PROJEKTETS IDÉ OG INDHOLD

Transkript

1 BILAG 2.A PROJEKTETS IDÉ OG INDHOLD I det digitale samfund generes data om alt, hvad vi foretager os; hvor vi bevæger os, hvordan vi interagerer med omverdenen og hvad vi forbruger. // FIGUR 1: SCREENSHOT AF FUNKTIONEL PROTOTYPE Her ses en skoleprofil, der viser ugens aktiviteter, energiforbrug samt en oversigt over elevernes målsætning, kampagner og bedrifter (achievements). Nu er forskere, forbrugere og virksomheder ved at få øjnene op for at denne data er mere end blot digitale fodspor. Data kan udnyttes aktivt til at opnå indsigter, der kan hjælpe os med at agere klogere. De intelligente energimålere opsamler data for el-, vand- og varmeforbrug på landets folkeskoler og størstedelen af de private husstande. Hvis vi giver eleverne i folkeskolen adgang til denne data for deres egen skole, og dertil spørger Hvordan kan forbruget nedsættes?, kan vi skabe rammen til anvendelsesorienteret og tværfaglig læring. Vi har sammensat et læringsforløb, der giver eleverne rammerne for ikke bare at arbejde problembaseret med denne udfordring, men også at lade dem skabe en forandring i deres nærmiljø. Det bindes op på en digital platform, der visualiserer energiforbruget og giver eleverne feedback på deres handlinger undervejs. 02

2 HVORFOR ENERGISPARE- PROJEKTER PÅ SKOLER? At gøre skolens energiforbrug og dens nedbringelse til et spændende og langvarigt inspirerende pædagogisk projekt for hele skoleorganisationen har følgende fordele: // Energibesparelser i skolerne kan bidrage væsentligt til kommunernes klimaindsats. Folkeskolerne i Danmark udgør over halvdelen af den kommunale bygningsbestand og repræsenterer ca. 1/3 af de kommunale bygningers energiforbrug. // Eleverne engageres interaktivt i arbejdet med praksisnære problemstillinger, der har med deres erfaringsverden skole at gøre. Energispareprojekter kobler faglig læring og problembeskrivelse sammen med handle- og løsningsmuligheder både på individuelt, organisatorisk og samfundsmæssigt plan. medarbejdere i skoleorganisationen. // Besparede midler tilfalder skolerne og kan bruges til andre formål, som skolerne selv bestemmer. // Skoler kan som det gode eksempel have en vigtig multiplikatorfunktion på omgivelsernes energispareaktiviteter, deriblandt private husholdninger. // Læringsudbyttet rækker langt ud i fremtiden, for de deltagende elever er de fremtidige håndværkere, samfundsborgere, ingeniører, pædagoger, lærere og forældre. Energispareprojekter på skoler er ikke bare at spare på el, varme og vand, men også alsidige pædagogiske og organisationsudviklende projekter, der berører holdninger, vaner, organisationskulturen på skolen og langvarigt vil ændre skolens profil. // Projektdeltagerne kan få en direkte tilbagemelding på deres initiativer. Dermed erfares en direkte sammenhæng mellem handling og resultat for både elever og ANNETTE GRUNWALD - Sådan Sparer Skoler Energi (2010). Forsker i naturvidenskabslæring og læring i bæredygtighed ved Aalborg Universitet. FORVENTNINGER TIL LÆREMIDLETS INDHOLD OG DESIGN Gennem interviews med lærere og forskere, egen research og brugerworkshops har vi baseret Enacts indholds- og forløbsmæssige design på 8 krav: 1 Forløbet skal koble faglig læring med praktiske aktiviteter, der nedbringer skolens energiforbrug. 2 Forløbet skal spille sammen med skolernes forbrugsdata på en meningsfuld måde. 3 Forløbet skal have tværfaglig tilgang, der bringer et bredt spektrum af elevernes kompetencer i spil. 4 De forenklede Fælles Mål skal være styrende for læringsudbyttet. 5 Der skal være stor fleksibilitet i forhold til at tilknytte forskellige fag i forløbet. 6 Der skal være stor fleksibilitet i forhold til klassernes tidsforbrug på Enact samt hvornår de faglige aktiviteter skal finde sted. 7 Det skal være let at gå til som lærer - og let at tilpasse. 8 Forløbet skal bidrage til vedvarende bæredygtig energiadfærd. Med dette afsæt inddeles Enact-forløbet i fem hovedopgaver (missioner), hvor hvert fag spiller sin rolle (se tabel 1). Hver mission involverer praktiske aktiviteter, der sigter mod at implementere vedvarende adfærdsændringer på skolen og danner 03

