I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som bibliotekar i praksis er under forandring. Fra at være ekspert i bøger og informationssøgning, faciliterer Hedemarkens ansatte i dag forskellige projekter og lokale initiativer. Det er en forandring, der kan mærkes, for man har mange kasketter på i løbet af en arbejdsdag. Henriette træder både til som eventmager, integrationskonsulent og frivilligkoordinator oveni i de mere traditionelle bibliotekaropgaver. Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? Formålet med opgaven er at analysere et konkret eksempel på en forandret medarbejderrolle og derigennem opnå forståelse for, hvad der kan karakterisere nye medarbejderroller i velfærdssamfundet. Læs casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. Efter I har læst om casen, skal I analysere den og den nye medarbejderrolle som beskrives her, ud fra fire parametre. Under hvert af opgavens fire trin har vi formuleret forskellige underspørgsmål, der skal hjælpe og guide jer gennem caseanalysen. I begrebsoversigten på side 4 har vi defineret nogle af de centrale begreber, som du møder i løbet af opgaven. Er I usikre på, hvad vi mener med eksempelvis ressourcer, så er der hjælp at hente her. Opgaven her har været løst på et arbejdsgruppemøde i projektet Medarbejderroller i fremtidens velfærdssamfund. På side 5 har vi indføjet de kommentarer og svar, som grupperne, der arbejdede med lige netop denne case, formulerede. Måske kan deres svar give inspiration eller anledning til yderligere diskussion under eller efter Jeres analyse. Start med trin 1 og slut med trin 4. Arbejdes der i grupper, kan det være en god ide at udpege en gruppeformand (m/k), som har ansvar for, at gruppen når igennem opgavens fire dele inden for de tidsrammer, som er fastlagt. 1. Casebeskrivelse: Artikel, der beskriver hverdagen i den nye medarbejderrolle 2. Analyseopgaven i fire trin 3. Begrebsoversigt: Indeholder beskrivelser af nyttige begreber anvendt i opgaven 4. Sådan har andre svaret: Indeholder svar fra tidligere caseanalyse
Henriette Lind Nissen har været bibliotekar i snart 10 år. Hendes job ændrede sig markant, da Albertslund Bibliotek i 2009 gik i gang med at skabe et bibliotek, der skulle kunne mere end at formidle litteratur til borgerne. Når Henriette Lind Nissen i dag har udlånsvagten på Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken, skal hun ikke kun forholde sig til borgere, der henvender sig med spørgsmål om bøger og udlån, men i langt højere grad være udadvendt og byde sin hjælp til, når borgerne kommer ind ad døren. Samtidig bruger hun meget mere tid på at koordinere og udvikle projekter med de mange frivillige foreninger og andre samarbejdspartnere, som biblioteket har budt inden for dørene. Der er meget mere relationsarbejde i min dagligdag nu. Det handler bl.a. om at sikre, at de mennesker, som bruger biblioteket til at afholde arrangementer eller aktiviteter, har det godt og lykkes med det, de vil, og om at formidle kontakt mellem dem og de borgere, der ellers kommer ind på biblioteket, fortæller Henriette Lind Nissen. Henriette Lind Nissen er 33 år og uddannet bibliotekar. Hun har arbejdet som bibliotekar i Rudersdal og Hvidovre Kommune, og arbejder nu på Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken, der er en del af Albertslund Bibliotek. Hedemarken har de sidste 4 år arbejdet med at udvikle et medborgercenter og integrere det med et lokalt bibliotek i et boligområde i Albertslund. Hedemarkfilialen i Albertslund Bibliotek har siden 2009 arbejdet med at udvikle stedet til et medborgercenter, der har biblioteksfunktioner, men som samtidig fungerer som et aktivitetscenter for lokalområdet. Initiativet blev igangsat med midler fra Biblioteksstyrelsen, der blev brugt til at ansætte en projektmedarbejder på biblioteket. Formålet med indsatsen var at gøre biblioteket til en samfundsinstitution, der kunne bidrage til at løse problemer i lokalsamfundet, f.eks. med unge, der ikke havde noget sted at være om eftermiddagen. Det betød, at biblioteket skulle til være noget for nogle nye borgere, man ikke havde haft kontakt med tidligere. Processen blev skudt i gang ved at lave en undersøgelse blandt borgerne i området, hvor man spurgte dem, hvilke tilbud de godt kunne tænke sig, der var i biblioteket. I omstillingsprocessen har man arbejdet ud fra en grundregel om, at det er lokale foreninger eller netværk, der skal være primus motor i alle aktiviteter og arrangementer i biblioteket, og at de ansatte på biblioteket primært skal spille en faciliterende rolle. På den måde får man inddraget borgerne i lokalområdet som en aktiv ressource i at udvikle de tilbud, biblioteket har. Henriette Lind Nissen oplever, at den største forandring i hendes arbejde er den relation, hun har til brugerne af biblioteket. Fra primært at have fokus på at formidle litteratur til de læseglade biblioteksbrugere og sørge for, at der var ro og orden, skal hun nu interagere med de mange forskellige mennesker, der bruger biblioteket på meget forskellig vis. I min nye rolle skal jeg skal bringe mig selv meget mere i spil i forhold til de mennesker, der kommer på biblioteket, og virkelig have antennerne ude i forhold til, hvordan det går med de forskellige aktiviteter, vi har her, fortæller hun. Henriette Lind Nissen oplever, at hendes arbejdsdag er blevet mindre forudsigelig end tidligere, og at hun skal være i stand til at have gang i mange ting samtidig. Det betyder også, at hun skal bringe sine kompetencer til projektledelse, kommunikation og tværfagligt samarbejde i spil, når hun går på arbejde, og at der nogle gange ikke er tid til de mere klassiske bibliotekaropgaver som litteratursøgning eller andet kontorarbejde.
