LEKTIER OG FORÆLDRESTØTTE

LEKTIER OG FORÆLDRESTØTTE

Formål med lektiearbejde Formål Formålet med lektiearbejdet er at træne og lære eleven at planlægge og organisere sin tid, samt at udvikle gode arbejdsvaner, selvdisciplin og selvindsigt. Formålet med lektiearbejde er at træne kundskaber og færdigheder.

Lektieformer en oversigt Træningslektier, hvor eleven træner allerede kendt stof. (Tabeller, læsetræning og lign.) Forberedelseslektier, hvor eleven arbejder med viden og færdigheder, der skal bruges i en efterfølgende lektion. Udbygningslektier, hvor eleven arbejder med kendt stof på en ny måde. Integrerede lektier (fordybelsesopgaver), der involverer flere fagområder og flere former for arbejdsprocesser, og hvor eleven fordyber, undersøger og videreudvikler stoffet, for eksempel analyse og fortolkningsopgaver, problemorienterede projekter, rapportskrivning mm. Færdiggørelseslektier, hvor eleven gør den opgave færdig, hun har arbejdet med i klassen. Lektier der træner elevens selvledelseskompetence

4 Elementer har negativ indvirkning på elevens udbytte af lektiearbejde Hvis lektier giver anledning til skænderier i familien. Når lektier er rutineprægede og gives kollektivt. Ikke differentierede lektier. Hvis elever aldrig oplever succesoplevelser med lektiearbejdet. Hvis eleven ikke kender målet med arbejdsopgaverne og lektiearbejdet på opgaven på ingen måde virker meningsfuld for eleven. Hvis lektiearbejdet stresser barnet. Hvis lektier gives som straf og føles som en straf. Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk

Kriterier der har indflydelse på om lektier giver eleven et udbytte. 5 1) Læreren, team og skole skal opbygge en lektiekultur, der med udgangspunkt i lærerog forældrestøtte opbygger elevens selvopfattelse i og omkring skolen og bidrager til, at eleverne får en positiv indstilling til skolen. 2) Læreren skal variere sine lektieformer og variere det faglige indhold i lektien. 4) Eleven skal kunne se en sammenhæng (kende mål) med lektiearbejdet. 5) Lektiearbejdet skal om muligt tilrettelægges således, at eleven kan se en sammenhæng mellem det, han skal lave (lektieform og lektiens indhold), og noget andet. Det andet kan være subjektiv plausible problemstillinger (noget uforståeligt som eleven føler har betydning for ham) eller viden, som eleven tidligere har erfaret i undervisningen. Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk

Konkluderende hovedpointer lektier i et didaktisk perspektiv 6 6) Læreren skal differentiere lektierne således, at lektien er interessant, motiverende og giver den enkelte elev lyst til at lære. 7) Læreren skal give respons/feedback på elevens lektiearbejde. Dels for at give eleven opmærksomhed og anerkendelse og dels for at orientere sig, om eleven har for har forstået eller misforstået stoffet. 9) Lærerens autenticitet, hans relationelle kompetencer og evne til at udvikle en positiv læringskultur i klassen har afgørende indflydelse på elevens læring. Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk

Kvalitative lektier Lektiearbejdet der understøtter elevens læring. Synlige og tydelige læringsmål Feedback på lektien Subjektiv plausibilitet meningsfuldhed. Lektiearbejdet bruges i undervisningen Tilfredsstillelse eleven kan se progression i egen udvikling. Differentierede (proces og fagligt) Variation i former

Forældresamarbejde helt grundlæggende Vi har en formålsparagraf at arbejde ud fra 1 stk. 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder.. Helt grundlæggende Barnet møder udhvilet Morgenmad Stabil morgen (rutiner) God madpakke Forberede barnet på skoledagen: I dag begynder du med dansk i to lektioner og derefter har du idræt. Snak med barnet om barnets forventninger til skoledagen. (Evt. med udgangspunkt i skoleskemaet).

Forældrestøtte grundlæggende At forældre kan vise interesse for og sætte sig ind i, hvad der foregår i skolen, hvilke mål skolen har og hvilke opgaver der arbejdes med. At forældrene ikke taler negativt om skolen, når børnene hører det. (Tale til skolen, ikke om skolen) At forældre viser interesse ved dagligt at spørge om, hvordan det har været på skolen, hvad barnet har lært, og hvilke tilbagemeldinger barnet har fået. At forældre formidler til barnet (i ord og handling), at skolen og skolegang er vigtig. At forældre prioriterer barnets skolegang frem for fritidsaktiviteter og ferie. At forældre ofte snakker generelt om skole, skolen og læring derhjemme.

