Session 1 Tema: Studieaktivitetsmodellen i et studenterperspektiv 1a 1b 1c Læringsmål og selvinitierede Kommunikation og ansvar i et studenterperspektiv Studerendes refleksion i og over praksis i professionsuddannelser Vores undersøgelse har omhandlet studerendes selvinitierede på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens mål om at øge de studerendes læring gennem opmærksomhed på forventet studieaktivitet. Gennem fokusgruppeinterview med studerende har vi undersøgt, hvordan studerende kobler selvinitierede aktiviteter og læringsmålene beskrevet for uddannelserne. Uddannelsernes fortolkninger af Studieaktivitetsmodellens kategori 3 er analyseret med henblik på, hvordan kategorien formidles lokalt. Undersøgelsen viste et broget billede af studerendes kobling mellem selvinitierede og uddannelsernes læringsmål. Vi ser behov for at skabe sammenhæng mellem ne i kategori 3, de øvrige kategorier og uddannelsernes læringsmål, herunder at understøtte de studerendes lyst til at initiere. Hvad betyder det institutionelle pres for at tydeliggøre og kommunikere forventninger til de studerendes selvforvaltning for de grundlæggende antagelser omkring forholdet mellem studerende og uddannelsesinstitution, og hvordan ser ansvar ud i et studenterperspektiv? Analysen af denne del af problemstillingen tager især afsæt i 7 fokusgruppeinterviews med studerende fra en række forskellige uddannelser i VIA. Det empiriske materiale er en delmængde af et større empirisk funderet projekt, hvor der også indgår en spørgeskemaundersøgelse og en række individuelle interviews. Projektet har til formål at bidrage til de studerendes selvstændige refleksioner i og over egen læring i praksis/praktikken, gennem udvikling af didaktisk-metodisk læringsstøttende aktiviteter, hvilket særligt er relevant i forbindelse med studieaktivitetsmodellens kvadrant 3 og 4. Det teoretiske fundament for projektet er Jack Mezirows refleksionsniveauer. Metodologi: Som forskningsmetode har vi anvendt DesignBased Research (DBR). Som didaktisk-metodisk hjælp for de studerendes refleksioner, har vi selv udviklet Refleksionsrammen. Forventede resultater: Vi forventer at kunne belyse, hvorvidt en tydelig rammesætning af refleksionsarbejdet befordrer de studerendes selvstændige refleksioner over egne praksis. Kontaktoplysninger Christian Wahl - chwa@ucn.dk Ulla Ringtved - ulr@ucn.dk Gianna Belle - gibe@ucn.dk Anita Lykke Clemmensen - alcl@ucn.dk Anders Bøggild Christensen - abc@via.dk Jens Eistrup - jeei@via.dk Mine Rasmussen - msr@via.dk
Session 2 Tema: Tema: Stilladsering af 2a 2b 2c Studieaktivitetsmodellen som fælles udviklingsredskab i interprofessionelle undervisningsforløb (IPE). Projektet undersøger, med afsæt i teorier omkring IPE og pædagogik, hvorvidt studieaktivitetsmodellen som konkret redskab kan understøtte udvikling af IPE for undervisere og studerende. Projektet er inspireret af aktionsforskning og eksperimenthjulet (http://uddannelseslaboratoriet.dk). Projektet har et mixed-method design og det omfattende datamateriale analyseres ud fra bl.a. Creswell (2003). Undersøgelsen peger på både modellens potentialer og udfordringer: Undervisere oplever modellen som relevant planlægningsredskab der udfordrer en nødvendig pædagogisk dialog. Samtidig opleves modellen som svær at forstå og inddrage ud over introduktion for studerende. Studerende opnår overblik over undervisningsaktiviteter og kan se sammenhæng mellem læringsmål og læringsforløb. Modellen er ikke intuitivt forståelig den opleves som et påklistret, udefra kommende krav af både undervisere og studerende. Lærerstuderendes udvikling af autonomi i et uddannelsespædagogisk perspektiv Studieaktivitetsmodellen som støtte og feedback En intervenerende undersøgelse af lærerstuderendes fortolkninger og handlinger i forhold til de studierum, hvor de forventes at tage egne initiativer til, som gennemføres selvstændigt. Formålet med studiet er at afklare og udvikle uddannelsespædagogiske og -didaktiske muligheder i forhold til studieaktivitetsmodellen med anvendelse af et begreb om studenterautonomi