erfaring med organisatorisk implementering og forståelse for sammenhængene mellem gevinster, adfærd, kompetencer og leverancer. Evnen til at sikre, at der tidligt i it-projektet foreligger en realistisk vurdering af den nødvendige indsats for at få en vellykket organisatorisk implementering i driften/forretningen, og at forandringsindsatsen planlægges med tilstrækkelig tid, ressourcer og midler. Evnen til at skabe en klar kobling mellem projektets vision og myndighedens strategiske målsætninger og løbende vurdere, om projektet fortsat er vigtigt for myndigheden i sin nuværende form. Solide kommunikationskompetencer og evnen til at være projektets talsmand overfor vigtige interessenter både internt og eksternt. Evnen til at formidle budskaber, oversætte komplekse og/eller tekniske problemstillinger til et tilgængeligt sprog og målrette kommunikation. Solid erfaring med både udvikling og implementeringen af it-løsninger. Solid erfaring med identificering og analyse af strategiske risici og rutine i at sikre opfølgning på risici og aftalte handlinger. Dybdegående indsigt i forretningsområderne, særligt med henblik på at udfordre foreslåede løsninger og agere troværdig sponsor for projektet. Dokumenteret erfaring og/eller uddannelse som styregruppeformand på et passende niveau. Solid erfaring med gevinstrealisering i offentlige myndigheder og evnen til at sikre et løbende fokus på tidlige indikatorer og gevinster. Skal gennem hele projektforløbet kunne fastholde fokus på projektets forretningsmæssige formål og sikre at dette ligger til grund for prioriteringer. Skal have omfattende erfaringer med komplekse interessentlandskaber og være villig til aktivt selv at håndtere vigtigste interessenter. 6

7 Ansvars- og kompetenceprofil for gevinstejer Ansvar i projektets faser Side 1/3 Gevinstejeren er ansvarlig for, at der bliver stillet de rigtige krav til projektets leverancer, og at de mulige gevinster bliver identificeret og realiseret. Gevinstejeren er endelig ansvarlig for, at der foretages de forretningsmæssige forandringer, der er nødvendige for, at gevinsterne realiseres. Rollen kan deles af flere personer, hvis projektet kommer til at berøre flere afdelinger eller organisationer. GEVINSTEJERENS ANSVAR I PROJEKTETS FASER SPØRGSMÅL SOM GEVINSTEJEREN BØR STILLE SIG SELV Idéfasen* Analysefasen Ansvar for at definere de overordnede forretningsmæssige krav til projektets leverancer Ansvar for, at projektets krav bliver beskrevet fyldestgørende Ansvar for, at der er sammenhæng mellem krav til leverancer og gevinster Ansvar for at sikre, at gevinster er beskrevet og forankrede Ansvar for at sikre, at forretningen leverer de aftalte ressourcer til projektet Ansvar for at sikre, at risici for brugerne er inddraget i projektet Gennemførelsesfasen Ansvar for at holde brugernes krav op imod det projektet leverer og sikre en løbende prioritering ved Product Owner i agile udviklingsforløb Ansvar for at forberede organisationen til implementering og overgang til drift Ansvar for at påbegynde tidlig gevinstrealisering Ansvar for at sikre, at planen for gevinstrealisering er forankret Ansvar for at udfordre konsekvensvurderinger af ændringsanmodninger Realiseringsfasen Ansvar for fortsat at sikre nye kompetencer og ny adfærd i driften Ansvar for, at gevinster realiseres Ansvar for at sikre, at gevinstarbejdet bliver dokumenteret og rapporteret Er det de rigtige krav, der stilles til projektet og har de den nødvendige kvalitet? Er det de rigtige personer, der bidrager til udvikling af en kravspecifikation? Kan forretningen stille de rigtige kompetencer og ressourcer til rådighed for projektet i fornødent omfang? Har projektet identificeret de rigtige gevinster? Og er de realistiske? Kan de nødvendige ændringer i driften gennemføres med succes? Opfylder leverancerne brugernes krav til it-løsningen? Er det de rigtige personer, der bidrager til at godkende leverancer? Er ændringsanmodninger relevante for brugerne? Er modtagerorganisationerne i tilstrækkelig grad inddraget i fx test af leverancer? Er brugerorganisationen forberedt til implementering og overgang til drift? Er der styr på stabiliteten i driften ved ibrugtagningen af den nye it-løsning? Er der tidlige indikatorer på, at gevinster bliver realiseret? Fastholdes de nye måder at arbejde på? Bliver de tidlige indikatorer og gevinsterne realiseret? Bliver de forventede gevinster realiseret, og bliver der rapporteret på gevinstrealiseringen? 7 Note: * Gevinstejeren er som regel ikke udpeget på dette tidspunkt. Det er styregruppeformandens ansvar at inddrage brugernes behov i idéfasen

8 Ansvars- og kompetenceprofil for gevinstejer Væsentlige interessenter Side 2/3 GEVINSTEJERENS VIGTIGSTE INTERESSENTER ØNSKER AT OPLEVE, AT GEVINSTEJEREN. Styregruppen har indgående kendskab til modtagerorganisationen, herunder organisering, arbejdsgange, kompetenceniveau mv. og er beslutningsdygtig inden for de områder, der vedrører implementering af it-løsningen og realisering af gevinster i organisationen. Derudover, at gevinstejeren er i stand til klart at kommunikere brugernes behov og stiller de nødvendige ressourcer - og rette faglige profiler - til rådighed for projektet. Projektleder er tilgængelig og tager aktivt del i projektet ved at yde sparring og løse udfordringer, som projektlederen ikke har mandat til eller mulighed for at løse. Derudover, at gevinstejeren løbende bidrager til prioritering af projektets leverancer baseret på de ønskede gevinster og holder sig orienteret om projektets aktuelle status, herunder hvilke risici, der aktuelt truer projektet. Product Owner giver mandat til, at Product Owner kan prioritere krav og leverancer til udvikling. Derudover, at gevinstejeren respekterer prioriteringen og ikke forsøger at presse nyt ind i igangværende sprints, og at gevinstejeren stiller de nødvendige ressourcer til rådighed for projektet, fx til udarbejdelse af user stories. Brugere i modtagerorganisationen involverer de rette personer i formulering af krav til it-løsningen og forberedelse af den organisatoriske implementering. At gevinstejeren er ærlig i sin kommunikation om projektets konsekvenser for brugeren og de forandringer, der er nødvendige for at sikre gevinstfokus i projektet og gevinstrealisering i driften. Derudover, at gevinstejeren løbende afklarer væsentlige spørgsmål fra driften med styregruppen og løser udfordringer, der har konsekvenser for den løbende drift. 8

