UDSYN IT S THE POLITICS, professor i international politisk økonomi ved Oxford University.»Den politiske realitet er benhård. De tyske vælgere vil ikke betale regningen, og de tyske politikere vil ikke kunne modstå presset i længden. Vi vil derfor se en form for opdeling af landene,«siger han og tilføjer, at to eller tre lande formentlig vil forlade en helt. Vil de lande blive smidt ud?»nej. Det vil ikke være nødvendigt. De vil smide sig selv ud, fordi de ikke vil kunne opfylde de økonomiske krav, som de vil blive mødt med,«siger Walter Mattli. Han vurderer, at Grækenland og Portugal med stor sikkerhed vil forlade en, mens han giver Irland og Spanien en fifty-fiftychance for at beholde den fælles valuta. Eurostaten kommer Gældskrisen er ikke bare et sydpæisk fænomen. Storbritannien slås f.eks. også med en enorm gæld. I Nordpa er gælden dog på et kontrollabelt niveau. Men den går ud over væksten, fordi de store renteposter gør det svært at foretage nye investeringer. I Sydpa er gældskrisen imidlertid ude af kontrol. Hvorfor denne forskel? Hvorfor er det næsten altid i syd, vi ser problemerne tårne sig op? Svaret skal findes i manglende gennemsigtighed og korruption, mener Walter Mattli.»De sydpæiske lande har en helt anderledes politisk kultur, der går århundreder tilbage. Man tager sig af sine venner og sin familie. Også selvom de ikke arbejder hårdt. Det er en kultur Den. 1. januar 2012 er det 10 år siden, at en kom til verden som en fysisk mønt. Fødselsdagsbarnets tilstand giver anledning til bekyring og udstiller grundlæggende uenigheder og uligheder i familien. Tilbage til d-marken? En konsekvens af gældskrisen kan blive, at landene går tilbage til de nationale møntsorter. Vi har spurgt tre fremtrædende økonomer, om det er en realistisk løsning på langt sigt. Philip Whyte økonom i tænke-tanken Centre for European Reform i London:»Det er en mulighed, men det bliver dyrt. Grækenland vil f.eks. få sin gæld omsat til drachmer, som utvivlsomt vil stå i lav kurs. Og deres gæld, der allerede er ufattelig høj, vil så blive astronomisk høj. Hvis et stærkt land som Tyskland går ud, vil det igen have en stærk valuta i D-marken. Men det vil være et stort problem for tyskerne, fordi deres vækst i høj grad er drevet af eksport, og deres varer vil blive meget dyre.«jesper Rangvid, professor i finansiering på CBS i København»Euroen vil bestå. Men måske vil Grækenland ikke stramme tilstrækkeligt op, fordi der er for mange demonstrationer, og presset er for stort. Hvis grækerne dernæst forlader en, vil de imidlertid være i langt større problemer, fordi gælden så vil vokse enormt, og der vil gå mange år, inden de kan låne penge igen.«stupid Gældskrisen har tvunget EU i knæ, og kernelandene er nødt til at udvide samarbejdet voldsomt. Alternativet er, at Unionen knækker over i mange dele, vurderer eksperter fra Oxford, Århus og Rom. Nordpa med Tyskland i spidsen er nemlig dødtræt af at betale for Sydpas overforbrug. It s the economy, stupid. Sådan lød et populært mantra i amerikansk politik i Bill Clintons regeringstid. Dengang lå svaret på de politiske problemer i økonomien. Men i Europa i 2011 er det snarere finanspolitikken, der kan redde en som højdepunktet af årtiers pæisk samarbejde. Europa vakler under gældskrisen. Grækenland er reelt gået statsbankerot, og Portugal, Italien og Spanien er i dyb krise. Mod nord er særligt Irland og Belgien ramt, og hele Den Europæiske Union ryster under presset. Et pres, der vil tvinge landene til at indføre en fælles finanspolitik, siger et enigt kor af eksperter. Et paradigmeskift i pæisk politik, der kan dække over flere forskellige scenarier. Mest sandsynligt er en form for fælles budget og fælles skatteindkrævning i zonen, fordi det er den eneste måde at sikre en ansvarlig økonomisk kurs, berolige markederne og undgå fremtidig uro om en. Og det vil så