Budget 2017 - samt overslagsårene 2018-2020 Generelle bemærkninger og taloversigter Bind 1
Indholdsfortegnelse Generelle bemærkninger til budget 2017-2020 5 Budgetforlig 30 Aftale om kommunernes økonomi for 2017 43 Befolkningsprognose 55 Tværgående artsoversigt 56 Investeringsoversigt 57 Takster 59 Autoriserede oversigter: Bevillingsoversigt 74 Hovedoversigt 75 Sammendrag 76 Budgetspecifikation 80 Børne- og Undervisningsudvalget 80 Kultur- og Fritidsudvalget 117 Arbejdsmarkedsudvalget 124 Sundheds- og Omsorgsudvalget 140 Erhvervskontaktudvalget 190 Økonomi- og Planudvalget 191 Beredskabskommission 218 Teknik- og Miljøudvalget 219
Generelle bemærkninger til budget 2017-2020 Indhold 1. Indledning 2. Budgetgrundlag 2.1 Budgettering af løn- og prisstigninger 2.2 Befolkningsforhold 2.3 Aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2017 3. Sammenfatning af budgettet 3.1 Usikkerhedsmomenter ved budgetlægning 3.2 Udviklingen i overførselsområdet 3.3 Indarbejdede tekniske korrektioner fra budget 2016 til 2017 3.4 Budgetforlig 3.5 Oversigten over resultatopgørelse 2017-2020 4. Driftsbudget 4.1 Udvikling i nettodriftsudgifterne 4.2 Driftsbevillinger 4.3 Betingede bevillinger 4.4 Bevillingsniveau og bevillingsbinding 4.5 Centrale puljer i kommunen 4.6 Beføjelser og spilleregler for dialogbaseret aftalestyring 5. Anlæg 6. Forsyningsvirksomheder 7. Finansiering 7.1 Skatteindtægter 7.2 Tilskud og udligning 8. Kassebeholdning og balanceforskydning side 5
1. Indledning Nærværende generelle bemærkninger beskriver budgettet for 2017-2020. Skatteprocent, grundskyld og dækningsafgifter er som anført nedenfor. Skatteprocenten blev sat op med 0,5%-point til 25,6% ved budgetforliget for 2015, og det blev aftalt at skattesatsen skulle nedsættes igen til 25,1% til budget 2016. Der er budgetlagt med at staten bidrager med finansiering af nedsættelsen over en 3-årig periode med 75% i 2016, 50% i 2017 og 25% i 2018. Det er forudsat at der ikke gennemføres skattenedsættelser på over 200 mio. kr. i kommunerne under ét, idet tilskudsprocenten således bliver nedsat. Der er ikke budgetlagt med skatteændringer i basisbudgettet for 2017-2020. Tabel 1: Skatteprocenter/promiller i 2017 Kommunal indkomstskat 25,1 % Kommunal grundskyld 20,35 Dækningsafgift for offentlige ejendommes grundværdi 10,175 Dækningsafgift for offentlige ejendommes forskelsværdi 5,00 Kirkeskat 1,00 % side 6
2. Budgetgrundlag Udgangspunktet for Ikast-Brande Kommunes budget i 2017 og overslagsår 2018-2020 er vedtaget budget 2016 tillagt nedenstående ændringer, som til sammen danner basisbudget for 2017-2020. Budgettet udarbejdes på grundlag af en række forudsætninger: Stigninger i priser og lønninger. Procentvise ændringer i pris og lønniveau udsendt af KL i juni måned for 2016-2020. Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for år 2017. Nye beslutninger i byrådet efter vedtagelsen af budget 2016. Mængde og kapacitetsregulering som følge af forventet befolkningstal og alderssammensætning i Ikast-Brande kommune afsat i efterspørgsels- og demografipuljer. Regulering af efterspørgslen på vanskeligt styrbare områder. (politikområde 5. Overførsler) Ændringer som følge af ny lovgivning der kompenseres via DUT midler er indarbejdet hvis den budgetmæssige effekt overstiger 10.000 kr. I nærværende afsnit om budgetgrundlaget forklares hvordan forudsætningerne tilsammen danner Ikast- Brande Kommunes basisbudget for 2017-2020. 2.1 Budgettering af løn- og prisstigninger For drifts- og anlægskonti (dranst 1,2 og 3) er 2017-2020 budgettet i faste 2017-priser, hvorefter der i overslagsårene tillægges en samlet pris- og lønstigning. Finansieringsposterne (dranst 4-9) budgetteres i løbende priser, dvs. i de enkelte års pris- og lønniveauer. Det anvendte skøn for pris- og lønudvikling for 2017-2020 er specificeret på udgiftsarter i tabel 2. I økonomiaftalen for 2017 indgik en regulering af prisog lønudviklingen fra 2015 til 2016 og basisbudgettet for 2017 er også reguleret herfor. side 7
Tabel 2. Anvendte skøn for løn- og prisudvikling specificeret på arter (drift) Art 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 1 Lønninger 2,16 2,30 2,30 2,30 2 Varekøb 1,37 1,37 1,37 1,37 2.2 Fødevarer 1,03 1,37 1,37 1,37 2.3 Brændsel og drivmidler 4,05 1,37 1,37 1,37 2.6 Køb af jord og bygninger 4,00 1,37 1,37 1,37 2.7 Anskaffelser 1,70 1,37 1,37 1,37 2.9 Øvrige varekøb 0,36 1,37 1,37 1,37 4 Tjenesteydelser mv. 2,00 2,05 2,05 2,05 4.0 Tjenesteydelser uden moms 2,05 2,05 2,05 2,05 4.5 Entreprenør og håndv.ydelser 2,70 1,70 1,70 1,70 4.6 Betalinger til staten 2,09 2,18 2,18 2,18 4.7 Betalinger til kommuner 2,09 2,18 2,18 2,18 4.8 Betalinger til regioner 1,86 1,94 1,94 1,94 4.9 Øvrige tjenesteydelser 2,05 2,05 2,05 2,05 5 Tilskud og overførsler 1,78 1,51 1,51 1,51 5.1 Tjenestemandspensioner mv. 2,16 2,30 2,30 2,30 5.2 Overførsler til personer 1,64 1,32 1,32 1,32 5.9 Øvrige tilskud og overførsler 3,41 3,41 3,41 3,41 6.4 Finansudgifter 1,64 1,32 1,32 1,32 7 Indtægter 2,09 2,18 2,18 2,18 7.1 Egne huslejeindtægter 2,09 2,18 2,18 2,18 7.2 Salg af produkter og ydelser 2,09 2,18 2,18 2,18 7.6 Betalinger fra staten 2,09 2,18 2,18 2,18 7.7 Betalinger fra kommuner 2,09 2,18 2,18 2,18 7.8 Betalinger fra regioner 2,09 2,18 2,18 2,18 7.9 Øvrige indtægter 2,09 2,18 2,18 2,18 8.4 Refusioner 2,09 1,32 2,18 2,18 Samlet skøn. Løn og priser i alt 2,10 2,20 2,20 2,20 KL s pris og lønskøn pr. 3. juli 2016 er anvendt. side 8
