Notat om Motion på Recept

Relaterede dokumenter
Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Social- og Sundhedsudvalget:

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Livsstilscenter Brædstrup

Handleplan for sundhedspolitikken

Nøgletal for træningsenheden samt opfølgning på puljemidler til nedbringelse af ventetiden

SSU Temadag om sundhed

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter

Nordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

LOLLAND KOMMUNE BODYTREATMENT

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Region Nordjylland og kommuner

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Kvalitetsstandarder for træning

Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde

Forebyggelsespakke Overvægt

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar juni 2013

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

Præsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering.

Ydelser og patientens vurdering

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

Orientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Orientering Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr Dokumentnr

Status på forløbsprogrammer 2014

Din deltagelse i projektet hvad sker der?

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sund i Naturen Møde i følgegruppen Hvordan går det derude? 20. Marts 2018

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

for psykisk syge i Københavns kommune. Evalueringsrapport for Fremtidsfabrikken - Idrætshusets ungetilbud

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Motion - fysisk aktivitet

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Kvalitetsstandarder for træning

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Ungdomskursus KOST, MOTION OG TRIVSEL

Projekt Bedre Udredning

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

v. Gerda Jakobsen, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 10. januar 2008 blev det besluttet, at Forvaltningen skal fremkomme med budget på følgende tiltag:

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Vægstoprådgivning for svært overvægtige Vesthimmerlændinge

SUNDHEDSPOLITIK

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning

Tilsynsrapport 2017 Lov om Social Service 86, stk. 1. og 2.

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Forvaltning/område: Sygedagengeområdet

Resume af forløbsprogram for depression

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.

Samtaleterapi ydelse 6101

Samarbejdet omkring den psykiatriske patient

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008

Kvalitetsstandard for Genoptræning

NOTAT. Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne

Transkript:

Forebyggelse og rehabilitering Dato: 7. juli 2016 J. nr. 29.09.04-G01-1-16 Sagsbeh.: Helle Rasmussen Lokaltlf. 9945 4441 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Notat om Motion på Recept Lov og aftalegrundlag Det lovgivningsmæssige grundlag for forebyggelsesindsatserne er Sundhedslovens 119. I Sundhedsaftalen 2015-2018 er det en politisk målsætning, at der fra 2016 sker en stigning i antallet af borgere, der henvises fra sygehuse og almen praksis til kommunale forebyggelsesog rehabiliteringstilbud. Sundhedsaftalen har tillige et stort fokus på, at borgere med psykisk sygdom også skal have forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker har en lang række anbefalinger til kommunernes forebyggelsesindsatser. Anbefaler tilbud om fysisk aktivitet til borgere med særlige behov (overvægtige, psykisk syge, svage sociale relationer, udenfor arbejdsmarkedet) og tilbud til voksne med overvægt, hvor læge eller sygehus vurderer, at der er en sundhedsmæssig gevinst ved vægttab. Motion på Recept forløbet Motion på Recept er det almene forebyggelsestilbud i Brønderslev Kommune, som de praktiserede læger og sygehuset kan henvise til, når borgerne har behov for støtte til at ændre livsstil ift. motion og kost og har en diagnose fysisk og/eller psykisk -, hvor der er evidens for, at fysisk aktivitet er gavnlig for sygdommen. Det betyder, at målgruppen er meget bred ift. diagnoser og funktionsniveau. Motion på Recept er et 4 måneders forløb med 3 samtaler (start, midt og slut), træning 2 gange om ugen samt kostvejledning ved behov. Der laves individuelle udslusningsplaner for alle borgere, og deltagerne introduceres til forskellige motionsmuligheder i deres lokalmiljø. Der er også mulighed for, at hele motionsdelen ligger i et lokalt foreningstilbud, som borger selv betaler kontingent til. Borgerne kontaktes ca. 4 gange telefonisk i det følgende år efter forløbet. Der er tilbud i Sundhedscentrene i både øst og vest. Henvisningerne fordeler sig med ca. 2/3 i Brønderslev og 1/3 i Dronninglund. Side 1/6

Social ulighed i sundhed og fleksibilitet i organiseringen I 2015 har lægerne sendt 132 henvisninger til Motion på Recept. Heraf kom de 28 borgere ikke i gang med forløbet. Enten fordi de ikke var i målgruppen, så de blev henvist videre til et andet tilbud kronikerrehabilitering, træning efter Serviceloven - eller tilbage til egen læge for henvisning til privat fysioterapeutbehandling. Eller fordi de alligevel ikke ønskede at starte i forløbet. I 2015 er der tildelt 104 Motion på Recept forløb. I tabellen herunder ses fordelingen af henvisningsårsagerne. 60 Motion på Recept henvisningsårsag 2015 34 10 9 5 4 3 2 2 1 1 10 De 2 store grupper er borgere, der henvises med overvægt eller med forskellige muskelskeletlidelser. Mange af de borgere, der henvises til Motion på Recept har flere lidelser ud over den, de henvises med. En del af deltagerne har ud over de fysiske sygdomme også psykiske vanskeligheder. Side 2/6