Forskningen er entydig Forældre skal ikke lege lærere og med udgangspunkt i lektier undervise børn fagligt stof. (Cooper m.fl.). Udbytterig forældreinvolvering handler om indirekte støtte :

Direkte og indirekte støtte 11 Involvering deles op i Indirekte støtte : Spontan støtte, opmuntring, organisering og dialog omkring lektiearbejdet og skolearbejde. Barnet træffer selv afgørelser i lektiearbejdet, og hvor du er på sidelinjen...og i direkte støtte: hvor støttepersonen tager direkte del i lektiearbejdet (dvs. det er støttepersonen, der laver barnets lektier sammen med eleven). Forklarer METODER (stavning og grammatik, plus minus..ligninger..) Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk

Hvilket miljø muliggør lektielæsningen for dit 12 barn? Når der er ro i huset og barnet på ingen måde bliver forstyrret (af TV, søskende, telefon, eller andre for barnet forstyrrende elementer), når der er baggrundsstøj i huset eller når barnet lytter til musik? SMS og chatsider Når der er koldt eller varmt i rummet? Når barnet sidder på en hård stol ved et bord, når barnet sidder i blødere møbler eller når barnet ligger på gulvet? Når barnet er i bevægelse (i mellem skriveopgaverne eller under læsetræningen) eller når barnet sidder helt stille. Når barnet har noget i hånden, som der kan fingereres med. Hvis du er i tvivl om, hvor dit barn koncentrerer sig bedst, kunne du gå i dialog med et par af klassens lærere eller SFO-pædagogerne (hvis dit barn går i SFO). Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk

Hvilke elementer forhindrer koncentration Børn lærer, når de koncentrerer sig om et stykke arbejde. (15 min. Koncetration/50 min ukoncentration) De elementer der har stor indflydelse på udbyttet af lektiearbejde: Basale behov: Træthed, sult, trivsel (i og uden for skolen) og motivation kende mål. (skolesyn). -

Hvilke elementer forhindrer koncentration 2 At børn ikke hviler i arbejdet: Har en konstant tankerække, der ligger ud over lektiearbejdet. (Tænker over hvad der skal ske efter lektien. Eller tænker over det de går glip af ved at skulle udføre lektiearbejdet. Eller bliver forstyrret under lektiearbejdet. Hvilke koncentrationsforhindringer har dit barn? 3 MIN.

Miljø der muliggør lektielæsning 15 Et passende sted indeholder også passende materialer! Helt almindelige arbejdsmaterialer såsom blyanter, farveblyanter, blyantspidser, viskelæder, lineal, passer, tape, lim, saks, lommeregner, klips, plastiklommer og mapper bør være samlet på et sted (fx i en boks), så barnet ikke skal lede efter det. PC Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk

Hvornår.. 16 Hjælp dit barn med kalenderen Tænk på, at det ikke er en selvfølge, at dit barn kan koordinere fritid, et eventuelt fritidsarbejde og lektier, og at mange børn er glade for at få hjælp til det. Udarbejd evt. et ugeskema med tidspunkter for, hvornår der skal laves lektier de forskellige ugedage. Har barnet svært ved at koordinere, hvornår større opgaver skal påbegyndes, kunne dette med fordel også noteres i skemaet. Faste rutiner specielt for læsetræning. Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk

Dialog med barnet Børn af forældre der er dygtige til at vise deres barn, at de har realistiske ønsker og forventninger til, at barnet skal lykkes med skolen og skolearbejdet, opnår bedre resultater.»det vigtigste forældre kan gøre hjemme er, at tale med deres børn. Gennem samtale og diskussioner lærer børnene at respektere andres meninger og værdier, de bliver nysgerrige og får lyst til at lære mere«elever får højere udbytte af undervisningen, når skole og hjem samarbejder og har en ligeværdig dialog. Charles Desforges 2003, 2006

Forældres dialog med barnet i hjemmet om skolefag og indhold. Der hvor forældre har størst indflydelse: Udgangspunkt i egne erfaringer om verden Udgangspunkt i det børnene fortæller, viser og gør (fx læser). Udgangspunkt i den information du får fra skolen om det dit barn lærer i skolen. (Ugeplaner mm.).