betyde en slags Europas Forende Stater. Men ikke for hele EU. Philipp Schröder er professor i globalisering og international økonomi ved Århus Universitet. Han mener, at landene 'naturligvis' måtte ende i denne situation.»det var fra begyndelsen glasklart, at man måtte have en finanspolitisk koordinering, hvis en skulle blive en langsigtet succes. Krisen har understreget pointen, men det er svært at sælge politisk, fordi billedet er, at man kan blive beskattet i Tyskland, og at pengene så går til Sydpa,«siger han. På trods af frygten er det præcis, hvad vi allerede har set. Nøglen ligger i Tyskland Gældskrisen har understreget, hvem der bestemmer i EU. Og det er Tyskland. Europas største økonomi har måttet træde til og betale en stor del af regningen for at beskytte særligt Grækenland mod statsbankerot. Men tyskerne har til gengæld været arkitekt bag de krav, som landene har måttet opfylde, inden Den Europæiske Centralbank (ECB) trådte til med billige lån og opkøb af gæld. Redningsaktionen betyder, at de tyske skatteborgere bliver straffet for et overforbrug mod syd. Og den situation vil skabe et politisk pres, der vil tvinge nogle lande ud af en på sigt, mener Walter Mattli, Foto: Stephanie Plick/Scanpix Christian Bordes, professor ved Panthéon-Sorbonne i Paris:»Nej, det er ikke en god løsning. Prisen for en tilbagevenden til det gamle system vil være alt for høj. Men det kan desværre ikke udelukkes for enkelte forgældede lande i periferien af EU. De kan blive tvunget til det.«6 BRIEF oktober 11 7
baseret på magtfulde familier, og man accepterer et højt niveau af korruption,«forklarer han og understreger, at systemet er indgroet og svært at ændre. På Word Transparencys årlige korruptions-indeks fra 2010 ligger Italien da også helt nede som nummer 67 - lige efter Rwanda, Samoa og Ghana. Grækenland ligger nummer 78 - lige efter Colombia. Højere oppe på listen har vi Spanien og Portugal som nummer 30 og 32, mens alle de nordpæiske lande ligger i top 20. Danmark ligger på en delt førsteplads som verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand og Singapore. Og korruptionen er en afgørende faktor, når markedet vurderer landenes kreditværdighed. Økonomerne påpeger, at de sydpæiske lande blev vurderet urealistisk højt efter indtrædelsen i en d. 1. januar 2002. Men det var ikke det eneste problem.»de nordpæiske banker har været alt for villige til at låne penge ud til Sydpa uden at tage højde for usikkerheden. Man skulle aldrig have indlemmet disse lande i en. Det var en forhastet beslutning baseret på politiske motiver,«mener Walter Mattli. Italien too big to fail I Rom leder Silvia Francescon tænketanken European Council on Foreign Krisepakker størrelser 440 mia. 700 mia. 132 mia 51. mia 212 mia.. 1.580 mia. kr 1 2 3 4 5 6 De stærke EU land især Tyskland har stillet store krisepakker til rådighed for de gældsramte lande. Størrelsen af gældspakkerne kan være svære at fatte. Vi har forsøgt at sætte dem i perspektiv. 1 EFSF-fonden (European Financial Stability Facility) er en pulje på 440 mia. (3,3 billioner kr.). Den giver medlemslandene billige lån efter behov, så svage lande ikke bliver tvunget i knæ af stigende renteposter. 2 Fra 2013 skal den monetære stabilitetsmekanisme ESM med en pulje på 700 mia. (5,2 billioner kr.) erstatte EFSF. 3 Verdens største virksomhed, JP Morgan Chase, har en markedsværdi på 987 mia. kr. 4 Verdens rigeste mand, mexicaneren Carlos Slim, har en formue på 385 mia. kr. 5 Bill Gates har på andenpladsen en formue på 202 mia. kr. 6 Danmarks bruttonationalprodukt var 1,58 billioner kr. i 2010. Kilder: Forbes og CIA World Factbook Relations italienske afdeling. Hun er italiener. Og hun mener ikke, det er realistisk, at Italien forlader en.»det er meget svært at forestille sig. Situationen er meget dramatisk, men nej. Italien har gennemført mange