Motion på Recept tilbuddet har fokus på social ulighed i sundhed. Vi har derfor stor fleksibilitet i tilbuddet, så vi kan imødekomme flest muligt af de henviste borgere. Det indebærer bl.a. at motionsdelen tilbydes både som faste store hold med fælles aktiviteter, og som mindre hold, hvor man træner individuelt med færre på holdet og med løbende optag. Det ene mindre hold er specielt målrettet psykisk sårbare borgere, som har svært ved at rumme mange mennesker, og her kan man ved behov have sin bostøtte med. Endelig kan man også afvikle motionsdelen i den lokale sportsklub eller motionscenter og få støtte til at komme i gang der. Det er især yngre borgere eller borgere på arbejdsmarkedet, der vælger den model. Effekten af Motion på Recept Generelt har borgerne stort udbytte af Motion på Recept og ofte på flere parametre end det, der er årsagen til henvisningen. Udbyttet hænger tæt sammen med, hvor stort fremmøde, borgerne har haft mulighed for at præstere og med kompleksiteten af deres problemstillinger. På grund af smerter og/eller psykisk sårbarhed er mange af deltagerne ikke i stand til at møde tilstrækkeligt stabilt frem og dermed skabe varige forandringer på et enkelt forløb. Derfor får flere borgere henvisning til 2 forløb. Borgerne sætter individuelle mål for deres forløb sammen med de sundhedsprofessionelle. Målsætningerne varierer på grund af borgerens meget forskellige problematikker. Borgernes mål kan være: vægttab mindske smerter nedbringe symptomer nedbringe medicinforbrug blive i bedre humør få mere energi få bedre kropsfornemmelse blive mere fysisk aktiv øge funktionsniveau komme ud blandt andre m.m. De mange forskellige målsætninger gør det vanskeligt at lave oversigter over opsummerede målbare effekter af Motion på Recept. Dertil kommer, at manglende adgang til analysemodul forhindrer, at vi kan trække de oplysninger, der godt kunne give mening. F. eks. hvor mange at de, der henvises med overvægt, der faktisk taber sig. Men det vil vi kunne fremover med nyt journalsystem. Effekten af et Motion på Recept-forløb illustreres derfor bedst ved hjælp af borgercases, som giver et indblik i, hvilken forskel det har gjort for den enkelte deltager, og hvordan de ofte oplever en forbedring på flere områder. Side 3/6

Nedenfor bringer vi derfor en række borgercases, som illustrerer forskellige typer deltagere i Motion på Recept: unge, voksne og ældre mange med overvægt borgere med forskellige kombinationer af problemer med bevægeapparatet, smerter og psykiske problemer borgere tilknyttet handicapområdet borgere med svære psykiske lidelser borgere, der står for en operation, som de nu alligevel ikke behøver, fordi de har trænet smerterne væk eller som de nu kan få foretaget, fordi de har tabt sig Borger 1, 72 år Henvisningsårsager: overvægt og smerter i bevægeapparatet Borger har trænet på det store Motion på recept-hold i 4 måneder. Borger er kommet til hver eneste træning og har ikke været bange for at prøve nye tiltag og andre træningsmetoder. Borger har været god social på holdet, og kan fint beskrive, hvad der sker i kroppen: Da jeg i september brækkede mit venstre håndled, og var meget passiv i flere måneder efter, var det rigtig godt, at jeg fik en henvisning fra min læge, så jeg kunne gå på Motion på Recept. Jeg er blevet meget mere aktiv. Motionen hjælper også på min astma og mit forhøjede blodtryk, desuden hjælper det også på overvægten. Borgeren har nået sit mål: at tabe 3-4 kg. Borger 2, 40 år Henvisningsårsag: overvægt Diagnoser: angstlidelse og overvægt Borger kom til den første samtale med bostøtte og var lige ved at vende om. Borger fandt modet og kom til første træningsgang i efteråret 2015. Første gang måtte fysioterapeuten støtte borger fysisk og holde borger fast, så angsten ikke tog over på turen fra omklædningsrummet til træningslokalet. Næste gang blev borger også fulgt ind, men uden at blive holdt i hånd, og herefter klarede borgeren det selv. Borger har tidligere været meget fysisk aktiv og har derfor en god for-forståelse for at træne. Borger havde taget 50 kg på i de 4 år med sygdom. Borger har deltaget i 2 Motion på Recept-forløb. Har trænet på et lille skærmet hold på grund af angstlidelsen, og har tillige fået kostvejledning. Der har været et tæt samarbejde mellem kostvejleder og fysioterapeut. Borgeren har nu tabt 10 kg på 8 mdr. Er kommet så langt, at vedkommende nu er klar til at træne på det store Motion på Recept- hold, hvilket var helt utænkeligt for 8 mdr. siden. Efter aftale med egen læge, får borger derfor et 3. forløb og bliver så forhåbentlig klar til at fortsætte med at dyrke motion på egen hånd efterfølgende. Side 4/6

