Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som de skal få andre til at lære at tænke (læreruddannelsen) Forskning fagdidaktik ikke PCK men Fagdidaktiske lærerkompetencer (interessefelt) 23. april 2018 side 3
Vandet vi alle svømmer i Tænkemåder/strømninger dominerer skolefaget Historisk tænkning og historiebevidsthed Vi forestiller os, at elever via faget i skolen kan udvikle måder at tænke på og om historiske forhold og dermed udvikle deres historiske bevidsthed 23. april 2018 side 4
Strømninger skaber bevægelse Skolefag er aldrig statiske! (Jens Dolin, Gymnasiepædagogik) Konstant foranderlige ift. ydre og indre forhold Tendens gennem de senere år kompetence, kompetence, kompetence Historiefaget flytter med i første omgang formelt (læreplan) Man taler om at der sker didaktisering (Sigmund Ongstad) side 5
Praksisproblematik for historiefaget Strømninger tvinger grundlæggende forskellige traditioner for uddannelsestænkning til at spille sammen didaktikken og curriculum-tænkning Udtrykkes konkret via fx bestemte definitioner af begreberne inden for historisk tænkning og historisk bevidsthed side 6
Historiefaget i dag Forsøger at balancere de to verdener Traditionen fra det tyske ophav (dannelse historisk bevidsthed) OG curriculum-perspektivet det kognitive og fokus på udvikling af elevers kompetencer (historisk tænkning) Skolefag i bevægelse skaber altid debat især historie mange holdninger til faget side 7
2. Og så om tilgangen til faget der, hvor artikel slap 23. april 2018 side 8
Fagdidaktik - definition Der hvor pædagogik (didaktik) og fag (den akademiske disciplin) mødes Både teori og praksis om transformation af faget/det disciplinære i en pædagogisk/didaktisk kontekst afstemt ud fra kontekstforhold (lærer, elever, styredokumenter, tid etc.) 23. april 2018 side 9
Historiefaget i skolen bæres af to søjler Det konkrete og abstrakte Udmønter sig via et fagsprog Historiefagligt sprog består bl.a. af begreber begreber er nødvendige for at kunne tale fagligt Historiefagligt sprog (og dermed faget) bæres af: 1. Indholdsbegreber (substantive 1.order concepts) 2. Metabegreber (structural 2.order concepts) Dvs. det faglige sprog rummer indhold og en strukturel (begrebsmæssig) ramme om dette indhold 23. april 2018 side 10
Indholdsbegreber (1.order concepts) Indholdet/substansen vedrører historisk viden Rigsråd, lensmand, revolution, krig, konge, nation, feudalisme, industrialisering, stat, borger osv. Fælles for disse begreber: Indholdsdefinitioner skifter afhængigt af den kontekst/tid/rum, der tales om Fx konge defineres forskelligt afhængigt af, om man taler om konge i 1600-tallet eller 2018 23. april 2018 side 11
Metabegreber ( 2. order concepts) Fagsprogets struktur rygraden i det historiefaglige arbejde fagbegreber med hvilke vi praktiserer historie-faglighed: Kontinuitet-brud, årsag-virkning, forandring, udvikling, tid, historiebrug, kilde, levn, beretning, historisk empati, troværdighed, udsagnskraft osv. (fortolkning) Fælles for disse begreber: Skifter ikke indholdsdefinition i forhold til indholdet om fortiden. Vi kan arbejde med kontinuitet-brud i relation til perioder, historiske begivenheder, emner begrebernes indhold/definition består 23. april 2018 side 12
Historisk tænkning via det abstrakte At lære elever at tænke historisk går (paradoksalt nok) via det abstrakte i faget. Udvikling af elevers faglige tænkning kan ske via didaktisering af det, som er sværest i faget De abstrakte faglige begreber kan bruges som rammesættere for processen Og midlerne i dette arbejde er alt det konkrete 23. april 2018 side 13