9 Ansvars- og kompetenceprofil for gevinstejer Faglige kompetencer Side 2/3 FAGLIGE KOMPETENCER Digitalisering Forretningsforståelse Risikostyring Gevinstrealisering Kommunikation Skal være i stand til at se mulighederne i digitalisering og identificere potentielle gevinster ved digital understøttelse af myndighedens mission, opgaver og arbejdsgange. Forståelse for, at digitalisering ikke blot handler om udvikling af en ny it-løsning, men at der er væsentlige implikationer for forretning, drift og brugere og vigtige rammevilkår at tage højde for, herunder krav til datasikkerhed, persondataforordningen o.a. Dyb indsigt i de berørte forretningsområder i organisationen og evnen til at sikre sammenhæng mellem projektets leverancer og brugernes behov. Evnen til at forstå og kommunikere, hvordan it-løsningen kan bidrage til mere effektiv tilrettelæggelse og udførelse af myndighedens opgaver inden for gevinstejerens forretningsområde. Kendskab til begreberne i risikostyring for at forstå, udfordre og kvalificere de forretningsmæssige risici, der forelægges styregruppen, og projektets plan for mitigering af væsentlige risici. Erfaring med tilrettelæggelse af en organisatorisk implementering, særligt med henblik på at kunne stille krav til og kvalificere projektets plan for implementering og overlevering til drift. Evnen til at drive forandringsprocesser, håndtere modstand i organisationen mod forandringer og sikre at modtagerorganisationen får de nye kompetencer og skaber den nye adfærd, der skal til for at realisere projektets gevinster. Derudover skal gevinstejeren kende til gevinstrealiseringsbegreber og metodikken bag, herunder sammenhængen mellem gevinster, adfærd, kompetencer og leverancer. Endelig skal gevinstejeren have erfaring med gevinstrealiseringsplaner og evnen til at sikre realisering af de planlagte gevinster. Stærke kommunikationskompetencer og evnen til at kommunikere troværdigt og rettidigt med brugere og andre vigtige interessenter omkring projektets formål og organisatoriske implikationer ved it-løsningen. Even til at sikre, at styregruppen og projektet får den information, der er nødvendig, for at projektet leverer det rigtige slutprodukt samt at modtagerorganisationen er godt forberedt på at tage imod projektets leverancer og arbejde på en ny måde. 9

10 Ansvars- og kompetenceprofil for intern seniorleverandør Ansvar i projektets faser Side 1/3 Seniorleverandøren repræsenterer de interne leverandørers interesser i projektet og er ofte en repræsentant for it-afdelingen. Seniorleverandøren er ansvarlig for at overholde de aftaler, der er indgået om leverancer, kvalitet af leverancer, ressourcer og kompetencer samt tidsplan. Seniorleverandørens ansvar og opgaver vil variere alt efter hvilke leverancer, seniorleverandøren er ansvarlig for, projektets valg af udviklingsmetode samt på hvilken måde, projektet ønsker at styre eventuelle eksterne leverandører. SENIORLEVERANDRØRENS ANSVAR I PROJEKTETS FASER SPØRGSMÅL SOM SENIORLEVERANDØREN BØR STILLE SIG SELV Idéfasen* Analysefasen Ansvar for at sikre, at kravene til de beskrevne leverancer, der falder ind under seniorleverandørens ansvar, kan leveres inden for de givne rammer Ansvar for, at der er stillet driftsmæssige krav til projektet Ansvar for at stille interne leverandørressourcer til rådighed til løsningsdesign, planlægning, business case-estimering og markedsdialog Ansvar for at identificere risici, der vedrører projektets leverancer, leverancemetode, eller leverandørressourcer Gennemførelsesfasen Ansvar for at levere de aftalte leverancer til projektet Ansvar for at indgå i dialog med eventuel ekstern leverandør Ansvar for at sikre interne ressourcer til projektet Ansvar for at sikre, at der gennemføres aftalte kvalitetssikringsprocesser Ansvar for at sikre sammenhæng mellem den tekniske løsning og driftsmiljø Ansvar for identifikation og overvågning af risici knyttet til leverancer og udviklingen Ansvar for at sikre, at ressourceforbrug svarer til færdiggørelsesgraden Ansvar for, at den valgte udviklingsmetode fungerer effektivt Ansvar for at sikre idriftsættelse af it-løsningen Er kravene forståelige for dem, der skal udarbejde leverancerne? Har organisationen de fornødne kompetencer til at udvikle leverancerne i rette kvalitet? Har organisationen den fornødne kapacitet til at levere ifølge projektplanen? Hvor usikre er estimaterne på dette tidspunkt? Er løsningen egnet til agil udvikling? Hvordan passer den tekniske løsning i eksisterende it-arkitektur? Hvordan vil løsningen påvirke det eksisterende driftsmiljø? Er de rigtige ressourcer tilknyttet projektet? Leveres der til aftalt scope, tid og kvalitet? Foretages der test og anden kvalitetssikring i det fornødne omfang? Følger vi de aftalte standarder? Også omkring agil udvikling? Er der foretaget konsekvensvurderinger af ændringsforslag, der medfører ændringer i de interne leverandørers leverancer, og er de acceptable? Lever løsningen op til kriterierne for at kunne idriftsættes? Er løsningen overdraget til drift uden væsentlige udeståender? Kan driften acceptere ansvaret for eventuelle åbne risici, der vedrører den fremadrettede drift? 10 Realiseringsfasen** Note: * Der er ikke nødvendigvis udpeget en seniorleverandør på dette tidspunkt ** Seniorleverandørens ansvar ophører med gennemførelsesfasen

11 Ansvars- og kompetenceprofil for intern seniorleverandør Væsentlige interessenter Side 2/3 SENIORLEVERANDØRENS VIGTIGSTE INTERESSENTER ØNSKER AT OPLEVE, AT SENIORLEVERANDØREN. Styregruppen har forståelse for den forretning, der skal modtage it-løsningen og bistår med at designe projektets leverancer, så de passer til denne. At seniorleverandøren sikrer, at kravene er forstået af de personer, der skal udarbejde leverancerne. At seniorleverandøren er beslutningsdygtig i forhold til de ressourcer, der indgår i projektet og reagerer, hvis der ikke leveres den fornødne fremdrift eller kvalitet. Ekstern seniorleverandør har forståelse for opgavesnittet mellem ekstern og intern leverandør og sikrer klare krav til den eksterne leverandørs rapportering, såfremt denne ikke sidder i styregruppen. Projektleder stiller tilstrækkelige ressourcer og de rette kompetencer til rådighed for projektet, så leverancer kan leveres til aftalt tid, økonomi og kvalitet. At seniorleverandøren sikrer, at de pågældende medarbejderressourcer angiver et korrekt billede af leverancernes fremdrift og giver projektlederen det fornødne grundlag til at styre projektets leverancer og fremdrift. Scrum Master overholder de regler, som teamet har sat op og sikrer teamets selvstændighed. Derudover, at seniorleverandøren sikrer, at det kun er Product Owner, som udviklingsteamet får opgaver fra og at teamet er beskyttet, så teamet ikke pålægges andre opgaver eller får frataget teammedlemmer. 11

