Slides kan downloades på

Transkript

1

2 Slides kan downloades på

3 Hvem er Applia ApS? To fuldtidsansatte og syv deltidsansatte Datterselskab til F5 Networking IT-projekter, forretningsudvikling, brugerstudier, facilitering af samarbejde Vi udvikler... Enact - et tværfagligt digitalt læremiddel med et praksisorienteret fokus på bæredygtighed Konceptudvikling startede i Markedsudvikling med puljemidler i april 2015

4 DEN OPRINDELIGE IDÈ - digitalisering af Skoleduellen

5 Idéen udspringer af en analog forgænger: I afholdt Seas-nve Skoleduellen, hvor flere hundrede 7. klasser gennem læring og aktiviteter skulle spare energi på skolen. I gennemsnit reducerede de deltagende skoler deres energiforbrug med 13 % på el og 15 % på varme. Suppleret med forskning: Energispareprojekter i folkeskolen kan: Koble faglig læring med handle- og løsningsmuligheder Engagere eleverne interaktivt i arbejdet med praksisnære problemstillinger Give eleverne direkte tilbagemelding på deres initiativer Bidrage væsentligt til kommunernes klimaindsats A. Grunwald, 2010: Sådan sparer skoler energi Aalborg Universitet

6 Vi ville revitalisere Skoleduellen baseret på: Realtidsdata for skolernes energiforbrug Sammenhæng mellem handling og resultat (feedback) Mulighed for at sammenligne sig med andre Gamification Point og achievements Aspekter i folkeskolereformen Innovation og entreprenørskab Autentisk og virkelighedsnær læring

7 Første iteration TEST AF IDÉEN

8 Involvering af slutbrugere Lærerne: Vil I bruge det? Plug-and-play, fleksibelt, tværfagligt, praksisorienteret, fælles mål, godt indhold Eleverne: Hvad skulle konceptet være? Skolekonkurrence: Hvilken skole sparer mest? Elevkonkurrence: Sluk-og-luk-scoreboard Daglige udfordringer / benspænd Kommunerne: Vil I købe det? Stort setup: Implementer i bund Ekstern medfinansiering Proof-of-concept (tekniske krav)

9 Første prototype (sommeren 2014)

10 Output-orienteret koncept: Konkurrence baseret på skolernes resultater (energibesparelser) Daværende grundantagelser: 1) Vi kan forudsige skolens energiforbrug (baseline) 2) Vi kan tildele skolen point øjeblikkeligt med afsæt i energidata.

11 Anden iteration HVORDAN SKAL ELEVERNE LÆRE?

12 Virkelig problemstilling: Hvordan kan vi anvende energien på en bæredygtig måde?

13 Fokus, form og indhold Workshops og ekspertinterviews med: Center for Læring (Aarhus) Kontoret for Bæredygtig Udvikling (KBH) Center for Undervisningsmidler (UCC) Spildesigner Forsker i pædagogik og bæredygtighed Demonstrationsskoleprojektet Energi - hva nu? Resultater: Elevproduktioner: Synliggørelse og ejerskab Aktivistisk islæt: Gør en forskel En del af noget større: Fællesskab med andre skoler Opmærksomhed udefra

14 Wireframes Vi bevægede os væk fra ideen om et indholdsmæssigt ta selv-bord Høj fleksibilitet...men også høj kompleksitet

15 Og over mod et mere køreklart forløb ( slip eleverne løs ) Fokus på problemløsning fra start: Undersøg skolen Dataanalyse Foretage målinger Observationer Udvælg løsninger Analyser fordele og omkostninger Lav handlingsplan Iværksætte initiativer Producér kampagner Formidling til skole og omverden Udveksle erfaringer Supplerende faglige forløb fra kataloget som aktive tilvalg Den globale klimaudfordring Teknologiske løsninger Kommunikation og adfærd

