UDKAST Gladsaxe Kommune NOTAT 31. maj 2010 TVO/PSA Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Kryds 1: Klausdalsbrovej/Hillerødmotorvejen... 2 2.1 Analyse... 3 2.1.1 Trafiktælling... 3 2.1.2 Observationer... 4 2.1.3 Uheldsanalyse... 5 2.2 Problemer... 7 2.3 Løsningsforslag... 7 2.3.1 Opstramning mv.... 7 2.3.2 Signalregulering... 8 2.3.3 Stibro... 9 2.4 Anbefaling... 10 3 Kryds 2: Klausdalsbrovej/Hjortespringvej... 11 3.1 Analyse... 11 3.1.1 Trafiktælling... 11 3.1.2 Observationer... 12 3.1.3 Uheldsanalyse... 12 3.2 Problemer... 13 3.3 Løsningsforslag... 13 3.3.1 Omlægning mv.... 13 3.4 Anbefaling... 14 1 Indledning Gladsaxe Kommune har anmodet Via Trafik om at vurdere mulighederne for at forbedre forholdene for lette trafikanter i to stikrydsninger på Klausdalsbrovej, se Figur 1. I forbindelse med opgaven har Via Trafik gennemført registrering af den krydsende trafik, besigtigelser samt uheldsanalyse af krydsområderne. På baggrund af ovenstående er der udarbejdet forslag til forbedring af de to kryds.
Figur 1: Undersøgte stikrydsninger på Klausdalsbrovej. Nærværende notat indeholder beskrivelse, forslag til forbedringer og anbefalinger for de enkelte kryds. 2 Kryds 1: Klausdalsbrovej/Hillerødmotorvejen Analysen dækker over krydset umiddelbart vest for Hillerødmotorvejen, se Figur 2. Krydset er et vigepligtsreguleret T-kryds og består af en tilslutningsrampe til motorvejen, venstresvingsbane samt to gennemfartsspor på Klausdalsbrovej. Herudover er der en mindre adgangsvej til kolonihaveområdet umiddelbart vest for tilslutningsrampen. I krydset er der etableret midterhelle, som fungerer som stikrydsning for lette trafikanter. Umiddelbart nord og syd for stikrydsningen udløber to dobbeltrettet fællesstier i eget tracé. Langs Klausdalsbrovej er der etableret delt sti. Umiddelbart øst for krydset ligger et lysreguleret T-kryds. Figur 2: Luftfoto over krydsområde.
2.1 Analyse 2.1.1 Trafiktælling Cykler og knallerter Den 20. april 2010 gennemførte Via Trafik manuel tælling af cykler og knallerter i tidsrummet kl. 6.30-9.00 og kl. 15.30-18. Der er udelukkende registreret cykler og knallerter fra fællesstierne. I det følgende indregnes knallerter som en del af cykeltrafikken, da knallerterne udfør en ubetydelig andel. Antal cykler/knallerter kl. 6.30-9.00 20. april 2010 Antal cykler/knallerter kl. 15.30-18.00 20. april 2010 Tællingerne viser, at langt de fleste cyklister kommer fra den nordlige retning. I alt er der i tælleperiodens fem timer registreret 625 cyklister, heraf kommer 491 fra nordlig retning svarende til 79 %. En overvejende del af cyklisterne og knallertkørerne fra fællesstierne krydser Klausdalsbrovej. I løbet af tælleperioden krydser 573 ud af 625 cyklister Klausdalsbrovej, hvilket svarer til 92 %. Omregnet til ÅDT svarer det til, at ca. 900 cyklister krydser Klausdalsbrovej hver dag, heraf kører ca. 800 mellem fællesstierne. Tællinger udført af Vejdirektoratet i 2006 indikerer, at der også er en betydelig mængde af cyklister kommende fra øst eller vest, der fortsætter i samme retning uden at krydse Klausdalsbrovej. Motorkøretøjer Tællinger udført af Vejdirektoratet i 2006 viser, at der en betydelig mængde biltrafik på Klausdalsbrovej. Umiddelbart øst for krydset er der på Klausdalsbrovej en ÅDT på 14.300 køretøjer. Den primære trafikretning er mod vest i retning mod Herlev og Ballerup med 11.200 køretøjer, heraf foretager ca. 2.700 venstresving ad motorvejsrampen. Umiddelbart vest for krydset er ÅDT på 17.000 køretøjer. 8.500 kører i retning mod Gladsaxe, heraf foretager ca. 5.400 højresving ad mortorvejsrampen.