stramninger den seneste tid, og Italien er Europas fjerdestørste økonomi. Hvis Italien går ned, går Europa ned. Vi bliver nødt til at gå fremad ikke tilbage,«siger hun. Forbundskansler Angela Merkel er kommet den græske ministerpræsident George Papandreou til undsætning. Men Tysklands tålmodighed er ved at være nedslidt. Mirakelkuren Der findes en kur, der en gang for alle kan løse gældskrisen, mener flere eksperter. Kuren står på fælles obligationer, der kan komme i forlængelse af en fælles finanspolitik. I dag udsteder hvert enkelt land egne statsobligationer. Fordele: 1. Euroobligationer vil med det samme skabe ro på markedet og løse gældskrisen, fordi man skaber en sikker investering for markedet. 2. Grækenland m.fl. vil være i stand til at betale deres lån tilbage pga. den lavere rente. 3. Det vil være et fornuftigt skridt i forhold til koordination og samarbejde, og Europas Forenede Stater vil være skabt i økonomisk forstand. Vi er så integrerede i forvejen, at det giver god mening. Italiens gæld er på omkring 1,8 billioner, og det er den største i EU. Hvis Italien går ned, er Europa ganske rigtigt på spanden, siger eksperterne, og centralbanken ECB har opkøbt meget italiensk gæld for at holde den italienske rente nede. Ellers kunne støvlelandet få problemer med at afdrage sin gæld, og Europa kunne komme ud i et hidtil uset stormvejr. Italien skulle nu være nogenlunde sikret. Men det er ikke nemt at reformere landets stive økonomi.»de sydpæiske lande er langsomme til at gennemføre reformer, og det gælder også Italien,«indrømmer Silvia Francescon. Næste skridt: Pisken Hvordan kommer man gældskrisen til livs? En fælles finanspolitik er som nævnt det første essentielle skridt. Eksperterne spår, at det vil blive taget inden for få år. Dernæst kan obligationer være redningen (se boks). Men hvordan undgår man, at uansvarlige lande overtræder aftalerne, oparbejd er nye gigantiske underskud - og presser Vi har spurgt Philipp Schröder, professor i globalisering og international økonomi ved Aarhus Universitet, om fordele og ulemper ved obligationer. Ulemper: 1. Nødvendigheden og incitamentet til at rydde op vil blive fjernet fra Grækenlands skuldre. 2. Den tyske og franske stat skal betale højere renter, fordi de i så fald i endnu højere grad trækker Sydpa. 3. Euroobligationer kan forhindre lærdom og konsolidering i den finansielle sektor. I dag er problemet grundlæggende, at bankerne skulle have vurderet risikoen anderledes for ti år siden, og det skal systemet lære af. hele Europa ud i nye kriser? Svaret er endnu mere pæisk integration, mener Philipp Schröder fra Århus Universitet.»Indtil nu har Stabilitets- og Vækstpagten udstedt nogle retningslinjer. Men landene har overtrådt dem. Vi må have nogle helt klare regler, som man ikke kan overtræde uden at møde klare sanktioner,«mener han.»en sanktion kunne være at miste stemmeretten i ECB og senere i Kommissionen. Vi skal have en sikkerhedssele på hver nation, og ultimativt skal man kunne blive smidt ud af en, hvis man ikke overholder budgettet,«siger Philipp Schröder. Walter Mattli fra Oxford University mener, at kriser og efterfølgende oprydning historisk set er et typisk element i det pæiske samarbejde.»det er en stop-start-mekanisme. Efter en krise ser vi en dybere integration. Det vil vi også se over de kommende år, men først undersøger man, hvordan den nye model skal være. Denne gang vil medlemskaberne blive redefineret. Og vi vil se flere andenrangsmedlemmer,«spår han. 8 BRIEF oktober 11 9
