NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane Willander JW Nordfyns Kommune INDHOLD 1 Uheldsgrundlag... 3 2 Sammenligning med andre kommuner... 4 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5 4 Uheldsudvikling... 7 5 Hvor er uheldene sket?... 9 5.1 By-/landzone... 9 5.2 Vejudformning... 9 6 Hvornår er uheldene sket?... 11 6.1 Over året... 11 6.2 Over ugen... 11 6.3 Over døgnet... 12 7 Hvilke typer af uheld er sket?... 13 7.1 Hovedsituation... 13 7.2 Uheldssituation... 15 MOE & BRØDSGAARD A/S Rådgivende ingeniører CVR nr.: 64 04 56 28 E-mail: info@moe.dk KØBENHAVN Tørringvej 7 DK-2610 Rødovre Telefon +45 44 57 60 00 ANDRE ADRESSER Århus Roskilde Fredericia Oslo Aalborg Vordingborg Odense www.moe.dk
8 Hvem har været involveret i uheldene?... 16 8.1 Førere fordelt på alder og køn... 16 8.2 Personskadernes fordeling på trafikanttyper... 17 8.3 Trafikanttyperne personbiler, cykler og knallert 30... 18 9 Uheld i byzonen... 20 10 Uheld i landzonen... 23 11 Uheldsbelastede lokaliteter... 26 11.1 Uheldsbelastede kryds... 27 11.2 Uheldsbelastede strækninger... 30 BILAG... 33 www.moe.dk Side 2 af 33
1 UHELDSGRUNDLAG Uheldsanalysen skal anvendes til at få et kendskab til, hvilke trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger Nordfyns Kommune står overfor, når det kommer til trafikuheld, og få kortlagt, hvor i kommunen uheldene finder sted. Uheldsoplysningerne er trukket ud fra Vejdirektoratets VIS-database, der indeholder alle politiregistrerede uheld. Skadestuernes registrering indgår i dag ikke i den officielle uheldsstatistik, men der arbejdes på at ændre dette. Det forventes dog tidligst, at det i løbet af efteråret 2012 er muligt at indhente oplysninger om de skadestueregistrerede trafikuheld i Nordfyns Kommune. Af samme årsag indgår skadestueregistrerede trafikuheld ikke i denne analyse. Uheldsanalysen behandler uheld registreret i perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2011 på vejnettet i Nordfyns Kommune. Der er registreret i alt 363 uheld i den 5 årige periode, fordelt på 253 materielskadeuheld og 110 personskadeuheld med 141 tilskadekomne (heraf 10 dræbte, 64 alvorligt og 67 lettere tilskadekomne). Hertil kommer 113 ekstrauheld, som ikke indgår i efterfølgende uheldsanalyse. Ekstrauheld er uheld, der er kommet til politiets kendskab, men som kun omfatter mindre materielskadeuheld med ubetydelige skader. Ekstrauheld er ikke rapportpligtige. Ekstrauheld er undladt i denne analyse, da der er forskellig praksis for registrering af ekstrauheld i de enkelte politikredse. Endvidere kan der ved betragtning af en længere årrække være stor variation i registreringen af ekstrauheld. Det er almindelig kendt, at politiet ikke får kendskab til alle trafikuheld. Sammenligninger mellem politiets og skadestuernes registrering af trafikuheld med personskade viser, at politiet kun får kendskab til 15-20 % af de uheld, der er registreret på skadestuerne. Det kan i denne forbindelse nævnes, at det primært er uheld med lette trafikanter og uheld med lettere personskader, der er underrepræsenteret i den officielle uheldsstatistik. www.moe.dk Side 3 af 33
2 SAMMENLIGNING MED ANDRE KOMMUNER For at få en idé om, hvorvidt uheldstallet er højt i Nordfyns Kommune, er der foretaget en sammenligning med de øvrige kommuner på Fyn. Sammenligningen er foretaget på baggrund af antallet af uheld på de veje, hvor kommunen er vejbestyrelse pr. 10.000 indbyggere for år 2011. Resultatet fremgår af figur 1. Figur 1 Antal af uheld pr. 10.000 indbyggere sket på det kommunale vejnet i 2011 for de fynske kommuner. For de otte fynske kommuner ligger det gennemsnitlige antal af uheld pr. 10.000 indbyggere på det kommunale vejnet på 28,1. I Nordfyns Kommune er der registreret 32 uheld pr. 10.000 indbyggere i 2011. Det ligger 15 % over gennemsnittet og er kun overgået af Odense Kommune, hvor der er registreret 41 uheld pr. 10.000 indbyggere, hvilket svarer til 47 % over gennemsnittet. I Nyborg Kommune er der ligeledes registreret 32 uheld pr. 10.000 indbyggere. Faaborg-Midtfyns Kommune er den kommune, hvor der er registreret færrest uheld pr. 10.000 indbyggere, hvilket er 35 % under gennemsnittet. www.moe.dk Side 4 af 33
3 FÆRDSELSSIKKERHEDSKOMMISSIONENS MÅLSÆTNING Færdselskommissionen havde i handlingsplanen fra 2007 som målsætning, at antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne skal reduceres med 40 % inden udgangen af 2012 set i forhold til 2005. Projekteres denne målsætning over på Nordfyns Kommune og antages det, at personskadereduktionen sker lineært fra 2005 til 2012, betyder det, at antallet af personskader i Nordfyns Kommune skal reduceres med 16 personskader fra 2005 til 2012 fordelt med 2,2 personskader pr. år. I 2005 er der registreret 39 personskader, og i følge målsætningen skal Nordfyns Kommune ned på 23 personskader i 2012. I Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. er det faktiske antal af personskader i Nordfyns Kommune for 2000-2011 