2. 2 Befolkningsforhold Befolkningssammensætning har en betydning for kommunens udgifter og indtægter på kort og langt sigt. Ikast-Brande Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose i 2016. Befolkningsprognosen er grundlag for de demografisk betingede ændringer i budgettet som indlægges i demografipuljer. Den i prognosen estimerede udvikling i befolkningen er vist i tabel 3 - opdelt på de mest planlægningsrelevante aldersgrupper. Tabel 3. Befolkning pr. 1.jan. fordelt på alder i Ikast-Brande Kommune fra 2016 til 2020 Aldersgruppe 2016 2017 2018 2019 2020 0 år 396 416 421 429 437 1-2 år 882 882 861 884 893 3-5 år 1.498 1.435 1.408 1.388 1.398 6 år 502 521 538 486 463 7-13 år 3.682 3.692 3.704 3.731 3.698 14-16 år 1.693 1.698 1.713 1.681 1.683 17-24 år 3.599 3.574 3.618 3.656 3.617 25-49 år 12.610 12.575 12.562 12.590 12.563 50-59 år 5.657 5.681 5.754 5.755 5.790 60-66 år 3.487 3.547 3.518 3.555 3.538 67-79 år 5.052 5.173 5.327 5.446 5.559 80-89 år 1.439 1.474 1.541 1.571 1.605 90- år 303 314 317 332 360 I alt 40.800 40.982 41.282 41.503 41.605 Kilde: Data i kolonnen vedr. 2016 er Danmarks Statistiks opgørelse pr. 1. januar 2016 over faktisk fordeling af kommunens befolkning. Data i kolonnerne 2017-2020 er baseret på Ikast-Brande Kommunes befolkningsprognose. Det samlede befolkningstal forventes at være stigende i prognoseperioden. Det demografiske udgiftspres kan aflæses i udviklingen af den demografiske forsørgerbrøk. Forsørgerbrøken er forholdet mellem antallet af unge og ældre (personer under 17 år og personer på 65 år eller derover) set i forhold til antal personer i de erhvervsaktive aldersgrupper (personer 17-64 år). Forsørgerbrøk = antal personer under 17 år + antal personer på 65 år og derover antal personer fra 17 til 64 år I budgetperioden forventes en stigende forsørgerbrøk - altså forventes forholdsvis færre i den arbejdsdygtige alder (17-64 år). Dermed forventes et stigende demografisk betinget udgiftspres. Der bliver forholdsvis færre til at finansiere udgifterne på de store serviceområder indenfor børne- og ældreområdet. Tabel 4. Demografisk forsørgerbrøk 2016 2017 2018 2019 2020 Forsørgerbrøk 0,674 0,680 0,685 0,690 0,696 side 9
Det er antal ældre borgere der forventes at stige fra 2015 til 2019 forventes en stigning på 9,4% i denne aldersgruppe. I samme periode forventes antallet af børn og under 17 år at falde med 0,9%. Aldersgruppen 17-64 år forventes at stige med 0,6% henover perioden. Det er derfor særligt indenfor ældreområdet at der forventes stigende udgifter i årene fremover. Men det er vanskeligt at budgettere eksakt på området, da det er usikkert, hvor stort et omsorgs- og plejebehov de ældre vil have. Der er indlagt øgede udgifter på ældre- og træningsområderne som følge af den demografiske tildelingsmodel, som Byrådet vedtog i 2014. Modellen tilstræber at tage højde for den forventede længere levetid og sund aldrings indvirkning på plejebehovet. Også på handicap/psykiatriområdet er indlagt stigende udgifter i årene fremover. Der er indarbejdet en efterspørgselsregulering som følge af en forventet tilgang af 18-årige i 2017 forventes denne tilgang at være væsentlig større end tidligere år. Den store stigning skyldes blandt andet at en stor gruppe borgere er stoppet på STU og startet i dagtilbud og ligeledes er der flere helt nye borgere i forhold til 2016. Stigningen i 2018-2020 skyldes de samme borgere, men nu er der indregnet helårseffekt. Stigningen er ikke udtryk for at prisen pr. borger stiger. Der er medtaget demografi- og efterspørgselspuljer for samlet 24,7 mio. kr. i 2017 med fordelingen vist i tabel 5 det svarer til at puljerne er øget med godt 8 mio. kr. fra 2016. Tabel 5. Fordeling på demografiske puljer /efterspørgselsregulering på områder (1.000 kr.) 2017 2018 2019 2020 Dagtilbud 0-2 år 2.034 1.001 3.135 4.304 Dagtilbud 3-5 år -2.968-4.124-4.817-4.339 Folkeskoler 588 588 588 588 Skolefritidsordning 331 422 140 61 Visitaions- og myndighedsområdet 197 300 386 499 Ældre 12.456 18.471 23.937 31.512 Kommunal træning 357 692 1.067 1.462 Efterspørgselsregulering for psykiatri/handicap 11.728 22.819 22.819 22.819 I alt 24.723 40.169 47.255 56.906 2.3 Aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2017 Regeringen og KL indgik den 10. juni 2016 en aftale om kommunernes økonomi for 2017. Stramme økonomiske rammer medfører i de kommende år skærpede udfordringer for den offentlige økonomi. For at sikre troværdighed om en fortsat sund og ansvarlig finanspolitik er der behov for klare prioriteringer og et fortsat fokus på en effektiv offentlig sektor. Folketinget har vedtaget et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. Om året fra 2016 til 2019. Det svarer til ca. 2,4 mia. kr. i 2017. Folketinget har endvidere vedtaget, at omprioriteringsbidraget i 2017 tilbageføres til kommunerne, og den konkrete udmøntning vil ske i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi og finanslovsforhandlingerne. Regeringen anerkender, at kommunerne de senere år har påtaget sig et stort ansvar og bidraget til at udvikle den fælles velfærd inden for stramme økonomiske rammer, herunder gennem implementering af flere store reformer. Det har bidraget til at fastholde og udvikle den borgernære velfærd samtidig med, at der er skabt tryghed om dansk økonomi. Kommunernes økonomi er imidlertid ligesom den samlede offentlige økonomi udfordret i lyset af bl.a. den ekstraordinære flygtningesituation. side 10
Regeringen og KL er enige om at prioritere ressourcerne, hvor de skaber størst gavn for danskerne. Derfor prioriteres det med aftale om kommunernes økonomi for 2017 at tilføre midler til den borgernære velfærd, herunder i lyset af flygtningetilstrømningen. Regeringen og KL er i forlængelse heraf enige om, at der fra 2018 og frem etableres et flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram med en målsætning på 1 mia. kr. årligt. Inden for programmet frigøres 0,5 mia. kr. årligt til prioritering bredt i den offentlige sektor, hvilket vil blive afspejlet i udgiftslofterne fra 2018-2020.. Regeringen har derfor tilkendegivet, at den vil søge Folketingets tilslutning til, at det kommunale udgiftsloft fra 2018 og frem ikke vil indeholde et omprioriteringsbidrag. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet vil bl.a. indeholde følgende overordnede spor, som både regeringen og KL gensidigt vil bidrage til: Effektivt indkøb og konkurrenceudsættelse Effektiv drift, nye organiseringer og samarbejdsformer Digitalisering og velfærdsteknologi Regelforenkling og afbureaukratisering Bedre ressourceudnyttelse og styring Det nærmere indhold aftales mellem regeringen og KL i efteråret 2016. Regeringen og KL er i forlængelse heraf enige om, at der gennem mere effektiv administrativ drift frigøres 0,3 mia. kr. i 2017. Regeringen og KL er desuden enige om, at det bærende princip for samarbejdet om at udvikle den borgernære service er mål- og rammestyring. Regeringen og KL er derfor enige om at gennemføre initiativer, der understøtter kommunernes styrings- og prioriteringsmuligheder og en bedre ressourceudnyttelse. Regeringen og KL er enige om en tilpasning af de kommunale investeringer, således at det kommunale