Strib Skole SIDE 1 LÆSEPOLITIK 1.udgave juni 2011 Dortemarie Karstoft og Kirsten Larsen Indledning I Fælles Mål II fra 2009 er det især indenfor området faglig læsning, der er sket ændringer i forhold til tidligere. Det er ikke længere kun dansklærerne, der skal varetage læseundervisningen. Det er nu sådan, at det er dansklærerne, samt faglærerne i deres respektive fag, der skal varetage læseundervisningen. At implementere noget nyt vil altid kræve en ekstra indsats i begyndelsen. Mange af os vil være nødt til at ændre i vores praksisteori. Med praksisteori forstås den enkelte lærers private og sammenvævede, men stadig foranderlige system af kundskab, erfaring og værdier, der til enhver tid har betydning for lærerens undervisningspraksis. Eller sagt lidt enklere vi har alle en bestemt måde at gøre tingene på, nogle faste vaner og forestillinger om, hvordan vi vil have tingene gjort. Hvis noget nyt skal have en chance for at blive en del af vores måde at gøre tingene på, er vi nødt til at være indstillede på at ændre vores praksisteori. Læsepolitikken indeholder: Anbefalinger til hvordan undervisningen i læsning kan varetages i indskolingen Retningslinjer for hvordan læsning bliver en del af årsplanerne i alle boglige fag Placering af faste læsekurser i indskolingen Procedurer for evaluering af læsefærdigheder i indskolingen Varetagelse af svage læsere og elever med læsevanskeligheder Formålet med en læsepolitik Læsevejledernes rolle Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for læring, oplevelser, indsigt og personlig udvikling. Eleverne skal beherske læsning på et niveau, der sætter dem i stand til på alle trin i skoleforløbet at anvende læsning funktionelt i deres læringsprocesser. Med en læsepolitik vil vi opnå, at tilegnelsen foregår i en naturlig progression gennem hele skoleforløbet. Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for alle lærere; som en rød tråd for skolens læseundervisning. Indhold: Indhold og formål s. 1 Betragtninger om læsning s. 2 Læsning i bh.kl. s. 8 Læsning i 1.kl. s.10 Læsning i 2.kl. s.12 Læsning i 3.kl. s.14
SIDE 2 Læsepolitik 1.udgave juni 2011 Litt.: Læseforståelse hvorfor og hvordan af Merete Brudholm. Handler om læsning af både skøn og faglitteratur på mellemtrinnet og i udskolingen. Betragtninger om læsning En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Ved afkodning forstår vi den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krussedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen opstår der ord ord vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker vi i det og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden. Vi mestrer færdigheden at afkode. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. Dette er en rigtig, men lidt unuanceret betragtning om, hvad læsning er. Det at være i besiddelse af en god læsefærdighed vil vi derfor betragte gennem Den interaktive Læsemodel (Ehri) Vi vil kort gennemgå indholdet af denne model. DEN INTERAKTIVE LÆSEMODEL ILLUSTRERER DE OMRÅDER, DET ER NØDVENDIGT AT ARBEJDE MED, FOR AT OPNÅ EN GOD LÆSEFÆRDIGHED Viden om sprog - syntaks - semantik - pragmatik Viden om verden Bogstav-lydkendskab Viden om tekster tekster Den centrale meningsskabende funktion Ordkendskab - ordbilleder - ordforråd Metabevidsthed Hukommelse for tekst
SIDE 3 Læsepolitik 1.udgave juni 2011 Viden om verden Vores viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Man kan forestille sig vores viden som struktureret i skemaer. Enhver tekst kan ses som en invitation til læseren om at aktivere et skema. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste. Efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis teksten indeholder viden, vi allerede har i forvejen, vil mange skemaer blive aktiveret. Det vil være meget let for os at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis alt indholdet i en tekst er nyt for os og måske skrevet i et sprog, vi ikke er vant til, kan vi komme i situationer, hvor næsten ingen skemaer aktiveres. Sker det får vi et meget lille udbytte af det vi har læst. Til viden om verden hører også evnen til at kunne drage følgeslutninger (danne inferenser). Det er læserens evne til at gå bag om tekstens eksplicitte udsagn, der er afgørende for udbyttet af teksten. Et eksempel: Fra DN Evt. farvet baggrund!! Med ramme Viden om sprog Vores viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsning af en tekst. Ved syntaks menes tekstens opbygning. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for indholdet. Det er ikke lige meget om drengen slår pigen eller pigen slår drengen. Det er sværere at læse tekster med lange sætninger end tekster med korte sætninger. Det er sværere at læse tekster med mange indskudte sætninger, end tekster uden indskudte sætninger. Det er sværere at læse tekster med passivkonstruktioner end tekster uden disse. Alt dette betyder ikke, at vi helt skal undgå tekster med lange sætninger, med mange indskudte sætninger eller med passivkonstruktioner; men det betyder, at vi som lærere skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning. Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige betydning. Hertil hører læserens evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst (kohærens) og læserens evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd (kohæsion). Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. En tekst bliver sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. Tekster med mange lange, svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En søjle vil for de fleste af os være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning, men for en matematiker er en søjle også en del af et diagram.