angivet samt målsætningen i henhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning fra handlingsplanen i 2007. Figur 2 Målsætning for reduktion i antallet af personskader fra 2005-2012 i Nordfyns Kommune med udgangspunkt i Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen fra 2007. Som det fremgår af ovenstående figur, er antallet at personskader faldende fra 2009-2011. I 2010 er det faktiske antal af personskader 25 % under målsætningen fra 2007, og i 2011 er antallet af personskader 30 % lavere end målsætningen. Færdselssikkerhedskommissionens nuværende nationale trafiksikkerhedshandlingsplan Hver ulykke er en for meget Trafiksikkerhed begynder med dig udløber med udgangen af 2012. En ny Handlingsplan forventes vedtaget i Færdselskommissionen i starten af 2013. Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan for 2020 foreslås således grundfæstet i følgende målsætning: Der ønskes en halvering i antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i trafikken i 2020 i forhold til antallene i 2010. (dette skal bekræftes i starten af 2013) Projekteres denne målsætning over på Nordfyns Kommune og antages det, at personskadereduktionen sker lineært fra 2010 til 2020, betyder det, at antallet af personskader i Nordfyns Kommune skal reduceres med 10,5 personskader fra 2010 til 2020, fordelt med 1,05 personskader pr. år. I figur 3 er det faktiske antal af personskader i Nordfyns Kommune for 2010-2012 angivet samt målsætningen i henhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning fra handlingsplanen i 2012. www.moe.dk Side 5 af 33
25 20 Personskader 15 10 5 0 20102011201220132014201520162017201820192020 Personskader Målsætning Figur 3 Målsætning for reduktion i antallet af personskader fra 2010-2020 i Nordfyns Kommune med udgangspunkt i Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen i 2012. Som det fremgår af ovenstående figur, er antallet at personskader faldende fra 2010 til 2011. I 2011 er det faktiske antal af personskader 10 % under målsætningen. Forsætter denne udvikling er målsætningen nået og med et resultat bedre end forventet. www.moe.dk Side 6 af 33
4 UHELDSUDVIKLING I analyseperioden har antallet af uheld pr. år haft en faldende tendens med 76 uheld i 2007 til 68 uheld i 2011, hvilket svarer til et fald på 11 %. I figur 4 ses fordelingen af personskade- og materielskadeuheld over år. 2007 2008 2009 2010 2011 I alt Andel Personskadeuheld 32 23 24 16 15 110 30 % Materielskadeuheld 44 52 49 55 53 253 70 % I alt 76 75 73 71 68 363 100 % Figur 4 Uheldenes fordeling på person- og materielskadeuheld over år. Antallet af personskadeuheld er faldet fra 32 i 2007 til 15 i 2011, hvilket svarer til et fald på 53 % over analyseperioden. Materielskadeuheldene fordeler sig mere tilfældigt over den 5 årige analyseperiode med færrest materielskader i 2007 og flest i 2010. Den geografiske beliggenhed af uheldene fordelt på uheldsart fremgår af Bilag A - Bilag H. www.moe.dk Side 7 af 33
I figur 5 ses fordelingen af personskader på skadegrad over år. 2007 2008 2009 2010 2011 I alt Andel Dræbte 3 2 1 2 2 10 7 % Alvorligt tilskade 14 13 19 9 9 64 45 % Lettere tilskade 27 11 12 10 7 67 48 % I alt 44 26 32 21 18 141 100 % Figur 5 Personskadernes fordeling på skadegrad over år. 10 personer er blevet dræbt i trafikken i kommunen indenfor analyseperioden, svarende til 2 dræbte pr. år. Antallet af dræbte har dog varieret mellem 1 og 3 pr. år. Der er tale om små tal, hvorfor en tendens kan være svær at finde. Et enkelt alvorligt uheld med flere dræbte kan præge uheldsbilledet. 64 personer er kommet alvorligt til skade i trafikken indenfor analyseperioden, hvilket svarer til godt 12 alvorligt tilskadekomne pr. år. Tallet varierer mellem 9 og 19 alvorligt tilskadekomne pr. år. Tendensen peger i retning af, at antallet af alvorligt tilskadekomne falder, og den er fra 2009 til 2011 faldet 53 %. 67 personer er kommet lettere til skade i trafikken i analyseperioden, svarende til godt 13 lettere tilskadekomne pr. år. I 2007 kom 27 personer lettere til skade, hvorefter der har været en faldende tendens. I analyseperioden er antallet af lettere tilskadekomne personer faldet med 74 %. Gennemsnitlig er der i Nordfyns Kommune registreret 1,3 dræbt eller tilskadekomne pr. personskadeuheld. Personskadernes geografiske beliggenhed fordelt på personsart fremgår af Bilag H. www.moe.dk Side 8 af 33
5 HVOR ER UHELDENE SKET? 5.1 By-/landzone På figur 6 er uheldene fordelt på by-/landzone på uheldsart for 5 år. Både i det åbne land og i byerne er der sket flest materielskadeuheld. 45 % af uheldene er registreret i byzonen, mens 55 % af uheldene er registreret i det åbne land. Figur 6 Uheldenes fordeling på by-/landzone fordelt på uheldsart. For en nærmere analyse af uheldene i byzonen henholdsvis landzonen henvises til afsnit 9 Uheld i byzonen og afsnit 10 Uheld i landzonen. 5.2 Vejudformning Uheldenes fordeling på vejudformning for 5 år er vist på figur 7. 37 % af uheldene er registreret på en lige strækning, 35 % i kryds og 22 % i en kurve. De øvrige uheld er registreret ved en anden vejudformning. Figur 7 Uheldene fordeling på vejudformning. www.moe.dk Side 9 af 33
På figur 8 ses fordelingen af uheldene fordelt på vejudformning og by-/landzone. Figur 8 Uheldenes fordeling på vejudformning og by-/landzone. I byen sker uheldene hyppigst i kryds og i det åbne land sker uheldene hyppigst på en lige strækning. For en nærmere detaljering af uheldenes beliggenhed henvises til afsnit 9 Uheld i byzonen og afsnit 10 Uheld i landzonen. Den geografiske beliggenhed af uheldene fordelt på uheldsart fremgår desuden af Bilag A- Bilag G. www.moe.dk Side 10 af 33
6 HVORNÅR ER UHELDENE SKET? 6.1 Over året Uheldenes fordeling over året fordelt på måneder ses af figur 9. Figur 9Uheldenes fordeling over året. Overordnet fordeler uheldene sig jævnt over året. Der er registreret flest uheld i november og færrest i december med 45 % færre uheld i december i forhold til november. 6.2 Over ugen Uheldenes fordeling over ugen fordelt på ugedage ses af figur 10. Figur 10 Uheldenes fordeling over ugen. Der sker flest uheld om lørdagen, mens det færreste antal uheld er registreret om onsdagen. Generelt er der en tendens til, at uheldene primært sker i løbet af weekenden. www.moe.dk Side 11 af 33
6.3 Over døgnet Uheldenes fordeling over døgnet fordelt på timer ses af figur 11. Figur 11 Uheldenes fordeling over døgnet. Der er registreret flest uheld i timen fra kl. 19-20. Generelt sker uheldene primært i eftermiddags- og aftentimerne. www.moe.dk Side 12 af 33
7 HVILKE TYPER AF UHELD ER SKET? 7.1 Hovedsituation Uheldenes fordeling på hovedsituation og by-/landzone er vist på figur 12. 0 Eneuheld 1 Bagendekollision 2 Frontalkollision 3 Uheld mellem svingende og ligeudkørende med samme kørselsretning 4 Uheld mellem svingende og ligeudkørende med modsat kørselsretning 5 Uheld mellem krydsende køretøjer uden svingning 6 Uheld mellem krydsende køretøjer med svingning 7 Uheld med parkerede køretøjer 8 Uheld med fodgængere 9 Uheld med dyr, faste genstande mv. på eller over kørebanen Figur 12 Uheldenes fordeling på hovedsituation og by-/landzone. Langt hovedparten af uheldene er registreret som uheld i hovedsituation 0. Det gælder både i byzonen og i landzonen. 47 % af alle uheld er eneuheld (hovedsituation 0, 7 og 9). 27 % er registreret som krydsuheld (hovedsituation 3, 4, 5 og 6), 14 % er registreret som frontalkollision (hovedsituation 2), 9 % som trængningsuheld (hovedsituation 1) og 3 % er registreret som fodgængeruheld. www.moe.dk Side 13 af 33
Figur 13 viser personskadernes fordeling på hovedsituation og skadegrad. 0 Eneuheld 1 Bagendekollision 2 Frontalkollision 3 Uheld mellem svingende og ligeudkørende med samme kørselsretning 4 Uheld mellem svingende og ligeudkørende med modsat kørselsretning 5 Uheld mellem krydsende køretøjer uden svingning 6 Uheld mellem krydsende køretøjer med svingning 7 Uheld med parkerede køretøjer 8 Uheld med fodgængere 9 Uheld med dyr, faste genstande mv. på eller over kørebanen Figur 13 Personskader fordelt på hovedsituation og skadegrad. Der er ligeledes flest tilskadekomne personer i uheldssituation 0 både samlet og få de enkelte skadegrader. 38 % af alle tilskadekomne er kommet til skade ved eneuheld (hovedsituation 0, 7 og 9). 23 % er kommet til skade ved frontalkollision (hovedsituation 2) og krydsuheld (hovedsituation 3, 4, 5 og 6), 11 % er kommet til skade ved trængningsuheld (hovedsituation 1) og 4 % er tilskadekomne fodgængere. Figur 14 viser antallet af personskader pr. uheld fordelt på uheldssituation. Figur 14 Personskader pr. uheld fordelt på hovedsituation. www.moe.dk Side 14 af 33
Personskadernes fordelingen på hovedsituation ser anderledes ud, når de sammenholdes med antallet af uheld i de enkelte hovedsituationer. Frontalkollision (hovedsituation 2) er den uheldstype, hvor flest kommer til skade pr. uheld. Der er registreret 0,63 personskader pr. frontalkollisionsuheld. Det er ved parkeringsuheld (hovedsituation 7), at der kommer færrest personer til skade pr. uheld. 7.2 Uheldssituation De hyppigste uheldssituationer fordelt på by-/landzone ses på figur 15. Figur 15 Hyppigste forekommende uheldssituationer fordelt på by-/landzone. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den hyppigst forekommende hovedsituation og de hyppigst forekommende uheldssituationer. Dette kan forklares ved, at der er nogle uheldssituationer, der er mere dominerende i den enkelte hovedgruppe end andre. Eksempelvis er eneuheld den hyppigste uheldssituation, og af disse er uheldssituation 011 den mest hyppige. For krydsuheld gælder, at det er 510 uheld, der hyppigst forekommer. www.moe.dk Side 15 af 33