3 samtidig afsæt for faglig fordybelse i forskellige fag. Formålet er, at elevernes faglige læring bliver til konkrete værktøjer, der hjælper dem i de praktiske opgaver. De praktiske aktiviteter er forløbets rygrad og udføres i kronologisk rækkefølge, mens den meningsskabende faglige fordybelse kan finde sted på det tidspunkt, det passer den enkelte lærer og skole bedst. Lærerteamet afgør hvilke og hvor mange fag, der er en del af forløbet. De faglige forløb kobles til de forenklede Fælles Mål. Ved begyndelsen af hvert forløb synliggøres de for eleverne og oversættes eksplicit til hvordan forløbet kan anvendes i de praktiske aktiviteter. I første omgang udvikles Enact til 7. klassetrin til fagene geografi, fysik/kemi, dansk og matematik. På sigt videreudvikles forløbet til også at omfatte 6. og 8. klassetrin. det gør, og derfra komme med anbefalinger til, hvordan eleverne i fællesskab kan handle for at ændre forbruget. På skolen vælges en styregruppe (miljøråd) bestående af elever, lærere, skoleledelse og teknisk personale. Miljørådet er tovholder for skolens praktiske energibesparelsesaktiviteter hen over skoleåret. Aktiviteternes succes afhænger af, at få engageret resten af skolen i en samlet indsats. I DANSK får eleverne værktøjer til at skabe kam-pagner, der formidler budskabet om energibesparelser, sko lens målsætninger, og følelsen af en fælles indsats til skolekammeraterne. Kampagnerne kan foruden eleverne på skolen rettes mod forældre og det omkringliggende samfund. For at få overblik over indsatsens effekt, skal eleverne i MATEMATIK arbejde som fremtidens big data-analytikere, hvor de med simpel statistik skal udarbejde visualiseringer, der viser forbrugsudviklingen på kreativ vis. // FIGUR 2: SYNLIGE LÆRINGSMÅL Synlige mål og anvendelse af læringsforløbets bidrag til Enact. Læreren har mulighed for tilpasse og aktiver/deaktiver fag og forløb. FORLØB OG FAGENES SAMSPIL GEOGRAFI-fagets rolle er at skabe en brændende platform for den forarbejder med, hvorfor vi overhovedet bør være opmærksomme på vores energiforbrug. I forløbet beskæftiger eleverne sig med klimaforandringer og menneskelig aktivitet og hvilke handlemuligheder vi har enkeltvis og i fællesskab. FYSIK-KEMI-fagets rolle er at lære eleverne om energi og bidrage med centrale værktøjer, som de anvender til at forstå, hvorfor skolens energiforbrug ser ud som 04