Åbne verden for barnet Tale med barnet om hvordan du selv bruger matematik i hverdagen. Vise barnet matematik (klinkerne i badeværelset er firkantede og nok ikke trekantede ) Fortælle om bøger du har læst eller om interessant viden du har tilegnet dig og hvordan. Tale med barnet om natur, historie, religioner: Åbne verden for barnet.

20 Indirekte støtte Skab dialog omkring læsning Når dit barn læser derhjemme: Spørg ind til det, dit barn har læst, og lad dit barn referere det læste med egne ord Tal med dit barn om indholdet af teksten og barnets forventninger til, hvad der videre sker i bogen (hvis det er en skønlitterær bog), og hvorfor barnet har de forventninger. Lad gerne dit barn læse højt for dig. (Også de ældre elever). Hvis barnet støder på et helt nyt ord, så lad evt. dit barn slå ordet op i en ordbog eller på internettet for at finde betydningen. Tal evt. med barnet om ord og begrebers betydning Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk

Støtte- skriftlige opgaver 1 21 Vis interesse spørg til arbejdet. Lad dit barn forklare hvad målet med opgaven er. (Hvis barnet kender det). Sid ikke og kig over skulderen når dit barn skriver. De fleste børn vil gerne klare opgaverne selv. Spørg ind til dit barns skrivearbejde (Indhold og arbejdsproces) med henblik på at give dit barn nye ideer til at arbejde med. Du fortæller, at pigen i historien var glad for ulven kan du ikke fortælle mig lidt mere om det? You write that the girl in the story was shocked when she met the murderer.how do you feel when you are shocked? Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk

Støtte- skriftlige opgaver 2 22 Når dit barn er færdig med skriveopgaven Lad dit barn fortælle dig om skriveprocessen. Hvad føltes svært, hvad var let? Hvad føler dit barn at have lært ved arbejdet? Hvis dit barn efterfølgende har lyst til kort at referere hovedindholdet for dig, er det helt fint, eller hvis dit barn ønsker, at du læser det skriftlige arbejde igennem, er det også helt fint. Din feedback bør være anerkendende, dvs. at du bør undlade at fortælle dit barn, hvordan opgaven kunne have været skruet anderledes (bedre) sammen, og undlade at pointere fejl og mangler. Spørg interesseret til lærerens feedback på den skriftlige opgave, og lad dit barn fortælle dig om lærerens feedback. Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk

Det kan være svært at få gang i snakken om skole- og lektiearbejde. 23 Åbne og lukkede spørgsmål Lukkede spørgsmål kan besvares med JA eller NEJ. Denne type spørgsmål vil med fordel kunne bruges, hvis du skal have afklaret nogle facts, men er ikke egnede til dialog. Herunder et par eksempler: Har du lavet dine lektier? Var det sjovt i skolen i dag? Åbne spørgsmål lægger op til at dit barn skal på banen med egne ord og formuleringer: Fortæl mig lidt om, hvad i lærte i de to natur og teknik-timer, I havde over middag? Hvordan får du tid til lektierne de næste par dage? Prøv lige at beskrive, hvordan læreren forklarede dig regnemetoden? Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk

På skolen Tilrette undervisning, der hjælper eleverne med at forstå deres faglige styrker og svagheder, og giver dem lyst til at reflektere over og verbalisere disse. (På sigt: Udvikle indsigt i egne kompetencer). Tilrettelægge undervisning der giver eleverne lyst til at fortælle/gengive deres arbejde, læring og oplevelser, når de kommer hjem til deres forældre. Tilrettelægge undervisning der giver eleverne mulighed for, at vise deres forældre hvad de lærer (video, lyd, foto etc.). Eks.: Eleven kan tage et billede af planchen, der er udarbejdet på skolen, med mobiltelefonen, og vise billedet hjemme. Eleven kan filme undervisningssekvenser, egen produktioner, andres produktioner, som kan vises hjemme, eller som kan lægges på Intra.