8 HVEM HAR VÆRET INVOLVERET I UHELDENE? 8.1 Førere fordelt på alder og køn Førernes fordeling på alder og køn fremgår af figur 16. Figur 16 Førernes fordeling på alder og køn. I alle aldersgrupper er det primært mænd der som førere er indblandet i uheld, og det er primært mænd i alderen 25-64 år der er involveret i uheld, men også mænd i alderen 18-24 år er kraftigt repræsenteret i uheldsbilledet. I uheld med kvinder som førere er det hovedsageligt kvinder i alderen 25-64 år, der er involveret i uheld. Førernes fordeling på antal uheld pr. årgang i de enkelte aldersgrupper fremgår af figur 17. Figur 17 Førernes fordeling på antallet af uheld pr. årgang i de enkelte andersgrupper. Der er flest førere pr. årgang involveret i uheld i aldersgruppen 18-24 år. Der er 18,0 førere pr. årgang i denne aldersgruppe, der er involveret i et uheld. De tilsvarende tal for de øvrige aldersgrupper er 16-17 år med 13,5 førere pr. årgang, 25-64 år med 8,1 førere pr. årgang, 65+ år med 1,3 førere pr. årgang og 0-15 år med 1,0 fører pr. årgang. www.moe.dk Side 16 af 33
8.2 Personskadernes fordeling på trafikanttyper På figur 18 er personskadernes fordeling på trafikanttyper vist. Dræbt Alvorligt tilskade Lettere tilskade I alt Andel Personbil 6 34 45 85 60 % Varebil 0-3,5 t 0 2 5 7 5 % Lastbil +3,5 t 0 2 1 3 2 % Traktor 1 0 0 1 1 % MC 1 6 2 9 6 % Knallert 45 0 1 1 2 1 % Knallert 30 1 7 5 13 9 % Cykel 1 8 6 15 11 % Fodgænger 0 4 2 6 4 % I alt 10 64 67 141 100 % Figur 18 Personskaders fordeling på trafiktyper. Det fremgår af ovenstående, at de mest udsatte trafikanttyper på vejnettet i Nordfyns Kommune er personbiler, cykler og knallert 30. 60 % af de tilskadekomne er kommet til skade i en personbil, 11 % på cykel og 9 % på knallert 30. Disse tre trafikanttyper er derfor udvalgt til nærmere analyse i forhold til aldersfordeling, spiritus og brug af sikkerhedsudstyr i det følgende afsnit. www.moe.dk Side 17 af 33
8.3 Trafikanttyperne personbiler, cykler og knallert 30 Personskader fordelt på alder og trafikanttype Personskader fordelt på alder for de udvalgte trafikanttyper fremgår af figur 19. Alder 0-15 16-17 18-24 25-64 65+ I alt Personbil 4 2 31 43 5 85 Cykel 2 3 2 6 0 13 Knallert 30 2 1 2 8 2 15 I alt 8 6 35 57 7 113 Figur 19 Personskaders fordeling på udvalgte trafikanttyper og alder. Antallet af tilskadekomne i de enkelte aldersgrupper pr. årgang i den respektive aldersgruppe fordelt på de tre trafikanttyper fremgår af figur 20. Alder 0-15 16-17 18-24 25-64 65+ Personbil 0,3 1,0 4,4 1,1 0,1 Cykel 0,1 1,5 0,3 0,2 0,0 Knallert 30 0,1 0,5 0,3 0,2 0,1 Figur 20 Antallet af tilskadekomne i de enkelte aldersgrupper pr. årgang fordelt på trafikanttype. Den mest udsatte trafikantgruppe er unge i personbiler. Spiritusuheld I 29 % af alle uheld har der været en spirituspåvirket person impliceret i uheldet. Ligeledes har 29 % af alle personskadeuheld i perioden haft mindst en spirituspåvirket person impliceret i uheldet. I personskadeuheldene, hvor en spirituspåvirket person har været involveret, er der registreret 4 dræbte, 20 alvorligt tilskadekomne og 23 lettere tilskadekomne. < 0,5 0,5 eller højere ej kendt I alt Andel Personskadeuheld 4 27 1 32 29 % Materielskadeuheld 5 65 5 75 30 % I alt 9 92 6 107 29 % Figur 21 Uheld med sprit involveret. Jf. figur 18 er der 85 personer i personbil, 15 personer på cykel og 13 knallertkørere, der er kommet tilskade ved uheld over de sidste 5 år. De uheld, hvor den pågældende trafikanttype var spirituspåvirket ved uheldet, fremgår af figur 22. < 0,5 0,5 eller højere ej kendt I alt Andel Personbil 3 18 0 21 25 % Cykel 0 1 0 1 7 % Knallert 30 0 3 0 3 23 % Figur 22 Udvalgte personskadede trafikanttyper, der har været spirituspåvirket. 39 % af de spirituspåvirkede personer registreret i personskadeuheld er i aldersgruppen 18-24 årige. www.moe.dk Side 18 af 33
På figur 23 er fordelingen af spirituspåvirkede personer involveret i uheld fordelt på alder. Motorfører med Knallertkører Fører af køretøj, Motorfører med Motorfører uden Knallertkører på kørekort men ikke under 18 år hvortil kørekort/knallertbevis kørekort til det kørekort hvor dette kræves knallertbevis 16-17 år med til det benyttede uden knallertbevis ikke kræves benyttede køretøj køretøj 16-17 0 0 3 1 1 1 18-24 23 1 2 0 0 2 25-64 46 0 15 0 0 4 +65 2 0 0 0 0 0 I alt 71 1 20 1 1 7 Figur 23 Spirituspåvirkede personer involveret i uheld fordelt på alder. 9 af de involverede personer angivet i ovenstående figur har fået målt en mindre end 0,5. Desuden er der 6 personer involveret i et uheld, hvor de er skønnet påvirket. Brug af sikkerhedsudstyr På figur 24 er personskaderne for udvalgte trafikanttyper fordelt på brugen af sikkerhedsudstyr. Benyttet Ej benyttet Uoplyst I alt Personbil 45 14 26 85 Cykel 6 2 5 13 Knallert 30 2 6 7 15 Figur 24 Personskader for udvalgte trafikanttyper fordelt på brugen af sikkerhedsudstyr. www.moe.dk Side 19 af 33