12 Ansvars- og kompetenceprofil for intern seniorleverandør Faglige kompetencer Side 3/3 FAGLIGE KOMPETENCER Tekniske kompetencer Projektledelse Forretningsforståelse Kommunikation Solid erfaring med de teknologier der implementeres. Det kan involvere alt fra it-arkitektur og infrastruktur til løsningsdesign og tekniske integrationer. De tekniske kompetencer skal understøtte, at seniorleverandøren kan sikre fremdrift og kvalitet i de tekniske leverancer. Seniorleverandøren skal kunne sikre anvendelse af den valgte udviklingsmetode og stå på mål for, at et valg om agil udviklingsmetode kan implementeres effektivt. Kendskab til projektets gennemførelse og forståelse for sammenhængen mellem leverancer og gevinster. For større projekter anbefales det, at den interne seniorleverandør har væsentlig erfaring med projektledelse og anvendelse af relevante projektledelsesværktøjer, særligt med henblik på at kunne sikre udarbejdelse af relevante og kvalitetssikrede rapporter, kunne foretage konsekvensvurderinger for ændringsanmodninger mv. Forståelse for den kontekst projektets leverancer indgår i og kendskab til, hvordan forretningen vil blive påvirket af leverancerne. Det er en fordel at seniorleverandør har både en strategisk og en forretningsmæssig forståelse af organisationen og ikke kun en it-faglig forståelse. Gode kommunikationsevner og evnen til at formidle teknisk svære budskaber til interessenter, der ikke har teknisk forståelse. 12

13 Styregruppens samlede ansvar ved faseovergange Ide Analyse Gennemførelse (Udbud) Udvikling Implementering Realisering Styregruppen skal sikre: Projektets rammer og kontekst er fastlagt Projektgrundlag er udarbejdet pba. idéfasen -herunder: Identificerede risici på dette tidspunkt er acceptable Forventet tidshorisont og omkostningsniveau på dette tidspunkt er acceptabelt De første overvejelser om ønskede gevinster er gjort Plan for analysefasen er realistisk Styregruppen skal sikre: Alle fasens leverancer er godkendt Risikovurdering er foretaget, hvis relevant Risici er acceptable Projektgrundlag er opdateret og godkendt pba. analysefasen Business case grundlag er udarbejdet og godkendt, herunder gevinstdiagram, gevinstoversigt og gevinstrealiseringsplan Plan for næste fase er realistisk Risici er acceptable Styregruppen skal sikre: Modtagerorganisationen har implementeret leverancerne Driften har overtaget ansvar for udestående leverancer Projektgrundlag er opdateret med projektevaluering og godkendt Business case grundlag er opdateret og godkendt samt overdraget til gevinstejer Tidlige indikatorer og gevinster er realiseret, og gevinstrealiseringsplanen er realistisk ift. at opnå det angivne gevinstpotentiale 13

14 Ansvars- og kompetenceprofil for projektlederen Ansvar i projektets faser Side 1/3 Projektlederen er ansvarlig for, at projektet gennemføres inden for de aftalte rammer og at leverancerne leveres til aftalt kvalitet. Projektlederen skal sikre fremdriften i projektet og sørge for, at styregruppen til enhver tid har et passende og retvisende beslutningsgrundlag. Projektlederen er ligeledes ansvarlig for løbende at involvere interne og eksterne interessenter i projektets aktiviteter og sørge for, at der er fokus på forfølgelse af projektets gevinster. PROJEKTLEDERENS ANSVAR I PROJEKTETS FASER Idéfasen Ansvar for at facilitere drøftelser om projektets formål, gevinster og omfang med styregruppeformand og eventuelt andre interessenter Ansvar for at få afdækket projektets overordnede risici Ansvar for at planlægge projektets analysefase Ansvar for at dokumentere resultaterne af projektets idéfase i projektgrundlaget Analysefasen Ansvar for at facilitere etableringen af en retvisende business case, projektgrundlag og gevinstgrundlag Ansvar for at sikre, at styregruppen inddrages i relevante beslutninger og prioriteringer og kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag Ansvar for at foretage løbende risikostyring i projektet Ansvar for at planlægge gennemførelsesfasen Gennemførelsesfasen Ansvar for at sikre fremdrift i projektet og eskalering til styregruppen Ansvar for at håndtere ændringer i projektet og kortlægge konsekvenser for tid, gevinster, økonomi, kvalitet og risikoprofil Ansvar for at kommunikere og gennemføre teknisk og organisatorisk implementering Ansvar for at sikre, at gevinstplanen kan overleveres til relevante enheder Ansvar for at overdrage projektets leverancer til drift Ansvar for at etablere samarbejdet med Scrum Master og Product Owner SPØRGSMÅL SOM PROJEKTLEDEREN BØR STILLE SIG SELV Hvilke afklaringer er vigtige at få foretaget tidligt i projektet for at sikre et effektivt projektforløb? Hvem skal involveres i disse afklaringer? Hvilke gevinster er de væsentligste for projektet? Hvor mange ressourcer kræves for at kunne gennemføre analysefasen? Hvilke risici ser vi allerede nu, der kan udgøre en trussel mod realisering af de forventede gevinster eller omfanget af dem? Er de rette kompetencer fra forretningen involveret i afklaring af projektets omfang, omkostninger forbundet med it-løsningen, den organisatoriske implementering, projektets gevinster mv.? Er projektplanen realistisk at gennemføre inden for rammerne? Hvad er projektets største risici, og hvordan skal de håndteres? Er de lagt ind i projektplanen og i økonomien? Er gevinster valideret og forankret hos gevinstejere? Har projektet den fornødne fremdrift? Er styregruppen bekendt med projektets status? Er der det nødvendige styringsgrundlag til at sikre, at leverandøren overholder aftaler? Er det de rigtige beslutninger, der eskaleres til styregruppen? Hvilke risici er indtruffet? Er de mitigerende handlinger tilstrækkelige? Er brugerne involveret på passende vis? Er den organisatoriske implementering planlagt, og er leverancerne tilstrækkelige til, at organisationen kan realisere de planlagte gevinster? 14 Realiseringsfasen* Note: * Projektlederens ansvar ophører med gennemførelsesfasen

15 Ansvars- og kompetenceprofil for projektlederen Væsentlige interessenter Side 2/3 PROJEKTLEDERENS VIGTIGSTE INTERESSENTER ØNSKER AT OPLEVE, AT PROJEKTLEDEREN. Styregruppeformand skaber fremdrift og løbende kommunikerer, at projektet er på rette spor, og proaktivt reagerer, hvis det ikke er. Derudover at projektlederen har overblik over og kan forklare konsekvenser ved beslutningsoplæg, der forelægges styregruppen. Gevinstejer har fokus på de leverancer, der skal understøtte de organisatoriske forandringer, der er nødvendige for at sikre gevinstrealiseringen. Derudover at projektlederen inddrager forretningsressourcer (inkl. kommende brugere) i det omfang, der er aftalt, og løbende afstemmer gevinster ved ændringer i projektets rammer. Ekstern seniorleverandør har styr på ressource- og leveranceafhængigheder mod eksterne leverancer, og at projektlederen kommunikerer ændringsanmodninger i god tid. Intern seniorleverandør styrer og planlægger brugen af interne ressourcer og kommunikerer behovsændringer i god tid. Brugere i modtagerorganisationen kommunikerer løbende om projektets fremdrift og status, herunder særligt om ændringer i brugernes arbejdsgange. At der i god tid er planlagt og afsat tid til kompetenceudvikling. Ekstern projektleder har styr på egen tidsplan og leverancer og stiller de rette ressourcer til rådighed. Derudover at projektlederen etablerer et godt operationelt samarbejdsklima med fokus på fremdrift. Projektteamet skaber energi i projektet og understøtter fremdrift ved at fjerne barrierer for projektteamet. Derudover at projektlederen har styr på og kommunikerer væsentlige milepæle i projektet og sikrer, at projektteamet har ressourcer til at levere inden for disse milepæle. Scrum Master sikrer et godt samarbejde med tydelige rammer og ansvarsfordeling. Herunder, at Scrum Masteren inddrages i projektets planlægning og at der er sammenhæng mellem projektets projektplan, faseplaner og udviklingssprints. Product Owner... sikrer et godt samarbejde med tydelige rammer og ansvarsfordeling. At projektlederen har forståelse for projektets forretningsmæssige kontekst og inddrager Product Owneren i planlægning og prioritering. 15