som teoretisk ramme for udviklingen af en firetrinsmodel for autonomistøttende didaktiske tiltag. Med en designbaseret forskningstilgang beskrives afprøvning og reception af denne prototypiske model. Resultaterne viser, at alle fire former for autonomistøttende tiltag bidrager til udviklingen af de studerendes autonome studie- og læreprocesser. Stilladsering af studerendes refleksion og læring gennem anvendelse af Small Measures Oplægget beskæftiger sig med stilladsering af studerendes refleksions- og læringsprocesser, bl.a. gennem arbejdet med small measures. Det konkrete eksempel sættes ind i en større sammenhæng, hvor muligheden og relevansen af at stilladsere studerendes læring diskuteres med fokus på både hvorfor (formål), hvad (indhold) og hvordan (metode) Kontaktoplysninger Camusa Hatt - caha@phmetropol.dk Bodil Winther Hansen - bwha@phmetropol.dk Anja Madsen Kvols - AMKV@VIA.DK Lóa Björk Jóelsdóttir - LOHO@VIA.DK Ane Qvortrup - anq@sdu.dk
Session 3 Tema: Digitalt understøttede 3a 3b 3c eportfolier i lyset af Refleksiv praksislæring (RPL) 11 diplomstuderende deltog i efteråret 2016 i et undervisningsforløb tilrettelagt som blended learning og med eportfolier som omdrejningspunkt for social læring og refleksion. Forløbet dannede afsæt for et forskningsprojekt, der ønskede at belyse processerne bag individuel læring initieret af læreprocesser genereret i et virtuelt læringsfællesskab. Forskningstilgangen er Grounded Theory. Med et sociokulturelt perspektiv på RPL argumenteres for, at der med eportfolier skabes mulighed for transparente læringsmiljøer, asynkron og skriftlig kommunikation samt bundne refleksionsopgaver. Konklusionen er, at sådanne læringselementer samlet set kan lede til RPL og udvikling af selvfaciliteringskompetencer. Virtuelle læringsfællesskaber indkapsler og understøtter således Studieaktivitetsmodellen og dens krav om studenterdeltagelse. Blended learning og studieaktivitet i læreruddannelsen - et sociomaterielt perspektiv Danskstuderende på den netbaserede læreruddannelse på UCL har i 2016-17 deltaget i tre moduler gennem klasserumsbaserede seminarer og Adobe Connect-baserede webinarer og undervisersåvel som selvorganiseret gruppearbejde. Artiklen undersøger med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen, hvordan forskellige former for deltagelse og initiering opstår i relationer mellem tid, rum, modaliteter og materialiteter både face-to-face (FTF) og online i disse undervisningsforløb (Hannon 2013, Meyer et al 2017, Bolldén 2015). Antagelsen er, at forskellige relationsmønstre og rumlige arrangementer producerer studieaktivitet på specifikke måder, og at forståelser og anvendelser af studieaktivitetsmodellen kan kvalificeres ved at identificere de konkrete måder online og FTF forløb skaber studieaktivitet i professionsuddannelserne på. Artiklen tager udgangspunkt i et igangværende forskningsprojekt og er inspireret af en sociomateriel tilgang til uddannelse, hvor læringsaktiviteter forstås som entanglements der skabes gennem dynamiske relationer mellem menneskelige og materielle aktører (fx Johri 2011, Fenwick et al 2011). Hvordan skabes forskellige former for studieaktivitet for eksempel gennem og i relationerne til de forskellige læringsrum? Hvordan bidrager teknologi til studieaktivitet Studieaktivitetsmodellen og netbaserede Dette projekt tager udgangspunkt i en interesse for at undersøge hvilke muligheder der er i at bruge studieaktivitetsmodellen som planlægningsmæssigt redskab og som ramme og afsæt for it-didaktiske diskussioner. Vi har med fokusgruppeinterview undersøgt VIA Bioanalytikeruddannelsens underviseres anvendelse af modellen til at støtte kommunikation om netbaserede. Data fra projektet viser, at undervisernes holdning til og erfaringer med at bruge modellen er meget forskellige, og endvidere viser undersøgelsen, at den detaljerede beskrivelse ikke umiddelbart hjælper de studerende, som det var tiltænkt. Projektet viser også, at introduktion af modellen potentielt kunne bringe nogle it-didaktiske diskussioner frem i et underviserteam.