9 UHELD I BYZONEN Uheldenes alvorlighedsgrad, antallet af uheld og ved hvilken vejudformning uheldene er sket, er forskellige i by- og landzone, hvorfor disse analyseres separat i dette og næste afsnit. Nærværenden afsnit behandler uheld i landzonen. Antal Andel Andel af alle uheld (By- + landzone) Personskadeuheld 40 25 % 11 % Materielskadeuheld 122 75 % 34 % I alt 162 100 % 45 % Figur 25 Uheldenes fordeling på uheldsart. 3 ud af 4 uheld i byen er materielskadeuheld. For personskadeuheldene fordeler personskaderne sig som opgjort på figur 26. Antallet af personskadeuheld og personskader er faldet i forhold til sidste uheldsperiode (år 2002-2007), mens antallet af materielskadeuheld er steget. Antal Andel Andel af alle personskader (By- + landzone) Dræbt 3 6 % 2 % Alvorligt tilskade 24 48 % 17 % Lettere tilskade 23 46 % 16 % I alt 50 100 % 35 % Figur 26 Personskadernes fordeling på skadegrad. Uheldenes fordeling på vejudformning for henholdsvis alle uheld og personskadeuheld fremgår af figur 27. Figur 27 Uheldenes fordeling på vejudformning for hhv. alle uheld og personskadeuheld. www.moe.dk Side 20 af 33
Ses der alene på de enkelte vejudformninger er det på lige strækning, at der sker flest uheld. Grupperes de i stedet er krydsuheld de mest udpegede uheldstyper for både alle uheld og personskadeuheld i byen. Andelen af uheld på lige strækning er faldet i forhold til sidste uheldsperiode (år 2002-2007), mens uheld i kurve og i 3-benet kryds er steget. For personskadeuheldene gælder, at andelen af personskadeuheld på lige strækning og i 3-benet kryds er faldet i forhold til sidste uheldsperiode (år 2002-2007), mens uheld i kurve og i 4-benet kryds er steget. På figur 28 er det angivet, hvordan personskaderne fordeler sig på vejudformning og skadegrad. Vejudformning Dræbt Alvorligt tilskade Lettere tilskade I alt 4-benet kryds - 4 6 10 3-benet kryds - 2 4 6 Ud-/indkørsel - 1-1 Kurve 1 7 7 15 Lige strækning 2 7 4 13 Anden vejudformning - 3 1 4 Uoplyst - - 1 1 I alt 3 24 23 50 Figur 28 Personskadernes fordeling på vejudformning. Det er i kurve og på lige strækning personer er blevet dræbt. Flest personer er ligeledes kommet alvorligt tilskade i kurve og på lige strækning. De lette tilskadekomne trafikanter er typisk kommet tilskade i kurve og i 4-benet kryds. Personskadernes fordeling på hovedsituation og skadegrad er angivet på figur 29. Alvorligt Lettere Hovedsituation Psk.uheld Dræbt tilskade tilskade 0 Eneuheld 11 2 7 3 1 Bagendekollision 4-2 2 2 Frontalkollision 6 1 5 5 3 Uheld mellem svingende og ligeudkørende med samme kørselsretning 2-2 1 4 Uheld mellem svingende og ligeudkørende med modsat kørselsretning 1-1 1 5 Uheld mellem krydsende køretøjer uden svingning 5-1 6 6 Uheld mellem krydsende køretøjer med svingning 3-1 2 7 Uheld med parkerede køretøjer 3-2 1 8 Uheld med fodgængere 5-3 2 9 Uheld med dyr, faste genstande mv. på eller over kørebanen - - - - I alt 40 3 24 23 Figur 29 Personskadernes fordeling på hovedsituation og skadegrad. 36 % af eneuheldene sker i kurve og tilsvarende sker 36 % på lige strækning. 83 % af frontalkollisionerne sker i en kurve. www.moe.dk Side 21 af 33
I figur 30 er partskombinationerne for personskadeuheldene angivet. Desuden er skadegraden ved de enkelte partskombinationer angivet. Partskombinationer Psk.uheld Dræbt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Bil / Bil 8-6 8 Bil / Lastbil 1 1 - - Bil / Mt.ktj. < 400 kg 1-1 1 Bil / Knallert 3-2 2 Bil / Cykel 6-3 3 Bil / Fodgænger 4-3 1 Bil / Træ 3-1 1 Bil / Fast genstand 4 2 2 2 Varebil / Varebil 1 - - 1 MC / Bil 1-1 - MC / Fast genstand 1-1 - MC / ene 1-1 - Knallert / Cykel 3-1 3 Knallert / Fodgænger 1 - - 1 Knallert / Ene 2-2 - I alt 40 3 24 23 Figur 30 Partskombinationer for personskadeuheld med angivelse af skadegrad ved de enkelte partskombinationer. Der sker flest mellem to biler, og det er også ved denne partskombination, at flest personer kommer tilskade. Der er blevet tre dræbte ved to uheld i byzonen. Det var en dræbt i et uheld hvor partskombinationerne var bil /lastbil og to dræbte i et uheld hvor partskombinationerne var bil / fast genstand. www.moe.dk Side 22 af 33
10 UHELD I LANDZONEN Uheldenes alvorlighedsgrad, antallet af uheld og ved hvilken vejudformning uheldene er sket er forskellige i by- og landzone, hvorfor disse analyseres separat i dette og foregående afsnit. Nærværenden afsnit behandler uheld i landzonen. Antal Andel Andel af alle uheld (By- + landzone) Personskadeuheld 70 35 % 19 % Materielskadeuheld 131 65 % 36 % I alt 201 100 % 55 % Figur 31 Uheldenes fordeling på uheldsart. 2 ud af 3 uheld på landet er materielskadeuheld. For personskadeuheldene fordeler personskaderne sig som opgjort på figur 32. Antal Andel Andel af alle personskader (By- + landzone) Dræbt 7 8 % 5 % Alvorligt tilskade 40 44 % 28 % Lettere tilskade 44 48 % 31 % I alt 91 100 % 65 % Figur 32 Personskadernes fordeling på skadegrad. Uheldenes fordeling på vejudformning for henholdsvis alle uheld og personskadeuheld fremgår af figur 33. Figur 33 Uheldenes fordeling på vejudformning for hhv. alle uheld og personskadeuheld. Ses der alene på de enkelte vejudformninger er det på lige strækning, at der sker flest uheld. Grupperes de er det stadig uheld på lige strækning, der er den hyppigste uheldstype for både alle uheld og personskadeuheld på landet. Andelen af uheld i kurve og i 3-benet kryds er faldet i forhold til sidste uheldsperiode (år 2002-2007), mens uheld på lige strækning og i 4-benet kryds er steget. For personskadeuheldene gælder, at andelen af personskadeuheld i kurve og i 3-benet kryds er faldet i forhold til sidste uheldsperiode (år 2002-2007), mens uheld på lige strækning og i 4-benet kryds er steget. www.moe.dk Side 23 af 33