anlægsniveau udgør 16,3 mia. kr. i 2017. Det sker som følge af, at der i takt med, at den økonomiske vækst tager til, er behov for en tilpasning af niveauet af de offentlige investeringer, herunder de kommunale anlægsinvesteringer. De første skridt til en tilpasning af det kommunale anlægsniveau blev taget med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 og aftalen om kommunernes økonomi for 2016. Det næste skridt tages i 2017. Hovedelementer i kommunernes økonomi for 2017: Omprioriteringsbidraget erstattes fra 2018 af et såkaldt moderniserings- og effektiviseringsprogram. Det skal frigive en milliard årligt, hvoraf en halv milliard skal kunne bruges "bredt i den offentlige sektor". Til sammenligning er omprioriteringsbidraget på en procent af kommunernes budget, hvilket svarer til 2,4 milliarder kroner. I 2017 får kommunerne 2,2 milliarder af omprioriteringspengene retur til "prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder". Det skal særligt ses i lyset af flygtningetilstrømningen, fremgår det. Der resterer dermed 200 millioner kroner af omprioriteringsbidraget i 2017. De penge får kommunerne retur i forbindelse med finansloven, lover regeringen. Puljer til mere pædagogisk personale i dagtilbud og klippekort til ekstra hjemmehjælp for de svageste hjemmehjælpsmodtagere på i alt 400 millioner kroner fra finansloven for 2015 omlægges til bloktilskud fra 2017. Det skal spare bureaukrati, fremgår det. Det kommunale anlægsloft bliver på 16,3 milliarder i 2017, hvilket er lidt lavere end i år. En milliard af kommunernes bloktilskud bliver betinget af, at de holder deres anlægsbudgetter inden for det, der er aftalt. Hidtil har der ikke været økonomiske sanktioner, hvis kommunerne overskred anlægsrammen. Det har været et krav fra regeringen, at der skal mere styr på anlægsudgifterne. Tre milliarder af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder de aftalte serviceudgifter. De er aftalt til at være 242,2 milliarder kroner. Det ekstraordinære finansieringstilskud, som finansministeren ville sløjfe, bevares. Det er på 3,5 milliarder, hvoraf to milliarder fordeles ud fra, hvor pressede kommunerne er rent økonomisk. Kommunerne skal holde skatten i ro, set under ét. Hvis de ikke gør det, bliver de skåret i bloktilskud. side 11
3. Sammenfatning af budgettet 3.1 Usikkerhedsmomenter ved budgetlægning I budget 2017-2020 er der i lighed med tidligere år en række forhold, der medfører usikkerhed i budgetlægningen: Der er usikkerhed om udviklingen i overførselsindkomster (a-dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse mm.) Der er usikkerhed om, hvilken betydning de forholdsvis flere ældre har for kommunens udgifter. Den nuværende udvikling viser flere ældre, men behovet for omsorg og pleje har ikke været stigende i samme omfang. Der er indlagt øgede udgifter på ældre- og træningsområderne som følge af den demografiske tildelingsmodel, som byrådet vedtog i 2014. Der er usikkerhed om, hvilken betydning tilgangen af 18-årige på handicap/psykiatriområdet har. Der er indarbejdet en efterspørgselsregulering som følge af forventet tilgang af 18-årige. Der er usikkerhed om i hvor stort et omfang kommunens aftaleholdere vil anvende deres opsparede midler fra tidligere år i 2017. 3.2 Udviklingen på overførselsområdet Tabel 6. Udviklingen på overførselsområdet (i 1000 kr.) R 2015 B 2016 B 2017 B 2018 B 2019 B 2020 Kontanthjælp 68.887 65.994 61.922 61.922 61.922 61.922 Ledighedsydelse 15.902 11.557 14.339 14.339 14.339 14.339 Førtidspensioner 171.542 170.773 181.915 181.915 181.915 181.915 Revalidering 7.919 12.590 10.800 10.800 10.800 10.800 EGU 323 991 614 614 614 614 Integrationsområdet 10.432 23.439 22.594 22.594 22.594 22.594 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats* (inklusiv mentorordning fra budget 2017) 17.414 18.145 20.771 20.775 20.775 20.775 Beskæftigelsesordninger 674 826 827 827 827 827 Ressourceforløb og Jobafklaringsforløb 24.083 47.459 62.293 62.293 62.293 62.293 Midlertidige kontantydelse 30 1.013 2.504 2.504 2.504 2.504 Områder, omfattet af budgetgaranti i alt 317.206 352.787 378.579 378.583 378.583 378.583 Forsikrede ledige 80.551 71.450 58.831 58.831 58.831 58.831 Områder, omfattet af beskæftigelsestilskud i alt 80.551 71.450 58.831 58.831 58.831 58.831 Sygedagpenge 61.790 58.692 50.242 50.242 50.242 50.242 Personlige tillæg 4.139 4.192 4.093 4.093 4.093 4.093 Boligydelser 25.619 24.952 23.897 23.982 24.017 24.017 Fleksjob 32.776 44.448 43.652 43.652 43.652 43.652 side 12
Mentorordning 4.525 4.171 Øvrige overførsler 31.687 36.622 33.545 33.545 33.545 33.545 Områder, som ikke omfattet af budgetgaranti eller 160.536 173.077 155.429 155.514 155.549 155.549 beskæftigelsestilskud i alt Overførsler i alt 558.293 597.314 592.839 592.928 592.963 592.963 Anm. Alle beløb er i 2017 pris/lønniveau. *) Ved budgetforliget blev overførselsområdet pålagt en yderligere besparelse på 15 mio. kr. i 2018 og frem. Det er ikke besluttet hvordan besparelsen skal udmøntes og er midlertidigt konteret under driftsudgifterne. Besparelsen er ikke medtaget i denne tabel. Overordnede bemærkninger til overførselsudgifterne: Der forventes et fald på 116 fuldtidspersoner på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Der forventes 134 flere fuldtidspersoner omfattet af integrationsloven. Der forventes et fald på 14 fuldtidspersoner på revalidering. Der forventes flere fleksjobsager svarende til 24 personer. Der forventes 17 flere fuldtidspersoner med ledighedsydelse. Der forventes 54 flere fuldtidspersoner på førtidspension. Der forventes 41 flere fuldtidspersoner omfattet af ressourceforløb. Der forventes et uændret antal sygedagpengesager svarende til 411 fuldtidspersoner. Der forventes 75 flere fuldtidspersoner omfattet af jobafklaringsforløb. En række af ovennævnte områder er omfattet af budgetgarantien på landsplan (Kontanthjælp og uddannelseshjælp, ledighedsydelse, førtidspension, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, revalidering, erhvervsgrunduddannelsen (EGU), danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter integrationsloven, driftsudgifter ifm. Beskæftigelsesindsatsen og beskæftigelsesordninger, der sikrer at kommunens bloktilskud forøges/reduceres i takt med landsudviklingen på de budgetgaranterede områder. Området er budgetlagt på forudsætning om, at den gennemsnitlige ledighed hen over året vil svare til, at 375 fuldtidspersoner modtager arbejdsløshedsdagpenge og 16 fuldtidspersoner modtager den midlertidige kontantydelse. Der forventes 30 fuldtidspersoner ansat i seniorjob. 