BESKÆFTIGELSESPLAN 2018

Relaterede dokumenter
BESKÆFTIGELSESPLAN

BESKÆFTIGELSESPLAN

BESKÆFTIGELSESPLAN

BESKÆFTIGELSESPLAN 2018

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016

STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Strategi for Beskæftigelse. Lemvig Kommune

Beskæftigelsesplan 2019-

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Praktikker & løntilskud

Arbejdsmarkedsudvalget. Evaluering af pejlemærker 2017

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 76 Offentligt

Beskæftigelsesplan 2017

1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune

DE FYNSKE KOMMUNERS FÆLLES FOKUSOMRÅDER

Den høje beskæftigelse giver både udfordringer og muligheder. Vi ønsker at Vejen Kommune er en attraktiv kommune at drive og etablere virksomhed i.

Beskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan

Status for beskæftigelsesplan 2019

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Virksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Silkeborg Kommunes beskæftigelsesmål/beskæftigelsesplan 2018

INDLEDNING FÆLLES FOKUSOMRÅDER FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2017

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012

INTEGRATIONSSTRATEGI

Beskæftigelsesplan 2019

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune

Beskæftigelsesplan 2019 Oplæg til drøftelse af fokusområder

INTEGRATIONSSTRATEGI

UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

Flere i job beskæftigelsespolitik for Aarhus Kommune

Beskæftigelsesplan 2019

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Effekter i beskæftigelsesindsatsen

Kompetente partnerskaber om job og vækst - Beskæftigelsesafdelingens strategi for samarbejde med virksomheder

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Business case Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK for alle

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - November

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Resultatrevision Syddjurs Kommune Erhverv og Beskæftigelse

Et stærkt samarbejde. mellem Jobcenter Horsens, Ungeenheden og virksomhederne i Horsens Kommune. Strategi for det virksomhedsopsøgende arbejde

Beskæftigelsesplan 2018

Beskæftigelsesplan for Arbejdsmarkedsafdelingen Holstebro

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

Drøftelse af Arbejdsgrundlag i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Beskæftigelsesplan Nordfyns Kommune

Beskæftigelsesområdet og pejlemærker for en ny beskæftigelsespolitik Handicaprådet den 31/ Christian Harsløf Direktør, Social, job og Sundhed

Beskæftigelsesplan

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

Den dynamiske beskæftigelsesplan

(Synopsis for) Beskæftigelsesplan. Om Hørsholm Kommunes beskæftigelsesindsats

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Beskæftigelsespolitik

Status for målene i Stevns Kommunes Beskæftigelsesplan 2018

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan vækst, velfærd og unge i uddannelse og job

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner

Økonomi, tal og styring på beskæftigelsesområdet

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - August

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2018

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016

Beskæftigelsesplan Rudersdal Kommune, Beskæftigelse

Sundparken Horsens Kommune

Strategi- og handleplan 2018

RAR Nordjylland. Opstarts- og Strategiseminar. Karl Schmidt Direktør for Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord 7. juni 2018

Oplæg Integrationsrådet i Køge Kommune Virksomhedsindsats og det mere generelle. 4. Januar 2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

Beskæftigelsesplan 2017

Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt

PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Beskæftigelsesplan 2016

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Beskæftigelsesplan 2019

Transkript:

1

Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses alt for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job og uddannelse. Kerneopgaven er omdrejningspunktet for alt forvaltningen gør. Beskæftigelsespolitikken Odense i Job er meget ambitiøs. I 2020 skal Odenses ledighed nå landsgennemsnittet. Ligeledes sætter Odensemålene ambitionen for at flere kommer i uddannelse og job, og der kommer flere arbejdsduelige borgere. I 2017 gennemførte Beskæftigelses og Socialforvaltningen en omlægning fra aktivering til målrettet jobindsats. Kerneindsatsen er derfor i 2018 hyppige, motiverende og effektive samtaler kombineret med virksomhedsrettede indsatser. Det gælder alle beskæftigelseslovgivningens målgrupper. Odense er ligeledes udfordret strukturelt. Det betyder, at selv med en effektiv kerneindsats er der behov for yderligere tiltag, hvis ledigheden i Odense ikke bare skal sænkes tilsvarende landsgennemsnittet, men derimod indhente landsgennemsnittet. Odense Byråd har derfor investeret i 14 konkrete initiativer, der på tværs af beskæftigelsesområdet skal medvirke til at sænke ledigheden og nedbringe udgifterne til forsørgelse i Odense. Tilsammen udgør investeringerne godt 72 millioner kr. Grundlaget og retningen for Beskæftigelsesplan 2018 er derfor beskæftigelsespolitikken Odense i Job, omlægningen af beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune samt investeringsprojekterne. 2

FLERE BORGERE I UDDANNELSE ELLER JOB I september 2017 var der 5.402 ledige odenseanere, der er parate til at tage et job. De møder en indsats bestående af hyppige, tidlige og jobrettede samtaler kombineret med virksomhedsrettet indsats. Samtalerne gennemføres med kvalitet, klare mål og med fokus på at guide borgeren på vej til job og uddannelse. Job- og uddannelsesrådgiveren er borgerens primære kontaktperson gennem hele borgerens forløb. Sanktioner anvendes, når dette er nødvendigt. Indsatserne bygger på viden om evidens og effekt. Det betyder, at alle iværksatte indsatser skal have en reel og målbar effekt for borgeren. Målet er job eller uddannelse. Evidensen peger på, at virksomhedspraktikker og løntilskudsstillinger er de mest effektfulde redskaber i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelses og Socialforvaltningen tilvejebringer derfor de nødvendige virksomhedspraktikker og løntilskudsstillinger ved bl.a. at styrke, koordinere og målrette samarbejdet med virksomhederne i Odense. Indsatsen starter så tidligt i borgerens ledighedsperiode som muligt, for at styrke muligheden for hurtigt match mellem borger og virksomhed. Det betyder bl.a., at der hurtigst muligt i samarbejde med den ledige skal udarbejdes et fuldt opdateret CV. Borgere tilbydes et kompetenceløft, ved mangelfuld eller forældet uddannelse. Opkvalificeringen sker i samarbejde med virksomhederne og målrettet deres behov f.eks. via samarbejdsaftaler og partnerskaber. En veluddannet arbejdsstyrke er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne. I Odense guider og vejleder vi unge og voksne om de forskellige uddannelses- og jobmuligheder. Uddannelsesvalget skal være et kvalificeret valg, hvor unge og voksne træffer valg ud fra deres egne styrker og ud fra mulighederne på arbejdsmarkedet. Unge og voksne i Odense skal vælge uddannelse med jobmuligheder, og ledige skal opkvalificeres med job i sigte. Ambitionen er, at sikre en uddannet arbejdsstyrke til fremtidens job. EN STYRKET VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS Et paradoks er at der i dag er virksomheder, der oplever mangel på arbejdskraft. Det er en forudsætning for væksten i Odense, at virksomhederne har adgang til den efterspurgte arbejdskraft. s samarbejde med virksomhederne skal sikre, at Odenses virksomheder effektivt kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Beskæftigelses og Socialforvaltningen har særligt fokus på virksomhedernes rekrutteringsbehov ift. nye medarbejdere, etablering af virksomhedspraktik m.m, samt virksomhedernes generelle behov f.eks. deltagelse i projekter inden for specifikke mangelområder på arbejdsmarkedet. Investeringen på beskæftigelsesområdet handler både om at styrke kerneindsats men også at sikre et bedre og mere smidigt virksomhedssamarbejde. 3

INTEGRATION VIA ARBEJDSMARKEDET En god integrationsindsatsen sikrer, at nye borgere i Odense hurtigt bliver en del af arbejdsfællesskabet. Arbejdspladsen er rammen om et af de vigtigste sociale fællesskaber og en af hovedvejene til at blive godt integreret. Det sker gennem job eller virksomhedsrettet indsats. Ud over virksomhedspraktik og sprogundervisning anvendes mentor, sprogforløb og forskellige samarbejder med frivillige foreninger. Der er et særligt fokus på, at kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, så disse får mulighed for at opbygge en arbejdsidentitet i Danmark. Erfaringer viser, at denne gruppe historisk set deltager på arbejdsmarkedet i mindre grad end etnisk danske kvinder. Den jobrettede kompetenceafklaring af flygtninge skal hurtigst muligt i gang. Integrationsflygtninge rådgives om den korteste vej til job og uddannelse, hvor det er helt afgørende at bringe den enkelte borgers medbragte kompetencer i spil, og om nødvendig uddanne efter arbejdsmarkedets behov. Integrationsopgaven skal løses i fællesskab med frivillighedsområdet. Frivillige organisationer er en vigtig indgang til at lære dansk og på sigt finde job. FLERE BORGERE SKAL TÆTTERE PÅ ARBEJDSMARKEDET (ODENSE-MODELLEN) Beskæftigelsesindsatsen er også målrettet borgere med problemer ud over ledighed. Disse problemer er forskelligartede og spænder fra borgere med massive sociale problemstillinger til f.eks. højtuddannede med psykiske problemer og misbrug. Vejen tilbage til arbejdsmarkedet kræver en indsats med fokus på gradvis udvikling af arbejdsevnen og støtte til at genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet. Det sker gennem virksomhedsrettede forløb kombineret med individuelt tilpassede supplerende indsatser. Udgangspunktet er, at beskæftigelse kan være en del af løsningen på flere af borgerens problemer. Fuldtidsbeskæftigelse er ikke målet for alle. For en del borgere er målet at opnå ordinære timer eller ansættelse i form af småjobs, fleksjob eller deltidsjob. Indsatserne samles i én sammenhængende og koordineret plan på tværs af alle beskæftigelsesrettede, supplerende og sociale indsatser, der følges og koordineres af jobrådgiveren. BEKÆMPELSE AF SOCIALT BEDRAGERI OG FEJLUDBETALINGER Kontrolgruppen mod socialt bedrageri arbejder målrettet på at afdække, stoppe og kræve tilbagebetaling for uberettigede sociale ydelser. På landsplan anslås det, at der om året udbetales et sted mellem 5 og 12 mia. kr. for meget i form af uberettigede ydelser. Det er vigtigt at hindre misbrug, da det tager penge fra de borgere, som har behov for dem. Penge til velfærd herunder investeringer i uddannelse og beskæftigelse kommer i sidste ende fra samme kasse. 4

5