SIDE 4 Læsepolitik 1.udgave juni 2011 Viden om tekster Astrid Lindgren har så godt beskrevet formålet med fortællende, skønlitterære tekster på flg. måde: At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv Vores viden om tekster har betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst begynder med Der var engang, så vil resten af teksten holde sig inden for et mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten og dermed bedre forhåndsviden. Formålet med en tekst danner grundlaget for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende, skønlitterære teksters formål er at give oplevelser. Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassifisere, overbevise, berette eller forklare. Forskellene i teksternes formål betyder også forskelle i teksternes struktur og fortælleforhold. Læserens evne til at kunne gennemskue teksttypen har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende - og dermed stor betydning for den samlede forståelse af det læste. Bogstav-lyd kendskab Bogstav-lyd kendskabet har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på at afkode de enkelte ord, går det ud over den centrale, meningsskabende funktion.
SIDE 5 Læsepolitik 1.udgave juni 2011 Ordkendskab Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende de hyppigt brugte ord alene ved ordets udseende. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd. Hukommelse for tekst Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant, skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendskab med. Metabevidsthed Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om hvornår man forstår det, man læser, og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder derudaf.
SIDE 6 Læsepolitik 1.udgave juni 2011 Læsning i indskolingen Generelle betragtninger Når man spørger børn, hvad de skal lære, når de kommer i skole, vil de fleste svare, at de skal lære at læse. Et vigtigt mål er netop at sørge for, at alle elever får mulighed for en vellykket læse/skriveudvikling. alle uddannelser, på arbejdspladsen, i hjemmet og i samfundslivet. Gode læsekvalifikationer er altså et krav fra det samfund, vi lever i. Læsning er ikke mindst viden, oplevelser og erfaringer. Dette gælder i vores arbejds og uddannelsesliv, men også i fritiden. Vi betragter læsning og skrivning som ligeværdige elementer i den samlede læseudvikling. De understøtter hinanden, og begge dele skal udvikles løbende og igennem hele skolelivet. I dag indgår læsning og skrivning i samtlige skolens fag, i stort set Læsning er et sprog Prøv at forestille dig bare én dag ikke at kunne læse, ingen bustider, ingen skilte, ingen tekst på arbejdet, ingen beskeder, ingen huskesedler, ingen tv-tekster osv. Det ville være en meget mærkelig dag! Læsning er et sprog og derfor en livslang og dynamisk proces, der starter længe før skolestart. En proces hvor aktivitet og nysgerrighed er vigtige drivkræfter, og en proces hvor anderkendelse fra omverdenen er en afgørende faktor. Meget tidligt begynder børn at lege med sproget. De laver lyde, efterligner toner og rytme i de voksnes tale, de aflæser fagter og ansigtsudtryk. Små børn nyder at lytte til kendte børnerim og børneremser, at lege klappekage og erfare og opleve gentagelser ved oplæsning. Disse ting udvikler børns sprog. Hver gang noget lykkes for barnet, udvikler det sig. Barnets tidlige sproglige udvikling er af afgørende betydning for den senere læseudvikling. Forældreindflydelse For at give barnet de bedste muligheder for at lære sig at læse og skrive, er det nødvendigt at inddrage forældrene i et forpligtende samarbejde. Forældre er rollemodeller for deres børn. Derfor skal de være med til at give børnene viden om, at læsning og skrivning er vigtige redskaber, der giver mange muligheder i livet. Det er rigtig godt, hvis barnet er vant til at få læst op. Højtlæsning giver barnet lyst til selv at lære at læse. Det giver erfaringer med sprog og tekster, og er således en god bagage at have med til den videre læse/skriveudvikling. For at få forældrene med fra skolestart har vi udarbejdet en læsefolder, der henvender sig til forældre med børn i indskolingen. I januar inviterer skolens læsevejledere i samarbejde med bh.kl.leder alle forældre med børn i 0.kl. til forældremøde om læsning/skrivning og læseudvikling. Ligeledes tilbyder læsevejlederne at deltage i forældremøde med indlæg omkring læsning/skrivning i alle 1.klasser.