2.1.2 Observationer Krydset fremstår som et meget trafikeret kryds. Der er meget biltrafik og mange krydsende lette trafikanter. Ventepladsen mellem sti og kørebane samt midterhellen fremstår for smalle i forhold til omfanget af lette trafikanter. Der er konstateret hjulspor på den vestlige midterhelle. Hjulsporen er sandsynligvis en følge af, at lastbiler ikke kan svinge til højre fra boligvejen uden at køre over hellen. Trafikantadfærd Det er konstateret, at cyklister og knallertkører ikke altid benytter krydset efter hensigten. Blandt andet er der observeret cyklister, der ikke benytter midterhellen, men kører uden om hellen for at få et mere dynamisk sving. Figur 3: Observerede cyklistadfærd. Cyklister krydser Klausdalsbrovej uden for midterhellen. Herudover er der observeret tilfælde, hvor cyklister kører mod færdselsretningen mellem det vestlige og østlige kryds. I myldretiden er der mange krydsende lette trafikanter, hvilket medfører, at der er tidspunkter, hvor der ikke er plads til alle krydsende lette trafikanter på ventepladsen eller på midterhellen. Dette kan i enkelte tilfælde medføre, at biler på Klausdalsbrovej holder tilbage for de lette trafikanter, selvom bilerne ikke har vigepligt. Krydsende stitrafikanter. Der er endvidere registreret tilfælde, hvor en bilist, der skal foretage et højresving ad motorvejsrampen, ikke er opmærksom på en ligeudkørende
cyklist/knallert, hvilket tvinger cyklisten/knallerten til at bremse, selvom de ikke har vigepligt. Det skal dog understreges, at der hverken er observeret eller registreret uheld på dette sted. I forhold til afvikling af biltrafikken er der konstateret tilfælde, hvor trafikken i venstresvingsbanen stuver tilbage i det østlige kryds. Endvidere er der observeret tilbagestuvning i det nordlige kørespor, hvis en bil skal foretage venstresving til boligvejen. Der er foretaget en stikprøve hastighedsmåling på stedet. Målingen viste en gennemsnitshastighed på ca. 49,4 km/t. 15 % af bilerne kørte hurtigere end 56 km/t. Oversigtsforhold Pga. beplantning og jordskråning er der begrænset oversigt i det nordlige stikryds mellem fællessti og delt sti på Klausdalsbrovej, se Figur 4. Den begrænsede oversigt medfører, at cyklister på de to stier først meget sent har mulighed for at se hinanden. Figur 4: Oversigtsforhold i stikrydset. Røde linjer markerer område, hvor der er begrænset oversigt. 2.1.3 Uheldsanalyse I perioden 2004-2009 er der registreret fem uheld i krydset, heraf to personskadeuheld. 1 Alle uheld er registreret en hverdag i dagslys. Sprit er ikke involveret i nogle af uheldene. 1 Uheldsoplysninger er baseret på udtræk fra VIS.