4 FORMÅL PRAKTISKE AKTIVITETER FAGLIG FORDYBELSE Skab en brændende platform (vi må gøre noget) Lav en happening, der fortæller alle på skolen, at I fremover skal arbejde med at redde klimaet og samtidig spare penge. GEOGRAFI // Jordkloden og dens klima // Globalisering Identificer problem Udarbejd en energirapport, der viser hvilke tiltag på skolen, der kan give den største effekt. FYSIK/KEMI // Energiforbrug // Energikilder // Energiomsætning Nedsæt styregruppe Opret en styregruppe med elever (og lærere) på skolen eller i klassen, der koordinerer den fælles energispareindsats. SAMFUNDSFAG/DANSK // Politik og beslutningsprocesser // Sociale og kulturelle forhold Take action Engagér skolekammeraterne og omverden i indsatsen. Spred budskabet og synliggør handlingsmuligheder. DANSK // Planlægning // Forberedelse // Fremstilling, // IT og kommunikation // Sprog og kultur Fejre små succeser Synliggør resultater gennem forskellige visualiseringer. Hvad har vi opnået, og hvad kan vi fortsat opnå? MATEMATIK // Statistik // Geometriske egenskaber og // sammenhænge // Måling // Kommunikation // Modellering // TABEL 1: FORLØBSMODEL Forløbet er delt op i 5 missioner, der sigter mod at implementere vedvarende adfærdsændringer, hvor fagene spiller hver deres rolle. Hver mission indeholder praktiske elementer med mulighed for at tilkoble undervisningsforløb efter ønske. Udfører skolen alle aktiviteterne er kravene til Grønt Flag samtidigt opnået. FORVENTNINGER TIL LÆREMIDLETS DIDAKTIK, LÆRINGSPOTENTIALE OG FORVENTET EFFEKT Enacts didaktiske tilgang er gennemgående baseret på principperne for problembaseret læring med fokus på at løse en virkelig problemstilling; at nedbringe skolens energiforbrug. Det er en opgave, der styrker elevernes tværfaglighed, samarbejdsevne og opfindsomhed. Eleverne overlades ejerskabet for forløbet ift. hvor og hvordan der skal sættes ind med konkrete initiativer og kampagner på skolen. Formålet er at give eleverne kompetencer til at iværksætte, lede og deltage i værdiskabende processer som beskrevet i Innovation og Entreprenørskab. Lærernes rolle bliver da dels at være en inspirerende og vejledende facilitator for elevernes initiativer og dels at give elev- 05

5 erne faglige værktøjer, der kan understøtte de praktiske aktiviteter. Således skal de faglige forløb både indeholde synlige læringsmål og samtidig angive på hvilken måde fagligheden hjælper eleverne ift. deres problemløsning. Undervejs tilegner eleverne sig viden, færdigheder og kompetencer på et højt fagligt niveau med afsæt i Fælles Mål for fagene geografi, fysik/kemi, dansk og matematik. Via udviklingen i skolernes forbrugsdata fordrer platformen til naturlig løbende kollektiv feedback på elevernes aktiviteter og anledning til refleksion: Sparer vi noget? Hvorfor/hvorfor ikke? Er det for eksempel vores initiativ, om at slukke for WIFI om natten, der ikke har den effekt, som vi havde forventet? Eller er det vores kampagner, der rammer forkert? Det er endvidere hensigten, at lærervejledningen til de faglige forløb giver forslag til, hvordan læreren løbende kan evaluere elevernes kompetencemæssige udvikling i henhold til Fælles Mål. GEOGRAFI FYSIK/KEMI DANSK MATEMATIK KOMPETENCEMÅL Undersøgelse, Modellering, Perspektivering Undersøgelse, Modellering, Perspektivering Kommunikation, Fremstilling Statestik og sandsynlighed, Geometri og måling FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Jordkloden og dens klima, globalisering Energiomsætning Planlægning, forberedelse, fremstilling, præsentation og evaluering, IT og kommunikation, sprog og kultur, sproglig bevidsthed Statistik, geometriske egenskaber og sammenhænge, måling, kommunikation, modellering EKSEMPEL Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning Eleven har viden om energikilder og energiomsætning ved produktion og forbrug. Eleven har viden om forskellige udtryksformer målrettet forskellige målgrupper Eleven kan vælge relevante deskriptorer og diagrammer til analyse af datasæt. INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Handling, Kreativitet, Omverdensforståelse, Personlig indstilling. Eleverne skal kunne forholde sig skabende og kreativt, de skal kende deres omverden som et mulighedsfelt for udfoldelse, og de skal styrke deres tro på at kunne være medskabere // TABEL 2: LÆRINGSMÅL Læringsmålene er udvalgt, så fagene spiller hver deres rolle i Enact og sigter overordnet til at fremme elevernes handlekompetencer, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. 06