SIDE 7 Læsepolitik 1.udgave juni 2011 Læsevanskeligheder Nogle børn har større eller mindre problemer med at lære sig at læse. Vi har gode erfaringer med at tilbyde en tidlig indsats i 1.- 3.kl. for de børn, vi mener vil kunne profitere heraf. I enkelte tilfælde kan indsatsen gives allerede i 0.kl. Det drejer sig om børn, der har haft vanskeligheder med at tilegne sig individuelle læsestrategier fra læseundervisningen i klassen, og derfor er længe om at knække læsekoden. Det kan også være børn der ikke får læst nok, og som følge heraf bremses i deres læseudvikling. Den overordnede strategi for indsatsen er tidlig opsporing af disse elever (senest ved læseprøven OS 64 i dec. 1.kl.), samt en hurtig, fleksibel, intensiv og kvalificeret indsats i forhold til børnenes vanskeligheder med inddragelse af forældrene i arbejdet.
SIDE 8 LÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN HVAD VI GØR FORMÅL: AT STYRKE OG UDVIKLE ELEVERNES SPROGLIGE FÆR- DIGHEDER SAMT AT GØRE ELEVERNE SPROGLIGT PARATE TIL DEN FREMTIDIGE LÆSE OG SPROGINDLÆRING mærksom ANBEFALELSES- VÆRDIGE MATERIALER Rim og rem- Klassens kommende dansklærer kommer på besøg i klassen sidst i skoleåret. Nyt tiltag: 2 klasselæsekonferencer: Efter sprogvurdering og KTI i begyndelsen af børnehaveklassen afholdes klasselæsekonference 1 med deltagelse af ledelsen, børnehaveklasseleder, læsevejleder. MÅL TRINMÅL EFTER 0. KL Det talte sprog: er sproglig parat til at lære at læse har et rimeligt ord og begrebsforråd sætter pris på en god historie/eventyr er fonologisk op- kunne fortælle om egne oplevelser kunne genfortælle hørte historier AKTIVITETER Det skrevne sprog læse: kan læse sit eget navn kan legelæse kender den korrekte læseretning kender bogstavernes navne, lyde og form kan høre et ords begyndelseslyd I maj/juni afholdes klasselæsekonference 2 med deltagelse af børnehaveklasseleder, resursecenterkoordinator, motoriklærer, SFO-pædagog, kommende klasselærer, ledelsen, læsevejleder. Nyt tiltag: læsebånd: 25 min. læsning/højtlæsning hver dag i uge 45-48. Det skrevne sprog skrive: Kan skrive sit eget navn Kan legeskrive/ børnestave til egne tegninger Forstår at skrift kan bruges til noget ser Big Books Læse let bøger Akeas bøger Børnebogen Kaptajn Karl- Klasseværelset forsynes med mange billedbøger og andet materiale, der inspirerer til at legeskrive og læse. Hjemmene informeres om deres betydning for læseindlæringen og opfordres til at læse/billedlæse/stimulere og samtale med deres barn. Eleverne i 0. kl. kan låne bøger med hjem fra skolens bibliotek. Sproglig opmærksomhed Hop om bord i lyd og ord - en legende tilgang til indlæring af bogstaver og deres lyde understøttet af håndfonemer. Folder til forældrene om læsning er udarbejdet af læsevejlederne. NYT: Læsebånd uge 45-48: højtlæsning, forskellige læseforberedende aktiviteter sens skibski-. ste