På figur 34 er det angivet, hvordan personskaderne fordeler sig på vejudformning og skadegrad. Vejudformning Dræbt Alvorligt tilskade Lettere tilskade I alt 4-benet kryds 1 4 7 12 3-benet kryds 5 3 8 Kurve 1 8 15 24 Lige strækning 5 21 16 42 Anden vejudformning 2 1 3 Selvstændig Cykelsti 1 1 Uoplyst 1 1 I alt 7 40 44 91 Figur 34 Personskadernes fordeling på vejudformning. Det er på lige strækning, i 4-benet kryds og i kurve personer er blevet dræbt. 5 personer er blevet dræbt på en lige strækning og det er også der flest personer kommer alvorligt og lettere tilskade. En stor del af de lette tilskadekomne personer kommer også tilskade i en kurve. Personskadernes fordeling på hovedsituation og skadegrad er angivet på figur 35. Alvorligt Lettere Hovedsituation Psk.uheld Dræbt tilskade tilskade 0 Eneuheld 29 4 14 20 1 Bagendekollision 8 1 3 8 2 Frontalkollision 15 1 13 7 3 Uheld mellem svingende og ligeudkørende med samme kørselsretning 3 3 1 4 Uheld mellem svingende og ligeudkørende med modsat kørselsretning 0 0 0 5 Uheld mellem krydsende køretøjer uden svingning 7 1 2 5 6 Uheld mellem krydsende køretøjer med svingning 6 4 2 7 Uheld med parkerede køretøjer 0 0 0 8 Uheld med fodgængere 1 1 0 9 Uheld med dyr, faste genstande mv. på eller over kørebanen 1 0 1 I alt 70 7 40 44 Figur 35 Personskadernes fordeling på hovedsituation og skadegrad. 58 % af eneuheldene sker på en lige vejstrækning og tilsvarende sker 38 % i en kurve. 53 % af frontalkollisionerne sker i en kurve og 33 % sker på en lige vejstrækning. www.moe.dk Side 24 af 33
I figur 36 er partskombinationerne for personskadeuheldene angivet. Desuden er skadegraden ved de enkelte partskombinationer angivet. Partskombinationer Psk.uheld Dræbt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Antal tilskadekomne Bil / Bil 15 1 11 10 22 Bil / Varebil 2-1 2 3 Bil / Lastbil 3-1 3 4 Bil / Bus 1-1 - 1 Bil / Traktor 2 - - 4 4 Bil / MC 4-3 1 4 Bil / Knallert 45 1-1 - 1 Bil / Knallert 30 3-2 1 3 Bil / Cykel 4 1 3 1 5 Bil / Fast genstand 5-3 4 7 Bil / Træ 8 2 5 4 11 Bil / Ene 8-3 7 10 Varebil / Cykel 1-1 - 1 Varebil / Træ 1-1 - 1 Varebil / Fast genstand 1-1 - 1 Varebil / Ene 1 - - 3 3 Lastbil / Lastbil 1-1 - 1 Lastbil / MC 1 1 - - 1 Traktor / Fodgænger 1-1 - 1 Traktor / Træ 1 1 - - 1 MC / Ene 1 - - 1 1 Knallert 45 / Ene 1 - - 1 1 Knallert 30 / Ene 2 1-1 2 Knallert 30 / Cykel 1 - - 1 1 Cykel / Ene 1-1 - 1 I alt 70 7 40 44 91 Figur 36 Partskombinationer for personskadeuheld med angivelse af skadegrad ved de enkelte partskombinationer. Der sker flest mellem to biler, og det er også ved denne partskombination, at flest personer kommer tilskade. Der er blevet syv dræbte ved seks uheld. Ved tre uheld er der en person der er blevet dræbt ved at køre ind i et træ, er blevet dræbt ved et eneuheld og de øvrige er blevet dræbt ved påkørsel med andet køretøj. www.moe.dk Side 25 af 33
11 UHELDSBELASTEDE LOKALITETER I dette afsnit præsenteres en liste over de lokaliteter som er udpeget som de mest uheldsbelastede kryds eller strækninger. På baggrund af uheldsdata for perioden 2007-2011 er der udpeget 11 uheldsbelastede kryds og 16 uheldsbelastede strækninger i Nordfyns Kommune. Med samme udpegningskriterier blev der i perioden 2002-2007 udpeget 11 kryds og 17 strækninger som uheldsbelastede lokaliteter. Krydsene er udpeget som uheldsbelastede, hvis der samlet er sket mindst 3 person- og materielskadeulykker i perioden 2007-2011. Strækningerne er udpeget som uheldsbelastede efter tæthedsmetoden med en glider på 500 m, hvor indenfor der er sket mindst 3 uheld i perioden 2007-2011. Ekstrauheld indgår ikke i udpegningen af de uheldsbelastede lokaliteter. Der henvises til notat Notat 04. Udpegede problemlokaliteter for en nærmere analyse af de uheldsbelastede lokaliteter, hvor de udpegede utrygge lokaliteter fra skolevejsanalysen og borgeranalysen ligeledes analyseres nærmere. I notatet er der udført en prioritering af alle de udpegede lokaliteter, hvor problemstillingen, hypoteser om årsagen samt et løsningsforslag og anlægspris for de forslåede tiltag beskrives. www.moe.dk Side 26 af 33