16 Ansvars- og kompetenceprofil for projektlederen Faglige kompetencer FAGLIGE KOMPETENCER ANBEFALET ERFARING VED STØRRE PROJEKTER OVER 10 MIO. Side 3/3 Projektledelse Kvalitetsstyring Gevinstrealisering Digitalisering Agil udvikling Kommunikation Evnen til at planlægge og styre projektet ud fra tid, ressourcer og scope (leverancer/kvalitet) og sikre fremdrift i projektet. Erfaring med at anvende projektledelsesværktøjer og inddrage relevante ressourcer i organisationen på passende vis i analyse-, planlægnings- og implementeringsopgaver. Erfaring med at lede og motivere en projektgruppe og inddrage projektdeltagere i udvikling af milepælsplaner, sprint-, tids- og aktivitetsplaner, interessenthåndtering, risikostyring, estimering mv. Erfaring med at arbejde med business cases, estimering af projektets samlede interne og eksterne omkostninger og konsekvensberegninger ved ændringer i projektets rammer eller leverancer. Derudover, erfaring med risikostyring og processerne for identifikation, analyse, mitigering og opfølgning på risici. Kendskab til kvalitetsstyring og de processer, der er indeholdt i sikring af nødvendig kvalitetsstyring. Projektlederen skal særligt have kendskab til de værktøjer, der bruges til kvalitetssikring af tekniske leverancer, herunder typer af tests og deres anvendelse i projektet. Forståelse for, hvad en organisatorisk implementering kræver af organisationen og viden om, hvad der driver adfærdsforandringer. Evnen til at kunne håndtere modstand mod forandringer og sikre, at forandringsledelse er en opgave de relevante ledere tager til sig. Erfaring med at styre forandringsledelsesleverancer og vide, hvordan leverancerne integreres i projektplan og gevinstplan. Kendskab til kravene til gevinstrealisering i Statens It-projektmodel og evnen til at facilitere et fuldt gevinstforløb og udarbejde projektets gevinstplan. Projektlederen skal kunne etablere baselines og løbende måle på tidlige indikatorer og på gevinstrealisering. Forståelse for mulighederne i digitalisering samt et vist niveau af teknisk forståelse i forhold til de teknologier, som projektet anvender. Som ambassadør for projektet skal projektlederen kunne være en troværdig fortaler for digital understøttelse af myndighedens mission og opgaver og skal kunne kommunikere rationalet for valg af den pågældende it-løsning. Forståelse for projektets udviklingsmodel og være i stand til at sætte et effektivt samarbejde op med Scrum Master og Product Owner, som muliggør det nødvendige styringsmæssige overblik og samtidig sikrer fordelene ved den agile udviklingsmodel. Stærke kommunikations- og formidlingskompetencer og evnen til at kommunikere på rette niveau til forskellige målgrupper. Evnen til at formidle teknisk svære problemstillinger til interessenter, der ikke har teknisk forståelse. Certificering i projektledelse og indgående erfaring med at drive projekter og anvende projektledelsesværktøjer på projekter af lignende størrelse og kompleksitet. Det anbefales at have en økonomicontroller tilknyttet projektet. I så fald skal projektlederen fortsat kunne forstå og forklare projektets økonomi over for styregruppen, mens de mere tekniske beregninger foretages af controlleren. Væsentlig erfaring med kvalitetssikring af tekniske leverancer og erfaring med at samarbejde med testmanagers. Tidligere erfaring med at drive forandringsprocesser systematisk og arbejde struktureret med gevinstrealisering i alle projektets faser. For større projekter med agil produktudvikling anbefales det, at projektlederen har tidligere erfaring med at lede agile udviklingsprojekter. Har omfattende erfaring med håndtering af komplekse interessentbilleder. 16

17 Ansvars- og kompetenceprofil for Product Owner Ansvar i projekts faser Side 1/3 Product Owner er ansvarlig for at styre flow af opgaver til udviklingsteamet ved at prioritere listen af opgaver/backloggen på baggrund af krav og behov fra forretningssiden. Product Owner fungerer som gevinstejerens forlængede arm og er bannerfører for den vision, der er for slutproduktet. Product Owner har fået mandat fra gevinstejeren og fungerer som single-point-ofcontact i forhold til krav og behov til det udviklede produkt. Product Owner skal til enhver tid stå til rådighed for udviklingsteamet med henblik på foretage forretningsmæssige afklaringer samt sikre tilretning og detaljering af krav og behov. PRODUCT OWNERS ANSVAR I PROJEKTETS FASER Idéfasen Ansvar for at facilitere udviklingen af en klar vision for it-løsningen Ansvar for at definere Minimum Viable Product (MVP) og stå på mål for dette i organisationen Ansvar for at sikre prioritering og kvalificering af slutprodukt Analysefasen Indgår som en central aktør i gevinstarbejdet Ansvar for at indsamle og prioritere epics/overordnede behov for projektet Ansvar for at bidrage til etablering af en retvisende business case Gennemførelsesfasen Ansvar for at slutproduktet skaber mest mulig værdi for forretningen Ansvar for at vedligeholde projektets backlog med opgaver, user stories, epics Ansvar for kontinuerligt at indsamle krav og behov og nedbryde disse sammen med teamet Ansvar for, at de rette brugergrupper er med til produktreviews og de opfølgende læringsloops Ansvaret for løbende prioritering af alle krav i forhold til forretningsmæssig værdi i skal-/kan- /bør-opgaver. Ansvar for at støtte forretningen ved klargøring til at tage nye produkter i brug og løbende arbejde med gevinstrealisering SPØRGSMÅL SOM PRODUCT OWNEREN BØR STILLE SIG SELV Er der en klar vision for it-løsningen? Er de rette kompetencer fra forretningen involveret i formulering af en klar vision for slutproduktet? Hvilke gevinster er de væsentligste for projektet? Er alle overordnede behov i forretningen indsamlet og prioriteret? Afspejler business casen et retvisende billede af visionen for slutproduktet? Er det realistisk, at projektet medfører de forventede gevinster? Har projektet taget højde for, at der skal skabes den rette adfærdsmæssige forandring i modtagerorganisationen? Er der tilstrækkelig fremdrift i produktudviklingen? Arbejder udviklingsteamet på de rigtige prioriteringer? Er der den fornødne detaljering af krav og behov? Hvilken funktionalitet og hvilke opgaver skal prioriteres i næste sprint for at skabe mest værdi? Er udviklingsteamet i stand til at håndtere usikkerheder, eller er der behov for yderligere afklaring og vejledning? Er der særlige udfordringer eller ændringer, som udviklingsteamet skal være særlig opmærksom på? Realiseringsfasen* 17 Note: * Product Owners ansvar ophører med gennemførelsesfasen