SIDE 9 LÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN EVALUERING Børnehaveklasseleder og læsevejleder foretager læseevalueringer i løbet af skoleåret. I august-september sprogvurdering (materiale: Sprogvurdering for 0. klasse - Dansk psykologisk forlag). Læsevejleder og børnehaveklasseleder i samarbejde. Børnehaveklasseleder og læsevejleder gennemfører i samarbejde KTI i august. Læsevejleder foretager en individuel evaluering i april-maj med hensyn til forudsætninger for læseindlæring, bogstavlydkendskab, fonologisk opmærksomhed, analyse og - syntese. Børnehaveklasselederen foretager løbende iagttagelser mht. til sprog, ordforråd, bogstavkendskab. TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Eleven har lyst til at læse, kan i et vist omfang lege med ord og rim. Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning. Eleven kan legeskrive og begynder at børnestave. Eleven kan indgå i samtale og dialog. Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd. Eleven har kendskab til de tre alfabeter. Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling. Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier. MATERIALER Hop om bord i lyd og ord Kaptajn Karlsens skibskiste Rim spil Sprog på spil Kiwikassen
SIDE 10 LÆSNING I 1. KLASSE VORES PRAKSIS Der undervises med udgangspunkt i det eleverne har lært i børnehaveklassen i Hop om bord i lys og ord. Gode læsevaner ( læsesamarbejde mellem skole og hjem) Faste tiltag: Der tages en læseprøve i nov./dec (OS64) og gennemføres en observation survey på elever med opmærksomhedskrævende læsestandpunkt. Disse elever tilbydes tidlig indsats. I april-juni afholdes klasselæsekonference med deltagelse af leder, dansklærer, resursecenterkoordinator og læsevejleder. NYT TILTAG: Læsebånd: 25 min. læsning/ læseaktiviteter hver dag i uge 45-48 FORMÅL: AT STYRKE OG UDVIKLE ELEVER- NES SPROGLIGE FÆRDIGHEDER AT GIVE ELEVER- NE MULIGHED FOR AT ERFARE, AT LÆSNING OG SKRIVNING KAN GIVE OPLELVESER OG VIDEN AT STIMULERE ELEVERNES LÆSE OG SKRIVELYST OG INDARBEJDE GODE LÆSEVA- NER MÅL TRINMÅL EFTER 1. KL Det talte sprog: Fortælle et hændelsesforløb uden hjælp Samtale om tekster, eleven har hørt eller set Erstatte lytte-/ talesituationen med en læse-/ skrivesituation Udvikle ordforråd og begreber Det skrevne sprog læse: Anvende alfabetet (artikulation, lyd, navn, form) Skelne mellem vokaler og konsonanter Opdele lydrette ord i fonemer (enkelte lyde) og stavelser Finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord Læse enkle tekster med forståelse (lix 5-10) LET-tal 10-15 Det skrevne sprog skrive Skrive små tekster, som eleven selv kan gengive for andre bl.a. vha. børnestavning Kunne anvende stavning svarende til trin 1 viden om ord og bogstaver AKTIVITETER Der bør i klassen være et varieret udvalg af billedbøger, oplæsningsbøger og læse-let bøger, som vækker elevernes læseinteresse og læselyst. Fortsat arbejde med sproglig opmærksomhed fortinsvis i første halvdel af året. Oplæsning og læsning af fælles tekst flere gange om ugen. Selvstændig læsning i læseletbøger dagligt - og 10 minutters læsning i disse bøger derhjemme hver dag. Arbejde med lydglidning, angrebsteknikker, prikke vokaler og dele i stavelser. Skrive tekster (børnestavning) hver dag/ flere gange om ugen Forskellige læse og skriveaktiviteter. Medtænke læsning og skrivning i emne- og værkstedsaktiviteter Anvende pc : forskellige programmer med øvelser i at læse og skrive tekster.