Borger 3, 56 år Henvisningsårsag: overvægt Diagnoser: diabetes og slidgigt Har trænet i 4 måneder på det store Motion på Recept-hold. Skriver i sin evaluering ved afslutningen: MPR (Motion på Recept) er så fantastisk for de personer der er så heldig at komme på sådan et hold, det giver virkelig en forskel. Jeg har haft virkelig gavn af de 4 mdr. jeg har gået. Jeg har en rigtig dårlig ryg, får smertestillende medicin, men jeg har virkelig kunne skære ned på forbruget af medicin. Jeg har diabetes, bliver behandlet med insulin, mit morgen blodsukker har ligget mellem 6,5-7, men nu kan jeg ligge på 4,5-6. Jeg har 2 dårlige knæ, som jeg stod til at skulle have opereret, men sammen med kirurgen blev vi enige om at prøve MPR, og jeg har næsten ikke ondt mere i mine knæ.. Borger 4, 25 år Henvisningsårsag: overvægt, BMI 38, stress og depression Diagnoser: depression, angst, overvægt. Har deltaget på Motion på Recept gennem et helt år på hold og er blevet skærmet i fornødent omfang. Samtaler om kost med fysioterapeut, da borger ikke magtede et decideret kostvejledningsforløb. Borgeren har efter et år tabt 25 kg og BMI er faldet til 30,8. Er ude af medicinering med antidepressiver. Borgeren er nu i jobpraktik efter perioden med sygedagpenge, og deltager i sociale arrangementer. Er glad og taber sig fortsat stille og roligt. Borger 5, 22 år Henvisningsårsag: overvægt, behov for træning. Diagnoser: bipolar affektiv sindslidelse, uspecificeret skizoid personlighedsstruktur, dyssocial personlighedsstruktur, emotionel ustabil personlighedsstruktur. Psykiater har erklæret borger uegnet til arbejde/uddannelse. Har bostøtte og kommer fra familie med svære problemstillinger. Borger har taget på i vægt, grundet inaktivitet og medicin. Da borger ikke kan indgå i sammenhæng med andre, spørger moderen, om borger må komme med hende til MPR på det hold, som er et lukket hold for psykisk sårbare. Borger har gået på MPR af 2 omgange. Træner efter det program, fysioterapeuten har lavet, kombineret med tidligere træningserfaringer fra forsøg på at gå i motion center. Dette er dog aldrig blevet gennemført, da borger ikke kan rumme at være sammen med mange ukendte mennesker. Borger har passet sin træning på MPR og følges med sin mor. Er efter 3 mdr. begyndt at komme alene. Er endvidere 2 gange alene kommet forbi, for at melde fra til træning, grundet sygdom. Fysioterapeuten oplever borger imødekommende, humoristisk, sød, dygtig til at træne, og meget ærlig. Borger siger selv: Side 5/6

Jeg kan godt lide at komme her, fordi der ikke bliver stillet så mange spørgsmål. Jeg må have lov at passe mig selv når jeg træner. Her er en rar stemning, og ikke for mange mennesker. Hvis der var flere mennesker, ville jeg ikke kunne holde ud at være her. Jeg kan godt lidt dig (fysioterapeuten) og min bostøtte fordi I ikke blander jer. Jeg får energi hver gang, jeg har været her. Jeg har ikke tabt mig, men jeg tror jeg ville være meget større, hvis jeg ikke kom her og trænede. Jeg er også begyndt at cykle hen til træning, i stedet for at køre på knallert. Nogle gange cykler jeg også ud til der, hvor jeg fisker, det har jeg aldrig gjort før Til sidste træningsgang inden sommer, fortalte borger (og moderen), at borger var begyndt at få epileptiske lignende anfald. De eneste 2 steder borger ikke har oplevet det, er til træning på MPR og på fisketure. Et af borgerens mål var at kunne gennemføre noget. Har nu gennemført 2 forløb på Motion på Recept.. Borger 6, 60 år Henvisningsårsag: svær overvægt, risiko for Diabetes 2, samt brok, som ikke må blive opereret pga. overvægten. Diagnoser: Slidgigt i knæ, brok, overvægt Borger har deltaget først på det lille hold (pga. af arbejde) og dernæst på et forløb på det store hold. Ved opfølgning et år efter har borger tabt 30 kg og der er ingen tegn på diabetes. Træner fortsat i motionscenter og på egen hånd. Borger er nu også blevet opereret for sin brok. Borger 7, 30 år Henvisningsårsag: svær overvægt Diagnoser: overvægt og forhøjet blodtryk. Bor i Bofællesskab pga handicap. Borger har deltaget i 2 forløb på det lille hold og har deltaget i samtaler sammen med personale fra bofællesskabet. Borger er efterfølgende blevet instrueret i at træne i det motionscenter, som er knyttet til den boligforening, hvor bofællesskabet ligger. Fysioterapeuten har holdt de opfølgende samtaler og instruktioner gennem et år hos borger i motionscenteret. Borger har tabt sig 15 kg og har fået langt større forståelse for sammenhængen mellem motion, usund mad, overvægten og det høje blodtryk. Side 6/6