3.3 Indarbejdede tekniske korrektioner fra budget 2016 til 2017 Tabel 7. Indarbejdede tekniske korrektioner fra driftsbudget 2016 til driftsbudget 2017 Udvalgte driftsudgiftsændringer Stigning i antal børn med funktionsnedsættelser, flere dobbeltpladser i dagplejen 1.214 Tilskud til mere pædagogisk personale i daginstitutioner (indgår i bloktilskuddet) 1.943 Demografi i dagplejen 1.309 Demografi på børnehaver -3.152 Nedbringelse af aktiv indsats på beskæftigelsesområdet (DUT) -1.859 Kontanthjælpsloft og 225 timers regel -1.376 Merforbrug på overførsler 32.000 Mindreforbrug forsikrede ledige, sygedagpenge, seniorjob, fleksjob og revalidering -21.400 Mindreforbrug STU -2.500 Korrektion i forbindelse med beregning af differentierede takster -3.456 Efterspørgselspulje handicap/psykiatri 6.327 Vejafvandingsbidrag rettes til 4% -1.335 side 13
Anlægsudgifter budgetteret på drift mhp. overholdelse af anlægsloftet fjernes -9.250 Besparelser øget fra 2016 til 2017-18.300 Øgede udgifter til flygtninge 2.660 heraf: Forsørgelsesudgift reduceres til integrationsydelse -2.600 Øgede udgifter til boligstøtte 219 Merudgifter til økonomisk friplads i daginstitutioner 493 Ekstra understøttelse af børn i dagtilbud 500 2-sprogskonsulenter i dagtilbud 430 Supplerende undervisning på skolerne 3.188 Sundhedsplejens ekstra opgaver 215 Tandplejens ekstra opgaver 215 Udvalgte tekniske korrektioner i alt -17.175 Øvrige korrektioner 1.561 Tekniske korrektioner i alt -15.614 - = merindtægter/mindreudgifter, += merudgifter/mindreindtægter 3.4 Ændringer i henhold til budgetforliget Der er gennemført budgetreduktioner på alle områder som beskrevet i konsekvensbeskrivelser ved dannelsen af basisbudgettet, og ved budgetforliget blev yderligere besparelser besluttet for 2017 og 2018. Udmøntning af disse yderligere besparelser besluttes først på byrådets møde i februar 2017, hvor konsekvensbeskrivelser af de ikke allerede beskrevne besparelser for 2017 og 2018 fremlægges. Dermed sikres at der kan ske implementering senest med virkning pr. 01.07.2017 for besparelser i 2017 og pr. 01.01.2018 for besparelser i 2018. Besparelseskravet vedrørende budgetårene 2019 og 2020 udmøntes først ved de kommende års budgetlægninger. Tabel 8. Budgetreduktioner 2017-2020 2017 2018 2019 2020 I alt 2017-20 01. Dagtilbud til børn 0-5 år 590 590 1.180 02. Børn og unge 6-18 år 4.468 16.168 3.000 3.500 27.136 03. Familier og børn med særlige behov 1.482 682 2.164 04. Fritid, idræt og kultur 851 551 1.402 05. Overførselsindkomster 1.806 15.306 17.112 06. Ældre 4.021 3.321 7.342 07. Sundhed 90 90 180 08. Handicap og psykiatri (voksne) 6.026 6.126 12.152 07+08. Ældre og Handicap og psykiatri 2.000 2.000 09. Erhvervsudvikling, turisme, klima og demokrati 673 573 1.246 10. Økonomi Dækningsafgift skove ** 2.500 2.500 11a. Borgerservice og administration 944 944 1.888 11b. Politisk organisation 200 200 13. Miljø og natur 333 33 366 14. Byer og landsbyer 26 26 52 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 8.489 2.789 11.278 side 14
Ikke fordelte forslag 44.000 20.000 64.000 I alt 29.800 51.900 47.000 23.500 152.200 Tabel 9. Budgetudvidelser 2017-2020 2017 2018 2019 2020 EU-kontor 40 40 40 40 PC'er io skolerne 4.000 4.000 4.000 4.000 Homestart 50 50 50 50 Socialmedarbejdere - indsats for udsatte børn 1500 1500 1500 1500 Frivilligbørs 60 60 60 60 I alt 5.650 5.650 5.650 5.650 3.5 Oversigten over resultatopgørelse 2017 Budgettets hovedtal (netto) fremgår af omstående oversigt i tabel 10, som ligeledes viser resultatet af den skattefinansierede virksomhed samt finansieringsbehovet. Resultatopgørelsen viser, at driftsunderskuddet udgør 11,7 mio.kr. Resultatet af den samlede skattefinansierede virksomhed med en skatteprocent på 25,1 og en grundskyldspromille 20,35 giver et underskud på 172 mio. kr. i 2017 heri er indregnet anlægsudgifter på 168,6 mio.kr. og renteudgifter på 8 mio.kr. Forsyningsvirksomhed har i 2017 et forventet underskud på 0,8 mio.kr. side 15
Tabel 10. Resultatopgørelse (1.000 kr.) 2017 2018 2019 2020 A. Det skattefinansierede område Indtægter Skatter -1.666.359-1.730.309-1.772.843-1.823.043 Tilskud og udligning -759.464-710.916-710.817-709.361 Indtægter i alt -2.425.823-2.441.225-2.483.660-2.532.404 Driftsudgifter (ekskl. forsyning) Børne- og Undervisningsudvalget 736.262 711.398 709.461 711.467 Kultur- og Fritidsudvalget 58.029 57.200 57.155 57.155 Arbejdsmarkedsudvalget 585.239 570.022 570.057 570.057 Sundheds- og Omsorgsudvalget 648.295 653.706 660.526 668.505 Erhvervskontaktudvalget 6.234 5.661 5.661 5.661 Økonomi- og Planudvalget 281.569 280.541 233.880 214.263 Beredskabskommission 10.355 10.057 9.756 9.456 Teknik- og Miljøudvalget 88.137 84.924 84.924 84.924 Driftsudgifter i alt 2.414.120 2.373.509 2.331.420 2.321.488 Pris- og lønstigninger drift 0 46.811 92.967 140.385 Driftsresultat før finansiering -11.703-20.905-59.273-70.531 Renter mv. 8.071 8.646 6.206 6.498 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED -3.632-12.259-53.067-64.033 Anlægsudgifter (ekskl. forsyning) Børne- og Undervisningsudvalget 93.700 77.500 38.000 0 Kultur- og Fritidsudvalget 2.800 3.800 1.100 2.000 Sundheds- og Omsorgsudvalget 50.700 10.000 8.000 0 Erhvervskontaktudvalget 600 0 0 0 Økonomi- og Planudvalget 2.100 15.500 27.500 15.000 Teknik- og Miljøudvalget 18.700 29.700 22.800 6.300 Anlægsudgifter i alt 168.600 136.500 97.400 23.300 Jordforsyning Salg af jord 0-15.000-15.000-15.000 Køb af jord inkl. byggemodning 0 15.000 15.000 15.000 Jordforsyning i alt RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 164.968 124.241 44.333-40.733 B. Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) -1.151-1.151-1.151-1.151 Anlæg (indtægter - udgifter) 2.000 4.000 2.000 2.000 RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER 849 2.849 849 849 C. RESULTAT I ALT (A+B) 165.817 127.090 45.182-39.884 FINANSIERINGSOVERSIGT Ændring af likvide midler Resultat i alt 165.817 127.090 45.182-39.884 Optagelse af lån -26.000-3.000-3.000-3.000 Afdrag på lån 28.082 29.365 30.286 31.239 Øvrige balanceforskydninger 4.342-1.161-1.140-1.143 SAMLET RESULTAT (ændring af likvide aktiver) 172.241 152.294 71.328-12.788 - = indtægt, + = udgift side 16