SIDE 11 LÆSNING I 1. KLASSE IDEER til MATERIALER Fællesmaterialer: TID til dansk (i foråret 2012 vælges/indkøbes nyt materiale til 1. kl.) Sprogbog 1 og 2 til Tid til dansk Skrivebog: fx ABC-fidusen skriveordbog eller Clemens Andre materialer: (findes på skolen) Læsekasser Rumlig læsning Kopimapper Krydsord Læseugler (AKEA) Rimspil Sprog på spil Eventyrværkstedskasse HC Andersen eventyrværkstedskasse EVALUERING I nov./dec. tages OS64 og der sættes ind med tidlig indsats til elever med behov. I foråret (april/maj) tages OS64 og MiniSL1. Derefter afholdes klasselæsekonference med deltagelse af ledelse, dansklærer, koordinator og læsevejleder. Elevplan Elevsamtalen Løbende evaluering af elevernes læsning. TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Eleven lyderer tre eller flere sproglyde sammen - syntese Læse kendte ord automatisk Læser enkle sætninger og forstår indholdet Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsing af tekster med få ord på hver side og med billedstøtte. Eleven lyderer, gætter ud fra ordets første lyd/ bogstav Eleverne korrigerer ofte sig selv. Eleven anvender meget energi på afkodning. ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE
SIDE 12 LÆSNING I 2. KLASSE VORES PRAKSIS Læsevejlederne tilbyder under tidlig indsats skønlitterært læseskrivekursus. Tidlig indsats til elever med behov for læseskub. Opøve gode læsevaner. Nyt tiltag: Læsebånd: 25 min. læsning hver dag i uge 45-48 Klasselæsekonference med deltagelse af dansklærer, resursecenterkoordinator, læsevejleder og ledelse FORMÅL: AT BRUGE SKRIFT MED EGENTLIGT KOMMUNIKATION- FORMÅL AT ELEVEN FORT- SAT HAR LYST TIL AT LÆSE OG SKRIVE AT ELEVEN KAN ANVENDE LÆS- NING OG SKRIV- NING I HVERDA- GEN AT ELEVEN FÅR OPLEVELSEN AF, AT LÆSNING GI- VER OPLEVELSER AT ELEVEN BRU- GER LÆSNING TIL OPLYSNING OG SKRIFT SOM IN- FORMATIONS- MIDDEL MÅL TRINMÅL FOR 2. KL Det skrevne sprog læse: Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategiertil læsning afalderssvarende tekster Opnå passende læsehastighed og præcision Begynde at læse sig til viden Læse med begyndende bevidsthed om udbytte af det læste Anvende enkle læseforståelsesstrategier Kan gengive indholdet af læst tekst med forståelse AKTIVITETER Vide at der er forskel på det talte og skrevne sprog Vide at sproget består af forskellige ordklasser Finde og vælge bøger til egen læsning Søge forklaring på ukendte ord Det skrevne sprog skrive: Skrive enkle tekster om egne oplevelser, skrive ud fra fantasi, billeder, læste tekster i enkle fiktive genrer som historie og eventyr Disponere egen tekst: indledning, indhold, slutning Stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster Skrive små og store bogstaver i håndskrift Skrive på pc Bruge skrivning til at fastholde og støtte egne tanker Udnytte det fonematiske princip ( stave lydret/ børnestavning) Være klar over at der findes undtagelser fra alm. staveregler Klasseværelset bør være forsynet med et bredt udvalg af skønlitteratur, faglitteratur og andre materialer, der vækker elevernes interesse og lyst til at skrive og læse. Det er vigtigt, at skrivning og læsning går hånd i hånd med præsentation og fremstilling af tekster (børnestavning) Det er vigtigt altid at medtænke læsning i emne og værkstedsundervisning, på samme måde som en differentieret læseudvikling er en forudsætning for det enkelte barns læse og skriveudvikling. Tid til ro og fordybelse. Undervisning i faglig læsning. Træne læsestrategier. Løbende opfølgning på det enkelte barns læseudvikling og om næste mål for læsningen. Oprette læsekontrakt. Fx: Bogkassen, (ligger i elev - intra) hvor der findes opgaver til bøger.