6 FORVENTNINGER TIL LÆREMIDLETS FUNK- TIONALITET Alle screenshots er fra Enacts funktionelle prototype. Forventninger til brugeroplevelse og grafisk udtryk er ikke visualiseret. I den funktionelle prototype er kernefunktioner, som dataintegration, datavisualisering, og redigerbart undervisningsforløb implementeret. De resterende funktionaliteter er indsat som placeholdere til at illustrere hvilke komponenter, der vil sammensættes i det endelige produkt. // FIGUR 3: ENGAGEMENT Platformen skaber engagement hos eleverne gennem ejerskab og spilelementer. ENGAGEMENT Platformen indeholder flere gamification-elementer: point, achievements og leaderboard. Point tildeles ved gennemførsel af faglige forløb, praktiske aktiviteter og opnåede besparelser. Achievements fungerer både som simple, sjove og konkrete mål for elevernes aktiviteter og kunne eksempelvis være Spar 5 dage i træk, Top 10 placering (på skoleranglisten) eller 50 ambassadører (få de private hjem tilkoblet platformen). Leaderboardet (skolerangliste) gør det muligt at sammenligne sig med andre skoler, hvilket både kan stimulere elevernes konkurrencegen, ønske om at udtrykke sig og muligheden for dele viden med hinanden. Vi lægger op til, at en del af skolens besparelser gøres disponibel for eleverne, så de i fællesskab med skolen løbende sætter mål for, hvad besparelsen skal bruges på; en ny fodbold, et besøg af en stand-up er, en skolefest, udflugt eller hvad eleverne nu ellers kunne finde på. Denne komponent er valgfri og vil kunne slås til og fra af skoleledelsen eller kommunen. Gøres blot 1/5 af skolens energibesparelse disponibel for eleverne, vil den forventede besparelse på en mellem-stor-skole gøre det muligt for eleverne at købe 1 fodbold pr. skoledag. 07

7 REDIGERBARE LÆRINGSFORLØB Et mål med Enact er at skabe en ramme, hvori flere læringsforløb kan indgå fleksibelt. Som udgangspunkt vil der være ét eller flere standard-forløb til hvert fag, som den enkelte lærer kan bruge eller tilpasse efter ønske. Tilpasningen sker direkte i det layout, som eleverne bliver præsenteret for. For at bytte rundt på rækkefølgen af opgaver trækker man en opgave over en anden ( drag-and-drop ), opgaver kan tilføjes og fjernes ved et enkelt tryk på en knap og al tekst kan redigeres ved blot at klikke på teksten og rette i den tooltip, der fremkommer. Læreren kan frit uploade tekst, billeder og video i alle dele af forløbet og opgaveformuleringerne. Eleverne besvarer opgaver direkte i platformen individuelt eller i grupper. Læreren kan se en samlet liste over alle besvarelser under hver opgave. Visionen med platformen er, at de lærere som udarbejder nye forløb eller tilpasser de eksisterende, vil kunne dele deres tilføjelser med kollegerne. Enten på egen skole, i kommunen eller på landsplan. En del af forretningsstrategien er, at hver kommune frikøber lærertimer ved køb af Enact med henblik på at sikre løbende udvikling i læringsindholdet generelt og bedre mulighed for lokal forankring og tilpasning af forløb ift. specifikke kommunale initiativer og tjenester. VISUALISERING AF DATA Visualisering er altafgørende, når data skal fortolkes og operationaliseres til viden, man kan agere på. Eleverne skal selv arbejde med visualiseringer, omregninger og sammenligninger, men platformen vil også indeholde interaktive visualiseringer om forbrug og besparelser i relation til klima, andre typer forbrug mv. Alt energidata i platformen kan eksporteres af både elever og lærere og derigennem også benyttes i andre programmer eller sammenhænge. // FIGUR 4: REDIGERBARE LÆRINGSFORLØB Læringsforløbene er nemme at tilpasse, fjerne eller tilføje direkte i platformen. // FIGUR 5: VISUALISERING AF DATA Forbrug og besparelser visualiseres interaktivt i platformen og gør data tilgængelig, forståelig og engagerende for elever og lærere. 08