4. Driftsbudget 4.1 Udviklingen i nettodriftsudgifterne Tabel 11. Udviklingen i nettodriftsudgifterne fordelt på politikområder Udgiftsområde (1.000 kr.) R 2015 B 2016 B 2017 B 2018 B 2019 B 2020 1. Dagtilbud til børn 0-5 år 176.011 176.011 176.705 173.124 174.469 176.116 2. Børn og unge 6-18 år 461.879 461.879 444.701 424.100 420.818 421.177 3. Familier og børn med særlige behov 116.757 116.757 114.856 114.174 114.174 114.174 4. Fritid, idræt og kultur 57.517 57.517 58.029 57.200 57.155 57.155 5. Overførselsindkomster 562.867 562.867 585.239 570.022 570.057 570.057 6. Ældre 302.271 302.271 303.403 304.959 311.405 318.987 7. Sundhed 160.765 160.765 162.617 162.722 163.096 163.493 8. Handicap og psykiatri (voksne) 178.319 178.319 182.275 186.025 186.025 186.025 9. Erhvervsudvikling, turisme, klima og demokrati 11. Borgerservice, administration og politisk administration 6.843 6.843 6.234 5.661 5.661 5.661 239.992 239.992 281.569 280.541 233.880 214.263 12. Redningsberedskab 11.416 11.416 10.355 10.057 9.756 9.456 13. Miljø og natur 9.786 9.786 9.462 9.014 9.014 9.014 14. Byer og landsbyer * 2.180 2.180 7.435 7.409 7.409 7.409 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 79.076 79.076 71.226 68.487 68.487 68.487 I alt ekskl. forsyning* 2.365.680 2.365.680 2.414.106 2.373.495 2.331.406 2.321.474 16. Forsyning -5.098-5.098-1.137-1.137-1.137-1.137 I alt 2.360.583 2.360.583 2.412.969 2.372.358 2.330.269 2.320.337 Anm. Alle beløb er i 2017 pris/lønniveau. *) Inkl. driftsindtægt og -udgift for jordforsyning. Det fremgår af tabellen at nettodriftsudgifterne forventes at falde med 1,0 % fra budget 2016 til 2017. Samlet over hele budgetperioden fra 2016 til 2020 budgetteres nettodriftsudgifterne at falde med 4,8 %. I dette fald er indregnet de ikke udmøntede udgiftsreduktioner fra budgetforliget for 2017. De skattefinansierede nettodriftsudgifter består både af serviceudgifter, indkomstoverførsler, udgifter til forsikrede ledige mv. Nedenfor vises udviklingen i kategorier (opgjort i henhold til aftale for 2017, og dermed korrigeret for ændringer over årene). side 17
Tabel 12. Skattefinansierede nettodriftsudgifter opdelt i kategorier Nettodriftsudgifter (1.000 kr.) R 2015 B 2016 B 2017 B 2018 B 2019 B 2020 Serviceudgifter 1.665.992 1.697.276 1.714.067 1.688.673 1.646.549 1.636.617 Overførsler 467.031 507.636 516.888 501.671 501.706 501.706 Forsikrede ledige 80.011 70.462 58.831 58.831 58.831 58.831 Aktivitetsbestemt medfinansiering 132.500 133.969 136.062 136.062 136.062 136.062 Øvrige driftsudgifter/indtægter -14.674-11.484-11.728-11.728-11.728-11.728 Skattefin. driftsudgifter i alt 2.330.860 2.397.859 2.414.120 2.373.509 2.331.420 2.321.488 Anm. Alle beløb er i 2017 pris/lønniveau. Tabel 13. Procentvis ændring i de skattefinansierede nettodriftsudgifter opdelt i kategorier Nettodriftsudgifter 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 2016-20 Serviceudgifter 1,0% -1,5% -2,5% -0,6% -3,6% Overførsler 1,8% -2,9% 0,0% 0,0% -1,2% Forsikrede ledige -16,5% 0,0% 0,0% 0,0% -16,5% Aktivitetsbestemt medfinansiering 1,6% 0,0% 0,0% 0,0% 1,6% Øvrige driftsudgifter/indtægter 2,1% 0,0% 0,0% 0,0% 2,1% Skattefin. driftsudgifter i alt 0,7% -1,7% -1,8% -0,4% -3,2% Tabel 13 viser udviklingen på de forskellige driftsudgifter over budgetperioden, de første kolonner viser udviklingen fra år til år, mens sidste kolonne viser den budgetterede udvikling over hele budgetperioden. Heraf ses at serviceudgifterne budgetteres at falde med 2,6% fra 2016 til 2020, udgifterne til overførsler forventes at stige med 2%, mens udgifterne til de forsikrede ledige forventes at falde næsten 18%. 4.2 Driftsbevillinger Driftsbevillinger er etårige og gives til driftsudgifter og driftsindtægter samt statsrefusioner på hovedkontiene 0 til 6, renteudgifter og renteindtægter, tilskud og udligning, skatter og udligning af moms på konto 7 og optagelse af lån på hovedkonto 8. 4.3 Betingede bevillinger En driftsbevilling kan være betinget, således at bevillingen kun kan anvendes til helt konkrete projekter/indkøb eller først kan disponeres efter ansøgningen fra byrådet. I budgettet er følgende forudsat: Tekniske korrektioner som følge af lov- og cirkulæreprogrammet der reguleres via DUT og ændringer som følge af demografi/efterspørgselsreguleringer er indregnet som betingede bevillinger. Ligeledes er puljen til nedbringelse af aftaleholdernes opsparing og puljer til imødegåelse af usikkerheder betingede bevillinger. Nedenfor er anført en samlet oversigt over betingede bevillinger i budget 2017: side 18
Tabel 14. Betingede midler i 2017 Betingede midler (1.000 kr.) 2017 Ændringer iht. lovændringer 1.115 Demografi- og efterspørgselspuljer 24.723 Merudgifter på børneområdet pga. et forventet stigende flygtningeantal 4.118 Pulje til finansiering af mindre driftsoverførsler 6.378 Risikopulje til imødegåelse af usikkerheder 20.824 Total 57.158 Anmodning om frigivelse fra puljerne til imødegåelse af usikkerheder og finansiering af mindre driftsoverførsler vil indgå i årets budgetopfølgninger. Førend betingede bevillinger kan tages i anvendelse skal de søges frigivet af byrådet. Der skal forelægge konkrete beregninger, der sandsynliggør at området har brug for midlerne til opgaveudførelsen førend midlerne kan frigives. Ansøgningerne om frigivelse af de betingede bevillinger fremlægges sammen med frigivelse af demografi- og efterspørgselspuljerne samlet for byrådet. 4.4 Bevillingsniveau og bevillingsbinding Bevillingsniveauet fastsættes som en nettodriftsbevillig pr. politikområde. Udvalgene kan frit omdisponere budgetbeløbene mellem de enkelte konti indenfor politikområdet, dog kan en reduktion indenfor en bevillingsramme ikke bruges til ny løbende drift. Ny drift må ikke iværksættes indenfor budgetprioriteringen. For så vidt budgetbemærkningerne nærmere konkretiserer budgettets anvendelse, kan disse forudsætninger ikke ændres af udvalgene. Såfremt det i aftalerne er anført, at der i årets løb frit må overføres beløb mellem de forskellige udgifter/indtægter, der er angivet under de overførselsberettigede udgifter og indtægter, gælder det dog, at opsparede driftsoverskud fra tidligere år ikke kan anvendes før byrådet har meddelt fornøden tillægsbevilling. De, i aftalerne anførte, tilkendegivelser om overførselsadgang mellem årene har, med andre ord, ingen selvstændig bevillingsmæssig karakter, men er alene udtryk for byrådets forhåndsindstilling til en senere forelagt konkret ansøgning om tillægsbevilling for overførsel af bevillingsbeløb på det pågældende område. 4.5 Centrale puljer i kommunen Tabel 15. Der er afsat følgende centrale puljer i basisbudgettet for 2017. Centrale puljer (1.000 kr.) Beløb Kommunens centrale barselsudligningsordning, konto 6 2.294 Pulje til langtidsfravær fravær efter 30 dage, konto 6 1.452 Pulje krisehjælp 355 Lønpulje 17 Energibesparende foranstaltninger 551 Tjenestemandspensioner 19.757 Pulje til skadesudbedring og erstatninger 6.622 Lokale akut midler 119 side 19