18 Ansvars- og kompetenceprofil for Product Owner Væsentlige interessenter Side 2/3 PRODUCT OWNERENS VIGTIGSTE INTERESSENTER ØNSKER AT OPLEVE, AT PRODUCT OWNER. Styregruppeformanden har det fornødne mandat til at prioritere mellem behov og opgaver og er i stand til løbende at prioritere de opgaver, der skaber mest værdi i produktudvikling og styre listen af opgaver til udviklingsteamet. Derudover, at Product Owner har en klar vision for slutproduktet og har en god dialog med forretningen i det løbende arbejde med gevinstrealisering og ved klargøring til at tage nye produkter i brug. Gevinstejer har et indgående indblik i og forståelse for forretningen behov og krav og er i stand til løbende at nedbryde og omsætte dem til teknisk funktionalitet. Derudover, at Product Owner løbende er i stand til at facilitere prioriteringen af krav i forhold til forretningsmæssig værdi. Product Owner tager ansvar for at støtte forretningen i det løbende arbejde med gevinstrealisering og ved klargøring til at tage nye produkter i brug. Ekstern seniorleverandør er tilstrækkelig allokeret, har stor forretningsforståelse, gode samarbejdsevner, og at Product Owner har det fornødne mandat til at foretage prioriteringer og sikrer at leverancer godkendes Intern seniorleverandør er tilstrækkelig allokeret, har stor forretningsforståelse, gode samarbejdsevner, og at Product Owner har det fornødne mandat til at foretage prioriteringen af backlog. Brugere i modtagerorganisationen lytter til brugerne behov og krav til it-løsningen og er i stand til at få afklaret, hvorvidt brugernes input skaber forretningsmæssig værdi. Projektleder indgår i konstruktivt samarbejde med fokus på fremdrift og løbende holder projektlederen orientereret om sprintplanlægning og ændringer i behov og krav fra forretningen samt implikationer ift. prioritering af opgaver til udviklingsteamet. Udviklingsteamet er tilgængelig til enhver tid og er i stand til at detaljere og omsætte de forretningsmæssige behov og krav til teknisk funktionalitet. At Product Owner løbende hjælper med at afklare og håndtere usikkerheder og vejlede teamet i opgaveløsningen. Scrum Master har mandat til at agere som gevinstejerens forlængede arm og klargøre backloggen. At Product Owner har forståelse for den agile metode og respekt for det regelsæt projektet har aftalt at arbejde ud fra og løbende står til rådighed og støtter udviklingsteamet. 18

19 Ansvars- og kompetenceprofil for Product Owner Faglige kompetencer Side 3/3 FAGLIGE KOMPETENCER Teknisk forståelse Agile metoder Forretningsforståelse Interessenthåndtering Kommunikation Dyb indsigt i, og forståelse for de forretningsområder, som bliver berørt af projektet med henblik på at kunne detaljere behov og krav og foretage de prioriteringer, der skaber størst værdi i projektet. Dette indebærer indgående kendskab til forretningsområdet, inklusive governancestruktur og relevant lovgivning. Evnen til at indsamle krav fra mange interessenter i forretningen for derigennem at sikre, at beslutninger og prioriteringer bliver truffet i overensstemmelse med modtagernes behov. Nogle organisationer vælger at udpege Product Ownere, der har base i forretningen, mens andre ansætter professionelle Product Ownere. I det første tilfælde skal Product Owneren have en grunddig uddannelse i Product Owner rollen, mens det i det sidste tilfælde mere handler at sikre, at Product Owneren har et tæt samarbejde med nogle forretningsspecialister. Indgående forståelse for det tekniske domæne og den valgte løsning for at kunne nedbryde forretningens behov og krav og omsætte disse til teknisk funktionalitet i projektet. Passende teknisk forståelse til at kunne foretage en prioritering af alle krav i forhold til forretningsmæssig værdi i skal-/kan-/bør-opgaver. Indgående kendskab til projektets udviklingsmodel og evnen til at samarbejde effektivt med Scrum Master og projektlederen inden for de rammer og regler, der er defineret for projektet. For større projekter med agil produktudvikling er det en fordel, at Product Owner har haft en lignende rolle i agile udviklingsprojekter før. Forståelse for projektets interne og eksterne interessenter, herunder deres oplevede fordele og ulemper ved projektet. Evne til at finde løsninger, der balancerer de forskellige interesser, og i stand til at kommunikere med og håndtere interessenter på alle niveauer i organisationen. Gode kommunikationsevner, der gør Product Owner i stand til at varetage gevinstejerens mandat gennem dialog med interne og eksterne interessenter. Evnen til at målrette kommunikation til de enkelte målgrupper og formidle de forretningsmæssige behov samt rationalet for den givne prioritering af opgaver. 19

20 Ansvars- og kompetenceprofil for Scrum Master Ansvar i projektets faser Side 1/3 Scrum Master er ansvarlig for, at der bliver etableret klare regelsæt for udviklingsteamet og at de bliver efterlevet gennem hele udviklingsforløbet. Derudover er det Scrum Masterens ansvar at sikre, at den agile udviklingsmetode overholdes af teamet og respekteres i projektorganisationen. Scrum Master faciliterer afholdelsen af workshops og møder internt i teamet sammen med Product Owner og er ansvarlig for, at teamet kan arbejde effektivt på de prioriterede opgaver og har fred for udefrakommende forstyrrelser. Derudover har Scrum Master ansvar for at sikre, at teamet har et godt arbejdsmiljø og kompetencer til at arbejde effektivt og koncentreret. Scrum Masteren agerer ligeledes agil mentor og coach for teamet under hele udviklingsfasen. SCRUM MASTERS ANSVAR I PROJEKTETS FASER SPØRGSMÅL SOM SCRUM MASTEREN BØR STILLE SIG SELV Idéfasen* Analysefasen* Gennemførelsesfasen Ansvar for at facilitere udviklingsteamets arbejde i sprints og beskytte teamet fra udefrakommende forstyrrelser, så der skabes ro til udvikling Ansvar for, at teamet overholder de interne processer og aftalte agile retningslinjer Ansvar for at dokumentere og håndtere forhindringer, så teamet kan koncentrere sig om udviklingsarbejdet Ansvar for at undervise teamet i relevante agile metoder og understøtte etablering af en agil kultur Ansvar for at agere agil mentor og coach for teamet Lever vi op til de interne spilleregler, som vi har aftalt i teamet? Får teamet ro fra eksterne forstyrrelser til at fokusere på udviklingen, og overholder projektets andre interessenter de aftalte retningslinjer? Overholder vi strukturen i den valgte agile udviklingsmetode, inklusiv prioritering, backlog, sprints, standups, demo, proces- og produktreviews, releaseplan mv.? Prioriterer vi de opgaver, der understøtter realisering af de største gevinster først, og har vi prioriteret korrekt i skal-, bør- og kan-opgaver? Har teamet den fornødne produktivitet? Er de rigtige personer fra forretningen og eventuelle slutbrugere involveret i produktreview? Realiseringsfasen* Note: * En Scrum Master har intet ansvar i ide-, analyse- og realiseringsfasen ved anvendelse af agile udviklingsmetoder i Statens it-projektmodel 20