Figur 5: Kollisionsdiagram (Kilde: VIS 2004-2009). Sammenfatning af uheldsbilledet Der er registreret en dødsulykke, hvor en bilist påkører en cyklist, der er på vej til at krydse vejen. Der er registreret to ekstrauheld, hvor cyklister er kørt sammen i krydsningen mellem fællessti og delt sti i den nordlige side af Klausdalsbrovej. Herudover er der registreret to bagendekollisioner, henholdsvis et personskadeuheld, hvor en knallertkører har påkørt en cyklist på cykelstien, og et ekstrauheld, hvor en bilist har påkørt den forankørende bilist. Uheldshypoteser Dødsulykken indikerer, at cyklister kan have svært ved at se eller vurdere bilernes hastighed på Klausdalsbrovej og derfor tror, at de kan krydse vejen sikkert. Endvidere kan den smalle venteplads mellem cykelstien og kørebanen bevirke, at cyklister skynder sig videre uden at have orienteret sig tilstrækkeligt, da de ikke vil risikere at stå i vejen for cyklister på cykelstien i vestgående retning. De to uheld, hvor cyklister er kørt sammen i krydsningen mellem stierne, tyder på, at cyklisterne har svært ved at se hinanden. Dette underbygges af, at der er dårlige oversigtsforhold i krydset. Endvidere kan hældningen på fællesstien bevirke, at cyklister fra fællesstien kommer ind i konfliktområdet med større fart og derfor har svært ved at nå at bremse, hvis der måtte være en konflikt.
2.2 Problemer Analysen har vist flere problemer forbundet med stikrydsningen: - Dårlige oversigtsforhold fra nord mod øst. - Bilerne kører relativt hurtigt. - Svært at krydse vejen. - Smalle ventearealer og midterarealer i forhold til omfanget af lette trafikanter. - Cyklister følger ikke stiforløbet. - Potentiel konflikt mellem ligeudkørende lette trafikanter og højresvingende bilister til motorvejsrampen. - Tilbagestuvning af biler pga. adgangsvej til kolonihaveområde. - Tilbagestuvning i venstresvingsbane. 2.3 Løsningsforslag I dette afsnit er der beskrevet mulige løsninger til forbedring af stikrydsningen. For hvert løsningsforslag er der beskrevet fordele og ulemper samt udgiften forbundet med løsningsforslaget. 2.3.1 Opstramning mv. I det følgende beskrives en række tiltag til at forbedre de nuværende forhold. Tiltagene kan etableres uafhængigt af hinanden. Tegning 1 viser de forskellige tiltag. Beskæring af beplantning Beplantningen i arealet mellem den nordlige fællessti, Klausdalsbrovej og Hillerødmotorvejen beskæres for at skabe forbedrede oversigtsforhold i stikrydset. Endvidere rykkes skråningen tilbage om nødvendigt. Dette vil mindske risikoen for sammenstød mellem cyklister i stikrydset. Forlængelse af fortov og blåt cykelfelt Der etableres et felt med afvigende farve, evt. blåt cykelfelt, på den nordlige gennemgående cykelsti for at øge cyklisternes opmærksomhed. Ud for tilslutningerne placeres cykelsymboler. Herudover føres fortovet gennem stikrydset for at understrege vigepligtsforholdene. Skærpet opmærksomhed på vigepligtsforholdene i krydset kan være med til at mindske risikoen for sammenstød. Hegn Der etableres hegn i græsrabatterne mellem kørebane og cykelsti for at kanalisere cyklister hen til den sikrede stikrydsning. Det skal sikres, at hegnet er oplyst eller forsynet med reflekser, så det kan ses i mørke af cyklisterne. Ved at kanalisere cyklisterne hen til stikrydsningen mindskes risikoen for, at biler påkører cyklisterne. Bredere midterareal og indsnævring af kørespor Bredden af midterarealet øges fra 2 m til 3 m ved at indsnævre køresporene fra 3,5 m til 3,0 m. Dette vil give mere plads til ventende cyklister samt mindske krydsningsafstanden, hvorved den barriere som Klausdalsbrovej udgør mindskes. Endvidere vil indsnævring af køresporene kunne føre til en sænkning af bilernes hastighed, hvilket kan øge trafiksikkerheden.