21. november 1783 fandt verdenshistoriens første bemandede ballonflyvning sted foran Pavillon de la Meuette ved Versailles. I dag er herligheden sat til salg. solgt for at finansiere gæld. Det samme har Italien og Grækenland nemlig gjort i stor stil. Italienerne har udarbejdet en liste over 9.000 bygninger og naturperler, som kan indbringe tiltrængt valuta. Øen Caprera ud for Sardiniens kyst er til salg, Villa Giulia-museet i Rom kan erhverves, og det 900 år gamle normanniske palads i Palermo på Sicilien er også blandt udsalgsvarerne. Ligesom en række ældgamle bygninger i Venedig. Arvesølv til salg Europa fattes penge. Krisen kradser. Og flere lande er gået højst utraditionelle veje for at fylde statskassen. Den rige pæiske kulturhistorie og turist øerne i Middelhavet er nemlig en sand guldgrubbe, har politikerne fundet ud af. Le Pavillon de la Muette var et jagtslot. Det var her, det franske hof boltrede sig; vildtet blev nedlagt under fanfarer, parykkerne svajede i vinden, og hundeglam fyldte skovene iblandet høje råb og skrig. La Muette i skoven ved Versailles var fyldt med pomp og pragt. Slottet stod færdigt i 1775 kun 14 år inden revolutionen ændrede Frankrig for altid. Dernæst blev La Muette statens ejendom, og i 1921 blev det klassificeret som monument historique. Nu er det til salg. Prisen skulle ligge i omegnen af 100 mio. kr. Fransk-italiensk udsalg Den franske stat har sat over 1.700 historiske bygninger fra hele landet på salgslisten. Under offentliggørelsen af det store udsalg i sommeren 2010 sagde den daværende franske budgetminister François Baroin, at Frankrigs høje procentdel af 'ubrugelige' offentlige bygninger skulle nedbringes, og at en del af pengene skulle bruges til at betale af på den kolossale statsgæld. Frankrig er ikke i helt samme problemer som fætrene Portugal, Spanien, Italien og Grækenland. Men Frankrig er i problemer, og historien om La Muette er også historien om arvesølvet, der bliver Køb en græsk ø Hvis Frankrig og Italien er i gældsproblemer, er det imidlertid intet i forhold til Grækenland. Den græske stat er de facto gået statsbankerot, og store hjælpepakker fra EU er nu nødvendige. De mangler penge. Staten har privatiseret en lang række virksomheder, og havnen i Piræus syd for Athen er udliciteret til Kina, der også melder sig som køber af tognettet. Og så er der øhavet. Grækenland består af over 6.000 øer, hvoraf kun 227 er befolket. Øerne virker som en magnet på turister fra hele verden, og de har i mange år været en sand pengemaskine. Men øhavet kan blive endnu mere givtigt, og flere områder omkring Mykonos og Rhodos er sat til salg. Den græske regering ser muligheden for at slå to fluer med ét smæk. Dels kan man indkassere en kontant gevinst ved et salg. Og dels kan man sikre, at de nye ejere investerer i turistprojekter, som staten siden kan beskatte. I sommeren 2011 blev en gruppe under den græske centralbank udpeget med det formål at færdiggøre en portefølje. Når disse linjer læses, er det muligt at købe virkelig stort ind i Grækenland. Listen rummer omkring 75.000 statsejede ejendomme og landom-råder, der sælges til højestbydende. Og helst hurtigt. til salg Her er et lille udpluk af ejendomme af særlig historisk interesse, der alle netop er blevet sat til salg af pæiske regeringer. Som altid, når der er tale om ægte liebhaveri, er prisen ikke noget, man annoncerer med. Villa Guilia, Rom Villa Guila blev opført at pave Julius II fra 1551 til 1553 i et område, der dengang var udkanten af Rom. Pavedømmet, der på dette tidspunkt var på toppen af sin magt, sparede ikke på udgifterne og brugte tidens bedste håndværkere og kunstnere. Villaen, der i dag rummer Det Nationale Etruskiske Museum, er en er perlerne på den italienske stats salgsliste. Det har også været nævnt i pressen, at den enestående 2.500 år gamle etruskiske kunstsamling kunne indgå. Hôtel Majestic, Paris Den franske regering har over 1.700 châteauer og paladser på salgslisten. Men hvis ikke den landlige idyl frister, så bliver det ikke mere centralt og historisk end Hôtel Majestic et stenkast fra Triumfbuen i Paris. Bygningen, der her er fotograferet i 1927, husede den tyske militæradministration under Anden Verdenskrig. Efter krigen blev bygningen brugt af det franske udenrigsministerium, og det var her i balsalen, at Vietnam-krigen blev afsluttet ved en fredskonference i 1973. Caprera Med gældskrise i Italien og Grækenland er der et fint udbud i markedet for Middelhavsøer. Men en af de mere bemærkelsesværdige er øen Caprere i strædet mellem Sardinien og Korsika. Det var nemlig her, at ingen ringere end den italienske landsfader Giuseppe Garibaldi trak sig tilbage og nød sit otium. Den 15 kvadratkilometer store ø er forbundet med øen La Maddalena via en dæmning. 