Pulje - lederuddannelse 869 Pulje MED, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling 730 Pulje til fordeling 658 Pulje - rengøring 500 Pulje til finansiering af mindre driftsoverførsler 6.378 Risikopulje til imødegåelse af usikkerheder 20.824 Forsikringspulje 8 Puljer i alt 61.134 4.6. Beføjelser og spilleregler for dialogbaseret aftalestyring Budgetterne lægges ud fra kendte og objektive kriterier. Hermed menes, at tildelingen af budgetmidler foregår efter en centralt besluttet og almindeligt kendt model. Budgetudløsende faktorer kan have generel karakter og andre faktorer vil være fagområdebestemte. Personaleressourcestyring Fra og med 2010 indføres lønsumsstyring på alle enheder i kommunen. Budgetgrundlaget er det én gang fastlagte 2009 lønsumsniveau for den enkelte aftaleholder. Budgettet korrigeres årligt for demografisk betingede ændringer i timetildeling, politiske beslutninger om ændringer af serviceniveau og afgang af tjenestemænd fra den lukkede gruppe (godskrives med 8,65% af deres løn til øgede pensionsudgifter). Det korrigerede budget vil herefter årligt blive fremskrevet med KL s pris- og lønskøn. Opgørelse af aftaleenhedens ramme Alle udgifter er indeholdt i aftaleholders økonomiske ramme. Ved den samlede økonomiske ramme forstås alle udgifter, når ses bort fra betalinger til/fra kommuner og forældrebetaling. Dog er følgende udgifter ikke en del af aftaleholders økonomiske ramme: Lederens løn, da aftaleholder ikke har budgetansvar for egen løn. Udgifter til udvendig bygningsvedligeholdelse. Overførselsadgang Der er fuld overførselsadgang for såvel over- som underskud. Forklaringer på afvigelser indgår som en del af enhedens regnskabsaflæggelse/beretning, og kan indgå i dialogmøderne. Budgetsikkerhed er en forudsætning, hvilket betyder at præmisser for overførsel ikke ændres i løbet af året. Der er indenfor budgetåret fuld overførselsadgang mellem lønudgifter og øvrige driftsudgifter. Dog er der ikke overførselsadgang på overførselsindkomster. Væsentlige ændringer i forudsætninger Enhederne forudsættes at være så robuste, at der ikke generelt vil være behov for budgetkorrektioner i løbet af aftaleåret, men derimod først i forbindelse med budgetlægningen for kommende år. Ved væsentlige ændringer forstås de ændringer, der er af en vis størrelse og udefrakommende, hvor sidstnævnte dækker de ændringer, som den enkelte institution ikke selv har indflydelse på. Enhver udefrakommende ændring skal følges af en beslutning om, hvorvidt den skal have budgetmæssige konsekvenser. Indkøb Indkøb skal ske i henhold til den centrale, fælles indkøbspolitik, herunder også omkring valg af leverandør. Dette kan kun afviges ved småindkøb, hvor der eksempelvis kan være tale om indkøb foretaget med pædagogisk sigte, og hvor det ikke strider mod intentionen i den fælles indkøbspolitik. side 20
Samtlige centralt indgåede aftaler fremgår af indkøbssystemet, og det fremgår hvilke centralt indgåede indkøbsaftaler der er obligatoriske, og hvilke der er frivillige. Aftaleholdere er forpligtede til at holde sig orienteret om indgåede indkøbsaftaler. Indvendig og udvendig bygningsvedligehold og udenomsarealer Ansvaret for udvendig bygningsvedligeholdelse varetages af Teknisk område. Aftaleholdere vil selv have budget og ansvar for både indvendig bygningsvedligeholdelse og vedligeholdelse af udenomsarealer. Opgaven varetages i samarbejde med Teknisk Område. Administrative funktioner og support De centrale stabsfunktioner yder support til hele organisationen. Den enkelte aftaleholder har både det økonomiske, faglige og administrative ansvar. Udligningsordninger vedr. barsel og langtidssygdom Økonomiafdelingen administrerer udligningsordningerne. Den enkelte institution ansøger i henhold til gældende regler om midler fra én af puljerne. Ansøgning foretages i henhold til et ansøgningsskema som benyttes ved begge ordninger. Institutionen udarbejder ét ansøgningsskema pr. person vedrørende den givne periode. Herefter sendes ansøgningsskemaerne løbende til Økonomiafdelingen, Barselsudligning Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 blev der indgået en aftale om udligning af udgifter til barselsog adoptionsorlov. Aftalen indebærer, at der er etableret en barselsudligningsordning i Ikast-Brande kommune. Udligningsordningen gælder for alle kommunens ansatte. Formålet med aftalen er at sikre en økonomisk udligning mellem samtlige arbejdspladser indenfor kommunen, således at udgifter til ansatte under graviditet, barsels- og adoptionsorlov ikke påhviler den enkelte arbejdsplads alene. Formålet med aftalen er også at understøtte et arbejdsmarked med lige muligheder for kvinder og mænd, samt at mindske den spidsbelastning på arbejdspladsen der opstår, når en medarbejder er fraværende i længere tid. Udligningsordningen yder refusion for de orlovsperioder, der er nævnt i aftalen (graviditet, graviditetsgener, barsels- og adoptionsorlov). Til arbejdspladsen ydes refusion af forskellen mellem udgiften til sædvanlig løn til den der er på orlov og den dagpengerefusion arbejdspladsen modtager fra den ansattes bopælskommune. Ved sædvanlig løn forstås løn, der svarer til den løn (inkl. pension), den ansatte har ret til under barselsfravær samt arbejdsgiverafgifter. Alle kommunalt ansatte er omfattet af barselsudligningsordningen. Pulje til dækning af udgifter ved langtidssygdom Driftsenheder kan få dækning for udgifter til langtidssygefravær (dvs. sygdom over 30 dage). Der er frivilligt om man fortsat vil være en del af ordningen. De områder der er omfattet af ordningen om langtidssygdom er følgende: Pasning af børn 0-5 år (ekskl. dagplejen), folkeskoleområdet, musikskolen, Bakkehuset, dagcentre, hjælpemiddeldepotet, hjælpemiddelområdet, kommunal genoptræning, køkkenet og dele af administrationen. Til arbejdspladsen ydes refusion af forskellen mellem udgiften til sædvanlig løn til den der er langtidssyg og den dagpengerefusion arbejdspladsen modtager fra den ansattes bopælskommune. Ved sædvanlig løn forstås løn, der svarer til den løn inkl. pension, den ansatte har ret til under sygefravær samt arbejdsgiverafgifter. side 21