Den bedre plads til cyklisterne kan endvidere medføre, at bilister ikke længere føler, at det er nødvendigt at bremse for at give plads til cyklisterne, hvorved risikoen for bagendekollisioner mindskes. Det skal nævnes, at udvidelse af midterhellen medfører, at lastbiler, der svinger til højre fra boligvejen kører over en større del af den vestlige helle i stikrydsningen. Endvidere er der risiko for, at udvidelse af hellen ved at indsnævre køresporene forringer fremkommeligheden. Det vurderes dog, at fordelene ved udvidelse af hellen overstiger ulemperne. Bredere venteplads Bredden af ventepladsen mellem kørebanen og cykelstien i den nordlige side øges ved at forlægge den delte sti mod nord. Dette vil give mere plads til ventende cyklister, samt mindske risikoen for at en ventende cyklist føler sig presset til at krydse vejen hurtigt for ikke at stå i vejen for cyklister kommende fra øst. Herved sikres tid til at cyklisten kan orientere sig, hvorved trafiksikkerheden øges. Den bedre plads til cyklisterne kan endvidere medføre, at bilister ikke længere føler, at det er nødvendigt at bremse for at give plads til cyklisterne, hvorved risikoen for bagendekollisioner mindskes. Opstramning af højresving Der foretages en opstramning af højresvinget så meget som muligt i forhold til arealbehov til en sættevogn. Opstramning af højresvinget medfører, at svinget bliver mindre dynamisk for personbiler, hvorved hastigheden nedsættes. Dette vil have en positiv indvirkning på trafiksikkerheden. Endvidere vil opstramningen medføre, at vigelinjen på den sydlige fællessti kan fremrykkes. Hermed mindskes krydsningsafstanden. Oversigt Forslag Fordele Ulemper Opstramning mv. Bedre oversigtsforhold Tryggere ventearealer Mindre krydsningsbarriere Ureguleret krydsning Fremkommelighed for biler Pris: kr. 2.3.2 Signalregulering Signalregulering af krydset, jf. tegning 2, vil give mulighed for at afvikle lette trafikanter, der skal krydse Klausdalsbrovej, uden at de kommer i konflikt med biltrafikken. Ligeledes vil signalreguleringen give mulighed for at afvikle stitrafikken fra nord, uden af den kommer i konflikt med stitrafikken fra øst. Erfaring fra andre signalanlæg viser dog, at der er betydelig risiko for, at cyklister kommende fra øst ikke vil respektere signalet og stopstregen, da de ikke skal holde tilbage for biltrafik. Der bør derfor sikres gode oversigtsforhold
i stikrydset, så cyklisterne kan se, om der kommer en cyklist fra siden. Oversigtsforholdene kan tilvejebringes ved at beskære beplantningen og rykke skråningen tilbage. Ligeledes er der risiko for, at cyklisterne fra fællesstierne ikke vil respektere signalreguleringen uden for myldretiden, da de ikke vil vente på, at de får grønt lys, hvis der ikke er biltrafik. Dette kan føre til, at de kører over for rødt uden at have orienteret sig tilstrækkeligt. Det skal derfor sikres gennem trafikstyring af signalanlægget, at ventetiden for cyklisterne fra fællesstierne minimeres mindst muligt i forhold til den øvrige trafik. Signalanlægget kan endvidere medføre en forringelse af fremkommeligheden for biltrafikken, især er der risiko for, at afviklingen af den venstresvingende trafik forringes. Dette kan føre til, at venstresvingende vil tage chancer i trafikken og foretage venstresvinget uden at have orienteret sig tilstrækkeligt. En nærmere undersøgelse bør klarlægge, hvilken indvirkning signalregulering af krydset har på fremkommeligheden. Etablering af signalanlægget, jf. tegning 2, medfører, at lastbiler ikke kan foretage højresving fra boligvejen. Oversigt Forslag Fordele Ulemper Signalregulering Konfliktfri krydsning Fremkommelighed for Bedre oversigtsforhold biler/cyklister Pris: kr. 2.3.3 Stibro En stibro vil give fuld adskillelse af biltrafikken og hovedparten af de lette trafikanter. Trafiktællingerne indikerer, at stibroen dagligt vil blive benyttet af ca. 800-900 lette trafikanter. Hertil skal lægges eventuelle stitrafikanter som broen vil tiltrække. Broen bør dog ikke medføre en nedlæggelse af midterhellen, da det er tvivlsomt om de lette trafikanter, der kommer ad Klausdalsbrovej og skal krydse Klausdalsbrovej for at komme mod nord eller syd vil benytte stibroen, da en rampe til broen vil udgøre en omvej. Det vurderes som realiserbart at anlægge en stibro med tilhørende ramper i krydsningen.