11.1 Uheldsbelastede kryds Figur 37 viser uheldsbelastede kryds jf. ovenstående kriterier og er rangeret i forhold til antallet af uheld og herefter uheldstæthed. Kryds Antal Ulykker UHT Personskadeulykke Materielskadeulykke 1 Bladstrupvej / Ulkendrupvej (Otterup) 6 1,2 1 5 2 Nørregade /Horsebækvej (Otterup) 5 1 1 4 3 Slettensvej / Daugstrupsvej (Otterup) 4 0,8 2 2 4 Jernbanegade / Søndergade /Strandvejen (Otterup) 4 0,8 1 3 5 Åkandevej / Horsebækvej (Otterup) 4 0,8 1 3 6 Højagervej /Svenstrupvej/Klosterslevshuse (ml. Søndersø og Bogense) 7 Søndersøvej / Omfartsvejen / Højagervej (Søndersø) 4 0,8 1 3 3 0,6 3 0 8 Højagervej /Sandvad (Søndersø) 3 0,6 1 2 9 Højagervej ud for nr. 77 (ml. Ørritslevvej og Svenstrupvej) 10 Odensevej /Lundsgårdvej (ml. Bogense og Særlev) 3 0,6 1 2 3 0,6 0 3 11 Odensevej /Omfartsvejen 3 0,6 0 3 (Søndersø) Figur 37 Uheldsbelastede kryds i Nordfyns Kommune baseret på uheld registreret af politiet i perioden 2007 2011. UHT= antal uheld pr. år i krydset. De 11 uheldsbelastede kryds i Nordfyns Kommune i perioden 2007-2011 er vist på kortet i Bilag I. Der er udført en sammenligning med den tidligere uhelds-, skolevejs- og borgeranalyse (2002 2007) i Kommunen, hvor der også blev udarbejdet en udpegning af uheldsbelastede og mest utrygge lokaliteter. www.moe.dk Side 27 af 33
Figur 38 viser en sammenligningen med den tidligere uheldsanalyse. Sammenligningen har til formål at identificere de kryds, som er uheldsbelastede i begge perioder og undersøge effekten af de udførte tiltag fra den tidligere uheldsanalyse. PERIODE 2007-2011 PERIODE 2002-2007 Uheldsbelastede kryds Tidligere uheldsbelastede kryds Antal ulykker i den tidligere analyse Forslåede tiltag i den tidligere analyse Ændringer foretaget 1 Bladstrupvej / Ulkendrupvej (Otterup) Ja 6 Rundkørsel Rundkørsel 2 Nørregade / Horsebækvej (Otterup) Ja 3 Ingen ~ 3 Slettensvej / Daugstrupsvej (Otterup) Nej ~ ~ ~ 4 Jernbanegade / Søndergade /Strandvejen (Otterup) Ja 3 Ingen ~ 5 Åkandevej / Horsebækvej (Otterup) Ja 3 Ingen ~ 6 7 Højagervej /Svenstrupvej/ Klosterslevshuse (ml. Søndersø og Bogense) Søndersøvej / Omfartsvejen / Højagervej (Søndersø) Ja 3 Ingen ~ Nej ~ ~ ~ 8 Højagervej /Sandvad (Søndersø) Ja 3 Ingen ~ 9 Højagervej ud for nr. 77 (ml. Ørritslevvej og Svenstrupvej) Nej ~ ~ ~ 10 Odensevej /Lundsgårdvej (ml. Bogense og Særlev) Nej ~ ~ ~ 11 Odensevej /Omfartsvejen (Søndersø) Nej ~ ~ ~ Figur 38 Sammenligning mellem uheldsbelastede kryds i perioden 2007 2011 og i perioden 2002-2007. Ud fra figur 38 kan det ses, at der er seks kryds, som også var uheldsbelastede i den tidligere analyse. Det er kryds: 1. Bladstrupvej / Ulkendrupvej (Otterup), 2. Nørregade/Hosebækvej (Otterup), 3. Jernbanegade / Søndergade /Strandvejen (Otterup), 4. Åkandevej / Horsebækvej (Otterup), 5. Højagervej / Svenstrupvej/ Klosterslevshuse (ml. Søndersø og Bogense) og 7. Højagervej / Sandvad (Søndersø). Bemærk, at rundkørslen i krydset Bladstrupvej/Ulkendrupvej i Otterup er udført, hvilket betyder, at der kræves en analyse, hvor effekten af den nye rundkørsel vurderes. Der er ikke foreslået ændringer i de øvrige kryds. I Notat 04. Udpegede problemlokaliteter vil der bliver forslået tiltag til forbedring af trafiksikkerheden i krydsene. www.moe.dk Side 28 af 33
Figur 39 viser sammenligningen med den tidligere utryghedsanalyse. PERIODE 2007-2011 PERIODE 2002-2007 Uheldsbelastede kryds Tidligere udpegede kryds som utrygt Forslåede tiltag i den tidligere analyse 1 Bladstrupvej / Ulkendrupvej (Otterup) Nej ~ ~ Ændringer foretaget 2 Nørregade / Horsebækvej (Otterup) Ja Farvet belægning og et bump ~ 2 Slettensvej / Daugstrupsvej (Otterup) Nej ~ ~ 3 Jernbanegade / Søndergade /Strandvejen (Otterup) Ja Blåt cykelfelt ~ 4 Åkandevej / Horsebækvej (Otterup) Ja Fodgængerfelt/opretning af eksisterende fortov/ blåt cykelfelt med eget cykelsignal/ bommene og afmærkning retableres. Ja, foretaget i 2010 5 Højagervej /Svenstrupvej/Klosterslevshuse (ml. Søndersø og Bogense) 6 Søndersøvej / Omfartsvejen / Højagervej (Søndersø) Nej ~ ~ Ja Beskæring af beplantning ~ 7 Højagervej /Sandvad (Søndersø) Nej ~ ~ 8 Højagervej ud for nr. 77 (ml. Ørritslevvej og Svenstrupvej) 9 Odensevej /Lundsgårdvej (ml. Bogense og Særlev) Nej ~ ~ Nej ~ ~ 10 Odensevej /Omfartsvejen (Søndersø) Nej ~ ~ Figur 39 Sammenligning mellem uheldsbelastede kryds i perioden 2007 2011 og de mest utrygge kryds i perioden 2002-2007. Ud fra figur 38 kan det ses, at der er tre kryds, der også er udpeget i tryghedsanalysen i perioden 2002-2007. Det er kryds: 2. Nørregade / Hoserbækvej (Otterup), 3. Jernbanegade / Søndergade /Strandvejen (Otterup), 4. Åkandevej / Horsebækvej (Otterup) og 6. Søndersøvej / Omfartsvejen / Højagervej (Søndersø). De foreslåede tiltag i den tidligere analyse ikke er udførte og bliver revurderet i notatet Notat 04. Udpegede problemlokaliteter. ~ www.moe.dk Side 29 af 33
11.2 Uheldsbelastede strækninger Figur 40 viser uheldsbelastede strækninger jf. ovenstående kriterier og er rangeret efter højeste uheldstæthed. Strækning Antal Ulykker UHT Personskadeulykker Materielskadeulykker Længde (km) 1 Odensevej ml. nr 62 og nr. 72 (Bogense) 2 Adelgade ml. Østre Engvej og Østergade (Bogense) 3 Bladstrupvej ml. Hedagervej og Lufthavnvej (Otterup) 3 5,7 2 1 0,105 3 5,2 2 1 0,115 3 4,0 2 1 0,150 4 Sct. Annægade (Bogense) 3 3,1 0 3 0,195 5 Rugårdsvej, kurve ved Paddesøvej 3 2,7 0 3 0,225 6 Bogensevej ml. nr.108 og nr.73 (Hårslev) 6 2,4 1 5 0,500 7 Vestergade ml. nr.62 og 79 (Særslev) 5 1,7 2 3 0,590 8 Søndergade ml. Tokkendrup og Åkandevej (Otterup) 9 Højagervej ml. nr. 100 og nr. 120 (Særslev) 3 1,5 1 2 0,390 5 1,5 3 2 0,652 10 Middelfartvej ml. Nørreløkke og nr. 92 4 1,3 3 1 0,610 11 Assensvej ml. Middelfartvej og Toftevej 4 1,2 0 4 0,680 12 Rugårdsvej ml. Sasserod og Morud Skov 5 1,0 2 3 0,975 13 Rugårdsvej ml. Centret og Havrehed (Morud) 14 Slettensvej ml. Mosegyden og Daugstrupvej (Otterup) 15 Rugårdsvej ml. Morud Skov og Æblehaven (Morud) 3 1,0 0 3 0,600 3 1,0 2 1 0,600 3 0,9 2 1 0,630 16 Gyldensteensvej ved Jerstrup Skov 3 0,8 2 1 0,750 Figur 40 Uheldsbelastede strækninger i Nordfyns Kommune baseret på uheld registreret af politiet i perioden 2007-2011. UHT= antal uheld pr. km pr. år. De 16 uheldsbelastede strækninger i Nordfyns Kommune i perioden 2007-2011 er vist på kortet i Bilag J. www.moe.dk Side 30 af 33
Der er udført en sammenligning med den tidligere uhelds-, skolevejs- og borgeranalyse (2002 2007) i Kommunen, hvor der også blev udarbejdet en udpegning af de mest uheldsbelastede og mest utrygge lokaliteter. Figur 41 viser en sammenligning med den tidligere uheldsanalyse. Sammenligningen har som formål at klarlægge de strækninger, som er uheldsbelastede i begge perioder og undersøge effekten af de udførte tiltag fra den tidligere analyse. PERIODE 2007 2011 PERIODE 2002-2007 Uheldsbelastede strækninger Tidligere strækning Antal ulykker i den tidligere analyse Forslåede tiltag i den tidligere analyse 1 Odensevej ml. nr 62 og nr. 72 (Bogense) Nej ~ ~ ~ Foretaget ændring 2 Adelgade ml. Østre Engvej og Østergade (Bogense) Ja 5 planer om ensretning Ensretning er gennemført 3 Bladstrupvej ml. Hedagervej og Lufthavnvej (Otterup) Nej ~ ~ ~ 4 Sct. Annægade (Bogense) Nej ~ ~ ~ 5 Rugårdsvej, kurve ved Paddesøvej Nej ~ ~ ~ 6 Bogensevej ml. nr.108 og nr.73 (Hårslev) Nej 7 Vestergade ml. nr.62 og 79 (Særslev) Nej ~ ~ ~ 8 Søndergade ml. Tokkendrup og Åkandevej (Otterup) Ja 3 ~ ~ 9 Højagervej ml. nr. 100 og nr. 120 Nej ~ ~ ~ (Særslev) 10 Middelfartvej ml. Nørreløkke og nr. 92 Ja 7 Rumleriller i midten af vejen/ retablering af midterafmærkning Baggrundsmarkering og striber er foretaget 11 Assensvej ml. Middelfartvej og Toftevej Ja 4 ~ ~ 12 Rugårdsvej ml. Sasserod og Morud Skov Nej ~ ~ ~ 13 Rugårdsvej ml. Plantagevej og Havrehed (Morud) Nej ~ ~ ~ 14 Slettensvej ml. Mosegyden og Daugstrupvej (Otterup) Ja 5 ~ ~ 15 Rugårdsvej ml. Morud Skov og Æblehaven (Morud) Nej ~ ~ ~ 16 Gyldensteensvej ved Jerstrup Skov nej ~ ~ ~ Figur 41 Sammenligning mellem de uheldsbelastede strækninger i perioden 2007 2011 og i perioden 2002-2007. Ud fra figur 41 kan det ses, at der er fem strækninger, som var udpeget under uheldsanalysen i perioden 2002-2007. Bemærk at de foreslåede tiltag i den tidligere analyse ikke er udført. De tidligere forslåede tiltag bliver revurderet i notatet Notat 04. Udpegede problemlokaliteter. Sammenligningen med den tidligere utryghedsanalyse viser, at ingen af de uheldsbelastede strækninger i perioden 2007-2011 er sammenfaldende med de mest utrygge strækninger i perioden 2002-2007. www.moe.dk Side 31 af 33
11.2.1 Udpegning af mulige gråstrækninger Der er under udpegningen af de uheldsbelastede strækninger konstateret, at der i åbent land er strækninger der ikke udpeges som uheldsbelastede strækninger, fordi uheldstætheden er for lav eller ulykkerne ligger i kryds. Men det samlede antal af krydsulykker og ulykker på strækningen gør, at det på uheldskortet vises som en stor koncentration af uheld. Forbedringen af trafiksikkerheden af disse strækninger kunne uddybes med en gråstrækningsanalyse. Arbejdet med gråstrækningsanalyser er i de sidste år blevet en større del af de danske vejbestyrelsers stedbundne trafiksikkerhedsarbejde. Imidlertid er der hverken blevet formuleret en præcis og brugbar definition af begrebet, formuleret overordnede retningslinjer for arbejdet eller blevet udviklet konkrete metoder til udpegning, analyse og udbedring af gråstrækninger. Begrebet gråstrækninger er opstået som et supplement til sortplet-metoden (uheldsbelastede lokaliteter) og generelle tiltag. Følgende veje kan være genstand for en gråstrækningsanalyse: Slettensvej mellem H.C. Lumbyes Vej og Daugstrupvej (Otterup) Rugårdsvej mellem Æblehaven og Hedebovej (Morud) bemærk at der allerede findes tre uheldsbelastede strækninger på den strækning. Gyldensteensvej mellem Fælledvej og Slettens Landevej www.moe.dk Side 32 af 33
BILAG Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Bilag F Bilag G Bilag H Bilag I Bilag J Uheld i Nordfyns Kommune fordelt på uheldsart Uheld i Bogense fordelt på uheldsart Uheld i Otterup fordelt på uheldsart Uheld i Søndersø fordelt på uheldsart Uheld i Morud fordelt på uheldsart Uheld i Hårslev fordelt på uheldsart Uheld i Særslev fordelt på uheldsart Personskader i Nordfyns Kommune fordelt på personart Uheldsbelastede kryds Uheldsbelastede strækninger www.moe.dk Side 33 af 33