5. Anlæg Der er indlagt følgende anlægsudgifter i 2017 og overslagsår: Tabel 16. Rådighedsbeløb til anlægsudgifter Anlægsprojekter (1.000 kr.) 2017 2018 2019 2020 Børne- og undervisningsudvalget Nr. Snede skole 37.100 500 Bording Børnehave 18.200 Bording Børnehave (udenomsarealer mv.) 2.800 3.000 Pulje (overført fra sidste år) 2.600 Projekt skoler i Ikast 30.000 40.000 Engesvang børnehave 3.000 18.000 3.000 Præstelundsskolen 2.000 15.000 Børnebyøster 10.000 20.000 Vuggestue Nørre Snede 4.000 Kultur- og fritidsudvalget Engesvang friluftsbad 200 Pulje (overført fra sidste år) 1.700 BMX bane mv. til Vision Vestergade 900 Erstatningsbyggeri Vester Palsgaard 1.000 Uhre Købmandsgård 100 Nørre Snede klubhus 800 pulje KFU 2.000 1.000 2.000 Sundheds- og omsorgsudvalget Servicearealer, Engparken 7.700 2.600 Servicearealer, Bøgildvej 25.400 2.100 Haveanlæg, Skovbjergparken 700 ældreboligerne, Bøgildvej 2.500 1.300 Vision Vestergade (rest op til 30 mio. kr) 5.000 4.000 Pulje (overført fra sidste år) 2.400 Vision Vestergade (Garland+ridecenter) 7.000 8.000 Erhvervskontaktudvalget Filmskolen 600 Økonomi- og Planudvalget Byrådets anlægs- og udviklingspulje 15.000 15.000 15.000 Bygningsforbedringer fra 3 til 2 12.500 Pulje (overført fra sidste år) 2.100 Teknik- og miljøudvalget Klimasikring 1.500 Cykelsti, Thorlund-Nr. Snede 1.100 side 22
Cykelsti, Thorlund-Nr. Snede 3.200 Grønne initiativer 300 300 300 300 Vejafvandingsanlæg, Engesvang 400 Pulje vejanlæg 2.000 Pulje (overført fra sidste år) 2.200 Energiinvesteringer 1.000 1.000 1.000 Beplantning Vestergård Poulsens Vej 400 Veje jf. note 5.000 5.000 Lille Torv, stationsområdet 5.000 5.000 TMU pulje 5.000 5.000 5.000 Torvet ved rådhus Ikast 500 Forbindelsesvej Brande syd/strukturplan 2.000 13.000 Hovedgaden Brande (lys) 1.000 Borupvej/Dørslundvej 5.500 Jordforsyning, byggemodning, brutto 15.000 15.000 15.000 Byfornyelse Ikast 6.000 I alt 168.600 151.500 112.400 38.300 Jordforsyning indtægter -15.000-15.000-15.000 Ubemandet afsnit Ikast genbrugsplads 2.000 Investeringer på renovationsområdet 2.000 2.000 2.000 2.000 Anlægsbudget i alt 170.600 140.500 99.400 25.300 Se i øvrigt budgetforligsteksten for budget 2017 for uddybende bemærkninger og noter til de afsatte rådighedsbeløb til anlæg. side 23
6. Forsyningsvirksomheder For kommunale forsyningsvirksomheder gælder som udgangspunkt et "hvile-i-sig-selv"-princip. Det vil sige at drifts- og anlægsudgifter på sigt skal modsvare den indtægt brugerne indbetaler. Der er i lighed med tidligere år en begrænsning i låneadgangen på forsyningsområdet. Begrænsningen betyder, at det ikke er muligt at låne til anlægsudgiften på forsyningsområdet, hvis der er driftsindtægter på forsyningsområdet, der kan finansiere anlægsudgiften, eller hvis kommunen har gæld til forsyningsområdet. Alene affaldshåndtering er et kommunalt forsyningsområde. Tabel 17. Brugerfinansierede drifts- og anlægsudgifter for forsyningsvirksomheder Forsyningsvirksomheder (- = indtægt) B 2016 B 2017 BO 2018 BO 2019 BO 2020 1 Drift -2.445-1.216-1.216-1.216-1.216 60 Generel administration 482 482 482 482 482 61 Ordninger for dagrenovation - restaffald -1.330-1.330-1.330-1.330-1.330 62 Ordninger for storskrald og haveaffald 100 100 100 100 100 63 Ordninger for glas, papir og pap -1.094 135 135 135 135 64 Ordninger for farligt affald -160-160 -160-160 -160 65 Genbrugsstationer -663-663 -663-663 -663 66 Øvrige ordninger og anlæg 220 220 220 220 220 3 Anlæg 2.050 2.050 2.050 2.050 0 65 Genbrugsstationer 2.050 2.050 2.050 2.050 0 I alt (drift og anlæg) -395 834 834 834-1.216 Tabel 18. Udviklingen i mellemværende med forsyningsvirksomhederne (i mio. kr.) Primo Primo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo 2016 2017 2017 2018 2019 2020 Renovation 10,9 10,5 11,3 12,2 13,0 11,8 side 24
7. Finansiering Den del af kommunens virksomhed, som ikke dækkes af statsrefusioner eller driftsindtægter fra salg på forsyningsområdet samt forældrebetaling for daginstitutionspladser m.v. er i budgettet finansieret ved følgende poster: - Skatteindtægter - Generelle tilskud og udligning - Låneoptagelse - Kasseforbrug 7.1 Skatteindtægter Bestemmelsen af skattesatsen og skattepromiller for 2017 I henhold til budgetforliget, som er indgået af et flertal af byrådet, blev indkomstskatteprocenten hævet med 0,5 procentpoint i 2015 til 25,6%. Skatteforhøjelsen er fulgt op af en tilsvarende skattereduktion i 2016, hvorved kommunen kan få tilskud til finansiering af skattelettelsen over en 3-årig periode. Skatteprocenter/promiller for 2017 kan læses i nedenstående tabel. Tabel 19. Skatteprocenter/promiller i 2017 Kommunal indkomstskat 25,1 % Kommunal grundskyld 20,35 Dækningsafgift for offentlige ejendomme af grundværdi 10,175 Dækningsafgift for offentlige ejendomme af forskelsværdi 5,00 Kirkeskat 1,00 % I nedenstående tabel gives en sammenfatning af de kommunale skatteindtægter. Tabel 20. Oversigt over kommunens skatteindtægter (i mio. kr., løbende priser) 2017 2018 2019 2020 Kommunal indkomstskat -1.515.593-1.557.152-1.594.392-1.638.522 Selskabsskatter -58.079-76.597-78.435-79.220 Anden skat pålignet visse indkomster -4.924-2.800-2.800-2.800 Grundskyld -87.431-90.928-94.384-99.669 Dækningsafgift af offentlige ejendomme -332-332 -332-332 Skatteindtægter i alt -1.666.359-1.727.809-1.770.343-1.820.543 side 25