og læring? Artiklen trækker på data produceret via observationer af webinarer, seminarer og gruppesessioner i netuddannelsen samt interview med studerende og underviseren. Formålet med undersøgelsen har været at udvide forståelsen af de konkret opståede og muterende former for studieaktivitet som kan identificeres i praksis, med henblik på udvikling og innovation af design for fleksible og engagerende læringsmiljøer. Kontaktoplysninger Monica Irene Krarup Olesen - moo@ucn.dk Michael Peter Jensen - mpsj@ucl.dk Bente Meyer - bm@learning.aau.dk Anette Bøjgaard Schleicher - ansc1@ucl.dk Samantha Zoë Ashton-Fog - szas@ucl.dk Session 4 Tema: Didaktiske udfordringer 4a 4b 4c Didaktiske og pædagogiske udfordringer og muligheder i udviklingen af autonome studieprocesser Dilemmaer i selvforvaltning Vibe Jelsbak vj@via.dk Du får 10 af mig når feedback ikke er feedback Resultaterne fra et følgeforskningsprojekt om anvendelse af studieaktivitetsmodellen i fire uddannelser og et forsknings- og udviklingsarbejde om lærerstuderendes autonome studieprocesser præsenteres og diskuteres. I analysen af udviklingsprojekterne blev der identificeret nogle didaktiske og pædagogiske udfordringer og i et efterfølgende interventionsstudie blev der udviklet og afprøvet en model for didaktisk-pædagogiske tiltag, der kan støtte lærerstuderendes selvstændige og initiativrige (autonome) studieprocesser gennem procedural, organisatorisk, kognitiv og affektiv støtte. Modellen præsenteres og diskuteres som et Dette oplæg udspringer af et igangværende projekt om studieaktivitetsmodellen og fokuserer på spørgsmålene: Hvordan orienterer deltagerne sig inden for de selvforvaltnings-rum, som stilles til rådighed gennem Problem-Baserede-Læringsformer, og hvilke dilemmaer er forbundet med deltagerstyringen? Forskningsspørgsmålet belyses empirisk gennem casestudier af en bygningskonstruktør- og en designteknolog-uddannelse og inden for en uddannelsessociologisk begrebsramme, inspireret af Basil I 2015 afvikledes på VIA, Campus Aarhus C et kompetenceudviklingsforløb designet som aktionslæringsforløb kombineret med forsknings- og følgeforskningsstøttemed fokus på udvikling af feedback i egen praksis (Qvortrup, Mølgaard, Klok, Dolmer, & Montes de Oca, 2016). Et følgeforskningsforløb omhandlede peer to peer feedback (ibid). Peer to peer feedback betegner en bevidst anvendt didaktisk metode, som har til formål at styrke studerendes mulighed for at gennemskue læringsmål og dermed styrke studerendes bevidste arbejde med fx opgaver (Qvortrup 2016). Hvordan vi som undervisere kan styrke de studerendes læringsorientering gennem
bud på en løsning på udfordringerne i arbejdet med SAM. Bernstein, Karl Maton og Pierre Bourdieu. Forventede resultater Forskellig typer af dilemmaer, som studerende møder, identificeres i forskellige PBL-designs, herunder: At balancere mellem produktivitets- og læringshensyn Inklusions- og eksklusionsmekanismer ift. kapitaltyper At håndtere den usikre positionering i studerende-vejleder/facilitatorrelationen At udvikle deltagerstyringen inden for de givne rammer velorkestrerede didaktiske aktiviteter handler dette oplæg om. Kontaktoplysninger Chung Kim - chki@via.dk Verner Larsen - vla@via.dk Annette Rasmussen - anra@learning.aau.dk Helle Bækkelund Sørensen - HBAS@via.dk Lis Montes de Oca - LKHM@VIA.DK Session 5 Tema: Refleksiv praksislæring 5a 5b 5c Vidensformer og Refleksiv praksislæring Som led i en nærmere begrebsmæssig indholdsbestemmelse af Refleksiv Praksislæring som professionsdidaktik har UCN igangsat en række forskningsprojekter. Nærværende projekt, der er et litteraturreview, har haft til formål at undersøge, hvilke vidensformer, der er i spil i de praksisnære professionsuddannelser og i lyset heraf diskutere, hvordan Refleksiv praksislæring som læringsmodel/ didaktik kan understøtte samspillet mellem de forskellige vidensformer. Litteratur-reviewet er baseret på en systematisk søgning i Dannelse af fagprofessionel identitet hvad kan refleksiv praksislæring bidrage med? Dannelse af fagprofessionel identitet sker i løbet af uddannelsen til menneskeprofessionerne. Vi har været nysgerrige på, hvordan man på professionshøjskolerne kan støtte, at der foregår en kvalificeret dannelse af fagprofessionel identitet igennem uddannelsen - og på hvordan refleksiv praksislæring kan bidrage hertil. Med udgangspunkt i empiriske studier i form af workshops og interviews med pædagog-, lærer- og jordemoderstuderende har vi Refleksiv praksis læring Refleksiv praksis læring præsenteres gennem Dewey s forståelse læring som koblingen mellem tænkning og handling. Refleksiv praksis læring handler om at skabe undervisning der styrker de studerendes refleksive kompetencer i forhold til at kunne navigere og handle professionelt på baggrund af en teoretisk indsigt i forhold til en professionsfaglig praksis. Der diskuteres hvordan Refleksiv praksis læring kan understøtte en udforskende og eksplorativ
litteratur fra perioden 2006-2017 i udvalgte nordiske databaser. Det vurderes og konkluderes bl.a., at RPL som læringsmodel/didaktik har potentialer til at understøtte vidensudviklingsprocesser, studieintensitet og engagement i studieaktivitetsmodellens studenterinitierede læringsrum. Pia Susanne Frederiksen - psf@ucn.dk Carl Bagger cab@ucn.dk Lars Nørgaard lno@ucn.dk Ingrid Maria Sørensen ims@ucn.dk undersøgt, hvordan det opleves at blive til som professionel. Vi har stillet skarpt på elementer i uddannelsen, der har haft betydning for de studerendes dannelse af fagprofessionel identitet. Vores forståelse af refleksiv praksislæring er i denne proces blevet perspektiveret og kvalificeret gennem vores iagttagelser af de studerendes refleksionsprocesser. De studerendes beretning om at blive til som professionel udfolder sig som et narrativ, der er bundet til deres biografi og udfordret af de oplevelser, som har gjort afgørende indtryk. Oplevelserne kan forstås som trigger events, som de studerende kan reflektere over. På den baggrund har vi i projektet søgt at udvikle en didaktisk model for, hvordan refleksiv praksislæring kan forstås i et perspektiv, hvor man særligt er optaget af at understøtte fagprofessionel identitetsdannelse. Per Munch - PEM@ucn.dk Lene Stumph Nielsen - LSN@ucn.dk Annegrethe Nielsen - ann@ucn.dk tilgang til praksis gennem aktivitets orienterede undervisningsdesigns. Camilla Gyldendahl Jensen - capo@ucn.dk Session 6 Tema: Øget