8 COMMUNITY Med Aarhus og København som medudviklere satser vi fra starten på af at lave Enact til en landsdækkende begivenhed. På tværs af skoler i hele Danmark vil det være muligt at dele erfaringer og resultater med hinanden. På leaderboardet kan elever og lærere se, hvordan og hvorfor de andre skoler klarer sig, som de gør, klikke sig videre ind på de pågældende skolers profil og gå på opdagelse i deres overvejelser, initiativer og kampagner. Derigennem skabes et community på tværs af skoler, hvor viden og inspiration deles mellem elever og lærere. // FIGUR 6: COMMUNITY Eleverne uploader kampagner som de deler med hinanden og på tværs af skoler. Skoleranglisten for de deltagende skoler, gør det nemt for elever og lærere at få indblik i hvordan de klarer sig sammenlignet med andre skoler. Her kan de også gå på opdagelse i, hvad der sker på andre skoler. ÅBEN SKOLE Som en del af den åbne skole tilbyder Enact at inddrage hjemmene i en fælles indsats for adfærdsmæssige energibesparelser. Hjemmene kan hurtigt og nemt tilknyttes platformen ved at indtaste tre tal fra den seneste elregning (kundenummer, aftagernummer og internetkode). Elevens Hjem vil have sin helt egen side med visualiseringer, og besparelser vil give point i skolens samlede stilling. Derigennem gøres eleverne til ambassadører i eget hjem, hvor de ligesom på skolen kan gøre en aktiv indsats og sammen med forældre følge forbrug og besparelser. // FIGUR 7: ÅBEN SKOLE Det er nemt at tilføje energiforbruget fra elevernes private hjem til platformen. Det kræver blot tre oplysninger fra elregningen. 09

9 DESIGN OG BRUGEROPLEVELSE Alle screenshots i denne ansøgning er taget fra vores proof-of-concept-prototype. En webplatform skal dog være let at anvende, intuitiv og have et tidssvarende grafisk udtryk passende til platformens formål. Derfor vil en væsentlig del af de kommende udviklingsaktiviteter fokusere på at designe brugeroplevelsen og skabe et grafisk udtryk, der svarer til vores tidligere digitale projekter som eksempelvis Lifehackers, som ses til højre og er nærmere beskrevet i bilag 3. INTELLIGENTE ELMÅLERE OG DATA De intelligente elmålere eller smart meters er allerede installeret på de danske skoler og i de fleste danske hjem. Det betyder, at der ikke er behov for at lave yderligere fysiske installationer for at benytte forbrugsdata i en læringsmæssig digital kontekst. Værdierne for forbruget aflæses hvert kvarter og bliver en gang i døgnet overført. Det er altså muligt at for elever og lærere at se effekten af gårsdagens aktiviteter. Denne type aflæsning gør sig også gældende for vand- og varmeforbruget på en skole, men det er endnu ikke implementeret i de danske husstande. Link til videofremvisning af den funktionelle prototype: tinyurl.com/enactdemo HVORDAN ADSKILLER LÆREMIDLET SIG FRA ANDRE LÆREMIDLER PÅ MARKEDET Undervisning i energi og bæredygtighed er ikke nyt i grundskolen og der findes allerede spændende tilbud rundt om i landet, som med fordel kan spille sammen med Enact. Det gælder eksempelvis Grønt Flag-initiativet. Enacts originalitet består i den digitale udnyttelse af skolens energidata som omdrejningspunkt for praksisorienteret læring og det meningsfulde og samtidigt fleksible samspil mellem fagene, der hver især byder på læringsmålstyret undervisning og faglige værktøjer, som eleverne anvender i forløbet. // FIGUR 8: DESIGN OG BRUGEROPLEVELSE Forventninger til platformens grafiske udtryk. RETTIGHEDER OG PARTNERE Samtlige rettigheder til Enact ejes af Applia ApS. Enact udvikles i samarbejde med Kontoret for Bæredygtig Udvikling, Pædagogisk Service og Pædagogisk IT i Københavns Kommune samt Center for Læring i Aarhus Kommune. Partnerskabet tilfører foruden finansiering erfaring med udvikling af digitale læringsmaterialer. 10