Vend noget på hovedet! Forslag! Prøv at stille de sidste spørgsmål som de første Typisk i dag - taksonomi-formuleringer: redegør for, analyser xxx og diskuter så DET INTERESSANTE : Hvordan er det muligt for os i dag at sætte os ind i, hvordan livet var, dengang under Enevælden? Hvordan er muligt at skelne mellem det fremmed og velkendte ved fortid? På hvilke måder gør mennesker brug af historie i deres kommunikation til omverden og hvorfor? Hvordan er du historiebruger og med hvilke intentioner? historisk empati+historiebrug (metabegreber) 23. april 2018 side 14
= problemorienteret indgangsvinkel Hvordan er det muligt for os i dag at sætte os ind i, hvordan livet var, dengang under Enevælden? Karakteristisk for spørgsmålet er kravet til elevens tænkning man kan ikke google sig frem til svar kun tænke. Gang i tænkeapparatet. Og selve svaret kan kun formuleres på grundlag af forudgående arbejde med at finde ud af, hvordan man kan komme frem til et svar. Det er væsentligt at bringe spørgsmålet frem fra starten skaber retning for eleven, signalerer det er her vi er på vej hen. Spørgsmålet (og underforstået et abstrakt fagligt element, her historisk empati) udgør noget, faget kan hænges op på dvs. stilladsering Heri ligger et didaktisk greb. 23. april 2018 side 15
Arbejdsprocessen for eleven For at vide, hvad der med spørgsmålet relateres til 1. Må elever på forhånd vide noget om de abstrakte begreber, som det overordnede spørgsmål er formuleret ud fra. Hvad mener vi med historisk empati 2. Næste skridt eleverne må arbejde med at finde ud af, hvilke yderligere spørgsmål, de har brug for at stille/arbejde med for at kunne svare på det overordnede spørgsmål. 23. april 2018 side 16
Et andet eksempel På hvilke måder gør mennesker brug af historie i deres kommunikation til omverden og hvorfor? Hvordan er du historiebruger og med hvilke intentioner? Her har eleverne brug for at vide 1) hvad historiebrug er 2) samt finde ud af, hvor der findes gode eksempler herpå. De må arbejde undersøgende. De har også brug for, 3) at eksemplerne enten kan belyse, hvorfor mennesker gør brug af historie, eller at de selv kan komme med bud herpå ved at analysere det, som de finder frem. Endvidere skal de 4) på denne baggrund, spejle deres egen tilgang til historie. Dvs. overveje hvordan de selv er historiebrugere og ud fra hvilke intentioner. Heri ligger et selvkritisk og reflekterende arbejde som de må finde ud af at skabe kriterier for samt eksemplificere således at deres svar samlet set giver mening for andre 23. april 2018 side 17
hvis det skal lykkes Operér didaktisk med en metakognitiv strategi Dvs. være dialog med eleverne om, hvad de gør- dvs. forstår ved arbejdet hvorhen det fører, hvis det ingen vegne fører, hvad gør man så etc. Eleverne må vide at det er deres tænkning og arbejde med at finde ud af, hvad de har brug for at vide der er i spil. Lærer-opgaven er at rammesætte, styre + støtte 23. april 2018 side 18
Hvorfor denne tilgang? Fordel ved reference til fagets abstrakte begreber: Man kan vende tilbage hertil mange gange begrebet ændrer ikke betydning/meningsindhold Fx historiebrug og historisk empati udgør dybest set analytiske/erkendelsesmæssige faglige perspektiver Kan inddrages i forhold til alle mulige sammenhænge emner, forløb, temaer, historiske personligheder, begivenheder... 23. april 2018 side 19
Historie er ikke et nemt fag Generel pointe: Historie er ikke noget nemt fag heller ikke at undervise i. Fx fortid som faglig genstand + måden vi forholder os til den (faglige tænkemåder) = svært for elever Når elever har problemer i faget, skyldes det typisk dette Vi kan ikke ændre på genstanden (dvs. at fortiden er forsvundet) men godt kan tale om det, som gør undervisningsfaget vanskeligt 23. april 2018 side 20
Historielab.dk hekn@ucl.dk Yderligere info 23. april 2018 side 21