16 Tredje iteration HVAD KAN ELEVERNE BRUGE DATA TIL?

17 Dataanalyse Undersøge om der er unødvendigt standbyforbrug om natten, i weekender eller i ferier Sammenlign forbrug: Hvordan klarer vi os sammenlignet med andre skoler? Beregne vores energiforbrugs klimapåvirkning Feedback: Handling og resultat Samarbejde med NRGi og Aarhus Universitet: Vanskeligt at forudsige forbrug på dagsniveau. I stedet kombineres elevernes aktiviteter med besparelser over tid Revideret pointsystem Baseret på elevernes handlinger frem for opnåede resultater

18 Fjerde iteration HVAD KAN ELEVERNE GØRE?

19 Kortlæg handlingsmuligheder: Skolebesøg med EnergiTjenesten Interviews med Tekniske Ejendomsledere Samarbejde med Driftsafdelingen (forvaltning) Eksempler på elevundersøgelser: Dataanalyse: Bruger vi varme uden for skoletiden? (se på nat, weekend og ferieforbrug) Løber vores toiletter? (se på natforbrug) Husker vi at slukke for lys og elektronik? (se på natforbrug) kwh-måling (SparOmeter): Hvor meget bruger det gamle køleskab, som vi alligevel ikke rigtig bruger? Hvad koster en tændt projektor? Opvarmning (termometer) Har vi en passende temperatur i klassen og på gangen? Vandmåling (Flow-meter) Kan vi optimere vores vandhaner og brusere? Indeklima (CO2-måling): Hvordan skal vi lufte ud for at få det bedste indeklima?

20 Eleverne anvender deres viden og indsigter fra undersøgelserne til at sætte initiativer i gang på skolen: Finde løsninger Hvordan skal vi sikre os at computerne er slukkede? Cost-benefit: Screenshot af den sociale dimension af upload aktivitet Hvad kan vi forvente at spare? Hvad kræver det? Iværksæt initiativ Hvem gør hvad, hvornår? Formidle success: Synliggør effekten af indsatsen Inspirere hinanden Del aktiviteterne på platformen

21 RESULTATER FRA DESIGNPROCESSEN - hvor er vi på vej hen?

22 Halvvejs i markedsudviklingen Test af beta-udgave i december-januar Ny software-iteration i februar-marts 2016 Færdiggørelse af indhold i marts 2016 Datavisualiseringer i februar-marts 2016 Markedsudviklingen afsluttes i april 2016 Lancering skoleåret

23 Screenshot fra beta-udgave

24 Mere tydelige handlingsanvisninger (call to action) Mere fokus på elevernes opgaver

25 Mere procesorienteret fokus: Point baseret på elevernes aktiviteter (frem for opnåede besparelser) Elever belønnes på baggrund af: Gennemførte opgaver Iværksatte initiativer Opnåede besparelser Aktivitet på Enact

26 Større fokus på sociale aspekter: (community) Fælles indsats for alle skoler i stedet for hver skole for sig (movement) Det gode eksempel for hinanden

27 Markedsudvikling Puljen til digitale læremidler

28 Efter første iteration havde vi i 2014 både idé, funktionel prototype og interesserede kunder: Aarhus Kommune (Center for Læring) Københavns Kommune (Kontoret for Bæredygtig Udvikling) Men økonomien til markedsudvikling var et issue: Vi havde ikke selv kapitalen til at gennemføre et større ITprojekt Og kommunerne ville enten se et færdigt produkt eller have ekstern medfinansiering fra en fond eller pulje, hvis de skulle gå tættere ind i samarbejdet Tilsagnet om puljemidlerne i april 2015 blev afgørende for den videre proces: Fastansætte projektledere Indgå aftaler med software-leverandører Tilknytte grafiker og spildesigner (deltid) Projektansætte lærere til udvikling af indhold (deltid) Ansøgningen kan læses på enact-app.dk

29 Sammenfatning Fra resultat-orienteret til proces-orienteret Elevernes aktiviteter som omdrejningspunkt Fra konkurrence til community En del af noget større Kontaktperson Jon Aaen Fællesskab med andre skoler Opmærksomhed udefra Fra fleksibelt modul-katalog til plug-and-play opstart Slip eleverne løs