Kommunal indkomstskat Den kommunale indkomstskat er beregnet ud fra en udskrivningsprocent på 25,1 i 2017. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag forudsættes valgt i 2017, ligesom KL s skøn for skattegrundlaget er anvendt i overslagsårene. Udviklingen i udskrivningsgrundlaget for Ikast-Brande Kommune forventes ikke at afvige fra det af KL skønnede.. Tabel 21. Vækst i udskrivningsgrundlaget 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 KL (juli 2016) 3,9% 2,5% 3,3% 3,1% 3,3% Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Kommunerne kan vælge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag med tilhørende statsgaranti på tilskudsog udligningsbeløb. Vælges garantien, foretages der ingen efterreguleringer, når det faktiske udskrivningsgrundlag foreligger. Ordningen vælges for et år ad gangen i forbindelse med budgetvedtagelsen. Tabel 22. Forventet provenu ved statsgaranti og selvbudgettering i 2017. (1.000 kr.) Statsgaranti Selvbudgettering Tilskud og udligning i 2017-759.766-789.466 Skatter, forskudsbeløb -1.516.612-1.491.357 Sum -2.276.378-2.280.823 Skøn for efterregulering af udligning for 2017 i 2020 2.326 I alt inkl. efterregulering -2.276.378-2.278.497 Anm. Efterregulering af indkomstskat i 2020 for 2017 kendes ikke. Heraf fremgår det, at Ikast-Brande Kommune ved valg af statsgaranti i 2017 på grundlag af seneste skøn for udskrivningsgrundlaget skønnes at få en samlet merindtægt i forhold til selvbudgettering på 4,4 mio. i 2017 inkl. efterreguleringer i 2020 indsnævres den skønnede gevinst til 2,1 mio. kr. Både udviklingen i beskatningsgrundlaget på landsplan, i kommunen og kommunens eget folketal kan betyde, at den endeligt opgjorte gevinst inkl. efterregulering af skatteindtægter og tilskud/udligning i 2020 vil afvige i både opadgående og nedadgående retning. KL har netop orienteret om, at foreløbige skattedata tyder på en højere vækst i skattegrundlaget end forudsat i statsgarantien for 2017. Der er endnu usikkerhed om, hvor meget højere væksten bliver, men KL skønner, at mervæksten vil blive ca. 0,4 pct.point. En ændret skøn for skattegrundlaget i 2017 kan betyde ændringer i den skønnede gevinst ved selvbudgettering kontra statsgaranti. KL anbefaler derfor at kommunerne afventer opdatering af tilskudsmodellen primo september førend der vælges mellem statsgaranti og selvbudgettring. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering tidligere år Skatteindtægterne fra årene 2011-2013 er endelig opgjort - den endelige opgørelse og fastsættelse af evt. efterregulering af indkomstskatteprovenuet for selvbudgetterende kommuner foretages i år 2014-2016. Kommunen valgte i årene 2011-2016 statsgaranti. Tabellen nedenfor viser kommunens samlede gevinst ved dette valg for de seneste år: side 26
Tabel 23. Gevinst ved valg af statsgaranti tidligere år Gevinst ved valg af statsgaranti 2011 2012 2013 2014 2015 Indkomstskatteprovenu, inkl. efterregulering -43.910-9.427-62.505-77.052-49.333 Efterregulering af udligning 26.485 2.470 3.368 36.801 30.159 Samlet gevinst ved statsgaranti 1) -17.425-6.957-57.436-40.252-19.174 1) - = gevinst, + = tab Tabellen viser, at kommunen i årene 2011-2015 havde højere indtægter ved valg af statsgaranti end der kunne være opnået ved valg selvbudgettering. Selskabsskat Selskabsskatterne vedr. indkomståret 2014 afregnes i 2017. Det beløb der modtages i 2017 er dermed et endeligt og budgetsikkert beløb. Tabel 24. Selskabsskat i 2017 1.000 kr. 2017 Selskabsskat vedr. 2014 og tidligere år -79.370 Afregnet til andre kommuner 25.404 Modtaget fra andre kommuner -3.611 Reguleringer af tidl. år -534 Endelig selskabskat i 2017-58.109 Ikast-Brande Kommune modtager altså 58 mio. kr. i selskabsskat i 2017. For indkomståret 2015 (der afregnes i 2018) og i årene frem er resultatet endnu ikke kendt. Indtægterne på selskabsskatterne i Ikast-Brande Kommune er meget ustabile, og afviger meget fra udviklingen på landsplan. Skønnet i overslagsårene er derfor lavet på baggrund af en fremskrivning af det kendte provenu i hvert af de seneste 5 år, som derefter er fremskrevet med KL's skønnede vækst på landsplan i overslagsårene. Tabel 25. Skøn over kommunal andel af selskabsskat. 2017-2020. Selskabsskat i mio. kr. - faktisk provenu -58.109 2017 2018 2019 2020 Selskabsskat i mio. kr. - skøn -76.597-78.435-79.220 KL's skønnede vækst på landsplan i pct. 3,6% 13,8% 2,4% 1,0% side 27
7.2 Tilskud og udligning Udligning og tilskud for 2017 er beregnet på baggrund af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. I overslagsårene 2018-2020 anvendes KL s skøn for udskrivningsgrundlaget. De generelle tilskud og udligning er beregnet i KL's tilskuds- og udligningsmodel. Tabel 26. Oversigt over generelle tilskud og udligning (i 1.000 kr.) 2017 2018 2019 2020 Tilskud og udligning i alt -759.764-711.216-711.117-709.661 Udligning og generelle tilskud -627.372-623.868-631.672-929.993 Kommunal udligning -582.396-580.433-589.272-598.086 Statstilskud til kommuner -50.256-54.651-53.914-43.621 Udligning af selskabsskat 5.280 11.216 11.514 11.714 Udligning og tilskud vedrørende udlændinge 5.988 6.039 6.233 6.218 Kommunale bidrag til regionerne 5.368 5.516 5.657 5.784 Særlige tilskud i alt -143.748-98.903-91.335-91.670 Beskæftigelsestilskud, grundtilskud + merudgiftsbehov -74.604-74.604-74.604-74.604 Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud -4.080-4.155-4.238-4.323 Tilskud til et generelt løft af ældreplejen -5.136-5.234-5.338-5.445 Tilskud til et styrket kvalitet i ældreplejen -6.876-7.014-7.155-7.298 Tilskud til styrkelse af komm. likviditet -38.460 Midlertidig kompensation vedr. refusionsomlægning Tilskud til finansiering af skattenedsættelse -12-13.884-6.942 Momsudligning 300 300 300 300 side 28
8. Kassebeholdning og balanceforskydning Forskydninger i kassebeholdningen Det skønnes at budget 2017-20 indebærer følgende udvikling i kassebeholdningen samt den gennemsnitlige kassebeholdning: Tabel 27. Skønnet gennemsnitlig kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen (mio. kr.) År Gennemsnitlig kassebeholdning 2017 210 2018 55 2019-50 2020-80 Tabel 28. Udviklingen i kassebeholdningen (mio. kr.) År Forskydning i kassebeholdning 2017-172 2018-152 2019-71 2020 13 Udviklingen i likviditeten er budgetteret under følgende forudsætninger: 1. Udviklingen forudsætter, at de afsatte beløb til usikkerheder anvendes. 2. Overførsler mellem årene forbliver samlet set uændret i budgetårene. 3. Det påregnes ikke, at tillægsbevillinger finansieres via kassebeholdningen i 2017-2020. 4. Alle udgiftstyper kommer i lige store 12-dele over året. 5. Der er indregnet låneoptagelse som forudsat i budgetforliget for 2017. side 29