10 DET 21. ÅRHUNDRE- DES KOMPETENCER Undervisningskomponenterne i Enact giver nye muligheder for læring, der er skræddersyet til en generation af digitalt indfødte elever. At nedbringe skolens energiforbrug involverer et bredt spektrum af kompetencer, hvor eleverne skal komplimentere hinandens styrker: Nogle elever har stærke naturfaglige kompetencer og kan kortlægge skolens energispild. Nogle elever er gode til at tage initiativ og skabe engagement på og udenfor skolen. Nogle elever er gode til kommunikere og nogle er gode til at fastholde fokus, tænke kritisk eller tænke kreativt. Der er med andre ord brug for alles bidrag. VARIERET OG ANVEN- DELSESORIENTERET UNDERVISNING SPILBASERET LÆRING Enact anvender en række gamification-elementer, herunder pointsystem, achievements og leaderboard. De tjener tre formål. Engagement og motivation. Et synligt feedback-loop. Og giver et naturligt næste skridt i forløbet (flow). LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING De faglige forløb har konkrete læringsmål, der tager udgangspunkt i Fælles Mål fra fagene geografi, fysik/kemi, dansk og matematik samt de tværgående kompetencemål for innovation og entreprenørskab. UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING ÅBEN SKOLE I takt med at Enact udbredes på skolerne opbygges et community mellem de deltagende skoler, der bygger bro mellem den helt nære virkelighed (hvad foregår der lokalt på skolen) og en større virkelighed (hvad foregår der på andre skoler og hvad foregår der globalt?). Det åbner læringsrummet op og giver eleverne mulighed for at inspirere hinanden på tværs af skoler. Samtidigt bliver det muligt at tilkoble elevernes private hjem i husstande med intelligente elmålere og derigennem bidrage til skolens samlede pointhøst (eleverne som ambassadører). Idet vi lægger op til at hver kommune, der tilbyder Enact, frikøber lærere, bliver det muligt at lokalforankre læringsforløbene, så de eksempelvis involverer besøg på lokale energitjenester og andre relevante institutioner. UNDERVISNINGS- DIFFERENTIERING Enact handler om at applicere viden i praksis og skabe forståelse gennem handlinger. Den synlige effekt på skolens energiforbrug rummer kimen til faglig og praksisorienteret refleksion hos eleverne: Hvorfor klarer vi os, som vi gør? Hvad kan vi gøre anderledes? De faglige forløb fungerer som konkrete værktøjer, som eleverne kan anvende i deres problemløsning og kobler derigennem teori og praksis. De praktiske aktiviteter i Enact er oplagte at arbejde videre med som understøttende undervisning. De giver anledning til nye måder at reflektere over indholdet i de faglige forløb og giver samtidig større frihed for eleverne til at arbejde med lige netop de aspekter og metoder, som passer til deres interesser og evner. Selvom elevernes overordnede mission om at minimere skolens energiforbrug er en kollektiv opgave, giver forløbet plads til differentieret undervisning ved at involvere mange forskellige kompetencer. Desuden understøtter platformen læseog skriveteknologi.

11 BILAG 2.C BRUGERINDDRAGELSE KONTAKTINFO PÅ SAMARBEJDS- PARTNERE Enact udvikles i en åben innovationsproces, der aktivt forsøger at udnytte den viden, der findes hos projektets interessenter, ved at involvere dem i hele processen som kreative medskabere (co-creation). Udviklingsprocessen er iterativ ift. konceptudvikling (think), softwareudvikling (make) og brugertest på skoler (check), hvor hver iteration giver indsigt i, hvordan det bedst mulige læringsmateriale skabes for elever og lærere. Konceptet er således udviklet med elever, lærere, skoler, kommuner og fagfolk, der gennem forløbet har arbejdet med papirprototyper, tidlige software-prototyper og interaktive wireframes. Hidtidige aktiviteter omfatter blandt andet; elev-workshop på Christianshavns Skole (København), lærer-workshop på Katrinedal Skole (København), tidlig konceptevaluering på Skolen ved Sundet (København), research af bæredytig undervisningsinitiativ på Vedbæk Skole (Rudersdal), løbende dialog med Kontoret for Bæredygtig Udvikling, Pædagogisk Service og Pædagogisk IT (Københavns Kommune) samt Center for Læring (Aarhus Kommune). Fremadrettet udvikles platformen i samarbejde med frikøbte lærere i Aarhus og Københavns Kommune. De frikøbte lærere medudvikler platformens læringsindhold og tester løbende platformen i undervisningen. Samarbejdet kombinerer lærernes didaktiske kompetencer og praktiske viden med Applia s forcer inden for digital udvikling, brugerforståelse og facilitering af samarbejde. // HACKATHON med parpirprototype med 7.c på christianshavns skole HENRIK GRETOFT Kontoret for Bæredygtig Udvikling, Københavns Kommune, Leder hg@buf.dk HENRIK NORDENTOFT MIKKELSEN Pædagogisk Service, Københavns Kommune, Projektleder henord@buf.kk.dk INGER SURROW Center for Læring, Aarhus Kommune, Leder insu@aarhus.dk RENÉ AISTRUP Lærer, Skolen ved Sundet ce1h@buf.kk.dk ANNETTE GRUNWALD Forsker i pædagogik og læring, herunder naturvidenskabslæring og læring i bæredygtighed ved Aalborg Universitet. grunwald@plan.aau.dk