Hjælpespørgsmål: Hvilke personer, bygninger, teknologiske hjælpemidler, værktøjer, organisationer, fagligheder, kompetencer, fællesskaber m.fl. er i spil i medarbejder-borger-relationen? Er der ressourcer, som I forventede, ville være i spil, som ikke er det her? Er der ressourcer, som ikke er i spil men som burde være det? Hjælpespørgsmål: I hvilke relationer aktiveres ressourcerne mellem hvem eller hvad? Tegn det gerne! Hvornår opstår relationerne hvilke behov eller situationer aktiverer dem? På hvis initiativ opstår relationerne? Hvad gør relationerne hhv. stærke eller svage? Hjælpespørgsmål: Er der love, regler, standarder eller lignende, som har afgørende betydning for, hvordan medarbejderrollen udspilles? Er der arbejdsgange eller administrative systemer, som fremmer eller hæmmer medarbejderrollen hvilke? Er der kulturelle forforståelser eller sædvaner, som er styrende for, hvordan medarbejderrollen udspilles? Hjælpespørgsmål: Hvad kendetegner medarbejderrollen? Herunder fx: Hvori består det nye? Hvad er uforandret? Hvilke muligheder skaber den? Hvilke dilemmaer rejser den? Hvilke refleksioner giver den forandrede medarbejderrolle anledning til i Jeres hverdag?
Herunder har vi samlet nogle af de centrale begreber, som du møder i løbet af opgaven. Mængde af materialer, midler, råstoffer, fysiske eller psykiske kræfter el.lign. der i et vist omfang er til rådighed, besiddes eller kan udnyttes. Borgere, medarbejdere, familie, teknologi, foreninger, skoler, sociale iværksættere, faglige organisationer, bygninger, politikere, børnehaver, virksomheder, naboer, bygninger er blot nogle eksempler på, hvad der kan være ressourcer i fremtidens velfærdssamfund. Kontakt, forbindelse eller samkvem mellem to eller flere parter. Sammenhæng mellem to eller flere størrelser eller faktorer. Relationer i velfærd er forbindelser mellem to eller flere ressourcer, som hvis de fungerer optimalt forløser ressourcernes potentiale. Fælles for velfærdsressourcerne er, at de forløses, når de indgår i eller skaber grundlag for relationer, fællesskaber og netværk. Relationer i velfærd kan være af kortere eller længere varighed. Plads eller funktion som en person, en institution, en organisation eller et land udfylder i en større sammenhæng. Medarbejderroller er et sæt af forventede handle- og adfærdsmønstre, som en medarbejder anvender i sin relation med mennesker i forskellige arbejdssituationer. Når man antager en rolle, er der nogle normer og regler, som gælder for rollen og som omgivelserne vurderer medarbejderens troværdighed ud fra. Begrænsning eller afgrænsning af noget, fx en aktivitets udfoldelse. Sammenhæng som noget ses i eller befinder sig i. Konkret kan rammer fx være: Love og regler som velfærden skal leveres inden for rammerne af (herunder også standarder). Organisatoriske og administrative systemer og strukturer, fx organisering af en konkret forvaltning. Samarbejdskulturer. Kostumer og sædvaner, dvs. faste forståelser af hvordan noget er også selv om det ikke nødvendigvis refererer til en bestemt lov, regel, standard osv. Kilde: Nudansk ordbog (www.ordnet.dk)
Nedenfor har vi samlet nogle af de svar, som andre har formuleret i forbindelse med opgaveløsningen. Måske kan deres svar give inspiration til Jeres casesanalyse. Projektledelse Kommunikation Inddragelse af lokalsamfund fx pensionister, frivillighedscentre Kræver udadvendt person Overblik over, hvad der foregår i huset Håndtering af uforudsigelighed Når man nok mennesker? Afgrænsning af opgaver Talentspejder Formidler af aktiviteter Organisering Lydhørhed borgernes behov/henvender sig selv Omfordeling af ressourcer/koordinering kvalificeret koordinering øger ressourcerne Ofte koordinerende Relationerne er tegnet til højre: Biblioteket indgår i relationer med grupper af borgere Og borgere enkeltvis. Struktur i arbejdet med at skabe relationer Systematik i selve samarbejdsrelationerne Fagligheder. Giver anledning til at stille et grundlæggende spørgsmål om hvilke fagligheder, som skal løse opgaven? Regler, der betinger hvilke opgaver, som biblioteket må sætte i gang. Mulighed at facilitere ud ad (uden for bibliotekets matrikel), hvis rammerne bliver for små? Hvor er der plads til ny udvikling?
Medarbejderrollen kendetegnes af nye og bredere opgaver, som ligger udenfor traditionelle bibliotekaropgaver. Opgaverne er også mere uforudsigelige. Ovenstående betinger behovet for nye/andre kompetencer. Fx at kunne igangsætte og afvikle aktiviteter, spotte kompetencer hos andre, og facilitere/lede i fællesskaber. En anden kompetence, som bibliotekaren skal bestride er, at håndtere forandrede borgerroller / nye forventninger bl.a. borgerne. Dilemmaer som er relevante for medarbejderrollen: Hvad sker der med fagligheden? Hvad sker der med kerneopgaven? Hvad sker der med kvaliteten? Bliver man fx en dårlig socialarbejder i stedet for en god bibliotekar? Og hvad med kompetenceudviklingen? Går man fra at være ekspert til at være nybegynder? Er medarbejderne civilsamfundsparate? Det rejser spørgsmålet om, hvordan medarbejderne møder borgerne.