21 Ansvars- og kompetenceprofil for Scrum Master Væsentlige interessenter Side 2/3 SCRUM MASTERENS VIGTIGSTE INTERESSENTER ØNSKER AT OPLEVE, AT SCRUM MASTER. Product Owner... er i stand til effektivt at facilitere teamets arbejde og sørge for at teamet overholder de aftalte spilleregler. At Scrum Master understøtter teamets læring, således at teamet udvikler sig henover udviklingsforløbet. At der er klar og tydelig kommunikation med Scrum Master, og at der kommer klare tilbagemeldinger i forhold til status på leverancer, håndtering af problemstillinger og videreformidling af ideer i teamet. Projektleder eskalerer problemstillinger og forhindringer klart og rettidigt fx hvis aftalte tidsfrister for skal-opgaver ikke kan overholdes eller interne spilleregler for udviklingsarbejdet ikke bliver overholdt. Derudover at Scrum Master sikrer et effektivt og tillidsfuldt samarbejde og er i stand til at skabe arbejdsro for udviklingsteamet ved at håndtere al dialog med andre interessenter i projektet. Udviklingsteamet hjælper teamet med at opretholde de interne processer og aftalte agile spilleregler og skaber fremdrift i udviklingsarbejdet gennem effektiv facilitering af møder og workshops. Det er særlig vigtigt, at information bliver delt, og ideer bliver bragt frem og udnyttet i teamet. At Scrum Master har fokus på kompetenceudvikling og understøtter teamet i at blive et selvlærende team med det rette mindset og adfærd ved at agere agil mentor og coach. Intern seniorleverandør er i stand til at sætte et fornuftigt taktslag og sikre effektivitet i teamet samt sikre, at teamet ikke bliver afbrudt og at konsekvensen af eventuelle afbrydelser af sprints og ekstraopgaver er kendt. Forventer desuden, at de udviklede leverancer har den påkrævede kvalitet. 21

22 Ansvars- og kompetenceprofil for Scrum Master Faglige kompetencer Side 3/3 FAGLIGE KOMPETENCER Agile metoder Teknisk forståelse Forretningsforståelse Facilitering Kommunikation Indgående forståelse af værdierne og principperne i det Agile Manifest og solid erfaring med at anvende de agile metoder og værktøjer. Evnen til at undervise i de agile metoder og skabe løbende læring og kompetenceudvikling i teamet gennem coaching. Evnen til at facilitere interne møder og workshops og dermed sikre en vellykket gennemførelse af scrum aktiviteterne: vedligeholdelse af backloggen, sprintplanlægning, daglige standups, produkt- og procesreview samt udarbejdelse af releaseplaner. Kendskab til de teknologier, der skal implementeres. Det kan involvere alt fra løsningsarkitektur og infrastruktur til løsningsdesign og tekniske integrationer. De tekniske kompetencer skal sikre, at Scrum Master både kan indgå i en teknisk dialog med teamet samt med interne og eksterne leverandører. Derudover skal Scrum Masteren være i stand til at kommunikere teknisk kompleksitet til både Product Owner og projektlederen på en måde, så de kan bringe relevant information videre til styregruppen i et forståeligt format. God forståelse for de forretningsområder, som skal modtage it-løsningen og de opgaver og arbejdsprocesser, der vil blive understøttet af eller påvirket af digitaliseringen. Evnen til at hjælpe teamet med at lykkes gennem servant leadership. Kompetencer til at facilitere samarbejde, understøtte ideudvikling, videndeling og håndtering af tekniske og procesmæssige udfordringer i teamet. Derudover skal Scrum Masteren understøtte udviklingen i sprintforløb ved blandt andet at effektivisere møder og få det bedste frem i workshops. Skabe en løbende god dialog med projektets interessenter, således at rammerne omkring teamet kan fastholdes og der skabes ro til, at teamet kan fokusere på udvikling og være beskyttet mod interne og eksterne forstyrrelser. Stærke kommunikationskompetencer og være i stand til at varetage en god dialog og vedligeholde et godt samarbejde med væsentlige interessenter. Evnen til at kommunikere tekniske problemstillinger i et almindeligt sprog for interessenter, som ikke har dyb teknisk forståelse eller er involveret i udviklingsarbejdet. 22

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

[Skriv projektets navn]

[Skriv projektets navn] 1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG

Læs mere

Implementering af Medarbejdersystem

Implementering af Medarbejdersystem Implementering af Medarbejdersystem Roller og ansvarsfordeling Udarbejdet 3. oktober 2017 Matine Kvist Implementering af Medarbejdersystem Roller og ansvarsfordeling Indhold 1. Styregruppe... 3 1.1 Styregruppeformand...

Læs mere

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Vejledning til interessenthåndtering

Vejledning til interessenthåndtering Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Drejebog for kick-off workshop for styregruppen. September 2018

Drejebog for kick-off workshop for styregruppen. September 2018 Drejebog for kick-off workshop for styregruppen September 2018 Indhold Emne Side Formål med workshoppen 3* Forslag til program 4 Projektlederens rolle og ansvar før-under-efter 5 Forslag til drejebog 6

Læs mere

Vejledning til gevinstrealisering

Vejledning til gevinstrealisering Vejledning til gevinstrealisering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version: 1.0 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Hvad er gevinster?... 3 1.2 Hvad er gevinstrealisering?...

Læs mere

Sådan HÅNDTERER du forandringer

Sådan HÅNDTERER du forandringer Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Kvalitetsprojektet. Kommissorium. Udarbejdet af Christian Clausen. Godkendt d af Jens Mejer Pedersen

Kvalitetsprojektet. Kommissorium. Udarbejdet af Christian Clausen. Godkendt d af Jens Mejer Pedersen Kvalitetsprojektet Kommissorium Udarbejdet af Christian Clausen Godkendt d. 22-10-2018 af Jens Mejer Pedersen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Odense UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Læs mere

Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering

Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering Webinarrække om projektledelse Intro til Projektmodel Light Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering 22.11.2017 Annika Lindberg Hvad er projektmodel light Udviklet af Syddansk Sundhedsinnovation i

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STYREGRUPPE FOR PROJEKTET

KOMMISSORIUM FOR STYREGRUPPE FOR PROJEKTET AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø KOMMISSORIUM FOR STYREGRUPPE FOR PROJEKTET Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 2 2 Konstitution

Læs mere

Workshop om den fællesstatslige programmodel

Workshop om den fællesstatslige programmodel Workshop om den fællesstatslige programmodel 1 Agenda 10.45 10.50 Velkommen 10.50 11.15 Præsentation af den fællesstatslige programodel 11.15 11.30 Afklarende spørgsmål (Ultra kort) 11.30 12.00 Debat:

Læs mere

ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERINGER

ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERINGER ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED ER PROJEKTEJER/-LEDER (FORVALTNING) INDLEDENDE AKTIVITETER Det er forvaltningernes ansvar at sikre, at IT-projektrådet i god tid bliver informeret om nye it-projekter.