12 BILAG 2.D PROJEKTPLAN FOR UDVIKLINGEN Hidtil har udviklingsaktiviteterne har fokus på to elementer: // Design af et forløb, der opfylder kravene fra om fleksibel kobling af praktiske energibesparende aktiviteter med faglige forløb (beskrevet i afsnit 2A). // Teknisk udvikling for at gøre data tilgængelig for lærere og elever. Vi har designet rammen til platformens forløbsstruktur og udviklet en proof of concept -prototype med integration af NRGi s data-api, UNI-Login og redigerbare læringsforløb, som er klar til at blive udfyldt af lærerne. KONKRETE UDVIKLINGSAKTI- VITETER, DER SØGES STØTTE TIL Aarhus og Københavns Kommune frikøber lærere til medudvikling af platformens læringsindhold. Vi søger midler til at koordinerer deres indsats, hvor målet er at lave materiale til undervisningsforløb for hver af de involverede fag. Desuden søger vi midler til at facilitere workshops, hvor elever, lærer og fagpersoner vil samles for at skabe basen for de faglige forløb. Her vil vi blandt andet benytte os af konsulentbistand med faglig ekspertise inden for energi og bæredygtighed samt IT-didaktik. Som en del af læringsforløbene vil der være illustrationer og animationsvideoer, som puljens midler også vil være med til at finansiere. Prototypen skal desuden udvides ved at integrere vand- og varmedata i Aarhus Kommune (fra Keep Focus) samt el-, vand- og varmedata i Københavns Kommune (fra HOFOR og DONG). Prototypen har indtil videre haft et proof-of-concept formål ift. integration af energidata. Næste skridt omfatter færdiggørelse af prototypens funktionaliteter og design herunder implementering af datavisualiseringer, sammenligninger, målsætning, achievementssystem, pointsystem. Vi lancerer en beta-udgave af platformen i august 2015 med enkelte faglige forløb sammen med de væsentligste tekniske funktioner. Af finansielle hensyn registreres beta-udgaven på Materialeplatformen, så hensigtserklæringen med Københavns Kommune kan realiseres til et køb allerede i sommeren Beta-udgaven giver mulighed for at kvalitetssikre platformen sammen med slutbrugerne og derigennem øge sandsynligheden for at platformen kan sælges til andre kommuner ved færdigudviklingen i