SIDE 13 IDEER til MATERIALER LÆSNING I 2. KLASSE Fællesmaterialer: TID til dansk 2. kl. Sprogbogen til Tid til dansk 2. kl. Skrivebog: fx ABC-fidusen skriveordbog eller Clemens Andre materialer: Skønlitterære klassesæt Krydsord (titel på mappe) Eventyrværkstedskasse HC Andersen eventyrværkstedskasse EVALUERING I foråret marts/april tages OS120 og MiniSL2 af testlærer. National test i læsning Det anbefales at tage den i april Evt. ST2 staveprøve Der afholdes klasselæsekonference med deltagelse af ledelse, dansklærer, resursecenterkordinator og læsevejleder. Elevplan Elevsamtaler Løbende evaluering af elevernes læsning. TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Læseren anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Læseren stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed læsningen går langsomt. For de lidt bedre læsere på dette trin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden. Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og læseren går i stå under afkoding af ukendte ord i den løbende læsning. Læsningen er endnu ikke flydende/automatisere ARBEJDET MED LÆSNING I DE FORSKELLIG E FAG SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE
SIDE 14 LÆSNING I 3. KLASSE FORMÅL: BEVARE OG FORTSAT UDVIKLE LYSTEN TIL AT LÆSE OG SKRIVE VORES PRAKSIS Skønlitterært læsekursus Oparbejde gode læsevaner ved daglig læsning i skolen/hjemme Fagligt læsekursus MÅL TRINMÅL EFTER 3. KL Nyt tiltag: Læsebånd: 25 min. læsning hver dag i uge 45-48 FÅ OPLEVELSER OG TILEGNE SIG VIDEN GENNEM LÆSNING AF FOR- SKELLIGE GENRER STIFTER BEKENDT- SKAB MED BØRNE- LITTEARATUREN OGSÅ I UDDRAG ANVENDER LÆSNING OG SKRIVNING I ALLE FAG OG PÅ TVÆRS AF FAGENE ERFARER AT KROPSSPROG OG STEMMEFØRING ER VIGTIG I KOM- MUNIKATION HENTER INSPIRATI- ON TIL EGEN SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMU- LERING FRA DET, DER LÆSES OG SES OG HØRES Det talte sprog: Lytte koncentreret, stille relevante spørgsmål Formulere egne synspunkter og forholde sig til andres Fortælle og læse egne tekster op Reflektere over og samtale om indholdet i forskellige tekster og teksttyper Beskrive billeders indhold Det skrevne sprog læse: Læse ukendte tekster med stigende hastighed Lære at læse for at tilegne sig viden og indsigt Skelne mellem fiktion og fakta Forstå en skriftlig arbejdsbeskrivelse i fx dansk eller matematikbogen Læse ukendte tekster med sikkerhed i oplæsning (lix 15-20) Det skrevne sprog skrive: Omsætte sin egen fortælling til skreven tekst. Begynde at arbejde med procesorienteret skrivning mindmap, tankekort. Nuancere indholdet og sproget gennem et begyndende arbejde med sproglære Bruge navneord, udsagnsord og tillægsord i korrekt bøjningsform Anvende punktum korrekt, lave overskrift og markere samtale i egne tekster. Kende anvendelsen af små og store bogstaver. Skrive en begyndende sammenhængende skrift. Anvende computer Stavning: Udnytte det fonematiske princip lydret stavning, svarende til trin 2 (se bilag) Stave de almindeligste ord korrekt (120 ord) Stavelsesdele Arbejde med bøjningsendelser Videreudvikle lydskelneevnen TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE TRIN Læser flydende med god forståelse. Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier Og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere. Læseren foretrækker typisk stillelæsing
SIDE 15 LÆSNING I 3. KLASSE AKTIVITETER Læsekursus for hele klassen. Læseaktivteter, hvor man synliggør læsning i klassen. Dette kan være bogorm, læsebarometer, læsekontrakt, præsentation af bøger etc. Lærerens oplæsning (opøver gode lyttevaner, letter elevens læsning af svære tekster, øger ordforrådet, inspirerer til videre læsning) Læsning af fællestekst læse op (øve prosodi), makkerlæsning). Det giver ansvar over for hinanden, glæde ved at dele oplevelser) Selvstændig læsning (øger den sproglige kompetence, automatiserer læsning og giver læselyst) Undervisning i faglig læsning. Bruge skolebiblioteket så meget som muligt. Fortælleøvelser øve prosodi, hastigheden og pauserne (læs ind på Audacity/ (PC). Fortæl derefter det samme med mimik og kropssprog. Hvordan bygger man en fortælling op, og hvordan bringer man den videre? Find forskellige slags tekster og stal om hensigt, afsender og modtager: (fx huskeseddel, fødselsdagskort, roman, artikel osv.) EVALUERING Testlærer tager SL 60 og dansklærer tager ST3 i foråret /marts Testlærer fremlægger resultatet. Dansklærer kan konsultere læsevejleder. Teammøder : herunder faglig læsning Elevplan Elevsamtale Løbende evaluering af elevernes læsning. ARBEJDET MED LÆSNING I DE FORSKELLIGE FAG SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANER IDEER TIL MATERIALER Klassesæt: Tid til læseforståelse TRUMF (værkstedskasse findes på biblioteket) Omme bag klædeskabet Gummi-Tarzan De grå og de sorte Trumf værksteder