Oversigt Forslag Fordele Ulemper Stibro Niveaufriadskillelse af lette trafikanter og bilister Fremkommelighed for cyklister Økonomi Pris: kr. 2.4 Anbefaling Via Trafik anbefaler, at krydset opstrammes og de tiltag nævnt under afsnit 2.3.1 implementeres. Såfremt Gladsaxe Kommune ikke har økonomi til at implementere samtlige tiltag på en gang, anbefaler Via Trafik at tilvejebringelse af bedre oversigtsforhold prioriteres højest. Det er Via Trafiks vurdering, at de økonomiske omkostninger ved at etablere en stibro ikke står mål med gevinsten. Det er endvidere Via Trafiks vurdering, at et signalanlæg vil medføre en betydelig forringelse af fremkommeligheden for de lette trafikanter, hvorfor et signalanlæg ikke kan anbefales i første omgang. Såfremt der dog forventes problemer med at afvikle den venstresvingende trafik til motorvejsrampen inden for en nær fremtid, bør det overvejes at etablere et signalanlæg.
3 Kryds 2: Klausdalsbrovej/Hjortespringvej Analysen dækker over stikrydsningen umiddelbart ved kommunegrænsen. Stikrydsningen består af en smal midterhelle på Klausdalsbrovej. Langs Klausdalsbrovej i østlig retning er der etableret delt sti, mens der i vestlig retning (Herlev Kommune) er etableret henholdsvis dobbeltrettet fællessti i den sydlige side og ensrettet fællessti i den nordlige side. Umiddelbart nord og syd for stikrydsningen udløber to stier i eget tracé. 3.1 Analyse Figur 6: Luftfoto over krydsområde. 3.1.1 Trafiktælling Cykler og knallerter Den 20. april 2010 gennemførte Via Trafik manuel tælling af cykler og knallerter i tidsrummet kl. 6.30-9.00 og kl. 15.30-18. På grund af udvidelse af fjernvarmenettet er fællesstien mod syd spærret. I stedet er der registreret cykler og knallerter i østgående retning samt cykler og knallerter fra den nordlige fællessti. Antal cykler/knallerter kl. 6.30-9.00 20. april 2010 Antal cykler/knallerter kl. 15.30-18.00 20. april 2010
Tællingerne viser, at der er en begrænset mængde cyklister/knallertkører, der krydser Klausdalsbrovej, i den pågældende krydsning. I alt er der i tælleperiodens fem timer registreret 553 cyklister og knallertkører, heraf krydser 143 Klausdalsbrovej, hvilket svarer til 26 %. Omregnet til ÅDT svarer det til, at ca. 220 cyklister/knallertkører krydser Klausdalsbrovej hver dag. Motorkøretøjer Der foreligger ikke oplysninger om antallet af motorkøretøjer ved krydsningen, men antallet er meget lig antallet umiddelbart vest for kryds 1, da der ikke er større sidevejstilslutninger mellem krydsene. Se afsnit 2.1.1. 3.1.2 Observationer Krydset fremstår generelt som forvirrende for lette trafikanter pga. overdreven brug af kørebaneafmærkning. Midterhellen er for smal (under 2 m), hvorfor den reelt ikke tjener som støttepunkt for lette trafikanter. Ligeledes er ventepladserne mellem sti og kørebane meget smalle. Disse bør være mellem 1,5-2 m. Overdreven brug af kørebaneafmærkning samt smal midterhelle. Trafikantadfærd Der er ikke konstateret uregelmæssigheder i trafikantadfærden. Det er vurderet, at bilernes hastighed er relativ høj. Oversigtsforhold Der er begrænsede oversigtsforhold fra den nordlige sti og mod øst. 3.1.3 Uheldsanalyse I perioden 2004-2009 er der registreret 1 uheld i krydset. 2 2 Uheldsoplysninger er baseret på udtræk fra VIS.