10 BRIEF oktober 11 11
De fattige køber op Vi så dem i århundreder som fattige opkomlinge langt under vores niveau. Siden blev de en global magtfaktor, og nu banker de for alvor på hoveddøren. En række nyrige lande rykker ind i Europa, og de er med til at redde vores hårdt pressede økonomier. En gang for længe siden drog stolte pæiske skonnerter ud på verdenshavene og kom hjem med lasten fuld af guld, sølv og slaver fra mindre udviklede dele af verden. Europa styrede og formede kloden. Men i vores tid er magtbalancen ved at tippe den anden vej. Det så man et opsigtsvækkende eksempel på, da Brasilien kom sin gamle kolonimagt Portugal til undsætning. Under et besøg i Lissabon i marts bekendtgjorde den brasilianske præsident Dilma Rousseff, at hendes nyrige land vil bruge en del af sin bugnende statskasse på at hjælpe det voldsomt gældsplagede Portugal. Måske med nye opkøb af statsobligationer, måske på anden vis.»en af mulighederne er at købe Portugals gæld, men vi ser også på alternativer. Portugal er et meget vigtigt land for Brasilien. Det er vores genvej til Europa,«sagde Dilma Rousseff under statsbesøget. Og hun er ikke den eneste statsleder fra eksotiske himmelstrøg, der ser muligheder i Europas krise. Europas redning Også fra Mellemøsten, Indien og Kina kommer nye stærke spillere ind på de pæiske kapitalmarkeder, og særligt kineserne markerer sig som en økonomisk supertanker med ufattelige 3 billioner US$ i skatkammeret. Den kapital er efterspurgt i det gældsplagede Europa. Til sammenligning er Italiens gæld omkring 120 procent af BNP eller 1,8 billioner US$. Kineserne kunne med andre ord betale en af EU s sværvægtere fri med et snuptag. Læg dertil, at kineserne gerne vil placere deres penge i Europa, fordi de har en interesse i at sprede investeringerne. Og hidtil har de primært investeret i USA, hvis gæld og stabilitet i dag også udgør et problem. Men er afhængigheden af de nyrige lande et problem for Europa? Stephen Phillips, adm. direktør i det britiskkinesiske handelskammer, mener, at vi skal være glade for særligt Kinas styrke.»hvis ikke den kinesiske økonomi var så stærk, som den er, så ville krisen i Europa være langt værre,«påpeger han Foto: SCANPIX Vi ser en reel 'fear factor' over for de nye stærke økonomier og særligt Kina. Men den frygt kommer af uvidenhed. med henvisning til den kinesiske kapital, der allerede er landet i det gamle kontinent.»vi skal være glade for, at vi har en ny storinvestor på markedet,«fastslår han. I Tyskland er den adm. direktør for det tysk-kinesiske handelskammer, Rainer Gehnen, på linje med sin britiske kollega. Han påpeger desuden, at Kina og Europa har mange fælles interesser.»europa er et meget vigtigt marked for kinesiske virksomheder. De vil i stigende grad overføre forskning og udvikling til Europa - dels ved organisk vækst og dels ved opkøb,«siger han og understreger, at de kinesiske kapitalressourcer er 'vitale' for Europa. The fear factor Vesten har i århundreder haft en latent frygt for den gule fare. Og den frygt Oliepenge: Til topfodbold i England. Manchester City mod Chelsea. De to klubber er ejet af henholdsvis Abu Dhabis Mansour bin Zayed Al Nahyan og russiske Roman Abramovich Stephen Phillips, adm. direktør i det britisk-kinesiske handelskammer. Foto: Corbis/Polfoto er ikke blevet mindre efter de spektakulære salg af græske øer og franske slotte, påpeger Stephen Phillips. Han mener imidlertid, at frygten er overdrevet.»vi ser en reel fear factor over for de nye stærke økonomier og særligt Kina. Men den frygt kommer af uvidenhed. Mange mennesker ved ikke noget om Kina. Vi bliver nødt til at indgå i et produktivt partnerskab med de nye vækstcentre og finde en pragmatisk måde at drive forretning til fælles bedste,«siger han. Stephen Phillips er vant til at omgås kinesiske forretningsfolk, og han fortæller, at han møder præcis den samme frygt for 'de andre' i de kinesiske virksomheder. Jonas Parello-Plesner er forsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations, og han pointerer, at hverken kineserne eller andre nye investorlande skal bebrejdes for at udnytte de muligheder, som Europa tilbyder.»man kan til en vis grad tage det for pålydende, når kineserne siger, at de er interesserede i at hjælpe Europa ved opkøb af statsobligationer. Et stærkt Europa vil jo gøre det nemmere for dem at sælge deres varer,«siger Jonas Parello-Plesner. Det er imidlertid ikke kun lande uden for Europa, der spiller en større rolle i EU-landenes økonomi. Rusland har som tidligere supermagt spillet en politisk nøglerolle, og efter kommunismens sammenbrud spiller de en uvant økonomisk rolle. Det vakte da også opstandelse, da russerne ved årsskiftet bestilte to topmoderne franske krigsskibe af Mistralklassen. Det var første gang, et NATOland tog imod en ordre om avancerede krigsskibe til Rusland. Men ordren repræsenterer vigtig kapital for Frankrig, og en nøgtern besked blev kommunikeret fra præsident Nicolas Sarkozy s kontor:»deres tilbud dækker konstruktionen af to skibe, og det vil formentlig blive fulgt af to til,«lød den kortfattede erklæring. Når den nye tids skonnerter toner ud på verdenshavene, kender Europa sin rolle More tea? Det bliver næppe mere britisk end denne Jaguar mark II fra 1960. I dag er Jaguar og Land Rover ejet af indiske Tata Motors. 12 BRIEF oktober 11 13
Hjemmeboende unge i alderen 18-34 år Forbrug af elektricitet pr. år pr. indbygger Nord og syd Globalisering og pæisk integration har ikke ændret meget på billedet af Europa som en kontinent med mange ansigter. Vi har plukket lidt i statistikken fra Danmark, Tyskland, Grækenland og Italien. 14% Landets befolkningstal 39,4% 557 kwh 603 kwh 82,1 mio. 60 mio. 11,3 mio. 128 229 Levetid i snit: 86 1,41 1,38 33 1 1,39 40 50 Antal dollarmilliardærer på forbes' liste over verdens rigeste Gennemsnitligt skattetryk 7,2% 6,1% 14,5% 8,0% 40,9 år 49,9 år 42,5 år 43,5 år Placering på Forbes liste over verdens lykkeligste folk Antal børn pr. kvinde 1,74 Befolkningens gennemsnitsalder lige nu Budgetunderskud i % af bruttonationalproduktet* 200 BNP pr. indbygger 78,63 år verdensranglisten: 48 76,2 år 822 kwh Befolkningstæthed pr. km² Arbejdsløshed 5,5 mio. 715 kwh 56,5% 56,2% 81,1 år 80,07 år verdensranglisten: 27 77,8 år 82,4 år Årlig inflation i forbrugerpriser 79,92 år verdensranglisten: 30 77,4 år 82,6 år 55,6% 43,3% 38,8%* 46,6% 81,77 år verdensranglisten: 10 79,2 år 3 * Officielt, men de bliver ikke fuldt indkrævet 27.061 84,5 år 26.425 21.907 22.573 52 2 14 Typisk tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet 65 år 67 år 57 år 57 år 44% 83,2% 142% 119% Procentvis af fødsler uden for ægteskabet: * over 100 % anses som meget kritisk Samlet offentlig og privat gæld Placering på Transparency Internationals liste over korruption 1 15 78 67 2,3% 1,1% 4,7% 1,6% Vækst i BNP i 2010 33,2% 47,0% 25,4% 6,3% Liter vin, der indtages om året pr. indbygger Forbrug af svinekød pr. år pr. indbygger 2,1% 3,5% 1,3% 75.320 pr. indbygger - 4,5% 14 31, 6 kg 53,6 kg 27,1 kg 35,9 kg BRIEF oktober 11 42.431 pr. indbygger 35.575 27.145 pr. indbygger pr. indbygger 4,43 liter 3,15 liter 4,51 liter 6,38 liter 15