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017

Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017 Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0 Maj 2017 Indhold Indhold... 2 Introduktion til retningslinjerne... 3 Hvilke projekter skal have foretaget arkitektur-reviews?... 3 Tre trin for arkitekturreviews...

Læs mere

God programledelse. Netværk 20.1 2014

God programledelse. Netværk 20.1 2014 God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc

Læs mere

INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER

INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER IT SERVICES PROJEKTMODEL H T T P : / / P R O J E K T M O D E L. I T S. A A U. D K F Å H J Æ L P P R O J E K T K O N T O R @ I T S. A A U. D K INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER BESLUTNINGS- OG STYRINGSSTRUKTUR

Læs mere

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Dynamisk hverdag Dynamiske processer Dynamisk hverdag Dynamiske processer Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring - og derfor skal den måde vi arbejder med projekter og implementering være enkel og forandringsparat. Agil

Læs mere

Målbillede for risikostyring i signalprogrammet. Juni 2018

Målbillede for risikostyring i signalprogrammet. Juni 2018 Målbillede for risikostyring i signalprogrammet Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for risikostyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for risikostyring,

Læs mere

Aktivt projektejerskab

Aktivt projektejerskab Aktivt projektejerskab Juni 2017 Aktivt Projektejerskab understøttes af stærk rolle- og ansvarsfordeling i projektets øverste ledelse 1. Bestem, hvordan projektorganisationen skal se ud Topledelse/direktion

Læs mere

Den fællesstatslige it-projektmodel

Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter

Læs mere

Målbillede for kontraktstyring. Juni 2018

Målbillede for kontraktstyring. Juni 2018 Målbillede for kontraktstyring Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for kontraktstyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for kontraktstyring,

Læs mere

Vejledning til statens itprojektmodel

Vejledning til statens itprojektmodel Vejledning til statens itprojektmodel September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version: 1.0 Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Formål med vejledningen... 4 1.2 Vejledningens sammenhæng

Læs mere

BUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING

BUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING BUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING Business casen er rygraden i ethvert forretningsprojekt. Om det handler om at købe et nyt IT system, en virksomhed eller om at outsource dele af sin IT-drift, ja, så

Læs mere

Statens IT-projektråd. Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013

Statens IT-projektråd. Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013 Statens IT-projektråd Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013 1 Krav til statslige it-projekter Alle it-projekter skal følge den fælles it-projektmodel, itprojekter over 10 mio. skal endvidere

Læs mere

Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning

Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. HVAD ER PROJEKTKATALOGET (PROJECT DOSSIER)?... 1 2. FORMÅLET MED PROJEKTKATALOGET... 1 3. HVEM MODTAGER PROJEKTKATALOGET?... 1 4. UDARBEJDELSE

Læs mere

Drejebog til gevinstrealisering - inspiration til det praktiske arbejde med gevinster. April 2019

Drejebog til gevinstrealisering - inspiration til det praktiske arbejde med gevinster. April 2019 Drejebog til gevinstrealisering - inspiration til det praktiske arbejde med gevinster April 2019 Indhold Emne Side Introduktion 3* Workshop: Potentialevurdering 4 Workshop: Gevinstdiagram 12 Workshop:

Læs mere

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering. Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4

Læs mere

At Sikre en samlet og koordineret styring af porteføljen af sundheds-it på tværs af sektorer.

At Sikre en samlet og koordineret styring af porteføljen af sundheds-it på tværs af sektorer. Kommissorium for It-porteføljestyregruppe. Baggrund Digitalisering og Sundheds-it går i højere grad på tværs af sektorer og stiller i højere grad krav til samarbejdet på tværs. I sundhedsaftalen er det

Læs mere

Ledelse og styregruppe

Ledelse og styregruppe Ledelse og styregruppe It-projektlederdag 3. oktober 2013 niels.zachariassen@skat.dk Metodekontoret Styregrupper på fem kvarter Hvad er designprincipperne bag den professionelle styregruppe? -------------------------------------------------

Læs mere

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør)

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør) STAMDATA Besvarelse Projektnavn Kunde Leverandør Udfyldt af (kunde/leverandør) Udfyldt af (navn + rolle) RESULTATER UNDERVEJS Punktets relevans I meget høj I høj Hverken eller I mindre Slet ikke (1-5)

Læs mere

Projektgrundlag (PG) [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Dokumentversion: [Skriv version]

Projektgrundlag (PG) [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Dokumentversion: [Skriv version] [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Dokumentversion: [Skriv version] [Opdatér med nye versionsnumre løbende så der eksisterer et revisionsspor over ændringerne i Projektgrundlaget] Version nr. Dato Udarbejdet/revideret

Læs mere

Bilag 10. Samarbejdsorganisation. Udbud af Medical Device Information Collection

Bilag 10. Samarbejdsorganisation. Udbud af Medical Device Information Collection Bilag 10 Samarbejdsorganisation Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette

Læs mere

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

IT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering

IT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Opdateret 26/06-2018 IT projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT. Værktøj og støtte

Læs mere

IT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering

IT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Opdateret 19/04-2018 IT projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT. Værktøj og støtte

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Fælles projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering

Fælles projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Version 3.1 opdateret 04/03-2016 Fælles projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT.

Læs mere

Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk

Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Opgaven På trods af bestræbelser fra mange engagerede professionelle har næsten 50.000 unge under 25 år ikke en ungdomsuddannelse

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

It-rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter

It-rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter It-rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter Danske IT-Advokaters konference Hvordan undgår man kuldsejlede it-projekter? v. Erik Andreasen, Statens It-råd, d. 30. maj 2018 2 It-projektrådets arbejde

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Tema: Half Double i digitaliseringsprojekter

Tema: Half Double i digitaliseringsprojekter Kundens forretningsressourcer er ikke tilstrækkelig involveret i udviklings- og implementerings-projektet Kerneidé for projektarbejdet formuleres igennem en proces opdelt i fem faser Inddragelse af brugere,

Læs mere

Om Statens It-projektråd. Version 1.3

Om Statens It-projektråd. Version 1.3 Om Statens It-projektråd Version 1.3 Januar 2016 Læsevejledning 4. januar 2016 Version 1.3 Hvem henvender vejledningen sig til? Vejledningen henvender sig til statslige myndigheder, der skal gennemføre

Læs mere

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud Programchef Kit Roesen, KL Agenda Trivsel og læring digitaliseringsstrategi Hvor bliver ejerskabet af, når vi køber ind for

Læs mere

Erna har stor fokus på forandringsledelse og kommunikation, som også er et nøgleområde for implementering af programmer og projekter.

Erna har stor fokus på forandringsledelse og kommunikation, som også er et nøgleområde for implementering af programmer og projekter. Erna Pedersen Telefon: +45 2830 7560 e-mail: erna.pedersen@projectcompany.dk Profil Erna kan med sin store erfaring på program- og projektledelses områderne være driver og lede programmer og projekter

Læs mere

(Bilaget ligger på i pdfformat og word-format.)

(Bilaget ligger på  i pdfformat og word-format.) BILAG 7 DEN AGILE METODE OG SAMARBEJDSORGANISATION (Bilaget ligger på http://silkeborgkommune.dk/erhverv/udbud/varer-og-tjenesteydelser i pdfformat og word-format.) Skemaer udfyldes af Tilbudsgiver. Besvarelsen

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at

Læs mere

PROJEKTLEDERUDDANNELSE. Projektledelse 1-4. Henrik Bjerregaard Nielsen 30. oktober 2017

PROJEKTLEDERUDDANNELSE. Projektledelse 1-4. Henrik Bjerregaard Nielsen 30. oktober 2017 PROJEKTLEDERUDDANNELSE Projektledelse 1-4 Henrik Bjerregaard Nielsen 30. oktober 2017 1 Udbytte Deltagerne får et komplet og dybdegående fundament for at levere resultater i deres projekter på alle niveauer.

Læs mere

Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1

Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1 Projektmodel OS2 Projektmodel OS2, version A Side 1 Indhold: Indledning... 3 Hvad er et projekt?... 3 OS2 projektmodel... 3 Organisering af projekter... 4 Faser i projektets liv... 7 Idé-fasen... 8 Planlægnings-fasen...

Læs mere

Statement of Work (SOW) Business Case Implementation BCI-fase

Statement of Work (SOW) Business Case Implementation BCI-fase Statement of Work (SOW) Business Case Implementation BCI-fase Version 1.0 Status: Endelig Side: 1 af 12 Indholdsfortegnelse 1 Målsætninger og afgrænsninger (scope)... 4 1.1 Målsætninger for projektet...

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Playbook om programledelse i den offentlige sektor. Version 2

Playbook om programledelse i den offentlige sektor. Version 2 Playbook om programledelse i den offentlige sektor Version 2 2016 Introduktion til playbooken AFGRÆNSNING: Playbooken beskæftiger sig med den professionelle disciplin det er at gennemføre et program. Et

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

DGI - GEVINSTREALISERING

DGI - GEVINSTREALISERING DGI - GEVINSTREALISERING v. Martin Eberhard Vingsted d. 18. november 2014 01. Forståelse og mindset. Gevinster og leverancer 02. Før projektet starter 03. Undervejs i projektet 04. Efter projektet 2 Hvad

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE IT PROJEKTLEDELSE 14. marts 2014 Princip 1: Fortsat forretningsbegrundelse Ingen projekter gennemføres, med mindre der foreligger en godkendt Business Case! Styregruppeformanden

Læs mere

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess Accelerate Prioritise Sprint Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess EG NeoProcess www.eg-neoprocess.dk Accelerate den agile implementering Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund

Læs mere

BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1.

BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. december 2011 1 PROGRAM 1. Præsentation af digitaliseringsstyrelsen/ministeriernes

Læs mere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

10. gode råd til forandringer i virksomheder

10. gode råd til forandringer i virksomheder Sådan får du SUCCESFULDE FORANDRINGSPROJEKTER 10. gode råd til forandringer i virksomheder 10 gode råd til forandringsledelse Medarbejdere og ledere kan næsten få sved på panden, når ordet forandring bliver

Læs mere

TJEKLISTE TIL IT-PROJEKTER OG PROGRAMMER VERSION 1.0

TJEKLISTE TIL IT-PROJEKTER OG PROGRAMMER VERSION 1.0 TJEKLISTE TIL IT-PROJEKTER OG PROGRAMMER VERSION 1.0 Denne tjekliste er udarbejdet på baggrund af de erfaringer IT-projektrådet har fra arbejdet med risikovurderinger. Tjeklisten skal ikke ses som en endelig

Læs mere

Systemisk projektlederuddannelse

Systemisk projektlederuddannelse Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Spiserobotter

PARATHEDSMÅLING. Spiserobotter PARATHEDSMÅLING Spiserobotter Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 8 Medarbejdere 10 Borgere

Læs mere

Vejledning Fælles Rum

Vejledning Fælles Rum Vejledning Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Vejledning Fælles Rum side 2 Introduktion

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler December 2015 Den fællesstatslige programmodel er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske

Læs mere

Om Rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter (hvad kendetegner disse) Konferencen Gode offentlige it-projekter

Om Rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter (hvad kendetegner disse) Konferencen Gode offentlige it-projekter Om Rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter (hvad kendetegner disse) Konferencen Gode offentlige it-projekter August 2017 Erik Andreasen It-projektrådets arbejde - Vurdere risikoprofilen for statslige

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Kommunom- uddannelsen

Kommunom- uddannelsen Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET VALGFRIE MODUL Projekter styring og ledelse ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2018 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet

Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet - en case om implementeringen af et QMS-system IDA Proces 1. oktober 2015 John Thomsen, QP Consult ApS Konsulent i effektivt projektarbejde Udviklet QP Modellen

Læs mere

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT

Læs mere

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Iterativ og Agil udvikling

Iterativ og Agil udvikling Iterativ og Agil udvikling 1 2 Udfordringer i hverdagen En liste over de udfordringer man står overfor ved implementering af iterativ og agil udvikling. 3 Udfordringer med Iterationer 4 Iterationer, I

Læs mere

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet

Læs mere

TM Projektledelse i miljø-, plan- og naturprojekter

TM Projektledelse i miljø-, plan- og naturprojekter TM 15002 - Projektledelse i miljø-, plan- og naturprojekter Stå stærkt som projektleder i samarbejdet med projektdeltagere og interessenter og giv dit projekt de bedste betingelser Formål: Målgruppe: Beskrivelse:

Læs mere

Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd

Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd / Stig Lundbech Direktør i Koncern IT og Rådsmedlem 24.08.2017 Hvad laver IT-projektrådet? Københavns Kommunes IT-projektråd blev etableret i 2014. Formålet

Læs mere

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Morten Ellegaard, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 24. 1 PROFESSIONALISERING

Læs mere

Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ

Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til

Læs mere

Resultatkontrakt Tillæg maj 2016

Resultatkontrakt Tillæg maj 2016 Resultatkontrakt Tillæg maj 2016 4.4. Det fælles brugerportalsinitiativ for folkeskolen For at understøtte realiseringen af Brugerportalsinitiativet (BPI) for folkeskolen etablerede KL i 2015 et fælleskommunalt

Læs mere