Figur 7: Kollisionsdiagram (kilde: VIS 2004-2009) Det ene uheld er et uheld, hvor en bilist påkører en cyklist, der er på vej til at krydse vejen. Uheldet er registreret en hverdag i dagslys. Spiritus er ikke involveret. Uheldet kan indikere, at cyklister kan have svært ved at se eller vurdere bilernes hastighed på Klausdalsbrovej og derfor tror, at de kan krydse vejen sikkert. 3.2 Problemer Analysen har vist flere problemer forbundet med stikrydsningen: - Dårlige oversigtsforhold fra nord mod øst - Smal midterhelle (under anbefalede 2 m) - Smalle ventepladser mellem sti og kørebane - Bilerne kører relativt hurtigt - Forvirrende kørebaneafmærkning 3.3 Løsningsforslag 3.3.1 Omlægning mv. I det følgende beskrives en række tiltag til at forbedre de nuværende forhold. Tiltagene kan etableres uafhængigt af hinanden. Tegning 3 viser de forskellige tiltag.
Bredere midterhelle Bredden af midterarealet øges til 2 m ved at indsnævre køresporene fra 3,5 m til 3,0 m. Dette vil give plads til, at krydsende lette trafikanter kan bruge midterhellen som et støttepunkt, hvorved den barriere som Klausdalsbrovej udgør mindskes betragteligt. Endvidere vil indsnævring af køresporene kunne føre til en sænkning af bilernes hastighed, hvilket kan øge trafiksikkerheden. Det skal nævnes, at der er risiko for, at udvidelse af hellen ved at indsnævre køresporene forringer fremkommeligheden. Det vurderes dog, at fordelene ved udvidelse af hellen overstiger ulemperne. Omlægning af delt sti og forlængelse af fortov Den delte sti omlægges således, at den følger kantstenen langs Klausdalsbrovej. Herudover forlænges fortovet forbi stitilslutningen. Herved opnås bedre oversigtsforhold fra vigelinjen på stitilslutningen, hvilket vil være med til at øge trafiksikkerheden. Forlængelsen af fortovet bidrager til at skærpe opmærksomheden omkring vigepligtsforholdene i stikrydset. Dette kan mindske risikoen for sammenstød mellem cyklister. Fjernelse af afmærkning Afmærkningen af sidehellen mellem den dobbeltrettede fællessti i den sydlige side af Klausdalsbrovej og kørebanen erstattes med en græsrabat eller chaussestensbelagt sidehelle. Ligeledes erstattes den afmærkede delehelle i den sydlige side med en beplantet eller chaussestenbelagt helle. Tiltagene bidrager til at gøre stikrydsningen mere enkel og dermed mere overskuelig. Oversigt Forslag Fordele Ulemper Omlægning mv. Bedre oversigtsforhold Tryggere ventearealer Mindre krydsningsbarriere Fremkommelighed for biler Pris: kr. 3.4 Anbefaling Via Trafik anbefaler, at midterhellen udvides til minimum 2 m, således Klausdalsbrovej kan krydses i to tempi. De øvrige tiltag kan implementeres i forbindelse med almindelig vedligeholdelse af stibelægningen.