Flipped Classroom Lektier der skaber dialog i hjemmet - verbalisering Lektier der binder skole og hjem sammen forståelse og samarbejde Eleven kan hver dag tage et billede eller en video sekvens af egen eller andres arbejdsproces eller produkt, og ud fra en egnet skabelon fortælle forældrene læringsprocessen handler om. Eleven ser en videosekvens af en lærer, der forklarer en bestemt metode, evt. sammen med forældrene. Eleven forklarer forældrene hvad metoden handler om, og videoen danner grundlag for dialog. Der er altid et synligt mål med en sekvens. Små opgaver (som fremmer dialog og forståelse) tilknyttes videosekvensen.

Selvledelse skal trænes i hjemmet og i skolen At have selvledelseskompetence betyder, at eleven er god til at planlægge og gennemføre opgaver pa egen hånd og kan bl.a. kan opnås igennem kvalitativ dialog (i skolen og i hjemmet) omkring mål og arbejdsprocesser i skolen og i fordybelsesarbejde/lektiearbejde. Perspektiv: Decideret træning i selvledelseskompetencer kunne også lægges som en del af fordybelsestiden og ikke kun som en del af fagene. En stor del af dannelsesarbejdet foregår i hjemmet.

Selvledelse - delelementer Koordinere aktiviteter Organisere arbejdsplads og materialer Samarbejde og regulere egen adfærd Eleven har selvledelseskompetence og handler på baggrund af selvindsigt og refleksion Arbejde alene og regulere egen adfærd Kende egne mål og kompetencer Planlægge opgaveløsning

Selvledelseskompetence Opnår eleven forståelse for egne læreprocesser, vil elevens udbytte af undervisningen øges (Hattie, 2009; 2012). Elevers manglende studiekompetencer

Koordinere aktiviteter Koordinere aktiviteter og arbejdsopgaver, herunder skole- og lektiearbejde og fritidsaktiviteter/fritidsarbejde. Eleven forstår nødvendigheden af, at planlægge sin tid efter skole. Eleven benytter et digitalt eller analogt huskesystem, som hjælper eleven med at strukturere og huske arbejdsopgaver. Eleven har i samarbejde med forældrene fundet frem til hvornår på dagen det er passende (i forhold til fritidsaktiviteter og andre forhold i familien) at eleven arbejder hjemme med skolearbejde. Eleven ved at skolearbejdet skal prioriteres højere end fritidsaktiviteter

Planlægge opgaveløsning Planlægge opgaveløsning i læringsarbejdet. Giv barnet opgaver i hjemmet der stiller krav til selvledelsen. Eleven kan skabe overblik over et arbejdes faser. Eleven kan udvælge en relevant arbejdsmetode. Eleven kan planlægge en arbejdsproces og vurdere, hvilke materialer og medier, der er relevante i en given sammenhæng. Eleven kan vurdere tidsforbruget til forskellige typer af opgaver. Eleven kan danne sig et overblik over flere typer af opgaver og kan prioritere rækkefølge og vigtighed på baggrund af forståelse af egne styrker og udviklingsmål. Eleven kan overholde en plan og afvige, når det er relevant Eleven kontakter læreren ved spørgsmål og forklarer sig, hvis deadlines ikke nås.

Organisere materialer Organisere materialer (analoge og digitale, hjemme og i skolen). Eleven husker relevante bøger og materialer til undervisningen. Eleven holder orden på sine løspapire og opbevarer dem i relevante mapper eller i et fanebladssystem. (Elektronisk/analogt)

Indsigt i egne læringskompetencer Ud fra indsigt i egne læringskompetencer etablere arbejdsplads, som passer til elevens læringsstil. Eleven har en konstruktiv rutine omkring lektionsskift: oprydning og klargøring af arbejdsplads. Eleven har kendskab til egne læringskompetencer. Eleven kan etablere en passende lektielæringsmiljø i hjemmet.

Indirekte støtte - faglæsning 33 Før læsningen: Inden dit barn går i gang med at læse en fagbog, er det vigtigt, at han/hun får aktiveret sin forhåndsviden om bogens emne. Dette gøres ved at orientere sig i bogen, læse og/eller skimmelæse dele af den. Bed dit barn komme med forudsigelser og fagbogens emne og indhold. Kort samtale om dit barns forhåndsviden. Under læsningen: Dit barn husker teksten bedst, hvis der er små opgaver der er knyttet til teksten Efter læsningen: Informationerne skal bearbejdes. Du kan hjælpe ved simpelthen at spørge ind til det læste. - Kan du komme med nogle eksempler på noget du har læst, som du vidste i forvejen. - Kan du komme med eksempler på noget du har læst, som var nyt for dig? Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk