Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?



Relaterede dokumenter
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Den Tværsektorielle Grundaftale

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

HJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Ønsker og forventninger til fremtidens patientforløb fra en»almindelig«almen praksis

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Resume af forløbsprogram for depression

Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008

Region Nordjylland og kommuner

Kort om Hjerteforeningen

angst og social fobi

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

GUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen

Ydelser og patientens vurdering

FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET

TYPE 2-DIABETES OG ALMEN PRAKSIS

Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

periodisk depression

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

om hjælp til rygestop hos

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Systematisk hjerterehabilitering

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

Samarbejdet omkring den psykiatriske patient

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Serviceinformation. Rehabiliteringstilbud for borgere med KOL. jf. Sundhedslovens 119

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Organisatorisk evaluering af partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering

ustabile hjertekramper og/eller

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Økonomisk støtte. Ekstern støtte. Intern støtte

Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa.

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

Fysiske arbejdskrav og fitness

Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Indholdsfortegnelse. Projektets titel...2. Baggrund for projektet...2. Projektets formål & målgruppe...3. Projektets indhold...3

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE

bipolar affektiv sindslidelse

Screening for hjerte-kar-sygdomme

Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft

Hjerterehabilitering Lokal forankring af hjerterehabilitering på tværs af sektorer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7

DIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST

SUNDHEDSCOACHING SKABER

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Manual: I gang igen efter blodprop i hjertet. Socialt differentieret hjerterehabilitering

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Ensomhed og hjertesygdom

(Sub)akutpladser i kommunen. Tine Poulsen, projektleder Geriatrisk afdeling Roskilde Sygehus

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Skive Kommune Viborg Kommune

FAGLIG VEJLEDNING VEDR. STYRKET OPFØLGNINGSINDSATS I ALMEN PRAKSIS. Vurdering af behov for opfølgning i almen praksis efter sygehusindlæggelse

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Depression efter akut myokardieinfarkt øger dødeligheden Resume af ph.d.-afhandling

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

Det gode KOL-patientforløb Tværsektorielt samarbejde

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Indledning. Det er vigtigt at tilbyde et sammenhængende rehabiliteringsprogram

Akutfunktioner i kommunerne

Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

Transkript:

Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende Afdeling for Almen Medicin Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet

Effekt af hjerterehabilitering Livskvalitet All-cause mortality OR=0.80 (0.68-0.93) Cardiac mortality OR=0.74 (0.61-0.96) Taylor,R.S. et al. Am.J.Med.2004

Deltagelse i fase 2 Only 10-47 % of eligible patients participate in comprehensive CR Ades, P.A et al. N.Engl.J.Med.2001

Patienters oplevelse og brug af HR 3 % fuld rehabilitering 47 % delvis rehabilitering 32 % meget begrænset rehabilitering 19 % ingen rehabilitering DSI for Hjerteforeningen 2009.

Udfordringer Evidens for fase 2 er der effekt af fase 3? Lav deltagelse i fase 2 indhentes det i fase 3?

Almen praksis i fase 3 Styrker Lokalt Ser 88 % indenfor et år Kontinuitet Forebyggelseskonsultation ICPC diagnosekodning Sygeplejersker Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed (DAK-E) Udfordringer Forventninger fra patienter og samarbejdspartnere Epikrise Kommunale tilbud og viden herom 3000 enheder

Hjerterehabilitering i Almen Praksis Effekten af fase 3 hjerterehabilitering hos patienter behandlet for førstegangs akut myokardieinfarkt vurderet efter 12 måneder, læge, ph.d.-stud. Bo Christensen, praktiserende læge, professor, ph.d. Mogens Vestergaard, praktiserende læge, lektor, ph.d. Jens Søndergaard, praktiserende læge, professor, ph.d.