studieintensitet og professionsidentitet 6a 6b 6c Hvordan kan man som underviser styrke de Studerendes studieintensitet og læringsudbytte. Målet er bedre sammenhæng mellem de lærerstuderendes aktiviteter i K1 og K2 i Læringspotentialet i autentiske settings i teoriundervisning på fysioterapeutuddannelsen Formål At udvikle og etablere nye læringsformer i den teoretiske undervisning ved at etablere autentiske setttings, hvor Epistemiske perspektiver på studerendes dannelse af professionsidentitet. Med teoretisk tilgang inspireret af bl.a. Knorr Cetina (2001) præsenteres og diskuteres, hvordan uddannelser kan inddrage de
Dansk aldersspecialisering 1.-6. klassetrin. Og at de studerende studerer mere. Derfor er en del af K2 lagt om fra læsning af teori til læreprocesser, hvor de studerende skal anvende teori på analyseobjekter fra skolens praksis; på elevproducerede tekster eller undervisningsmaterialer. Metoden i projektet går ud på at se på, om de studerende, der har været udsat for denne form for video-stilladsering i K2, får højere karakterer til kompetencemålsprøven i dansk. Hvilket de gør. Inspireret af bøgerne Flipped learning - mere end bare video (2014) af Roland Hachmann og Peter Holmboe og Scaffolding language, scaffolding learning (2014) af Pauline Gibbons har jeg lavet videoer, hvor jeg modellerer disse læreprocesser. Endvidere følges der op på dem i K1. Instructional scaffolding, lærermodellering, videomodellering og anvendelse af teori på empiri er nøgleord i projektet. Charlotte Christiansen - cchr@ucsyd.dk patienter/borgere indgår for herved at skabe større grad af transfer (Aarkrog og Wahlgren; 2013). Dialogisk aktionsforskningsmetode (Petersson og Lindskov; 2014). Der er foretaget fire fokusgruppeinterviews af 25 studerende. Der ligger et stort læringspotentiale i de autentiske settings for de studerende: - Motivation, ansvarsfølelse og seriøsitet øges, de studerende får trænet deres professionelle kompetencer. - Den organisatoriske ramme er helt afgørende, da tydelig rammesætning skaber tryghed og læring. - De studerende lærer i rummet med andre studerende, hvor der ikke er en underviser til stede, de tør mere, har mere mod på at fejle og lære af deres fejl. - Ressourceforbruget står fuldt ud mål med læringsudbyttet for de studerende. Nøgleord:Transfer, autentiske settings, teoripraksis sammenhæng Hvilke læringsmæssige gevinster er der ved at etablere autentiske settings i teoriundervisningen? Elsebeth Hovmøller - ehc@via.dk Gitte Bek Andersen - gba@via.dk studerendes erfaringer og drømme på en måde, der understøtter deres gryende professionsidentitet allerede under studiet. Med afsæt i en Appreciative Inquiry (AI) workshop som undervisningsform, er der foretaget deltagende observationer i undervisningen samt semistrukturerede gruppeinterviews med fokus på de studerendes forventninger til studiet og professionsidentitet. Det konkluderes, at når de studerendes erfaringsbaggrund og hverdagsliv indgår som en del af det epistemiske vidensgrundlag, faciliteres de studerendes arbejde med at udvikle professionsidentitet, der tillige bidrager til udvikling af professionsfeltet og uddannelsen. Tania Hansen - taha@pha.dk Helle Storm - hst@pha.dk