13 UDVIKLINGSPLAN OVERSTÅENDE AKTIVITETER FEB JAN AFHOLDTE AKTIVITETER: // Research // Brugerdrevet konceptudvikling med elever, lærer, forskere og kommuner. // Prototype med dataintegration (NRGi), redigerbare læringsforløb og UNI-login. FORBEREDELSE FEB APRIL 2015 AFHOLDTE AKTIVITETER: // Klargøring til softwareudvikling og dataintregration. // Færdiggørelse af storyboard og wireframes. // Udarbejdning af præsentationsmateriale til skolerne. UDVIKLING APR AUG AKTIVITETER DER SØGES TILSKUD TIL: // Koordinering af indsats for udviklingen af læringsmateriale. // Udvikling af digital platform. // Dataintegration med eneriselskaber. ØVRIGE AKTIVITETER : // Pæsentation af Enact for interesserede BETA-UDGAVE LANCERES AUG ØVRIGE AKTIVITETER : // Godkendelse af beta-udgaven på Marterialeplatformen. // Lancering af beta-udgave på skoler i København med motivations-speaker. FÆRDIGUDVIKLING AUG MAR AKTIVITETER DER SØGES TILSKUD TIL: // Endelig version af Enact udvikles. // Brugertests med fokus på at optimere brugeroplevelse, adfærdsændringer og læringsudbytte. ØVRIGE AKTIVITETER : // Salg og marketing. skoler i København. SLUTPRODUKT PLATFORMEN ER WEBBASERET OG VIL VED FÆRDIGUDVIKLING OMFATTE FØLGENDE FUNKTIONER: // Responsive design, hvilket gør websitet adaptivt til computer, tablets og smartphones (understøtter BYOD). Implementering af ny grafisk identitet. // UNI-Login implementeret med single sign-on. // Integration med energidata. // Beregning af baseline. // Datavisualisering af forbrug og besparelser. // Mulighed for at oprette/redigere/slette skolens målsætninger. // Skoleprofil. // Upload kampagner bestående af tekst, billeder og video. // Et samlet pointsystem for energibesparelser og undervisningsaktiviteter. // Achievements-system. // Leaderboard. // Se andre skolers profiler og aktiviteter. // Redigerbare læringsforløb. // Administrationspanel. // Tillade anvendelse af læse- og skriveteknologi. // Tre brugertyper med forskelligt niveau af rettigheder: Elev, lærer og administrator. // Administrator kan tilgå administrationspanel. // Administrator og lærer kan godkende indhold opdateret af elever. // Administrator, lærer og elever kan benytte øvrige funktioner. 15

14 BILAG 3 CV FOR PROJEKTETS NØGLEPERSONER APPLIA APS // Medstiftet af Networking by Innovation Lab: // Applia s forcer ligger inden for brugerforståelse, sammensætning af kompetencer og facilitering af samarbejde til at udvikle innovative digitale løsninger. JON AAEN // Lab Agent hos Innovation Lab // Netværkssamarbejde og -koordinering hos Tænketanken Cevea, Aalborg Universitet og Djøf Studerende. // Bsc. i Politik & Administration og specialestuderende datadrevet innovation i den offentlige sektor, Aalborg Universitet MAX STOUGAARD // Seniorrådgiver, Mannov // Partner, co-founder, Networking by Innovation Lab // Bestyrelsesmedlem, Innovation Lab // Uddannet journalist fra journalisthøjskolen i Aarhus DANIEL STRØM (EKSTERN) // Ejer af Eye4Web ApS // Konsulent på websites som Fox.com, Simpsonsworld.com, Americanidol.com // Core-contributer til Zend Framework (PHP) PER HOLM // Lab Agent hos Innovation Lab // Network Quality Coordinator, Networking by Innovation Lab // Underviser hos Professionshøjskolen UCC // Konsulent hos Dansk Skoleidræt // Research Assistant hos DTU Management // Cand.soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse, CBS JANNIK LØNSTRUP // Lab Agent hos Innovation Lab // Front-end og prototype-udvikler hos LEGO // Kandidatstuderende på linjen Digitale Medieteknol ogier med fokus på dataanalyse, DTU // Bachelor i IT produktudvikling med fokus på inter aktionsde sign, Aarhus Universitet TIDLIGERE PROJEKTER FREMTIDSLABORATORIET Udvikling af opgaver og temaer til brug med de mange gratis redskaber, som ligger tilgængeligt på internettet. Opgaverne tager udgangspunkt i folkeskolens Fælles Mål og introducerer digitale redskaber i undervisningen. LIFE HACKERS En online webapplikation - et sundhedsspil, hvor man gennem quizzer og selv-hacking kan dyste i teams mod og med sine kollegaer om et bedre (arbejds)liv. Lifehackers er en platformuafhængig, mobile-firsts, responsiv, HTML5 applikation - altså bygget med henblik på både mobil, tablet og pc. Platformen blev bygget i samarbejde med LEGO, Aarhus Kommune, TopDanmark og RegionMidt. 16