Effektmål Primære Psykisk velbefindende Livsstil Medicinadhærens

Design Observationelt kohortestudie med 12 måneders opfølgning Deltagere: patienter førstegangsindlagt med AMI i 2009, bosiddende i Region Midtjylland

Dataindsamling Indlæggelse Baseline Opfølgning 14-16 uger 12-13 mdr. Fase 1 Fase2 Fase 3 Patientspørgeskema 1 Registre Patientspørgeskema 2 Lægespørgeskema Registre

Patientspørgeskema

Patientspørgeskema Rehabiliteringstilbud i fase 2 og 3 Samarbejde i sektorovergang Patientvurderet støtte til egenomsorg Livskvalitet Sygdommens sværhedsgrad Angst og depression Livsstil: rygning, kost, motion, alkohol Højde og vægt Tilfredshed med egen læge

Lægespørgeskema Rehabiliteringstilbud i fase 3 Behandling af pt s hjertekarsygdom Pt s blodtryk Udredning og behandling af psykomorbiditet Comorbiditet Praksiskarakteristika

Registre Medicin Blodprøvesvar Ydelser hos egen læge Ydelser på sygehus Socioøkonomiske- og demografiske forhold Død, dødsårsag

Foreløbige resultater Baseline 20.10.2009 Opfølgning 1.1.2009-23.4.2009-1.2.2010 - Indlæggelse 14-16 uger 12-13 mdr. Fase 1 Fase2 Fase 3 Patientspørgeskema 1 Registre Patientspørgeskema 2 Lægespørgeskema Registre

Prognose ved post-ami depression All-cause mortality OR=2.38 (1.76-3.22) Cardiac mortality OR=2.59 (1.77-3.22) Cardiovascular events OR=1.95 (1.33-2.85) Van Melle JP. et al. Psychosom Med.2004

Rygestopvejledning efter AMI Cumulative mortality by documentation of in-hospital smoking cessation counseling 16 743 smokers 2 years follow-up Houston,TK. et al. Am J Med. 2005

Samarbejde ved sektorovergang Samarbejdspartnere i hjerterehabiliterings 3 faser Fase 1 Akut indlæggelse Dage Akut hjerteafsnit Invasive hjertecentre Fase 2 Intensiv opfølgning Uger - måneder Hjerterehabiliteringsafsnit Kommunale tilbud Praktiserende læge Fase 3 Vedligeholdelse Måneder år Praktiserende læge Kommune Lokale foreninger The 2 sectors need to collaborate and communicate effectively to reduce treatment gaps and build on established models of integrated care with proved effectiveness Dalal,H. BMJ 2004

Almen praksis overgang til fase 2 1. Konsultation indenfor 2 uger efter indlæggelsen Lægen orienteres via pt. om indlæggelsen og pt. s status over den nye livssituation (obs psykisk) Diskuterer sammen det videre forløb Tovholderfunktionen

Almen praksis overgang til fase 3 1. Konsultation indenfor 2 uger efter fase II forløbet Fase II forløbet gennemgås Livsstilsændringer (motivation, støttebehov) Kommunale rehabiliteringstilbud Medicinsk behandling Fremtidige aftaler og kontroller

Epikrise og status til egen læge Navn og CPR.nr.: har deltaget i rehabilitering efter AKS på (afdeling indsættes) i perioden: d. med følgende tilbud: Standard rehabilitering. Indhold beskrives kort her: Udvidet rehabilitering med individuelle samtaler. Indhold beskrives kort her: Samtaler og undervisning (optimering og vedligeholdelse af symptomatisk og profylaktisk behandling, patientudd. samt psykosocial støtte) har deltaget har ikke deltaget opfølgning: Bemærkninger/pt s mål: Kostvejledning har deltaget har ikke deltaget opfølgning Bemærkninger/pt s mål: Fysisk træning har deltaget har ikke deltaget opfølgning Bemærkninger/pt s mål: Rygestopforløb ja nej opfølgning Bemærkninger/pt s mål: Depressionsscreening ja nej opfølgning ved egen læge Bemærkninger/resultat: Opfølgning/ fremtidige rehabiliteringsmuligheder:

Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Muligheder Udfordringer Evidens

Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Tak for opmærksomheden Læge, ph.d.-studerende Afdeling for Almen Medicin Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet